tæmmet i parker. En *5i vistnok beslægte afr. art (Afru pavo JB co nge ns is) er for ny- / J r lig opdaget i regn- i Ær skovene i O-Congo.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "tæmmet i parker. En *5i vistnok beslægte afr. art (Afru pavo JB co nge ns is) er for ny- / J r lig opdaget i regn- i Ær skovene i O-Congo."

Transkript

1 På det jevne! quadrivium På det jevne! På det jevne! Beg. til et digt af Kaalund, l.gang trykt i tidsskr.»for Idé og Virkelighed«1872. påfugl ('Pavo cri'stalus), hønsefugl. Hannen pragtfuldt metalskinnende m. lange overhaledækfjer, der kan slås vifteformet op, hunnen grålig. ^ Indien. Holdes alm.? 1PS tæmmet i parker. En *5i vistnok beslægte v^% afr. art (Afru pavo JB co nge ns is) er for ny- / J r lig opdaget i regn- i Ær skovene i O-Congo. SmSSf påfuglefasaner ÆSmrM (Poly'plectron), tro- åmm ^SL. pisk asiat, fasaner ''"im ^"* med påfuglelignen- Xmm de fjerdragt. å*mm Påfuglen (Pavo), /$ stjernebillede på IMSIJJF den sydlige stjerne- mém himmel. ijfisr påfugleøje, fælles- S? betegn, for de 3 indbyrdesikke nærmere Påfugl. beslægtede sommerfuge: dag-, aften-og natpåfugleøje. påhængsvogn, 2- el. 4-hjulet vogn m. luftgummi, der kan kobles til en bil og trækkes af denne. 'pålstav (oldn. pålstafr våbenspids), økse fra bronzealderen, skæftet med et vinkelformet skaft. pålæg, 1) viljeserklæring, der pålægger modtageren en pligt, f. eks. en opsigelse; 2) i strafferetten en ved dom el. af politiet meddelt befaling til at foretage el. undlade noget (f. eks. søge arbejde el. afholde sig fra nydelsen af spiritus). påmønstring, antagelse af skibsmandskab, i indland på mønstringskontor, i udlandet i konsulatet. påprodse, mil., hage en bagvogn på en forvogn (jfr. prods-). Paasche ['påisksj, Fredrik ( ), no. litt.historiker. Prof. i eur. litt Spec. interesseret i Nordens rel. middelalderlitl. Hovedværker: Kristendom og Kvad (1914), Snorre Sturlason (1922), 1. og 3. bd. af Bull og P-s ///. Norsk Litt.- historie 1-5 ( ). påske (gr. pdscha, af hebr. pdsach gå forbi), kirkens fest for Jesu død og opstandelse, en opr. jød. fest, som på Jesu tid fejredes til minde om udfrielsen af Ægypten; da Jesu død og opstandelse er knyttet til den jod. p, fik p nyt indhold. Langfredag helligholdes til minde om korsfæstelsen, påskedag om opstandelsen, siden tilføjedes skærtorsdag til minde om nadverindstiftelsen, og 2. påskedag. Forud for p går passionstiden (fastetiden). påskeberegning. Jøderne fejrede påske den første fuldmånedag efter forårsjævndøgn. I den kristne kalender overtoges påskefesten, men reglerne for p ændredes og fastsattes senere ved den gregorianske kalenderreform. Reglerne er bl. a. af Gauss bragt på relativt simpel mat. form. I. påskedag kan tidligst indtræffe 22. marts, senest 25. april. påskekaktus (Schlum'bergera), omfatter 2 Påskekaktus podet på peireskia. brasil. kaktusarter, som er halvsnyltere; ligner meget den kendte julekaktus. Påskekrisen, da. polit. krise marts-apr havde folkeafstemn. i Mellemslesvig givet ty. flertal i alle kredse. Den dybt skuflede Flensborgbevægelse ønskede min. Zahle styrtet, da man ønskede en reg., der ville tage mod Flensborg på trods af afstemningsresultatet. Da reg.s folketingsflertal ansås svækket og der var stærkt røre i befolkn., krævede Christian valg; da Zahle først krævede valglovsrevision, afskedigede kongen ministeriet. 1 stedet kom et forretningsmin. Liebe, der rummede fremtrædende Flensborgmænd og udskrev valg; Radikale og Socialdemokrati erklærede det for grundlovsbrud, når kongen afskedigede et ministerium, der ikke havde fået og næppe kunne have fået et mistillidsvotum i folketinget; arbejderbevægelsen varslede generalstrejke og standsede de borgerlige blade straks. Efter forhandlinger ml. partilederne dan- nedes forretningsmin. Friis m. repr. for de 4 partier; valg skulle gennemføres, men efter revision af valgloven, og generalstrejken afblæstes, efter at det for de fleste fags vedkommende var lykkedes at skabe lønforlig. påskelam. Ved den jød. påske slagtes if. lovene i G. T. lydefri lam, som steges og spises med usyret brød. påskelilje (Nar'cissus pseudonar'cissus), art af narcisfam., gult bioster med stort gult bibloster. V-Eur. Alm. i haver. (111.). Påske Liljen, dram. digt af Grundtvig, trykt 1817 i hans tidsskr.»danne-virke«; særlig værdi har prologen. påskesolen. If. folkctradition danser solen påskemorgen af glæde over Jesu opstandelse. Samme tradition er knyttet til pinsen. påskeæg. Skikken at spise påskeæg har sikkert ikke forbindelse med gi., hedensk tro, men er opstået som en naturlig festskik, idet hønsene netop ved påsketid begynder at lægge rigeligt med æg. Påskeøen, off. Isla de Pascua [-'paskv/a], polynesisk Rapa'nui, 118 km' stor, vulkansk ø i Stillehavet tilhørende Chile, 3500 km fra dettes kyst. Den opr. polyne- Parti fra Påskeøen. siske befolkn. bortførtes 1862 til Chile som slaver. P er berømt for sine ca. 260 kolossale (indtil 8 m høje) menneskestatuer af sten samt for trætavler med endnu utydede hieroglyffer. P opdagedes påskedag Til Chile påstand, jur., kort angivelse af det resultat, som en part i en retssag ønsker fastslået ved dommen i denne. påtale, indledelse af strafferetslig forfølgning, p foretages i reglen af den offentlige anklagemyndighed, i visse tilf. dog af den private forurettede el. af den offentl. anklagemyndighed efter den forurettedes begæring. I sidste tilf. betegnes p som betinget offentlig. påtalemyndighed, d. s. s. offentl. anklagemyndighed. Q, q, 17. bogstav i det da. alfabet; stammer fra gr. (j) (koppa), det semitiske koph. qanåt [krå'na:t] (arab.; persisk: kåriz), system af underjordiske kanaler og brønde i SV-Asien og Sin-kiang til vanding af oaserne, q består af tunneler (indtil 1 m diam.), der indhugges i klipperne mod vandførende partier, hvor sidetunneler anlægges. Tunnelerne kan være 30 km lange og er med regelmæssige mellemrum forsynet med skakter til overfladen. Landsbyerne ligger langs q, og vandet hejses op gennem tætligg. brønde. Også vandet, der strømmer ud af tunnelen, bruges til vanding. Hvis en tunnel skrider sammen, må ofte fl. oaser opgives. Qandahår [yandå'ha:r], anden stavemåde for Kandahar i Afghanistan. Qa'qortoq kirkeruin el. Hvalsofjordens kirkeruin, den bedst bevarede nordboruin på Grønland, NØ f. Julianehåb. Kirken, der antages at stamme fra beg. Q af 12. årh., er 16 m lang og 8 m bred. Q ligneri mange hens.de ældste irske kirker. Først beskrevet af Hans Egede (III. se tavle Grønland). Qatar ['gåtår], halvø og sheikdømme på Arabiens NØ-kyst; eng. protektorat. Qawwåm es-sultåneh, se Sultanen. Qazvin [yå'zvim], persisk stavemåde for byen Kasvin i Iran. Q.C., fork. for Queen's Counsel. q. e. d., fork. for lat. quoderat demonstrandum, hvilket skulle bevises. Qeqertarssuaq [qsqer'tarsuaq] (grønl: Storø), alm. anvendt navn for større øer i Grønland, bl. a. for Disko. Q~ship ['kju:jip], den eng. flådes betegn. for et til u-bådes bekæmpelse spec. udrustet, camoufleret handelsskib med skjulte kanoner; under 1. Verdenskrig af Eng!, anv. i udstrakt grad mod ty. u-både. Har som flg. af andre virksommere midler ikke fundet anv. i 2. Verdenskrig. Qu-, se også kv-. qua [kva'j (lat.), i egenskab af, som. Quaade ['kva:5a], George /oachim ( ), da. diplomat. Gesandt i Berlin , Udenrigsmin. under Monrad 1864, min. u. p. under Bluhme Quadra'gena [kva-] (lat: tidsrum af 40 dage), i den kat. kirke en 40 dages faste el. kirkelig straf, som kan eftergives ved aflad. quadra'ge'sima [kva-] (lat: den 40.), 1) første søndag i den kat. faste; 2) fastetiden (40 dage). quadri-, el. quadru-, se også kv. quadriceps 'femoris ['kva-] (lat.), den firhovede lårmuskel på lårets forside. Den strækker knæet. qua'driga [kva-] (lat., egl. quadrijugæ, af quattuor fire 4- jugum åg), firspand (både om vogn og dyr), især væddeløbsvogn. qua'drivium [kva-] (lat. quattuor 4 + via vej), i middelalderen betegn, for de fire

