og skattejagt Af Bjarne Fredberg Knudsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "og skattejagt Af Bjarne Fredberg Knudsen"

Transkript

1 1 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Af Bjarne Fredberg Knudsen Indledning: Fra min spæde barndom har jeg holdt så meget af egnen omkring og på Odense fjord. Her har jeg tilbragt alle mine ferier og haft feriejobs indtil jeg begyndte medicinstudium på universitetet i København. Først var min hele verden på min morfar s gård i Gerskov (Anders Christiansen) hvor halvdelen af den tilhørende jord var det inddæmmede mellem Gersø og Gerskov. Jeg tilbragte til stor frygt for min mormor en betydelig del af tiden på fjorden i en af flere pramme jeg havde gennem tiderne og hvor jeg bedrev alle hånde fiskeri - med det at blusse ål som det mest fantastiske! Fuldstændigt havblik - enhver krusning forstyrrede sigtet, og det skarpe skær fra blusselampen gav dette begrænsede, stærkt oplyste, fangstfelt hvor ålesaksen blev hugget ned hver gang ålene blev lokket af lysskæret. Sådan en aften så det ud til at blive blussevejr. Dørholm og Klintebjerg ude til venstre. Klingeskov og videre mod Gerskov. Billedet er taget over Gersø ca Foto i privateje. Man stagede med den langskaftede ålesaks med lange seje træk, og holdt saksen under vandskorpen for kom den først oven vande gav det skvulp og forstyrrede sigtet ned til bunden. Der var efterhånden ikke mange områder tilbage med ålegræs, og uden disse steder var det som at lede efter en nål i en høstak! Eller måske mere betegnende en ål i søsalat. Bådebyggeren i Gerskov og en landmand Svend Larsen var suverænt de bedste og kom sjældent hjem med færre end 60-70ål hvor vi andre knægte Troels og jeg - måtte nøjes med væsentligt færre.

2 2 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Om dagen gravede vi ved lavvande sandorme i bugten indenfor Dørholm eller gik med gliv og skubbe ved højvande specielt for at få fat i rejer og ålekvabber. Et stigende problem i de år var dog de store forekomster af alger eller søsalat som vi kaldte det så tykt at det så ud som om man kunne gå tørskoet på det og med et mylder af vandlopper alle vegne. Udsigten fra dæmningen ved Gerskov med Knud Børge Christiansen s gård på Gersø til venstre Munkebobakke og Lindøværftet lige for, før de høje kraner 1964, Foto i privateje. Vi byggede hvert år ved dæmningen mellem Gerskov og Gersø hytter opført af tomme Chilesalpeter sække (årets import fra Atacama ørkenen i Chile af natriumnitrat, som var absolut nødvendig for at få noget til at give et rimeligt udbytte på de magre strandarealer), og vi lavede bådebroer ud til hvor der var så meget vand at båden altid kunne flyde, ellers var det så besværligt at komme om natten med tændt blusselampe og så skulle slæbe båden ud hvor den kunne flyde. Herfra kunne vi let glide afsted til Dørholm, Vigelsø, rundt om Gersø og nordpå til Lammesø, bogø udfor firetalsdæmningen og holmene udfor Hofmansgave helt op til Enebærodde eller Hals. Senere sejlede vi i Gerskovpram med motor østover til Lindø, Seden stranden og helt ud til Gabet for at fange havørred især i forårs månederne (påsken) hvor man virkelig skulle tage sig iagt for den rivende strøm ind og ud af fjorden. Gerskov prammen var dog speciel, den havde et særligt bredt agterspejl, som stabiliserede båden når motoren ved fremdriften tvang forenden op over vandet. Førhen havde man stort udbytte af at pilke torsk ved Gabet; men det

3 3 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten lykkedes aldrig for os? Fra Gersø sejlede vi til Sandøen nord for den østlige ende af Vigelsø tangen, eller ud til Roholm hvor vi også havde salpeter sække hytte. Her er jeg på den flotteste Gerskov pram - det er mig ude agter med armen i gips; men søulken med det fine navn Myxocephalus quadricornis der var blevet tætnet med stoppeværk og smeltet remvoks var også hovedskib i vor flåde. Salpeter-hytten i baggrunden, Foto i privateje. Hvert sted havde sine karakteristiske dufte og lugte. Salpeterduften- disse kvælstofilte forbindelser- var helt dominerende i vore hytter; men ved Gersø dæmningen var det en blanding af engblomster og strandkantens henrådnende tang der var overvejende, som belv erstattet af en befriende saltvands friskhed ved højvande. På Gersø var det tjærelugten fra husenes træværk, tage og fiskenet der dominerede. Tit og ofte var der også iblandet duften af frisk træ fra nye søsatte Gerskovpramme efter stabelafløbning for Gerskovskibsværft, hvor arbejdsstyrken bestod af én mand bådebyggeren Anders Chr. Christensen, hans kone Marie og et værkstedsrum på godt og vel 40-50m 2. Der var altid en ny pram under konstruktion. Her kunne man nyde tilblivelsen af bundstokke, spanter, borgange, essing og udformningen af det specielle agterspejl og agterstævn. Senere tofteremme, åre toller, tofte, spir og skruer i stævne og spanter og så en omgang tjæring eller rød blymaling og alt træværk fik et par gange med linolie, først fortyndet med petroleum. Altid gang i skruetvingerne når der skulle sættes lønningsplanker på skibet for at sikre at lønningen altid fik det rette svej. Altid denne pragtfulde duft af nyhøvlet træ, lim og linolie (Bådebyggeren var oplært af hjulmand Hans Peter Christensen og fortsatte hans virksomhed fra huset i Gerskov; men virksomheden døde desværre med

4 4 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten bådebyggeren da de to døtre Gudrun og Ruth ikke havde muligheder for at føre det videre). Bådebyggeren var oplært af hjulmand Hans Peter Christensen. Foto i privateje. Bådebygger Anders Chr Christensen med en ny Gerskov skydepram ca Foto Lokalhistorisk forening Vores alternative havnebase og tilholdssted var hos nogle ungkarle på Gersø Nolle, Nussi og Fis-Anders. Sidstnævnte havde et træskur, men han ønskede sig et grundstøbt helårshus, hvilket han opførte ved at bygge udenom træskuret, så det blev til to huse i et med kælder, så det var temmeligt rodet mens byggeriet stod på! Her holdt vi til når vi landede vor fangst og når vi gjorde klar til sejlads og her lærte ungkarlene os knægte på 12-14år at drikke kaffepunds den dér med at 10-øren på bunden af kaffekoppen skulle lige netop kunne skimtes når snapsen havde fortyndet kaffen siden har jeg hverken brudt mig om kaffe eller snaps!»aalemoder sagde til Døttrene, gaae ikke forlangt for saa kommer den fæle Aalestanger og tager jer men de gik alligevel og af otte Døttre kom kun de fire hjem til Aalemoder og de jamrede, vi vår gaaet bare lidt fra Døren I saa kom den fæle Aalestanger og stak vore fire Sødskende, de komme nok igjen sagde Aalemoder, nej sagde Døttrene, for

5 5 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten han flaaede dem! -de komme nok igjen sagde Aalemoder, nei han skar dem i Stykker stegte dem og aad dem. De komme nok igjen sagde Aalemoder. Nei for han drak et stort Glas brændeviin oven paa! -»Drak han Brændeviin til!«sagde Aalemoder! o gu! o ju! da komme de aldrig meer igjen! for Brændeviin gjør det af med een! og derfor skal man drikke Brændeviins Snaps til Aalen! sagde Manden.«(H.C.Andersen, 1859). Nussi og Fis-Anders blev imidlertid uvenner mens vi holdt til derude på Gersø, så Nussi købte og byggede frysehuset ved brugsen i Gerskov om til beboelse det var så smalt at der ikke blev plads til mellemgange ( Nussi var lillebror til lille Jørgen -Jørgen Jørgensen, som var gårdejer i Gerskov, og han hed egentlig Magnus Jørgensen og var ligesom Fis- Anders alt-mulig-mand fra murearbejdsmand til, roehakker, fodermester, landbrugs-medhjælper etc. Magnus var i lang tid fast karl hos min morfar). Den østlige tange af Vigelsø med sejlrenden umiddelbart Vigelsø kysten. I horisonten den vestlige del af Fjorden med Seden stranden, Dræby fedet og Tornø, som man øjner er omgivet af vand. Billedet er taget over Gerskov i Foto i privateje. I Fjordens sejlrende passerede mange skibe, nogle helt regelmæssigt som motorskibene som forbandt København med Samsø og Odense. Mange ruter via Samsø til de øvrige landsdele har set dagens lys gennem tiderne. Først drejede det sig om gamle dages smakkefart, og siden det der blev til dampskibsruten der anløb Samsø DFDS' København-Odense rute. Men også selskaber fra Odense har været på banen. København-Samsø-Odense og Odense-Samsø. Fra var det skibet M/S Fredericia der besejlede ruten, og den har jeg flere gange været passager på. Sådan en sommermorgen ved 4-5-tiden om morgenen at nå til Samsø og så ind gennem Fjorden på agterdækket med solen

6 6 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten bagende mens vi betragtede den gryende dag og passerede stenrevlinger, småøer og tanger hvor der alle steder ragede trebenede sømærker med trekantede afmærkninger op. Og så fra rælingen at stirre efter det første glimt af morfars gård i Gerskov. Jeg kom helt i trance når jeg fastholdt blikket på gården og vidste at de var i fuld sving i stalden uden at jeg kunne se det mindste liv - det var betagende!! På cykel var jeg ude i Gerskov til morgenmad kl 9 hvilket var deres mellemmads tid. M/S Fredericia. Foto DFDS Langt mere sjældent passerede kongeskibet Dannebrog så stod folk fra Gerskov opstillet i pænt tøj og kiggede ud over Fjorden og stod dér med hver deres tanke om hvem der sejlede forbi! I inderfjorden ved Seden Strand er middeldybden kun 0,8 meter, men middeldybden i hele fjorden er dog 2,25 meter, så mange steder langs sejlrender ser man havbunden helt tydelig. Sejlrenden i Odense Fjord er skabt af en strøm af smeltevand fra død-is på det centrale Fyn. Siden er der sket landhævninger, og i nyere tid er der inddæmmet store arealer. På grund af vanddybden eller mangel på samme- har besejlingen af Odense Fjord altid været vanskelig. Sejlrenden har i en periode været sandet til, og man har været nødt til at omlade fragt fra skibe til pramme ved for eksempel Lindø, Stige, Klintebjerg og Skibhusene. Først med etableringen af Odense Kanal i 1803 fandt man den endelige løsning på besejlingsproblemet. Gabet Gabet er den lille passage der er fra Fjorden ud til Kattegat. Da ca 1/3 af Fyn afvandes via Odense å og dermed Odense Fjord er der stor strøm i Fjorden.

7 7 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Dertil kommer at tidevandet skal passere hver 6. time Fjorden er ca 60km 2, og tidevandet stiger ca ½ meter, hvilket betyder at der skal passere betydelige vandmasser -30 millioner m 3 vand- 4 gange i døgnet. Ved hård nordlig eller sydøstlig vind er søen i Gabet temmelig voldsom når vind og strøm går mod hinanden. Der er et strømhjul på 16 meters dybde, svarende til det halve af Rundetårns højde! midt i Gabet hvor de enorme vandmængder ind og ud af Fjorden passerer med en voldsom kraft især ved kombinationen af ebbe, kraftig regn og en nordlig storm så bliver de øverste vandmasser et frådende inferno, og de nederste vandmasser, som strømmer indad i Fjorden vil også være voldsomme selvom dette ikke kan ses. Ved stormflodsdannelser især ved nordlige vindretninger har der været fare for og i visse tilfælde dæmningsbrud. Tilsvarende vil en sydøstlig storm i kombination med opbyggende flod have samme, men modsatrettede effekt hvor den største drivende kraft af vandmasserne er i det øverste lag. Det er ikke underligt, at ved drukneulykker ved Gabet finder man ofte de omkomne langt fra ulykkesstedet. Udgangspunktet for livet i Fjordens vand og det nære Kattegat er planternes produktion af organisk stof. Denne produktion er også afhængig af de fysiske forhold i vandsøjlen. Pga forskelle i vandets massefylde opstår der ofte en skilleflade i vandsøjlen. Dette såkaldte springlag (saltspringlag, haloklin) adskiller vandsøjlen i et øvre og et nedre lag som strømmer hver sin retning, og hvor det lettere og mindre saltholdige vand ligger øverst. Lagdelingen af vandet har afgørende betydning for produktionsforholdene. Springlaget hæmmer opblandingen af de to vandmasser og begrænser dermed effektivt udvekslingen af næringsstoffer mellem vandlagene. Derfor er der tit stor forskel i indhold på indholdet af ilt og næringsstoffer i de to vandlag. Lagdelingen påvirker ikke i samme grad nedfaldet af partikler (organisk stof) fra de øvre vandlag til bunden. Springlaget er placeret i vandsøjlen netop der, hvor ændringen i vandets massefylde er størst med dybden. Springlaget er naturligvis tykkest ved Gabet. Gennem sommeren hæver solens indstråling vandets temperatur i overfladelaget. Herved falder vandets massefylde yderligere, og temperaturforskellen mellem overfladelaget og bundlaget forstærker således lagdelingen. Et springlag der er betinget af temperaturforskel, kaldes et temperaturspringlag (termoklin). Med den store ferskvandsafvanding med lavt

8 8 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten saltindhold og mødet med havvandet fra Kattegat, samt især om sommeren stor forskel i temperatur, er der et betydeligt springlag ved Gabet, som gør det overordentlig farligt at bade, og kæntringsulykker har ofte fået fatale følger. Kombineret med kraftig blæst fra nord eller sydøst gør det overordentlig farligt at sejle rundt ved Gabet i mindre både, f.eks. de fladbundede pramme man anvender inde i Fjordens lavvandede områder. I kort version var dette grundlag for noget af fysikeren professor Martin Knudsen s forskning med hans opvækst tæt på Gabet er det vel sandsynligt at det er her han er blevet inspireret? Martin Knudsen anses for en af den fysiske oceanografis grundlæggere. Ud over de hydrografiske tabeller blev han bl.a. kendt for at have forfinet konstruktionen af præcisionstermometeret, der tillod aflæsning af temperaturer med 0,01 C nøjagtighed på store havdybder. Han udviklede også apparatur til nøjagtig bestemmelse af havvandets indhold af ilt, kvælstof og kuldioxid. Professor Martin Knudsen ca Foto Kbh. Universitet Derudover spillede han en central rolle i Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES), som blev etableret i 1902 og har hovedsæde i København. Han var med til at vise, at man ud fra saltholdigheden kunne fastlægge grænserne for de store havstrømme. Senere blev sammenhængen mellem temperatur og saltindhold påvist og benyttet til undersøgelser af Nordatlantens vandmasser; desuden beskæftigede Martin Knudsen sig indgående med de danske farvandes hydrografi, specielt strømforholdene.

9 9 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten På fjordsiden af Gabet fiskes der fra omkring anløbspladsen, og rundt om spidsen, dybden stiger hurtigt, og navnlig hen mod fyret, er der voldsomt dybt, den rivende strøm ind og ud af fjorden, gør også sit til at fiskeriet er virkelig spændende og helt forskelligt ovenfor og nedenunder springlaget. Udfor fyret, findes et af de bedre bundsnøresteder, der kastes let ud på m vand, og skrubberne er ofte fine her, torsk stod i stimer og var meget talrige, hvor man kunne fange så mange, at de fyldte hele prammen. Odense Fjord var oprindelig en stor, åben havbugt, men havets kræfter har været i sving og har ved store aflejringer dannet Enebærodde - en række parallelle strandvolde, der med et næsten rent snit adskiller hav og fjord. Odden, der er ejet af Hofmansgave, er på 250 hektar. I 1700-tallet var den et stort lyng- og overdrevs-område, men derefter begyndte tilplantningen, og ved foden af Enebærodde finder man Charlottenlund, der er en karakteristisk løvskov fra først i 1800-tallet. Den seks kilometer lange halvø er ubeboet, men midt på øen ligger Martinegården, der er bygget i 1820'erne og brugt først til kvægdrift og siden til fåreavl. Her blev min oldemor s og oldefar s fætter den berømte fysiker professor Martin Knudsen født i 1871, og her oplevede den lille familie stormfloden 13.nov da der kun var ca 5 meter (7 alen) mellem Kategat og Fjorden på det smalle Dræ og sprøjtet skyllede ned ad vinduerne. Spurve, ænder og andre fugle blæste ned. Der er stor forskel på kysten, for mens det er bølger og åbent hav, der påvirker nordøstsiden af odden, så er der lav og mudret strand på indersiden specielt på det inderste stræk langs Drejet; men flere drukne ulykker understreger også at de undersøiske strømforhold er meget lumske! Således omkom to erfarne ældre fiskere, som var brødre, så sent som 9.juni Der er omkring 30 øer i Odense Fjord samt nogle småholme i Egensedybet Leammer, Kyholm og Vigsnæs. Mange af småøerne er kunstige f.eks. pløreholm ( plurholm ), Sandøen, Roholm og Flintholm; mens Dørholm og Tornø er de få, tilbageblevne oprindelige øer som fjorden havde et utal af inden de mange inddæmninger. Det ville have været en uhyre enkel sag at foretage en inddæmning fra Gersø til Dørholm og videre med en dæmning på ebbevejen over til kysten ved Klingeskov og hele Seden stranden med en dæmning fra Vigelsø til dels Stige ø og dels til Fedsodde men heldigvis er dette aldrig blevet

10 10 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten realiseret! Det er ikke mange år siden, at Odense Havn etablerede to mindre sømærkeøer ud for Lindøværftet hvor sejlrenden drejer 90 og på række med Flintholm og Roholm. De to største øer i fjorden er Vigelsø på 132 hektar og Tornø på 22 hektar. Fiskeri i Odense Fjord På Nordøstfyn har der altid været fisket meget og der er halet fisk i land fra Odense og Kerteminde Fjord, og masser af familier har i generationer hentet deres udkomme på fjordene, men det samme har ikke været tilfældet i det indre af Fjorden. I 1840 beskrives Fjorden som "fattig paa fiskere" i 1840: "- men for en stor del kun som bierhverv til Jordbruget. Kroge, Lystre (ålejern) og smaa Aaleruser var Hovedredskaberne-. - min fætters onkel Verner Højland opfandt en åleruse hvor han brugte gamle bildæk; men han havde nu stort besvær med at få ålene ud! Både tidligere og senere har hele fiskerivirkskomheden kun haft beskedent Omfang i Fjorden. Dog beskriver de historiske kilder at der mange steder har været let adgang til at fiske til husbehov, men at de store afstande til afsætningsstederne har hæmmet udviklingen af erhvervsfiskeri. Hen mod slutningen af 1800-tallet kommer der dog mere fart i udviklingen. Fangstredskaberne udvikler sig, de første motorbåde kommer i drift, og fiskerne organiserer sig i stort tal. Odense Fjords Fiskeriforening, stiftet i 1901, havde således medlemmer fra Munkebo, Dræby, Boels Bro, Bregnør, Lindø og Vigerø. Midskov Fiskeriforening blev stiftet i 1908, og Stige Fiskeriforening, der organiserede fiskerne fra Odense Overfjords, det vil sige indenfor Vigelsø, kom til i Odense Overfjords Fiskeriforening havde medlemmer i samme område. I Klintebjerg og Gersø opstod der også foreninger, og endelig blev Aaleeksportforeningen Odense Fjord stiftet i Den fik 104 medlemmer. Min morfar s søster Gerda blev i 1915 gift med Alfred Hansen fra lodshuset på Gersø, en fattig fiskersøn, hvilket ikke var velset i gårdmandfamilien Christiansen i Gerskov og så var han 7år yngre end hende og det var året før hun ellers ville være blevet pebbermø!

11 11 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Stenfiskerne med Vesta til venstre indefrosset i Klintebjerg. Foto lokalhistorisk museum. Gerda Hansen boede hele livet i Klintebjerg og Alfred Hansen blev stenfisker og deres skibe Vesta I, Vesta II, samt VestaFjord, der stadig kan tages i øjesyn i Bogense havn, var hjemmehørende i Klintebjerg. Virksomheden blev videreført af sønnen Hans Christian Fjord Hansen. Ålefiskeriet var det mest fremherskende, men der blev også halet sild og brisling samt fladfisk, torsk og rejer i land i store mængder indtil fiskesygdomme og spildevandsudledninger fra Odense ødelagde fiskeriet, der kulminerede i 1930'erne. På det tidspunkt var der 150 erhvervsfiskere og 80 bierhvervsfiskere i sving på Odense Fjord. Kun fiskere med base i Stige havde en egentlig havn, mens de øvrige måtte fiske fra åben strand frem til 1937, hvor fiskerne ved Bregnør også fik en havn. Odense fjord er spækket med øer, og holme enten naturlige eller kunstigt skabt, ens for dem alle, på nær de små stenøer langs sejlrenden, er at det nu er forbudt at nærme sig dem i tiden fra 1. apr. til 15. juli grundet fuglene; men sådan var det ikke i 1960-erne. De fleste øer virker som naturlige stop områder hvor fiskene standser op i kortere, eller længere tid, og det kunne betale sig at smide en snøre ud der og at bruge lidt tid på stederne, jeg har fået flere fisk, fra prammen, omkring små stenøer, der følger sejlrenden, ørreden står ofte lige i strømkanterne, der dannes ved disse. Overgødskningen med næringsstoffer og følgevirkningerne heraf, blev i erne et stort problem i store dele af Fjorden (Eutrofieringen). Overskud af næringsstoffer giver nemlig øget vækst af havets planteplanton. Nogle steder i Fjorden var der masseforekomst af søsalat, sommetider af giftige alger, og

12 12 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten under nedbrydningen af de store algemængder kan ilten forsvinde i bundvandet, så fisk og bunddyr flygter fra området eller dør af iltmangel. Eutrofieringen og forureningen med miljøgifte var særlig slem i de helt lavvandede steder af Fjorden f.eks. store dele af stranden ud for Hofmansgave, Bugten omme i krogen mellem Dørholm og Gerskov dæmningen, og store dele af Seden stranden. Med forekomsten af de enorme mængder muslingeskallebanker må man antage at det indtil inddæmningerne har drejet sig om muslinge og sækdyr (bentiske græssere) som har filtreret og konsumeret planton. For flere lavvandede fjorde er det beregnet at muslinger kan filtrere hele den overliggende vandsøjle 1-10 gange i døgnet. Derfor har områder som Egense Fjord, Lumby stranden, inddæmningerne ved Gerskov og Lammesø fået planton effektivt kontrolleret af bentiske græssere. Efter inddæmningerne har planton nedbrydningerne foregået hovedsageligt gennem en betydelig længere fødekæde hvor det producerede organiske stof konsumeres og omsættes i de frie vandmasser gennem pelagiske fødekæder. Store plantonalger, f.eks. kiselalger, kan således græsses af vandlopper, der igen ædes af større organismer, f.eks. fiskelarver. Algerne taber også en del af det producerede organiske stof til vandet, hvor det udgør vækstgrundlag for bakterier. Bakterierne ædes af andre mikroorganismer f.eks. ciliater. Efter mange led ender noget af det fikserede kulstof i en organisme der er stor nok til at den kan konsumeres af vandlopper. Først da kan det anvendes som fødeemne for fiskeyngel. En sådan mikrobiel fødekæde er ret ineffektiv og meget afhængig af vandtemperaturen. Fra slutningen af 1960-erne kunne vandlopper og andre græssere ikke følge med, så om sommeren var de mest lavvandede områder helt fyldt med ofte ildelugtende søsalat. Adskillige vandløb udmunder i Odense Fjord. Flere af dem er vigtige gyde- og opvækstpladser for havørred. Der er i gennem de sidste 25 år gjort en stor indsats fra samfundets side for at forbedre levevilkårene for disse fisk og andre vandløbsdyr. Det gælder fx. bedre rensning af spildevandet fra byerne, mere miljøvenlig vedligeholdelse af vandløbene og sikring af passage forbi tidligere spærringer. Men alt dette er nyttesløst, hvis alt for mange havørreder bliver fanget, når de vandrer mellem vandløbene og fjorden. Det var især yndet at fange havørred ved Gabet, som absolut er en af Fyns mest kendte pladser, nærheden til fjorden, samt Oddens udformning som naturlig spærring, for

13 13 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten vandrende fisk, gør den til et eminent fiskested, utallige storørreder har gennem tiden ladt livet, eller i det mindste ophidset fiskere her, at pladsen rummer stort set alle andre kendte sportsfisk også, er også med til at øge populariteten. Fiskeri fra Odden er spændende og varieret. På fjordsiden fiskes der fra omkring anløbspladsen, og rundt om spidsen, dybden stiger hurtigt, og navnlig hen mod fyret, er der voldsomt dybt, den rivende strøm ind og ud af fjorden, gør også sit til at fiskeriet er virkelig spændende. Fjordsiden på Odden er et rigtigt, fint sted til aften og natfiskeri i sommertiden, eneste minus er at myggene er ret så aggressive, så husk et eller andet godt middel, hvis du har myggetække. Udfor fyret, findes et af de bedre bundsnøresteder, der kastes let ud på m vand, og skrubberne er ofte fine her, torsk træffes desværre ikke så talrigt mere som før i tiden, hvor man kunne fange så mange, at det ikke var til at slæbe hjem. Det faktum, at der i de seneste år er fanget en del Makreller inde ved Lindø terminalen, gør at de måske burde have været snuppet her, da de jo alle passerer dette sted, men der er vist ikke nævneværdige fangster herfra. Multen træffes også her i stort tal, massive stimer passerer, og ofte står de helt inde i havstokken, hvorfra de let kan fluefiskes, eller medes. Som kuriosum er der engang under en af de tidligere storkonkurrencer Fyns Fiskefestival taget en Gedde på fjordsiden af Odden. En meget speciel oplevelse, som nok snart er slut kan flere gange om året opleves her i det smalle løb, der kun er m bredt, nemlig når et af verdens største containerskibe, slæbes ud af fjorden, ganske få meter fra land, så kan man virkelig fornemme deres enorme størrelse. Måske bliver det kæmpe havvindmøller fremover der bliver søsat fra Lindø og fragtet ud gennem Gabet?

14 14 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten TEU Containerskib søsat 398m langt. Foto Mærsk Et skønt sted hvor der er fred og ro, stedet grænser op til engene ved Ølund, et af de områder der er tilbageført i naturlig tilstand, noget de mange fugle i området nyder godt af, vi andre kan så udover disse nyde noget fint fiskeri, der vades ud fra de små huse på bredden, og fiskeriet begyndes, når passende dybde nås, herfra kastes der over 1,5 til 2 m vand, en del større og mindre sten, samt spredt bevoksning holder en del fisk og der fiskes nordpå ind mod den lille bugt, bunden der i begyndelsen er ret hård, med spredte muslingeforekomster, skifter efter hjørnet til blød bund. Firtalsdæmningen er et virkeligt fint Hornfiskested. Vigelsø Den største ø i Odense Fjord er Vigelsø, men at den i dag har et areal på 132 hektar, skyldes menneskehånd, for indtil 1873 var den kun på 66 hektar. Syd for Vigelsø lå et lavvandet område med øerne Store og Lille Ægholm, og ved at forbinde Vigelsø og disse småøer med diger, fordoblede man øens areal. Vigelsø har været på mange hænder. Efterhånden blev hele det inddæmmede område inddraget til traditionelt landbrug under Østrupgård. Ravnholt Gods var ejere i al den tid jeg kom der; men i 1990 overtog Skov- og Naturstyrelsen øen, og et omfattende naturgenopretnings-projekt blev sat i værk. For eksempel er Store Ægholm ved en omlægning af diget igen skilt ud, og der ledes saltvand ind på det inddæmmede område, så der nu er skabt områder velegnet for fouragerende vadefugle. Der er ingen adgang til sydspidsen af øen bortset fra en sti, der fører ind til øens fugletårn. Øens nordlige ende blev beplantet med eg, lind og bøg i starten af 90'erne.

