Samfundet i middelalderen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundet i middelalderen"

Transkript

1

2 Samfundet i middelalderen Bønderne I middelalderen var de fleste danskere bønder, som boede i landsbyer, hvor gårdene lå i en rundkreds omkring en åben plads, forten. Markerne uden om landsbyen var delt i tre vange (store marker). På den ene vang dyrkedes vinterrug, på den anden byg eller havre og den tredje lå brak med græs på. Hvert år skiftede man afgrøderne på vangene. På den mark, hvor man det første år havde dyrket rug, dyrkede man næste år byg, tredje år græs og fjerde år igen rug. Så undgik man at udpine jorden, og høsten blev bedre. Det kaldes for trevangsbrug. Hver eneste bonde i landsbyen havde en eller flere agre i hver af de tre vange. På den måde undgik man, at en bonde kun havde dårlig jord, mens en anden ejede den bedste jord. På alle de små agre inden for samme vang skulle der dyrkes det samme. Derfor var det nødvendigt, at alle bønder i landsbyen blev enige om, hvornår der skulle pløjes, sås, høstes osv. Det blev aftalt på den åbne plads midt i landsbyen, hvor også indbyrdes stridigheder og andre problemer blev løst. Hver landsby klarede stort set sig selv og var selvforsynende med klæder, mad og andre livsfornødenheder. Der var stor forskel på bønderne. Nogle ejede store gårde med megen jord og kaldtes for selvejere, andre var fæstere og ejede ikke den gård og jord, som de arbejdede på. De kunne have fæstet den af en herremand eller storbonde og måtte så betale ham en årlig afgift for leje af jorden og samtidig udføre noget arbejde for herremanden uden betaling. Til gengæld skulle de ikke betale skat til kongen som selvejerbønderne skulle. Langt de fleste bønder var i middelalderen fæstere. Fæsterne slap også for militærtjeneste for kongen, i modsætning til selvejerne, som skulle møde i tilfælde af krig. Man sagde at fæsterne var vornede af herremanden, hvilket vil sige, at han skulle beskytte dem mod overfald og vold. Selvom bønderne udgør den laveste samfundsgruppe i middelalderen, var de ikke de dårligst stillede. De fattige var dem, der hverken havde hus eller jord. De måtte leve af tiggeri. Det var ofte gamle og syge mennesker. Herremanden Ordet herremand betyder egentlig blot hærmand, altså en kriger. Herremændene var elitekrigere, der til gengæld for deres militære pligter, havde en række særlige rettigheder

3 privilegier. Herremændene var effektive krigere til hest med rustning, sværd og lanse. Hest, rustning, lanse og sværd var kostbart udstyr, som krævede årelang træning at bruge fra hesteryg. I Danmark blev det almindeligt at benytte sådanne ridderhære fra 1100-tallet. Før bestod landets forsvar af ledingen. Det betød, at man skulle stille med soldater i forhold til sin jordejendom. Soldaterne var bønder, som kun var let bevæbnet og ikke særligt trænet i våbenbrug. De kæmpede til fods og var ikke særlig effektive i forhold til ridderhæren. Derfor afskaffede man ledingshæren i løbet af 1200-tallet. Herefter blev samfundet opdelt i krigere og så alle de andre, bønderne, som var flertallet. Flertallet betalte skat til kongen for at slippe for krigstjeneste, som så var overladt til herremændene. Til gengæld skulle herremændene ikke betale skat. Undlod en herremand at opfylde sin pligt blev han almindelig skattebonde. Herremændene blev hentet fra både rige jordbesiddere og jævne bønder. I løbet af og 1400-tallet afløstes betegnelsen herremand efterhånden af ordet ridder og væbner. Efterhånden voksede herremændenes magt, så de kunne stille flere og flere krav til kongen. Det betød at de efterhånden fik fuld skattefrihed, som også kom til at gælde alle de bønder der var fæstere hos herremanden. Herremandens pligter over for kongen indskrænkede sig op gennem middelalderen, så det var dem, der reelt bestemte i landet. Det var dem, der valgte kongen, og som før valget tvang kongen til at skrive under på en håndfæstning, hvori kongens magt blev begrænset i forhold til herremændene. Kongens magt i forhold til herremændene blev efterhånden så svag, at han måtte føre krig med lejede soldater. I 1300-tallet byggede en lang række herremænd private borge i landet. Kongen havde tilsyneladende ikke fuld kontrol over sikkerheden i landet, så herremændene måtte sikre sig selv. Under Valdemar Atterdag blev herremandsstanden svagere. En stor landbrugskrise i anden halvdel af 1300-tallet, førte til at bøndernes afgifter til herremanden faldt. Samtidig beslaglagde Valdemar Atterdag og senere dronning Margrethe en del herremandsgods. For frelsens skyld havde herremændene givet rige gaver i form af jord til kirken, hvilket medførte en stor nedgang i adelsgodset. Omkring 1340 ejede de forholdsvis få herremænd omkring halvdelen af al Danmarks jord, men i løbet af faldt det til godt 40 %.

