Hal Koch og Grundtvig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hal Koch og Grundtvig"

Transkript

1 AF JES FABRICIUS MØLLER Hal Koch position som leder af Dansk Ungdomssamvirke gav ham en betydelig indflydelse på den offentlige opinion under besættelsen. Lederposten havde han fået i kraft af sit engagement i Grundtvigs liv og værk. 1 Koch var ikke grundtvigianer, men hans syn på samfundet og kulturen blev til i et livtag med Grundtvig. En analyse af Hal Kochs Grundtvigfortolkning giver for det første en vigtig brik til forståelsen af Hal Kochs personlighed og udvikling. For det andet giver den indblik i et væsentligt aspekt af det 20. århundredes politiske idéhistorie i Danmark. Hal Koch bar tankegods med sig fra mellemkrigstiden over i efterkrigstidens helt nye opfattelse af politik. I den proces skiftede han også selv standpunkt. Fortolkningen af Grundtvig blev et væsentligt omdrejningspunkt for de overordnede diskussioner om den politiske indretning af det danske samfund i 1930erne. Omskabelsen af Socialdemokratiet fra et klasseparti til et folkeparti skete bl.a. ved hjælp af en tilnærmelse til det grundtvigske folkelighedsbegreb. 2 Der var også en tæt sammenhæng mellem højre-radikalisme og grundtvigianisme i perioden. Denne sammenhæng blev allerede tematiseret og debatteret i samtiden. For grundtvigianere såvel som for nazister hørte forestillingen om folket, forstået som nationens organiske centrum, til det ideologiske kernegods. Sammenfaldet gjorde imidlertid også, at nazisterne i deres propaganda i Danmark prædikede for døve øren. Deres væsentligste begreb, mobiliseringens løftestang das Volk var anderswo engagiert. Det 1 Stud.mag. Mads Blom Andersen og bibliotekar Liselotte Larsen har været en stor hjælp under udarbejdelsen af denne artikel, som er blevet til som en del af en større undersøgelse af grundtvigianismen i det 20. århundrede understøttet af Kirkeligt Samfund og Veluxfonden. Jeg skylder endvidere mine to fæller Rasmus Mariager og Niels Wium Olesen tak for gode råd og henvisninger. 2 Niels Finn Christiansen»Socialismen og fædrelandet«i Ole Feldbæk (red.) Dansk Identitetshistorie, Bd. 3, s. 573ff.

2 392 Jes Fabricius Møller har vi sågar fra hestens egen mund. Den nazistiske forfatter Christoph Steding ( ) havde i et kæmpeværk om Das Reich und die Krankheit Europas identificeret det grundtvigske folkelighedsbegreb som hovedårsagen til, at Danmark var inficeret af jødedommen og endnu ikke havde udviklet den rette forestilling om den stærke stats nødvendighed. 3 Stedings vurdering holder nu ikke ganske, for det ikke-demokratiske eller anti-demokratiske højre havde bestemt sine tilhængere i Danmark, og de tog meget ofte Grundtvig til indtægt for deres synspunkter på den ene eller anden måde. Det gjaldt højskolefolk som Niels Bukh og Aage Møller 4 eller andre som Arne Sørensen 5 og Kaj Munk. Sidstnævnte gik i anledning af Grundtvigs 150 års fødselsdag i september 1933 så vidt som til at antyde, at Grundtvig ville have set positivt på Hitlers magtovertagelse tidligere på året. 6 Ser man bort fra disse undtagelser, var højskolebevægelsen som sådan ikke pro-nazistisk eller højre-radikal. De fleste, der i løbet af 1930erne havde taget stilling til nazismen, kunne ganske vist se både gode og dårlige ting ved nazismen, men den fremherskende tendens var, at der blev taget afstand. En mand som C.P.O. Christiansen, lærer på Askov Højskole og siden forstander for Frederiksborg Højskole, så i 1933 det nye Tyskland og det fascistiske Italien som et bolværk mod den frygtede sovjetkommunisme. Samtidig afviste han skarpt den åndløse racisme og nazismens brud på frihedsrettighederne. De fleste højskolefolk var fortalere for demokrati eller folkestyre, som det hyppigst benævntes. Christiansen kollega, Hans Haarder, senere forstander på Rønshoved fulgte den linie og opfattede udviklingen i Tyskland som en trussel, mod hvilket fædrelandet måtte ruste sig åndeligt:»saa længe det folkelige, det nationale, det religiøse er Grundlaget for vort Demokrati, da er denne Styreform i sig selv et umisteligt Gode. Men vigtigere end Systemet er den Aand, der bærer det. Mister vi Respekten og Ærefrygten for Folkets Livslove, da er vi forsvarsløse mod Bølgen fra Syd.«7 3 Peter Brandt,»Folkelighed et oversættelsesproblem?«i Jørn Møller (red.) Folk, Klim 2004, s. 32f. Folkelighedsbegrebet diskuteres indgående af Ove Korsgaard, Kampen om folket, Kbh Se Rønshoveds Højskoles Aarsskrift 1933 hvor forstander Møller og flere af hans lærere lufter deres politiske synspunkter. 5 Dansk Samling bekendte sig aldrig åbent til Grundtvig, men i efterskriftet til 3. oplag Det moderne menneske, Kbh peger Arne Sørensen direkte på Grundtvig som forbillede. 6 Jyllands-Postens kronik 10. sep Per Stig Møller, Munk, Kbh Hans Haarder,»Hitlers stat«dansk Udsyn 1933, s. 449.