15 15 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Mellem Lindø og Vigelsø ligger et langt stykke vand. Strækket udgøres af temmelig lavt vand ud imod sejlrenden, der kaster gode fisk af sig, ved dørgning på kanterne af denne, kanterne findes relativt let, ved at følge afmærkningerne, de ses også tydeligt, da der er ret lavt udenfor selve renden, dørg ved at sejle i zig-zag, er betydeligt mere givtigt end blot at sejle ligeud. Fiskeriet på Vigelsø fra land foregår mest på den lange kunstigt skabte tange, der befinder sig i den nordøstlige ende, her er et udmærket fisker efter Ørred, Hornfisk og ikke mindst Multer, sejlrenden følger tangens vestside tæt, men en del små stenøer, med afmærkninger på skaber fine standpladser, men lige så ofte står fisken på sejlrendens kanter. Spidsen på tangen, er et virkeligt godt sted, her mødes, eller deler strømmen sig alt efter om vandet stiger, eller falder, på siden væk fra sejlrenden, befinder der sig en temmelig dyb strømrende, der også er en virkelig fin plads, selve renden er kun omkring 20 meter bred, her løber en meget voldsom strøm, og det er nøjagtigt som at fiske i en stor å, eller elv, grundet strømmen hugger fiskene bedst i strømskifterne. Øen der er ret stor kan faktisk kun befiskes på nævnte pladser, grundet meget ringe vanddybde, på resten. Området i bugten ind mod Vigelsø efter den inderste havn, kaldes lokalt Gåsebadet, her på det relativt lave vand (1 2 meter) består bunden for det meste af mudder, og enkelte bevoksninger af ålegræs, netop dette forhold er måske med til at pladsen nærmest kan vrimle med fisk, på visse tidspunkter, navnlig i det tidlige forår, hvor inderfjordens ringe saltholdighed, samt mængder af Rejer og Børsteorme frister dem. Kvislen sørger med sin friske strøm for god vandudskiftning. Skalleværker Skallegraveriet var ved indgangen til det nye århundred på tegnebrædtet under stor hemmeligholdelse af en gruppe investorer og ledet af Eliasminde gårdens forpagter Johan Fredberg (en fætter til Martin Knudsen) i Egense. Skallerne skulle anvendes til hønsefoder, medicin og fajance. Men skalleeventyret, der kulminerede ved Odense Fjord i midten af 1900-tallet, begyndte først rigtigt i 1908, da et par mænd i al beskedenhed begyndte at grave skaller ved den nu inddæmmede Lumby Strand.

16 16 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Skalleværket baggrunden til venstre og Bogø møllen og forvalter boligen Foto Einar Storgaard På Fjordmarken blev skalleværket placeret ved bassingerne lige nord for pumpestationen og Bogømøllen. Der blev gravet mange skaller i dette område, så det kunne ikke betale sig at sænke vandstanden for at bringe bassinet i kultur. Det lignede et minelandskab med skaldynger og dybe huller. Bassinet fortsatte dermed sin funkrion som reservoir, om end der ikke var meget brug for det nu, hvor pumpningen kunne foretages efter behov. Flere kom til, og eventyret bredte sig til andre områder ved fjorden, for de 5000 til år gamle aflejringer dukkede op mange steder, når foretagsomme mænd rodede i den gamle havbund i de inddæmmede områder. Marius Pedersen til venstre og Arnold Frederiksen Klintebjerg skalleværk ca Foto Lokalhistorisk forening

17 17 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Der blev for eksempel også gravet skaller ved Fjordmarken og - på den modsatte side af fjorden - i de inddæmmede områder ved Vigerø, hvor skallerne lå i lag på fra få centimeter til over en halv meter lige under jordoverfladen eller lidt dybere. Skallegravningen bredte sig også til selve fjorden, og maskiner overtog det slidsomme arbejde med at grave skallerne fri af fjordbunden, hvor de ofte lå i et metertykt tæppe. Nogle steder kunne der pejles skaller helt ned i 12 m dybde - andre steder dybere. De nederste skaller lå som regel i en meget tyk masse af dynd, som ikke kunne vaskes af og som følge deraf ikke kunne bruges som foder til hønsene. På skalleværket var derfor en regel at man kun hentede skaller i 8 meters dybde. Historien om skalleeventyret er kun bevaret i brudstykker, men da produktionen var på sit højeste efter anden verdenskrig, var mindst 15 gravemaskiner i sving på fjorden, to fra Stige, ni fra Seden, to fra Tornø og en fra Lumby Standen. Undertiden besøgte jeg sammen med min fætter Uffe Jack Larsen skallegraveriet ved Stige. Hans farfar Martin Larsen (søn af folketingsmand Mads Larsen, Hessum), farbror Knud, faster Doris og hendes mand Verner Højland var i 1950-erne engageret i graveriet hvor de ejede det mindste af skalleværker som lå ved pumpestationen på Lumby Standen og hvor de undertiden også arbejdede sammen med dem i sortehusene på Stige Ø. Det var et meget spændende sted at besøge og mindede om guldgraverne vi havde set på film fyldt med originaler samt fiskere og skallegravere som drev erhverv-det var et eldorado af mudder når det var regnvejr og lugten gennemsyret af blandingen af tjære, diselolie, oliefrakker, petroleum og sprit fra primusapparater og så naturligvis den rådne tang fra engstrandene! Efter at skallerne var bragt i land fra skallepramme, som havde fragtet dem fra opgravningerne blev de tørret, renset og vejet af i sække på de skalleværker, der opstod rundt om fjorden. Et eksempel er skalleværket på Klintebjerg Havn. Det var i drift fra 1948 til Fire mænd bl.a. Ejgil Poulsen, Marius Pedersen og Arnold Frederiksen var i sving på skalleværket, hvor skallerne blev tørret i en 11 meter lang tromle, der blev varmet op med brunkul og trukket af en gammel skibsmotor.

18 18 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Klintebjerg skalleværk til højre med skallepram på land og masten af skallefiskeren John Edahl med stenfiskeren Brydal ca Foto Lokalhistorisk forening På det noget mindre anlæg på Lumby Stranden arbejdede bl.a. min mors fætter Helmer Christiansen og Poul Knudsen (bror til ovenfor nævnte Nolle ) fra Ørritslev Skov var i en periode formand. I starten blev skallerne fortrinsvis aftaget af hønserier, der brugte dem som tilskudsfoder, men den keramiske industri meldte sig også som køber. Det største firma havde en års-omsætning på sække. Flere andre skalleværker producerede til sække om året, men efterhånden slap skallerne op, og med udgangen af 1976 lukkede det sidste skalleværk. Klintebjerg havde gode transportveje til lands og til vands. Her skaller pakket i sække ca Foto Lokalhistorisk forening Man skal være godt kendt for at finde spor efter skalleeventyret ved Odense Fjord. Ved Seden Strand står for eksempel nogle få pæle i fjordbunden, der markerer, hvor skallerne blev bragt i land. Og ved Fjordmarken, der er en del af den oprindelige Egense Fjord, kan man se østersskaller stikke frem i

19 19 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten afvandingskanalens sider. Fjordmarkens østlige søer er også et vidnesbyrd om den tidligere "storindustri" ved fjorden, idet de er opstået ved skallegraveriet. Stenfiskeri Det fiskeri der dog står klarest i min erindring som helt specielt var de gange jeg fik lov at tage med min mor s fætter Hans Christian og onkel Alfred Hansen begge Klintebjerg ud på Kattegat og fiske søsten! Jeg påmønstrede i Klintebjerg aftenen før og sov i kabyssen for afgang var altid ekstremt tidligt. Der blev kun anvendt søsten til særlige opgaver. Det drejede sig om anlæg og reparation samt udvidelser af eksisterende havne, moler, kystsikringsanlæg eller lignende. Jeg var med flere gange ved sikringen af kysten udfor Tørresø; men de har også deltaget i mange af de indenfjordske anlæg. Skibet lå dybt i vandet med fuld last på Vesta ca Foto lokalhistorisk forening Alle disse sten blev hentet på stenrevene, hvor den hårde havbund har en særlig betydning for havets biologiske mangfoldighed - kun på denne bundtype kan den righoldige benthiske algevegetation finde fæste og kun her kan hårdbundsfaunaen udvikles. Dertil kommer revenes betydning som fourageringsområder for fisk og fugle samt algeskovenes betydning som beskyttelsesområder for fisk og fiskeyngel. Endelig er revene levested for en række dyr, der lever frit mellem stenene og gemmer sig i huler under og mellem stenene.

20 20 Manus til Sletten : Odense Fjord Fiskeri af fisk, skaller, søsten Når vi tidligt på formiddagen nåede frem til fiskebankerne gik fiskeriet i gang. Første blev bunden loddet af og der blev udlagt bøjer. Hans Christian var dykker tung-dykker og han blev iført dykkerdragt -og det så lidt overnaturligt ud - når han tog de sidste tunge skridt og skrævede over rælingen han var jo fuldt behængt med bly jeg kunne kun med nød og næppe løfte den ene af hans blystøvler. Så kravlede han ned af stigen, som blot var på 5-6 trin hvorefter han lod sig dumpe ned på bunden, normalt kunne man lige netop skimte ham dernede hvis det var helt vindstille. Derefter startede Alfred en motor på dækket til spillet der via en svingbom skulle sænke stensaksen som hang der i masten. Hans Christian gik så nede på bunden og Alfred ankrede på. Hver gang han så en sten, hev han og satte tangen fast, dvs hovedet i krydset, og skibet stopper. Så skubbede han tangen hen over stenen og sagde træk. Og så sagde han: hiv op. Alfred havde jo telefonforbindelse, og sådan blev han ved, ind til lasten var fyldt op. De kunne fylde lasten på 3-4 timer. Hans Christian pillede de bedste fra. Alt det, der er for småt eller for stort, blev liggende. Han sagde at han fjernede 5-10% af de sten, der var på bunden. De tog kun dem der kunne bruges til kystsikringerne fra ½ tons til 5 tons. De dykkede kun om dagen ved naturligt lys. På mere end 10 meters dybde var der ingen sten. Jo mindre vand, jo flere sten. Stenrevlerne ligger altid, hvor der er mindre vand. Egentlig var det bedst, hvor skibet dårligst kunne flyde med sin last.

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord.

Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger de stavelsesdelingsregler, som børnene også skal bruge, når de på skrift skal dele ord. 1 Gale Streger Forfatter: Helle S. Larsen Illustration: Lars Hornemann Forfatteren og Furesø Museer, 2013 Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-24-2 Orddeling Der er valgt en mekanisk orddeling, der følger

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Klaveret Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet Skrevet af Louis Jensen For lang tid siden faldt et klaver i havnen. Dengang var min bedstemor en lille pige med en stor, rød sløjfe

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 18 MILJØBIBLIOTEKET 19 2 Hvad er iltsvind? opstår, når balancen mellem forbrug og tilførsel af ilt i havet tipper til den forkerte side. Det sker, fordi dyr og bakterier på havbunden bruger den ofte begrænsede

Læs mere

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK) Mandag d. 11 januar Endelig var den store dag kommet, hvor jeg skulle af sted til Østrig på skiferie med min klasse.

Læs mere

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013. Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST 2013 Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene. Turfølget var ikke stort, men det var godt: Jan Michalik, Peter Henrik Sørensen, Gorm

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Industrialiseringen i 1850-1950

Industrialiseringen i 1850-1950 Industrialiseringen i 1850-1950 I det herrens år 1845 klokken var 4 om morgenen, jeg Augustus Vitolius på 15 år var på vej ud på marken for at høste sammen med min hjælpende karl. Vi havde lige hentet

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Julen nærmer sig! Klik her

Julen nærmer sig! Klik her Julen nærmer sig! Klik her < Mit navn er Jack Stump. Jeg er blevet ringet op af skoleleder Boris Loftager. Han vil igen have mig til at kigge på en gammel sag. Nej, nu må han da snart holde op. Jeg fandt

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord

Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Stine og Jens på opdagelse ved Roskilde Fjord Perfekt, tænker Stine, da hun kigger ud af vinduet. Solen står højt på himmelen, og der er en let vind. En herlig forårsdag, der ikke kunne være bedre til

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021

Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Miljørapport for Risikostyringsplan for Odense Fjord 2015-2021 Resumé Denne miljørapport er en overordnet vurdering af miljøkonsekvenserne for gennemførelsen af risikostyringsplanen. Det vurderes at flere

Læs mere

Strandenge. Planter vokser i bælter

Strandenge. Planter vokser i bælter Strandenge Strandenge er lavtliggende voksesteder, der delvist overskylles med havvand to gange i døgnet. Strandengen kan inddeles i flere zoner afhængig af, hvor hyppigt jorden oversvømmes af saltvand.

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

DUSØR FOR ORANGUTANG

DUSØR FOR ORANGUTANG Biffer Alle kaldte ham Biffer, men hans rigtige navn var Birger. Det er et vildt gammeldags navn. Der er stort set ingen drenge, der hedder Birger i dag. Men Biffers forældre var ret gamle, og de var også

Læs mere

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Badevandsprofil for Fynshav Syd i Sønderborg Kommune Strandens navn Fynshav Syd Adresse Strandnr. A460, Lystbådehavnen Nedergade 9B, 6440 Augustenborg (nr. oplyses ved opkald til 112, alarm) Stationsnummer

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen For hendes fødder af Emma Elisabeth Nielsen Hun hedder Mia. Hun smækker med døren. Det er, som om verden er sky. Sådan er det altid. Det er, som om græsset bøjer sig for hende, når hun tramper gennem haven

Læs mere

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.)

SCENE 6 ET STED I ARNES INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) SCENE 6 ET STED I S INDRE (Tre kinesere står med lænker om fødderne i en mine og graver. To flodheste holde vagt.) FLODHEST 1 Jeg keder mig FLODHEST 2 Det er snart overstået. Han gør det i nat. FLODHEST

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen På Samsø var en pige.. Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Så blev det kaffetid om bord på færgen til Samsø Ældre Sagen i Egtved lærte pigen på Samsø at kende på grund af hendes store indsigt i Samsøs

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010

Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Vadehavet 9. maj 2010 med foreksursion d. 4. maj 2010 Tekst og foto: Per G. Henriksen Her et referat fra en noget usædvanlig ØBF-tur. Jørgen Mørup Jørgensen havde nemlig været så venlig, at tilbyde ØBF-medlemmer

Læs mere

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) Lovtidende A Bekendtgørelse om fredningsbælter ved Fyn, inkl. de sydfynske øer (Ærø og Langeland) I medfør af 30, stk. 1, 31-32, og 130, stk. 2, i lov om fiskeri og fiskeopdræt (fiskeriloven), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen

Netværkstur til Petersen Tegl. 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Netværkstur til Petersen Tegl 15. maj 2013 Tekst: Mathilde V. Schjerning Foto: Teddy Olsen Byens Netværk drog den 15. maj 2013 på netværkstur og virksomhedsbesøg hos Petersen Tegl i Sønderjylland. Teglværket

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Det første, Erik Jørgensen

Det første, Erik Jørgensen Det første, der møder os i 38-årige Erik Jørgensens lejlighed i Lyngby nord for København, er en riffel. Sammen med resten af hans udstyr ligger den og flyder i et organiseret kaos. Otte store ammunitionskasser

Læs mere

En svanefamilie hygger sig på afstand.

En svanefamilie hygger sig på afstand. Ned ad Åen i kano 1974 Jeg var 1974 på kanotur alene. Jeg tog den store tur fra Vester Mølle til Dommergården ved Skjern så godt som Ringkjøbing fjord. Turen Startede den 8. Juli 1974 ved at sætte kanoen

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Pionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse

Pionering. www.1hag.dk. Indholdsfortegnelse Pionering Pionering er spændende! En udfordring til patruljens evne til at løse en opgave ved hjælp af fantasi og en mængde energi, tov og rafter! Pionering er en fælles opgave for hele patruljen, og mange

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

På Læsø 16. - 20. april 2007

På Læsø 16. - 20. april 2007 På Læsø 16. - 20. april 2007 Med Vicki Morten Nina Kasper Martin og Jytte, Alex og Peter Mandag Vi kørte i to busser, skolens røde og Mortens grå Transit, fra Limfjordsskolen klokken 9.15 over Aalborg

Læs mere

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

En lille hurtig tur til Sverige/Norge. En lille hurtig tur til Sverige/Norge. Midt på sommeren var vi nogle stykke GTC er som havde et lille kaffemøde (har vi engang i måneden). Og samtalen er meget righoldig og et af emnerne landede pludselig

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen

GYNGESTATIVET. Mette Vogt Thuesen GYNGESTATIVET Mette Vogt Thuesen Billedet er taget lige nedenfor vores lejlighed, på legepladsen. Min lillesøster havde lavet en indhegning rundt om gyngestativet, for at vise at det var hendes område.

Læs mere