4 Kirkens folk Den kristne kirke betød meget i middelalderen. Det var vigtigt, at der altid var nogle, der førte et fromt liv, så de kunne bede til Gud om at hjælpe jordens mennesker. Man regnede med at jorden engang ville gå under, og så ville alle de mennesker, der ikke var fromme kristne, blive straffet. Derfor arbejdede nogle mennesker i kirken. Kirken havde sin egen opbygning og sin egen leder paven, som boede i Rom. Alle bønder skulle aflevere en tiendedel af deres høst til kirken den såkaldte tiende. Det gjaldt alle bønder, lige meget om de var selvejere eller fæstere. Når kirken havde fået sin tiende blev den delt i tre dele: En tredjedel gik til vedligeholdelse af kirken i det sogn, hvor bønderne boede, en tredjedel gik til sognepræsten og den sidste del gik til biskoppen, der var sognepræstens overordnede. Sognepræsten ledede gudstjenesten og bad Gud om at hjælpe folk i sognet. Han var ofte den eneste i sognet der kunne læse og skrive. Sognepræstens overordnede var biskoppen. Han boede i en by med domkirke og havde et område med mange sognekirker under sig. Det kaldes et stift. I middelalderen lå der domkirker i Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Børglum, Odense, Roskilde og Lund. Biskopperne førte opsyn med præsterne, men tog sig også af skoler og hospitaler. Kirkens skole uddannede præster. Kirkens hospitaler sørgede for nogle af de syge og gamle. Biskoppen ejede også selv meget gods, og havde mange fæstebønder under sig. Mange havde givet jord til kirken for at komme i Paradis, når de døde. I Danmark var kirkens øverste leder ærkebiskoppen, som boede i Lund. Ofte var der strid i Danmark mellem kongen og ærkebiskoppen om, hvem der skulle bestemme. For det meste vandt kongen; han havde sine soldater, han kunne true med. Ærkebiskoppen kunne kun true med Guds straf og lukke kirkerne. Rundt omkring i landet var der grupper af mennesker, der havde afsagt sig denne verden og var gået i kloster for at bede for menneskeheden. De første klostre blev grundlagt på øde steder lang fra andre mennesker. Disse klostre kaldes herreklostre. På klostrene levede munkene i fællesskab, hvor man dyrkede jorden og bad døgnet rundt. Også klostrene fik mange gaver i form af jord og blev meget velhavende, selvom munkene, når de gik ind i klostret, skulle være fattige. Senere i middelalderen får byerne også klostre, som befolkes af de såkaldte tiggermunke eller prædikebrødre, hvis opgave det var at

5 udbrede kendskabet til Guds rige for byboerne. De måtte heller ikke eje noget og arbejdede ikke som munkene i herreklostrene, men skulle tigge sig til livets fornødenheder. Mange af klostrene blev i løbet af middelalderen meget rige, så løftet om fattigdom var ikke rigtigt synligt.

6 Opgaver Se på tegningen på næste side, når du besvarer opgaverne! Hvad var fordelen ved trevangsbrug? Find bønderne på tegningen! Hvad laver de? Hvilke redskaber bruger de? Sammenlign med forholdene i dag! Find herremanden på tegningen! Hvilke våben har han? Hvad har han på? Hvilke arbejdsopgaver har en herremand/godsejer i dag? Find bonden med de ti kornsække! Hvor meget giver han kirken? Hvor meget giver han herremanden? Hvor meget skal han bruge til sædekorn (til at så næste år). Hvor meget har han til mad? Betaler vi danskere stadig skat til kirken? Hvilket stift bor I i? Hvem tager sig af skoler og hospitaler/sygehuse i dag? Hvordan betales vore præster i dag?