2 quagga højeste af de 7 frie kunster: aritmetik, geometri, astronomi og musik. quagga ['kv-] (hottentotsprog) ('Equus 'quagga), rødbrunl. race af alm. zebra, kun stribet på hoved og hals. Kaplandet, udryddet ca Quai d'orsay [ke dor'sæ] (fr: Orsay-kajen), gade i Paris, på venstre Seinebred, m. fr. udenrigsministerium. (111. se Paris). quali'tates oc'cultæ [kv-] (lat: de skjulte kvaliteter), skolastisk betegn, for visse kræfter, der mentes at bero på stjernernes indflydelse. Qualunque-bevægelsen, ital. polit. parti, navn efter bladet L'uomo qualunque ['Iwnmo kwa'lunkwe],»den jævne mand«. Fremvokset fra 1945 under ledelse af Guglielmo Giannini, støttet til middelstandens utilfredshed m. økon. vanskeligheder. Afviste beskyldninger for at gå i fascistisk retn., erklærede sig dec for liberal og demokratisk. Fik ved valg ,3% af stemmerne; kommunalvalg 1947 viste tilbagegang; splittelse samme år. Fløj af Q (Giannini) gik sammen m. de liberale v. valg 1948, men fik ingen betydning. quand méme [k<3'mæ:m] (fr.), trods alt, i yderste fald. quantité négligeable [kati'te negli^abl] (fr.), størrelse, som kan forbigås, ubetydelighed, ligegyldigt forhold. 'quantum 'satis [kv-] (lat.), tilstrækkelig mængde. Quantz [kvants], Johann Joachim ( ), ty. komponist og fløjtevirtuos. Hans bog Ver.iuch einer Anweisung die Flote traversiére zu spielen (1752) er den vigtigste kilde til belysning af den tids musikpraksis. Quarnero-bugten [kwar'næro], jugoslav. Kvanter ['kw/rnæ:r], bugt fra Adriaterhavet 0 f. halvøen Istrien. Inderst i Q ligger byen Rijeka (Fiume). quart [kwå:t] (lat. quartus 1 / 4 ) (fork: qt.), eng. rummål = 1,136 1; i USA for tørre varer = 1,101 1, for flyd. varer 0, quarter [*kwå:(a] (lat. quartus I / 4 ), eng. mål = '/.i af en række andre eng. mål; f. eks. = 1 / 4 yard = 22,86 cm (om klæde); = 1 l i hundredweight = 12, 7 kg =8 bushels (opr. = 1 / i af en rummålston) = 290,9 1 (om korn). Quarterly Review ['kwå:tali ri'vju:] (eng: kvartårligt tidsskrift), eng. kons. tidsskrift for politik og litt., grl Quartier latin [kar'tje la't«'] (fr: latinerkvarter), studenterkvarter i Paris omkr. Sorbonne (venstre Seinebred). 'quartus [kv-] (lat.), den fjerde. Quartus Grund ['kvar-j, stenet flak i Øresund, 6 m vand. Drogden fyr. quasi i'kva:si] (lat.), mus., tilsyneladende, næsten. Quasimodo [kazimo'do], person i V. Hugos roman»notre Dame de Paris«(1831), af hæsligt ydre, men ædelt sind, typisk romantisk figur. quassia, bot., d. s. s. kvassia. qua'tem'ber (lat. quauuor tempora de fire tider)el. tamperdage,de 4 årlige fastetider. qua'terni termi'norum [kva-] (lat: del fjerde led), logisk fejlslutning bestående i, at mellembegrebet i en syllogisme ombyttes med et andet (tages i to betydninger). Quathlamba [kwat'lo:mb3], andet navn på Drakensberg (S-Afr.). quatremains [kat(ra) 'md] (fr.), 4 hænder; mus., å q, 4-hændig. Quatremére de Quincy [katr3'mæ:r dskæ'si], Antoine Chrysostume ( ), fr. kunstforfatter, prof. i oldtidskundskab. Spillede en fremtrædende rolle under Den Fr. Revolution og var ivrig royalist. Har skrevet Dictionnaire historique d'architecture 1-3 ( ). quattrocento [kwatro'tjæntol (ital.), egl. 400 (fork. f. 1400), alm. betegn, for 15. årh. i Ital., den tidlige Renæssance, q uat trocentisterne, ital. kunstnere af denne retning. Quebec [kwi'bæk], fr. Québec [ke'bæk], 1) største canad. forbundsstat (province); km 2 = 16,1 % af Canadas areal med indb. (1946) = 29% af Canadas befolkn.; 2,7 mill. er af fransk herkomst. Hovedstad: Québec. Q omfatter en smal landstrimmel S f. St. Law zyø rence, hele landet om St. Lawrence flodens nedre løb, et frugtbart, veldyrket, tætbefolket land, samt størstedelen af halvøen Labrador. Kvægavl; dyrkning af havre, blandsæd, byg, kartofler, turnips, hø;.avl af frugt og havesager. Q er den skovrigeste af staterne med over l l 3 af Canadas hugst og halvdelen af papirfabrikationen. Fiskeriet i St. Lawrence Bugten er bet., minedriften meget stor med brydning af asbest, kobber, guld, sølv, zink og magnium. Store vandkraftreserver. Industrier: tekstil, træmasse og papir, metal, læder, skotøj, tobak. (Kort sp ). - 2) hovedstad i 1) ved St. Lawrence-flodens mundingstragt indb. (1944), 92,2% er fransktalende, og byen er de fransktalende canadieres kulturcentrum. Stor søfart, handel og industri. Grl. af Champlain Slaget ved Q 1759 ml. franskm. og engl. sikrede engl. herredømmet over Canada. Quebec Bridge [kwi'bæk 'brid3] (eng. bridge bro), jernbanebro over St. Lawrence-floden (Canada). Største spændvidde 549 m. Under opførelsen styrtede store dele af broen ned ved 2 ulykker. Færdigbygget Quebec-konferencen, møde ml. Churchill, Eden, Roosevelt, Mackenzie King, kin. udenrigsmin. Soong og eng.-arner, militærledelse i Q, aug Fastlagde mere aktiv krigsførelse mod Japan og støtte til Kina. quebracho [kæ'br«t f o] (sp. quiebrahacha økse-brækker), forsk, meget hårde sydamer. træsorter; anv. som bygningstømmer, navnlig til brug under vand samt til jernbanesveller. Barken indeholder stoffer, der har med. anv., f. eks. alkaloidet quebrachin (mod astma). Af rødt quebracho (Schinopsis Balansae og S. Lorentzii) udvindes (af kærnetræet, der indeholder ca. 20% garvende stoffer) et vigtigt garvemiddel, quebracho-ekstrakt, i handelen inddampet til fast form m % garvende stoffer. quechua ['kætjwa], S-amer. sprogæt, tales af ca. 5 mill. indianere i Peru, Bolivia, Ecuador; i forhist. tid Inkarigets off. sprog (runa-simi,»mennesketale«). Quedlinburg ['kve:dli:nburk], ty. by i Sachsen-Anhalt; indb. (1939). I middelalderen ofte ty. kongeresidens. Queen Anne style [kwi:n 'å:n 'stail] (eng: dronning A.-stil), den eng. møbelstil under dronning Anna (d. 1714), der erstattede den plumpe Stuart-stil med finere former, bl. a.»cabriole legs«, de fine svungne møbelben, som blev i brug de følg. 60 år. Queen Charlotte Islands [kwi:n 'Sar\st aitandz], øgruppe ved Canadas Stillehavskyst, brit. Columbia, Canada. Kullejer, fiskeri. Queen Elizabeth [kwi:n i'lizsba/"] (eng. queen dronning), verdens største skib, BRT; søsat 1938, jomfrurejse 1940, troppetransportskib under 2. Verdenskrig, passagerskib fra Tilhører Cunard White Star. Queen Elisabeth style ['kwi:n i'lizsba^ stail), eng. bygningsstil på Elisabeths tid; i planlægning, opbygning og ånd hyppigst senmiddelalderlig, men med Renæssancedetailler. Queen [kwi:n], Ellery, pseudonym for de arner, forfattere Frederic Dannay (f.1905) og Manfred Bennington Lee (f. 1905), som under dette har skrevet talr. kriminalromaner. Overs, til dansk. Queen Mary [kwi:n 'maisri] (eng. queen dronning), eng. kæmpeskib, URT, søsat Jomfrurejsemaj 1936, satte 1938 østgående rekord på 3 døgn 23 timer 57 min. fra New York til Southampton. Troppetransportskib under 2. Verdenskrig. Normalfart: 28 knob. Tilhorer Cunard White Star. Queens [kwi:nz], bydel i New York, på Long Island; ved broer over East River forb. med Manhattan og Bronx; I indb. (1946). Queensborough Bridge t'kwi:nzb3ro *brid3], cantileverbro i New York. Længde 1135 m, største spændvidde 350 m, færdigbygget Querido - Verlag Queen's Counsel ['kwi:nz 'kaunsol] kaldes de advokater, der ellers betegnes som King's Counsel, når den eng. trone, beklædes af en dronning. Queen's County ['kwi:nz 'kaunti], til 1922 navn på det irske grevskab Laoighis. Queensland ['kwi:nzl3nd], stat i NØ- Austr.; km 2 ; indb. (1947), hvoraf ca indfødte. Hovedstad: Brisbane. Producerer uld, kød, smør, sukker, bananer, bomuld og ananas. Queenstown ['kwhnztaun], tidl. navn på Cobh (Eire). que faire[k3'fæ:r](fr.), hvad er der at gøre? Quellinus [kvæ'h'mos], flamsk billedhuggerslægt: 1) Artus (Arnoldus) Q den ældre ( ), virkede i Amsterdam, hvor han fra 1655 udsmykkede rådhuset (nu kongeslottet) med skulpturer, bl. a. østgavlens relief: Amsterdam som Havenes Herskerinde; 2) Artus Q den vngre ( ), nevø og elev af 1), har bl. a. udført monumentet over Biskop Capello i Antwerpens katedral; 3) Thomas Q ( ), søn af 2), levede fra 1689 i Kbh., derefter i Lubeck og fra ca Thomas Quellinus: Retfærdigheden. Detaille fra Marcus Gjøe's gravmæle. i sin fødeby Antwerpen. Repr. i Trinitatis kirke, Frue kirke og Petri kirke i Kbh. og i Århus domkirke med monumentet over Constantin Marselis, i St. Knuds kirke i Odense med Ahlefeldt-gravmælet, i Herlufsholms kirke med Marcus Gjoe-gravmælet, men hans hovedværk er altret i Marienkirche i Lubeck ( ). Quelpart ['kwælpart], koreansk Chejudo [tlædsudo], jap. Saishu-to, koreansk 0 S f. Korea; 1840 km 2 ; ca indb. Quental [kæn'tat], Ant/iero de ( ), portug. digter, der behandler filos. problemer i poet. form. querce'ti'n [kværse-], C ls //i 0 O 7, pentaoksyflavon, blomsterpigment, bestanddel af quercitrin. Anv. som gult farvestof. Quercia ['kwærtja], Jacopo della ( ), ital. billedhugger. Hans hovedværker er reliefferne i San Petronio i Bologna, I lur in del Carettos gravmæle i domkirken i Lucca og marmoraltret i San Frediano i Lucca. quercit [kvær'sit] (lat. quercus egetræ), pentaoksycykloheksan el. agernsukker, sødtsmagende krystaller, findes i agern. querci'tri'n [kværsi-], C' 21 H'.,.,0, 2, glykosid (rhamnosid), gult farvestof, der fås af quercitron; forekommer også bl. a. i te og hestekastaniens blomsterblade. Giver ved hydrolyse quercetin. querci'tro'n [kværsi-] (lat. quercus eg + citron), det gule pulver af farveegens (Quercus tinctorius) bark. Indeholder quercitrin; anv. til garvning og til farvning af uld og silke. Querido-Verlag, N. F. ['kve:rido:-fær- 'la:k], holl. forlag i Amsterdam. Fra 1933 særl. ty. afd. for fratyskl. emigrerede forf. 3687

