68,00. Gram tm per. 400 x kr. 766, x kr. 556, x kr. 383,00. ngen jul uden et par nye sko eller pelsst8vler

Transkript

1

2 MOB ER OG TIE E Skal moblerne ski/res tid til jul, da se vort Jtore ttdvalg Vi har: Dagligstuer fra kr. 840,00 Spisestuer fra kr. 960,00 La:nestole, polstrede fra kr Sofaborde, teak eller noel fra kr. 68,00 Ottoman, med ryg., fr a kr. 245,00 Sovesofaer fra kr. 395,00 Gram tm per 400 x kr. 766, x kr. 556, x kr. 383,00 Pris fra kr. 198,00 Uldne ve ndetmpper 400 x kr. 395, x kr. 235, x kr. 166,00 Sengetaepper. Divantaepper. Vaegtaepper. Forliggere. Marokkopuder m. m. DE BEDSTE JULEGAVE-IDEER FAR MAN ALTID HOS ngen jul uden et par nye sko eller pelsst8vler JEN Y SKO H. Volsiedlund. Brande. T elf. 111 Forsidebillede: Bambi og Solz!ei.~ i Byl ild. Foto : Poul Lund

3 BRANDE JUL U dsendes gratis i 6800 eksemplarer til samtlige husstande i Brande og omliggende sogne 20. argang - Udgivet af Brande Handelsstandsforening - Julen 1963 MOD JUL AI sogneprcest Olav Fog, BlahfJj Vi gi'!r mod jul. Advent kaldes disse uger i december, og hvert et barn ved, at advent er en forberedelsestid, ikke blot i den forstand, at da skal vi slagte, bage, g0re rent, k0be gaver osv., men ogsi'! i den forstand, at da skal vi forberede sindet pi'! julens begivenhed. Advent er forventningens tid, forventning om, at Gud griber ind til vor frelse. Saledes lrengtes allerede j0defolket efter Guds freise, som vi kan lrese det i vort gamle Testamente - srerlig hos profeten Esajas, og saledes synger vi om det i salmen. Blomstre som en rosengi'!rd«:»herren kommer, Gud med os, troen pi'! ham bier«. Nu kan det godt ske, at en og anden ikke rigtig forstilr denne tale om forventning; den siger dem ikke rigtig noget. Hvad skulle vi forvente andet end bugnende borde og hjem Jig hygge? Det er vi i0vrigt vant til i forvejen. Vi har det i grunden godt, som vi har det og 0nsker os egentlig ikke mere. Der er naturligvis det med Gud; men han er jo sa langt borte. Vort liver blot et almindeligt liv i arbejde og hvile, sorg og glrede, latter og mundhuggeri; men der er ikke noget helligt eller fromt over det. Vi er skikkejige mennesker; men helgener er vi heller ikke. Man skal jo ikke overdrive hverken til den ene eller anden side. Hvad Gud angih, er vi jo nok kommet pi'! den forkerte side, og som de beskedne mennesker vi er, vil vi heller ikke rende Gud pi'! d0rene. Man skal jo ikke g0re for megen ulejlighed. Derfor gi'!r vi heller ikke i kirke, for det er en fremmed verden, Guds verden, og den er for hellig til, at vi t0r komme den nrer. Nre, vi rna nok hellere passe os selv og sa lade Gud vrere Gud. Det er ki'!rene, og dem rna vi affinde os med. SAdan set har vi det meget godt, og vi forventer egentlig ikke noget fra Guds side. Og dog! Ligger der ikke netop en lrengsel i alt dette? Det ville vrere rart, om det var anderledes; men sadan er det nu engang. Vi savner Gud her pa den forkerte side. Det ville vrere rart, om han ikke var sa heilig, men mere jrevn, si'! han kunne komme her ind i vor stue, her hvor vi spiser og sover, snakker og skrendes, ler og elsker, arbejder og ser fjernsyn, kort sagt, vor hverdag, vort Jiv som det virkejig er. Vi trrenger til en jrevn Gud, som med den hellighed, Gud nu alligevel altid har, kan kaste lidt h0jtid over vort jrevne liv. Jo, lrengslen er der - ligesom hos j0derne - den er blot si'! fortvivlende umulig. Men Gud ville ikke lade os fortvivle i vor, umulige«lrengsel. Han lod det blive ju!! Han kom selv til menneskers jrevne hverdag og delte kar med demo Nu er der blot det ved Blah6! kirke det, at Gud ikke opfyldte j0dernes lrengsel pa den made, de havde trenkt sig det. Gud har lov at g0re, som han vii; men det bliver det jo ikke ringere af. J0derne ventede et rige med rere og herlighed; men Gud gav dem et rige med syndernes forladelse. Vi venter h0jtid over vort jrevne!iv, men far i stedet - syndernes forladelse. Det er jo nok, fordi vi mere trrenger til det. Gud vii ikke blot opfylde vore lrengsler, men han vii samtidig retlede demo Julens budskab er netop, at den majestretiske og hellige Gud bliver jrevn - lige sf! jrevn som et lille barn - og kommer ind til os i vore stuer og deler vort jrevne!iv. Han bringer ikke rere, herlighed eller h0jtid med sig, men krerlighed og tilgivelse. Han vii lrere os at tage mod sine gaver og kalder os til at vrere krerlige og til at tilgive - midt i vor jrevne hverdag. OLAV FOG 1

4 Handels- og Landbrugsbanken BRANDE Filial af Herning Handels- og Landbrugsbank, Aktieselskab Telefon 90 og 180 Kontortid kl og 14-16, lerdag kl Fredag tillige fra kl Kontorer: Blah"j, Fasterholt og Thyregod Bankens aktiekapital kr reserver ca. kr