7

8 Sådan byggede man I Danmark findes mange bygninger fra middelalderen borge, slotte, herregårde, kirker og huse. De har holdt så længe, fordi de er bygget meget solidt. Solidt byggeri var dyrt. Det var kongen, herremændene, bisperne og andre velhavende personer, der havde råd til at bygge sådanne bygninger. Disse bygninger fortæller imidlertid ikke, hvordan almindelige huse så ud på den tid. De er alle sammen forsvundet, men ved udgravninger, billeder og fortællinger ved vi alligevel en del om, hvordan disse bygninger var bygget. De materialer, man brugte til at bygge med, skulle helst være lige i nærheden. Al transport var dyr og besværlig, fordi vejene var dårlige og vognene små. Ved middelalderens begyndelse var der langt flere skove i Danmark, end der er nu. Træ var overalt det nærmeste byggemateriale. Det mest enkle hus var gravet ned i jorden og havde vægge af tørv og jord. Det kaldes for et jordhus. Tagspærene var af træ og taget var dækket af bark og græstørv. Almindelige huse blev bygget over stolper stukket i jorden. Væggene var flettet af grene og klinet med ler. Væggene kunne også være lavet af flækkede træstammer beklædt med tørv. Der blev brugt utroligt meget træ dengang til huse, skibe, redskaber og brændsel. Da skovene efterhånden blev hugget op, blev det nødvendigt at bruge mindre træ til at bygge husene. Man lavede nu bindingsværkshuse. Hvor meget træ, der var i bindingsværket, varierede fra egn til egn, da det afhang af, hvor let tilgangen til træ var. Mellem bindingsværket var der lerklinede vægge eller vægge af soltørrede lersten. Stråtag var den mest almindelige tagbeklædning. Husene havde sjældent vinduer. Et hul i taget lyren over et åbent ildsted gav lys og fungerede som skorsten. Husdyrene var i samme rum som menneskene. Det gav varme. Herregårdene, borge og kirker var i begyndelsen bygget af de samme materialer. Da man lærte at bygge med sten var det kun de rige, der havde råd. I begyndelsen brugte man natursten, som man hentede på marken. Der var nok af dem, men det var et stort arbejde at samle dem og hugge dem til. Det var dyrt, fordi byggeriet krævede specialuddannede håndværkere og særlige stilladser. Man skulle også bruge mørtel til at mure med, og det var besværligt at lave. Mørtel består af kalk, sand og vand. Sand og vand er let nok at skaffe, mens kalken skulle fremstilles f. eks. af strandskaller. Skallerne blev

9 varmet op, tilsat vand og knust ved at man slog på dem med stokke. Herefter blev kalken hældt i et stort jordhul og dækket til, indtil det skulle bruges. Først senere lærte man at brænde ler til munkesten og tegl. Ler havde man rigeligt af, men det var dyrt at få leret gravet op, formet til sten og brændt. Det opgravede ler skulle ligge en hel sommer og vinter, før det var egnet til at blande med sand og vand og kunne formes til sten. Det var kun kongen, kirken og de rigeste familier, der havde råd til at bygge med mursten. Men hvor fornemt man end byggede, var der én ting, der røbede, hvor dyrt det var at bygge. Husene var meget små! Boligen på mange borge var ikke større end et moderne hus i dag. De fleste mennesker i middelalderen boede i huse med kun et rum.

10 Opgaver Se på tegningen på næste side, når du besvarer opgaverne! På tegningen kan du se en borg, en kirke og nogle mindre huse. Nogle personer er i færd med at fremstille og bearbejde forskellige bygningsmaterialer. Skriv på tegningen, hvad husene er bygget af, hvad personerne laver!

11

12 Livet på borgen I middelalderen var der megen uro og vold. Den danske konge førte mange krige med andre lande. Hans bedste soldater var store jordejere, som kæmpede for kongen og til gengæld slap for at betale skat. De kaldtes herremænd. Som belønning for tapperhed i krig eller troskab over for kongen, kunne en herremand blive slået til ridder. Det blev kun de rigeste og stærkeste herremænd. Også inden for Danmarks grænser var der ufred. Da der ikke var noget politi til at sikre loven, måtte folk beskytte sig selv. Mange bønder betalte en afgift til herremanden, mod at han beskyttede dem mod vold. Kongen og herremændene byggede sig borge, hvor de selv kunne være i sikkerhed. Borgene blev anlagt på steder, som gjorde dem vanskelige at angribe. De fleste danske borge var i begyndelsen af middelalderen bygget af træ og jord, men havde ofte tårne af sten, hvor herremanden og hans folk kunne søge tilflugt i tilfælde af overfald. De store herremænd og kongen byggede borge af sten. De var omgivet af en voldgrav og en tyk ringmur med tårne. Ved indgangen var der en vindebro, som kunne hejses op og spærre porten. I borgen lå middelalderens mest moderne boliger. I stuerne var der glas for vinduerne, gulvene havde fliser med fine mønstre og på væggene hang farverige tæpper (tapeter). Men der var hverken centralvarme, indlagt vand eller wc, som der er i vore huse i dag. Varmen fik man fra en kamin eller hypokaust, mens vandet blev hentet i en brønd ofte i borgens kælder. Ved nogle af borgens værelser lå der hemmeligheder. Det var lokummer, som var anbragt i små udbygninger på borgens mure. Fra hemmeligheden løb en skakt ned langs muren og mundede ud i voldgraven. På varme sommerdage har det sikkert frembragt en ulidelig stank. Alle herremænd var landmænd. De små herremænd gik selv i marken og pløjede og såede som almindelige bønder, mens de store herremænd havde daglejere eller fæstebønder til at arbejde for sig. Herremanden kunne også have tjenere og karle til at passe landbruget og forsvare borgen. Husholdningen på borgen blev styret af herremandens frue. Hun satte tjenestefolkene i arbejde og sørgede for, at der blev lavet mad, vævet tøj osv. Man lavede næsten alle ting, man skulle bruge. Foran ringmuren lå en forborg, der ikke var så stærkt befæstet. Her lå en række bygninger som tjente som stalde og magasiner.