3 quesal?'/! Qvistgaard quesal (da. [kæ'sa'l]) (aztekisk quetzcilli halefjer) (Pharo'machrus mo-'cinno), fugl af trogonernes orden. Hannens halefjer stærkt forlænget. Guatemala; den hellige fugl hos Mexicos og Ml-Amer.s forhistoriske kulturfolk. Quesnay [kæ'næ], Francois ( ), fr. økon. forfatter og læge. Grl. den fysiokratiske skole. Quesnel [kæ'næl], Pasquier ( ), fr. teolog, en af jansenismens førere; hans kommentar til N. T. {Réflexions morales 1687) fordømtes af paven Quételet [ke'tlæ], Jacques ( ), belg. astronom og statistiker. Q interesserede sig stærkt for antropometri og opstillede i sine talr. arbejder begrebet et gennemsnitsmenneske ikke blot som en stat. regneenhed, men som en realitet, en type. Denne tanke er senere blevet stærkt kritiseret. Quetta (eng. ['kwæta]), ind. Kwatah el. Shålkot, hovedstad i Baluchistån, Pakistan; indb. (1941). Jernbanecentrum. quetzal [kæ'tsøl] (aztekisk quetzalli halefjer), mønt i Guatemala; = 100 centavos. Quetzalcoatl [kætsalko'atl], mexicansk guddom om hvilken sagnet fortalte, at han engang ville vende tilbage til Jorden, dette sagn kom de sp. erobrere til nytte. queue [kø] (fr.), hale; da. stavemåde: kø. Queuille [ko:j], Henri (f. 1884), fr. politiker. Socialradikal, deputeret fra 1914, medl. af soc. rad. ministerier , , Tilsluttet modstandsbevægelsen under 2. Verdenskrig. Juli aug min. under André Marie, fra sept ministerpræsident og finansmin. i kabinet af midterpartierne, viste stor forhandlingsevne. Quevedo y Villegas [kæ'øæqo i Øi'ljægas], Francisco Gomez de ( ), sp. forfatter, har forsøgt sig i alle genrer, men er især berømt for gavtyveromanen El gran Tacano (ærkekæltringen) (1626). Quiberon [ki'brs], halvø på Bretagnes sydkyst; sardinfiskeri. quick-step ['kwik-stæp] (eng: hurtigtrin), mod. selskabsdans i 4 / 4 takt, en af de 4 turneringsdanse, udgået fra fox-trot. qui'cunque [kvi'kujjkvs] (lat: hvemsomhelst der) kaldes ofte efter begyndelsesordet det athanasianske symbol. Quidde ['kvida], Ludwig ( ), ty. historiker og politiker. Har bl. a. skrevet Vblkerhund und Friedensbewegung (1920) og Die Schulafrage (1922). Nobels Fredspris 'quid pro 'quo [kv- -kv-] (lat.), et for andet; forveksling. quieto [kwi'æto] (ital.), mus., roligt. quillajabark (araukansk quillay), anden stavemåde for kvillajabark. quilting ['kv-] (lat. culcita pude), sammensyning af to tynde stoflag m. et mellemligg. tykkere, ofte af kartet uld. q kendes Snorequilting. fra hjemmedragter omkr. 1760; snoreq, sammensyn. af to lag stof f. eks. silke og gaze. Reliefvirkningen fremkommer ved snore, der efter mønstersyning fra vrangsiden trækkes ind ml. stoflagene. Anv. ved piqué-syning. Quimper [kæ'pæ:r], fr. by i Bretagne (dept. Finistére); indb. (1946). Fiskerihavn og forsk, industri. Quinault [ki'no], Philippe ( ), fr. dram. forfatter til sødladne tragedier. Fandt sit egl. felt som tekstforf. til Luilys operaer. Vidkun Quisling. Berthe Qvistgaard. Quincey, de, se De Quincey. Quinckes ødem ['kv ] (efter d. ty. læge H. J. Quincke ( )), allergisk sygdom, hvorved der pludselig kommer afgrænsede midlertidige vædskeansamlinger i det subkutane væv (ødem). Quincy ['kwinzi], sydøstl. industriforstad til Boston, Mass., USA; indb. (1945). quinqua'ge'sima [kvitjkva-] (lat: den 50.), fastelavnssøndag (den 50. dag før påske). quinta es'sentia ['kv-] (lat: det femte væsen), æteren, som Aristoteles anså for et femte element ved siden af jord, vand, luft, ild. quintal (fr. [kæ'tal], eng. [kwintl]) (lat. centum 100, via Byzans og arab.), ældre vægtenhed = 100 pund. 1 metersystemet = 100 kg. I Engl. og USA = 1 hundredweight. 1 Portug. og Bras. = 58,8 kg. 1 Spån., Chile, Peru og Ecuador = 46,01 kg. Quintana [kin'tun«], Manuel José ( ), sp. digter og politiker; stærkt patriotisk poesi. Quintili'an(us)[kvin-], Marcus Fabius (ca. 35-ca. 95), rom. retor. Hovedværk: De institutione oraloria (lærebog i talekunst). quintillas [kin'tiljos] (sp. quinto 5), portug. quintilhas, form for 5-liniede strofer med to rim i vilkårlig følge. quintus ['kvin-] (lat.), den femte. qui pro 'quo [kvi- -kvo] (lat.), en for anden; forveksling. quipu ['kipu], i forhist. Peru et snoresystem med knuder til optællinger og be- Quipu. (Nationalmuseet). regninger. Navnet knudeskrift er fejlagtigt, da q ikke brugtes til optegning af tekster. Quirinal [kvirin'a'l], en af Roms 7 høje og det derpå liggende palads (Palazzo del Quirinale), opf som pavelig sommerresidens; kongeslot. Qui'rinus [kvi-], i rom. rel. en gud af den gi. gudetrehed Jupiter, Q og Mars. Q har sikkert opr. været stammegud for et folk, der har været med til at skabe det ældste Rom. I hist. tid var Q-s art og karakter helt gået i glemme. På Quirinal-højen lå Q-s tempel. qui'ritter [kvi-] (lat. quirites), officiel tiltaleform t. de gi. romere. qui s'excuse s'accuse [ki sæks'ky:z sa'ky:z] (fr.), den, der undskylder sig, anklager sig selv. quisling ['kvis-] (no., efter Vidkun Quisling), skældsord for et i Tyskl.s (nazismens) interesse virkende regeringsmedlem (-chef) i et af tyskerne besat land under 2. Verdenskrig samt overhovedet for en person, der i strid med folkets ønske samarbejder m. en okkupationsmagt. Quisling,: Vidkun ( ), no: politiker. Officer, ydede som Nansens nærmeste medhjælper humanitært arbejde i Sovj , gik ind for vesteur. forståelse med Sovj., men vendte sig 1930 skarpt mod kommunisterne. Fik 1931 majortitel. Støttede Bondepartiet; forsvarsminister under Kolstad og Hundseid , svækkedes ved heftige og ubevislige angreb på Arbejderpartiet. Stiftede 1933 no. nationalsoc. parti,»nasjonal Samling«, der dog ikke nåede nogen udbredelse af betydn., så lidt som Q-s blad»fritt folk«. Fra 1936 i personlig kontakt m. ledende nazistkredse i Berlin. Opfordrede dec i Berlin Hitler til at besætte No., modtog pengesummer og gav tilsagn om regeringsdannelse, ligesom Q gav meddelelser om no. militærberedskab til tyskerne. Søgte at tage magten og proklamerede sig selv som statsmin. i radioen, men afvistes af kongen og embedsmændene og fik trods Hitlers støtte ikke hjælp fra ty. militærledelse, kom i skarp modsætning også til Terboven. Fra fik NS magten i det af Terboven udnævnte rigsråd, men Q stod udenfor opnåede Q at blive statsmin., men ikke»statschef«og måtte finde sig i, at Terboven fortsatte; søgte at skærpe nationalsoc. kurs ud over, hvad tyskerne fandt hensigtsmæssigt, men havde ikke den egl. magt i No. Meldte sig til Oslos politi; dødsdømt efter proces aug.-sept. s. å., bekræftet af højesteret. Henrettet (skydning) på Akershus (Portræt). Quito f'kito], Ecuadors hovedstad, i 2850 m højde i det frugtbare, intensivt dyrkede Q-bassin ( m o. h.), hvor majs, byg og kartoffelmarker omgives af blågrønne eucalyptuslunde. Bane til Guayaquil; indb. (1947). qui vivra, verra [ki viv'ra væ'ra] (fr.), den, der lever, vil få at se; tiden vil vise det. Qum [yom], by i Iran 120 km. SV for Tehrån; indb. (1941). Oaseby, shiittisk valfartssted. quod 'erat demon'strandum [kv-] (lat: hvilket skulle bevises), slutformel i mat. beviser; forkortet q. e. d. 'quod 'felix faus'tumque 'sit [kv--kv-] (lat: gid det må bringe held og lykke), begyndelsen til teksten af det akademiske borgerbrev i Danm. quod licet ' Jovi, non licet 'bøvi [kv-] (lat.), hvad der er Jupiter tilladt, er ikke tilladt en okse. quod 'non est in 'actis, 'non est in mundo [kv-] (lat.), hvad der ikke står i dokumenterne, eksisterer ikke. quo 'modo [kv-] (lat.), hvorledes; fremgangsmåde. quorum ['kvo:-] (lat.), det antal medl. af en forsaml., som skal være til stede, for at der kan vedtages en gyldig beslutning. Quotidien, Le [la ksti'djæ] (fr: den daglige), fr. dagblad; grl. 1922; ophørt. quo usque 'tandem [kvo'uskva] (lat.), hvor længe endnu? (begyndelsen til Ciceros 1. tale mod Catilina). quo 'vadis Domine [kvo] (lat: Herre, hvorhen går du?), ifl. legenden Peters spørgsmål til Kristus, da Peter søgte at unddrage sig martyriet. Kristus svarede: Til Rom for at korsfæstes for anden gang. Peter vendte om og led martyrdøden. - Quo vadis?, berømt roman af H. Sienkiewicz over dette motiv. 'Qutdligssat, anden stavemåde for Kutdligssat. q.v., fork. for lat. quod videas se dette (litt.-henvisn.). qvin tin, d. s. s. kvintin. Qvist, Søren Peter (f. 1882), da. journalist, red. af»fyns Tidende«fra 'Qvistgaar'd, Berthe (f. 1912), da. skuespillerinde på Det Kgl. Teaters elevskole, siden knyttet til forsk, privatscener, senest v. Frederiksberg Teater. Har spillet mod. karakterroller med vittigt og følsomt talent og megen psyk. indsigt (Wycherleys»En Kone Fra Landet«, Strindbergs»Frøken Julie«, Amanda i Coward's»Privatliv«o. a.). Filmdebut (Portræt)

4 Kort over Quebec (se sp ) og Ontario (se Sp. 3358).

5 På det jevne! 2>H quadrivium På det jevne! På det jevne! Beg. til et digt af Kaalund, l.gang trykt i tidsskr.»for Idé og Virkelighed«1872. påfugl ('Pavo cri'status), hønsefugl. Hannen pragtfuldt metalskinnende m. lange overhaledækfjer, der kan slås vifteformet op, hunnen grålig. Indien. Holdes alm. tæmmet i parker. En vistnok beslægte afr. art (Afropavo congensis) er for nylig opdaget i regnskovene i Ø-Congo. påfuglefasaner (Poly'pleclron), tropisk asiat, fasaner med påfuglelignende fjerdragt. På/ugl. Påfuglen (Pavo), stjernebillede på den sydlige stjernehimmel. påfugleøje, fællesbetegn, for de 3 indbyrdesikke nærmere beslægtede sommerfuge: dag-, aften-og natpåfugleøje. påhængsvogn, 2- el. 4-hjulet vogn m. luftgummi, der kan kobles til en bil og trækkes af denne. 'pålstav (oldn. pålstafr våbenspids), økse fra bronzealderen, skæftet med et vinkelformet skaft. pålæg, 1) viljeserklæring, der pålægger modtageren en pligt, f. eks. en opsigelse; 2) i strafferetten en ved dom el. af politiet meddelt befaling til at foretage el. undlade noget (f. eks. søge arbejde el. afholde sig fra nydelsen af spiritus). påmønstring, antagelse af skibsmandskab, i indland på mønstringskontor, i udlandet i konsulatet. påprodse, mil., hage en bagvogn på en forvogn (jfr. prods-). Paasche ['pårska], Fredrik ( ), no. litt.historiker. Prof. i eur. litt Spec. interesseret i Nordens rel. middelalderlitt. Hovedværker: Kristendom og Kvad (1914), Snorre Sturlason (1922), 1. og 3. bd. af Bull og P-s ///. Norsk Litt.- historie 1-5 ( ). påske (gr. pdscha, af hebr. påsach gå forbi), kirkens fest for Jesu død og opstandelse, en opr. jød. fest, som på Jesu tid fejredes til minde om udfrielsen af Ægypten; da Jesu død og opstandelse er knyttet til den jød. p, fik p nyt indhold. Langfredag helligholdes til minde om korsfæstelsen, påskedag om opstandelsen, siden tilføjedes skærtorsdag til minde om nadverindstiftelsen, og 2. påskedag. Forud for p går passionstiden (fastetiden). påskeberegning. Jøderne fejrede påske den første fuldmånedag efter forårsjævndøgn. I den kristne kalender overtoges påskefesten, men reglerne for p ændredes og fastsattes senere ved den gregorianske kalenderreform. Reglerne er bl. a. af Gauss bragt på relativt simpel mat. form. 1. påskedag kan tidligst indtræffe 22. marts, senest 25. april. påskekaktus (Schlum'bergera), omfatter 2 Påskekaktus podet på peireskia. brasil. kaktusarter, som er halvsnyltere; ligner meget den kendte julekaktus. Påskekrisen, da. polit. krise marts-apr havde folkeafstemn. i Mellemslesvig givet ty. flertal i alle kredse. Den dybt skuffede Flensborgbevægelse ønskede min. Zahle styrtet, da man ønskede en reg., der ville tage mod Flensborg på trods af afstemningsresultatet. Da reg.s folketingsflertal ansås svækket og der var stærkt røre i befolkn., krævede Christian valg; da Zahle først krævede valglovsrevision, afskedigede kongen ministeriet. I stedet kom et forretningsmin. Liebe, der rummede fremtrædende Flensborgmænd og udskrev valg; Radikale og Socialdemokrati erklærede det for grundlovsbrud, når kongen afskedigede et ministerium, der ikke havde fået og næppe kunne have fået et mistillidsvotum i folketinget; arbejder Påskelilje. bevægelsen varslede generalstrejke og standsede de borgerlige blade straks. Efter forhandlinger ml. partilederne dannedes forretningsmin. Friis m. repr. for de 4 partier; valg skulle gennemføres, men efter revision af valgloven, og generalstrejken afblæstes, efter at det for de fleste fags vedkommende var lykkedes at skabe lønforlig. påskelam. Ved den jød. påske slagtes if. lovene i G. T. lydefri lam, som steges og spises med usyret brød. påskelilje (Nar'cissus pseudonar'cissus), art af narcislam., gult bioster med stort gult bibloster. V-Eur. Alm. i haver. (111.). Påske Liljen, dram. digt af Grundtvig, trykt 1817 i hans tidsskr.»danne-virke«; særlig værdi har prologen. påskesolen. If. folketradition danser solen påskemorgen af glæde over Jesu opstandelse. Samme tradition er knyttet til pinsen. påskeæg. Skikken at spise påskeæg har sikkert ikke forbindelse med gi., hedensk tro, men er opstået som en naturlig festskik, idet hønsene netop ved påsketid begynder at lægge rigeligt med æg. Påskeøen, off. /.»7a de Pascua [-'poskwa], polynesisk Rapa'nui, 118 km' stor, vulkansk ø i Stillehavet tilhørende Chile, 3500 km fra dettes kyst. Den opr. polyne- Parti fra Påskeøen. siske befolkn. bortførtes 1862 til Chile som slaver. P er berømt for sine ca. 260 kolossale (indtil 8 m høje) menneskestatuer af sten samt for trætavler med endnu utydede hieroglyffer. P opdagedes påskedag Til Chile påstand, jur., kort angivelse af det resultat, som en part i en retssag ønsker fastslået ved dommen i denne. påtale, indledelse af strafleretslig forfølgning, p foretages i reglen af den offentlige anklagemyndighed, i visse tilf. dog af den private forurettede el. af den offentl. anklagemyndighed efter den forurettedes begæring. I sidste tilf. betegnes p som betinget offentlig. påtalemyndighed, d. s. s. offentl. anklagemyndighed. Q, q, 17. bogstav i det da. alfabet; stammer fra gr. Q (koppa), det semitiske koph. qanåt [krå'na:t] (arab.; persisk: kåriz), system af underjordiske kanaler og brønde i SV-Asien og Sin-kiang til vanding af oaserne, q består af tunneler (indtil 1 m diam.), der indhugges i klipperne mod vandførende partier, hvor side tunneler anlægges. Tunnelerne kan være 30 km lange og er med regelmæssige mellemrum forsynet med skakter til overfladen. Landsbyerne ligger langs q, og vandet hejses op gennem tætligg. brønde. Også vandet, der strømmer ud af tunnelen, bruges til vanding. Hvis en tunnel skrider sammen, må ofte fl. oaser opgives. Qandahår [yandå'ha:r], anden stavemåde for Kandahar i Afghanistan. Qa'qortoq kirkeruin el. Hvalsofjordens kirkeruin, den bedst bevarede nordboruin på Grønland, NØ f. Julianehåb. Kirken, der antages at stamme fra beg. Q af 12. årh., er 16 m lang og 8 m bred. Q ligner i mange hens. de ældste irske kirker. Først beskrevet af Hans Egede (111. se tavle Grønland). Qatar ['gåtår], halvø og sheikdømme på Arabiens NØ-kyst: eng. protektorat. Qawwåm es-sultåneh, se Sultåneh. Qazvln [yå'zvi:n], persisk stavemåde for byen Kasvin i Iran. Q.C., fork. for Queen's Counsel. q. e. d., fork. for lat. quoderat demonstrandum, hvilket skulle bevises. Qeqertarssuaq [qsqer'tarsuaq] (grønl: Storø), alm. anvendt navn for større øer i Grønland, bl. a. for Disko. Q-ship ['kju:jip], den eng. flådes betegn, for et til u-bådes bekæmpelse spec. udrustet, camoufleret handelsskib med skjulte kanoner; under 1. Verdenskrig af Engl. anv. i udstrakt grad mod ty. u-både. Har som flg. af andre virksommere midler ikke fundet anv. i 2. Verdenskrig. Qu-, se også kv-. qua [kva'j (lat.), i egenskab af, som. Quaade ['kva:fia], George /oachim ( ), da. diplomat. Gesandt i Berlin , Udenrigsmin. under Monrad 1864, min. u. p. under Bluhme Quadra'gena [kva-] (lat: tidsrum af 40 dage), i den kat. kirke en 40 dages faste el. kirkelig straf, som kan eftergives ved aflad. quadra'ge'sima [kva-] (lat: den 40.), 1) første søndag i den kat. faste; 2) fastetiden (40 dage). quadri-, el. quadru-, se også kv. quadriceps 'femoris ['kva-] (lat.), den firhovede lårmuskel på lårets forside. Den strækker knæet. qua'driga [kva-] (lat., egl. quadrijugæ, af quattuor fire + jugum åg), firspand (både om vogn og dyr), især væddeløbsvogn. qua'drivium [kva-] (lat. quattuor 4 + via vej), i middelalderen betegn, for de fire

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela. Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela Billedserie om : Tur fra Santiago de Compostela til Finisterre, Verdens Ende 1 2 Padron 3 En smuk promenade langs med floden Sar. 4 Men vand var det småt med. 5

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Kendte bygningsværker - i billeder og ord.

Kendte bygningsværker - i billeder og ord. Kendte bygningsværker - i billeder og ord. Taj Mahal, Indien. Stormogul Shah Jahan (1632-1653) byggede dette mausoleum til sin afdøde kone. Det tog 21 år. Bygningen er bemærkelsesværdig på grund af dens

Læs mere

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør.

KVK Mark. 16, Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. KVK Mark. 16,1-8 2015 Hvad er opstandelse egentlig? Hvis vi sådan i vores dagligdag tager ordet i vores mund, så handler det oftest om uro og oprør. Opstandelse kan opleves som et menneskehav, der skyller

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold!

16. søndag efter trin. - Joh. 11, , 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! 16. søndag efter trin. - Joh. 11,19-45 754, 217, 750, 542 / 408, 474, 240 Magleby Udrust dig, helt fra Golgata, løft højt dit røde skjold! Amen I dag for 15 år siden blev Vesten vækket af sin tårnerosesøvn.

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12.JANUAR SEH AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 8; Kol.1,15-19; Mark. 10,13-16 Salmer: 750,309,449,674,318

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12.JANUAR SEH AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Sl. 8; Kol.1,15-19; Mark. 10,13-16 Salmer: 750,309,449,674,318 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12.JANUAR 2014 1.SEH AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Sl. 8; Kol.1,15-19; Mark. 10,13-16 Salmer: 750,309,449,674,318 Du som os af nåde stor Har genfødt af vand og ord, Hjælp

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3. søndag i Advent side 1 11-12-2016 side 1 Prædiken til 3.søndag i advent 2016. Engesvang, Christianshede Tekst. Matt. 11,2-10. Hvis man skulle sætte en farve på 3. søndag i Advent, som den kommer til os i gudstjenestens læsninger,

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

2. påskedag. Salmevalg

2. påskedag. Salmevalg 2. påskedag Salmevalg Tag det sorte kors fra graven Jesus lever, graven brast Opstandne Herre, du vil gå Hvad er det at møde den opstandne mester Tænk, at livet koster livet Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678

10. s.e.trin. I 2015 Indsættelse, Strellev 10.30, Ølgod ( ) - 678 Det er godt, at man ikke selv skal vælge de tekster, der skal prædikes over. For så ville sådan en tekst som den vi hører i dag nok aldrig blive brugt. Jesus græd og Jesus blev vred lyder det. Hvis vi

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Midfaste søndag 6. marts 2016

Midfaste søndag 6. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke 15, 41; 369, 13 (dåb) Kl. 14.00 Tinglev Kirke 30,298; 662, 31 Tema: Livets brød fuld tilfredsstillelse Evangelium: Joh. 6,24-37 "I can't get no satisfaction... Cause I try and I

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard

Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden. Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i

Læs mere

Forside. Johannes Åbenbaring

Forside. Johannes Åbenbaring Forside Johannes Åbenbaring 1. lektion Oversigt over bogen - skitsering af Åb. 1-7 Udarbejdet af Torben Mathiesen, Ordet og Israel, sommeren 2012 Hovedgrupper af tolkninger 1. Den eskatologiske: Åb. beskriver

Læs mere

Kunst og Symboler kort udgave

Kunst og Symboler kort udgave 1 Gravsten som nabo til Rådhuset? Gravsten som nabo til Rådhuset? Den er god nok. Rådhuset og rådhusparken blev anlagt på den gamle Søndre Kirkegård, der havde eksisteret siden 1818. Her blev den sidste

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle

Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Kejseren bruger soldater. Gud nøjes med engle Prædiken til 1. juledag 2015 af præst Kristine S. Hestbech I juleevangeliet hører vi om kejserens befaling og om englens budskab. Kejserens befaling var ikke

Læs mere

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.

Giza-pyramiderne. Oplæg til matematik. www.galapagos.dk. foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1. Giza-pyramiderne Oplæg til matematik Navn: Klasse: www.galapagos.dk af Brian Ravnborg foto: Otto Nielsen & Søren Sørensen grafik: Brian Ravnborg udgave 1.01 2007 Find mere om pyramiderne på www.galapagos.dk

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. Påskedag 2015, Hurup og Gettrup Lukas 24, 13-35 Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN Har du oplevet, at det hele bare er gået i stå? Det, som du sådan havde regnet

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske

Problemformulering Projektbeskrivelse Myter og ritualer Den jødiske påske Problemformulering Jeg har valgt at undersøge baggrunden for den jødiske og kristne påske. Hvordan de er opstået og hvilke forskelle og ligheder der er på de to. Derudover vil jeg undersøge hvorfor der

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 21.APRIL 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl.16,5-11; 1.Kor.15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235

PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 21.APRIL 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl.16,5-11; 1.Kor.15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 PRÆDIKEN 2.PÅSKEDAG 21.APRIL 2014 VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl.16,5-11; 1.Kor.15,12-20; Joh. 20,1-18 Salmer: 224,223,241,249,235 Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde!

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores

6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores 6.s.e.trin. A. 2015. Matt 5,20-26 Salmer: 392-396-691 496-502-6 Det er hårde ord at forholde sig til i dag. Det handler om at forlige os med vores bror, det handler om tilgivelse. Og der bliver ikke lagt

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

IND I HISTORIEN. Christian 4.

IND I HISTORIEN. Christian 4. IND I HISTORIEN 6. K L A S S E F LY V E R F I N D S I D É B O K S 6. K L A S S E Christian 4. Tag på fotosafari på jagt efter Christian 4. s bygninger i København. Husk også at fotografere nogle af de

Læs mere

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536

16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 1 16. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 5. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 754/434/560/217//224/439/538/536 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Første søndag i

Læs mere

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde.

Ja, du gør alting nyt på jord, En sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord Af kærlighedens gåde. PRÆDIKEN HØSTGUDSTJENESTE SØNDAG DEN 28.SEPTEMBER 2014 15.SETRIN AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 14.00 Tekster: Sl.73,23-28; Ap.G. 8,26-39; Luk. 10,38-42 Salmer: 729,728,730,Nat med mørke,11 Ja, du gør

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag.

I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. Ricky er død. Ricky døde natten til søndag. I havde fejret Rickys 18 ars fødselsdag derhjernme i lørdags. Om aftenen tog Ricky til fest sammen med sine venner. Festen endte i tragedie. En tragedie, I der

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Fortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun

Fortsæt salmen Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo. Fortsæt salmen Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun Skriv dig, Jesus, på mit hjerte af Thomas Kingo a) du min konge og min Gud! b) du min herre og min Gud! c) du min frelser og min Gud! Jesus lever, graven brast af Johan Nordahl Brun a) han stod op med

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI SETRIN VESTER AABY KIRKE KL Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 3.JULI 2010 2. SETRIN VESTER AABY KIRKE KL. 10.15 Tekster: Es.25,6-9; 1.Joh.3,13-18; Luk.14,16-24 Salmer: 751,684,411,320,400 Lad dit ord med glæden springe I vor høje gæstehal. Lad

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

BAUNEPOSTEN. April & maj

BAUNEPOSTEN. April & maj BAUNEPOSTEN April & maj 2015 Redaktionen Henriette Tranberg..40 24 99 80 Mail: htr@ltk.dk Karin Andersen 40 24 99 70 Mail: kaan@ltk.dk Indlæg til Bauneposten, løsning på krydsord og lign. kan afleveres

Læs mere

Kristi Himmelfartsdag

Kristi Himmelfartsdag Kristi Himmelfartsdag Salmevalg Indgangssalme: Til Himmels fór den ærens drot, 252 Salme mellem læsninger: Til Himlene rækker, 31 Salme før prædiken: Hvad er det at møde, 249 Salme efter prædiken: Din

Læs mere

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?

Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne.

Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Allerførst fortælles kort intro: Hvem var Jesus? Jesu liv som optakt til påskebegivenhederne. Palmesøndag Kirkerummet Palmegrene til at vifte med/lægge foran Jesus Et æsel, palmer, en kappe til Jesus Fortæl

Læs mere

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød

Påskedag. Salmevalg. Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Påskedag Salmevalg Påskeblomst, hvad vil du her? Krist stod op af døde Som året går Herren af søvne opvågned, opsprang Som forårssolen morgenrød Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus Da

Læs mere

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser

Cirkulære om. Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2002 for tjenesterejser 2002 1 CIRKULÆRE OM SATSREGULERING PR. 1. JANUAR 2002 FOR TJENESTEREJSER (Til samtlige ministerier mv.) 1. I medfør af Finansministeriets,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34

15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 15. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup. Høstgudstjeneste Mattæus 6, 24-34 Almægtige Gud og skaber. TAK, for at du giver os alt, hvad vi behøver; lær os at søge dit rige. AMEN Han havde dyrket markerne

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte ALINEA. Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Anders Artmann Per Buskov Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Lisbeth Vive ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Alle de ting, du kan købe i butikkerne, har en historie eller en rygsæk.

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere