Hal Koch og Grundtvig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hal Koch og Grundtvig"

Transkript

1 AF JES FABRICIUS MØLLER Hal Koch position som leder af Dansk Ungdomssamvirke gav ham en betydelig indflydelse på den offentlige opinion under besættelsen. Lederposten havde han fået i kraft af sit engagement i Grundtvigs liv og værk. 1 Koch var ikke grundtvigianer, men hans syn på samfundet og kulturen blev til i et livtag med Grundtvig. En analyse af Hal Kochs Grundtvigfortolkning giver for det første en vigtig brik til forståelsen af Hal Kochs personlighed og udvikling. For det andet giver den indblik i et væsentligt aspekt af det 20. århundredes politiske idéhistorie i Danmark. Hal Koch bar tankegods med sig fra mellemkrigstiden over i efterkrigstidens helt nye opfattelse af politik. I den proces skiftede han også selv standpunkt. Fortolkningen af Grundtvig blev et væsentligt omdrejningspunkt for de overordnede diskussioner om den politiske indretning af det danske samfund i 1930erne. Omskabelsen af Socialdemokratiet fra et klasseparti til et folkeparti skete bl.a. ved hjælp af en tilnærmelse til det grundtvigske folkelighedsbegreb. 2 Der var også en tæt sammenhæng mellem højre-radikalisme og grundtvigianisme i perioden. Denne sammenhæng blev allerede tematiseret og debatteret i samtiden. For grundtvigianere såvel som for nazister hørte forestillingen om folket, forstået som nationens organiske centrum, til det ideologiske kernegods. Sammenfaldet gjorde imidlertid også, at nazisterne i deres propaganda i Danmark prædikede for døve øren. Deres væsentligste begreb, mobiliseringens løftestang das Volk var anderswo engagiert. Det 1 Stud.mag. Mads Blom Andersen og bibliotekar Liselotte Larsen har været en stor hjælp under udarbejdelsen af denne artikel, som er blevet til som en del af en større undersøgelse af grundtvigianismen i det 20. århundrede understøttet af Kirkeligt Samfund og Veluxfonden. Jeg skylder endvidere mine to fæller Rasmus Mariager og Niels Wium Olesen tak for gode råd og henvisninger. 2 Niels Finn Christiansen»Socialismen og fædrelandet«i Ole Feldbæk (red.) Dansk Identitetshistorie, Bd. 3, s. 573ff.

2 392 Jes Fabricius Møller har vi sågar fra hestens egen mund. Den nazistiske forfatter Christoph Steding ( ) havde i et kæmpeværk om Das Reich und die Krankheit Europas identificeret det grundtvigske folkelighedsbegreb som hovedårsagen til, at Danmark var inficeret af jødedommen og endnu ikke havde udviklet den rette forestilling om den stærke stats nødvendighed. 3 Stedings vurdering holder nu ikke ganske, for det ikke-demokratiske eller anti-demokratiske højre havde bestemt sine tilhængere i Danmark, og de tog meget ofte Grundtvig til indtægt for deres synspunkter på den ene eller anden måde. Det gjaldt højskolefolk som Niels Bukh og Aage Møller 4 eller andre som Arne Sørensen 5 og Kaj Munk. Sidstnævnte gik i anledning af Grundtvigs 150 års fødselsdag i september 1933 så vidt som til at antyde, at Grundtvig ville have set positivt på Hitlers magtovertagelse tidligere på året. 6 Ser man bort fra disse undtagelser, var højskolebevægelsen som sådan ikke pro-nazistisk eller højre-radikal. De fleste, der i løbet af 1930erne havde taget stilling til nazismen, kunne ganske vist se både gode og dårlige ting ved nazismen, men den fremherskende tendens var, at der blev taget afstand. En mand som C.P.O. Christiansen, lærer på Askov Højskole og siden forstander for Frederiksborg Højskole, så i 1933 det nye Tyskland og det fascistiske Italien som et bolværk mod den frygtede sovjetkommunisme. Samtidig afviste han skarpt den åndløse racisme og nazismens brud på frihedsrettighederne. De fleste højskolefolk var fortalere for demokrati eller folkestyre, som det hyppigst benævntes. Christiansen kollega, Hans Haarder, senere forstander på Rønshoved fulgte den linie og opfattede udviklingen i Tyskland som en trussel, mod hvilket fædrelandet måtte ruste sig åndeligt:»saa længe det folkelige, det nationale, det religiøse er Grundlaget for vort Demokrati, da er denne Styreform i sig selv et umisteligt Gode. Men vigtigere end Systemet er den Aand, der bærer det. Mister vi Respekten og Ærefrygten for Folkets Livslove, da er vi forsvarsløse mod Bølgen fra Syd.«7 3 Peter Brandt,»Folkelighed et oversættelsesproblem?«i Jørn Møller (red.) Folk, Klim 2004, s. 32f. Folkelighedsbegrebet diskuteres indgående af Ove Korsgaard, Kampen om folket, Kbh Se Rønshoveds Højskoles Aarsskrift 1933 hvor forstander Møller og flere af hans lærere lufter deres politiske synspunkter. 5 Dansk Samling bekendte sig aldrig åbent til Grundtvig, men i efterskriftet til 3. oplag Det moderne menneske, Kbh peger Arne Sørensen direkte på Grundtvig som forbillede. 6 Jyllands-Postens kronik 10. sep Per Stig Møller, Munk, Kbh Hans Haarder,»Hitlers stat«dansk Udsyn 1933, s. 449.

3 393 Haarder var med andre ord en varm tilhænger af demokratiet, men det egentlige umistelige gode var det folkelige, det nationale, det religiøse, eller samlet set Ånden, dansk sindelag, om man vil. Demokratiet er bare afledt heraf. Folkestyret i Danmark var godt, fordi det var dansk, og derfor skulle man værne om det særligt danske. Diktaturet og nazismen var noget skidt, fordi det var udansk. Det var det generelle argument blandt grundtvigske højskolefolk. 8 Den tyske besættelse skærpede den generelle interesse for Grundtvig, og det var også baggrunden for Hal Kochs indbydelse til en offentlig forelæsningsrække om Grundtvig i efterårssemestret Netop i september 1940 havde Kaj Munks skuespil om Grundtvig,»Egelykke«premiere på det Kgl. Teater og Grundtvigskirken på Bispebjerg blev indviet. Grundtvigs navn alene kaldte på en national, åndelig mobilisering, national samling. Forelæsningerne blev et tilløbsstykke og blev kendt af langt flere gennem en serie kronikker i Aftenberlingeren og referater i den øvrige presse. Det lykkedes Hal Koch at tale, så en rådvild samtid fandt mening i hans ord; i hvert fald vandt han en meget stor tilhørerskare, og han, der trods en blændende akademisk lynkarriere var forblevet relativt ukendt i offentligheden, blev i kraft af disse forelæsninger selv et samlingspunkt. Et par af hans tilhørere har fortalt, at der ikke blot var tale om forelæsninger som de er flest.»vi følte, at vi var med til noget.«9 Koch stod med egne ord uden for grundtvigsk tradition og menighedsliv. 10 Hans interesse for Grundtvig var blevet vakt sent og satte sig sine første spor i den skriftlige produktion i I 1940 indledte han sammen med Georg Christensen udgivelsen af Grundtvigs værker i udvalg, og i 1943 udkom hans bog om Grundtvig. I en forskningsoversigt i Dansk Teologisk Tidsskrift 1939 afslutter Koch en diskussion af forholdet mellem det menneskelige og det kristne med en lille bekendelse:»menneskelighed eksisterer ikke uden Folkelighed. Her er et Punkt, hvor vi, efter mit Skøn, kan lære af Gr., og hvor han er højaktuel. ret forstaaet er der næppe noget vi trænger mere til end en Omgang Grundtvigianisme. vi trænger til en Johannes Døber-Gerning, der ved menneskelig, folkelig Oplysning bereder Herrens Vej.«12 8 Emnet diskuteres indgående af Henrik S. Nissen i Ole Feldbæk (red.) Dansk Identitetshistorie, Bd. 3, Kbh Samtale med Tyge Arnfred og Johs. Engberg, 8. sept Hal Koch, Grundtvig, Kbh. 1943, forordet. 11 Jf. Kirsten Frederiksen, Hal Kochs forfatterskab En bibliografi, tillæg til Kirkehistoriske Samlinger 1967.

4 394 Jes Fabricius Møller Det var altså denne gerning, som Koch tog på sig i efterårssemestret Indledningsforelæsningen handler ikke meget om Grundtvig, men er en rapport om den danske sindstilstand i besættelsens første sommer. I senere optryk hedder den blot»indledning«eller»grundtvig«, men blev i 1940 offentliggjort under overskriften»et Kald til Besindelse paa dansk Menneskeliv«. Det er da også en langt mere dækkende titel, for forelæsningen er en tale til ungdommen om national selvbesindelse og sågar national vækkelse. Koch taler om mørke, sorg, gru, forfærdelse og først og fremmest om rådvildhed. 13 Land og folk er truet på sin eksistens. Hans bekymring er»vort danske Rige, vort Folk og vort Sprog, som er den Rod, vi er rundet af, den plet Jord, vi er bundet til.«men ikke nok med det; Koch føjer prøvelse og sågar dom til sin tale:»har I ikke følt den Bekymring, er I ikke ængstede og raadvilde helt ind i Sjælegrunden, da duer I ikke til andet end at kastes ud og trampes ned.«tiden stiller krav om en kamp for»dansk Aand og Tunge«. Der tales med bevægelse og patos. Forelæsningen antager i passager prædikenens tiltaleform.»kravet er kommet over Jer, men skal I bestaa paa Prøvens Dag, da er det nu Tid til at besinde Jer, til at samle Substans, saaledes at I virkelig er bundet og undertvunget af noget stærkere end Stormen, der vil kaste Jer over Ende. Da er det Tid til at besinde sig paa Virkeligheden, til at forstaa Menneskelivet og dets Vilkaar saadan udtrykker Grundtvig det.«14 Prædiken er forelæsningerne også, fordi de sammenkæder det nationale spørgsmål med kristendommen. I et samtidigt foredrag i Kristelig Akademisk Forening gentages pointen, at den rette besindelse på menneskelivet er et krav af religiøs natur. Der er ingen modsætning mellem helligånd og folkeånd, og det er den kristnes pligt at elske hus og slægt, land og folk, troskab og ret. Danskheden skal bevares, ikke kun for danskhedens skyld.»mister vi den, mister vi ikke blot vort menneskelige Liv, men vort kristne Menneskeliv.«15 Denne patos skal ikke mane til handling. Et dådløst folk hungrer efter at kunne gøre noget, men Koch indbyder til kontemplation: Tiden 12 Dansk Teologisk Tidsskrift Citeret efter Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Samme tema går igen i forordet til bind I af Grundtvigudgaven, s. V, hvori Koch siger, at der er»mod og Styrke at hente hos den, der bevarede sin Tro paa Danmark og det danske Folk trods 1807, 1814 og 1864«. 14 Hal Koch»Et Kald til Besindelse paa dansk Menneskeliv«Berlingske Aftenavis 19. sept Anden halvdel,»grundtvig Seer og Skjald«blev trykt i samme avis dagen efter. Indledningsforelæsningen blev genoptrykt i Kochs Grundtvigbog fra 1943 og igen i Hal Koch, Om Tolerance udvalgte taler og artikler, Kbh Hal Koch,»Virkelighed«aftrykt første gang i Nationaltidende 18. og 19. sept og siden i Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s. 19.