13 Når herremanden ikke passede landbruget, kunne han gå på jagt. Det havde kun kongen og herremanden ret til. På heste indhentede jægerne deres bytte og dræbte det med spyd eller pile. På den måde jagede man hjort, vildsvin og andre store dyr. Herremanden øvede sig meget i at fægte og af og til blev der holdt store turneringer. Her prøvede herremændene at støde hinanden af hestene ved hjælp af lanser. Det var en sport, men samtidig en god træning til krig. Bortset fra jagt og turneringer havde herremanden ikke meget at fordrive fritiden med hjemme på borgen. Han kunne i mange tilfælde ikke læse, så tiden blev fordrevet med spil som skak eller terninger, mens fruen syede. Af og til holdt man fester. Så samledes gæsterne ved lange borde og spiste et solidt måltid med masser af øl og vin. Der var optræden af gøglere og sangere, og bagefter var der dans. Man dansede kædedans, hvor man holdt hinanden i hænderne. En sanger fremførte en folkevise, og alle sang med på omkvædet. Man lyttede til hvad gæsterne kunne fortælle, for det var sjældent, der kom nyheder udefra. På den måde var herremandens liv en blanding af krig, arbejde og fornøjelser. Tjenestefolkene arbejdede hele tiden, og når herremanden fæstede, sled tjenestefolkene ekstra hårdt.

14 Opgaver Se på billederne på næste side, og besvar følgende opgaver! Hvordan var en ridder udstyret? Hvilket sted ville I vælge, hvis I skulle bygge en stærk borg? Hvorfor var det vigtigt at have vand inde i borgen? Hvad blev husene i forborgen brugt til? Hvilke våben brugte herremanden, når han skulle på jagt? Hvad var tjenestefolkenes opgave? Find følgende ting på tegningen på næste side og skriv dem ind det rigtige sted: Ringmur, voldgrav, tårn, vindebro og hemmelighed.

15

16 Kampen om borgen Folkene på borgen i Brügge havde myrdet den belgiske grev Karl. En af grevens trofaste riddere Gervaise ville hævne mordet. Han samlede en stor hær og drog mod borgen. Den 8. marts 1127 omringede Gervaise og hans folk borgen, hvor morderne havde forskanset sig. Den næste dag satte han ild til nogle huse i nærheden for at lokke forsvarerne ud af borgen. Mange af borgens riddere vovede sig også ud for at undersøge, hvad der var på færde. Straks faldt Gervaises ryttere over dem, og de flygtede i galop tilbage til borgen med angriberne i hælene. På broen, der førte til borgens hovedport, var der en hidsig kamp. Det endte med, at forsvarerne måtte rive broen ned og lukke porten efter sig. Både forsvarer og angribere blev imidlertid ved med at skyde pile efter hinanden lige til det blev mørkt. Selv om natten kunne folkene i borgen ikke slappe af. Angriberne holdt vagt, for at ingen skulle flygte fra borgen eller nogen snige sig ind for at hjælpe. Forsvarerne angreb med deres stærkeste folk, fordi de håbede at slippe væk i ly af mørket. På den måde lurede begge parter på hinanden og lagde baghold. De belejrede gav også en masse guld og sølv til Gervaise for at få ham til at opgive belejringen. Men det hjalp ikke. Gervaise tog mod skatten, men blev alligevel liggende uden for borgen. Den 12. marts angreb Gervaise og ville sætte ild til borgens port. Her stablede de en masse hø og halm op. Da de løb frem for at tænde ild til det, begyndte forsvarerne at kaste sten, spyd, lanser og pile i hovedet på dem. De kæmpe store sten knuste hjælmene og skjoldene, og mange blev hårdt sårede, så de næppe kunne flygte i sikkerhed. Kampen varede til hen under aftenen, men da angriberne ikke havde fået andet ud af det end døde og sårede, trak de sig tilbage fra borgens mure. Forsvarerne havde i mellemtiden fyldt porten op med jord og sten. Selvom der gik ild i træporten, ville angriberne alligevel ikke kunne komme ind. I stedet for at tænde ild til porten forsøgte Gervaises mænd at komme over muren med lange stiger. Stigerne var lavet i to dele. Den nederste del var på højde med borgmuren og kunne skubbes helt hen til borgen. Når den stod op ad borgmuren, kunne den øverste del vippes som en bro ind over kanten på borgmuren, så angriberne kunne løbe ind over kanten. Stigerne var dækket af grønne grene, som skulle beskytte mod pileskud. Den 18. marts blev borgen angrebet med disse stiger. De var tunge, og der skulle mange til at slæbe dem frem. Mænd med skjolde beskyttede dem, der slæbte, for forsvarerne