5 Enby med voksev~rk Kattofter, tree, fisk og tekstiler preeger udvimngen Brande sogns historie viger perioder med fremgang, stilstand og tilbagegan g. Her som andre steder er Udvlklin gen gi!et op og ned, m"n dog med tydelig tendens til irelylgang pi! mange omrader. - Det hal' fra helt gammel tid vceret en forholdsvis frugtbar egn med de vandrige aer og med store skove, hvdraf egekrattene ved Sandfeld og Tyk skov nu kun udg0l' de s0rgelige rester. I mellemtiden har befolkningen udnyttet og udbyttet skovene, stormene hal' f,iet hit spil, og mellem bakke0erne hal' sandet og lyngen bredt sig. For omkl'ing 300 [II' siden var her et halvt hundrede ejendomme. hvoraf en del tod 0de og forladt, og i prrestens indberetning til stiftet hed det: Gud rna vide, hvor armeligen en part af dem, del' besidder deres vrerelse. I svenskerkrigens f0lge kom nod og fattigdom, og sygdomme tog en anden par t af befolkningen. F0rst efter stavsbimdets ophrevelse oprandt en anden tid ogsa for denne egn, hvor udskiftningen begyn dte at g0re sig greldende omkring Unge, driftige hedeopdy rkere tog fat, og en oversigt over befolkningstallet viser, at del' skete en langwm men jcevn fremgang. For 100 ar siden val' del' omkring 1000 indbyggere i hele sognet, ved arhundredskiftet passerede man de 2500, og nu er del' 7000 indbyggere. Lejerbu's!lye boligkompleks ved 0rbakvej voe rkere og andre nreringsdrivende. Sa fulgte en udbygning af veivresnet og skolevresnet, del' kom lrege til, apotek, posthus, sygehus, jernbane og senere hen rutebilforbindelserne, del' gjorde Brande til et naturligt centrum for et betydeligt opland. Mange ting hal' vreret medvil'kende til den bymressige udvikling. I mange ar val' Martensens Fabrik den eneste vil'ksomhed af virkelig betydning, idet her kunne beskreftiges en stadig stigende medarbejderstab. Jernbanens abning skabte nye muligheder - men senere a I'S r ationalisering af iernbanedriften med overgang fra damp- til dieseldrift hal' medf0rt en betydelig fraflytning af jernbanefolk, men aigangen er modvirket ved drish g foretagsomhed fra bestaaende og ny tilkomne virksomheder. En del virksomheder val' fra f0rste frerd nrer knyttet til landbruget, saledes mellerierne, stampem0llen og fra 1917 Kartoffelmelsfabrikken lviidtjylland, del' godt nok val' i vanskeligheder i 1920'erne8 krise:h, men som nu er et aktiv for egnens landbrug og dermed ogsa en sikker kilde til omsretningen ogsa i byens forretningsliv. Vandvrerket, el-vcerket og fra 1921 Midtjyllands Elektricltetsiorsyning er blevet et naturligt led i egnens fremdrift, lige som vejnettet er blevet et fint kommunikationsmiddel, ta kket vrere et udmrerket samarbejde med Dansk Dammann Asfaltfabrikken nord for banen. BRANDE JUL 1962 I ndholdsfortegnelse Brandes nyc boligkvarter pa Vestermarks jorder Del' hal' tilsyneladende altid vreret en vis form for beboelse omkring den gamle sognekirke. Her r udviklingen giiet meget langsom, inden den egentlige by hal' taget form. De gamle beretninger oplyser, at her Iii fire garde og et hus. Sadan val' situationen gennem arhundreder, indtil del' efter ar 1800 skete noge t i retning af en samling af me ringsdrivende. Men navnlig efter krigen i 1864 skete en bym<essig udvikling med tilflytning af k0bmamd, hand Pastor Olav Fog: Mod iul Side En by med voksevrerk... 3 Lars S0ndertoft: Mads Vonneborg Bronzealderfund i Uhre Tove Langballe: Grrekenland Egon Therkelsen: Dambrug i Irland Provst Kr. Otte: Island Hedeegnen for 100 ar siden Kryds- og tvrersopgave

6 Industrien er rykket nord for banen. Her ses den nye erredfoderfabrik of!. asfaltfabriken Brande er ikke nogen stor-by, men del' knytter sig interessante enkeltheder til dens udvikling. Enkeltpersoner inden for tekstilbranchen med b0rnekonfektion og damekonfektion hal' skabt solide foretagender, hvor heerskarer af tilskeerere og syersker har travlt med at holde trit med ordrer fra ind- og udland. M0belfabrikker harmed klog forudseenhed kunnet tilretteleegge en produktion beregnet pa eksport bade til europeeiske og ikke mindst til amerikanske aftagere. M0bler fra Brande er med til at skabe hygge i hjem sa at sige hele verden over. Et af de nyeste markeder er Israel. - Stigende velstand i andre lande er saledes med til at skabe beskeeftigelse bl. a. i Brande, hvor vagne fabrikanter tilretteleegger en konkurrencedygtig produktion, bistaet af en dygtig medarbejderstab. I krigsarenes k0lvand fik Brande en betydelig befolkningsveekst gennem den str0m af arbejdere, del' s0gte til brunkulslejerne. Mange af de tusinder, der kom hertil, er nu Ja, b0ger er dejlige gaver, og del' er bognyheder for hele familien i arets store bogkatalog, som De hal' faet med posten. Foruden de mange speendende romaner og rejsebeskrivelser kan vi specielt neevne de fern nye fodboldb0ger for sportsungdommen. AHe arets julepublikationer med Bleeksprutten og Svikm0Hen, Rvem Rvad Rvor og Ved Julelampens Skeel' i spidsen er nu udkommet.... Del' er mange andre gaveideer: Just Andersen tin, Wiggers teaktree, fotoapparater og -albums, dagb0ger, globei', fyldepenne og pencils, skrivemapper og -underlag, grammofonplader, kontorartikler og alt til juletreeet og -bordet. B0GER er dej/ige ga"er BRANDE BOGHANDEL P. Westergaard. Telf. 500 Brande 4

7 Fra vandtarnet skuer man ud over Brande med n)'b)'ggeriet i baggrunden mod syd ude af brunkulsproduktionen, sk"nt der i dag udvindes st"rre mrengder brunkul end nogensinde. Maskinerne har afi"st handkraften. De store kraftvrerker og varmecentraler aftager fortsat betydelige mrengder brunkui, hvis transport krrever en stor indsats af lastvognstog, som nresten d"gnet rundt passerer Brande. Ogsa DSB har en betydelig andel i denne transport. Selvom mange arbejdere er gaet ud af denne produktion, har mange af dem kunnet finde andet arbejde pa egnen, ved virksomheder, der er vokset op her bade inden for bygningsindustrien og maskinfabrikationen. Landbrugets mekanisering har skabt nye beskreftigelsesmuligheder ogsa for vedligehoidelse af den stadig stigende maskinpark, traktor- og bilbestand. En af de nyere og betydelige virksomheder i Brande er Dansk Andels 0rredseksports anireg pa Markedspladsen. 0rredpakkeriet blev anlagt efter store linjer, men seiv de Byens StOTste udvalg nat det galdet GAVER ISENKRAM - K0KKENUDSTYR GLAS - PORCELJEN TH. WILLEMSEN BRANDE_ISENKRAMFORRETNING NILFISK ST"VSUGERE K"LESKABE EL VASKEMASKI N ER 5

8 JUllBRANDE Igen i 8.r kan burn og voksne opleve den rigtige julestemning ved et besug i Brande. De mange smukke juleudstillinger og den festlige julcbelysning skaber en sceregen stemning. I forbindelse med julearrangementerne er del' lagt et stort program. 5f/Sndag den 1s. december: Kl. 14 og kl. 20 Jule-koncert i Brande kirke under medvirken af organist Gmnvald Nielsen og frue, kristeligt sangkor, bornekor ledet af lcerer Stuckert, og en blokflujtegruppe. Entreindtcegten tilfalder menighedsradets juleuddeling. Kl. 15,30: Pigeorkestret»TODO-garden«fra Odense spiller pa Torvet og i gaderne. - Festbelysningen trendes I gaderne og i de smukt pyntede vinduer. TOMBOLA pa Torvet til fordel for julevelguren heden. 5f/Sndag den 22. december: Kl. ca. 15 ankommer den store nissefamilie til Brande station, hvorfra del' er optog gennem byens gader til Torvet. - Del' bliver uddelt godteposer til burnene. Veteranorkestret fra Esbjerg spiller foran optoget og pa Torvet. Den store tombola pa Torvet abner. Velkommentil julehandel i Brande Byens forretninger er iibne s ~nd ag den 22. december kl I ugen fra den 17. til 23. december er forretningerne abne 'til ki. 20 dristigste forventninger er forlrengst overgaet, sil der til stadighed hal' m a ttet foretages udvidelser, del' muliggur en rationel udnyttelse af de jyske dambrugs produktion. -»Brande Jul«hal' tidligere omtalt denne vceldige virksomhed med eksport af urreder til mange europreiske lande, bade levende og dybfrosne uneder, som ogsa hal' vundet indpas pa det amerikanske marked. Fra Brande eksporteres en del fiske-rogn, del' siden bliver lidklcekket i andre lande og opdrrettet til urreder - uden at det hidtil er gaet ud over eksporten af de lcekre danske orreder snarere tvcertimod. Endnu en virksomhed, del' blev startet i sommer, har gjort Brande til et fiske-centrum. Det er urredfoderfabrikken, startet pa foranledning af dambrugere. Del' knytter sig det ejendommelige til denne fabrik, at den fremstiller foderpiller pa amerikansk licens, mens den arnerikanske fabrik i Sa lt Lake City for importerede en betydelig del af sit fiskemel - fra Danmark. Nu er man blevet fri for den fordyrende transport frem og tilbage over havene. Fabrikken i Brande hal' forelubig eneret p a fremstillingen af fiskefoderet bade for Danmark og hele det europceiske marked. En oget produktion af urr eder fulges sihedes af en uget produktion af vitaminpiller pa den imponerende fabrik, del' er bygget i Brande. Det danske Hedeselskabs afdeling i Brande betyder ogsa et godt indslag pa det hjemlige beskreftige!sesmarked. Virksomheden pa Vejlevej i Grarup ha en millionomscetning I sine afdelinger med oparbejdning af rafter og raftehegn og kulsvidning med trceaffald som ramatel'iale. Del' fremstilles trcekul i mange forskellige stun'elser til anvendelse bi. a. i jernindustrien, til opvarmning af vinterbyggeri m. v. Her udvindes ogsa trretjcere og trcesyre, som man finder anvendelse for pii forskellige mader. Siiledes er kartofler, tree, f isk og tekstiler m ed til at prcege udviklingen i Brande, hvor del' pa samme tid er blevet plads til en solid handels_ og h~mdvcerkerstand. - Mange spar Brande en stor fremtid. K un tiden vii vise, am spadommen sliir til KR)EFTEN5 BEK)EMPELSE Den ne ann once er indrykket af MF G)ETTEKUPON H vor mange penge er der i glasldsten paa Torvet den 24. december kl. 12 middag? Navn: Adresse Kr......,.... Kupon indsendes til Burton Clausen senest 24. december. VIL DE SPISE GODTOG SOVE VE L, BO I BRANDE pa MADSENS HOTEl! BURTON CLAUSEN TELEF ON 80 6

9 TEGNINGER: Der var engang, da der endnu val' en hel del originale mennesker i Brande.»Brande Jul«hal' tidligere fortalt om enkelte af demo Gamle mennesker vil endnu kunne huske dem, og en af dem, der hal' bevaret minderne om fl ere af disse saerpraegede mennesker, er fhv. ga rdejer Lars Sendertoft. -Del' val' praestesennen Fritz Kramer fra Frederiks, som slog sig ned her. Han havde laest til laege og var»en gruelig vis mand«, som man segte riid hos bade om mennesk e r og dyr. Der var Ross, den gaeve h andelsmand og spasmager, og sa var der den sidste tater pa Brandeegnen, Mads Vonneborg ira Harrild. Vi vil lade Lars Sendertoft fortaeue om denne saerprregede m and, del' ikke gad bestille noget, men som alligevel klarede enhver sit. Han drev fiskeri og jagt - og. sked i sin tid sa mange harer, sa han kunne fylde en hel lade«. Det var nok p ral, noget af det, del' blev sagt om Mads Vonneborg, men han var nu selv en skikkelig mand, der val'»kommen af skarnsfolk«, som man sagde. Hans mol' val' gardmandsdatter fra Studsgard, hans far val' tater, og Mads Vonneborg selv fik ogsil tater-navnet knyttet til sig. Pigen kom i»ulykke«med den forferende tater fra Rind, men han forsvandt senere ud af billedet, og hun sad alene tilbage med den liue Mads. Sogneforstanderskabet praesten og tre gardmaend - skulle tage sig af sognets fattige, og her gik det sadan, at konen og drengen blev henvist til at bo pa et liue sted, der hed Vonneborg i Rind sogns udkant ind mod Studsgard. Mads Vonneborgs mor var dygtig og klarede for sig og dr engen, indtil han blev sat i pleje. Han kom til Breslund ved Heglldgard, hvor del' ogsa var lidt kebmandshandel med krudt og hagl, sknl og andre»livsforiuldenheder.. Men Mads havde KAI HUSUM vagabonderende tilb0jeligheder. Han val' en knag i skolen, og prresten tog sig af ham under konfirmationsforberedelserne, men en af karlene pa Hegildgard sagde til Mads, at han ikke kunne blive konfirmeret. Mads val' sadan indstillet, at na r han ikke kunne stii. everst pii. kirkegulvet - som den dygtigste af konfirmanderne - sa ville han ikke konfirmeres. Og sa stak han af. Han havde det strengt i de felgende ar. Det skal dog lige indfejes, at han aret efter blev konfirmeret af provsten i Rind - og Mads kom til at s tll.. everst«pa kirkegulvet. Han var nemlig eneste konfirmand. Mads Vonneborg drev en tid * rundt ved Viborg, hvor de reldre karle mishandlede ham, og hvor han laerte at bide fra sig. Da forholdene blev for slemme, blev han pany sendt hjem til sin mol' i Breslund. Savidt det kan klares, blev han i Rind sogn, indtil han skulle pa session og blev indkaldt til soldat knap en snes ar gammel. Det val' faktisk den eneste made, Mads Vonneborg kunne komme ud af sin hidtidige tilvaerelse pa. Arbejdet Iii ikke for ham. Han var en moerkelig natur. Han holdt af at foerdes i mosen og pa heden, han fiskede i vandl0bene og gik pa jagt, hvor lejlighed bed sig. Soldatertiden strakte sig noget lrengere end almindeligt. Efter tre ars tjeneste i Rendsborg kom han i 1848 med i krigen, indtil han endelig i 1851 slap fri. Mads Vonneborg havde en livlig fantasi og var en dygtig fortoeuer. Min mol' ville s8.ledes here ham berette om sine oplevelser, det ville Grethe J0rgensen i Nertoft ogsa, hun val' lrererdatter fra F0vling, kom til at tjene pa. Usseltoft«og blev siden gift med Anton Jergensen. Lige som faderen holdt hun af at skrive dagbog, og hun samlede herunder en moengde oplysninger om Mads Vonneborg, EL-GAVER HART0RRERE HANDMIXERE TEMIOSTATSTRYGEJERN MINUTURE BR0DRISTERE H0JFJELDSSOLE AI SI MONS EN Fa. JOHAN HANSEN El-installatiomforretning der glader hende hver eneste dag Brande. Telefon 45 7

