Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier

Transkript

1 Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier Øvelse 1) Rollespil: Partilederrunde Vælg nogle overordnede debatemner, fx velfærdsstaten, uddannelsespolitik og udlændingepolitik. Vælg sig ind på de politiske partier, som de skal repræsentere i TV s afslutningsdebat aftenen før folketingsvalget. Undersøger de forskellige partiers politik og mærkesager ved hjælp af partiernes netsteder og partiernes politik. Debatten begynder med, at hvert parti får 2 minutter til at præsentere sin politik. Læreren er ordstyrer under debatten. Eventuelt kan man blandt eleverne udpege nogle politiske kommentatorer, som efter debatten giver deltagerne point eller på anden måde kommenterer deres præstationer. Man kan også få eleverne til at være de kritiske udspørgere. Øvelse 2) Ny- og gammel-politik Find i dagens aviser en række emner fra den politiske debat. Inddel emnerne i "ny politik" og "gammel politik" Øvelse 3) Ideologiske kendetegn Nedenfor ses uddrag fra de politiske partiers principprogrammer Udpeg nøgleord i hvert af programmerne og undersøg på denne baggrund hvilke politiske ideologier, der kommer til udtryk BILAG: Uddrag fra principprogrammerne / hjemmesider fra følgende partier: (ikke i denne rækkefølge) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Ny Alliance, Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten Tekst A Mennesket trives bedst i frihed under ansvar. Frihed betyder fravær af tvang - men også, at mennesket er frit til at tage ansvar for sit eget liv og medansvar for andre mennesker og fællesskabet. I ethvert menneske er der en trang til at tage ansvar for sit eget liv. Hvis mennesket berøves det personlige ansvar, bliver det umyndiggjort, magtesløst og ansvarsløst. Det liberale menneskesyn bygger på, at ethvert menneske har ret til ansvar for sit eget liv. Det enkelte menneske har også pligt til ansvar for sit eget liv. Forudsætningen for et godt samfund er, at hver enkelt føler et personligt ansvar for at yde en indsats og bidrage til fællesskabet. Når det enkelte menneske får størst mulig frihed til at stræbe efter et godt liv, bliver der

2 skabt værdier, som kan komme fællesskabet til gode. Derved bliver fællesskabet stærkest. Der er ikke nogen modsætning mellem frihed og fællesskab. De stærkeste fællesskaber er netop de fællesskaber, hvor mennesker frivilligt er gået sammen for at løse en opgave eller dyrke en interesse. Tekst B Ligheden er erkendelsen af alle menneskers lige værdi, netop fordi hvert enkelt menneske er unikt og dermed uerstatteligt. Gennem solidariteten gør vi friheden og ligheden reel for alle. Det er solidariteten, der sikrer, at vi drager omsorg for hinanden og værner om hinandens uerstattelighed og værdighed. Politik handler om værdier. Det er en kamp mellem grundlæggende værdier, om hvordan vi forstår mennesket og dets behov. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvilke værdier partierne lægger til grund for deres politik. Det er disse værdier, der bestemmer, hvordan de materielle goder skabes og fordeles. Det er disse værdier, der bestemmer, hvilke muligheder vi giver hinanden i livet. Det er ikke nok, at partierne siger, hvad de står for. For Socialdemokraterne er det afgørende, at man kan genfinde partiets værdier i dets konkrete handlinger. Tekst C Vi er forpligtede af vor danske kulturarv og vort ansvar for hinanden som folk. Derfor vil vi styrke landets ydre og indre sikkerhed. Vi ønsker et land bestående af frie danske borgere, som gives muligheder for at klare sig selv og bestemme over sig selv; men staten må samtidig forpligtes til at støtte de danskere, der er i vanskeligheder og hjælpe dem til tryghed. Vi ønsker landet og folkestyret udviklet i frihed og vil bekæmpe ethvert forsøg på at indskrænke folkestyret og borgernes frihedsrettigheder. Det konstitutionelle monarki i Danmark skal opretholdes Vi værdsætter Danmarks Riges Grundlov som fundamentet for folkestyret, der bør udvikles yderligere gennem et mere direkte demokrati. Det er vort ønske, at Rigsfællesskabet bevares, så længe der i det danske folk er vilje hertil, og så længe det grønlandske folk og det færøske folk ønsker at forblive i fællesskabet. Folkekirken er det danske folks kirke Kristendommen har århundreders hævd i Danmark og er uadskillelig fra folkets liv. Den betydning, kristendommen har haft og har, er umådelig og præger danskernes levevis. Den har gennem tiderne været retningsgiver og vejviser for folket. Tekst D Hvilke værdier er vi forpligtet af? Enhver form for politisk tænkning bunder i sidste ende i hvilket menneskesyn, der ligger til grund. Det menneskesyn, som konservatismen er forpligtet af, er den

3 opfattelse som kristendommen har tilført vores kultur. Mennesker har mulighed for at gøre både ondt og godt. Det kan fornedre sig til det dyriske, og det kan vokse i åndelig og moralsk værdighed og indsigt. Det er denne sidste vækst, som de politiske forhold skal stimulere ud fra en virkelighedstro opfattelse af menneskets muligheder og begrænsninger. Mennesker er fra naturen side ikke ligestillet hvad f.eks. evner angår, men arven fra kristendommen lærer os til stadighed, at enhver uanset evnernes størrelse har en uendelig stor værdi. Derfor stiller menneskesynet os med et absolut ansvar, ansvaret for næstens ve og vel. Heri ligger den konservative socialpolitiks egentlige begrundelse. Det første fællesskab vi fødes til er familien. I hjemmet lever vi med ind i de mønstre og den livsførelse som senere altid vil præge os. Vi tilegner os de vaner og skikke som giver os tryghed i omgangen med andre mennesker. Senere kommer vi ind i nye miljøer og fællesskaber; skolen, arbejdspladsen, foreningslivet. Alle udgør de også en slags minisamfund indenfor hele samfundet, og det er harmonien mellem disse som gør det begge rige og menneskeværdige. Men det menneskeværdige samfund må på sin måde sætte mennesket over samfundet. Troen på mennesket indebærer nemlig værdier som peger ud over grænserne for de jordiske Tekst E Vi står overfor så store udfordringer, at en ny social og miljømæssig udvikling er nødvendig, hvis civilisationen skal overleve og hvis der skal skabes anstændige levevilkår for alle. Den store forskel mellem rige og fattige i verden er en tikkende bombe for os alle. Miljøproblemerne vokser og ændrer grundlæggende ved livsbetingelserne på jorden. Vi slider så meget på de naturlige ressourcer, at ressourceknaphed i stigende grad skaber konflikter. Vi oplever voldsomme teknologiske forandringer, som ændrer arbejdsbetingelserne og som gør mennesket i stand til at gribe ind i naturen på en radikalt ny måde. Vi oplever en social marginalisering, hvor flere og flere køres ud på et sidespor - også i den rige del af verden - hvilket nødvendiggør radikalt nye tiltag, hvis sammenhængskraften i samfundet skal fastholdes. Der er udviklet stadig mere raffinerede våbensystemer, der fortsat gør verden til et usikkert sted at leve i. Globaliseringen finder i øjeblikket sted på et liberalistisk grundlag, der styrker de kapitalistiske markedskræfter og de transnationale selskaber. Men udviklingen kan ændres - hvis vi vil. Det forudsætter et opgør med kapitalismen og folkelig opbakning bag en ny social udvikling, hvor hensynet til menneskelig og social udvikling og ansvarlighed overfor miljøet vejer tungere end kortsigtede økonomiske interesser. Tekst F Vi vil arbejde for, at samfundet bliver et fællesskab med plads til og brug for alle. Vi vil sikre, at vi ikke undergraver livsbetingelserne for kommende generationer. Vi vil arbejde for at løse de grundlæggende globale problemer: Ødelæggelsen af naturen som livsgrundlag, ufred mellem mennesker, uret, fattigdom, overbefolkning, manglende demokrati samt fraværet af en forpligtende og troværdig international retsorden. Et demokratisk samfund kan kun fungere, hvis dets medlemmer føler sig forpligtet over for hinanden. For Det Radikale Venstre hænger frihed og forpligtelse uløseligt sammen. I fællesskabet formes rammerne for den enkeltes liv og frihed. Samtidig er det enkelte menneskes indsats og

4 stræben efter at realisere sine muligheder nødvendig for, at fællesskabet kan udvikle sig og være mangfoldigt. Vi mener, at demokrati forudsætter, at den økonomiske og sociale afstand mellem mennesker ikke er for stor. Samfundet skal indrettes, så flest muligt kan klare sig selv. De, der ikke kan, skal sikres hjælp. Lovgivningen skal være klar og gennemskuelig. Krav om åbenhed og retlinethed skal gælde alle magtkoncentrationer. Vi vil arbejde for udbredelsen af respekt for menneskerettighederne. Vi vil hævde frisindet og modarbejde intolerance. Mindretals rettigheder skal beskyttes mod flertals vælde. Vi vil hævde retsog ikkevoldsprincippet, såvel mellem mennesker som mellem regioner og stater. Tekst G Kapitalismen har skabt en voldsom økonomisk vækst. Og mange almindelige mennesker i den rige del af verden lever i dag under økonomiske og sociale forhold, som ingen kunne have forestillet sig i forrige århundrede. Det skyldes ikke bare den økonomiske vækst og den rige del af verdens udbytning af resten af verden, men først og fremmest den politiske og økonomiske kamp, som fagbevægelsen, arbejderpartierne samt andre sociale og demokratiske bevægelser har ført. Alligevel dør mennesker overalt i verden af sult, dårlige sociale og helbredsmæssige forhold eller bliver dræbt i forbindelse med krige eller etniske udrensninger. Jordens økologiske balance trues af det tiltagende miljøsvineri og den fortsatte undergravning af naturgrundlaget. Alt det skyldes indirekte eller direkte det kapitalistiske verdenssystem. Blind vækst er en forudsætning for kapitalismens overlevelse. Kapitalismen fører til øget udbytning af de mennesker, som er i arbejde. De presses til at producere mere og mere, mens de øgede krav til arbejdskraftens kvalifikationer og effektivitet fører til, at flere og flere presses ud af arbejdsmarkedet. Blind kapitalistisk vækst fører til, at naturgrundlaget smadres. Den øgede ulige økonomiske udvikling og de tilbagevendende økonomiske kriser fører til krige og etnisk udrensninger. Politiske beslutninger, som kunne løse disse problemer, blokeres af, at de økonomiske magthavere øjeblikkeligt reagerer mod lande, der fører en politik, der er i strid med deres interesser. På den måde undergraver kapitalismen også demokratiet. Derfor er det nødvendigt med et fundamentalt brud med kapitalismen. Det er kapitalismen, der indirekte eller direkte skaber krigene, aggressiviteten og egoismen, og den står under alle omstændigheder i vejen for deres forsvinden. Vi tror ikke på, at den såkaldte menneskelige natur udgør en hindring for skabelsen af et retfærdigt og solidarisk samfund. Vi mener tværtimod, at vores handlinger først og fremmest bliver formet af den måde samfundet er organiseret og fungerer på. Tekst H Vi ønsker et samfund med frihed til at udtrykke sig, skabe nyt og tjene penge, med åbenhed og muligheder for at eksperimentere med nye ideer og løsninger. Vi ønsker en offentlig sektor, hvor medarbejdere og ledere får frihed til at løse opgaverne uden den regelstyring, som har taget overhånd. Et opgør med detailstyring og centralisering. Hvad er kernen i vores politik?

5 Danmark har altid været åbent over for impulser udefra og god til at indarbejde nye idéer og opfindelser. Vi har også præget udviklingen i resten af verden med vores egne idéer som andelsbevægelse, højskoler, velfærdssamfund og nyskabelser inden for medicin, naturvidenskab, teknik og kunst. Den tradition skal vi fortsætte. Vi skal undgå at mure os inde og drømme os tilbage til en tid, der ikke er mere. Derfor ønsker vi en regering, der hviler på et bredere grundlag end alene Dansk Folkepartis stemmer. Politiske hovedpunkter Skattereform: Skattestoppet har været nødvendigt, men nu skal vi videre. Vi ønsker at flytte flere fra overførselsindkomst til arbejdsmarkedet. Derfor vil vi have skatten ned til omkring 40 % for alle. Det kræver en skattereform. Integration/flygtninge og udlændinge: Vi ønsker en realistisk indvandringspolitik og human flygtningepolitik med vægt på demokratisk integration. Ingen lidende asylbørn. Det skal være slut med, at Søren Krarup og Pia Kjærsgaard definerer politikken hen over hovedet på den store del af befolkningen, der ønsker en fair politik. EU og Globalisering: Vi står for globalt udsyn og et stærkt EU, som Danmark skal være fuldgyldigt medlem af nu. Vi ønsker en bedre koordinering af EU s udenrigspolitik og fornyet respekt for FN og menneskerettighederne. For den fattigste del af verden har vi et særligt ansvar, og derfor skal vi igen op på 1% af BNI i udviklingsbistand. Udvikling af Danmark: Danmark har overlevet ved konstant at reformere og tilpasse. Vi ønsker flere reformer f.eks. ønsker vi en folkeskole, der både satser på faglighed og kreativitet, et effektivt og menneskeligt sundhedssystem og en udvikling, der på sigt kan gøre Danmark selvforsynende i vedvarende energi.