17 stod på muren og kastede sten eller skød med armbrøst imod dem. Samtidig forsøgte nogle unge mænd at klatre over muren med lange tynde stiger. Hver gang en kom op til toppen af borgmuren og ville klatre over, lå forsvarerne indenfor og stødte ham tilbage med spyd og lanser. Snart turde selv den tapreste ikke forsøge sig med de små stiger. I mellemtiden forsøgte andre at slå hul i muren med hamre og hakker. Skønt de rev en del kampesten i muren ud, måtte de trække sig tilbage uden held. Efterhånden kom de tunge stiger nærmere muren, og kampen blev hårdere. En masse sten blev stadig kastet ud fra borgen. Så kom natten og satte en stopper for kampene. Ved daggry næste dag havde forsvarerne lagt sig til at sove, fordi de følte sig i sikkerhed efter at have kæmpet så godt dagen før. Selv vagterne på muren var gået ind for at varme sig, fordi det blæste udenfor. På det tidspunkt klatrede nogle borgere, som hjalp angriberne, over muren med lette stiger. Da de var indenfor, ville de fjerne jorden fra portene, så de kunne lukke angriberne ind i borgen. De fandt imidlertid en port, som ikke var spærret med jord, men kun låst. Den ville borgens folk have brugt, hvis det blev nødvendigt at flygte. Brüggeborgerne slog nu hul i porten, og snart styrtede en stor flok af angriberne ind i borgen for at kæmpe og plyndre. Snart var borgen i angribernes hænder, og Gervaise havde fået hævn over grev Karl.

18

19 Ordliste: Ager: Landsbyens jord blev drevet i fællesskab. Når man pløjede, såede og høstede arbejdede man sammen. Al landsbyens jord var inddelt i tre vange. Hver vang var inddelt i flere åse, som igen var opdelt i flere agre. En gård kunne have flere agre fordelt i åsen, således at gården både fik andel i den gode og dårlige jord. Bindingsværk: Bygningskonstruktion med skelet af træ, især i ældre huse til bærende mure og vægge. Biskop: Biskoppen var leder af et stift, og havde mange præster og kirker under sig. Biskoppen boede i stiftsbyen, hvor domkirken lå. I middelalderen var der domkirke i Børglum, Viborg, Århus, Ribe, Slesvig, Odense, Roskilde og Lund. Fæstere: At være fester eller festet betød at man havde brugsret over jord, men at man ikke ejede den. Fæsteren skulle betale fæsteafgift til ejeren i middelalderen ofte en herremand, konge, eller kirken.

20 Hemmelighed Hypokaust: I middelalderen en ovn, som var forsynet med et varmemagasin af marksten over et fyrrum. Når fyringen var ophørt, blev der spærret for røgaftrækket og åbnet for kanaler til overliggende rum, som derefter blev opvarmet af den luft, der passerede de ophedede sten. Håndfæstning: Betyder egentlig bekræftelse af løfte ved håndslag. I bredere betydning er ordet brugt om skriftlige forpligtelser, men i almindelig sprogbrug især om forpligtelser vedrørende regeringsudøvelse, som kongen accepterede i forbindelse med sit valg. I Danmark blev håndfæstninger udstedt i perioden I håndfæstningen var regler for kongens magtudøvelse nedskrevet. Kloster: Ordet er afledt af det latinske ord claustrum, som betyder aflukket rum. Bygning, hvor et fællesskab af mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på menneskelige værdier som ægteskab. I klostret forpligtede man sig til et liv i fattigdom, lydighed og kyskhed. Det kristne klostervæsen blev grundlagt af eneboer i den egyptiske ørken. I 451 blev det officielt anerkendt del af kirken og underlagt biskoppernes myndighed. De enkelte nonne- og munkesamfund var forpligtet til at følge en klosterregel. Dagen i klostret vare præget af bøn og arbejde. Klostret blev ledet af en abbed/abbedisse eller prior/priorinde. Kendte kloster ordner i Danmark var Benediktinerordenen, Augustinerordenen, Cistercienserordenen samt de to tiggermunkeordner Dominikanerordnen og Franciskanerordenen.

21 Lerklining: Pudsning eller tætning af huse med ler. Teknikken er ældgammel og har været anvendt i Danmark frem til 1900, hvor man udfyldte tavlene mellem bindingsværket. Leret var blandet med halm, eller andre plantefibre og magret med sand til en sej masse, der blev kastet på fletværk af tynde grene. Lyre: Åbning i en bygnings tagryg til at aflede røgen fra et åbent eller delvis åbent ildsted. Lyren er kendt i ældre danske huse indtil ca Lyren kunne også fungere som lysåbning og var ofte forsynet med et lodret røgspjæld for at modvirke røgnedslag. Mørtel: Byggemateriale, der består af bindemiddel og sand. Bindemidlet var læsket kalk (brændt kalk), som har været anvendt siden middelalderen til at sammenbinde mursten med. Natursten: Sten fundet i naturen f. eks. kampesten fra markerne, kildekalk (frådsten) fra kildefremspring og kalksten fra kalkbrud (Stevns Klint). Paven: Var kirkens øverste leder. Paven var oprindeligt Roms biskop, men i løbet af kort tid blev han betragtet som Kristi stedfortræder her på jorden. I boede paven ikke i Rom men i Avignon. Fra var der paver både i Avignon og Rom. Privilegier: Politiske og økonomiske særrettigheder for en bestemt samfundsgruppe. Herremændene/adelen havde i middelalderen disse privilegier, som bl.a. friholdt dem fra at betale skat til kongen. Ridder: Middelalderlig betegnelse for en rustningsklædt rytter, der kæmpede til hest. Fra senmiddelalderen og frem anvendtes udtrykket kun om de særlig fornemme adelige, der havde modtaget ridderslaget.

22 Ringmur: Muren som omgav borganlægget. Muren var ofte forsynet med krenelering. Selvejer: Bonden ejede sin gård og betalte skat til kongen i modsætning til de fleste bønder, der var fæstere under herremanden, som de betalte afgift til. Sognepræst: Sognepræsten var den praktiske leder af gudstjenesten og menigheden. Han opfattedes også som en religiøs formidler mellem Gud og mennesker. Han var den der handlede over for Gud på menighedens vegne ved at frembære messeofret i gudstjenesten, og den, der over for menigheden er Guds repræsentant ved at forkynde troen og føre opsyn med menighedens liv. Præsterne blev en gejstlig stand, adskilt fra almindelige mennesker og var udstyret med særlige rettigheder og pligter herunder i den vestlige verden cølibatet, dvs. at han skulle være ugift. Stift: Det område som biskoppen var leder af. I hvert stift fandtes en domkirke, hvor bispen var tilknyttet. I middelalderen havde Danmark 8 domkirker, Henholdsvis i Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Børglum, Odense, Roskilde og Lund. I Lund boede den fornemmeste bisp, som var leder af hele forsamlingen af bisper. Han bar titlen ærkebiskop. Stolper: De tagbærende dele i et hus. Stråtag: Tag tækket med strå eller tagrør. Tagspær: Spærkonstruktion bestående af to spær eventuelt med hanebånd, som overfører vægten fra taget til stolper eller facadevæg.

23 Tegl: Brændte lersten, til opmuring af væg eller dækning af tag. I middelalderen anvendte man munkesten, som blev lagt i forskellige skifter f.eks. polskskifte (løber, binder eller kop, løber) eller munkeskifte (løber, løber, binder, løber, løber) til at opbygge mur af. Tagstenen var formet som munke og nonner, bæverhaler eller som vingetegl. Tiende: Den afgift, som man betalte til kirken. Den bestod af en tiendedel af årsproduktionen. Tiendeafgiften blev delt i 3 dele, således at en del gik til vedligeholdelse af kirken, en del til præsten og den sidste del til biskoppen. Tiggermunk: Kom til Danmark i 1200-tallet og slog sig ned i byerne, hvor de byggede klostre. I modsætning til herreklostrene, som levede af landbrug, var tiggermunkene bosat i byerne og hvor de skulle tigge sig til penge og føde. De vigtigste tiggermunkeordner i Danmark var Dominikanerne (sortbrødrene) og Franciskanerne (gråbrødrene). Trevangsbrug: Al landsbyens jord var delt i tre dele eller vange. Man skiftede afgrøder hvert år i vangen for ikke at udpine jorden. En af de tre vange lå hvert år brak, for at jorden kunne hvile. Trevangsbrug var almindelig i Østdanmark, mens to og firvangsbrug fandtes på Vestfyn og Østjylland. Envangsbrug (alsædebrug) var enerådende på Amager.