10 Drik stassaniseret sedmrelk Langkjcer Mejeri TELEFON 33 Mads jagede alt overall Brande Savvcerk og Emballagefabrik vi H. M. BERTHELSEN TelefoD 120 Butikslukketiden ved Jul og Nytar Lukkelovens bestemmelser om butjkalukketider omkring jul og nytaar: t1rsdag den 17. december kl. 20,00 onsdag den 18. december kl. 20,00 torsdag den 19. december kl. 20,00 fredag den 20. december kl. 20,00 lerdag den 21. december kl. 20,00 sendag den 22. december Abent fra kl. 18,00 til kl. 20,00 mandag den 23. december kl. 20,00 tirsdag den 24. december kl. 14,00 tirsdag den 31. december kl. 20,00 nar han pa sine vandringer ofte kom pa beseg i Derslund. Hendes optegnelser blev dog aldrig offentliggjort. Mads fortalte meget om sine oplevelser i krigsarene, om hrerens march op gennem Jylland fra Altona over Frederikstad og videre helt op til Djursland. En anden mand fra Brande, Kramer, havde ogsa v<eret med pa tilbagetoget, men han fortalte nogle drabelige historier om sin»glorvrerdigec indsats bi. a. under Helgesen ved Frederikstad. Mads lyttede og nikkede blot engang imellem. Kramer pralede med, at han var afdelingens bedste skytte, og at han sked pa tyskerne, alt mens hans soldaterkammerater matte lade gev <Ererne: A hoj jen tysker ved hwert skod, pastod kramer. A war og mand for A driw AIle tyske ud a Frederikstad. Da Kramers pralerier blev for grove, bred Mads Vonneborg ind: Det er pin'de lewn det hiele, A war og med ved Frederikstad, A wei gik'et hardt til, men at do skuld' V<Er bedre end oberst Helgesen, det passer It. - Og sa blev Kramer tavs. Fra Djursland kom Mads sammen med general Rye's folk sev<erts til Fredericia til et sidste opger med tyskerne. En af Mads Vonneborgs jrevnaldrende, Per Knygbjerg, var ogsa med i 6. juli-slaget, og om ham fortaltes, at han satte sig et varigt minde:»faldt i slaget ved Fredericia, den 6. juli«per Knygbjerg har senere selv fortalt historien, sa det lyder jo mystisk, indtil man far at vide, at Per var tr<et af soldaterv<esnet og netop fer det store slag havde kigget vel rigeligt i brrendevinsflasken. Under BRANDE KOMMUNE Kommunekontoret EkspedJtlonstld: Mandag. t1rsdag, onsdag og torsdag kl og fredag kl og 15,30--18,30, lerdag kl JUle- og nytarsaftensdag lukket hele dagen Ingenierkontoret: Onsdag kl , fredag kl

11 bataljen faldt ha n simpelthen bevidstl0s om og slap pa den made gennem krigen. Mads Vonneborg var ikke selv forfalden til spiritus. Han fik en snaps hist og her,nar der blev budt pii. mad. Det horte sig til, men Mads val' en hard mand. - For slaget ved Fredericia sii. han saledes en ung mand fra Snejbjerg, Anders Stubkjaer, (senere missionau-) ligge pii. knae hensunket i ben. Mads udbred spontant: "Det nytter ikke, du beder til Gud nu, for Fanden tager dig i nat alligevel«. Mads fortred omgaende bitterligt sine ord, og m issionaeren slap da for0vrigt ogsa med at blive saret. - Nar Mads siden hen pa sin vej til mere bestandige forhold kom til at forhelle om ungdomsii.rene, sagde han ofte:»1 skal bare vide, hvad det har kostet mig at blive en aerlig mand". Mads val' ikke, hvad man kalder en uaerlig mand. Han KOLONIAL - VIN - KONSERVES Husk vor ekstrafine KAFFE H. L. Aastrup & SOD Telefon 92 - Brande Husk yore laekre KRANSEKAGER til.julen Lange Jorgensen Torvets Conditori Telefon 38 Interessentskabet BRANDE ELYJERK Telcfon 43 Den 90-/irige Lan SIJnderto/t beret/er om Mads V011l1cborg BRANDE TR.lELASTHANDEL Aktieselskab Telefon 430 (3 linjer) Tnelast og bygningsartikler St0begods Fast og flydende braendsel 9

12 Ved HoltulIl a havde bare sit eget syn pi! tilvcerelsen og fulgte vel et instinkt om en fri tilv32relse, sadan som hans tatersl32gtninge pa faderens side elskede det. Efter krigens afslutning i 1850 havnede Mads Vonneborg igen i Rind. Hans mor var ded i mellemtiden, og i det lille hus boede en ung kvinde, Kathrine, der sagde: Mangler du en kvinde, sa kan du fa mig til husholderske. - Og siden fulgte hun ham. Mads Vonneborg kunne ikke helt slippe sine vagabonderende tilb0jeligheder. Han drog ofte langvejs pa jagt. Under en sadan jagttur kom han til Store Voulund i heden nord for Brande sogn. Her medte han Jens Voulund, som han kom i snak med og antydede, at han godt kunne t32nke sig at fii en ejendom pi! disse kanter. -.»Da kan jeg vise dig en gard i Brande sogn. Den kan du fii ved at udrede skatterestancen «, sagde Jens Voulund r ask. Da Mads alligevel val' pa egnen, ops0gte han sogneriidsiormanden, Per Svaneklink i 0sterholm (den ferste folkevalgte formand i Brande efter det kommunale selvstyres indf0relse i 1842). Per Svaneklink mente, at den sag kunne klares. Det drejede sig om et areal pa 110 tdr. land ind mod Holtum ii i den nordligste del af Brande sogn. Her var en del mose, sa Mads Vonneborg ejnede chancen for at kunne dyrke sine yndlingsbesk32ftigelser: at gii pa jagt og drive fiskeri. Prisen blev sat til 85 rigsdaler, som gik til papirudgifter, idet kommunen jo ikke skulle tjene pa den handel. Mads Vonneborgs kvinde var en helt anden type end han. Hun ville gerne virke pa garden og fik da ogsa avlet noget pi! den ellers mergelfattige jord langs med aen. Del' blev anskaffet en stud, som kunne ga foran en k32rre, og nar jorden skulle behandles, h avde de en ko, del' sammen med studen kunne sp32ndes for ploven eller harven. Men Mads Vonneborg overlod heie arbejdet hjemme til konen. Han fortsatte med sine yndlingssysler og hal' sikkert haft en herlig tilv32relse. Mads val' en forunderlig velbegavet og vidende mand. Han gik sa godt som hver s0ndag i kirke hos pastor Jensen i Brande. Pr32sten var en almueven og kom oite i snak med Mads, som ogsa kunne lane beget' af pr32sten. -. Den mand forundrer mig«, sagde pr32sten en gang, )}han kunne have studeret«. D EN H ELTNYE Vauxhall VIVA * Kurvesikker * Fa ntastisk acceleration en vogn med»skud«;... * Rummelig med k~mpe bagagerum * Synkroniseret 4 trins sportsgear * 50 HK motor - tophastighed 130 km Kort sagt: ET PLETSKUD SE V IVA VOR UDSTILLI N G BRANDE MOTOR COMPAGNI A' Ys Telefon Autoriseret ~"''''~I l@rordi forhandler 10

13 Som sa mange andre a f tater-folket havde Mads en evne til ikke blot at vinde menneskers men ogsll dyrs fortrolighed. Han kunne afrette hunde, selv en ynkelig bas tard kunne han fa en dygtig jagthund ud af. Jeg kan huske en Lillejuleaftensdag i 1880erne. Del' val' let sne over markerne, og da Mads Vonneborg ' kom ind i garden i "Sondertoft" mente han, om ikke del' val' mu 1.ighed for at spore en hare op. Han viste os drenge, hvordan man kunne tage spor af en hare, en reev eller en greevling. Min brot' Jorgen og jeg fik lov til at folge ham pa jagten den dag ned over Bleesbjergs marker. Her rendte vi ind i en f10k pa 9 agerhons. Mads havde en egen evne til a t lade og skyde i en fart. Han nedlagde en h,me af f1okken, men opgav ikke. Hunden sporede honsene fra ager til agel', og snart val' alle 9 nedlagt uden stone omkostninger for Mads. Han var en nojsom m and ogsa med krudtet. Lidt spurvehagl og lidt krudt val' nok til at nedl::egge fuglevildtet. Vi drenge samlede de store kyllinger sammen, og sa foretog Mads sine beregninger. Mor fik to af agerhonsene, og jeg fik betroet de fire af flokken for at sage dem handlet h en i Brande. Gamle kobmand N. I. Moller handlede dengang med alt, kobte og solgte bi. a. landbrugets produkter, derunder ogsa vildt. Han kobte de fire agerhons, som blev betalt med 65 ore stykket. Da jeg afleverede pengene til Mads, stak han mig en 25-ore for min ulejlighed, og aile parter var veeldig tilfreds med den jagttur lige op under jul. Nar vi hen pi\. aftenen efter en sadan jagttur hyggede os mol's lune kokken, fortalte Mads som regel treek fra krigens tid, og da han var en dygtig fort::eller, glemte vi som regel tid og sted. En aften i det tidlige forar 1884 kom Mads for at sporge min far, om han tiere skulle til Horsens denne vinter. Det skulle far ikke, hvorpa Mads bem::erk ede: - A ka da og sjel go! Det heendte, at far kerte til Horsens adskillige gange vinterens lob. Han Val' lidt af en smed, kunne sko heste og»binde«en vogn, og materialerne hentede han selv. Mads havde ved den lejlighed en halv snes l"::eveb::elge, som han ville have afsat. Den gang gik turene som.regel til Horsens. Fra vort hjem var det lettest at tage turen over Tyskskov og Renslunde til Nerre Snede, og derfra ad en grusvej estpa. Egnens gardm::end holdt ikke af f::erdslen i de store bakker ved Lerb::ek og Vejle, hvorfor man toretrak Horsens, selvom vejen var lidt l::engere. - Mads Vonneborg kunne fra sin ejendom i den nordligste del felge en hedevej til Ejstrupholm og her tage pnestevejen til Nr. Snede. Mads stod tidligt op for at na til Horsens og hjem pa samme dag. Han fik 83 kroner for r::eveskindene - og det val' en stor sum penge den gang. Hans ejendom i Vester Harrild gay vel ikke andet end lige til dagen og vejen. Der var en del far, en stud og en ko, men ingen hest. - Det val' Kathrine, der passede bedriften, og jeg tror nok - siger Lars Sendertoft - at Mads Vonneborgs bidrag til husholdningen, ud over jagtudbyttet, val' bjergning af Iyng, som han hjalp med at t::erske. De torrede Iyngblomster blev blandet i rugen og drejede derved pa bredet. Jovist levede m a n et fattigt og nojsomt Iiv pa HarrHd hede. Men Mads kunne skaffe mad til huse pa sine jagt- og fisketure. Ved lejlighed kunne han ogsa yde en handsr::ekning, som nar Kr. Iversen pa St. Nerlund havde brug for en rask mand til studedrifterne sydpa til Husum ad veje, som Mads kendte fra krigens tid. Mads stod sig godt med Kr. Iversen, del' ikke havde noget imod, at Mads drev lidt Opret en kapitalbindingskonto Det indskudte be10b herpa kan tra:kkes fra pa selvangivel sen inden for 1500,- kroner gra:nsen. (Ikke fors0fgere 1000,- kroner). Brande Sogns Spare- og Laanekasse Telefon 65 BE NYT SPARE BO KS EN 11

14 Sneflokke kommer vrimlende... For damerne er khederne en del af juleglrederne de folger skik og sredeme og vrelger den butik: hvor der er flest af godeme i kvalitet og moderne og man er med pa noderne. SVEN HOLM betyder chick BRANDE BANK Aktieselskab Egnens bank Afdelinger: Filskov Bank - Thyregod Bank - Fasterholt Bank Hjem med stort jagtb}'tte jagt pa de store hedearealer og i nyplantninger, hvor det myldrede med al slags vildt. Piben iik en anden lyd, da Mads ved statens overtagelse af de betydelige arealer omkring Holtum a fik skovfogeden til nabo. Mads kunne ikke forliges med jagtlovens bestemmelser. Han anerkendte kun Guds love: Himlens fugle og markens dyi' tilh0rer dem, der kan fange demo - De gamle naboer i Brande, Arnborg og Ejstrup sogne tog sig ikke Mads Vonneborgs krybskytteri mer, men statsskovfoged Flyver fandt anledning til at gribe indo Mads blev taget pa»fersk gerning«. Skovlogeden og medhj<elperen ville tage b0ssen fra krybskytten, men Mads pegede pa dem og sagde: Den f0l ste, der falder her, bliver en af jer to. Sa let slap Mads nu ikke. Hunden»Bismarck«blev godt nok»arresteret«og f0rt til skoviogedboligen, men inden l<enge havde den slidt sig 10s og var hjemme i Harrild samtidigt med Mads. Mads blev strevnet for krybskytteri og m0dte hos herredsfuldmregtigen i Give. I dagens h0jtidelige anledning havde Mads hreftet den danske krigsmedalje pa sit bryst, et minde fra Frederikstad og Fredericia. Herredsfuldm<egtlgen var meget optaget af Mads Vonneborgs h<ederstegn. Han kom i snak med Mads og med sognefoged Niels Arvad, der var fulgt med»for at forsvare den mand, som er en h<edersmand. Herredsfuldmregtig Steffensen antydede, at han skulle pal<egge Mads den mindste b0de, der kunne blive tale om, frikende ham helt, kunne han ikke. - Gud kan han sa, sagde Niels Arvad sindigt. Men det blev altsa til en b0de pa 10 kroner, som Niels Arvad lagde ud og i0vrigt indb0d til en bid mad pa Giv(> kro - det g<elder ogsa dig, sagde Niels Arvad til herredsfuldm<egtigen. Kort efter at Niels Arvad og Mads val' kommet til bords, m0dte ogsa herredsfuldm<egtigen, der interesseret lyttede til de to mrends beretninger. Mads var aldrig mundlam og kunne til stadighed henvise til, hvad det havde kostet ham at blive»en <erlig mand«. Mads Vonneborg og hans kone havde fire b0rn, to d0tre og to S0nner. Den ene af S0nnerne lignede sin far pa den made, at ogsa han gerne ville f<erdes pa egnen og ga pa jagt. Men pa den anden side lignede han ogsa sin mor. Han var flink til sit arbejde, og han kom gennem mange ar til»s0ndertoft«. Pa sine gamle dage flyttede Mads Vonneborg ind i et lille hus ved Mellemvej i Brande. Her dede han i

15 Han efterlod sig bl a. et legat, som skulle forvaltes af kommunen, og at hvis midler del' skulle ydes hjrelp til kommunens fattige. Legatfundatsen havde Mads imidlertid affattet i sadanne vendinger - blandt andet krrevede han, at de, del' kunne tilkomme hjrelpen, sk ulle vrer e selvhjulpne folk - sa det kneb at fa uddelt pengene. Mange ar senere, mens jeg var bogholder i Sparekassen, fortsretter Lars S0ndertoft, blev del' truffet den ordning med sogneni.det, som val' legatbestyrer, at bi. a. Mads Vonneborgs legat skulle indsrettes i Sparekassen. og midlerne tilfalde menighedsradets juleuddejing. Mads Vonneborg havde underskrevet fundatsen med en pennefjer, som han val' dygtig til at skrere. Den sidste, jeg hal' kendt som penneskrerer. val' J0rgen Sandfeld (Garder), del' skar den pen, som blev benyttet til at underskrive Sparekassens ny vedtregter med. Mads Vonneborgs slregt gik ud af sagaen. Ejendommen blev ikke pa familiens hrender - men beretningerne om Mads Vonneborg lever videre. Den gamie pastor Jensen skrev i sin tid om Mads Vonneborgs oplevelser, Gn the Knudsen i»n0rtoft«ogsa, og min mor gjorde en del optegnelser, men savidt jeg ved. er fortrellingerne om Mads ikke blevet trykt, slutter Lars S0ndertoft. LYSE JULEGAVE IDEER Deres Tojekspert hal' et krempeudvalg herre og drengepullover VELSIDDENDE MELERET PULLOVER med V-udskrering fra kr. 49,50 BENZIN DIESELOLl~ SM0REOLIER FYRINGSOLIE GASOLIE - PETROLEUM DRENGE-PULLOVEREN har ny klredelig halsudskrering, 1 moderne farver fra kr. 39,50 SMARTE SKJORTER med elegante flipfaeoner fra kr. 29,50 LUKSUS TWIST-HABIT med eminent pasform - helt ekstra i stof og forarbejdning kr. 348,00 Fra eget lager kan vi omgttende levere aue de ESSO kvalitetsprodukter, der skal bruges til husets opvarmning. motorernes drift og redskabernes vedligeholdelse. Yore vogne k!'lrer hver dag i hele distriktet. og blot De ringer, kan De derfor altid regne med prompte ekspedition. VILLY HANSEN ESSO- D E POTET Elmealle 30. Brande. Telefon 447 GA TIL HERREMAGASINET TIP-TOP - DET BETALER SIG Storegade. Brande. Telefon

16 Bronzealderfund i Uhre ar gamle sm),kker fremdraget under plnjning Fra den forhistoriske forsknings begyndelse her i Danmark omkring aar 1800 blev de ira det dengang endnu tagede tidsrum fundne genstande inddelt i tre grupper: Sten-, bronzeog jernalder. Professor Rasmus Nyerup og en k0benhavnsk handelsmand, ChI'. Jurgensen Thomsen - en mand, som slet ikke kom fra de professionelle forskeres reekke - bragte oldforskningen h erhjemme ind i videnskabeligt spor, og tredelingen blev grundlaget for al fremtidig forhistorisk forskning verden over. Bronzealderen er for det nordiske omrades vedkommende tidsfrestet til tiden for mellem halvtredje og halvfierde tusind ar siden. Det folk, som levede her i den tid, hal' vreret med til at give vort landskab det prreg, som vi stort set kender det i dag med de mange gravh0je, som vi nu s0ger at vrerne om. I turistioreningens arbog am bronzealderen fortreller mag. art. Elise Thorvildsen interessant om bronzen og dens m0de med det gamle flinthfmdveerk. Vi tillnder os at citel'e et lille afsnit: I de tidei', da verden val' uendelig, d. v. s. i de tider, da skove og abent hay val' nresten uovervindelige forhindringel' i samfeerdslen, da farbare veje pa landjorden val' fa og ringe, da bent0jet, hesten, ok sen, den primitive vogn og det spinkle fart0j val' de eneste transportmidler, gik udviklingen kun langsomt for sig. Opfindelser og opdagelsel' spl'edtes langsomt fra deres kildested ud i den uendelige verden, og Konservator Leo Norm/p, Vejle, med brollzedolkelz og dupstykket Iii man langt borte fra kildestederne, gik del' tid, for man fik andel i nyskabelserne. Opfindere, hvis navne ingen kender, synes allerede i s1utningen af 4. artusinde f. Kristi fudsel at have fundet frem til, hvorledes man af kobber og tin kunne lave bronze, en metallegering h,hdere end det rene kobber og med et smeltepunkt varinbelt efter tinindholdet. Denne opdagelse blev forste gang gjort langt borte fra Yore himmelstrog, antagelig et sted i den nrere eller mellemste orient, hvor redskabsfremstilling af kobber allerede havde vaeret kendt omkring 4000 iii' f. Kr. I Danmark stiftede man bekendtskab med kob bel' i sidste halvdel af 3. artusind, men indblik i metalst0bning fik man forst et stykke hen i 2. artusind. Da stenalderbonden f0rste gang i sit liv stod med et stykke k0ligt metal i sin hand, da rakte hans fantasi ikke til. Han besad ikke de erfaringel'. som kunne give selv den DEN MEST VI HAR STORT UDVALG I: LL <t: 0::: 19 o r- o LL r W JULEGAVE POUl lund Atelier og fotohandd Storegade 11 A. Tlf. 51. Brande Fotoalbum Rammer Fotografiapparater Smalfilmsapparater Stativer Projektionsapparater View Master samt meget andet fotoudstyr 14

17 ringeste forestilling am, hvad dette ny ))noget«skulle komme til at betyde for hans efterkommere. Gennem hele tilvaerelsen havde han og hans liue samfund forfrerdiget redskaber og v~lben af godt, gennem ihtusinder pnlvet, hjemligt materiale. Det var ikke at forlange, at han skulle forestille sig, at del' her i hans hand Iii et stof, hvis formmuligheder val' nresten ubegrrensede, og tillige et materiale til seriefremstilling i den samme form. - Det varvel haendt ham, at han med sorg eller aergre lse havde set et godt redskab skabt i flint ga til grunde eller blive uhelbredeligt defekt ved et uforsigtigt stod. Hvordan skulle han fatte, at dette ny stof kunne bruges om og om igen. lvletallet val', i modsretning til flinten, en kapital, som ikke let forringedes. Men konservatisme og manglende muligheder for at skaffe sig de fremmede rastoffer i sterre maengder holdt, selv efter at stobningens teknik val' blevet kendt, gennem lang tid liv i det gamle handvaerk. Dolke og pilespidser blev endnu gennem nogle hundrede ar fremstillet i flint, steneksen med hul til skaft levede endnu i bronzealderens sidste halvdel, og dagligdag ns smavaerktoj som knive og skraberedskaber fortsatte i flint gennem hele perioden. I de ferste arhundreder gay man sig i enkelte tiltaelde ud i arbejder, hvor man for at felge med tidens ny former matte gere void pa sit gamle rastof. I disse tilfa21de gik man til graensen af flintens mu Hgheder, man viste, at man kunne, men materiale og form passede ikke laengere til 1-1 nanden. Bronzealderen udfylder et tidsrum pa ca ar, ikke noget at tale om, n Ar man sammenligner med stenalderens mere end ai', men dog et aremal lige sa langt som hele den historiske tid fra Gorm den Gamle og frem til vor egen tid. Den begynder omkring 1500 f. K. og yarer ved ned til det 5. arhundrede, da jernet bliver bronzens af!eser sam nyttemetal. Igennem denne 1000-arige periode opstar stadig ny former i vaben, l'edskaber og smykker, og gamle former udrangeres, men egentlige brud eller spring i udviklingsrrekken er det ikke, gamle traek bibeholdes i det ny. Ved bronzealderens begyndelse modtog vi udefra ikke blot kendskab til metallet og dets behandling, men naturligt nok ogsa fremmede former af redskaber, vaben og smykker, som udnyttede del ny maleriales muligheder. Noget nyt og NYTTIGE JULEGAVER til overkommelige prijer BADEMATTER Vaevet plastic i morsomme farver kr. 16,50 FORLIGGERE I ALMUEM0NSTER Vaevet plastic kr.22,50 VOXDUGE Plasticbehandlede, knrekfrie. Helt nye menstre - pro mtr.... kr. 14,50 PLASTIC-VENDEDUGE - pro mtr... kr. 6,50 JULEDUGE i plastic - 120x135 cm... kr. 3,25 FORKLlEDER i plastic fra... ".... kr. 2,25 CENTRUM Langballe & Hjersing Telefon 400 Hotel DRltJRS Tcenk pel nytelrsaften nu. - Nyd en lcekker souper i hyggelige'omgivelser VI SERVERER: Consomme Celestine (Klar suppe m/ farseret pandekage) Saumon bouilli, froid en belle Vue (Kold kogt laks sc, mayonnaise) Cotelettes de Chevreuil Provencale (Dyrekoteletter m/ appelsingele, tyttebrer og salat waldorff) Glace en Surprise a la Dalgas (Is efter husets opskrift) NB. Begrrenset plads - bestil bord god tid Telefon 30 Den afda:kkede brollzea!dergrav pil Niels Trm!sem mark 15

18 BRANDE BRUGSFORENING a. m. b. a. DETAILHANDEL - TELEFON 10 Andels-Kartoffelmelsfabrikken.,.,MIDTJYLLAND" SAJYKA Brande - Telefon 126 BRANDE-THYREGOD KARTOFFELSEKTION Spisekartofler fra sortere-central BRANDE. TELEFON 693 Dansk Andels legeksport TELEFON 101. BRANDE Halsring, amlring og fihula tillokkende var det, at de stebte genstandes gyldne flader om enskeligt lod sig dekorere med ornamenter savel i selve stebningen som ved efterfelgende punsling med et liue instrument af hard bronze. Dekoreringens Kunst var gammelkendt her i landet, men havde gennem tiderne vreret henvist til lert0jets flader, trre og beskedne stykker af ray og ben, mens vaben af flint og anden stenart matte virke ved deres form alene. Er stenalderens svrere stengrave - dysserne og jrettestuerne - en pryd for det danske landskab, er bronzealderens mindesmrerker det i endnu hejere grad, skriver dr. phil Therkel Mathiassen i»turistforeningens Arbog«. - Det er ferst og fremmest de store, kuplede heje, som kroner yore bakkedrag og ses viden om. - Andre mindesmrerker fra bronzealderen er de lave smaheje, ofte omgivet af en stenkreds, der rummer urnegrav fra yngre bronzealder, undertiden er der slet ingen hej, men kun en stenkreds. I en oversigt over, hvad der findes af bronzealders-mindesmrerker i landets forskellige egne, nrevner dr. Th. Mathiassen fra Vejle amt felgende: NAr vi gar vestpa, til Nervang og Terrild herreder, er der mange heje: langt vestpa, nord for Sdr. Omme, et terrren med 23 heje, sterre og mindre, nord for Brande en gruppe pa 10 sterre og mindre heje, deriblandt en langhej. En anselig hej pa toppen af Sandfeld Bjerg, en meget stor hej,»stendalhej«, vest for Brande og de tre heje»brogardshej«,»skalhej«og»pashej«ved Uhre. Syd for Thyregod de to»gulheje«, ved Oksenbjerge den store, velbevarede»ravnshej«, nordligst i Give sogn»hjorthej«og ved Givskud de tre anselige heje, )}Storehej«,»Lillehej«og»MeUehej«. To BRANDE G0DNINGSFORENING Telefon 88 BRANDE AUe arter kunstg0dning Landbrugskemikalier LOKALFORENINGEN»FREM«BRANDE Korn. Foderstoffer»Jaffo«-blandinger til aile husdyr Slaglem011e Kornterreri - moderne sredekornsrenseri Telefon 88 16

19 storre haje ligger ved den gamle hrervej ved det sted, hvor den passerer den imponerende dal, hvori Gudena og SkjernA ud p ringer nrer hinanden. - Fra det udstrakte Ejstrup sogn finder dr. Mathiassen grund til at nrevne den store, smukke»ensa Haj «. Og med disse historiske betragtninger af et par af Nationalmuseets eksperter nar vi sa frem til det lokalt aktuelle bronzealderfund pa gardejer Niels Truelsens mark i Uhre, del' gar under betegnelsen»kirkebjerg. Niels Truelsen er i flere AI' Iejlighedsvis stodt pa sten i marken, og under plajearbejde onsdag den 4. september blev ploven pany loftet ud af furen ved at stade imod en sten. Niels Truelsen gjorde alvor af at fa den store sten fjernet, men opdagede at det drejede sig om en hel samling sten, hvorunder del' gemte sig ting af stor historisk og arkreologisk interesse. Han fandt brudstykker af bronzesmykker og indstillede derfor straks arbejdet og anmodede om sagk yndig bistand til den videre afda-kning af den formodede gravplads. Vejle Museums ekspert i oldtidsgrave, konservator Leo Novrup, imadekom en anmodning om at undersage fundet nrermere, og ved et minutiost afgravningsarbejde blev adskillige smukke ting bragt for dagen. Men desvrerre val' bronzesmykkerne ikke intakt. Ved den farste afslaring fandt Niels Truelsen en brystmu, en sakaldt»fibula«. Konservator Novrup fandt i de felgende dage brudstykker af en halsring med det karakteristiske snoede memster, en armring og som det mest egenartede smykke en bronzedolk med tre nittebolte, hvori val' fastklemt rester af trreskreftet. Yderligere fandt han et fint formet dupstykke ligeledes i bronze, og som hal' dannet afslutningen paa dolkens trreskede. Ogsa i dupstykket var fastklemt rester af trre. Gravla-gningen i bronzealdergraven i Uhre er foregaet efter den ga-ngse skik. Graven ligger i retningen nord-syd og er bygget op af sma og starre sten. I bunden af graven fandt Leo Novrup knoglerester af bronzealdermennesket, del' hal' levet i perioden omkring godt et tusind ar for Kristus. Efter knogleresterne at damme harman allerede pa den tid foretaget ligbra-nding. Over benresterne i gravens bund var henlagt dolken og smykkerne. BRANDE BIO Telefon 280 Billetsalget abnes 1 time fer ferste forestillings begyndelse, ogsa for telefonbestilling pa nr. 280 BMW motorcykler LAMBRETTA scooter Aut. forhandler E. Mogensen Vejlevej 10 Brande. Telefon 224 VEJLEVEJS K0BMANDSFORRETNING Alfred Nielsen Telefon 291 A. C. POULSENS VULKANISERINGSANSTALT Vejlevej - Telefon Brande ARNKILDES TRAKTORSERVICE Ferguson traktorer Vejlevej. Brande. Telefon 13 Del' er ingen tvivl om, at omdldet, nvor gravfundet er gjort, hal' va-ret beboet gennem artusinder. En mrengde gravhaje omkranser omnidet. Sagkyndige mener siiledes, at man under muldlaget vil finde flere oldtidsgrave. Men som det ogsa val' tilfa-idet for Niels Truelsen - det er altsa tilfa-idigheder og srerlig opmcerksomhed, del' gel', a t gravpladserne bliver afsloret. Leo Novrup hal' givet udtryk for sin anerkendelse over den omhu, med hvilken Niels Truelsen behandlede sit fund, del' er med til at kaste lys over de folks fa-rden, del' levede her pa egnen for omkring tre artusinde siden. lvieddelelsen om gravfundet i Uhre hal' givet anledning til, at fru Mette Arvad Sarensen, del' nu bor i Daugaard ved Vejle, beretter falgende: ESSO-SERVICE vi Th. Christensen Vejlevej - Brande - Telf. 334 Husk Service's lynopladning. Nye batterier pi lager H. OVERGAARD Prlllv min kaffe Frugt - Konserves - Blsquit Storegade 66 Telefon 446 FASTERHOLT & S(1}N Tamrer og bygningssnedker Telefon 700* BRANDE LlSTEFABRIK Telefon 700* 17

20 Kai Andresen Brande. TeIefon E t specialvrerksted for gode reparationer VW - Sean ia. Vabis STATSANSTALTEN FOR LlVSFORSIKRING St0rste og eneste statsgaranterede livsforsikringsvirksomhed Egon T. Rix. Telefon Brande 550 W. RAHN JENSEN Murermester og betonvarefab rik Brande - Telefon 153 HELMS & OEHLENSCHLAGER SHELL-service Vejlevej - Brande - Telefon 256 Auto_ og traktor-salg og reparation B0RGE TOFT KRISTENSEN K0d - Flcesk - Palceg Viadukten 8 Telefon 475 Husk at k0be JULEKAFFEN hos EWALDS KOLONIAL Telefon' 277 Viadukten Varerne bringes overalt - ogsa pa landet Den smukke bronzedolk og trajjkedem dupstykke Som gammel Uhre-boer hal' jeg med interesse el'faret om gravfundet i Uhre fra bronzeaideren, og jeg er da kommet i tanker om, hvad min bedstemor, Ane Lausted Jensen,»Pedel'sminde«, fol'taite mig, da jeg val' barn. Del' val' nogle karle fra garden»eriksminde«- eller maske val' det Erik Eriksens bedstefar - del' gravede i h0jen, som befinder sig pa»eriksminde«s jord ved den vej, 80m dengang blev kaldt»ce Kjerkvej«. Man fandt i h0jen bronzeringe - eller guldringe - samt andre smukke oldsager og tog dem med hjem til garden. If01ge min bedstemors beretning endte det dog med, at m an m a tte grave sagerne ned i h0jen igen. Arsagen varden, at det gay sig til at sp0ge noget sa grueligt pa garden. Del' val' uro, rumstel'en, og del' skete forunderlige ting. Men sa snal't sagerne igen val' lagt pa piads i gravh 0j en, blev alting roligt..ta, sadan val' de gamie. De havde den opfattelse, at man skulle lade tingene ligge, hvor de h01te hjemme. - Derfor rna man dog ikke tro, at min bedstemor val' en enfoldig kone. Nej, men de gamie 0nskede at scette tingene pa deres naturlige plads og lade dem vcere del'. Ud ira dette synes jeg, det er interessant med gravfundet pa Niels Truelsens mark, som tildels bekrcefter rigtigheden af, at der kan have vreret gravet i h0jen pa»eriksminde«s jord og fundet oldtidssager, som min bedstemor fortalte. Samtidi g kunne jeg 0nske - slutter Mette Arvad S0rensen - at de smukke ting, del' vidner om Yore forfcedres liv og virke, blev pa den egn, hvor de h0rer hjemme, i stedet for at bringes til K0benhavn og indlemmes i Nationalmuseets store samling. For hvor mange fra Uhre og Brande tager rejsen til K0benhavn og gar pa Nationalmuseet for at se dem? TUBORG-DEPOTET vi H. Rauff Nielsen T orvegade Telefon 163 JULEGAVER Gaver kan godt vcere et problem - men gaa Dem en tur til Torvegade 20 og se vort store udvaig i m0bier og treppei'. MAGNUS RASMUSSEN Brande Telefon 119 LAURITS MADSEN T0mrermester Herningvej 6 Telefon