5 395 kræver handling og udadvendt virke.»og dog indbyder jeg jer her til det betragtende, kontemplative Liv, til at betænke, hvad et Menneske og dets Liv er.«16 Dagens gerning skal fortsættes med roligt lune. Koch advarer direkte mod at lade sig rive med af»de mange vældige Karle«, der taler dunder over fortiden og dens mænd. Dermed mente Koch de stærke anti-parlamentariske kræfter, der ville de ansvarlige politikere til livs. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at kritisere, slet ikke. Blot vil den kritik ikke føre nogen vegne:»se kun i Øjnene, at der er fejlet og fejlet storligen i Danmark, men glem ikke, at det er uendelig meget frugtbarere at erkende sine egne end andres Synder.«17 Opbyggelsen af fremtidens Danmark vil kræve slid og arbejde, karakterstyrke og viljefasthed. Kampen skal kæmpes på de indre linier.»danmark betyder i Dag Kamp, thi den Lov forkyndes os af de store, at kun det stærke og levekraftige kan bestaa. Kampen skal I kæmpe, hvis I vil leve Livet. Thi Livet det er for os Danskhed, og Kristenlivet er et dansk Kristenliv.«18 Forelæsningernes styrke var tydeligvis, at de opfordrede til at gøre noget, der faktisk syntes muligt: omtanke snarere end handling. Koch bad sine tilhørere om at forblive i kald og stand og være lydige mod den lovlige øvrighed. Forelæsningernes Grundtvig var en helt legitim arvtager af Luther. 19 Det var i øvrigt præcis den samme Grundtvig, som Kaj Munk var optaget af i Egelykke. Kochs forelæsninger handlede næsten udelukkende om den unge Grundtvig, og især var Koch optaget af Grundtvigs religiøse krise , der førte Grundtvig til den gammellutherske kristendomsforståelse. 20 Koch lagde op til en bevidsthedsmæssig oprustning i en tid, da enhver heltedåd måtte synes forgæves. Når denne oprustning var fuldbragt, måtte man forestille sig, at folket voksede ud af underdanigheden for at træde frem i fuld myndighed. Det er naturligvis diffust og antagelig præget af selvcensur hvad Koch mente, der skulle ske i fremtiden. Hans tale om kamp vander underligt ud, hvis man med det ord 16 Berlingske Aftenavis 19. sept Hal Koch, Grundtvig, Kbh. 1943, s Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Med P.G. Lindhardts ord i»kirkehistorikeren«i Hal Koch og hans virke, Kbh. 1966, s. 23. Luthers kaldstanke forblev grundlæggende for Koch, se Poul Haahr,»Efterfølgelse«, Dansk Kirketidende, 1995/9. 20 Se herom især hans strid med psykiateren Ib Ostenfeld, der ville gøre Grundtvigs krise til en diagnose, hvorimod Koch fastholdt den som en ægte eksistentiel krise. Kristeligt Dagblad 29. sep. Og 6. okt

6 396 Jes Fabricius Møller forbinder stenguns og ung død. For Koch var kampen inderliggjort. Han talte ved en senere lejlighed om med lidenskab at bøje sit hoved. 21 Men det lykkedes ham med sit ordvalg og sin patos at heroisere kontemplationen, så man må forestille sig, at tilhørerne er gået hjem til deres daglige dont i sand forvisning om, at de dermed gjorde netop det helt rigtige. Kochs berømmelse som følge af Grundtvigforelæsningerne medførte, at han blev foreslået som formand for Dansk Ungdomssamvirke (DU), en ny paraplyorganisation officielt stiftet den 25. juni DU samlede næsten alle ungdomsorganisationer under sig med KFUM/K som væsentlig undtagelse. Samvirkets medlemsorganisationer havde efter lange forhandlinger vedtaget et arbejdsgrundlag, ifølge hvilket det skulle være upolitisk og bredt nationalt orienteret. Samtidig skulle samvirket udgøre et troværdigt alternativ til det forslag, der var blevet stillet fra stærke højrekræfter, herunder Kaj Munk og Niels Bukh, om et»ungdomsforbund«, der tydeligvis havde et autoritært og anti-parlamentarisk sigte. Koch var et ubeskrevet blad i organisatorisk sammenhæng, og det tyder på, at han er blevet bragt i forslag som en velegnet kransekagefigur og festtaler uden alt for mange kanter eller en belastende fortid. Og så var han med sine 36 år relativt ung. Betydning havde det for DU, at Koch havde taget afstand fra de antiparlamentariske kræfter, for det gjorde ham spiselig for de politiske ungdomsorganisationer, der udgjorde en stor del af DU, samtidig med, at han stod for den bredt nationale og upolitiske linie. Det er derfor temmelig sikkert, at valget af Hal Koch skete på et velovervejet grundlag og med sikkerhed for, hvad manden stod for. 22 Det er imidlertid klart, at Koch satte en anden dagsorden efter valget til formand for DU den 31. oktober, end hans foredrag forud havde givet lovning på. Han førte ganske enkelt en anden tale i sin mund og pen. Man kan godt argumentere for, at Koch i efteråret 1940 talte om de fundamentale betingelser, mens han i sit arbejde som formand for DU udviklede tankerne til praktisk brug. 23 En artikel om»grundtvig og Danskheden«, som Hal Koch skrev på opfordring til ugebladet»hjemmet«, rummer elementer, der peger frem mod hans senere opfattelse. 21 Hal Koch, Dagen og Vejen, Kbh. 1942, s Sammenlign med Hans Sode-Madsens opfattelse i»hal Koch og ungdommens opdragelse til demokrati «i Henrik Dethlefsen og Henrik Lundbak (red.) Fra mellemkrigstid til efterkrigstid, Kbh. 1998, s Som fx hos Vilhelm Nielsen,»Dansk Ungdomssamvirke«i Hal Koch og hans virke, Kbh

7 397 Tonen er knap så ophedet, og Koch lægger stor vægt på Grundtvigs rolle som politiker og hans understregning af friheden. 24 Forandringen i Kochs linie indtraf allerede på tidspunktet for hans valg til formand og blev fuldbyrdet senest den 20. november 1940, hvor han under et møde for DU s spidser i en kort tale redegjorde for sine synspunkter. De forundrede medlemmer af DU s styrende organer kunne se til, at deres formand viste sig at være noget helt andet, end de regnede med. De havde en berettiget forventning om, at den nye formands linie var i overensstemmelse med DU s arbejdsgrundlag. Det var den ikke. Kochs tale blev fulgt af pinlig tavshed. Som det hedder i det autoritative værk om DU:»Nu foreslog den nye formand, af hvem man havde ventet en fornuftig national indstilling, måske med et anstrøg af det grundtvigianske nu foreslog han det værste af alle særformål, det man havde kæmpet hårdest mod mistanken om at dyrke, nemlig politik. Hverken det nationale eller højskole havde han stort tilovers for.«25 Episoden er kendt nok. Mindre kendt er det, at Koch selv var årsag til forsamlingens overraskelse, fordi han simpelthen havde skiftet standpunkt på et par måneder. 26 Kochs nye linie vandt trods modstanden. Allerede sidst på året 1940 kunne han begynde at offentliggøre sine egne tanker som arbejdsgrundlag for hele DU,»en Politisering af den bedste Del af Ungdommen«. 27 I det lille skrift Dagen og Vejen fra 1942 udfoldes programmet helt. Det første, man bemærker, er sprogtonen. Den nationale patos er næsten fuldstændig væk. Pragmatikeren har ordet, turde man næsten have sagt, hvis ikke bogen havde været så principielt anlagt. I 1940 havde Koch talt om den folkelighedens rod, der er det samlende princip for alle danske. I 1942 lægger Koch næsten lige så meget vægt på, hvad der skiller danskerne, nemlig kulturen. Koch forstår her kultur nærmest som dannelsesniveau. Et af de tydeligste skel går for Koch imellem embedsmandsstanden, akademikerne på den side og den brede befolkning, bønder og arbejdere på den anden. 28 Danskerne er altså indbyrdes meget forskellige. Det samlende princip i denne forskellighed 24»Grundtvig er overbevist om, at Historie og Politik ikke blot er et Spørgsmaal om Penge, Magt og Afstemninger«Hjemmet, nr. 51, Henrik S. Nissen og Henning Poulsen, På dansk friheds grund, Kbh. 1963, s Nærmest kommer Nissen og Poulsen, På dansk friheds grund, hvoraf det fremgår, at de har set forskellen. De peger som vist på, at Kochs vending vækker forbavselse, men ikke på, at han selv er årsag til forbavselsen, fordi han har svigtet det mandat, hvorpå han blev udpeget. 27 Hal Koch,»Dansk Ungdomssamvirke og den 9. april«, kronik i Socialdemokraten, 27. dec Dagen og Vejen, s. 16.

8 398 Jes Fabricius Møller betegner Koch med begrebet det politiske. 29 Han er selv klar over, at det nærmest er paradoksalt, for de fleste forbinder politik med uenighed og splid. Koch svarer dem ved at definere det politiske som rammen om uenigheden:» Det politiske udtrykker den ubestridelige Kendsgerning, at vi nu engang er sat her sammen og skal og maa finde ud af at ordne vore Forhold os imellem paa en anstændig Maade, og at det er os, der skal gøre det, ikke nogen andre.«30 Der er langt mellem henvisningerne til Grundtvig i bogen, Dagen og Vejen. Den rummer heller ingen kritik af det grundtvigske, men nedtoningen er ganske påfaldende. Koch er selv bevidst om den forandring, hans synspunkt er undergået, og han glæder sig over den. 31 Han havde allerede i et memorandum i december 1940 gjort opmærksom på, at en overdrevet nationalfølelse meget nemt kan»ebbe ud eller ende i Nazisme.«32 For hans eget vedkommende må det i hvert fald siges, at den ebbede meget hurtigt ud. Koch lægger ikke afstand til sine Grundtvig-forelæsninger, men han må have været klar over, at han sådan set var i fuld gang med at forråde den nationale begejstring, han dengang havde lagt op til. På det mandat blev han jo valgt til formand. Han må derfor udlægge sit nye synspunkt som en logisk forlængelse eller specifikation af sit oprindelige. Der er sådan set ikke noget usædvanligt i det. Hans synspunkts forandring svarer i vid udstrækning til den faktiske udvikling under besættelsen i almindelighed og Kochs erfaringer med at holde sammen på alle medlemsorganisationerne i DU i særdeleshed. Folkets naturlige sammenhængskraft viste sig ikke at være så stærk endda. Det giver sig også teologisk udslag. Al tale om folkeånd og helligånd er forstummet. Tværtimod understreger Koch nu forskellen mellem det menneskelige og det kristelige. 33 Det er derfor klart, at Koch måtte udvikle sine tanker om den folkelige sammenhæng fra at være beskrivende til at være foreskrivende. Det politiske giver nemlig ikke sig selv, idet man fødes ind i et folk. Det er et spørgsmål om opdragelse. 34 Det var naturligvis også noget af det, der lå til 29 Dagen og Vejen, s Dagen og Vejen, s. 18. Kochs kurs. 31 Dagen og Vejen, s På dansk friheds grund, s Dagen og Vejen, s Dagen og Vejen, s. 59ff.

9 399 grund for Kochs opfordring til selvbesindelse i 1940, men dengang havde han mere kaldet til selvbevidsthed, dvs. at sammenhængskraften nok skulle komme, hvis folket kendte sig selv godt nok. Det nye i 1942 var, at sammenhængskraften dvs. demokratiet først skulle indbygges i mennesket ved»vækkelse, Oplysning og Opdragelse, som alene kan forvandle Folkets Medlemmer til voksne Borgere«. 35 Opdragelsen er et stærkt nok instrument til at skabe en Hitlerjugend, som han anfører, så derfor handler det om at gå til værks med varsomhed. Bedst ville det være at genopvække Grundtvigs oprindelige tanke om den politiske skole, som nutidens højskolefolk synes at have glemt, hvilket Koch meget beklager. Det er et af de få steder i skriftet, hvor Grundtvig tages fuldtonet til indtægt for Kochs synspunkt. 36 Koch erklærede sig for første gang i december 1943 som venstreorienteret socialdemokrat uden dog at være medlem. 37 Det skete samtidig med, at han begyndte at lægge vægt på nødvendigheden af at løse ungdommens sociale problemer. Der var en udbredt bekymring for den ungdom, der bare drev omkring og hang på gadehjørnerne. 38 Forestillingen om den indre oprustning af den demokratiske bevidsthed var socialdemokratisk kernegods, tidligst og klarest fremstillet af Hartvig Frisch i værket Pest over Europa fra Den lå dog også klart i tråd med de tanker, som P. Munch tidligt havde udviklet om forsvaret for fædrelandet i lyset af tysk overmagt. 40 Erfaringen fra Sydslesvig viste tydeligt, at danskheden med en bevidst ført politik kunne fastholdes i generationer under fremmed herredømme. At Koch siden er blevet et ikon for mange radikale har også en anden forklaring end hans holdning under besættelsen. Han blev efter 4. maj meget kritisk over for socialdemokraterne, fordi de ikke ville stå ved samarbejdspolitikken, hvorimod han roste Scavenius. Hal Koch var måske Staunings og Munchs mand, men ikke grundtvigsk endsige grundtvigianer, selvom etiketten jævnligt hæftes på ham. 41 Oprettelsen af Krogerup Højskole skete i direkte forlængelse af hans arbejde i DU og hans demokratiopfattelse. I sin åbningstale den 1. december 1946 berørte Koch forbindelsen til Grundtvigs tanker om 35 Dagen og Vejen, s Dagen og Vejen, s. 46ff. 37 På dansk friheds grund, s Hans Sode-Madsen,»Hal Koch og ungdommens opdragelse..«s Niels Wium Olesen,»Med loven imod diktaturet. Socialdemokratiet under besættelsen«, i Joakim Lund, Partier under pres demokratiet under besættelsen, Kbh. 2003, se især s Ove Korsgaard, Kampen om folket, Kbh. 2003, s. 384ff. 41 Ove Korsgaard, Kampen om folket, s. 455.

10 400 Jes Fabricius Møller Skolen i Soer, sådan som han også havde gjort i skriftet fra Den centrale passage i talen, der beskriver skolens formål, er imidlertid belagt med citater af en helt anden, nemlig D.G. Monrad, og vel at mærke fra en rigsdagsdebat, hvor Monrad gik i rette med Grundtvig. 42 Så kunne det vist ikke siges klarere, at der også kunne drives højskole på andre tanker end Grundtvigs. Krogerup var et nyt forsøg på at drive højskole. I tradition lå den meget tættere på Socialdemokratiets arbejderhøjskoler i Esbjerg og Roskilde end de højskoler, der appellerede til landboungdommen. For sine synspunkters og politiske aktiviteters skyld mødte Koch stærk modstand i landbokredse. Krogerup blev anklaget for at være en ufolkelig anstalt eller sågar en»kommunistrede«. Koch benyttede anledningen til at udrede sit højskolesyn fra grunden, offentliggjort i skolens elevskrift fra 1950 under overskriften»om Krogerup til angreb og forsvar«. Artiklen er storladen og ikke let at blive klog på. En ting står dog klart. Den er et udfald mod Grundtvig. Som kirkehistoriker måtte Koch respektere Grundtvigs position i den danske kirkehistorie. Den historiske rolle betød imidlertid også en historisk relativering eller kontekstualisering, om man vil. Grundtvig var i lige så høj grad repræsentant for sin tid som han var en ener. Der er derfor for Koch tale om et opgør lige så meget med det 19. århundrede i bred almindelighed som med Grundtvig. Brændstoffet til dette opgør har Koch hentet hos Vilhelm Grønbech og den dialektiske teologi. Fejlen ved det 19. århundrede var dets optimisme, dets historiefilosofiske ambitioner på menneskehedens vegne, hvis frugter var det 20. århundredes ulykker.»det er rigtig, at mennesket er ånd og støv, det er rigtigt, at menneskelivet er underfuldt, og at åndeligt liv kun kan leves i frihed, men det bliver alt sammen forkert, hvis man overser endnu mere fundamentale ting, ting der er mere centralt virkelige.«43 Der var for Koch tale om to forhold, der udgjorde fundamentalerne i menneskelivet: det til døden og det til næsten. Koch anklager for det første det nittende århundrede og dermed også Grundtvig for ikke at tage døden alvorligt som grundvilkår. De ville ifølge Koch forflygtige dødens absolutte karakter i talen om åndens evighed, kulturens udvikling og folkets lange liv. Forskellen mellem 1940 og 1950 accentueres af, at Koch faktisk med sit opgør annullerer sin egen udlægning af Grundtvig. I Grundtvig-bogen understreger han flere gange, at modsætningen mellem 42 Højskolebladet, 1946, s Diskuteres af O. Korsgaard, Kampen om folket, s Hal Koch,»Om Krogerup til angreb og forsvar«i H. Koch, Om tolerance udvalgte taler og artikler, Kbh. 1966, s. 100.

11 401 livet og døden var meget væsentlig for Grundtvig, og at den var absolut. 44 For det andet vokser der ud af forholdet til næsten et ansvar, som aldrig kan opfyldes, hvorfor ethvert menneske forbliver skyldigt. Og han fortsætter:»humanisme har med dette at gøre. Ikke med alle de smukke ord om menneskesjælens evige værdi, om respekt for mennesket, om de menneskelige værdier. Det kan alt sammen være såre udmærket. Men det ligger i anskuelsernes og ideernes harmløse plan. At tage mennesket alvorligt vil sige at anerkende dets bundethed i ansvar. Og ud af dette ansvar, som ikke kan overses, vokser der en skyld, som vi ikke kan måle. Dette er den menneskelige, humanistiske situation.«i 1939 havde han understreget forskellen mellem humanisme og kristendom. 45 Den forskel fastholdt han ti år senere i princippet. Blot er det for læseren ikke til at se forskel på det grundvilkår, som Koch kalder humanisme, og menneskets situation som skabt væsen, den situation, hvori det er stedt af Gud. Indtrykket er klart, at humanisme er blevet mere af et positivt begreb for teologen Koch. Ole Vind har peget på, at Hal Kochs teologiske udgangspunkt Karl Barth og den dialektiske teologi betyder en understregning af forskellen mellem humanismen og kristendommen. 46 Men i modsætning til de fleste barthianere, der findes i kredsen omkring Tidehverv, fastholdt Koch gennem sit arbejde med Grundtvig forbindelsen mellem humanismen og kristendommen. I 1945 ønskede han fx at»advare mod at grave grøfter mellem humanisme og kristendom«. 47 Et centralt begreb hos Koch både i 1940 og 1950 er»virkelighed«. Det var skolens opgave at henvise eleverne til virkeligheden, og ikke virke som en bekræftelse på det 19. århundredes, liberale, grundtvigske bondekultur, som Koch formulerede det med en bidsk henvisning til sine mange kritikere fra de traditionelle højskoler for landboungdommen. For Koch var det virkelighedens grund og betingelserne for livet 44 Hal Koch, Grundtvig, Kbh. 1943, fx s. 43, 48 og 55 eller Berlingske Aftenavis 3. okt og Kristeligt Dagblad 10. okt Koch henviser i den forbindelse til Karl Barth i Teologisk Tidsskrift 1939, aftrykt i Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Ole Vind,»Hal Koch og Grundtvig«, Højskolebladet, 2001/16. Se også Ole Vind,»Døden, næsten og Vilhelm Grønbech«, Højskolebladet, 1992/12, og samme:»til historien om Hal Koch«, Højskolebladet, 1993/ Hal Koch, Hvad er demokrati?, 2. udg. 1960, s. 96.

12 402 Jes Fabricius Møller nu:»virkeligheden ligger ikke forude, men her. Den må på en eller anden måde være præget af, at vi skal dø, og den må altid have noget med medmennesket at gøre.«48 Virkeligheden er det konkrete i modsætning til idealerne og ideologierne.»til denne virkelighed hører ikke blot idealerne og det med støv og ånd, men der hører først og fremmest de par temmelig nøgterne kendsgerninger, som jeg har fremdraget: Døden og næsten. Dem kan man snyde sig fra både ved liberalisme og socialisme, både ved udviklingslære og kristelige betragtninger, ved højskolesange og arbejdersange. Det er om denne forståelse af menneskelivet, at vi er uenige med Grundtvig, og hvor vi synes at der ofte på den gamle højskole og i højskolesangbogen har været ført virkelighedsfjern tale.«49 Koch understreger selv, at der ikke er et ord kristendom i det, han siger. 50 Det er antagelig forkert, for netop næsten og døden var centrale temaer i den teologi, der voksede frem i 1950erne. Til slut i artiklen taler Koch da også ligefrem om sit virke på Krogerup som»forkyndelse«. På Krogerup Højskole blev der i Kochs forstandertid sunget morgensang, en tradition, der siden er blevet opgivet. En af lærerne på skolen, Olga Bartholdy, fortæller, at Koch ikke brød sig om mange af højskolesangbogens sange. De var ham for grundtvigske. Løgstrup mente, at Kingo stod ham nærmere som salmedigter, mens en anden af Krogerups lærere, Poul Nyboe Andersen anfører, at det nu nok er Brorson. 51 Kochs tale lå i mangt og meget på linie med sine samtidige, P.G. Lindhardt og K.E. Løgstrup. Løgstrup havde i juni måned 1950 holdt et foredrag på Krogerup om humanisme og kristendom, som handlede om forholdet til næsten som et grundvilkår. Lindhardt holdt på Askov Højskoles efterårsmøde i 1952 sit siden så berømte foredrag om»det evige liv«, hvori han netop bebrejdede det 19. århundredes teologi, at den ikke havde taget døden alvorligt. 52 Videre peger Kochs opgør med Grundtvig frem mod Kaj Thanings disputats, der byggede på samme teologiske grundlag, men til forskel fra Koch inkluderede snarere end ekskluderede Grundtvig. 48»Om Krogerup«, s »Om Krogerup«, s »Om Krogerup«, s P. Nyboe Andersen, Hal Koch og Krogerup Højskole, Odense 1993, s Vilhelm Nielsen har i Højskolebladet 1992/1 redegjort for Kochs tanker og deres sammenhæng med Løgstrup og Lindhardt og ikke mindst Grønbech.

13 403 Forskellen mellem 1950 og 1940 er markant. Ikke så meget i Kochs understregning af virkelighedens og ansvaret betydning som i hans udlægning af, hvad virkeligheden og ansvaret gælder: Han havde i efteråret 1940 betonet ansvaret for det dennesidige:»kristenlivet bestaar deri, at det Menneskeliv, vi i Selviskhed og Hovmod har lagt øde, det gives os tilbage af Guds Naade, men med des større Ansvar. det er dette Liv, ikke et Liv i Himlen, han har sat os til at leve, og det er der, vort Ansvar ligger. Og det Ansvar hedder i Dag Danmark.«53 Det er den sidste sætning, der udgør hele forskellen. I 1950 er der ingen tale om Danmark. Da er det ikke nationen men næsten, der udløser ansvaret. I efteråret 1940 var omstændighederne således, at nationen trængte sig på som et nødvendigt og selvfølgeligt kollektiv. I 1950 var problemet et ganske andet, nemlig eksistensen, det ene individs forhold til det andet. Grundtvig blev Hal Kochs skæbne, som Ole Vind har formuleret det. 54 I en kort periode var han nærmest hel-grundtvigianer. Han bekendte sig til Grundtvig som den nødvendige samlende figur med en argumentation, der ikke adskilte sig væsentligt fra de fleste højskolefolks. Efter valget som formand for DU ændredes Kochs politik fra at være fuldtonet national til at blive en nøgtern opbakning bag samarbejdspolitikken og det nationale demokrati. Stadig inddrog han Grundtvig, nu blot ikke længere som central skikkelse, men som sideværts inspiration eller legitimation. Da han gik ind til sin dont som højskoleforstander og havde prøvet det i praksis i fem år, brød han åbent med både Grundtvig og det grundtvigske, især på spørgsmålet om forholdet til døden. Han kunne faktisk godt have taget Grundtvig til indtægt for sit synspunkt, skal man tro hans egen tidligere udlægning af Grundtvig, men det valgte han ikke at gøre. Hal Koch var som privatperson from i en pietistisk udgave fra det 18. århundrede, og den grundtvigske vækkelse fandt ingen resonans hos ham. Samtidig var hans opfattelse af det politiske langt mere i tråd med det parlamentariske demokrati, som det havde udviklet sig i det 20. århundrede, end der var belæg for hos Grundtvig. Af Grønbech og den dialektiske teologi havde han lært at kritisere det nittende århundrede. Koch stod med et ben på hver side af Grundtvig. 53 Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Ole Vind,»Hal Koch og Grundtvig«, Højskolebladet 2001/16, s. 6.

14 404 Jes Fabricius Møller Kochs synspunkt blev det vindende i befrielsessommeren.»verden er pludselig vågnet op og har til sin forbavselse set, at den er blevet demokratisk.«som han selv skriver til indledning i sin lille bog fra 1945 om demokrati. 55 Alle var enige om, at demokratiet var den eneste gyldige styreform. Det nationale argument blev hurtigt nedtonet. Selv Dansk Samling og Arne Sørensen, der før krigen var anti-parlamentarisk, udviklede sig til at bekende sig fuldt ud til parlamentarismen, som Henrik Lundbak har vist. 56 Hal Koch fjernede sig fra grundtvigianismen og nærmede sig Socialdemokratiet, da han udviklede sit syn på DU s formål og virke, men han tog aldrig i den proces direkte afstand fra Grundtvig. Det kan meget vel have haft taktiske årsager. At tage aktivt afstand fra Grundtvig ville have stødt mange af kernetropperne væk fra DU. Hvorom alting er, betød det, at Grundtvig som figur i den politiske debat og den kollektive erindring overlevede krigen og gik ud af den som fuldtonet demokrat. Det er i vid udstrækning Hal Kochs skyld eller fortjeneste om man vil fordi han formulerede sig meget skarpt om demokratiske principper samtidig med, at hans navn var så stærkt knyttet til Grundtvigs uden at hans synspunkter var det. 57 Det er derfor også ironisk, at Kochs synspunkts styrke ikke afspejledes i hans omdømme. Nogle så og ser endda Hal Koch som en forræder. Han kunne og ville ikke skrive modstandsmand på sit CV, og hans fortsatte opbakning til samarbejdspolitikken gjorde ham upopulær, også hos samarbejdspolitikerne, der ikke brød sig meget om at blive mindet om det standpunkt, som de havde forladt, da Tyskland led nederlag. 55 Hal Koch, Hvad er demokrati?, 2. udg. Kbh. 1960, s Henrik Lundbak, Staten stærk og folket frit, Kbh Hvad er demokrati? rummer fem referencer til Grundtvig og folkeoplysningstraditionen, s. 41, 45-46, 62, 74 og 94-95, men de er ikke bærende for selve argumentet, der holdes oppe af langt flere henvisninger til den klassiske oldtid. Mest handler det for Koch om at anerkende den grundtvigske folkeoplysnings- og frihedstraditions historiske betydning for demokratiseringen af Danmark.

15 405 SUMMARY Hal Koch and Grundtvig Hal Koch ( ), Danish theologian and professor of Church History at the University of Copenhagen, was despite his rapid rise in the academic world relatively unknown to the broader population in 1940 when he invited the public to a series of lectures on the renowned nineteenth century theologian, politician, author, historian, and inspirer of the Danish folk high school movement, N. F. S. Grundtvig ( ). Interest in Grundtvig, which had been dwindling during the inter-war period, had suddenly experienced a renaissance in the wake of national feelings evoked by the German occupation. Koch s interest in Grundtvig was also new. His lectures called for national self-consciousness, an awareness of being Danish and Christian as a common rallying point. His words were solemn and stirring. At that time most of the Danish youth organizations had joined together in establishing the Danish Youth League (Dansk Ungdomssamvirke) to mobilize youth around a broad national and definitely non-political program based on the principles of democracy. They picked Hal Koch as their leader, since the views he expressed in his lectures on Grundtvig accorded extensively with the working principles of the League. In the meantime Koch changed his position. Representatives of the League were practically left in a state of shock when on 20 November 1940 he presented them for the first time with his program, which was highly political. National sentiment was replaced with political education. The young were to be brought up as good democrats. What caused Koch to change his attitude will have to be dealt with in depth by his biographer. It is likely, though, that he changed his mind, because he feared an upsurge of national sentiment might easily turn into something comparable to nazism. In this respect his thinking developed ideas on Danish democracy and culture expressed by two other contemporary historians, both prominent politicians, Peter Munch (Social Liberal Party) and Hartvig Frisch (Social Democratic Party). Koch gradually abandoned the Grundtvigianism he had propounded in He continued to cite Grundtvig and recognized his historical significance, but he found in Grundtvig no contemporary legitimation of either democracy or the folk high school that he founded at Krogerup after the war. As headmaster of the folk high school Koch found himself at odds with broad segments of the agricultural population, and in 1950 he unleashed a severe criticism of Grundtvig and Grundtvigianism. His attack was strongly inspired by the thinking of the recently deceased Danish historian of religion, Vilhelm Grønbech. Krogerup met a storm of opposition, but at length it became the norm for running a folk high school for the youth of modern, urbanized Denmark. Translated by Michael Wolfe

Kontinuitet og radikalisme

Kontinuitet og radikalisme Kontinuitet og radikalisme Studenterkredsen og teologien i det 20. århundrede Red. Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt Red. Kristoffer Garne og Rasmus Vangshardt Kontinuitet og radikalisme Studenterkredsen

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.

Bruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14. Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole 1946-1950 (af John Gravesen) Side 1 (af 15) Side 1 (af 15) RESUMÉ: Grundlovsmøde i 1946 afholdtes på Mogenstrup kro, hvorefter man igen flyttede til Brøderup højsk. 5.6. 1946 Forstander Hans Lund, Rødding højskole, talte om folkestyrets ide og bærende

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Malik Christian Reimer Larsen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE

SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Prædiken Alle Helgens søndag

Prædiken Alle Helgens søndag Prædiken Alle Helgens søndag Salmer: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang (mel. Crüger) DDS 544: Som dug på slagne enge DDS 571: Den store hvide flok vi se // DDS 573: Helgen her og helgen hisset DDS 406:

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13)

Grundlovsmøder i Brøderup (af John Gravesen) Side 1 (af 13) Grundlovsmøder i Brøderup 1951-1955 (af John Gravesen) Side 1 (af 13) 5.6. 1951 5.6. 1952 5.6. 1953 5.6. 1954 5.6. 1955 Forstander Gunnar Damgaard Nielsen, Ryslinge højskole: Vor folkearv og frihedsarv

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed

Rødding O, havde jeg (mel König) 308 Helligånd vor sorg du slukke. 70 Du kom til vor runde jord 438 Hellig 477 Som korn 730 Vi pløjed Tekster: Ez 33,23.30-33, Hebr 3,12-14, Matt 11,16-24 Salmer: Lem kl 9.00 739 Rind nu op 582 At tro er at komme (mel. Laub) 70 Du kom til vor runde jord 730 Vi pløjed Rødding 10.30 5 O, havde jeg (mel König)

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til seksagesima søndag 2015.docx. 08-02-2015 side 1. Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. 08-02-2015 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2015. Tekst: Mark. 4,1-20. En lignelse om ord. Kan man sammenligne et ord og et frø? En lignelse fra det vigtigste i landmandens liv. Det vigtigste for

Læs mere

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver)

18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) 18.s.e.Trin. Søndag d.19.okt.2014. Vinderslev kirke kl.9. Vium kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.14.00 (nadver) Salmer: Vinderslev kl.9: 31-47/ 368-610 Vium kl.10.30: 743-31- 47/ 368-477- 610 Hinge kl.14:

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække.

Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Side 1 Urup Kirke. Søndag d. 1. maj 2016 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 5. søndag efter påske, Joh. 17,1-11, 2. tekstrække. Salmer.

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer.

Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Den sang, vi lige har hørt, For at tænde et lys af Lars Lilholt, er skrevet over et stykke fra biblen. Det stykke vil jeg gerne læse for jer. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder.

30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. 30. nov. 2014 1.s. i advent. BK kl. 900. Strellev 1030. Der er dåb begge steder. Da Jesus drog ind i Jerusalem oplevede mange af byens indbyggere, hvad de længe havde længtes efter at opleve. Her var der

Læs mere

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse Userneeds, 17. marts 2015 Metode Målgruppe: 18-86 årige mænd og kvinder i Danmark Metode: Online undersøgelse. Medlemmer

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været

2. juledag Matt: 10, om sammenhold og familielykke viser sig. at være lige så hul og forloren som. megen af den julepynt vi har været 2. juledag Matt: 10,32-42 om sammenhold og familielykke viser sig at være lige så hul og forloren som megen af den julepynt vi har været Så er freden forbi. Og det skyldes ikke kun de famileskænderier

Læs mere