24 Turnering: Som et led i ridderens træning og for underholdningens skyld afholdt man ofte ridderturneringer, hvor riddere til hest med lanser skulle støde hinanden af hesten. Tørv: Gamle uforrådnede plantedele fra moser, som efter tørring blev anvendt til brændsel. Græstørv blev anvendt til at bygge med idet man stablede de regelmæssige græstørv oven på hinanden. Vindebro: En bro i en borg, f.eks. over en voldgrav. Broen kan rejses og sænkes ved hjælp af tove eller kæder, der oprulles på en valse, vinde. Vinterrug: Rug, som har den genetisk betingede egenskab, at de skal sås om efteråret og høstes efterfølgende sommer. Voldgrav: En gravet kanal anvendt som befæstningsanlæg i forbindelse med borge. I Danmark kender vi voldgrave fra oldtiden. De fleste af borgene i middelalderen var befæstet med en eller flere volde og grave. Voldgrave forekommer som regel sammen med en vold, men kan også optræde alene eller sammen med en ringmur. De kan være tørre eller fyldt med vand. I bunden af graven kan forekomme en ekstra spærring. Vorned / vornedskab: Vorned kommer af det gamle danske ord warthnath, som betyder værn eller beskyttelse. En særlig forpligtelse, der fra slutningen af 1400-tallet påhvilede

25 bønderne på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Den enkelte mand/kvinde kunne herefter ikke uden godsejerens tilladelse forlade det gods, som han eller hun var født på. Godsejeren fik ret til at pålægge bonden at fæste en gård eller et hus uanset ejendommens tilstand, og uanset om pågældende i forvejen havde fæstet en gård. Hvis en person rømmede godset, kunne godsejeren med domstolens hjælp tvinge den pågældende tilbage. Væbner: Ordet kommer af middelaldertysk wepener, en der bær våben. I middelalderen en mand som ikke havde modtaget ridderslaget, hvilket var betingelsen for at kalde sig ridder. Senere blev væbner anvendt om en person af lavere adelstand; endvidere kunne det bruges i den oprindelige betydning en væbnet mand. Ærkebiskop: Leder af kirken i et bestemt område. I Danmark havde ærkebiskoppen fra 1103 hele Norden under sig. Senere fik Norge og Sverige selvstændige ærkesæder. Titlen af ærkebiskop eksisterede helt frem til reformationen. Ærkebispen var leder for alle de øvrige biskopper.

26 Litteraturliste: For læreren C. M. Smidt: Gurre, Nationalmuseets Blå Bøger 1966 Vilh. La Cour: Danske Borganlæg, Nationalmuseet 1972 Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark, Fremad 1996 Vivian Etting m. fl.: Gurre slot, Kongeborg og sagnskat, Sesam 2003 Kronik af Lone Hvass, Skalk december 2004 nr. 6 For eleven: Kirsten Kjer Michaelsen: Middelalder, Kirke og adel, borger og bonde, Alrune 1999 John D. Clare: Ridderne, Tema Historie, Paludans Forlag 1991 Niels Aage Jensen: Ridder, Gyldendal 1991 Knud Erik Larsen: Riddere, De Små Fagbøger, Gyldendal 1995 Simon Adams: Borge og forter, Viden om verden, Flachs 2004 Peter Chrisp: Middelalderen, Krig, Flachs 2004 Nicholas Harris: En borg, Tidsrejsen, Flachs 2002

27

28 Livet på borgen Gurre borgruin Gruppearbejde Materialer: Målebånd 30 m, kompas Sæt nordpil på planen over Gurre (brug kompas)

29 Find numrene på planen over Gurre og giv en forklaring på de enkelte numre Find selv andre ting på ruinen og beskriv dem

30 Hvordan er borgen bygget? 1. Mål hjørnetårnene og ringmur på borgens yderside og skriv målene på planen! Til opmålingen bruges målebånd. 2. Mål murtykkelsen på ringmuren, hjørnetårnene og midtertårnet og skriv tallene ind på grundplanen på de rigtige steder! 3. Borgen er bygget af både kampesten og munkesten. Angiv på tegningen den del af ruinen, som er bygget af kampesten. Brug en farveblyant el. lignende til markering på planen! 4. Tegn et tværsnit af ringmuren og skriv på tegningen, hvordan den er bygget og af hvilke materialer! 5. I muren kan man flere steder finde nogle små huller, Hvad stammer hullerne fra! 6. Mål en mursten! Højde: Bredde:..Længde: 7. Hvad er ældst midtertårnet eller ringmuren? Prøv at begrunde det! Hvordan boede man på borgen? A. Hjørnetårnene 1. Gå en tur på ydersiden af tårnene. Find rester af nogle lodrette kanaler på muren. Marker placeringen på planen og giv dem et nummer! Hvad har de været brugt til?

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider.

Pyramiderne. De første pyramider var trin-pyramider. Pyramiderne Pyramider er de enorme bygninger, som Egypterne byggede. Man har i alt fundet 138 pyramider i Egypten. De fleste var bygget som grave til faraoerne eller deres ægtefæller. Nogle var ikke så

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb

N I. Arbejdsark. Orienteringsløb V Orienteringsløb - Klip et sæt bogstaver ud til hvert hold (kopiér dette ark i samme antal som antal hold). Husk at fordele bogstaverne ud på posterne. Grupperne får udleveret disse bogstaver, når de

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen

Roskilde Domkirke. Gråbrødre kloster. Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen Roskilde Domkirke Gråbrødre kloster Udgivet af Roskilde-Egnens Turistforening - www.roskildeturist.dk Tekst: Lotte Fang-Borup - foto: Søren Birkelund Hansen En gåtur rundt til Roskildes nedlagte klostre.

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp. Side 1 Gæs i skuret historien om morten bisp Side 2 Personer: Martin Side 3 Gæs i skuret historien om morten bisp 1 Soldat 4 2 Den hvide hest 6 3 En tigger 8 4 Den røde kappe 10 5 En drøm 12 6 En syg mand

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu dankinkbh.dk - Danmark-Norge fortsat som kongerige eller en del af Sverige? 2 Vaskekonen fra Vestergade Jeg sad og vaskede en masse tøj i køknet

Læs mere

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt.

De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. De fire ryttere stred sig frem gennem vildmarken. Blæsten peb hen over nøgne heder og buske uden blade. Vinteren var lige begyndt. Et trist sted, sagde Knøs. Men det er her, vi kan finde Tyrfing, svarede

Læs mere

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege

Møn før 1657 10. Mølleporten i Stege Om Møns indbyggertal Mølleporten i Stege Omkring 1650 var indbyggertallet på Møn ca. 5500. Der var på det tidspunkt 546 gårde, 254 huse og 10 ikke-landmænd (præster, degne og ridefogder). De største landsbyer

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Side 1. Den store helt. historien om herkules.

Side 1. Den store helt. historien om herkules. Side 1 Den store helt historien om herkules Side 2 Personer: Herkules Kongen Nevøen Side 3 Den store helt historien om herkules 1 De to slanger 4 2 Dræb løven 6 3 Løvens skind 8 4 Hulen 10 5 Herkules dræber

Læs mere

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet

At sidde under figentræet og se gedekiddene springe rundt bag huset. At stå ved brønden og se børnene lege på torvet Tekster: Zak 9,9-10, Fil 2,5-11, Matt 21,1-9. Salmer: 176: Se, hvor nu Jesus træder (mel.: Min død er mig til gode) 177: Kom, sandhedskonge (mel.: Her ser jeg da et lam at gå) 172: Se, vi går op til Jerusalem

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne

2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 1 2. pinsedag på Isenbjerg fælles gudstjeneste for Isenvad, Ikast, Fonnesbæk, Bording, Christianshede og Engesvang sogne 290 I al sin glans nu stråler solen 29 spænd over os dit himmelsejl 291 Du som går

Læs mere

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536

Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Recessen om reformationen af 30. oktober 1536 Christian 3. indførte Reformationen ved en lov, som blev vedtaget af Rigsdagen i 1536, og den blev i 1537 fulgt op af Kirkeordinansen, som gav regler for kirkens

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum

I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum I slægt med Odin jernalderforløb på Viborg Museum Målgruppe: 3.-4. klasse I slægt med Odin handler om jernaldermenneskets liv og død. Hvordan boede de i jernalderen her på egnen? Hvad levede de af? Og

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10

7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 7. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Lukas 19, 1-10 Herre, giv mig mod til at slippe det, som plager mig ved mig selv. Giv mig tillid til og tro på, at din tro og din kærlighed også kan virke

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jeg er en vinder -6. Guds fulde rustning åndens sværd

Jeg er en vinder -6. Guds fulde rustning åndens sværd Jeg er en vinder -6 Guds fulde rustning åndens sværd Mål: Vi fortæller børnene, hvor vigtigt det er, at kende og bruge Guds Ord. Grib Åndens sværd, som er Guds ord. Bibelen er ikke bare en bog med bogstaver,

Læs mere