+ København = Melodi Grand Prix i Malmø

Transkript

1 EKSPANSIV STORBYREGION Lover stor indsats mod grænsehindringer Dansk og svensk økonomi taber hvert år milliarder på svært overkommelige grænsehindringer. Nu lover Danmarks og Sveriges ministre for nordisk samarbejde dog et stærkt tiltag for at gøre det lettere at bevæge sig og fungere på tværs af grænserne i Øresundsregionen.» SIDE 2% Loreen + København = Melodi Grand Prix i Malmø Konkurrence Hvordan ser dit billede af livet i Øresundsregionen ud? Upload dine bedste fotos på Facebook og vind en luksusweekend på den anden side af sundet!» SIDe 6% Foto: Robin Haldert / SCANPIX Svenske Loreens sejr ved Melodi Grand Prix i Baku og den korte afstand til København via Øresundsbroen var afgørende faktorer, da Malmø fik til opgave at arrangere Europæisk Melodi Grand Prix I både Malmø og København rustes der nu op til en schlagerfest, som sent skal glemmes.» SIDE 18-19% Life sicence går nye veje Inhalerbare lægemidler er et område, hvor Øresundsregionen ligger i verdenseliten.» SIDE 15% "Færre grænsehindringer giver enormt potentiale" Øresundsbroen har allerede gavnet samfundene med, hvad der svarer til to nye Øresundsforbindelser og hvis vi kan fjerne endnu flere grænsehindringer, vil der være stort potentiale for fortsat vækst, siger Finn Lauritzen, administrerende direktør for Öresunds komiteen.» SIDE 20% JYLLAND SJÆLLAND SKÅNE Sådan bindes landene sammen Efter succesen med Øresundsbroen bliver der planlagt og bygget masser af nye veje, jernbaner, broer og tunneler i Øresundsregionen. Her er projekter, som skaber nye stærke bånd over sundet!» SIDE 10-11% Distribueres med Berlingske Tidende, Sydsvenskan og Dagens Industri den 28. og 29. november 2012.

2 Tid til at geare op Hvordan skal små lande som Danmark og Sverige bevare og styrke deres konkurrenceevne, når Europa er i krise, og den globale konkurrence bliver stadigt hårdere? Svaret på det spørgsmål kan sammenfattes i et enkelt ord: samarbejde. Dette kan måske bedst illustreres med de kræfter, der tilsammen reddede SAS. Her viste flere parter, både regeringer, ledelsesgrupper, fagforeninger og medarbejdere, meget stor fleksibilitet og ansvarlighed. Vi må bare håbe på, at SAS kan fortsætte med ruter til alle kontinenter, så Skandinavien og Øresund forbliver et lettilgængeligt sted for erhvervsliv, turister og indbyggere. Et godt samarbejde over grænserne er vigtigt af mange grunde. Et godt samarbejde over grænserne er ekstra vigtigt for alle os, som bor tæt på en landegrænse, som her i Øresundsregionen. Her kan vi skabe øget vækst, hvis vi får Skåne og Sjælland til at fungere som et sammenhængende arbejdsmarked. Vi er kommet langt siden Øresundsbroen blev åbnet i år 2000, men der er stadig meget at gøre. Vi ved, at gevinsterne af integrationen mellem Sverige og Danmark har bidraget med 46 milliarder danske kroner i samfundsøkonomisk gevinst siden år Til sammenligning udgjorde Øresundsforbindelsens samlede byggeomkostning 16 milliarder danske kroner, så på den måde er broen allerede betalt mellem to og tre gange. Øresundsregionen er på mange måder et forbillede i Europa, når det gælder samarbejde på tværs af grænser. Men hvis vi fortsat skal være globalt konkurrencedygtige inden for væsentlige områder, som it, cleantech, life science og events, er det nødvendigt, at vi udvider og skærper samarbejdet over landegrænserne. Samtidig er der milliardgevinster at hente, hvis vi løser flere grænsehindringer. Alene ved at løse tre kendte grænsehindringer kan vi øge omsætningen i Øresundsregionen med 1 milliard danske kroner - om året. Vi har alle forudsætningerne for at geare arbejdet op og gøre Øresundsregionen til en af verdens mest attraktive regioner for indbyggere, virksomheder og besøgende. Vær så god her er en hel avis fra Öresundskomiteen om alt det spændende, som sker lige nu i Øresundsregionen! Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden og formand i Öresundskomiteen. Pia Kinhult, formand for Regionstyrelsen, Region Skåne samt næstformand i Öresundskomiteen. En historisk mulighed Grænsehindringer står øverst på dagsordenen, når svenske og danske "ministre for nordisk samarbejde" mødes for at diskutere en uddybning af integrationen i Øresundsregionen og i den forlængelse af hele Nordens grænseområder. TEKST: Sven-E Lindberg. Vi har en historisk mulighed for at gøre Øresundsregionen til et forbillede for de øvrige nordiske grænseregioner, siger Manu Sareen, ligestillings- og kirkeminister samt ansvarlig for spørgsmål om Norden i den danske regering. Jeg ser gerne, at vi sætter turbo på Øresundsintegrationen, så vi i fremtiden snarere tænker på Øresundsregionen som en helhed i stedet for i en specifik svensk eller dansk sammenhæng. Ewa Björling, handelsminister og minister for nordisk samarbejde i den svenske regering, er inde på det samme spor: Grænsehindringer vil blive prioriteret, når Sverige overtager formandsposten i Nordisk Ministerråd Det er trods alt gennem dette konkrete arbejde, at vi kan gøre størst forskel i folks hverdag og gøre rigtig nytte af det nordiske samarbejde. Et grænseløst Norden Målet er et grænseløst Norden, og det gælder inden for en række områder, som er tæt forbundne, fortsætter Ewa Björling. Strømmen af mennesker, varer, tjenester, kapital med mere har tendens til at hænge sammen og et tættere samarbejde gavner også andre samarbejdsområder. For at grænseregioner, som Øresundsregionen, skal knyttes tættere sammen, er der brug for Foto: Manu.dk at de love og regler, der nu fungerer som bremseklodser i integrationsprocessen, tilpasses, så det bliver lettere at bevæge sig og arbejde på tværs af landegrænserne. Det kan handle om alt fra at åbne for arbejdspladspraktik i nabolandene til at gøre det muligt for for eksempel Øresundspendlere at få fri fra arbejde til at engagere sig i politik på kommunalt eller regionalt niveau, siger Manu Sareen. Vi gør nu en stor indsats for at nå til en aftale, så flere grænsehindringer kan fjernes, siger de danske og svenske "nordiske ministre" Manu Sareen og Ewa Björling. Foto: Ylva Sundgren Kompetence giver vækst Øresundsregionen tegner sig i dag for 27 procent af Danmarks og Sveriges samlede BNP, men har potentiale til at blive en endnu stærkere vækstmotor. Samtidig har regionen den højeste andel af højtuddannede i Nordeuropa. I regionen har vi den højeste andel højtuddannede i Nordeuropa og øget kompetence skaber vækst, siger Manu Sareen. Der findes en række stærke universitets- og forskningsmiljøer i regionen, for eksempel inden for life science, men også når det gælder grøn vækst og cleantech. Desuden kommer satsningen på forskningscentret European Spallation Source (ESS) til at fungere som en magnet for forskere, studerende og videnskabsintensive virksomheder fra hele verden. Koster milliardbeløb Ewa Björling og Manu Sareen ser gevinster på mange forskellige områder ved en udvidet Øresundsintegration. Den øgede globale konkurrence lægger pres på den nordiske velfærdsmodel. For at være konkurrencedygtig må vi samarbejde sammen er vi betydelig stærkere end hver for sig. % 2 Spørgsmål til indhold besvares af: Klas Andersson, Öresundskomiteen tlf kan@oresundkomiteen.dk Öresundskomiteen Öresundskomiteen er en platform for det regionale politiske samarbejde i Øresundsregionen og består af ledende lokale og regionale politikere fra Skåne og Sjælland. Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle Redaktør: Sven-E Lindberg Art Director: David Eliasson Produktionsleder: Anja Christensen Repro: Bildrepro. Tryk: Dansk Avistryk For information om indstikket kontakt Stefan Grevle, tlf Besøg os på:

3 ANNONS Hela denna bilaga är en annons från Öresundskomiteen "Den flydende bro" Hurtigt og effektivt en behagelig pause på rejsen. Der er gode argumenter for at vælge Scandlines, når du skal over Øresund. Færgeoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg fungerer som en flydende bro, siger linjechef Henrik Rørbæk. Du behøver ikke at bestille billet du kommer med, når du ankommer. Du kører gennem det automatiske betalingsanlæg og op på færgen. Og vi sejler hvert kvarter det meste af døgnet. Scandlines har gennem de sidste år udviklet sig fra at være et færgeselskab til en trafikmaskine, siger Henrik Rørbæk. Mere end 50 procent af passagererne billetterer sig selv, blandt andet ved hjælp af en bizz. Scandlines populære bizz-abonnement hedder AutoBizz Smart. AutoBizz Smart registrerer selv, hvornår du rejser, så du får altid den bedste pris, siger Henrik Rørbæk. Det system har helt klart været med til at drive udviklingen. I løbet af det sidste år har vi fået 22 procent flere gæster, som rejser med bizz. Det fejrer vi ved at tilbyde gratis oprettelse af AutoBizz Smart resten af Bizzen er i øvrigt den samme type, som anvendes på broerne og i resten af Skandinavien. Den aktive pause Scandlines har over de seneste ti måneder opgraderet sine færger for 125 mil. kr. Butiksområdet er bygget om med åbne, indbydende butikker. Og kaffen er lige så god som på de bedste cafeer, siger Henrik Rørbæk med et smil ingen storebæltskaffe her! Scandlines tilbereder selv maden i cafeteriet, fordi undersøgelser klart viser, at passagererne ønsker bedre mad, end det man får på tankstationerne langs motorvejen. Vi kalder det den aktive pause, siger Henrik Rørbæk. 20 minutter på rejsen, hvor du kan slappe af og shoppe eller få noget lækkert at spise. Du sparer 2 x 50 km Ifølge Henrik Rørbæk er der flere gode grunde til, at rejsende vælger ruten Helsingør-Helsingborg, når de skal til Sverige. En af de væsentlige hedder 50 kilometer hver vej så mange kilometer sparer man nemlig, hvis ens destination i Sverige ligger nord for Helsingborg. Det betyder selvfølgelig sparet benzin for bilister, men er også en fordel, hvis man benytter offentlig transport. Scandlines har et tæt samarbejde med Movia og Skånetrafikken og sælger billetter både til tog og bus på begge sider af sundet. Færgeoverfarten mellem Helsingør og Helsingborg er effektiv og komfortabel, og Scandlines er en aktiv integrationsmotor i Øresundregionen, siger linjechef Henrik Rørbæk. Fakta Med fire store færger sejler Scandlines mellem Helsingør og Helsingborg hvert 15. minut det meste af dagen. Overfarten tager 20 minutter, og man behøver ikke at bestille billet. Statistik for 2011 Sejlede overfarter og transporterede: 8,1 mio. passagerer 1,7 mio. personbiler lastbiler busser U D V A L G T E A R R A N G E M E N T E R P Å M A L M Ö A R E N A S E M A N G E F L E R E P Å W W W. M A L M O A R E N A. C O M 7. DECEMBER 2012 MUSE 8. DECEMBER 2012 PLÁCIDO DOMINGO 2. MARS 2013 THE KILLERS Spis, mødes og oplev! MARS 2013 TOMAS LEDIN 16. APRIL 2013 EDDIE IZZARD Tag venner, kunder, personale eller familie med til en skøn oplevelse i Malmö Arena. Vi holder mange herlige arrangementer for enhver smag. Et godt måltid og tid til at hygge i en loge eller på balkonpladserne inden en forestilling er med til at øge forventningens glæde og skabe rigtig gode relationer. Vi skræddersyr gerne din oplevelse med underholdning i verdensklassen i vores fantastiske mødested. Ring til os, og vi finder en samlet løsning. Vi er først glade, når du er det! 15. JUNI 2013 MARK KNOPLER På kan du finde opdateret information om arrangementer, billetter og restauranter, uanset om det gælder en hel showmenu eller dagens frokost. Billetter: +46 (0) VIP/Business pakke: +46 (0) Restaurant: +46 (0) annons ORESUNDSKOMMITTEN 223x152.indd

4 Helsingør + Helsingborg = Bomstærk region Skandinaviens link til Europa Borgmester Johannes Hecht- Nielsen drømmer om en tunnel under Øresund mellem Helsingør og Helsingborg og et udbygget vejnet ned over Sjælland. Det vil give vækst i det nordøstligste hjørne af Sjælland og styrke Øresundsregionen, siger han. Men det vil koste dyrt for miljøet, siger kritikerne. Helsingør og Helsingborg skal smelte sammen til én by med Øresund mellem to bydele. Som Donau gennem Budapest og Themsen gennem London. Som én by vil alle klare sig bedre, påpeger Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen (V) om den win-win-win situation, som han arbejder på at realisere: Helsingør/Helsingborg vil blive et reelt supplement til København/Malmø og styrke Øresundsregionen. Borgerne i de to sundbyer vil i forening udgøre en stor og varieret arbejdsstyrke. Kulturlivet vil blomstre gennem kreative dansk-svenske kræfter. Og ikke mindst vil virksomheder udvikle sig gennem fællesskab og dermed skabe vækst. Hvis vi kan trække svenske plastfirmaer til Helsingør, kan vi skabe et kraftcenter på området, fordi vi i forvejen har en stærk plastindustri. På samme måde kan for eksempel danske transport- og logistikvirksomheder bosætte sig i Helsingborg og skabe tilsvarende der, siger borgmesteren. I borgmesterens optik vil bydelene bevare deres nationale særpræg, men borgerne vil knytte sig til hinanden, fordi skolerne skal undervise i begge sprog, og Helsingborg Campus kan etablere en afdeling i Helsingør. Borgerne kan søge job i begg e bydele, for togturen under sundet tager kun fire minutter, viser borgmesterens udregninger. En helt stor gevinst får Øresundsregionen, når de sammensmeltede sundbyer sammen med København/Malmø bliver en stor og værdig konkurrent til Hamborg, Berlin og Amsterdam, forklarer Hecht-Nielsen. Modstand mod nye forbindelser For at realisere drømmen er der brug for en tunnel under Øresund mellem Helsingør og Helsingborg til biler, persontog og godstog. Og et kraftigt udbygget vejnet omkring Øresundsregionen med tilslutning til motorveje mod den kommende Femern-forbindelse ved Rødby. Og her møder borgmesteren modstand. Der er nogle få borgere i Helsingørområdet, der mener, at en tunnel vil lede al trafik helt uden om Helsingør og dermed gøre området til en kedsommelig transitvej for de nordmænd og svenskere, der er på vej til eller fra Europa. Størst modstand kommer imidlertid fra miljøforkæmpere, som frygter miljøbelastninger på grund af følgevirkningerne af den faste forbindelse og miljøproblemer i de naturskønne områder, blandt andet Mølleådalen nord for København, som må gennemskæres af nye anlæg. Borgmesteren ærgrer sig over modstanden, Vi vil ikke bare være et whiskybælte for velhavere. Vi vil være en skabende kraft i Øresundsregionen, siger Helsingørs borgmester Johannes Hecht-Nielsen. men erkender, at der er noget om snakken. Ja, det er sandt, at en tunnel går så dybt i Øresund, at opkørslen vil findes helt ude tæt på Kvistgård. Men Helsingør trækker sagtens besøgende til alligevel, nemlig de der kommer med toget, og som standser under Helsingør Station. Men ja, den nødvendige infrastruktur vil påvirke naturen. Derfor må vi vælge den løsning, der totalt set er mindst belastende. Desuden skal vi huske, at vi sparer co2, når færgedriften nedlægges, og at godstog er miljømæssigt bedre end lastbiler og skibe, siger han. Borgmesteren kalder det en klassisk fejl at holde fast i det aktuelle øjebliksbillede af frygt for forandring: Det er uklogt først at gøre noget, når vi er presset til det. Vi skal forudse og handle på forhånd. For vi risikerer at melde os ud, hvis vi ikke skaber vækst i vores område. n Helsingør Kommune mail@helsingor.dk Telefon:

5 ANNONCE World Class Hub Vejen til vækst CPH s nye strategi har fokus på at give passagerer, flyselskaber, forpagtere og fragtselskaber service i verdensklasse. Strategien skal sikre fortsat vækst i CPH i en tid med øget konkurrence mellem internationale lufthavne. Københavns Lufthavn spiller en afgørende rolle, når det gælder Danmarks internationale tilgængelighed og evne til at tiltrække virksomheder, erhvervsrejsende og turister. CPH satte i 2011 rekord med 22,7 mio. passagerer. Men kampen om at tiltrække nye ruter er benhård mellem lufthavne og regioner i Nordeuropa. Derfor har CPH iværksat en offensiv vækststrategi, der skal sikre lufthavnens position som Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt og Danmarks luftvej til vækst. CPH kalder strategien World Class Hub. Foto: Arne V. Petersen/CPH MERE PLADS TIL ALLE: Det skal være endnu lettere at være passager og flyselskab i Københavns Lufthavn. De næste 3-4 år vil CPH derfor investere markant mere end de 750 millioner kroner, der hidtil har været investeret årligt i udbygning og forbedring af lufthavnens fysiske rammer. TOTAL COST OF OPERATIONS: I tæt samarbejde med flyselskaberne vil Københavns Lufthavn være en hub i verdensklasse, hvor faciliteter, logistik og omkostninger gør det nemt at operere effektivt til gavn for både flyselskaber og passagerer. Københavns Lufthavn skal være kundernes foretrukne gateway til Nordeuropa med effektiv drift og høj service. KEND DINE KUNDER: CPH gennemfører grundige interviews med de største flyselskaber og interviewer årligt passagerer. Den viden bruges til at tilbyde flyselskaber og passagerer de bedst mulige vilkår og services. Det er vigtigt for CPH at kunne give de rejsende en ekstraordinær oplevelse, der passer til enhver pengepung. Derfor skal der tiltrækkes internationale og danske brands i et varieret mix af restauranter og butikker. CPH vil fortsat forbedre sin værtsrolle for at skabe en unik rejseoplevelse for alle gæster. Foto: Ernst Tobisch/CPH Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavne A/S. Udbygning af Finger C. Københavns Lufthavn bygger ud og bygger om For at sikre CPH s vækst og position som førende international lufthavn skal der bygges ud og om. Lufthavnsudbygninger planlægges mange år frem i tiden, og de milliardstore investeringer skal derfor være holdbare i et tidsperspektiv på år. Københavns Lufthavn runder sandsynligvis i slutningen af dette årti 30 millioner passagerer årligt. Derfor er en ny langtidsplan blevet sat i gang. I kampen for at fastholde CPH som Nordeuropas vigtigste trafikknudepunkt skal der sikres en optimal og effektiv udnyttelse af de eksisterende terminaler, baner og bygninger og samtidig planlægges og bygges nyt. Vi har et ønske om at fastholde den kompakte lufthavn, hvor vi har samlet stort set alle faciliteter under ét tag, fordi det sikrer korte gangafstande og dermed en mere enkel og smidig rejseoplevelse. Det forudsætter, at vi skal være i stand til at udnytte vores infrastruktur endnu mere effektivt og fleksibilitet," siger Lone Edelbo, chef for Master Planning i Københavns Lufthavn. En del af CPH s World Class Hub strategi går blandt andet ud på at skabe mere plads til alle. Derfor er der f.eks. allerede nu godt gang i udbygningen af Terminal 2, hvor fase 1 skal stå færdig op til sommeren Ud over at gøre mere plads til passagerer i terminalerne, skal der også være plads til flere interkontinentale ruter, og netop derfor er Finger C i gang med at blive bygget ud med mere plads til passagerer, paspoliti og flyselskaber. Den store udbygning indvies til december i år. langt tidsperspektiv Alle udbygninger og forbedringer skal være permanente, samtidig med at have en funktion fremadrettet. Vores investeringer i infrastruktur skal ses i et langt tidsperspektiv på mindst år, siger Lone Edelbo. Københavns Lufthavn er en vækstmotor i regionen med ansatte fordelt på over 500 virksomheder i selve lufthavnen og adskillige tusinde arbejdspladser uden for. Hvis de arbejdspladser og den vækst skal fastholdes og styrkes, skal lufthavnens bygninger og infrastruktur konstant udbygges, nytænkes og fremtidssikres. Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup 5

6 »Skole...Øresundsregionen Vidste du at I 2030 er Nordens mest befolkningstætte storbyregion? Der bor i alt tæt på 3,8 millioner mennesker i regionen, heraf to tredjedele på den danske side af sundet. forventes antallet af indbyggere i Øresundsregionen, ifølge en prognose fra Region Skåne, at nærme sig 4,1 millioner indbyggere HELT NATURLIGT skift mellem forskellige sprog 1. På Ängslättskolan i Bunkeflo udenfor Malmø går der børn med 40 forskellige nationaliteter. Mange af dem er fra Danmark. 5.D er ingen undtagelse. Her er 20 procent af eleverne fra Danmark. TEKST: Vera Celander. Foto: Gugge Zelander. For børnene er det her med at tale forskellige sprog hjemme og i skolen eller at komme fra forskellige lande ikke noget særligt, siger klassens lærer Josefine Broman. Det der slår mig som lærer er, hvor hurtigt det går for børnene at lære svensk, og hvor enkelt og naturligt de skifter mellem forskellige sprog og lærer ord og sætninger af hinanden. Jeg tror, at når den her generation bliver voksen, vil al snak om integration føles forældet, fordi det for dem er helt naturligt, at man kommer fra forskellige lande og kulturer. Skriver på to sprog Der er samfundsfag på skemaet, da vi kommer ind i 5.D for at hilse på. Der er gruppearbejde, og eleverne sidder i klynger rundt om bordene. På Ängslättskolan i Bunkeflo udenfor Malmø går der børn med 40 forskellige nationaliteter. Hver femte elev er fra Danmark, og det er helt naturligt, at man skifter mellem sprogene. 6 Konkurrence Vis os dine bedste Øresundsfotos og vind en weekend på den anden side Hvad sker der på hver side af Øresund? Upload dine fotos på facebook.com/ oresundskomiteen og stem på dem, du synes er bedst. Du kan også uploade til din egen Flickr eller Instagram. Hvis du gør det, så brug tagget: #mitoresund eller #mittoresund.

7 Vidste du at......i alt svenskere fik nyt job i Danmark i 2011? I alt bidrager de svenskere, der arbejder i Danmark, til den danske økonomi med et beløb, der svarer til 5.5 milliarder danske kroner per år, oplyser Öresundskomiteen. Olivia Lübbe, som har en dansk far og en svensk mor, boede flere år i Danmark. I dag er hun i gang med en tekst om Norden sammen med nogle kammerater. Jeg lærte hurtigt svensk, siger hun. Nu er det vigtigt for mig ikke at glemme det danske, så derfor går jeg til modersmålsundervisning en gang om ugen. For at holde sit sprog ved lige skriver Olivia sin samfundsfagstekst på begge sprog. Det er god træning. Det er vigtigt at tale flere sprog, når man bliver stor, siger hun. Så er det lettere at få arbejde. Man blander let ordene Alexandra Zentsovski har boet i Sverige i fire år. Inden da boede familien seks år i Danmark. Mine forældre er fra Rusland. Jeg taler dansk med mine kusiner i Danmark og svensk i skolen. Og så taler jeg også engelsk, men russisk er det sværeste, for alfabetet er så indviklet. At have så mange sprog i hovedet er lidt forvirrende engang imellem, siger Alexandra. Jeg blander nogle gange ordene sammen, griner hun. Jeg bruger et russisk eller dansk ord i en svensk sætning eller omvendt. Så føler jeg mig meget dum! 1. Olivia Lübbe, svensk mor, dansk far, har boet i Danmark. 2. Alexandra Zentsovski, russiske forældre, har boet i Danmark. 3. Johanna Didriksson stortrives på Ängslättskolan. 4. Sebastian Andersson, svensk mor, dansk far. Far taler dansk hjemme. FOTO: Hvad koster dine pendlere? Har du styr på skat og social sikring for dine Øresundsmedarbejdere? Har du medarbejdere, der arbejder på tværs af Øresund? Eller planlægger du at få det? Vi kender svarene på, om du kan spare sociale afgifter på 31,42% af medarbejderens bruttoløn, optimering af lønpakker, brug af svensk firmabil i Danmark og hjemmearbejde. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Anne Bach og Sanne Kildedal Hele dette indstik er en annonce fra Öresundskomiteen Øver hjemme Til forskel fra Olivia har Alexandra valgt ikke at få modersmålsundervisning, hverken på dansk eller russisk. Vi øver hjemme, og det er nok, synes jeg, siger hun. Olivia og Alexandra synes ikke, at det er meget anderledes at bo i Sverige end i Danmark. Skolen er måske lidt sværere med højere krav og flere lektier, og så slipper man for at tage madpakke med til frokost. Mange forældre har sagt, at den svenske skole måske engagerer sig mere i eleverne og deres eventuelle problemer, at vi er mere disciplinerede og stiller højere krav, end de oplevede, at skolen gjorde i Danmark, siger Josefine Broman. Ingen større forskel Sebastian Andersson har en dansk far, som altid taler dansk med familien, men selv taler Sebastian kun svensk. Jeg forstår dansk, siger han, men jeg synes, at det er svært at tale, så jeg holder mig til svensk. Jeg bor jo i Sverige, og så er man svensk. Jeg tænker ikke på, om jeg er dansk eller svensk, siger Olivia. Både og tror jeg... der er vel ikke nogen stor forskel. Det føles som at være i samme land. Man kører jo bare over broen. Jeg er også russisk, siger Alexandra. Men det er ikke noget, jeg tænker på. I skolen og sammen med klassekammeraterne føler jeg mig svensk. % Weidekampsgade 6, 2300 København S, Tlf Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited VI KOMMUNIKERER DIT BUDSKAB Fotografen til det bedste foto vinder en weekend med hotel og middag for to i nabolandet til det land, hvor man har adresse. Juryen består af direktør Finn Lauritzen og kommunikationskonsulent Klas Andersson fra Öresundskomiteen. Sidste frist for deltagelse: torsdag d Vinderen offentliggøres på Öresundskomiteens Facebook i begyndelsen af/i løbet af januar Det er os, der har produceret denne avis! Besøg os på nettet: Produceret af: Tabloid Nordic Information om annoncetillæg i Berlingske Tidende fås hos Stefan Grevle på telefon

8 ANNONce Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet er et af 20 forskningsmiljøer, der hidtil har fået titlen Global Excellence for sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning i absolut topklasse. Lars Kjeldsen er overlæge og klinikchef på Hæmatologisk Klinik. Region Hovedstaden i særklasse på sundhedsområdet Danmarks største region har etableret programmet 'Global Excellence i sundhed', der hædrer forskningsmiljøer, som er blandt de førende i verden på deres område. Formålet er synliggørelse og anerkendelse af ny forskning, som fører til banebrydende nye behandlinger af patienterne. Danmark og specielt hovedstadsregionen har en årelang tradition for sundhedsvidenskabelig- og klinisk forskning i absolut topklasse. Måler man på produktionen af videnskabelige artikler, er Region Hovedstaden blandt de absolut førende i verden målt i forhold til antallet af indbyggere. For at synliggøre betydningen af forskningen for nye behandlinger og sundhedsydelser blev initiativet Global Excellence stiftet i 2010, der hvert år uddeler titlen til faglige miljøer på regionens hospitaler og universiteter. Målgruppen for Global Excellence er miljøer, som er blandt de førende, når det gælder forskning, udvikling og ibrugtagning af ny viden, som har dannet grundlag for nye behandlingsformer og diagnostiseringsmetoder i sundhedsvæsnet i Danmark, forklarer Marianne Stendell, formand for Region Hovedstadens udvalg for fremtidens uddannelse og forskning. Mere end bare en titel På listen over de 20 forskningsmiljøer, der hidtil har fået tildelt titlen, er Hovedpinecentret på Glostrup Hospital. Centret har fået stemplet Global Excellence som et af de absolut førende i verden inden for forskning og behandling af migræne og hovedpine. En lidelse som flere og flere lider af, og som har store betydning for både livskvalitet og samfundsøkonomi. Ud over anerkendelsen får forskningsmiljøerne Bag uddelingen af Global Excellence er et panel af nationale og internationale eksperter. Titlen, som tildeles af regionsrådet, gælder i fem år, hvorefter der på ny kan ansøges om hæderen. Det sker første gang i 2014, hvor de første 10 prismodtagere får mulighed for at gensøge titlen, fortæller Marianne Stendell, formand for udvalg for fremtidens uddannelse og forskning. 1,5 millioner kroner. Pengene skal bruges til at videreudvikle og synliggøre indsatsen i et internationalt perspektiv. Det kan eksempelvis gøres ved at tiltrække internationale forskere eller afholdelse af internationale symposier, fortæller Marianne Stendell. Adgang til nye behandlingsmetoder Essensen af Global Excellence er ifølge chef for Videncenter for Innovation og Forskning i Region Hovedstaden, Kristian Johnsen, synergien mellem klinik og forskning, der skal kobles med internationalt samarbejde. Den patient- og kliniknære forskning er baseret på, at forskerne har et nært og indgående kendskab til de reelle behov og problemstillinger på området. Det betyder på den ene side, at forskningen oftest tager afsæt i konkrete sygdomme og lidelser, og på den anden side kan introduceres tidligere i behandlingen, hvis den i øvrigt lever op til regler og krav for introduktion af nye behandlinger, forklarer Kristian Johnsen. Ved at koble det med et internationalt samarbejde kan behandlingen af patienterne ydermere optimeres. Når en klinisk forsker har et tæt samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner og store virksomheder omkring udvikling og afprøvning af nye behandlinger, skabes der mulighed for, at danske patienter tidligt i forløbet kan få adgang til nye eksperimentelle behandlinger, påpeger Kristian Johnsen. Tidsbegrænset titel Forskningsmiljøerne, der har fået kvalitetsstemplet Global Excellence, har opnået både intern og ekstern opmærksomhed. Mange i vores sundhedsvæsen har givet udtryk for, at de mener, at det er opløftende, at regionsrådet med Global Excellence-prisen officielt anerkender regionens førende miljøer. Tilbagemeldingen fra prismodtagerne viser, at titlen bliver brugt aktivt i kommunikation med både nationale og internationale aktører. Samtidig har det ført til et stigende ledelsesfokus på forskning på vores hospitaler, fortæller Marianne Stendell. Læs mere: 8

9 3D-kortlægning af kornstrukturen i f.eks. metaller er bare et eksempel på, hvor 3D imaging kan give unik indsigt med henblik på at udvikle bedre og stærkere materialer. På figuren ses et eksempel på kornstrukturen i en titaniumlegering. Cylinderen er 300 mikrometer i diameter. Få adgang til VERDENS BEDSTE NEUTRONKILDE ESS og røntgenkilden MAX IV Om nogle år vil verdens bedste neutronkilde, the European Spallation Source (ESS), og en unik røntgenkilde, synkrotronen MAX IV, stå klar til brug i Lund. De vil tilsammen give nogle helt unikke muligheder for at studere alle slags materialer. De vil løfte grundforskningen og den industrielle innovation og understøtte teknologiske virksomheder. Det vil formentlig skabe rigtig mange arbejdspladser i regionen og sætte turbo på vækst og økonomisk udvikling. 3D Imaging Center For at erhvervslivet kan opnå størst muligt udbytte af faciliteterne, vil DTU i samarbejde med bl.a. Region Hovedstaden, Københavns Universitet og Dansk Industri skabe grundlaget for et center, som understøtter virksomhedernes brug af ESS og MAX IV. Centret vil arbejde med 3D Imaging-teknikker, der kan tilføre industrien unik viden inden for produktudvikling, produktoptimering og kvalitetssikring parametre som er af afgørende betydning for konkurrenceevnen. 3D Imaging-centret vil på sigt tilbyde rådgivning, teknisk support, dataanalyse og uddannelse i relation til de store faciliteter, der modsvarer behovet i den enkelte virksomhed. Projektet er støttet af Vækstforum Hovedstaden. Big Science Sekretariatet Frem mod den endelige etablering af ESS og MAX IV i henholdsvis 2019 og 2015 er der rig mulighed for at byde ind på de mange opgaver, som opførelsen af ESS og MAX IV kræver. Det drejer sig blandt andet om bygninger og standardprodukter, avancerede højteknologiske produkter og serviceydelser. Det er DTU s opgave i samarbejde med Teknologisk Institut og FORCE Technology at være bindeled mellem ESS og MAX IV og danske virksomheder. Det sker via Big Science Sekretariatet, som samler information om udbud fra ESS, MAX IV og andre lignende faciliteter og matcher disse med relevante danske virksomheder. Gå ind på bigscience.dk, og find ud af, hvordan din virksomhed kan bidrage til opbygningen af ESS og MAX IV og den økonomiske vækst i regionen. 9

10 »Infrastruktur Nye forbindelser binder Øresundsregionen sammen Sådan her skal fremtidens kommunikation i Øresundsregionen se ud! Med flere tunneler, nye spor og nye forbindelser skal Øresundsregionen bindes tættere sammen og samtidig bindes sammen med andre vigtige regioner. Med bedre infrastruktur styrkes Nordens største arbejdsmarkedsregion med tæt på 3,8 millioner indbyggere. Efter Øresundsbroen, Citytunnelen og Københavns Metro diskuteres, planlægges og bygges der nu på en række vej- og jernbaneprojekter i Øresundsregionen. Fra en fast forbindelse mellem Helsingør-Helsingborg og over Femern Bælt til planer om højhastighedstog til Oslo og Stockholm. SJÆLLAND 3 JYLLAND 2 1. Storkøbenhavn Beslutning: Metrolinje Cityring København (2018), letbane Lundtofte-Ishøj (2020), dobbeltspor Hovedbanegården Ny Ellebjerg (2012), Frederiksundsmotorveien ( ) samt motorring 4 Taastrup-Frederikssund (2012). 2. Tunnel Tyskland Danmark (Fehmarn-Bælt) Beslutning: En fast forbindelse over Femern Bælt (2021). 3. Højhastighedstog i Danmark Diskuteres: Ingen konkrete planer om højhastighedstog, men kan eventuelt blive et alternativ til byggeriet af en Kattegatforbindelse. Opgradering til 250 km/t ved tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen. 4. Fast Forbindelse Helsingør Helsingborg Diskuteres: Trafikrådet ser behov for en fast HH-forbindelse med bro eller tunnel i På den danske side er der behov for omfattende udbygninger af anlæg på land (Ring 5). 5. Højhastighedstog Oslo København Diskuteres/Langsigtet vision: Højhastighedstog mellem Oslo og København, rejsetid 2 timer og 30 minutter. Interregprojektet Coinco North II planlægger The Scandinavian 8 million City med 14 aktører fra 14 lande. 6. Øresundsmetro København Malmø Diskuteres/Langsigtet vision: Malmø og København undersøger tunnelbane under Øresund. 10

11 SKÅNE 7. Højhastighedstog Stockholm Malmø (og Stockholm Göteborg) Diskuteres/Langsigtet vision: Højhastighedstog fra Stockholm til Göteborg og Malmø via Jönköping. Region Skåne anbefaler to højhastighedsspor fra Skåne, et Malmø-Lund-Stockholm og et København-Helsingborg-Hässleholm- Stockholm. Illustration: Job & Magt, april Øvrige kilder: Trafikverket, Banedanmark, Vejdirektoratet 11

12 »Pendler der Vidste du at passerede biler i gennemsnit per dag over Øresundsforbindelsen i første halvdel af 2012? Antallet af togpassagerer over broen var i samme periode på 4,1 millioner. 8,1 millioner passagerer rejste i 2011 på strækningen Helsingborg- Helsingør, der dermed er Nordens suverænt mest trafikerede færgerute. Kamilla rejser imod strømmen Tager det beste fra to byer 9 ud af 10 Øresundspendlere bor i Sverige og arbejder i Danmark. Kamilla Löfström gør det modsatte. Hun pendler fra København til Malmø men arbejder også i Danmark. Jeg føler mig privilegeret over at kunne arbejde på begge sider af Øresund, forklarer Kamilla. TEKST: Sven-E Lindberg. Foto: Gugge Zelander. Med Øresundsbroen åbnede der sig helt nye muligheder for arbejdspendling mellem Sverige og Danmark. I dag pendler omkring personer hver hverdag over Øresundsbroen. De allerfleste bor i Sverige og arbejder eller studerer i København. Antallet af pendlere, som rejser i den modsatte retning, er fortsat begrænset. Jeg har pendlet mellem København og Malmø i seks år, og det fungerer oftest vældig fint, siger Kamilla Löfström. Jeg plejer at sørge for at tage af sted senest en time før, jeg skal være fremme, og så er jeg som regel i god tid. Perfekt balance Kamilla er litteraturekspert og anmelder litteratur for dagbladet Information i København. Fire dage om ugen arbejder hun med at undervise svenske gymnasieelever i dansk på Borgarskolen i Malmø, og en dag om ugen forelæser hun om litteraturkritik på Københavns Universitet. Jeg er interesseret i sprog og litteratur, og det føles som om, at jeg har fundet den perfekte balance i mit liv. Takket være arbejdet i Sverige har jeg lært at sætte pris på Malmø som en flerkulturel by, og jeg har oven i købet opdaget byens litterære scene. Vi følger med Kamilla Löfström på vejen fra hendes hjem, i området tæt på Hovedbanegården i København, på vej med toget mod Malmø. På stationen myldrer det med mennesker, men på perron 5, hvor toget til Malmø afgår fra, er der stille. Det har sine fordele at rejse imod strømmen, siger Kamilla. Der er altid god plads i toget, og jeg kan brede mine bøger, noter og computer ud uden problemer. Det er kun fredag eftermiddag, at det kan være lidt vanskeligt, men så er det helt ok at kunne slappe lidt af. Sad fast før kirkegården Jeg tog toget fra København til Malmö Central, og det gik meget hurtigere end jeg havde troet, selvom Citytunnelen ikke var klar dengang. Derefter gik jeg gennem byen, endte lidt forkert, og pludselig befandt jeg mig på en kirkegård midt i Malmø. På det tidspunkt følte jeg, at jeg nok ville komme tilbage til Malmø. Kamilla fik jobbet, og det har gjort, at hun har haft mange muligheder for at gå gennem resten af Gamla kyrkogården ved Gustaf Adolfs torv, midt i det centrale Malmø. Det er en oase, som jeg gerne vender tilbage til. Der er noget særligt ved kirkegårde. Der er smukt, højtideligt og samtidig en meget stærk påmindelse om, at livet ikke er uendeligt. Citytunnelen forkortede rejsetiden I dag har Kamilla pendlet mellem Malmø og København i seks år. I 2010 åbnedes Citytunnelen, og det betød, at rejsetiden blev væsentlig kortere. Dels går det meget hurtigere at rejse mellem København og Malmø, dels er det muligt at stå af allerede ved Triangeln og på den måde spare 10 minutter hver vej. Kamilla Löfström, som trods det svenskklingende navn, kun havde været i Malmø nogle få gange, inden hun fik jobbet på Borgarskolan, føler sig nu som en ægte Øresundsbo. Hun bevæger sig mellem Sjælland og Skåne, og hun skifter mellem dansk og svensk. Jeg synes, at det er spændende at rejse uden- 12 Indviklede regler gør pendlingen sværere Jacob Fonseca, 36, flyttede fra Danmark til Sverige i begyndelsen af år Mest for sjov. Siden mødte han en svensk kvinde. De fik tre børn og Sverige blev hans og familiens hjem. I dag pendler Jacob mellem boligen i Bjärsjölagård i Skåne og arbejdet i et forsikringsselskab i København. 100 kilometer hver vej. Det er familiemæssige årsager, der gør, at jeg bor i Sverige, siger Jacob, som synes, at bureaukratiet og indviklede regler gør det unødvendig kompliceret at bo i et land og arbejde i et andet. Afstanden er intet problem Den lange pendlertur ser han ikke som noget videre at bekymre sig om. Det tager en time fra dør til dør og mange af hans venner, som bor i Storkøbenhavn bruger mindst lige så meget tid på at tage på arbejde. Udgiftssiden er derimod ikke så sjov. Benzinen er dyr, og så forstår jeg ikke, hvorfor Øresundsbroen bliver dyrere og dyrere, mens brofradraget har ligget på det samme niveau i flere år. Antallet af rejsende stiger og stiger, og dermed burde den økonomiske kalkule snart give sig udslag i prisfald. Jeg tror, at lavere priser på broen i længden er nødvendigt, hvis integrationen i regionen skal blive bedre. Vil betale skat der, hvor jeg bor Skattesituationen stiller Jacob sig også spørgende overfor. Jeg bor i Sjöbo, men kommunen må kun tage en meget lille del af mine skattepenge. Den største del bliver i Danmark og København. Det er ikke rimeligt. På den måde bliver min familie og jeg en belastning for Sjöbo Kommune, fordi det er der, hvor vi bruger både sundhedssystem, børnehave og snart skole. Det er egentlig ikke smart. Jeg betaler skat i København, men må ikke stemme, fordi jeg bor i Sverige. Det indebærer, at jeg ikke har nogen indflydelse på, hvordan mine skattepenge bliver brugt. I Sverige, hvor jeg bor og derfor også belaster økonomien, må jeg stemme til kommunalvalget, men mine skattepenge går ikke den vej. Jeg vil gerne bidrage til økonomien det sted, hvor jeg bor og der, hvor jeg må stemme. Reglerne burde ses igennem, så der bliver en retfærdig økonomisk fordeling. % TEKST: Vera Celander

13 Vidste du at Citytunnelen i Malmø er en af de vigtigste følgeinvesteringer til Øresundsbroen? Med Citytunnelen er der skabt to nye togstationer i Malmø, Triangeln og Hyllie, samt gennemgående trafik ved Malmö C. Det har øget togkapaciteten væsentligt og forkortet rejsetiderne. Hele dette indstik er en annonce fra Öresundskomiteen 20% procent af væksten i Københavns Kommune regnes, ifølge en rapport fra Øresundsinstituttet, for at være en følge af Øresundsbroen. Det svarer til en øget vækst på cirka 3 milliarder danske kroner alene for 2010, ifølge Öresundskomiteen. 6.45: Kamilla forlader hjemmet i København. 6.50: Et hurtigt kik i avisen på perronen. 6.52: På vej til Malmø arbejder hele vejen. 7.22: Står af ved Triangeln. Kort gåtur gennem Malmø. lands for at arbejde. Det er skønt at være turist på en arbejdsplads. Lektionerne med de 80 elever på Borgarskolen, som kommer fra flere forskellige gymnasier i Malmø for at lære dansk, er inspirerende, siger Kamilla Löfström. Det kan være svært for unge svenskere at forstå mundtlig dansk, men når man begynder at binde det talte og det skrevne sprog sammen, så bliver det tydeligere, at de to sprog hører til samme lille familie. Eleverne læser 2 x 80 minutter dansk om ugen i tre år. Det betyder jo ikke, at de behersker sproget perfekt, når de går ud af gymnasiet, men de fleste har et fundament at stå på, hvis de vil arbejde eller studere videre i Danmark. Jeg får ofte spørgsmålet, om danske gymnasieelever har den samme mulighed for at lære svensk, men det har de ikke. Her har Danmark sandsynligvis noget at lære af Sverige. Men Nordisk Ministerråds projekt Sprogpiloterne findes, og mit indtryk er, som helhed, at det skandinaviske står i høj kurs på begge sider af sundet. Jeg har aldrig mødt nogen, som ikke synes, at man skal værne om det skandinaviske. % Kamilla Löfström pendler mellem København og Malmø og stortrives med at lære svenske gymnasieelever dansk. 7.32: Fremme på Borgarskolen. Forbereder dagens lektioner i dansk. 13

14 »Science Der findes virksomheder i Øresundsregionen. Tilsammen står regionen for godt en fjerdedel af Danmarks og Sveriges BNP. Vidste du at Øresundsregionen er den tredjestørste region inden for life science i Europa? Kun London og Paris er større. Nederman verdensledende i ren luft I Øresundsregionen findes nogle af verdens førende virksomheder inden for cleantech. Nederman i Helsingborg er i front inden for industriel luftfiltrering og vækster fortsat stærkt globalt. Det store spring ud i verden tog vi samtidig med, at Øresundsbroen blev bygget siden dengang har Københavns Lufthavn været omdrejningspunktet i vores virksomhed, siger Sven Kristensson, administrerende direktør for Nederman. TEKST: Sven-E Lindberg. Nedermangruppen, med hovedkontor i Helsingborg, er en miljø- og teknikvirksomhed, som allerede blev dannet i I begyndelsen fremstillede virksomheden produkter som luftfiltre og arbejdede på det lokale og regionale marked. Det var først for godt og vel ti år siden, at vi begyndte at tænke på, hvordan vi kunne komme videre, dels for at udvikle vores produkter og tilbud, dels for at komme ud på et betydeligt større marked, fortæller Sven Kristensson. Dengang var Øresundsbroen lige åbnet, og med den blev der skabt helt nye muligheder for hurtigt og fleksibelt at komme ud i verden via Københavns Lufthavn, Nordeuropas største internationale lufthavn. Foto: Carl Ljungberg God logistisk placering Helsingborg har jo en virkelig god logistisk placering. Der er gode forbindelser for godstransport på veje, med tog og med færge og med forbindelsen via broen til Københavns Lufthavn faldt den sidste, men meget vigtige, brik på plads. Takket være Øresundsbroen kan vi være i Københavns Lufthavn på 45 minutter, og der fra kan vi i princippet nå hele verden. For ti år siden var Nederman en rimelig stor aktør på det svenske og europæiske marked. I dag er virksomheden verdensledende inden for sit område. Vores forretningside er at tilbyde produkter og systemer til luftrensning og at tage vare på de restprodukter, som opstår, på en smart og bæredygtig måde, siger Sven Kristensson. Strategiske investeringer Med et antal vigtige strategiske beslutninger og investeringer har Nederman de seneste år styrket sin position. I 2010 opkøbte man danske Dantherm Filtration og netop i disse dage bliver opkøbet af amerikanske Environmental Filtration Technologies, EFT, afsluttet. Dermed styrker vi både vores produktportefølje og vores tilstedeværelse på vigtige markeder som Nordamerika og Asien. At det lige præcis er i Øresundsregionen, at der er vokset så mange fremgangsrige virksomheder frem på cleantech-området, er ikke en tilfældighed, mener Sven Kristensson. Årsagen er nok, at der findes en lang tradition og en bemærkelsesværdig høj ingeniørkompetence inden for lige præcis det her område i regionen. Der er stærke vidensmiljøer omkring universiteterne og de andre videregående uddannelser vi har eksempelvis et virkelig godt samarbejde mellem Lunds Universitet, Campus Helsingborg og det betyder, at det er let at finde de rigtige kompetencer. Samtidig er det attraktivt at bosætte sig i Øresundsregionen, så det er let at få folk til at flytte hertil, hvis det behøves. % FAKTA OM NEDERMAN Nedermangruppen med hovedkontor i Helsingborg har ansatte. Virksomheden har datterselskaber i 30 lande Nederman er verdensledende inden for miljøteknik med fokus på luftfiltrering. Nederman omsætter for knap 2.5 milliarder DKK. Samarbejde om life science Der er mange aktører, samarbejdsprojekter og klyngeinitiativer inden for life science i Øresundsregionen. Her er nogle af de vigtigste: Medicon Valley Alliance netværk på tværs af grænserne med aktører inden for life science i Øresundsregionen. Medicon Valley samarbejdsprojekt inden for rammen af EU s Interreg IV. Medicinska Malmö samarbejdsinitiativ der skal styrke og udvikle life science-området i Malmø. Medicon Village mødested for forskning, innovation og forretningsudvikling på Astra Zenecas gamle arealer i Lund. Invest in Skåne del af Business Region Skåne som arbejder for at støtte investering og etablering i Skåne, blandt andet inden for life science. Copenhagen Capacity støtter investering og etablering inden for blandt andet life science i Københavnsområdet. Fakta om Medicon Valley Alliance Medicon Valley Alliance er et dansk-svensk netværk, hvor aktører fra life science-området på begge sider af Øresund medvirker. Medicon Valley Alliance driver, sammen med Invest in Skåne, Medicon Valley en life scienceklynge i verdensklasse, et projekt inden for rammen for EU s strukturfond Interreg IV. Formålet med Medicon Valley er at bidrage til at gøre Øresundsregionen mere attraktiv og konkurrencedygtig gennem bæredygtig vækst. 14

15 Hele dette indstik er en annonce fra Öresundskomiteen Vidste du at Vidste du at der lige nu indledes et antal forskellige samarbejdsprojekter mellem Kina og Skåne inden for life science? Det er virksomheder fra Medicon Village i Lund, som samarbejder med life science-aktører i Tianjin, en af Kinas største byer. Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland har indledt et samarbejde med delstaten Massachusetts i USA? Formålet med samarbejdet er at bidrage til finansiering af forskningsprojekter inden for life science og at sætte gang i en udveksling af forskere og studerende mellem to af verdens førende life science-regioner. Kraftcenter inden for inhalation Øresundsregionen er verdensledende i løsninger inden for inhalation af lægemidler. Da AstraZeneca lukkede ned i Lund frygtede mange, at den kompetence ville gå tabt. Det modsatte skete. I dag findes en række projekter og virksomheder i regionen, som udvikler nye inhalationsprodukter med globalt potentiale. TEKST: Sven-E Lindberg. Mange af nøglepersonerne fra AstraZeneca valgte at blive i Lund og Skåne, så derfor har vi fortsat en meget stærk kompetence på inhalationsområdet i Øresundsregionen, siger Orest Lastow, ansvarlig for forretningsområdet Inhalation and Medical Device på Zenit Design i Malmø samt formand for Medicon Valley Inhalation Consortium. Life scienceklynger i verdensklasse Skandinaviens største life scienceklynge ligger i Øresundsregionen. Vi har en lang tradition og en stærk position inden for life science, men for at vi fortsat skal kunne hævde os i den globale konkurrence, skal vi fokusere på en håndfuld indsatsområder og samarbejde endnu tættere over lande- og faggrænser, siger Stig Jørgensen, administrerende direktør for Medicon Valley Alliance. I dag findes der en hel række af virksomheder, der udvikler inhalationsløsninger til forskellige typer af lægemidler på begge sider af Øresund. Medicon Valley Inhalation Consortium er et initiativ, der skal knytte alle disse kompetencer sammen, så vi kan udvikle komplette og konkurrencedygtige tilbud. Valgte at blive Orest Lastow arbejdede i 15 år i AstraZeneca, blandt andet som projektleder på opgaven med at udvikle et helt nyt koncept for pulverinhalatorer til behandling af astma og KOL. Jeg stortrivedes med mit arbejde, men da det stod klart, at AstraZeneca skulle lukke i Lund, følte jeg, at det var tid til at komme videre. Nu er jeg i en mindre virksomhed, som arbejder med avanceret industridesign med life science som særligt ansvarsområde. For Orest Lastow betyder det, at han i dag kan arbejde bredere og i tæt samarbejde med forskellige aktører inden for inhalationsområdet i regionen. Det her er et område, jeg mestrer og brænder for. Og selvom det er en begrænset niche, ser jeg store muligheder i at udvikle nye produkter, ikke bare til behandling af astma og KOL, men også til vacciner, antibiotika og insulin. Mange fordele Fordelene ved at inhalere de aktive lægemiddelstoffer er mange. Lægemidlet virker hurtigt, patienten kan selv styre dosseringen, slipper for at sprøjte sig og undgår dermed risikoen for infektioner. Inhalerbare lægemidler er interessante i mange sammenhænge og for meget store patientgrupper, ikke kun i den vestlige del af verden, men også den tredje verden, siger Orest Lastow. Udviklingen går i retning af, at de store lægemiddelfirmaer vælger at samarbejde med mindre, Der tales ofte om life science som en af de vigtigste fremtidsbrancher. Men globaliseringen, den europæiske gældskrise og store strukturforandringer, både inden for lægemiddelbranchen og branchen for medicinsk udstyr, har rystet både små og store life science-aktører. Senest var det AstraZeneca, som valgte at nedlægge hele sin virksomhed i Lund samt sin forsknings- og udviklingsafdeling i Södertälje. Det var en tydelig påmindelse om, at det ikke er tilstrækkeligt at være i besiddelse af den absolut bedste teknologiske og kliniske viden den skal også kunne omsættes til kommercielt succesfulde produkter på et globalt marked. Vigtig at værne om Vi har i dag en række succesrige virksomheder og forskningsmiljøer omkring de store universiteter i Øresundsregionen, og det er en styrkeposition, som vi skal værne om, siger Stig Jørgensen, administrerende direktør for netværket Medicon Valley Alliance, som mange af aktørerne inden for life-science-området indgår i. men højt specialiserede aktører for at udvikle nye lægemidler og nye behandlingsformer. Eftersom Øresundsregionen er førende på inhalationsområdet, er det naturligt, at det er her, man retter blikket hen, og vi fører lige nu diskussioner med flere store aktører. Virksomheder i verdensklasse Øresundsregionen lokker, udover med den bedst tænkelige kompetence, også med attraktive forskermiljøer omkring universiteterne, adgang til lokaler og laboratorier med gode muligheder for ekspansion, for eksempel Medicon Village i Lund, samt på sigt muligheder for at drage nytte af ESS og MAX IV, forskningsanlæg som skal bygges i Lund. Der er unikke forudsætninger i Øresundsregionen med god støtte fra både virksomheder og offentlige aktører. Vores vision er at etablere Øresundsregionen som et globalt Center of Excellence of Inhalation, hvor vi i tæt samarbejde mellem forskellige aktører udvikler nye inhalationsprodukter, som både kan skabe jobs og vækst. % Men skal vi kunne konkurrere om kompetence og kapital med regioner som Boston, Cambridge og Shanghai, må vi indse, at vi ikke kan være verdensmestre i alt, men prøve at begrænse os til måske fire-fem indsatsområder, hvor vi har forudsætninger for at være på forkant med udviklingen, mener Stig Jørgensen. Stort potentiale Et område, hvor Øresundsregionen er langt fremme, er inden for præparater og teknologier til at pakke aktive lægemiddelstoffer, der giver størst mulig effekt med færrest mulige bivirkninger. Her er der et enormt stort potentiale og derfor har vi sammen i Øresundsregionen taget initiativ til at bygge et Drug Delivery Center, et fysisk mødested for åben, innovativ forskning og udvikling. Tanken er at mobilisere alle væsentlige aktører og skabe nødvendig synergi ved at arbejde mere på tværs af lande- og faggrænser. Det er ofte i spændingsfeltet mellem de forskellige discipliner, at de nye og rigtig store ideer opstår. % 15

16 »Science Vidste du at en ekstern og uafhængig ekspertgruppe har undersøgt ESS-projektets status? Ekspertpanelet kom sidste sommer med en positiv udtalelse, men anførte, at ansættelsen af medarbejdere med de rette kompetencer er en afgørende faktor for projektets succes. Skarp placering af ESS på begge sider af sundet ESS i Lund er ikke bare en forskningssatsning i verdensklasse det er også et eksempel på første klasses europæisk samarbejde. 17 lande samarbejder for at skabe verdens stærkeste neutronkilde til materialeforskning med Sverige og Danmark som værtsnationer. TEKST: Sven-E Lindberg. Illustration: ESS. Det handler om en unik satsning, som kan give Europa afgørende globale konkurrencefordele inden for en række vigtige områder, siger Lars Kolte, næstformand i ESS. Da planerne om at bygge materialeforskningsenheden i Lund for omkring 12 milliarder danske kroner, altså en investering i næsten samme størrelsesorden som Øresundsforbindelsen, blev præsenteret, var der mange, der løftede øjenbrynene. Det er en selvfølge, at man stiller spørgsmål til, om det er pengene værd, og at man spekulerer over, hvad man kan få ud af den investering, siger Lars Kolte, der de seneste seks år har arbejdet som dansk chefforhandler for ESS og i dag er næstformand i ESS. Men i dag har vi 17 lande, som er kommet frem til, at det her er et godt projekt med stort potentiale for at levere banebrydende forskningsresultater. Der er nu en fantastisk entusiasme for projektet, både i værtslandene Sverige og Danmark og ude i Europa og resten af verden. Jerker Bjurnemark, ansvarlig for samarbejdsspørgsmål i Region Skåne, har også kunnet se, hvordan interessen for ESS er vokset i takt med, at planerne har fået en fastere form. Vi har foretaget en grundig undersøgelse af, hvilke muligheder, der åbnes med ESS, og vi ser en række dynamiske effekter, både på kort og lang sigt. Allerede nu mærker vi, at flere virksomheder og andre aktører ikke alene begynder at rette blikkene imod Lund men mod hele regionen, og på sigt øjner vi et stort potentiale inden for andre vigtige brancher, som life science, cleantech og it. Tung it-satsning En af de store udfordringer i ESS-projektet er at udvikle de instrumenter og den software, som er nødvendig for at kunne betjene og behandle data fra enheden. I alt skal der designes og bygges 22 instrumenter, der skal forsynes med skræddersyet software. Vi taler om at skabe noget helt nyt, og derfor findes der ingen færdige løsninger, vi skal opbygge alt fra bunden, siger Lars Kolte. Lige nu er der gang i chefrekrutteringen til ESS Data Management and Software Center, som skal placeres i forbindelse med Københavns Universitet. Det er en vigtig del af ESS-projektet, hvor vi får brug for de absolut bedste kompetencer, som eksisterer på it-området. Det betyder, at vi både bruger og styrker den førsteklasses it-klynge, som findes i København og i Øresundsregionen. Går ind i en ny fase I løbet af 2012 er antallet af ansatte i ESS-projektet vokset til 160 personer plus konsulenter. Hovedkontoret ligger nu i Medicon Village i Lund, altså i AstraZenecas gamle lokaler. I 2013 går vi ind i konstruktionsfasen og begynder for alvor med det tekniske design, og i 2014 regner vi med at tage det første spadestik, siger Marianne Ekdahl, kommunikationschef i ESS i Lund. % Två länder, et miljø (0)

17 Hele dette indstik er en annonce fra Öresundskomiteen personer forventes at komme til at arbejde på ESS Data Management and Software Center i København. Centret kommer til at ligge i forbindelse med Københavns Universitet. Lige nu er rekrutteringen af en chef til centret i gang. Smarte byer øger konkurrenceevnen TEKST: Sven-E Lindberg. Der er stærke kompetencer inden for bæredygtig byplanlægning og en clean-tech-klynge i verdensklasse i regionen, men udbuddet af erfaringer og kompetencer mellem forskellige sektorer og på tværs af landegrænserne er stadig begrænset, siger Peter Björn Larsen, projektleder for Øresund Smart City Hub. Tanken med Smart City Hub er at skabe en platform til at samle regionens kompetencer inden for cleantech og bæredygtighedsspørgsmål. Øresundsregionen er ofte med i toppen, når verdens grønneste og mest bæredygtige byer og regioner kåres. På begge sider af Øresund er der også stærke klynger på cleantech-området med flere verdensledende virksomheder, for eksempel inden for luft- og vandrensning, vind- og bioenergi. Smarte løsninger Smart City-tanken bygger på at identificere vigtige behov og udfordringer på miljø- og klimaområdet og siden, med hjælp af it og ny teknik, at skabe smarte løsninger. Disse innovative løsninger kan siden udvikles til globalt salgbare produkter og services på det internationale marked. Hvordan bliver godt endnu bedre? Med Øresund Smart City Hub skaber offentlige aktører og virksomheder i Øresundsregionen en fælles platform, der skal gøre en af verdens førende cleantech-klynger endnu stærkere. Projektet, som kører frem til 2014, er lige nu i en opstartsfase, hvor der gøres status over de behov, der er på miljø- og klimaområdet i regionen. Vi kommer måske ikke til at se de færdige produkter inden for to år, men i 2014 har vi lagt grunden til en smart og succesrig måde at arbejde med innovation på cleantech-området i Øresundsregionen. % Stærke cleantechklynger Der findes flere stærke cleantechklynger i Øresundsregionen: Copenhagen Cleantech Cluster Sustainable Business Hub Malmö Cleantech City 17

18 »Kultur Vidste du at tre ud af ti sydsvenskere ser dansk tv en til to gange om ugen? Tilsvarende tal for, hvor mange danskere, som ser svensk tv er, ifølge en ny undersøgelse fra Öresundskomiteen, en ud af ti. Vidste du at...valutakursen mellem den svenske og den danske krone langsomt, men sikkert, er blevet jævnet ud den sidste tid? Man måtte højest betale 156 SEK for 100 DKK og nu ligger kursen på omkring 110 SEK for 100 DKK. Bygger nye Kulturbroer Der bygges ikke alene broer af beton i Øresundregionen. Der satses også stort på at binde regionen sammen med kulturelle bånd. I projektet Musikalsk Oplevelsesdesign samarbejder tunge institutioner inden for kultur og uddannelse for at skabe nye grænseoverskridende oplevelser. Med 3,8 millioner indbyggere har Øresundsregionen unikke forudsætninger for et rigt og levende kulturliv særligt nu, hvor det er let og hurtigt at tage over Øresund med tog, bil eller færge. Der er stadig mange, der ikke har indset, hvilket enormt kulturudbud vi har adgang til i nærområdet i Øresundsregionen, siger Dragan Buvac, administrerende direktør for Malmø Symfoniorkester. Vi har eksempelvis tre symfoniorkestre af høj kvalitet inden for bare 30 minutters afstand. Det kan kun Tokyo konkurrere med. Væves sammen Hvis vi kan knytte kulturen og institutionerne i Øresundsregionen tættere sammen, vil det ikke alene åbne et stort potentiale for, at flere vil benytte tilbuddene, men også for at skabe nye og spændende oplevelser og i forlængelse af dem også nye arbejdspladser, mener Dragan Buvac. Musikalsk Oplevelsesdesign drives af Öresundskomiteen i samarbejde med flere kulturinstitutioner og universiteter under rammen for EU s Interreg. IV A-program. Ved hjælp af digital teknik og i mødet mellem kunstnere og forskere kan helt nye og spændende ting opstå. Klar til grænseløs slagerfest Fra den 14. til 18. maj 2013 retter hele Europa blikket mod Malmø. 300 millioner tv-seere forventes at se det Europæiske Melodi Grand Prix. Samtidig planlægges en farverig folkefest i schlagerens tegn på begge sider af Øresund. TEKST: Sven-E Lindberg Da Loreen gjorde sejrstegn under det Europæiske Melodi Grand Prix i Baku, hovedstaden i Aserbajdsjan, var der mange, som jublede og en del som satte champagneflasken for munden. At arrangere det Europæiske Melodi Grand Prix, Europas største underholdningsprogram i tv, er naturligvis en drøm, men samtidigt en af tv-verdenens største udfordringer. Med godt 40 deltagende lande kræves der et usædvanligt velsmurt maskineri for at få teknikken og logistikken til at fungere helt frem til den store finale både inde i arenaen og udenfor. Det Europæiske Melodi Grand Prix er en udfordring, javist, men giver også en fantastisk mulighed for at vise det unikke ved Malmø og Øresundsregionen frem, og den chance tager vi gerne, lover Karin Karlsson, projektleder for arrangementet omkring grand prix et i Malmø Europæisk folkefest Vi kommer ikke til at afholde tidens dyreste og mest overdådige arrangement, men forhåbentlig det bedste og det sjoveste. Ambitionen er at indramme det, som sker i Malmø Arena med en perlerække af arrangementer i Malmø med forgreninger til både København og resten af Skåne. Vi vil skabe en folkefest for hele Europa og til det er Øresundsregionen det helt rigtige sted! Alt var på plads For Malmø by og Region Skåne var det også let at takke ja til det Europæiske Melodi Grand Prix. Så sent som i foråret lagde parterne i Öresundskomiteen en fælles eventstrategi for Øresundsregionen. Kernen i strategien er, at kommunerne og regionerne skal koordinere deres kompetencer, blandt andet via det nyetablerede Öresund Event Center, for at kunne konkurrere om de rigtig store arrangementer. Da Loreen vandt i Baku kunne Malmø derfor hurtigt lægge et gennemtænkt og attraktivt forslag frem. Timingen kunne ikke have været bedre. Alle brikker faldt på plads, da den her mulighed dukkede op. Det Europæiske Melodi Grand Prix er et arrangement af lige præcis den type, hvor vi kan drage nytte af den samlede kompetence og de ressourcer, som findes på begge sider af Øresund, selvom det egentlig Koncerthus i verdensklasse I 2015 flytter Malmö Symphony Orchester (MSO) ind i Malmö Live, et helt nyt koncerthus og kongrescenter. Byggeriet, som er tegnet af de danske stjernearkitekter Schmidt Hammer Lassen, bliver et internationalt vartegn for kultur og oplevelse. Malmö Live giver et løft til hele regionen, hvor vi både kan lade forskellige kulturelle udtryksformer mødes, og hvor vi kan nå ud til et betydeligt bredere publikum med et koncept i verdensklasse, siger Dragan Buvac. % 18

19 5-6% af besøgene på Malmö Opera kommer fra Danmark? På teatret arbejder man aktivt for at øge den andel. Interessen for den aktuelle opsætning af musicalen Evita var rekordstor med fremragende anmeldelser i danske aviser. Vidste du at 780 millioner DKK så meget bidrager de danske hytter i Sverige med til den svenske økonomi. Det viser en undersøgelse fra konsulentvirksomheden Resurs för resor och turism i Norden. Hele dette indstik er en annonce fra Öresundskomiteen Loreens sejr ved det Europæiske Melodi Grand Prix er starten på en rigtig folkefest på Malmö Arena i maj Til den tid vil alle Europas projektører rettes mod Øresundsregionen. Foto SVT/EBU. Europæisk Melodi Grand Prix 18. maj 2013 er et svensk arrangement, siger Ulrich Amundssen, projektleder i Öresund Event Center. Öresund Event Center er et nystartet kompetencecenter, som skal hjælpe kommunerne og regionerne omkring Øresund i arbejdet med at udvikle og tiltrække events, men der er endnu ikke nogle konkrete samarbejdsaktiviteter klar i forbindelse med det Europæiske Melodi Grand Prix. Når det gælder det Europæiske Melodi Grand Prix har Øresundsregionen alle forudsætninger for at skabe et vellykket arrangement, mener Ulrich Ammundsen. Malmø har en fantastisk arena, et spændende oplæg til festivalen og ligger tæt på Københavns Lufthavn med godt ti minutters afstand til arenaen. Derudover er der en stor hotel- og restaurantkapacitet og et rigt udbud af kultur og underholdning. Det er en attraktiv blanding for store arrangementer. Lige nu arbejdes der på at identificere interessante events, men hvad det konkret bliver, har vi til gode at få at vide. Ønskelisten er endnu ikke skrevet. Fra Öresundskomiteen har man dog placeret overliggeren højt ved at sætte Expo 2022 som det langsigtede mål. Det er et ambitiøst mål og ikke noget, der er besluttet. Men vi har jo med COP15 samt VM i håndbold og VM i landevejscykling vist, at vi kan håndtere den her type af megaevents. % Bille August hjemme igen Stjerneinstruktøren Bille August er tilbage i Danmark både som filmskaber og privatperson. Biografaktuelle Balladen om Marie Krøyer er hans første dansksprogede film i 25 år. Samtidig er Bille August flyttet tillbage til København efter mange år i London. Det føles fantastisk at være hjemme igen, at kunne arbejde på sit eget sprog og bo i et miljø som føles trygt, og der er kort vej til alt, siger Bille August. Med Balladen om Marie Krøyer laver han sin første film på dansk siden Pelle Erobreren fra Og det er en historie, han længe har haft lyst til at fortælle. Jeg er fascineret af, hvordan der blev skabt en kunstnerkoloni, lige præcis i Skagen, ved forrige århundredeskifte og af, hvordan kunstnernes liv blev flettet sammen. For parret Søren og Marie Krøyer, den tids danske kendisser, fik det dramatiske konsekvenser. I Skagen mødte Marie den svenske komponist Hugo Alfvén og valgte at opgive både mand og barn for at leve med ham. Valgte kærligheden Det er en gribende kærlighedshistorie om en både stærk og sårbar kvinde, som vælger kærligheden og må betale en næsten ufattelig høj pris for sit valg. Bille August har, lige siden han som 18-årig kom til Stockholm for at uddanne sig til filmfotograf, haft stærke bånd til Sverige, og han arbejder både ofte og gerne med svenske skuespillere. Sverige er som et andet hjemland for mig, og jeg blev stærkt præget af 60 erens progressive kulturudvikling i Sverige. Lige siden dengang har det været naturligt at bevæge sig mellem det danske og det svenske. Fantastisk mangfoldighed Det er særlig sjovt at se alle disse nye, dygtige skuespillere, instruktører og filmarbejdere, som er kommet frem. Der er en fantastisk mangfoldighed i Skandinavien, som vi kan være stolte af. Vi repræsenterer jo trods alt meget små sprogområder. Lige nu er Bille August ved at lægge sidste hånd på Nattog til Lissabon, en filosofisk thriller med svenske Lena Olin i en af rollerne. TEKST: Sven-E Lindberg. 19

20 »Til sidst Vidste du at Øresundspendlerne alene i løbet af 2012 bidrager med at løfte den danske økonomi med 5 milliarder DKK om året? Samtidig giver svenskernes mulighed for at arbejde i Danmark en besparelse på cirka 1.2 milliarder DKK per år i færre udbetalte arbejdsløshedsdagpenge. Enormt potentiale hvis vi slipper af med grænsehindringer Vores analyser viser, at Øresundsbroen allerede har tjent sig hjem mere end to gange. Hvis vi fortsætter med at fjerne grænsehindringer mellem Danmark og Sverige, kan vi øge væksten i Øresundsregionen kraftigt over de kommende ti år. TEKST: Sven-E Lindberg. Finn Lauritzen, direktør i Öresundskomiteen, vover gerne pelsen ved at hævde, at det er relativt let at slippe af med mange af de barrierer, som gør det unødvendigt svært og kompliceret for kompetencer og kapital at bevæge sig på tværs af Øresund. Det handler mest om politisk vilje og om at nå til enighed om en række oftest meget konkrete spørgsmål, siger Finn Lauritzen, som har lang erfaring fra nøglepositioner i blandt andet Erhvervs- og Byggestyrelsen, Konkurrencestyrelsen og OECD s Komité for industri, innovation og entreprenørskab. En relativt lille indsats kan dermed give en stor udveksling. Begrænser mulighederne Som direktør for Öresundskomiteen har Finn Lauritzen, siden han tiltrådte i begyndelsen af 2012, kørt hårdt på spørgsmålet om grænsehindringer. Vi har Nordens største funktionelle arbejdsmarkedsregion med 3,8 millioner indbyggere på begge sider af Øresund, men utidssvarende regler betyder, at vi ikke kan udnytte hele det potentiale, der er for vækst og udvikling i regionen. Det er alvorligt, fordi Øresundsregionen står for godt en fjerdedel af Danmarks og Sveriges samlede BNP. Derfor skal spørgsmålene om grænsehindringer prioriteres højere på nationalt niveau. Genererer milliarder Copenhagen Economics har, for Öresundskomiteen og ÖresundDirekt, foretaget beregninger der viser, at samfundet alene ved at afskaffe 3 ud af 33 identificerede grænsehindringer kan spare en milliard kroner hvert år. Det handler om så enkle ting som for eksempel at sørge for, at samme certificering af elektrikere og VVS-installatører gælder på begge sider af Øresund. I dag er der himmelråbende mangel på håndværkere på den ene side af sundet, og på den anden side er der en masse håndværkere uden job. Det hæmmer væksten i hele regionen og fører til samfundsøkonomiske tab på godt 280 millioner danske kroner hvert år. På samme måde kunne man ved at åbne døren til det danske arbejdsmarked for medborgere udenfor EU, som bor i Sverige, spare endnu en halv milliard danske kroner. Og ved at gøre det skattemæssigt muligt at have deltidsarbejde 33 hindringer: Der er i alt identificeret 33 grænsehindringer, altså forskelligheder i love, regler og anvendelser, som har en hæmmende effekt på vækst og udvikling I Øresundsregionen. Der er stadig mange hindringer at rive ned, mens andre faktisk allerede er blevet fjernet. Her er nogle eksempler: Mere ensartede regler for beregning af forældreorlov Mulighed for rejsegodtgørelse under jobsøgning i Danmark Mulighed for at arbejde i to lande for forskellige arbejdsgivere Svensk sygehjælperuddannelse kommer til at svare til dansk social-og sundhedsuddannelse Rabat på rejser ved lærlingeuddannelse i Danmark Beskatning ved udbetaling af dansk kapitalpension Afgifter for at føre penge over Øresund. for forskellige arbejdsgivere på hver side af Øresund, kan der genereres yderligere omkring 200 millioner kroner. Går foran i Europa For nylig mødtes de danske og svenske "ministre for nordisk samarbejde", Manu Sareen og Ewa Björling, for at diskutere grænsehindringer og et bredere samarbejde og der bliver arrangeret en konference om samme tema. Finn Lauritzen håber, at politikere og beslutningstagere vil få den entusiasme og det fremtidshåb tilbage, som har kendetegnet Øresundsregionen det seneste årti. Spørgsmål om grænsehindringer kan forekomme små i forhold til hele den europæiske krise, men en vigtig del af løsningen på krisen er faktisk at udvide samarbejdet over landegrænserne. Her kan Øresundsregionen, som allerede i dag er et forbillede, når det gælder samarbejde på tværs af grænserne, vise vejen. Ved at bygge endnu stærkere broer og bånd over Øresund bidrager vi til at skabe innovation og vækst, som gavner ikke alene regionen, men faktisk hele Europa. % Vækst svarer til to nye forbindelser over sundet 57 milliarder danske kroner har Øresundsbroen ført med sig i værditilvækst for svensk og dansk økonomi siden indvielsen i år Det viser en sammenfatning af de 12 første år med broen fra Öresundskomiteen. Beløbet svarer til prisen for to nye forbindelser over Øresund. Øresundspendlingen har bidraget med en værditilvækst på i alt 43 milliarder, mens reducerede rejseomkostninger har givet en besparelse på 13 milliarder. Pendlingen over Øresund bidrager også til at udjævne konjunkturforskelle mellem landene. Da den danske økonomi var mest overophedet for nogle år siden, blev efterspørgslen på arbejdskraft løst med pendlere fra Sverige. Det gav samtidig en besparelse i Sverige, fordi færre svenskere behøvede at gå arbejdsløse. Hvad er øresundsregionen? Øresundsregionen er grænseregionen mellem Danmark og Sverige med Sjælland, Lolland- Falster, Møn og Bornholm på den danske side og Skåne på den svenske side. Regionen bindes sammen af Øresundsforbindelsen, som blev indviet i år 2000 og med færgefart mellem Helsingør og Helsingborg. 20