3 393 Haarder var med andre ord en varm tilhænger af demokratiet, men det egentlige umistelige gode var det folkelige, det nationale, det religiøse, eller samlet set Ånden, dansk sindelag, om man vil. Demokratiet er bare afledt heraf. Folkestyret i Danmark var godt, fordi det var dansk, og derfor skulle man værne om det særligt danske. Diktaturet og nazismen var noget skidt, fordi det var udansk. Det var det generelle argument blandt grundtvigske højskolefolk. 8 Den tyske besættelse skærpede den generelle interesse for Grundtvig, og det var også baggrunden for Hal Kochs indbydelse til en offentlig forelæsningsrække om Grundtvig i efterårssemestret Netop i september 1940 havde Kaj Munks skuespil om Grundtvig,»Egelykke«premiere på det Kgl. Teater og Grundtvigskirken på Bispebjerg blev indviet. Grundtvigs navn alene kaldte på en national, åndelig mobilisering, national samling. Forelæsningerne blev et tilløbsstykke og blev kendt af langt flere gennem en serie kronikker i Aftenberlingeren og referater i den øvrige presse. Det lykkedes Hal Koch at tale, så en rådvild samtid fandt mening i hans ord; i hvert fald vandt han en meget stor tilhørerskare, og han, der trods en blændende akademisk lynkarriere var forblevet relativt ukendt i offentligheden, blev i kraft af disse forelæsninger selv et samlingspunkt. Et par af hans tilhørere har fortalt, at der ikke blot var tale om forelæsninger som de er flest.»vi følte, at vi var med til noget.«9 Koch stod med egne ord uden for grundtvigsk tradition og menighedsliv. 10 Hans interesse for Grundtvig var blevet vakt sent og satte sig sine første spor i den skriftlige produktion i I 1940 indledte han sammen med Georg Christensen udgivelsen af Grundtvigs værker i udvalg, og i 1943 udkom hans bog om Grundtvig. I en forskningsoversigt i Dansk Teologisk Tidsskrift 1939 afslutter Koch en diskussion af forholdet mellem det menneskelige og det kristne med en lille bekendelse:»menneskelighed eksisterer ikke uden Folkelighed. Her er et Punkt, hvor vi, efter mit Skøn, kan lære af Gr., og hvor han er højaktuel. ret forstaaet er der næppe noget vi trænger mere til end en Omgang Grundtvigianisme. vi trænger til en Johannes Døber-Gerning, der ved menneskelig, folkelig Oplysning bereder Herrens Vej.«12 8 Emnet diskuteres indgående af Henrik S. Nissen i Ole Feldbæk (red.) Dansk Identitetshistorie, Bd. 3, Kbh Samtale med Tyge Arnfred og Johs. Engberg, 8. sept Hal Koch, Grundtvig, Kbh. 1943, forordet. 11 Jf. Kirsten Frederiksen, Hal Kochs forfatterskab En bibliografi, tillæg til Kirkehistoriske Samlinger 1967.

4 394 Jes Fabricius Møller Det var altså denne gerning, som Koch tog på sig i efterårssemestret Indledningsforelæsningen handler ikke meget om Grundtvig, men er en rapport om den danske sindstilstand i besættelsens første sommer. I senere optryk hedder den blot»indledning«eller»grundtvig«, men blev i 1940 offentliggjort under overskriften»et Kald til Besindelse paa dansk Menneskeliv«. Det er da også en langt mere dækkende titel, for forelæsningen er en tale til ungdommen om national selvbesindelse og sågar national vækkelse. Koch taler om mørke, sorg, gru, forfærdelse og først og fremmest om rådvildhed. 13 Land og folk er truet på sin eksistens. Hans bekymring er»vort danske Rige, vort Folk og vort Sprog, som er den Rod, vi er rundet af, den plet Jord, vi er bundet til.«men ikke nok med det; Koch føjer prøvelse og sågar dom til sin tale:»har I ikke følt den Bekymring, er I ikke ængstede og raadvilde helt ind i Sjælegrunden, da duer I ikke til andet end at kastes ud og trampes ned.«tiden stiller krav om en kamp for»dansk Aand og Tunge«. Der tales med bevægelse og patos. Forelæsningen antager i passager prædikenens tiltaleform.»kravet er kommet over Jer, men skal I bestaa paa Prøvens Dag, da er det nu Tid til at besinde Jer, til at samle Substans, saaledes at I virkelig er bundet og undertvunget af noget stærkere end Stormen, der vil kaste Jer over Ende. Da er det Tid til at besinde sig paa Virkeligheden, til at forstaa Menneskelivet og dets Vilkaar saadan udtrykker Grundtvig det.«14 Prædiken er forelæsningerne også, fordi de sammenkæder det nationale spørgsmål med kristendommen. I et samtidigt foredrag i Kristelig Akademisk Forening gentages pointen, at den rette besindelse på menneskelivet er et krav af religiøs natur. Der er ingen modsætning mellem helligånd og folkeånd, og det er den kristnes pligt at elske hus og slægt, land og folk, troskab og ret. Danskheden skal bevares, ikke kun for danskhedens skyld.»mister vi den, mister vi ikke blot vort menneskelige Liv, men vort kristne Menneskeliv.«15 Denne patos skal ikke mane til handling. Et dådløst folk hungrer efter at kunne gøre noget, men Koch indbyder til kontemplation: Tiden 12 Dansk Teologisk Tidsskrift Citeret efter Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Samme tema går igen i forordet til bind I af Grundtvigudgaven, s. V, hvori Koch siger, at der er»mod og Styrke at hente hos den, der bevarede sin Tro paa Danmark og det danske Folk trods 1807, 1814 og 1864«. 14 Hal Koch»Et Kald til Besindelse paa dansk Menneskeliv«Berlingske Aftenavis 19. sept Anden halvdel,»grundtvig Seer og Skjald«blev trykt i samme avis dagen efter. Indledningsforelæsningen blev genoptrykt i Kochs Grundtvigbog fra 1943 og igen i Hal Koch, Om Tolerance udvalgte taler og artikler, Kbh Hal Koch,»Virkelighed«aftrykt første gang i Nationaltidende 18. og 19. sept og siden i Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s. 19.

5 395 kræver handling og udadvendt virke.»og dog indbyder jeg jer her til det betragtende, kontemplative Liv, til at betænke, hvad et Menneske og dets Liv er.«16 Dagens gerning skal fortsættes med roligt lune. Koch advarer direkte mod at lade sig rive med af»de mange vældige Karle«, der taler dunder over fortiden og dens mænd. Dermed mente Koch de stærke anti-parlamentariske kræfter, der ville de ansvarlige politikere til livs. Det betyder dog ikke, at der ikke er noget at kritisere, slet ikke. Blot vil den kritik ikke føre nogen vegne:»se kun i Øjnene, at der er fejlet og fejlet storligen i Danmark, men glem ikke, at det er uendelig meget frugtbarere at erkende sine egne end andres Synder.«17 Opbyggelsen af fremtidens Danmark vil kræve slid og arbejde, karakterstyrke og viljefasthed. Kampen skal kæmpes på de indre linier.»danmark betyder i Dag Kamp, thi den Lov forkyndes os af de store, at kun det stærke og levekraftige kan bestaa. Kampen skal I kæmpe, hvis I vil leve Livet. Thi Livet det er for os Danskhed, og Kristenlivet er et dansk Kristenliv.«18 Forelæsningernes styrke var tydeligvis, at de opfordrede til at gøre noget, der faktisk syntes muligt: omtanke snarere end handling. Koch bad sine tilhørere om at forblive i kald og stand og være lydige mod den lovlige øvrighed. Forelæsningernes Grundtvig var en helt legitim arvtager af Luther. 19 Det var i øvrigt præcis den samme Grundtvig, som Kaj Munk var optaget af i Egelykke. Kochs forelæsninger handlede næsten udelukkende om den unge Grundtvig, og især var Koch optaget af Grundtvigs religiøse krise , der førte Grundtvig til den gammellutherske kristendomsforståelse. 20 Koch lagde op til en bevidsthedsmæssig oprustning i en tid, da enhver heltedåd måtte synes forgæves. Når denne oprustning var fuldbragt, måtte man forestille sig, at folket voksede ud af underdanigheden for at træde frem i fuld myndighed. Det er naturligvis diffust og antagelig præget af selvcensur hvad Koch mente, der skulle ske i fremtiden. Hans tale om kamp vander underligt ud, hvis man med det ord 16 Berlingske Aftenavis 19. sept Hal Koch, Grundtvig, Kbh. 1943, s Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Med P.G. Lindhardts ord i»kirkehistorikeren«i Hal Koch og hans virke, Kbh. 1966, s. 23. Luthers kaldstanke forblev grundlæggende for Koch, se Poul Haahr,»Efterfølgelse«, Dansk Kirketidende, 1995/9. 20 Se herom især hans strid med psykiateren Ib Ostenfeld, der ville gøre Grundtvigs krise til en diagnose, hvorimod Koch fastholdt den som en ægte eksistentiel krise. Kristeligt Dagblad 29. sep. Og 6. okt

6 396 Jes Fabricius Møller forbinder stenguns og ung død. For Koch var kampen inderliggjort. Han talte ved en senere lejlighed om med lidenskab at bøje sit hoved. 21 Men det lykkedes ham med sit ordvalg og sin patos at heroisere kontemplationen, så man må forestille sig, at tilhørerne er gået hjem til deres daglige dont i sand forvisning om, at de dermed gjorde netop det helt rigtige. Kochs berømmelse som følge af Grundtvigforelæsningerne medførte, at han blev foreslået som formand for Dansk Ungdomssamvirke (DU), en ny paraplyorganisation officielt stiftet den 25. juni DU samlede næsten alle ungdomsorganisationer under sig med KFUM/K som væsentlig undtagelse. Samvirkets medlemsorganisationer havde efter lange forhandlinger vedtaget et arbejdsgrundlag, ifølge hvilket det skulle være upolitisk og bredt nationalt orienteret. Samtidig skulle samvirket udgøre et troværdigt alternativ til det forslag, der var blevet stillet fra stærke højrekræfter, herunder Kaj Munk og Niels Bukh, om et»ungdomsforbund«, der tydeligvis havde et autoritært og anti-parlamentarisk sigte. Koch var et ubeskrevet blad i organisatorisk sammenhæng, og det tyder på, at han er blevet bragt i forslag som en velegnet kransekagefigur og festtaler uden alt for mange kanter eller en belastende fortid. Og så var han med sine 36 år relativt ung. Betydning havde det for DU, at Koch havde taget afstand fra de antiparlamentariske kræfter, for det gjorde ham spiselig for de politiske ungdomsorganisationer, der udgjorde en stor del af DU, samtidig med, at han stod for den bredt nationale og upolitiske linie. Det er derfor temmelig sikkert, at valget af Hal Koch skete på et velovervejet grundlag og med sikkerhed for, hvad manden stod for. 22 Det er imidlertid klart, at Koch satte en anden dagsorden efter valget til formand for DU den 31. oktober, end hans foredrag forud havde givet lovning på. Han førte ganske enkelt en anden tale i sin mund og pen. Man kan godt argumentere for, at Koch i efteråret 1940 talte om de fundamentale betingelser, mens han i sit arbejde som formand for DU udviklede tankerne til praktisk brug. 23 En artikel om»grundtvig og Danskheden«, som Hal Koch skrev på opfordring til ugebladet»hjemmet«, rummer elementer, der peger frem mod hans senere opfattelse. 21 Hal Koch, Dagen og Vejen, Kbh. 1942, s Sammenlign med Hans Sode-Madsens opfattelse i»hal Koch og ungdommens opdragelse til demokrati «i Henrik Dethlefsen og Henrik Lundbak (red.) Fra mellemkrigstid til efterkrigstid, Kbh. 1998, s Som fx hos Vilhelm Nielsen,»Dansk Ungdomssamvirke«i Hal Koch og hans virke, Kbh

7 397 Tonen er knap så ophedet, og Koch lægger stor vægt på Grundtvigs rolle som politiker og hans understregning af friheden. 24 Forandringen i Kochs linie indtraf allerede på tidspunktet for hans valg til formand og blev fuldbyrdet senest den 20. november 1940, hvor han under et møde for DU s spidser i en kort tale redegjorde for sine synspunkter. De forundrede medlemmer af DU s styrende organer kunne se til, at deres formand viste sig at være noget helt andet, end de regnede med. De havde en berettiget forventning om, at den nye formands linie var i overensstemmelse med DU s arbejdsgrundlag. Det var den ikke. Kochs tale blev fulgt af pinlig tavshed. Som det hedder i det autoritative værk om DU:»Nu foreslog den nye formand, af hvem man havde ventet en fornuftig national indstilling, måske med et anstrøg af det grundtvigianske nu foreslog han det værste af alle særformål, det man havde kæmpet hårdest mod mistanken om at dyrke, nemlig politik. Hverken det nationale eller højskole havde han stort tilovers for.«25 Episoden er kendt nok. Mindre kendt er det, at Koch selv var årsag til forsamlingens overraskelse, fordi han simpelthen havde skiftet standpunkt på et par måneder. 26 Kochs nye linie vandt trods modstanden. Allerede sidst på året 1940 kunne han begynde at offentliggøre sine egne tanker som arbejdsgrundlag for hele DU,»en Politisering af den bedste Del af Ungdommen«. 27 I det lille skrift Dagen og Vejen fra 1942 udfoldes programmet helt. Det første, man bemærker, er sprogtonen. Den nationale patos er næsten fuldstændig væk. Pragmatikeren har ordet, turde man næsten have sagt, hvis ikke bogen havde været så principielt anlagt. I 1940 havde Koch talt om den folkelighedens rod, der er det samlende princip for alle danske. I 1942 lægger Koch næsten lige så meget vægt på, hvad der skiller danskerne, nemlig kulturen. Koch forstår her kultur nærmest som dannelsesniveau. Et af de tydeligste skel går for Koch imellem embedsmandsstanden, akademikerne på den side og den brede befolkning, bønder og arbejdere på den anden. 28 Danskerne er altså indbyrdes meget forskellige. Det samlende princip i denne forskellighed 24»Grundtvig er overbevist om, at Historie og Politik ikke blot er et Spørgsmaal om Penge, Magt og Afstemninger«Hjemmet, nr. 51, Henrik S. Nissen og Henning Poulsen, På dansk friheds grund, Kbh. 1963, s Nærmest kommer Nissen og Poulsen, På dansk friheds grund, hvoraf det fremgår, at de har set forskellen. De peger som vist på, at Kochs vending vækker forbavselse, men ikke på, at han selv er årsag til forbavselsen, fordi han har svigtet det mandat, hvorpå han blev udpeget. 27 Hal Koch,»Dansk Ungdomssamvirke og den 9. april«, kronik i Socialdemokraten, 27. dec Dagen og Vejen, s. 16.

8 398 Jes Fabricius Møller betegner Koch med begrebet det politiske. 29 Han er selv klar over, at det nærmest er paradoksalt, for de fleste forbinder politik med uenighed og splid. Koch svarer dem ved at definere det politiske som rammen om uenigheden:» Det politiske udtrykker den ubestridelige Kendsgerning, at vi nu engang er sat her sammen og skal og maa finde ud af at ordne vore Forhold os imellem paa en anstændig Maade, og at det er os, der skal gøre det, ikke nogen andre.«30 Der er langt mellem henvisningerne til Grundtvig i bogen, Dagen og Vejen. Den rummer heller ingen kritik af det grundtvigske, men nedtoningen er ganske påfaldende. Koch er selv bevidst om den forandring, hans synspunkt er undergået, og han glæder sig over den. 31 Han havde allerede i et memorandum i december 1940 gjort opmærksom på, at en overdrevet nationalfølelse meget nemt kan»ebbe ud eller ende i Nazisme.«32 For hans eget vedkommende må det i hvert fald siges, at den ebbede meget hurtigt ud. Koch lægger ikke afstand til sine Grundtvig-forelæsninger, men han må have været klar over, at han sådan set var i fuld gang med at forråde den nationale begejstring, han dengang havde lagt op til. På det mandat blev han jo valgt til formand. Han må derfor udlægge sit nye synspunkt som en logisk forlængelse eller specifikation af sit oprindelige. Der er sådan set ikke noget usædvanligt i det. Hans synspunkts forandring svarer i vid udstrækning til den faktiske udvikling under besættelsen i almindelighed og Kochs erfaringer med at holde sammen på alle medlemsorganisationerne i DU i særdeleshed. Folkets naturlige sammenhængskraft viste sig ikke at være så stærk endda. Det giver sig også teologisk udslag. Al tale om folkeånd og helligånd er forstummet. Tværtimod understreger Koch nu forskellen mellem det menneskelige og det kristelige. 33 Det er derfor klart, at Koch måtte udvikle sine tanker om den folkelige sammenhæng fra at være beskrivende til at være foreskrivende. Det politiske giver nemlig ikke sig selv, idet man fødes ind i et folk. Det er et spørgsmål om opdragelse. 34 Det var naturligvis også noget af det, der lå til 29 Dagen og Vejen, s Dagen og Vejen, s. 18. Kochs kurs. 31 Dagen og Vejen, s På dansk friheds grund, s Dagen og Vejen, s Dagen og Vejen, s. 59ff.

9 399 grund for Kochs opfordring til selvbesindelse i 1940, men dengang havde han mere kaldet til selvbevidsthed, dvs. at sammenhængskraften nok skulle komme, hvis folket kendte sig selv godt nok. Det nye i 1942 var, at sammenhængskraften dvs. demokratiet først skulle indbygges i mennesket ved»vækkelse, Oplysning og Opdragelse, som alene kan forvandle Folkets Medlemmer til voksne Borgere«. 35 Opdragelsen er et stærkt nok instrument til at skabe en Hitlerjugend, som han anfører, så derfor handler det om at gå til værks med varsomhed. Bedst ville det være at genopvække Grundtvigs oprindelige tanke om den politiske skole, som nutidens højskolefolk synes at have glemt, hvilket Koch meget beklager. Det er et af de få steder i skriftet, hvor Grundtvig tages fuldtonet til indtægt for Kochs synspunkt. 36 Koch erklærede sig for første gang i december 1943 som venstreorienteret socialdemokrat uden dog at være medlem. 37 Det skete samtidig med, at han begyndte at lægge vægt på nødvendigheden af at løse ungdommens sociale problemer. Der var en udbredt bekymring for den ungdom, der bare drev omkring og hang på gadehjørnerne. 38 Forestillingen om den indre oprustning af den demokratiske bevidsthed var socialdemokratisk kernegods, tidligst og klarest fremstillet af Hartvig Frisch i værket Pest over Europa fra Den lå dog også klart i tråd med de tanker, som P. Munch tidligt havde udviklet om forsvaret for fædrelandet i lyset af tysk overmagt. 40 Erfaringen fra Sydslesvig viste tydeligt, at danskheden med en bevidst ført politik kunne fastholdes i generationer under fremmed herredømme. At Koch siden er blevet et ikon for mange radikale har også en anden forklaring end hans holdning under besættelsen. Han blev efter 4. maj meget kritisk over for socialdemokraterne, fordi de ikke ville stå ved samarbejdspolitikken, hvorimod han roste Scavenius. Hal Koch var måske Staunings og Munchs mand, men ikke grundtvigsk endsige grundtvigianer, selvom etiketten jævnligt hæftes på ham. 41 Oprettelsen af Krogerup Højskole skete i direkte forlængelse af hans arbejde i DU og hans demokratiopfattelse. I sin åbningstale den 1. december 1946 berørte Koch forbindelsen til Grundtvigs tanker om 35 Dagen og Vejen, s Dagen og Vejen, s. 46ff. 37 På dansk friheds grund, s Hans Sode-Madsen,»Hal Koch og ungdommens opdragelse..«s Niels Wium Olesen,»Med loven imod diktaturet. Socialdemokratiet under besættelsen«, i Joakim Lund, Partier under pres demokratiet under besættelsen, Kbh. 2003, se især s Ove Korsgaard, Kampen om folket, Kbh. 2003, s. 384ff. 41 Ove Korsgaard, Kampen om folket, s. 455.

10 400 Jes Fabricius Møller Skolen i Soer, sådan som han også havde gjort i skriftet fra Den centrale passage i talen, der beskriver skolens formål, er imidlertid belagt med citater af en helt anden, nemlig D.G. Monrad, og vel at mærke fra en rigsdagsdebat, hvor Monrad gik i rette med Grundtvig. 42 Så kunne det vist ikke siges klarere, at der også kunne drives højskole på andre tanker end Grundtvigs. Krogerup var et nyt forsøg på at drive højskole. I tradition lå den meget tættere på Socialdemokratiets arbejderhøjskoler i Esbjerg og Roskilde end de højskoler, der appellerede til landboungdommen. For sine synspunkters og politiske aktiviteters skyld mødte Koch stærk modstand i landbokredse. Krogerup blev anklaget for at være en ufolkelig anstalt eller sågar en»kommunistrede«. Koch benyttede anledningen til at udrede sit højskolesyn fra grunden, offentliggjort i skolens elevskrift fra 1950 under overskriften»om Krogerup til angreb og forsvar«. Artiklen er storladen og ikke let at blive klog på. En ting står dog klart. Den er et udfald mod Grundtvig. Som kirkehistoriker måtte Koch respektere Grundtvigs position i den danske kirkehistorie. Den historiske rolle betød imidlertid også en historisk relativering eller kontekstualisering, om man vil. Grundtvig var i lige så høj grad repræsentant for sin tid som han var en ener. Der er derfor for Koch tale om et opgør lige så meget med det 19. århundrede i bred almindelighed som med Grundtvig. Brændstoffet til dette opgør har Koch hentet hos Vilhelm Grønbech og den dialektiske teologi. Fejlen ved det 19. århundrede var dets optimisme, dets historiefilosofiske ambitioner på menneskehedens vegne, hvis frugter var det 20. århundredes ulykker.»det er rigtig, at mennesket er ånd og støv, det er rigtigt, at menneskelivet er underfuldt, og at åndeligt liv kun kan leves i frihed, men det bliver alt sammen forkert, hvis man overser endnu mere fundamentale ting, ting der er mere centralt virkelige.«43 Der var for Koch tale om to forhold, der udgjorde fundamentalerne i menneskelivet: det til døden og det til næsten. Koch anklager for det første det nittende århundrede og dermed også Grundtvig for ikke at tage døden alvorligt som grundvilkår. De ville ifølge Koch forflygtige dødens absolutte karakter i talen om åndens evighed, kulturens udvikling og folkets lange liv. Forskellen mellem 1940 og 1950 accentueres af, at Koch faktisk med sit opgør annullerer sin egen udlægning af Grundtvig. I Grundtvig-bogen understreger han flere gange, at modsætningen mellem 42 Højskolebladet, 1946, s Diskuteres af O. Korsgaard, Kampen om folket, s Hal Koch,»Om Krogerup til angreb og forsvar«i H. Koch, Om tolerance udvalgte taler og artikler, Kbh. 1966, s. 100.

11 401 livet og døden var meget væsentlig for Grundtvig, og at den var absolut. 44 For det andet vokser der ud af forholdet til næsten et ansvar, som aldrig kan opfyldes, hvorfor ethvert menneske forbliver skyldigt. Og han fortsætter:»humanisme har med dette at gøre. Ikke med alle de smukke ord om menneskesjælens evige værdi, om respekt for mennesket, om de menneskelige værdier. Det kan alt sammen være såre udmærket. Men det ligger i anskuelsernes og ideernes harmløse plan. At tage mennesket alvorligt vil sige at anerkende dets bundethed i ansvar. Og ud af dette ansvar, som ikke kan overses, vokser der en skyld, som vi ikke kan måle. Dette er den menneskelige, humanistiske situation.«i 1939 havde han understreget forskellen mellem humanisme og kristendom. 45 Den forskel fastholdt han ti år senere i princippet. Blot er det for læseren ikke til at se forskel på det grundvilkår, som Koch kalder humanisme, og menneskets situation som skabt væsen, den situation, hvori det er stedt af Gud. Indtrykket er klart, at humanisme er blevet mere af et positivt begreb for teologen Koch. Ole Vind har peget på, at Hal Kochs teologiske udgangspunkt Karl Barth og den dialektiske teologi betyder en understregning af forskellen mellem humanismen og kristendommen. 46 Men i modsætning til de fleste barthianere, der findes i kredsen omkring Tidehverv, fastholdt Koch gennem sit arbejde med Grundtvig forbindelsen mellem humanismen og kristendommen. I 1945 ønskede han fx at»advare mod at grave grøfter mellem humanisme og kristendom«. 47 Et centralt begreb hos Koch både i 1940 og 1950 er»virkelighed«. Det var skolens opgave at henvise eleverne til virkeligheden, og ikke virke som en bekræftelse på det 19. århundredes, liberale, grundtvigske bondekultur, som Koch formulerede det med en bidsk henvisning til sine mange kritikere fra de traditionelle højskoler for landboungdommen. For Koch var det virkelighedens grund og betingelserne for livet 44 Hal Koch, Grundtvig, Kbh. 1943, fx s. 43, 48 og 55 eller Berlingske Aftenavis 3. okt og Kristeligt Dagblad 10. okt Koch henviser i den forbindelse til Karl Barth i Teologisk Tidsskrift 1939, aftrykt i Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Ole Vind,»Hal Koch og Grundtvig«, Højskolebladet, 2001/16. Se også Ole Vind,»Døden, næsten og Vilhelm Grønbech«, Højskolebladet, 1992/12, og samme:»til historien om Hal Koch«, Højskolebladet, 1993/ Hal Koch, Hvad er demokrati?, 2. udg. 1960, s. 96.

12 402 Jes Fabricius Møller nu:»virkeligheden ligger ikke forude, men her. Den må på en eller anden måde være præget af, at vi skal dø, og den må altid have noget med medmennesket at gøre.«48 Virkeligheden er det konkrete i modsætning til idealerne og ideologierne.»til denne virkelighed hører ikke blot idealerne og det med støv og ånd, men der hører først og fremmest de par temmelig nøgterne kendsgerninger, som jeg har fremdraget: Døden og næsten. Dem kan man snyde sig fra både ved liberalisme og socialisme, både ved udviklingslære og kristelige betragtninger, ved højskolesange og arbejdersange. Det er om denne forståelse af menneskelivet, at vi er uenige med Grundtvig, og hvor vi synes at der ofte på den gamle højskole og i højskolesangbogen har været ført virkelighedsfjern tale.«49 Koch understreger selv, at der ikke er et ord kristendom i det, han siger. 50 Det er antagelig forkert, for netop næsten og døden var centrale temaer i den teologi, der voksede frem i 1950erne. Til slut i artiklen taler Koch da også ligefrem om sit virke på Krogerup som»forkyndelse«. På Krogerup Højskole blev der i Kochs forstandertid sunget morgensang, en tradition, der siden er blevet opgivet. En af lærerne på skolen, Olga Bartholdy, fortæller, at Koch ikke brød sig om mange af højskolesangbogens sange. De var ham for grundtvigske. Løgstrup mente, at Kingo stod ham nærmere som salmedigter, mens en anden af Krogerups lærere, Poul Nyboe Andersen anfører, at det nu nok er Brorson. 51 Kochs tale lå i mangt og meget på linie med sine samtidige, P.G. Lindhardt og K.E. Løgstrup. Løgstrup havde i juni måned 1950 holdt et foredrag på Krogerup om humanisme og kristendom, som handlede om forholdet til næsten som et grundvilkår. Lindhardt holdt på Askov Højskoles efterårsmøde i 1952 sit siden så berømte foredrag om»det evige liv«, hvori han netop bebrejdede det 19. århundredes teologi, at den ikke havde taget døden alvorligt. 52 Videre peger Kochs opgør med Grundtvig frem mod Kaj Thanings disputats, der byggede på samme teologiske grundlag, men til forskel fra Koch inkluderede snarere end ekskluderede Grundtvig. 48»Om Krogerup«, s »Om Krogerup«, s »Om Krogerup«, s P. Nyboe Andersen, Hal Koch og Krogerup Højskole, Odense 1993, s Vilhelm Nielsen har i Højskolebladet 1992/1 redegjort for Kochs tanker og deres sammenhæng med Løgstrup og Lindhardt og ikke mindst Grønbech.

13 403 Forskellen mellem 1950 og 1940 er markant. Ikke så meget i Kochs understregning af virkelighedens og ansvaret betydning som i hans udlægning af, hvad virkeligheden og ansvaret gælder: Han havde i efteråret 1940 betonet ansvaret for det dennesidige:»kristenlivet bestaar deri, at det Menneskeliv, vi i Selviskhed og Hovmod har lagt øde, det gives os tilbage af Guds Naade, men med des større Ansvar. det er dette Liv, ikke et Liv i Himlen, han har sat os til at leve, og det er der, vort Ansvar ligger. Og det Ansvar hedder i Dag Danmark.«53 Det er den sidste sætning, der udgør hele forskellen. I 1950 er der ingen tale om Danmark. Da er det ikke nationen men næsten, der udløser ansvaret. I efteråret 1940 var omstændighederne således, at nationen trængte sig på som et nødvendigt og selvfølgeligt kollektiv. I 1950 var problemet et ganske andet, nemlig eksistensen, det ene individs forhold til det andet. Grundtvig blev Hal Kochs skæbne, som Ole Vind har formuleret det. 54 I en kort periode var han nærmest hel-grundtvigianer. Han bekendte sig til Grundtvig som den nødvendige samlende figur med en argumentation, der ikke adskilte sig væsentligt fra de fleste højskolefolks. Efter valget som formand for DU ændredes Kochs politik fra at være fuldtonet national til at blive en nøgtern opbakning bag samarbejdspolitikken og det nationale demokrati. Stadig inddrog han Grundtvig, nu blot ikke længere som central skikkelse, men som sideværts inspiration eller legitimation. Da han gik ind til sin dont som højskoleforstander og havde prøvet det i praksis i fem år, brød han åbent med både Grundtvig og det grundtvigske, især på spørgsmålet om forholdet til døden. Han kunne faktisk godt have taget Grundtvig til indtægt for sit synspunkt, skal man tro hans egen tidligere udlægning af Grundtvig, men det valgte han ikke at gøre. Hal Koch var som privatperson from i en pietistisk udgave fra det 18. århundrede, og den grundtvigske vækkelse fandt ingen resonans hos ham. Samtidig var hans opfattelse af det politiske langt mere i tråd med det parlamentariske demokrati, som det havde udviklet sig i det 20. århundrede, end der var belæg for hos Grundtvig. Af Grønbech og den dialektiske teologi havde han lært at kritisere det nittende århundrede. Koch stod med et ben på hver side af Grundtvig. 53 Hal Koch, Lidt af hvert, Kbh. 1940, s Ole Vind,»Hal Koch og Grundtvig«, Højskolebladet 2001/16, s. 6.

14 404 Jes Fabricius Møller Kochs synspunkt blev det vindende i befrielsessommeren.»verden er pludselig vågnet op og har til sin forbavselse set, at den er blevet demokratisk.«som han selv skriver til indledning i sin lille bog fra 1945 om demokrati. 55 Alle var enige om, at demokratiet var den eneste gyldige styreform. Det nationale argument blev hurtigt nedtonet. Selv Dansk Samling og Arne Sørensen, der før krigen var anti-parlamentarisk, udviklede sig til at bekende sig fuldt ud til parlamentarismen, som Henrik Lundbak har vist. 56 Hal Koch fjernede sig fra grundtvigianismen og nærmede sig Socialdemokratiet, da han udviklede sit syn på DU s formål og virke, men han tog aldrig i den proces direkte afstand fra Grundtvig. Det kan meget vel have haft taktiske årsager. At tage aktivt afstand fra Grundtvig ville have stødt mange af kernetropperne væk fra DU. Hvorom alting er, betød det, at Grundtvig som figur i den politiske debat og den kollektive erindring overlevede krigen og gik ud af den som fuldtonet demokrat. Det er i vid udstrækning Hal Kochs skyld eller fortjeneste om man vil fordi han formulerede sig meget skarpt om demokratiske principper samtidig med, at hans navn var så stærkt knyttet til Grundtvigs uden at hans synspunkter var det. 57 Det er derfor også ironisk, at Kochs synspunkts styrke ikke afspejledes i hans omdømme. Nogle så og ser endda Hal Koch som en forræder. Han kunne og ville ikke skrive modstandsmand på sit CV, og hans fortsatte opbakning til samarbejdspolitikken gjorde ham upopulær, også hos samarbejdspolitikerne, der ikke brød sig meget om at blive mindet om det standpunkt, som de havde forladt, da Tyskland led nederlag. 55 Hal Koch, Hvad er demokrati?, 2. udg. Kbh. 1960, s Henrik Lundbak, Staten stærk og folket frit, Kbh Hvad er demokrati? rummer fem referencer til Grundtvig og folkeoplysningstraditionen, s. 41, 45-46, 62, 74 og 94-95, men de er ikke bærende for selve argumentet, der holdes oppe af langt flere henvisninger til den klassiske oldtid. Mest handler det for Koch om at anerkende den grundtvigske folkeoplysnings- og frihedstraditions historiske betydning for demokratiseringen af Danmark.

15 405 SUMMARY Hal Koch and Grundtvig Hal Koch ( ), Danish theologian and professor of Church History at the University of Copenhagen, was despite his rapid rise in the academic world relatively unknown to the broader population in 1940 when he invited the public to a series of lectures on the renowned nineteenth century theologian, politician, author, historian, and inspirer of the Danish folk high school movement, N. F. S. Grundtvig ( ). Interest in Grundtvig, which had been dwindling during the inter-war period, had suddenly experienced a renaissance in the wake of national feelings evoked by the German occupation. Koch s interest in Grundtvig was also new. His lectures called for national self-consciousness, an awareness of being Danish and Christian as a common rallying point. His words were solemn and stirring. At that time most of the Danish youth organizations had joined together in establishing the Danish Youth League (Dansk Ungdomssamvirke) to mobilize youth around a broad national and definitely non-political program based on the principles of democracy. They picked Hal Koch as their leader, since the views he expressed in his lectures on Grundtvig accorded extensively with the working principles of the League. In the meantime Koch changed his position. Representatives of the League were practically left in a state of shock when on 20 November 1940 he presented them for the first time with his program, which was highly political. National sentiment was replaced with political education. The young were to be brought up as good democrats. What caused Koch to change his attitude will have to be dealt with in depth by his biographer. It is likely, though, that he changed his mind, because he feared an upsurge of national sentiment might easily turn into something comparable to nazism. In this respect his thinking developed ideas on Danish democracy and culture expressed by two other contemporary historians, both prominent politicians, Peter Munch (Social Liberal Party) and Hartvig Frisch (Social Democratic Party). Koch gradually abandoned the Grundtvigianism he had propounded in He continued to cite Grundtvig and recognized his historical significance, but he found in Grundtvig no contemporary legitimation of either democracy or the folk high school that he founded at Krogerup after the war. As headmaster of the folk high school Koch found himself at odds with broad segments of the agricultural population, and in 1950 he unleashed a severe criticism of Grundtvig and Grundtvigianism. His attack was strongly inspired by the thinking of the recently deceased Danish historian of religion, Vilhelm Grønbech. Krogerup met a storm of opposition, but at length it became the norm for running a folk high school for the youth of modern, urbanized Denmark. Translated by Michael Wolfe

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Hvordan kommer man i Himlen?

Hvordan kommer man i Himlen? Hvordan kommer man i Himlen? Opgave Giv teenagerne nogle få minutters stilhed til at tænke over følgende spørgsmål: Hvis du kunne gå hen til Jesus og stille ham ét spørgsmål, som han straks ville svare

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema

Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN. Hvad er et resumé? Artikel fra tema VÆRKTØJSKASSEN Klik på et emne i indhold: Hvad er et resumé? Artikel fra tema Hvad er et resumé? Artikel fra nyheder Hvad er en kommentar? Hvad er en blog og hvordan skriver jeg på en blog? Hvad er en

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere