Kontraktteori John Rawls

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kontraktteori John Rawls"

Transkript

1 Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls ( ) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale tradition, hvor friheden, og det rationelle menneske er i centrum, men samtidig kan Rawls arbejde også tolkes som et forsvar for velfærdsstaten, og dens ideal om en nogenlunde lige fordeling af samfundets goder. Rawls hævder nemlig som noget helt centralt, at samfundets goder bør fordeles således, at de dårligst stillede stilles bedst muligt. Rawls fokuserer primært på det retfærdige samfund. Han er kontraktteoretiker, hvilket betyder, at hvis et samfund skal være retfærdigt, må det stemme overens med det principper, som frie lige og rationelle individer ville kunne nå til enighed om. Det handler om, at samfundets individer indgår en kontrakt med hinanden for at opnå det mest retfærdige samfund. I den forbindelse formulerer nogle retfærdighedsprincipper, der kan danne et fælles grundlag for politik i et moderne pluralistisk samfund med mange forskellige værdier. Disse retfærdighedsprincipper sammenfatter og sammenordner de politiske værdier, vi har om frihed, lighed og demokrati. Rawls formulerer ikke så meget et politisk indhold, men snarere en metode, der betyder, at vi alle kan være med til at definere nogle politiske værdier. Det handler om, at man i et pluralistisk samfund kan være enige om en procedure. De to retfærdighedsprincipper Rawls formulerer nogle principper, der bør være gældende for et samfunds grundlæggende struktur. Med et samfunds grundlæggende struktur mener Rawls samfundets vigtigste institutioner, og den måde disse institutioner fordeler fundamentale rettigheder på. Her tænker han på Grundloven, de økonomiske spilleregler (fri ejendomsret og privateje af produktionsmidler, markedsøkonomien), familiemønstret o.lign. Rawls teori er dermed ikke en fuldstændig teori om retfærdighed, for der er andet end samfundets grundlæggende strukturer, der kan siges at være retfærdigt eller uretfærdigt. Om Danmark skal boykotte Kina pga. menneskerettighedskrænkelser handler også om retfærdighed, men det beskæftiger Rawls sig ikke med. Han foreslår i alt tre grundlæggende principper, som kommer til udtryk i to retfærdighedsprincipper, der lyder som følger: 1) Enhver person skal have lige krav til et udstrakt system af fundamentale rettigheder og friheder. Alle har ret til den højeste grad af frihed, der er forenelig med en tilsvarende grad af frihed for andre (frihedsprincippet) 2) Sociale og økonomiske uligheder skal opfylde to betingelser: (a) de er knyttet til positioner og stillinger, der er åbne for alle, og hvor der er rimelig lighed i muligheder for at opnå dem (mulighedsprincippet eller åbenhedsprincippet), (b) de er til størst fordel for de mindst privilegerede social og økonomisk ulighed er kun retfærdig, hvis de dårligst stillede er stillet bedst muligt (forskelsprincippet eller differensprincippet). SIDE 1/1

2 Det første princip frihedsprincippet - indebærer, at alle borgere har samme rettigheder. Det drejer sig bl.a. om personlige frihedsrettigheder over for statsmagten, andres indgreb eller om andre frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, religionsfrihed, demokrati osv. Det vil således være uretfærdigt at indskrænke en bestemt religiøs gruppes frihed til at praktisere sin religion, eller det vil for den sags skyld være uretfærdigt at indskrænke alle religiøse gruppers frihed. Mulighedsprincippet eller åbenhedsprincippet indebærer, at børn fra forskellige grupper i samfundet, der fra naturens hånd besidder samme talenter, har lige gode muligheder for at nå den samme position. Der må således ikke være sociale barrierer i samfundet, der resulterer i, at visse sociale grupper har vanskeligere end andre ved at nå en bestemt social position. Det sidste princip er forskelsprincippet eller differensprincippet, som understreger, at social og økonomisk ulighed kun er retfærdig, hvis de dårligst stillede er stillet bedst muligt. Men hvad betyder det i praksis, når man skal indrette et samfund? Hver søjle repræsenterer én af to grupper i det samfund, vi betragter, og højden af søjlerne angiver, hvor mange goder medlemmerne af en given gruppe har. I S1 stilles alle lige, de to grupper som er i samfundet har lige mange goder, men et samfund, der ser sådan ud, er ifølge Rawls ikke det mest retfærdige, for der er andre muligheder, hvor de dårligst stillede ville være bedre stillet end under den første fordeling. Ulighed er med andre ord en fordel for de dårligst stillede, og eftersom de dårligst stillede ville være bedst stillede under S3, vil differensprincippet kræve, at netop dette samfund realiseres. Ulighed er dermed acceptabelt, hvis og kun hvis uligheden forbedrer niveauet for den dårligst stillede. Retfærdighed er således ikke kun et spørgsmål om lighed og ulighed, men også om velstandsniveauet for de dårligst stillede. SIDE 2/2

3 Dermed tager Rawls hensyn til behovet for økonomiske incitamenter, hvis der skal skabes yderligere vækst, hvilket både traditionelle liberale og konservative vil argumentere for. En del økonomiske teorier i den forbindelse går nemlig på, at ulighed øger den samlede vækst, da vækst blandt andet skabes ved at tilskynde og belønne dem, der gør en (ekstra) arbejdsindsats. Ved at tillade incitamenter til de mest produktive kan man nogle gange forbedre og øge antallet af goder, der er til rådighed. Rawls påpeger dermed, at så længe der kan omfordeles fra rig til fattig uden at undergrave samfundsøkonomien skal man gøre det. Først når omfordelingen bliver kontraproduktiv skal omfordelingen stoppe. Det kan f.eks. ske, når skatten for de rige bliver så stor, at manglen på arbejdslyst og investeringslyst begrænser væksten. Flere påpeger, at Rawls dermed kommer med et forsvar for noget, der minder om den danske velfærdsstat, og dens forholdsvise store skattetryk, hvor dem der tjener mest betaler mest i skat. Det indebærer samtidig, at Rawls kommer til at stå i modsætning til den traditionelle økonomiske liberalisme, som man finder den hos f.eks. Nozick, der netop ikke vil give staten lov til at konfiskere, hvad enkelte ved deres indsats har skabt. Rawls understreger samtidig, at det er grundlæggende forkert, hvis en arbejdsdygtig person frivilligt lever af overførelsesindkomster i stedet for at bidrage til samfundets vækst. Det er i strid med den fundamentale ide om gensidighed. Man bidrager og overholder spillereglerne i forventning om, at andre gør ligeså. Rawls forudsætter således en balance mellem pligter og rettigheder. Retfærdighedsprincipperne indeholder to centrale og overordnede begreber. I det første retfærdighedsprincip handler det om frihed, mens det i det andet snarere handler om lighed. Hvis der skulle udvikle sig en uoverensstemmelse mellem de to principper påpeger Rawls, at vi vil prioritere friheden. Derfor betegner han sine principper for liberal egalitarisme. Det vil f.eks. være uretfærdigt at indskrænke nogens ytringsfrihed, selv hvis man derved kunne stille de dårligst stillede bedre. Den sociale tilfældighed Når Rawls beskæftiger sig med ulighed skyldes det, at ulighed ifølge Rawls i vid udstrækning er bestemt af sociale tilfældigheder. Han mener, at menneskets placering i samfundet i høj grad er baseret på tilfældigheder. At ens forældre er rige, kærlige og stimulerende er et eksempel på en social tilfældighed. Det betyder endvidere ifølge Rawls, at staten skal afhjælpe den nød, som folk ikke selv er skyld i, men det betyder også, at ideerne om at skulle have, det man har gjort sig fortjent til, kommer til at virke lidt absurd ifølge Rawls. Hvis man tænker nærmere over sådanne principper om, hvad man har gjort sig fortjent til og ikke selv er skyld i, vil man indse, at vores medfødte talenter og vores sociale opvækstvilkår er noget, der er givet os udefra. Rawls når dermed frem til, at eftersom et menneskes talenter - herunder intelligens ikke udelukkende skyldes indehaverens indsats, men kan stamme fra gener eller fra en heldig opvækst, så har individet ingen ret til, hvad disse talenter indbringer. Eller rettere, individet har kun ret til at nyde fordele af sine talenter, hvis disse fordele kommer de dårligst stillede i samfundet til gode. Derfor bliver det problematisk at argumentere for, at vi har ret til frugten af det arbejde, vi senere hen udfører, som bl.a. nyliberalisten Nozick er fortaler for. Derfor bliver man nødt til at have det 2. retfærdighedsprincip med. Dem, der har haft dårlige opvækstvilkår og er SIDE 3/3

4 uforskyldte i deres situation, skal hjælpes, og dem, der har levet i gode kår, er blandt de privilegerede, men er også uforskyldte i deres situation. Derfor har de moralsk pligt til at hjælpe andre. Alle årsager til ulighed er tilfældige, og derfor er det ikke retfærdigt, at de bedst stillede stilles bedre på bekostning af de dårligst stillede. Konklusionen er derfor, at lighed er retfærdigt, men der kan være en god grund til at fravige ligheden. Dermed er vi tilbage ved figuren. I S1 var alle lige, men ved at lave nogle ændringer kan man nå frem til en fordeling af goderne, der indebærer en form for ulighed, men samtidig er der ingen, der er stillet dårligere. Det kunne f.eks. være S3. Dermed kan man sige, at S3 udgør en såkaldt paretoforbedring i forhold til S1. En fordeling af goderne udgør en paretoforbedring i forhold til en anden, hvis og kun hvis mindst en person under den nye fordeling er stillet bedre, og ingen er stillet ringere end under den forrige fordeling. Uvidenhedens slør hvad er det? For at finde frem til det mest retfærdige samfund, opstiller Rawls en model for, hvad frie, lige og fornuftige individer kan blive enige om. Det kalder Rawls for den oprindelige position. Den oprindelige position er karakteriseret ved, at individer er frarøvet en række informationer. De er f.eks. uvidende om, hvilken social eller økonomisk position, de indtager i samfundet. De ved f.eks. ikke, om de er arbejdsløse eller millionærer, og de er ligeledes uvidende om deres intelligens og deres helbred. Endelig er de uvidende om, hvilken sandsynlighed, der er for, at de hører til de bedst stillede i et samfund. Dermed er de upartiske, og de kan nu beskrive og vælge det retfærdige samfund Den oprindelige position findes ikke i virkeligheden, men er et slags tankeeksperiment, der har til formål at give os en bedre forståelse af, hvad retfærdighed er. Rawls model formulerer to generelle betingelser for vores valg af retfærdighed. 1) Beslutningen skal tages bag uvidenhedens slør, dvs. uden kendskab til vores egen samfundsposition, egne evner og politiske holdninger. Denne begrænsning skal vise en fundamental ide hos Rawls nemlig ideen om gensidighed i den politiske kultur og i det demokratiske samfund. Samfundet er et fair samarbejde mellem frie og lige borgere. 2) Bag uvidenhedens slør træffer vi fornuftige og rationelle beslutninger. Vi vurderer, hvordan vi vil have det i de forskellige situationer, og så vælger vi det samfund, hvor det er bedst muligt. I vurderingen vil vi vælge det samfund, hvor vi får det maksimale antal basisgoder. Basisgoderne er f.eks. frihedsrettigheder, indkomster, magtpositioner og selvrespekt. Mere præcist, så er den oprindelige position karakteriseret ved, at ingen har en magtposition, de kan bruge til at sikre, at de principper, der opnås enighed om, favoriserer dem selv. Der er med andre ord tale om et ideal om upartiskhed. Disse regler vil blive valgt bag uvidenhedens slør, fordi vi vil være sikre på at have minimumsrettigheder. Frihedens skal ifølge Rawls sikres en rimelig værdi, dvs. at alle skal have tilstrækkelig økonomisk og socialt grundlag til at kunne bruge frihedsrettighederne. Hovedpointen i relation til det andet retfærdighedsprincip er, at uligheder og forskelle kun kan accepteres, hvis der ikke er noget alternativt samfund, som stiller de dårligst stillede SIDE 4/4

5 bedre på den måde bliver han tilhænger af et moderne velfærdssamfund, hvor marked og en omfordelende stat kombineres i et eller andet omfang. Dermed kan man ifølge Rawls nå frem til en ide til, hvordan samfundet bør indrettes for at være retfærdigt, ved at se på, hvad deltagerne i den oprindelige position bliver enige om. Det kan lade sig gøre fordi, netop denne position har en karakter, der indebærer, at valget af principper foregår upartisk. Egne livsprojekter i det moderne samfund Ifølge Rawls er det således vigtigt, at samfundets grundlæggende strukturer er retfærdige. Vi har i det moderne samfund fælles retfærdighedsprincipper, men på samme tid understreger Rawls, at vi ikke har fælles forestillinger om livskvalitet, og hvordan et godt liv skal leves. Et retfærdigt samfund fordeler basisgoder, men samfundet kan ikke garantere livskvalitet. Dermed kommer Rawls til at placere sig i en liberal tradition. Der er forskel på retfærdighed og det gode. Her mødes han med kritik fra kommunitaristerne, der mener, at der er behov for fælles kulturel identitet. Ifølge f.eks. Charles Taylor kan man ikke løsrive sig fra kulturelle værdier uden at miste den personlige identitet. Et samfund af autonome individer er således et samfund i forfald. Der skal være en substantiel fællesskabsfølelse. Uden den vi solidariteten forsvinde. Rawls er meget uenig. Der findes ikke et fælles kulturelt grundlag i et pluralistisk samfund. Et kulturelt fællesskab kan kun skabes ved hjælp af undertrykkelse. Moderne mennesker har en god evne til at forholde sig reflekterende til egne værdier og til at have en statsborgerrolle, hvor man ser bort fra ens livsværdier. Vi kan sagtens have adskilte roller, og det er vigtigt, at der ikke er samfundsmæssige krav om bestemte former for livskvalitet. Dette vil stride mod grundlæggende frihedsprincipper. Som politisk tænker tager Rawls ikke stilling til, hvordan man i praksis strukturere et samfund, således at retfærdighedsprincipperne kan overholdes. Det er vigtigt at supplere den overordnede retfærdighedsstrategi med en mere anvendelsesorienteret teori om lokal retfærdighed, hvor der bliver lagt vægt på socialpolitik, uddannelsespolitik, sundhedspolitik, flygtningepolitik osv. Alt afhængig af det samfund, man befinder sig i. Visse teoretikere, der er inspireret af Rawls, har opereret med begreber funktionsevne Handicappede skal f.eks. have flere ressourcer for at få rimelige livsmuligheder. Det handler således om, at få etableret et samfund, hvor man via basisgoderne får et fair mulighedsrum, hvorudfra hver enkelt borger kan tilrettelægge sit eget liv. Et sådant begreb om funktionsevne kan anvendes som pejlemærke i forhold til f.eks. sundhedspolitik og socialpolitik. Den moderne velfærdsstat muligheder og risici Opsummerende kan man sige, at foranstaltninger, der direkte eller indirekte forbedrer de dårligst stillede kan forsvares ud fra politiske værdier om retfærdighed. Der er to kræfter, man ifølge Rawls skal bekæmpe, og det handler om egoisme og mistillid. Ud fra egne interesser kan den enkelte forsøge at undgå at bidrage til de offentlige ordninger, som bidrager til et retfærdigt samfund eller de velbjærgede kan forsøge at indrette velfærdsordninger til egen fordel. På samme måde er det et lige så stort problem, hvis borgerne føler en mistillid overfor, om alle bidrager til samfundet. SIDE 5/5

6 I Velfærds-Danmark er disse to destabiliserende kræfter på spil. Samtidig tilslutter de politiske partier sig ideen om et velfærdssamfund, der er til gavn for de svageste, men i praktisk politik sættes der ofte fokus på, om forslagene tilgodeser de velstilledes interesser ud fra en klar forventning om, at det er nødvendigt, hvis vælgertilslutning skal bevares. Med udgangspunkt i Rawls tanker vil det betyde, at velfærdsstaten legitimitet vil forsvinde. Det andet problem er, at mange danskere efterhånden har mistillid til, om andre overholder velfærdsstatens spilleregler. SIDE 6/6

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Den Højreliberale Position

Den Højreliberale Position Den Højreliberale Position Af Jesper Veiby v.1.02 Ebogen er undergivet copyright, men må frit distribueres, så længe det sker uden ændringer og i sin helhed. Højre www.hojre.dk 1 Blandt liberale findes

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE. 1 MOTIVATION. 2 PROBLEMFORMULERING. 3 PROBLEMFELT. 3 AFGRÆNSNING. 4 OPGAVENS OPBYGNING. 6 GRUPPENS ARBEJDE. INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 MOTIVATION... 2 PROBLEMFORMULERING... 3 PROBLEMFELT... 3 AFGRÆNSNING... 4 OPGAVENS OPBYGNING... 5 DIMENSIONSFORANKRING... 6 GRUPPENS ARBEJDE... 7 REFLEKTERET

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Etisk regelsæt for leverandører

Etisk regelsæt for leverandører Etisk regelsæt for leverandører Indledning Det er Koncernens overbevisning, at forretningsstrategier baseret på viden om, hvordan man begrænser udledninger til miljøet og beskytter vores forretningsgrundlag

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet

sl Der er behov for at udvikle velfærds- og serviceydelsernes kvalitet Statsministeriet Statsminister Hr. Anders Fogh Rasmussen Prins Jørgens Gård 11 1218 København K Regeringens kvalitetsreform Kære Anders Fogh Rasmussen. Vedlagt fremsendes FOA Fag og Arbejdes oplæg/bemærkninger

Læs mere

gladsaxe.dk Integrationspolitik

gladsaxe.dk Integrationspolitik gladsaxe.dk Integrationspolitik 2017 1 retning Forord I 2006 besluttede det daværende byråd, at Gladsaxe Kommune for første gang skulle have en egentlig integrationspolitik. Resultatet blev en politik,

Læs mere

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/ KAPITEL 9 VÆRDITEORIENS ME TODE Nils Holtug 1. INDLEDNING Værditeori (aksiologi) omhandler, hvad der er godt, hvorfor det er godt, hvordan det er godt, og hvor godt det er. 41 Nogle værditeoretiske spørgsmål

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009.

Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Begrebsbaseret undervisning i økonomi i samfundsfag efter fælles mål 2009. Nogle foreløbige resultater fra et udviklingsarbejde Anders Stig Christensen ansc@ucl.dk Hvad lærer eleverne og bidrager den faglige

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Forside til projektrapport 2. semester, BP2:

Forside til projektrapport 2. semester, BP2: Forside til projektrapport 2. semester, BP2: År: 2014 Semester: 2. semester Hus: 22.1 Projekttitel: Ulighed Projektvejleder: Christel Stormhøj Gruppenr.: 8 Studerende (fulde navn og studienr.): 52958 -

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Borgerintegration. Resume

Borgerintegration. Resume Borgerintegration Oplæg til en ny integrationspolitik i Københavns Kommune, der styrker etniske minoriteters VILJE, EVNE og MULIGHED for at være ligeværdige, demokratiske borgere. Integration betragtes

Læs mere

Danskerne ønsker mere lighed i formuer

Danskerne ønsker mere lighed i formuer Danskerne ønsker mere lighed i formuer Formuer burde være ganske ligeligt fordelt, det mener 77 pct. af danskerne. 8 ud af 10 danskere er endda enige om, at den rigeste femtedel af danskerne burde have

Læs mere

På Kant med den politiske filosofi - et filosofihistorisk projekt

På Kant med den politiske filosofi - et filosofihistorisk projekt På Kant med den politiske filosofi - et filosofihistorisk projekt Roskilde Universitet Filosofi og Videnskabsteori Bachelormodul VS 2008 Vejleder: Jesper Ryberg Gruppe 27A Christian Grunert Pedersen Mia

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag

Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Årsplan Skoleåret 2013/14 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier

XXIII. Øgede forventninger, individualisering og. værdier XXIII. Øgede forventninger, individualisering og værdier XXIII.1 Øgede forventninger Den danske velfærdsmodel gør det forholdsvis omkostningsfrit for den enkelte at kræve flere og bedre ydelser, Men forudsætter

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017

UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 UNDERVISNINGSPLAN SAMFUNDSFAG 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret

Læs mere

Min kulturelle rygsæk

Min kulturelle rygsæk 5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?

SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

DHF konference. Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang?

DHF konference. Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang? DHF konference Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang? Spor 2 Foreningernes behov for politisk og administrativ organisering af DHF 10.45-11.30 'Den moderne politiske organisering'' v.

Læs mere

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 6 / 2016 TEMA. Kritik

Tidsskrift for Socialpolitisk Forening. Nr. 6 / 2016 TEMA. Kritik Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Nr. 6 / 2016 TEMA Kritik INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Knud Aarup Landssekretær: Allan Bærentzen Social Politik udkommer seks

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier

Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier Opgaveark 2: Politiske partier og ideologier Øvelse 1) Rollespil: Partilederrunde Vælg nogle overordnede debatemner, fx velfærdsstaten, uddannelsespolitik og udlændingepolitik. Vælg sig ind på de politiske

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Vejledning om ytringsfrihed

Vejledning om ytringsfrihed Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber

Inklusion i Lejre Kommune. En vision om berigende fællesskaber Inklusion i Lejre Kommune En vision om berigende fællesskaber Kære læser Hvad betyder fællesskab for dig? Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige fællesskaber, som har haft betydning i dit

Læs mere

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste

Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber. Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Deltagelse, socialisering og inkluderende fællesskaber Frivillighed, identitet og mit eget fælles bedste Problemstillinger Frivilligt arbejde har - formodentlig - ikke haft bedre muligheder end nu Og formodentlig

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016

Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere

Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv

Nøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7949/16 ADD 2 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 12. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DRS 6 COMPET 156 ECOFIN 289 FISC 53 CODEC 461

Læs mere

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro

Replique, 1. årgang 2011. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro R E P L I Q U E Replique, 1. årgang 2011 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov. Skriftet er sat med Book antiqua, Myriad pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique

Læs mere

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse

Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Årsplan i samfundsfag for 9. klasse Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler en lyst og en evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og aktiv medleven i

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik

www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti anti-korruptions politik www.noedhjaelp.dk/anti-korruption anti KORRUPTIONS POLITIK bedst som bestikkelse, bedrageri, Målgruppen for denne anti-korruptionspolitik er alle Folkekirkens Nødhjælps underslæb og afpresning. medarbejdere.

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 31-07-2016 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2016 Matt. 11, 16-24. Skal vi spille matador? Sådan kan mit barnebarn ofte spørge mig. Eller skal vi lege gemme? Tid sammen i legens verden. Næsten alt

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE

FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE FN s VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE Vedtaget og offentliggjort den 10. december 1948 af De forenede Nationers Generalforsamling INDLEDNING Da anerkendelse af den mennesket iboende værdighed

Læs mere

Workshop om Studieområde del 1

Workshop om Studieområde del 1 Workshop om Studieområde del 1 SAMFUNDSØKONOMISKE/SAMFUNDSFAGLIGE OMRÅDE 14. OG 15. APRIL SØ/SA en del af studieområdet Studieområdet består af tre dele 7 overordnede mål: anvende teori og metode fra studieområdets

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution VUC Vest, Afdeling Esbjerg Uddannelse Fag og niveau HF Samfundsfag C Lærer(e) Michael

Læs mere