Samfundet i middelalderen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfundet i middelalderen"

Transkript

1

2 Samfundet i middelalderen Bønderne I middelalderen var de fleste danskere bønder, som boede i landsbyer, hvor gårdene lå i en rundkreds omkring en åben plads, forten. Markerne uden om landsbyen var delt i tre vange (store marker). På den ene vang dyrkedes vinterrug, på den anden byg eller havre og den tredje lå brak med græs på. Hvert år skiftede man afgrøderne på vangene. På den mark, hvor man det første år havde dyrket rug, dyrkede man næste år byg, tredje år græs og fjerde år igen rug. Så undgik man at udpine jorden, og høsten blev bedre. Det kaldes for trevangsbrug. Hver eneste bonde i landsbyen havde en eller flere agre i hver af de tre vange. På den måde undgik man, at en bonde kun havde dårlig jord, mens en anden ejede den bedste jord. På alle de små agre inden for samme vang skulle der dyrkes det samme. Derfor var det nødvendigt, at alle bønder i landsbyen blev enige om, hvornår der skulle pløjes, sås, høstes osv. Det blev aftalt på den åbne plads midt i landsbyen, hvor også indbyrdes stridigheder og andre problemer blev løst. Hver landsby klarede stort set sig selv og var selvforsynende med klæder, mad og andre livsfornødenheder. Der var stor forskel på bønderne. Nogle ejede store gårde med megen jord og kaldtes for selvejere, andre var fæstere og ejede ikke den gård og jord, som de arbejdede på. De kunne have fæstet den af en herremand eller storbonde og måtte så betale ham en årlig afgift for leje af jorden og samtidig udføre noget arbejde for herremanden uden betaling. Til gengæld skulle de ikke betale skat til kongen som selvejerbønderne skulle. Langt de fleste bønder var i middelalderen fæstere. Fæsterne slap også for militærtjeneste for kongen, i modsætning til selvejerne, som skulle møde i tilfælde af krig. Man sagde at fæsterne var vornede af herremanden, hvilket vil sige, at han skulle beskytte dem mod overfald og vold. Selvom bønderne udgør den laveste samfundsgruppe i middelalderen, var de ikke de dårligst stillede. De fattige var dem, der hverken havde hus eller jord. De måtte leve af tiggeri. Det var ofte gamle og syge mennesker. Herremanden Ordet herremand betyder egentlig blot hærmand, altså en kriger. Herremændene var elitekrigere, der til gengæld for deres militære pligter, havde en række særlige rettigheder

3 privilegier. Herremændene var effektive krigere til hest med rustning, sværd og lanse. Hest, rustning, lanse og sværd var kostbart udstyr, som krævede årelang træning at bruge fra hesteryg. I Danmark blev det almindeligt at benytte sådanne ridderhære fra 1100-tallet. Før bestod landets forsvar af ledingen. Det betød, at man skulle stille med soldater i forhold til sin jordejendom. Soldaterne var bønder, som kun var let bevæbnet og ikke særligt trænet i våbenbrug. De kæmpede til fods og var ikke særlig effektive i forhold til ridderhæren. Derfor afskaffede man ledingshæren i løbet af 1200-tallet. Herefter blev samfundet opdelt i krigere og så alle de andre, bønderne, som var flertallet. Flertallet betalte skat til kongen for at slippe for krigstjeneste, som så var overladt til herremændene. Til gengæld skulle herremændene ikke betale skat. Undlod en herremand at opfylde sin pligt blev han almindelig skattebonde. Herremændene blev hentet fra både rige jordbesiddere og jævne bønder. I løbet af og 1400-tallet afløstes betegnelsen herremand efterhånden af ordet ridder og væbner. Efterhånden voksede herremændenes magt, så de kunne stille flere og flere krav til kongen. Det betød at de efterhånden fik fuld skattefrihed, som også kom til at gælde alle de bønder der var fæstere hos herremanden. Herremandens pligter over for kongen indskrænkede sig op gennem middelalderen, så det var dem, der reelt bestemte i landet. Det var dem, der valgte kongen, og som før valget tvang kongen til at skrive under på en håndfæstning, hvori kongens magt blev begrænset i forhold til herremændene. Kongens magt i forhold til herremændene blev efterhånden så svag, at han måtte føre krig med lejede soldater. I 1300-tallet byggede en lang række herremænd private borge i landet. Kongen havde tilsyneladende ikke fuld kontrol over sikkerheden i landet, så herremændene måtte sikre sig selv. Under Valdemar Atterdag blev herremandsstanden svagere. En stor landbrugskrise i anden halvdel af 1300-tallet, førte til at bøndernes afgifter til herremanden faldt. Samtidig beslaglagde Valdemar Atterdag og senere dronning Margrethe en del herremandsgods. For frelsens skyld havde herremændene givet rige gaver i form af jord til kirken, hvilket medførte en stor nedgang i adelsgodset. Omkring 1340 ejede de forholdsvis få herremænd omkring halvdelen af al Danmarks jord, men i løbet af faldt det til godt 40 %.

4 Kirkens folk Den kristne kirke betød meget i middelalderen. Det var vigtigt, at der altid var nogle, der førte et fromt liv, så de kunne bede til Gud om at hjælpe jordens mennesker. Man regnede med at jorden engang ville gå under, og så ville alle de mennesker, der ikke var fromme kristne, blive straffet. Derfor arbejdede nogle mennesker i kirken. Kirken havde sin egen opbygning og sin egen leder paven, som boede i Rom. Alle bønder skulle aflevere en tiendedel af deres høst til kirken den såkaldte tiende. Det gjaldt alle bønder, lige meget om de var selvejere eller fæstere. Når kirken havde fået sin tiende blev den delt i tre dele: En tredjedel gik til vedligeholdelse af kirken i det sogn, hvor bønderne boede, en tredjedel gik til sognepræsten og den sidste del gik til biskoppen, der var sognepræstens overordnede. Sognepræsten ledede gudstjenesten og bad Gud om at hjælpe folk i sognet. Han var ofte den eneste i sognet der kunne læse og skrive. Sognepræstens overordnede var biskoppen. Han boede i en by med domkirke og havde et område med mange sognekirker under sig. Det kaldes et stift. I middelalderen lå der domkirker i Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Børglum, Odense, Roskilde og Lund. Biskopperne førte opsyn med præsterne, men tog sig også af skoler og hospitaler. Kirkens skole uddannede præster. Kirkens hospitaler sørgede for nogle af de syge og gamle. Biskoppen ejede også selv meget gods, og havde mange fæstebønder under sig. Mange havde givet jord til kirken for at komme i Paradis, når de døde. I Danmark var kirkens øverste leder ærkebiskoppen, som boede i Lund. Ofte var der strid i Danmark mellem kongen og ærkebiskoppen om, hvem der skulle bestemme. For det meste vandt kongen; han havde sine soldater, han kunne true med. Ærkebiskoppen kunne kun true med Guds straf og lukke kirkerne. Rundt omkring i landet var der grupper af mennesker, der havde afsagt sig denne verden og var gået i kloster for at bede for menneskeheden. De første klostre blev grundlagt på øde steder lang fra andre mennesker. Disse klostre kaldes herreklostre. På klostrene levede munkene i fællesskab, hvor man dyrkede jorden og bad døgnet rundt. Også klostrene fik mange gaver i form af jord og blev meget velhavende, selvom munkene, når de gik ind i klostret, skulle være fattige. Senere i middelalderen får byerne også klostre, som befolkes af de såkaldte tiggermunke eller prædikebrødre, hvis opgave det var at

5 udbrede kendskabet til Guds rige for byboerne. De måtte heller ikke eje noget og arbejdede ikke som munkene i herreklostrene, men skulle tigge sig til livets fornødenheder. Mange af klostrene blev i løbet af middelalderen meget rige, så løftet om fattigdom var ikke rigtigt synligt.

6 Opgaver Se på tegningen på næste side, når du besvarer opgaverne! Hvad var fordelen ved trevangsbrug? Find bønderne på tegningen! Hvad laver de? Hvilke redskaber bruger de? Sammenlign med forholdene i dag! Find herremanden på tegningen! Hvilke våben har han? Hvad har han på? Hvilke arbejdsopgaver har en herremand/godsejer i dag? Find bonden med de ti kornsække! Hvor meget giver han kirken? Hvor meget giver han herremanden? Hvor meget skal han bruge til sædekorn (til at så næste år). Hvor meget har han til mad? Betaler vi danskere stadig skat til kirken? Hvilket stift bor I i? Hvem tager sig af skoler og hospitaler/sygehuse i dag? Hvordan betales vore præster i dag?

7

8 Sådan byggede man I Danmark findes mange bygninger fra middelalderen borge, slotte, herregårde, kirker og huse. De har holdt så længe, fordi de er bygget meget solidt. Solidt byggeri var dyrt. Det var kongen, herremændene, bisperne og andre velhavende personer, der havde råd til at bygge sådanne bygninger. Disse bygninger fortæller imidlertid ikke, hvordan almindelige huse så ud på den tid. De er alle sammen forsvundet, men ved udgravninger, billeder og fortællinger ved vi alligevel en del om, hvordan disse bygninger var bygget. De materialer, man brugte til at bygge med, skulle helst være lige i nærheden. Al transport var dyr og besværlig, fordi vejene var dårlige og vognene små. Ved middelalderens begyndelse var der langt flere skove i Danmark, end der er nu. Træ var overalt det nærmeste byggemateriale. Det mest enkle hus var gravet ned i jorden og havde vægge af tørv og jord. Det kaldes for et jordhus. Tagspærene var af træ og taget var dækket af bark og græstørv. Almindelige huse blev bygget over stolper stukket i jorden. Væggene var flettet af grene og klinet med ler. Væggene kunne også være lavet af flækkede træstammer beklædt med tørv. Der blev brugt utroligt meget træ dengang til huse, skibe, redskaber og brændsel. Da skovene efterhånden blev hugget op, blev det nødvendigt at bruge mindre træ til at bygge husene. Man lavede nu bindingsværkshuse. Hvor meget træ, der var i bindingsværket, varierede fra egn til egn, da det afhang af, hvor let tilgangen til træ var. Mellem bindingsværket var der lerklinede vægge eller vægge af soltørrede lersten. Stråtag var den mest almindelige tagbeklædning. Husene havde sjældent vinduer. Et hul i taget lyren over et åbent ildsted gav lys og fungerede som skorsten. Husdyrene var i samme rum som menneskene. Det gav varme. Herregårdene, borge og kirker var i begyndelsen bygget af de samme materialer. Da man lærte at bygge med sten var det kun de rige, der havde råd. I begyndelsen brugte man natursten, som man hentede på marken. Der var nok af dem, men det var et stort arbejde at samle dem og hugge dem til. Det var dyrt, fordi byggeriet krævede specialuddannede håndværkere og særlige stilladser. Man skulle også bruge mørtel til at mure med, og det var besværligt at lave. Mørtel består af kalk, sand og vand. Sand og vand er let nok at skaffe, mens kalken skulle fremstilles f. eks. af strandskaller. Skallerne blev

9 varmet op, tilsat vand og knust ved at man slog på dem med stokke. Herefter blev kalken hældt i et stort jordhul og dækket til, indtil det skulle bruges. Først senere lærte man at brænde ler til munkesten og tegl. Ler havde man rigeligt af, men det var dyrt at få leret gravet op, formet til sten og brændt. Det opgravede ler skulle ligge en hel sommer og vinter, før det var egnet til at blande med sand og vand og kunne formes til sten. Det var kun kongen, kirken og de rigeste familier, der havde råd til at bygge med mursten. Men hvor fornemt man end byggede, var der én ting, der røbede, hvor dyrt det var at bygge. Husene var meget små! Boligen på mange borge var ikke større end et moderne hus i dag. De fleste mennesker i middelalderen boede i huse med kun et rum.

10 Opgaver Se på tegningen på næste side, når du besvarer opgaverne! På tegningen kan du se en borg, en kirke og nogle mindre huse. Nogle personer er i færd med at fremstille og bearbejde forskellige bygningsmaterialer. Skriv på tegningen, hvad husene er bygget af, hvad personerne laver!

11

12 Livet på borgen I middelalderen var der megen uro og vold. Den danske konge førte mange krige med andre lande. Hans bedste soldater var store jordejere, som kæmpede for kongen og til gengæld slap for at betale skat. De kaldtes herremænd. Som belønning for tapperhed i krig eller troskab over for kongen, kunne en herremand blive slået til ridder. Det blev kun de rigeste og stærkeste herremænd. Også inden for Danmarks grænser var der ufred. Da der ikke var noget politi til at sikre loven, måtte folk beskytte sig selv. Mange bønder betalte en afgift til herremanden, mod at han beskyttede dem mod vold. Kongen og herremændene byggede sig borge, hvor de selv kunne være i sikkerhed. Borgene blev anlagt på steder, som gjorde dem vanskelige at angribe. De fleste danske borge var i begyndelsen af middelalderen bygget af træ og jord, men havde ofte tårne af sten, hvor herremanden og hans folk kunne søge tilflugt i tilfælde af overfald. De store herremænd og kongen byggede borge af sten. De var omgivet af en voldgrav og en tyk ringmur med tårne. Ved indgangen var der en vindebro, som kunne hejses op og spærre porten. I borgen lå middelalderens mest moderne boliger. I stuerne var der glas for vinduerne, gulvene havde fliser med fine mønstre og på væggene hang farverige tæpper (tapeter). Men der var hverken centralvarme, indlagt vand eller wc, som der er i vore huse i dag. Varmen fik man fra en kamin eller hypokaust, mens vandet blev hentet i en brønd ofte i borgens kælder. Ved nogle af borgens værelser lå der hemmeligheder. Det var lokummer, som var anbragt i små udbygninger på borgens mure. Fra hemmeligheden løb en skakt ned langs muren og mundede ud i voldgraven. På varme sommerdage har det sikkert frembragt en ulidelig stank. Alle herremænd var landmænd. De små herremænd gik selv i marken og pløjede og såede som almindelige bønder, mens de store herremænd havde daglejere eller fæstebønder til at arbejde for sig. Herremanden kunne også have tjenere og karle til at passe landbruget og forsvare borgen. Husholdningen på borgen blev styret af herremandens frue. Hun satte tjenestefolkene i arbejde og sørgede for, at der blev lavet mad, vævet tøj osv. Man lavede næsten alle ting, man skulle bruge. Foran ringmuren lå en forborg, der ikke var så stærkt befæstet. Her lå en række bygninger som tjente som stalde og magasiner.

13 Når herremanden ikke passede landbruget, kunne han gå på jagt. Det havde kun kongen og herremanden ret til. På heste indhentede jægerne deres bytte og dræbte det med spyd eller pile. På den måde jagede man hjort, vildsvin og andre store dyr. Herremanden øvede sig meget i at fægte og af og til blev der holdt store turneringer. Her prøvede herremændene at støde hinanden af hestene ved hjælp af lanser. Det var en sport, men samtidig en god træning til krig. Bortset fra jagt og turneringer havde herremanden ikke meget at fordrive fritiden med hjemme på borgen. Han kunne i mange tilfælde ikke læse, så tiden blev fordrevet med spil som skak eller terninger, mens fruen syede. Af og til holdt man fester. Så samledes gæsterne ved lange borde og spiste et solidt måltid med masser af øl og vin. Der var optræden af gøglere og sangere, og bagefter var der dans. Man dansede kædedans, hvor man holdt hinanden i hænderne. En sanger fremførte en folkevise, og alle sang med på omkvædet. Man lyttede til hvad gæsterne kunne fortælle, for det var sjældent, der kom nyheder udefra. På den måde var herremandens liv en blanding af krig, arbejde og fornøjelser. Tjenestefolkene arbejdede hele tiden, og når herremanden fæstede, sled tjenestefolkene ekstra hårdt.

14 Opgaver Se på billederne på næste side, og besvar følgende opgaver! Hvordan var en ridder udstyret? Hvilket sted ville I vælge, hvis I skulle bygge en stærk borg? Hvorfor var det vigtigt at have vand inde i borgen? Hvad blev husene i forborgen brugt til? Hvilke våben brugte herremanden, når han skulle på jagt? Hvad var tjenestefolkenes opgave? Find følgende ting på tegningen på næste side og skriv dem ind det rigtige sted: Ringmur, voldgrav, tårn, vindebro og hemmelighed.

15

16 Kampen om borgen Folkene på borgen i Brügge havde myrdet den belgiske grev Karl. En af grevens trofaste riddere Gervaise ville hævne mordet. Han samlede en stor hær og drog mod borgen. Den 8. marts 1127 omringede Gervaise og hans folk borgen, hvor morderne havde forskanset sig. Den næste dag satte han ild til nogle huse i nærheden for at lokke forsvarerne ud af borgen. Mange af borgens riddere vovede sig også ud for at undersøge, hvad der var på færde. Straks faldt Gervaises ryttere over dem, og de flygtede i galop tilbage til borgen med angriberne i hælene. På broen, der førte til borgens hovedport, var der en hidsig kamp. Det endte med, at forsvarerne måtte rive broen ned og lukke porten efter sig. Både forsvarer og angribere blev imidlertid ved med at skyde pile efter hinanden lige til det blev mørkt. Selv om natten kunne folkene i borgen ikke slappe af. Angriberne holdt vagt, for at ingen skulle flygte fra borgen eller nogen snige sig ind for at hjælpe. Forsvarerne angreb med deres stærkeste folk, fordi de håbede at slippe væk i ly af mørket. På den måde lurede begge parter på hinanden og lagde baghold. De belejrede gav også en masse guld og sølv til Gervaise for at få ham til at opgive belejringen. Men det hjalp ikke. Gervaise tog mod skatten, men blev alligevel liggende uden for borgen. Den 12. marts angreb Gervaise og ville sætte ild til borgens port. Her stablede de en masse hø og halm op. Da de løb frem for at tænde ild til det, begyndte forsvarerne at kaste sten, spyd, lanser og pile i hovedet på dem. De kæmpe store sten knuste hjælmene og skjoldene, og mange blev hårdt sårede, så de næppe kunne flygte i sikkerhed. Kampen varede til hen under aftenen, men da angriberne ikke havde fået andet ud af det end døde og sårede, trak de sig tilbage fra borgens mure. Forsvarerne havde i mellemtiden fyldt porten op med jord og sten. Selvom der gik ild i træporten, ville angriberne alligevel ikke kunne komme ind. I stedet for at tænde ild til porten forsøgte Gervaises mænd at komme over muren med lange stiger. Stigerne var lavet i to dele. Den nederste del var på højde med borgmuren og kunne skubbes helt hen til borgen. Når den stod op ad borgmuren, kunne den øverste del vippes som en bro ind over kanten på borgmuren, så angriberne kunne løbe ind over kanten. Stigerne var dækket af grønne grene, som skulle beskytte mod pileskud. Den 18. marts blev borgen angrebet med disse stiger. De var tunge, og der skulle mange til at slæbe dem frem. Mænd med skjolde beskyttede dem, der slæbte, for forsvarerne

17 stod på muren og kastede sten eller skød med armbrøst imod dem. Samtidig forsøgte nogle unge mænd at klatre over muren med lange tynde stiger. Hver gang en kom op til toppen af borgmuren og ville klatre over, lå forsvarerne indenfor og stødte ham tilbage med spyd og lanser. Snart turde selv den tapreste ikke forsøge sig med de små stiger. I mellemtiden forsøgte andre at slå hul i muren med hamre og hakker. Skønt de rev en del kampesten i muren ud, måtte de trække sig tilbage uden held. Efterhånden kom de tunge stiger nærmere muren, og kampen blev hårdere. En masse sten blev stadig kastet ud fra borgen. Så kom natten og satte en stopper for kampene. Ved daggry næste dag havde forsvarerne lagt sig til at sove, fordi de følte sig i sikkerhed efter at have kæmpet så godt dagen før. Selv vagterne på muren var gået ind for at varme sig, fordi det blæste udenfor. På det tidspunkt klatrede nogle borgere, som hjalp angriberne, over muren med lette stiger. Da de var indenfor, ville de fjerne jorden fra portene, så de kunne lukke angriberne ind i borgen. De fandt imidlertid en port, som ikke var spærret med jord, men kun låst. Den ville borgens folk have brugt, hvis det blev nødvendigt at flygte. Brüggeborgerne slog nu hul i porten, og snart styrtede en stor flok af angriberne ind i borgen for at kæmpe og plyndre. Snart var borgen i angribernes hænder, og Gervaise havde fået hævn over grev Karl.

18

19 Ordliste: Ager: Landsbyens jord blev drevet i fællesskab. Når man pløjede, såede og høstede arbejdede man sammen. Al landsbyens jord var inddelt i tre vange. Hver vang var inddelt i flere åse, som igen var opdelt i flere agre. En gård kunne have flere agre fordelt i åsen, således at gården både fik andel i den gode og dårlige jord. Bindingsværk: Bygningskonstruktion med skelet af træ, især i ældre huse til bærende mure og vægge. Biskop: Biskoppen var leder af et stift, og havde mange præster og kirker under sig. Biskoppen boede i stiftsbyen, hvor domkirken lå. I middelalderen var der domkirke i Børglum, Viborg, Århus, Ribe, Slesvig, Odense, Roskilde og Lund. Fæstere: At være fester eller festet betød at man havde brugsret over jord, men at man ikke ejede den. Fæsteren skulle betale fæsteafgift til ejeren i middelalderen ofte en herremand, konge, eller kirken.

20 Hemmelighed Hypokaust: I middelalderen en ovn, som var forsynet med et varmemagasin af marksten over et fyrrum. Når fyringen var ophørt, blev der spærret for røgaftrækket og åbnet for kanaler til overliggende rum, som derefter blev opvarmet af den luft, der passerede de ophedede sten. Håndfæstning: Betyder egentlig bekræftelse af løfte ved håndslag. I bredere betydning er ordet brugt om skriftlige forpligtelser, men i almindelig sprogbrug især om forpligtelser vedrørende regeringsudøvelse, som kongen accepterede i forbindelse med sit valg. I Danmark blev håndfæstninger udstedt i perioden I håndfæstningen var regler for kongens magtudøvelse nedskrevet. Kloster: Ordet er afledt af det latinske ord claustrum, som betyder aflukket rum. Bygning, hvor et fællesskab af mænd eller kvinder for en tid eller livsvarigt søger forening med Gud ved at give afkald på menneskelige værdier som ægteskab. I klostret forpligtede man sig til et liv i fattigdom, lydighed og kyskhed. Det kristne klostervæsen blev grundlagt af eneboer i den egyptiske ørken. I 451 blev det officielt anerkendt del af kirken og underlagt biskoppernes myndighed. De enkelte nonne- og munkesamfund var forpligtet til at følge en klosterregel. Dagen i klostret vare præget af bøn og arbejde. Klostret blev ledet af en abbed/abbedisse eller prior/priorinde. Kendte kloster ordner i Danmark var Benediktinerordenen, Augustinerordenen, Cistercienserordenen samt de to tiggermunkeordner Dominikanerordnen og Franciskanerordenen.

21 Lerklining: Pudsning eller tætning af huse med ler. Teknikken er ældgammel og har været anvendt i Danmark frem til 1900, hvor man udfyldte tavlene mellem bindingsværket. Leret var blandet med halm, eller andre plantefibre og magret med sand til en sej masse, der blev kastet på fletværk af tynde grene. Lyre: Åbning i en bygnings tagryg til at aflede røgen fra et åbent eller delvis åbent ildsted. Lyren er kendt i ældre danske huse indtil ca Lyren kunne også fungere som lysåbning og var ofte forsynet med et lodret røgspjæld for at modvirke røgnedslag. Mørtel: Byggemateriale, der består af bindemiddel og sand. Bindemidlet var læsket kalk (brændt kalk), som har været anvendt siden middelalderen til at sammenbinde mursten med. Natursten: Sten fundet i naturen f. eks. kampesten fra markerne, kildekalk (frådsten) fra kildefremspring og kalksten fra kalkbrud (Stevns Klint). Paven: Var kirkens øverste leder. Paven var oprindeligt Roms biskop, men i løbet af kort tid blev han betragtet som Kristi stedfortræder her på jorden. I boede paven ikke i Rom men i Avignon. Fra var der paver både i Avignon og Rom. Privilegier: Politiske og økonomiske særrettigheder for en bestemt samfundsgruppe. Herremændene/adelen havde i middelalderen disse privilegier, som bl.a. friholdt dem fra at betale skat til kongen. Ridder: Middelalderlig betegnelse for en rustningsklædt rytter, der kæmpede til hest. Fra senmiddelalderen og frem anvendtes udtrykket kun om de særlig fornemme adelige, der havde modtaget ridderslaget.

22 Ringmur: Muren som omgav borganlægget. Muren var ofte forsynet med krenelering. Selvejer: Bonden ejede sin gård og betalte skat til kongen i modsætning til de fleste bønder, der var fæstere under herremanden, som de betalte afgift til. Sognepræst: Sognepræsten var den praktiske leder af gudstjenesten og menigheden. Han opfattedes også som en religiøs formidler mellem Gud og mennesker. Han var den der handlede over for Gud på menighedens vegne ved at frembære messeofret i gudstjenesten, og den, der over for menigheden er Guds repræsentant ved at forkynde troen og føre opsyn med menighedens liv. Præsterne blev en gejstlig stand, adskilt fra almindelige mennesker og var udstyret med særlige rettigheder og pligter herunder i den vestlige verden cølibatet, dvs. at han skulle være ugift. Stift: Det område som biskoppen var leder af. I hvert stift fandtes en domkirke, hvor bispen var tilknyttet. I middelalderen havde Danmark 8 domkirker, Henholdsvis i Slesvig, Ribe, Århus, Viborg, Børglum, Odense, Roskilde og Lund. I Lund boede den fornemmeste bisp, som var leder af hele forsamlingen af bisper. Han bar titlen ærkebiskop. Stolper: De tagbærende dele i et hus. Stråtag: Tag tækket med strå eller tagrør. Tagspær: Spærkonstruktion bestående af to spær eventuelt med hanebånd, som overfører vægten fra taget til stolper eller facadevæg.

23 Tegl: Brændte lersten, til opmuring af væg eller dækning af tag. I middelalderen anvendte man munkesten, som blev lagt i forskellige skifter f.eks. polskskifte (løber, binder eller kop, løber) eller munkeskifte (løber, løber, binder, løber, løber) til at opbygge mur af. Tagstenen var formet som munke og nonner, bæverhaler eller som vingetegl. Tiende: Den afgift, som man betalte til kirken. Den bestod af en tiendedel af årsproduktionen. Tiendeafgiften blev delt i 3 dele, således at en del gik til vedligeholdelse af kirken, en del til præsten og den sidste del til biskoppen. Tiggermunk: Kom til Danmark i 1200-tallet og slog sig ned i byerne, hvor de byggede klostre. I modsætning til herreklostrene, som levede af landbrug, var tiggermunkene bosat i byerne og hvor de skulle tigge sig til penge og føde. De vigtigste tiggermunkeordner i Danmark var Dominikanerne (sortbrødrene) og Franciskanerne (gråbrødrene). Trevangsbrug: Al landsbyens jord var delt i tre dele eller vange. Man skiftede afgrøder hvert år i vangen for ikke at udpine jorden. En af de tre vange lå hvert år brak, for at jorden kunne hvile. Trevangsbrug var almindelig i Østdanmark, mens to og firvangsbrug fandtes på Vestfyn og Østjylland. Envangsbrug (alsædebrug) var enerådende på Amager.

24 Turnering: Som et led i ridderens træning og for underholdningens skyld afholdt man ofte ridderturneringer, hvor riddere til hest med lanser skulle støde hinanden af hesten. Tørv: Gamle uforrådnede plantedele fra moser, som efter tørring blev anvendt til brændsel. Græstørv blev anvendt til at bygge med idet man stablede de regelmæssige græstørv oven på hinanden. Vindebro: En bro i en borg, f.eks. over en voldgrav. Broen kan rejses og sænkes ved hjælp af tove eller kæder, der oprulles på en valse, vinde. Vinterrug: Rug, som har den genetisk betingede egenskab, at de skal sås om efteråret og høstes efterfølgende sommer. Voldgrav: En gravet kanal anvendt som befæstningsanlæg i forbindelse med borge. I Danmark kender vi voldgrave fra oldtiden. De fleste af borgene i middelalderen var befæstet med en eller flere volde og grave. Voldgrave forekommer som regel sammen med en vold, men kan også optræde alene eller sammen med en ringmur. De kan være tørre eller fyldt med vand. I bunden af graven kan forekomme en ekstra spærring. Vorned / vornedskab: Vorned kommer af det gamle danske ord warthnath, som betyder værn eller beskyttelse. En særlig forpligtelse, der fra slutningen af 1400-tallet påhvilede

25 bønderne på Sjælland, Møn og Lolland-Falster. Den enkelte mand/kvinde kunne herefter ikke uden godsejerens tilladelse forlade det gods, som han eller hun var født på. Godsejeren fik ret til at pålægge bonden at fæste en gård eller et hus uanset ejendommens tilstand, og uanset om pågældende i forvejen havde fæstet en gård. Hvis en person rømmede godset, kunne godsejeren med domstolens hjælp tvinge den pågældende tilbage. Væbner: Ordet kommer af middelaldertysk wepener, en der bær våben. I middelalderen en mand som ikke havde modtaget ridderslaget, hvilket var betingelsen for at kalde sig ridder. Senere blev væbner anvendt om en person af lavere adelstand; endvidere kunne det bruges i den oprindelige betydning en væbnet mand. Ærkebiskop: Leder af kirken i et bestemt område. I Danmark havde ærkebiskoppen fra 1103 hele Norden under sig. Senere fik Norge og Sverige selvstændige ærkesæder. Titlen af ærkebiskop eksisterede helt frem til reformationen. Ærkebispen var leder for alle de øvrige biskopper.

26 Litteraturliste: For læreren C. M. Smidt: Gurre, Nationalmuseets Blå Bøger 1966 Vilh. La Cour: Danske Borganlæg, Nationalmuseet 1972 Rikke Agnete Olsen: Borge i Danmark, Fremad 1996 Vivian Etting m. fl.: Gurre slot, Kongeborg og sagnskat, Sesam 2003 Kronik af Lone Hvass, Skalk december 2004 nr. 6 For eleven: Kirsten Kjer Michaelsen: Middelalder, Kirke og adel, borger og bonde, Alrune 1999 John D. Clare: Ridderne, Tema Historie, Paludans Forlag 1991 Niels Aage Jensen: Ridder, Gyldendal 1991 Knud Erik Larsen: Riddere, De Små Fagbøger, Gyldendal 1995 Simon Adams: Borge og forter, Viden om verden, Flachs 2004 Peter Chrisp: Middelalderen, Krig, Flachs 2004 Nicholas Harris: En borg, Tidsrejsen, Flachs 2002

27

28 Livet på borgen Gurre borgruin Gruppearbejde Materialer: Målebånd 30 m, kompas Sæt nordpil på planen over Gurre (brug kompas)

29 Find numrene på planen over Gurre og giv en forklaring på de enkelte numre Find selv andre ting på ruinen og beskriv dem

30 Hvordan er borgen bygget? 1. Mål hjørnetårnene og ringmur på borgens yderside og skriv målene på planen! Til opmålingen bruges målebånd. 2. Mål murtykkelsen på ringmuren, hjørnetårnene og midtertårnet og skriv tallene ind på grundplanen på de rigtige steder! 3. Borgen er bygget af både kampesten og munkesten. Angiv på tegningen den del af ruinen, som er bygget af kampesten. Brug en farveblyant el. lignende til markering på planen! 4. Tegn et tværsnit af ringmuren og skriv på tegningen, hvordan den er bygget og af hvilke materialer! 5. I muren kan man flere steder finde nogle små huller, Hvad stammer hullerne fra! 6. Mål en mursten! Højde: Bredde:..Længde: 7. Hvad er ældst midtertårnet eller ringmuren? Prøv at begrunde det! Hvordan boede man på borgen? A. Hjørnetårnene 1. Gå en tur på ydersiden af tårnene. Find rester af nogle lodrette kanaler på muren. Marker placeringen på planen og giv dem et nummer! Hvad har de været brugt til?

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen.

Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Margrethetårnet Et bidrag til Udvikling Fyns og Østfyns Museers ide-konkurrence om formidling af historien om Nyborg som kongeby i middelalderen. Mit forslag handler om, hvordan vi får fysiske rammer til

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373)

Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Kort fortælling om Den hellige Birgitta (1303-1373) Fra Den hellige Birgittas liv (I): Adelsfrøken, slotsfrue, hofdame, mor, enke, (næsten) nonne. Herre, vis mig din vej... Den hellige Birgitta fødtes

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering

Arrangementeksempel: Den store ridderturnering Vi skræddersyr firmafester, events og teambuildingforløb til dine behov. Du og din virksomhed kan vælge alt fra arrangementer af nogle timers varighed til længerevarende engagementer. Vi har plads fra

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s

Tre Huse. en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s en sortner jord synker i hav de lyse stjerner slukkespå himlen ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s Tre Huse Nu skal et jo ikke være kamp og heltedåd det hele og efter et hårdt

Læs mere

Hvor hurtigt læser du? Øvelse

Hvor hurtigt læser du? Øvelse Hvor hurtigt læser du? Øvelse Inden du går i gang med øvelsen, der måler din læsehastighed, skal du vide, at du skal bruge et ur med sekundviser en blyant en læseplads, hvor du ikke bliver forstyrret evt.

Læs mere

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen

Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Renæssancefesten Claus Frederik Sørensen Europas magtelite var i det 16. århundrede vidne til et samfund i forandring. Den moderne statsdannelse begyndte at tage form, og religiøse reformationer blev gennemført

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Korsridder + Innovatoriet. To 5. kl. fra Skolen på Herredsåsen og Kalundborg Museum en del af Museum Vestsjælland

Korsridder + Innovatoriet. To 5. kl. fra Skolen på Herredsåsen og Kalundborg Museum en del af Museum Vestsjælland Korsridder + Innovatoriet To 5. kl. fra Skolen på Herredsåsen og Kalundborg Museum en del af Museum Vestsjælland Innovationsforløb i 4 dele: Introduktion til emnet Innovation Præsentation Indfrielse af

Læs mere

Om arvefæste og landboreformer

Om arvefæste og landboreformer 25. marts 2013 Om arvefæste og landboreformer - lidt landbohistorie i Solrøds 5 landsbyer Af Bent Hartvig Petersen Aktualiseret af en aflevering til Solrød Kommunes Lokalarkiv af en større samling dokumenter

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Standardhus Einherjere type VI

Standardhus Einherjere type VI Standardhus Einherjere type VI 2002 Copyright 2002 Thomas Greve / Martin Seliger / Einherjerne Standard hus Type VI 1. Forord 3 2. Intro 4 -Ide -Opbygning 3. Martrialer 5 4 Bygning af elementer -Ramme

Læs mere

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2.

Jyderup Skakklub. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Holdkampen: B2 rækken, 3.runde, hjemmekamp mod Slagelse 2. Tirsdag, den 16.december 2014 mødtes vi ved skakbrætterne på vort spillested Tornved Skolen, Jyderup Afdeling, B fløjen. Vi var fuldt hold, men

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold

Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Sløjdforløb målrettet til en 6.klasse, eller et udskolingsvalghold Jeg har i år fået mulighed for at få sløjd i 7.klasse, så denne klasse nu har haft sløjd siden 5.klasse. Tidligere havde de kun i 5-6

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament.

Hvis der ikke er stabilt grundlag må du lave fundament. Læg an sørg for at målene er helt nøjagtige også med diagonalmål ellers kommer du i problemer senere. Her bygges ovnen på en solidt anlagt terrasse. Sørg for at bygge ovnen på et stabilt underlag! Efter

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes

FANATIC LIVE. Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014. war war : never : changes FANATIC LIVE : f a n a t i c l i v e Nye regler for KP, rustning, skade, evner og magi. Gældende fra spilgangen d. 16 / 11-2014 war war : never : changes KP og skade. KP: Til Fanatic Live spilles der med

Læs mere

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog.

Evne beskrivelser: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet i det uddøde sprog. Evne beskrivelser: Evner: +1-4 LP: Giver dig ekstra LP til din total LP pulje. +1-4 SP: Giver dig ekstra SP til din total SP Læse/skrive oldskrift: Du kan læse gamle dokumenter, skriftruller og runer skrevet

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood

Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra. Rollespils akademiet. Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Rollespil pa Biblioteket? Et par tilbud fra Rollespils akademiet Foto: Anders Berner, Christian Frostholm, David Trood Workshops for børn Lav dit eget rollespilssværd (med gaffa-tape) Workshop Dette er

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Murer Murerske og håndbræt

Murer Murerske og håndbræt Murer Murerske og håndbræt Som ved andre håndværk var arbejdsopgaverne fordelt mellem mændene på en murerarbejdsplads: De faglærte svende udførte selve arbejdet med at lægge stenene. De brugte murerskeen

Læs mere

Tro og pligt lærervejledning

Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt lærervejledning Tro og pligt er Viborg Museums forløb om købstadens opståen og borgernes liv i middelalderens Viborg. Det er et forløb, som fokuserer på, hvordan det var at leve i en by i

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds:

ELEMENTPEISER. Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Element model: Nominell effekt: Effekt: [ min - max ] Virkningsgraden: Vekt: Røystuds: Linear S / 600 5 kw 4,2-6,5 kw 80 kg Linear M / 700 7 kw 4,9-9,1 kw 95 kg Linear L / 800 10 kw 7-13 kw 110 kg Linear

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere