Kirkelig Infor K S B B NR ÅRGANG ISSN

Transkript

1 K S B B NR ÅRGANG ISSN Kirkelig Infor mation Kirkelig Information Kirkelig Information INDHOLD: HILSEN TIL LÆSERNE 1 STAT - KIRKE 2 RELIGION OG RELIGIØSITET 4 ET UKLART DÅBSSYN 4 KIM LARSEN I KIRKEN 5 ATHEISTISK PRÆST 6 MISSOURI-SYNODEN I KRISE 8 SYMPOSIUM 9 LÆST 15 FRA NORGE 16 FRA SVERIGE 16 ÅRSSTÆVNE 18 ADRESSER 19 ABONNEMENT: Kirkelig Information udkommer 4-6 gange årligt. Prisen for 2003 er 90 kr. Studerende og pensionister 60 kr. Abonnement bestilles hos redaktion eller ekspedition og løber indtil afbestilling. I Danmark og på Færøerne melder abonnenter flytning til posthuset, som sender meddelelse til ekspeditionen. Abonnenter i udlandet melder flytning til ekspeditionen. HILSEN TIL LÆSEREN Først en hjertelig tak til Sv. E. Larsen, som har redigeret bladet i år og skrevet mange gode og læseværdige artikler. Tak for det! Dernæst vil jeg sige, at når jeg efter denne periode atter har påtaget mig at redigere Kirkelig Information, er det fordi jeg er af den opfattelse, at der aldrig har været mere brug for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse og Kirkelig Information end nu. I de senere år er nyreligiøsitet, hinduisme og Islam rykket ind i vort land. Over for disse bevægelser kommer den politisk korrekte folkereligiøsitet til kort. Et tegn herpå er, at en del af dem, der konverterer til disse andre religioner angiver, at de i Islam kan få klar besked om, hvad der er rigtigt og forkert, eller som en, der gik over til hinduisme, udtrykte det: Jeg vil gerne leve et rent liv. Ikke mindst efter 11. September 2001 har det vist sig, at mange betragter muslimsk fundamentalisme og bibeltro kristendom ikke som modsætninger, men som lige forfærdeligt. Man betragter verdslige værdier som demokrati, ligeberettigelse uanset køn, race, etnisk tilhørsforhold, seksuel orientering og religion som overordnet alt andet. Og religionerne må kun være der på den betingelse, at de accepterer de nævnte værdier. Typisk er det, at EU ikke i sin nye forfatning nævner den mossaisk-kristelige kulturarv som en fælleseuropæisk værdi. Og da mange teologer og ledende personer i vor kirke synes tilbøjelige til snarere at bøje sig for modernismens pres end at tage en konflikt man kan blot tænke på adgang til velsignelse af homofile parforhold-, så er det ikke underligt, at der opstår forvirring, og at mange oprigtigt søgende, vender sig til andre religioner. Det er som vi læser i 1. Kor 14.8: Eller hvis en basun giver utydelig lyd, hvem vil så gøre sig rede til kamp? Det skal være ønsket med dette blad, at det må bidrage til at fremholde evangelisk luthersk kristendom og vurdere forhold i kirke og folk ud fra dette grundlag. HANS OLAV OKKELS Udgivet Kirkens af Kirkelig Ja og Nej Samling om Bibel og Bekendelse 1

2 HANS OLAV OKKELS KIRKE OG STAT Debatten om forholdet mellem stat og kirke er blusset op i den senere tid. Det er der flere grunde til. Dels har det længe været politisk korrekt at holde de to øvrigheder adskilt, som man også gør det i de fleste europæiske stater, som er mere eller mindre sekulariserede. Adskillelsen mellem stat og kirke i Sverige er det seneste eksempel på en sådan ændring af forholdene. Dels har den muslimske indvandring medført, at et stigende mindretal af befolkningen ikke er medlemmer af folkekirken. Endelig har der på det sidste også af en del katolikker været rejst indvending imod den tætte forbindelse mellem staten og den lutherske kirke f.eks., at biskopperne er lønnede af staten, og at civilregistreringen varetages af folkekirken. I en kronik i Kr. Dagblad 8/1-03 skriver professor Svend Andersen om Den grundlovssikrede sammenblanding. Med udgangspunkt i Dronningens kristelige afslutning på Nytårstalen, hævder Sv. A., at det er noget vås, når statsministeren i sin nytårstale hævdede, at i Danmark holder vi politik og religion adskilt. Der er en tæt forbindelse. Efter at have omtalt, at indførelse af demokrati har ført til adskillelse af stat og kirke hedder det: Danmark er en af de store undtagelser. Som så meget i dette land har indføringen af demokratiet været halvhjertet. Grundloven er stadig formuleret, som om monarken er den vigtigste politiske aktør. Og enevældens statskirkeordning er aldrig blevet afskaffet. Det er baggrunden for den tætte sammenhæng mellem politik og religion. Med rette forsvarer Sv. Andersen, Krarup og Langballe imod beskyldning om, at de skulle være fundamentalister. Han har forstået Krarups anskuelse, som han vist ret korrekt gengiver: I Danmark holder vi politik og falsk religion adskilt, fordi vi bygger vor politiske ordning på den sande religion, evangelisk luthersk kristendom. Derimod er det mere problematisk når SV. A. skriver: Der er også danske kristne fundamentalister, som faktisk ønsker bibelske bestemmelser overført til lovgivning. De ønsker f.eks. Bibelens drabs-forbud omsat til kriminalisering af provokeret abort. Nu har det jo altid været sådan, at man i den lutherske kirke har regnet Lovens 2. tavle for almengyldig lov, som forpligter alle. Der er næppe tvivl om, at debatten om forholdet stat kirke vil fortsætte og måske medføre et ændret forhold i tilfælde af en grundlovsændring. En sådan ændring vil medføre både fordele og ulemper. Man skal ikke tro, at en tusind år gammel forbindelse mellem stat og kirke kan ophæves uden, at det får følger. I det følgende vil jeg søge kort at fremføre nogle synspunkter. 1. Jesus forberedte aldrig sine disciple på magtudøvelse. Hans rige er ikke et rige af denne verden. Paulus ønsker derfor heller ikke at optræde med magtambitioner. Han er ikke revolutionær, men indskærper, at øvrigheden er af Gud (Rom 13.); men i samme afsnit 2

3 understreger Paulus, at øvrigheden ikke er selvherlig, men er Guds tjener med den veldefinerede opgave at lade vreden ramme den, der handler ondt. Kirken kan ikke kræve, at staten skal være kristen, men at den er en retsstat. Og derfor må kirken også hævde det ufødte barns ret til beskyttelse. 2. Kirken kan leve under flere styreformer: enevælde, aristokrati, monarki, demokrati og republik, sålænge de ikke forlanger at blive genstand for religiøs dyrkelse som f.eks. kejserdyrkelsen i Romerriget. I vor tid truer den fare, at man driver afgudsdyrkelse med demokratiet og hævder, at folket ikke blot skal vælge sine ledere, men har ret til at lovgive uden at spørge efter en højere lov. I en vis forstand er det, som Svend Andersen kaldte den halvhjertede indførelse af demokratiet det bedste værn imod misbrug af demokratiet. Sat lidt på spidsen, så er Grundlovens paragraffer om kongedømme og folkekirke det bedste værn imod, at demokratiet udvikler sig til pøbelvælde,- hvis demokratiet vel at mærke lader sig påvirke af formaningen til at spørge efter Loven, når det giver sine love. 3. Adskilles stat og kirke - som i USA, vil det være en fare, at værdier som nationalt sammenhold, demokrati, ligeberettigelse og pluralistisk relativisme bliver overordnet, så religionerne skal anerkende disse værdier, - og så havner vi i en moderne form for kejserdyrkelse. 4.Grundtvig talte meget om den Mossaisk-kristelige anskuelse. Og det er et spørgsmål, om grundlovsfædrene havde fantasi til at forestille sig, at religionsfriheden skulle omfatte tilhængere af religioner, som falder uden for den mosaisk-kristelige anskuelse. 5. Vil politikerne en helt sekulariseret stat, er det måske lige så rigtigt, at båndet mellem kirke og stat skæres over, men vil det ikke medføre øget kriminalitet og en hidtil uset forråelse af menneskers indbyrdes forhold? 6. Som vort flag efter overleveringen faldt ned fra Himlen, sådan har dansk folkelighed på en eller anden måde været præget af kristendommen. Da den kom til landet, betød det forbud mod børneudsættelser, ophør af menneskeofringer og hen ad vejen, at trælle fik frihed. Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe 3

4 HANS OLAV OKKELS RELIGION OG RELIGIØSITET Under overskriften Kirkens dødskamp skriver journalist og forfatter Bo Heimann i Kr. Dagblad 19/5-03 om dette emne. Han finder det positivt, at kirkegangen daler, da han mener, at Verden har brug for religiøsitet - ikke religioner. Det hedder bl.a.: Religiøsitet har hverken brug for hellige skrifter, præster, profeter, paver, imamer eller skatteopkrævende institutioner, der lægger anderledes tænkende for had. Religion fratager mennesket vores menneskelighed. Religioner gør os til kristne, jøder, muslimer, hinduer osv. Religioner adskiller mennesker. Gør os til fjender. Religioner animerer til krig. Religioner dræber. Om religiøsiteten hedder det derimod: Religiøsitet er vores egen indefrakommende, varme hjertelighed. Glæde ved livet, accept af eksistensen. Latter, nydelse og afslappet naturlighed over for os selv og andre. Religiøsiteten er endestationen for angsten. Religiøsitet er, når vi flyder over af kærlighed. Hvis Heimann tænker på kristendommen og det må han jo gøre, siden han omtaler den dalende kirkegang som noget positivt-, så synes hans specielle religiøsitet hverken at hjælpe ham til at give et særlig kærligt eller særlig sandfærdigt billede af kristendommen. Sandt at sige forekommer han mere hadefuld end diverse religioner. - Interessant er, at han mener, at religiøsitet kommer inde fra os selv, hvor såvel Jødedom som Kristendom og Islam bygger på, at Gud har åbenbaret sig for os, og at vi derfor som kristne går i kirke For at høre, hvad Gud vil tale til os. Sandt at sige er religiøsitet uden Evangeliet farligt. Men indrømmes må det, at der også nu og da finder en ideologisering af kirkerne sted. Og det har medført negative ting. Men undersøger man religøse stridigheder f.eks. Nordirland, så er det næppe de ivrigste kirkegænger, der er mest stridbare. Det tyvende århundrede har derimod fremvist mange eksempler på, at politiske totalitære systemer og ledere er blevet dyrket netop med religiøs begejstring, og det har medført grusomheder i den helt store stil. Både Hitler og Stalin havde været kristne, men var netop holdt op med at gå i kirke, havde vendt sig bort fra kristen tro til det, som kom inde fra dem selv. Og når kristne har begået grusomme ting, selvom de gik i kirke, skyldes det næppe, at de har hørt for meget i kirken, men at de (inklusive præsterne) har hørt for lidt efter Evangeliet. HANS OLAV OKKELS ET UKLART DÅBSSYN Under denne overskrift skriver sognepræst Ole Askov Olsen 19/5-03 i Kr. Dagblad om en husstandsomdelt publikation i København, Hjertesager. Efter at have omtalt, hvordan dåben på side 4 omtales som stedet, hvor det hele begynder nævnes, at sognepræst Birgitte Lindegaard Sneum på side 8 bl.a. skriver: 4

5 En lille bylt bæres ind i et fællesskab, et nyt og større end det derhjemme, og vi får alle hørt og fortalt, at vi er Guds børn. Det er vi også om lørdagen, men nu bliver det sagt højt. Med rette finder Ole Askov Olsen, at publikationen ikke er i overensstemmelse med sig selv, og han fortsætter om det sidstnævnte syn: Det er en moderne udgave af den gnosticisme, som oldkirken måtte kæmpe med. Gnosticismen lærte, at vi frelses ved viden (gnosis). I nutidig sammenhæng betyder det: Vi frelses ved, at vi får noget at vide. Ikke ved, at den gamle Adam druknes, og et nyt menneske genfødes ved vand og ånd, ved tro og dåb. Man kan sige, at publikationen er ualvorlig, idet den giver udtryk for to indbyrdes uforenelige dåbssyn. Selvom Gud har veje til at frelse mennesker - veje, som vi ikke kender, så er vi bundet til at fremhæve tro og dåb. Dåben er efter luthersk opfattelse et nådemiddel et bad til igenfødelse, og ikke bare en fortælling om, at vi er Guds børn også før dåben. Så er der mere alvor i Herningegnens Evangelisk lutheransk trossamfund, hvor een begrundede deres skik med øjeblikkelig dåb med ordene: Hvis dit barn er alvorlig syg, vil du så vente en uge med at sende bud efter lægen? Hvor meget mere bør man da ikke sørge for sit barns dåb, når det er angrebet af arvesynden? HANS OLAV OKKELS KIM LARSEN I KIRKEN En episode i Himmerland har givet anledning til debat om, hvorvidt Kim Larsens Om lidt bliver det stille kan synges ved begravelser, hvad mange mener, at folk skal have lov til. Det tjener Kim Larsen til ære, at han har understreget, at nævnte sang ikke er en begravelsessalme, men en cirkussang. Det har dog ikke hindret fortsat debat. Stig Andersen, Åbyhøj skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten 9/2-03 bl. a. følgende: Da jeg for nylig sad og skulle være med til at bestemme forløbet af min fars begravelse, kom min mor med et ønske om at Kim Larsens Om Lidt kunne synges som sidste sang i kirken. Det kunne ikke lade sig gøre pga. et lille måske. Kim Larsen sår tvivl om genopstandelsen, fik vi at vide. Senere fortsætter Stig Andersen: Folkekirken har det problem, at den ikke er folkets kirke, men præsternes. Og selvfølgelig er det præsterne, der har det store overblik mht. kirkelige handlinger. Men det er vel folket i al dets mangfoldighed, der skal være med til at give kirken liv, indhold og folkelighed på fælles præmisser. Tankegangen er jo nok ikke ualmindelig. Og den er er vældig klart udtrykt. Og den fortjener et lige så klart svar. Indledningsvis vil jeg minde om, at folk har over syv hundrede salmer i salmebogen, som de kan vælge imellem. Næppe nogen præst vil gå imod et salmevalg, som er foretaget inden for salmebogens rammer, om end man måske vil fraråde et og andet. Men afgørende er, at vi ikke kommer i kirken for at give den liv og indhold. Det er lige omvendt Jesus Kristus og hans evangelium og de nådemidler, som han har indstiftet, som skal bringe trøst, liv og indhold i vor tilværelse. Så enkelt er det! 5

6 HANS OLAV OKKELS ATHEISTISK PRÆST I FOLKEKIRKEN Det forhold, at sognepræst Thorkild Grosbøll i medierne har udtalt, at han hverken tror på Guds eksistens, Jesu opstandelse eller himmelfart, og at kirkeminister Tove Fergo har udtalt, at man ikke kan være præst, hvis man ikke tror på Gud, og, at biskop Lise Lotte Rebel efter samtale med præsten har fritstillet ham indtil videre, har udløst en heftig debat. Hans menighedsråd støtter ham helhjertet, og nogle finder, at han ærligt og redeligt siger, hvad han mener, selvom man så kan spørge, om det er redeligt, at lægge mund til trosbekendelsen, hvis man ikke tror på Gud. I begyndelsen af 1900-tallet var der mange, som troede på Gud, men ikke på Jesu guddom. I dag synes situationen at være modsat. Grosbøll er optaget af Jesus og Bibelen, men tror ikke, at Gud findes ej heller, at Gud har skabt Himlen og jorden. Det er umuligt her at gengive blot en lille del af debatten. Kristeligt Dagblad støtter i en ledende artikel biskop Lise Lotte Rebel, som udtaler: Sognepræstens udtalelser har i den grad skabt forvirring og usikkerhed om Folkekirkens bekendelse og det er komplet uacceptabelt. Der er stor rummelighed i Folkekirken, men der er ikke rummelighed til at fornægte Guds eksistens. Bladet fortsætter: Biskoppens tydelige signaler er noget af det eneste, man kan glæde sig over i denne spegede og temmelig enestående sag, der ikke er set tilsvarende i 100 år, hvis nogensinde overhovedet. Kr. D. s chefredaktør skriver da også i samme blad 30/5: Hvis det bliver legitimt for præster at udbasunere deres manglende tro på Gud, vil den kristne kirke og dens menighed være ilde stedt. Der er ikke trøst og opbyggelse i den kaloriefattige forståelse af evangeliet som en god historie. Det går ikke an, at moderne præster slår ind på den vej, og derfor må biskoppen kalde sognepræsten i Taarbæk til orden. Lykkes det ikke, beder han selv om at blive slæbt igennem hele den kirkeretlige lovmølle. Ikke alle læsere er enige med bladet. 5/6-03 skriver sognepræst Kåre Egholm Pedersen bl.a. om Grosbøll: For Grosbøll er Gud ikke svaret, men spørgsmålet. Hans anliggende er at adskille gud fra Gud, altså adskille gud som tydning fra Gud som forklaring. Derfor tror Grosbøll ikke på Gud alene fordi man så vil misforstå ham. Lektor ved Menighedsfakultetet Asger Chr. Højlund skrev 4/6-03 i samme blad bl.a.: Det handler jo ikke bare om visse justeringer i et verdensbillede med flere etager osv. Det handler om selve troen på Gud. Sådan opfatter medierne og sammen med dem de fleste almindelige mennesker Grosbølls udmeldinger og reagerer: Præsten, der ikke tror på Gud. Enten er Gud en virkelig Gud, en Gud, der handler og hører og taler (man kan så i øvrigt føle sig på afstand af 6

7 Kirkelig Information ham) - eller også er han ingenting. Man kunne jo forsøge sig med en lille lakmusprøve: Kan man bede til Thorkild Grosbølls Gud? Det har jeg ikke set nogen udtalelser fra ham om. Men hvis Gud ikke er den, der har skabt og opretholder verden, og kristendommen kun er en slags medmenneskelighed uden forestillinger om opstandelse og evigt liv, hvem er der så at bede til? Her har Asger Højlund peget på noget meget centralt. I og med, at Jesus har lært os at bede Fadervor er det klart, at han har lært os at tro på Gud i Himlen, som har omsorg for os. At hævde, at Gud ikke er, er ikke en nytolkning af kristendommen, men en fornægtelse af noget helt centralt. Det kan være redeligt at fornægte i avisen, men er det så også redeligt at bekende troen og bede Fadervor om søndagen? Af Berlingske Tidende fremgår det 3/6-03, at sognepræst og bispekandidat Anders Kingo udtaler: En præst kan ikke være præst i den danske folkekirke, hvis han står frem og bekender, at han ikke tror på Gud det ligger fundamentalt i den kristne gudstro, at Gud er skaber og opretholder. Man kan tilslutte sig imam Fatih Alef, som 7/6-03 siger i KD.: Præster, der ikke tror på Gud, burde måske selv tage initiativ til at opsige deres stilling. Det virker lidt forkert, at andre skal vise dem inkonsekvensen i deres karrierevalg. Også Morgenavisen Jyllands-Posten kommer ind på Grosbøllsagen i en ledende artikkel 8/6-03. Efter til indledning at have citeret Trosbekendelsen hedder det: En præst, der er ansat i Den Danske Folkekirke, hæver sin månedsløn fra selvsamme kirke og afkræver sin menighed ovenstående trosbekendelse i forbindelse med dåb og konfirmation, må naturligvis selv være forpligtet af den. Hvis han uden vaklen erklærer, at han hverken tror på det ene eller andet element i trosbekendelsen, kan han ikke være ansat i folkekirken. Det turde være ganske enkelt, og det er ganske enkelt. Man kan ikke som præst i folkekirken undsige selve trosgrundlaget og alligevel bevare sit embede. Troende medlemmer af menigheden kan med rette opfatte en sådan tilkendegivelse fra deres præst som en hån imod deres tro. Det er klar tale. Nu må vi så afvente, om der er vilje til med biskop og kirkeminister at fastholde dette imod det pres, som fra ateistisk side i og uden for menighedsråd rettes mod dem. Man har angrebet kirkeminister Tove Fergo for at blande sig utidigt i sagen og for at gøre sig selv inhabil ved at udtale, at en præst, som ikke tror på Gud, ikke kan være præst i folkekirken. Begge anklager er uberettigede. For det første har hun netop udtrykt, at det er biskoppen, som må behandle sagen. For det andet har hun ikke dømt Grosbøll på forhånd, men blot mindet om det principielle: at man ikke kan være præst i Folkekirken og samtidig fornægte kirkens tro. Hvorvidt Grosbøll virkelig er ateist og dermed i strid med bekendelsen, ja det må være op til bispeembedet at undersøge. Man må også bemærke, at bag Grosbølls og visse af hans tilhængeres ageren er en 7

8 erkendelse af, at mange moderne mennesker tager anstød af kirkelig kristendom. Man vil gerne fortolke Evangeliet ind i tiden. Man glemmer, at f.eks. Jesu opstandelse forekom lige så utrolig for den tids mennesker som for vor tids mennesker. Man må give Grundtvig ret, når han skriver: På hjertedybet vi fare ud, hvor timeligt ej kan bunde, der vod vi trække på Herrens bud for, hvad ej vil gå til grunde; hvo kun al verden, ej mer, attrår, han ej et ord af vor mund forstår, ham griber da ej vor tale. (DDS 127.9) Der er noget i kristendommen, som vækker anstød, så længe man kun attrår verden. Og hvis nytolkningen består i, at vi bare skal gå til grunde, fordi der ikke er opstandelse og evigt liv, så har man gjort kristendommen til temmelig overflødig livsfilosofi. På mange måder repræsenterer Grosbøll en radikal udgave af den gamle rationalisme. Man kan derfor anbefale Grundtvigs opgør med rationalismen i Paaskeliljen fra Den er aktuel på ny. GEORG S. ADAMSEN MISSOURI-SYNODEN I KRISE I kølvandet på 11. september 2001 blev der d. 23. september holdt en forbønsgudstjeneste (prayer service) på Yankee Stadion i New York. Heri deltog pastor Dr. David Benke, præsident for Missourisynodens Atlanterhavsdistrikt, sammen med gejstlige fra andre kirkesamfund og fra ikke-kristne religioner. Hans deltagelse blev med det samme forsvaret af synodepræsidenten, pastor Dr. Gerald Kieschnick. Det blev begyndelsen til en yderst alvorlig krise. Det kan ikke udelukkes, at det vil føre til splittelse af synoden. For mens Benke havde udsendt en undskyldning for en lignende forseelse i 1998, afviste såvel Benke som Kieschnick, at han denne gang havde gjort noget galt. Det er OK at bede, har slagordet lydt. Om denne dybe, dybe teologiske splittelse i synoden vil føre til en faktisk splittelse, vil fremtiden vise. Men hvordan er det kommet så vidt? Yankee Stadion-begivenheden blev arrangeret af New Yorks borgmester Rudi Giu liani. Hensigten var udtrykkelig at holde en gudstjeneste ( worship ) med deltagelse af forskellige religioner, såvel kristne som ikke-kristne. Der var altså tydeligvis tale om, at forskellige religioner mødtes for at bede. Det mente Giuliani, at der var brug for efter 11. september. Pastor Benke havde på forhånd søgt og fået tilladelse af sin nærmeste foresatte, synodepræsident Kieschnick. Klager førte nu alligevel til, at David Benke blev suspenderet for sin deltagelse. Som følge af suspensionen blev der nedsat en såkaldt Dispute Resolution Panel (DRP), der skulle undersøge, om suspensionen var i orden. Fortsættes side

9 Den kämpande och triumferande Kyrkan Ecclesia militans & triumphans -grund, förutsättningar och yttre kännetecken i tiden Nordeuropeiska Luther Akademin (NELA) inbjuder till Symposium augusti 2003 på Evangeliska Folkhögskolan i Hangö, Finland 9

10 Torsdag 14 augusti Kaffe. Välkomstsamkväm och presentation, Boris Sandberg, Fredrik Sidenvall, Halvar Sandell Kyrkans liv och verksamhet enligt CA XXVIII, Teol. Dr Anssi Simojoki Uppsala-exegetiken och kyrkofrågan, Teol. dr Sven-Olav Back, Finland Middag Kvällsamling under friare former med kommentarer kring aktuella kyrkofrågor, Hans Olav Okkels, Bengt Birgersson, Juhana Pohjola, m.fl. Fredag 15 augusti Frukost Morgonbön, Teol.lic. Sakari Korpinen Menneskesønnens komme og frelsen på Herrens dag: Nogle aspekter af Jesu beskrivelse af og formaninger til menighederne i Åb 2-3, Dr. Theol. Georg Adamsen, Danmark Kirkelig enhet og skisma i den tidlige kirke, Dr. Theol. Reidar Hvalvik, Norge Lunch Centre and periphery in the Ecclesiology, Dr Charles Evanson, USA - Lithuania Fritid Kaffe 10

11 Lutheran Distinctions on the Means of Grace Prof. David P. Scaer, USA Ecclesiology and Eschatology, Dr John Stephenson, Canada Middag Church-Conceptions in our time: Europe, USA and The Third World. (Korta inlägg med öppen diskussion). Sidenvall, Fehrmann, Bygstad, Evanson, m.fl Gemenskapsafton Lördag 16 augusti Frukost Morgonbön, Sognepræst em. Hans Olav Okkels Kirkens kjennetegn ifølge Luthers skrift: Von den Konziliis und Kirchen. Dr. Theol Knut Alfsvåg, Norge Rekapitulation og samtale om de hørte forelæsninger Lunch Kyrka och Folk. Ecklesiologi och Skapelse, Docent Folke T. Olofsson, Sverige. Utfärd till fyren Bengtskär Ius reformandi, ius ordinandi. Bischof i. R. Dr. Jobst Schöne, Deutschland NELA S årsmöte. 11

12 Söndag 17 augusti Frukost Högmässa (N) i Täcktom kapell. Predikant: Fredrik Sidenvall, Celebrant: Halvar Sandell, Organist: Daniel Johansson Lunch Resten enligt GT-texter. Pastor Jan Bygstad, Norge Avslutning: Företrädare för NELA:s styrelse. Logi A-klass: 2 pers./rum 20 euro /pers/natt B-klass: 2 pers./rum 16 euro/pers/natt A-klass: 3 pers./rum 18 euro/pers/natt B-klass: 3 pers./rum 14 euro/pers/natt A-klass med dusch och WC på rummet, B-klass med dusch och WC i korridoren) Lägenhet med 2 pers./rum eller 3 pers./rum (pris som B-klass) Enskilt rum kan ordnas. Hotellbokning kan förmedlas. Madras på gulv på folkhögskolan 5 euro/natt. Dagsavgift (mad): 16 euro (fredag och lördag) 8 euro (torsdag och söndag) Kursavgift(fordrag): 60 euro. 20 euro (fredag och lördag) 10 euro (torsdag och söndag) NB: Anmälan senast 1. augusti Närmare information: NELA: Sverige: Fredrik Sidenvall , fredrik.sidenvall@svenskakyrkan.se Norge: Jan Bygstad , jaby@c2i.net Danmark: Erik Okkels , erik_okkels@hotmail.com Finland: Halvar Sandell , halvar.sandell@mbnet.fi Evangeliska Folkhögskolan Hangö:

13 Kirkelig Information Benke blev suspenderet af 2. vicepræsident i synoden, Wallace Schulz. Hans argumentation har hele tiden været, at det springende punkt i sagen er, der er tale om et klart brud, ikke blot på synodens vedtægter, men også på det 1. bud. Det kan medføre, at Benke må forlade synoden. En sådan sag skal altid afgøres ud fra Bibel og den lutherske bekendelse alene. Benke og Kieschnick synes at have anlagt den strategi, at det er ligegyldigt med Bibel og den lutherske bekendelse. I stedet har man argumenteret for, at Benke ikke kan idømmes sanktioner og slet ikke fyres og dømmes til at forlade synoden, fordi han på forhånd fik tilladelse af sin overordnede, nemlig Kieschnick. Benke har endvidere forsvaret sig med, at synoden ikke har noget syn på kirkefællesskab, idet han har henvist til en resolution vedtaget på synodens konvent i Wallace Schulz, 2. vicepræsident, som oprindelig fik sagen overdraget og suspenderede Benke, har efter min opfattelse meget overbevisende redegjort for tre ting. For det første, at synoden stadigvæk har et klart syn på kirkefællesskab. For det andet, at omtalte resolution kun skulle bruges som et studiedokument. For det tredje og det er langt det vigtigste at synodens fædre ville sikre sig, at al prædiken, undervisning og forhold til hinanden skulle ledes af Guds ord og vilje alene. Derfor indføjede de en 13 i vedtægterne med titlen Eksklusion af synoden. Heri siges det udtrykkeligt i første punktum, at hvis nogen skal ekskluderes (eller holdes ude) fra medlemskab af synoden, skal dette ske på basis af Guds ord og de lutherske bekendelser. Ingen andre dokumenter kan anvendes, heller ikke synodale resolutioner eller meningstilkendegivelser fra teologiske kommissioner. Han har endelig ud fra Bibel og de lutherske bekendelser fremlagt en meget omfattende argumentation, der dokumenterer, at der faktisk er tale om synd mod det første bud. Undervejs i sagen har Kieschnick fået sine synspunkter fremmet og sig selv beskyttet ved nogle afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Kieschnick har haft indflydelse herpå ved bl.a. til denne kommission at udpege nye medlemmer, som vil støtte ham, ja, som allerede havde støttet ham, inden de blev udpeget. DRP s afgørelse kom for nylig og var en entydig støtte til forsvaret for Benke. DRP afgjorde, at pastor Benke skal genindsættes i sit embede. Han kunne altså ikke suspenderes og i sidste ende fratages medlemskab af synoden, eftersom han på forhånd søgte og fik sin foresattes tilladelse. Hvorvidt der er tale om en forseelse i modstrid med Bibel og Bekendelse, blev derimod i realiteten ikke behandlet. Man kan altså ikke p.t. gribe ind, når der på forhånd foreligger godkendelse fra en overordnet. Det logiske vil jo så være, at man i stedet anklager den overordnede, men i dette tilfælde er det synodepræsidenten. Men han er altså i den forløbne tid blevet beskyttet af forskellige afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Wallace Schulz har besluttet ikke at anke sagen af mange grunde. Men først og fremmest mener han ikke, at det tjener noget formål at prøve sagen igen, eftersom hans meget omfattende teologiske argumentation blev fejet til side med henvisning til, at Benke på forhånd havde fået tilladelse fra en overordnet. Schulz sætter i stedet sin lid til, at 2004-konventet og bøn for synoden vil kunne omstøde denne afgørelse. 13

14 Missouri-synoden er et godt eksempel på, hvad der sker, når jura, vedtægtsspørgsmål og disciplinære procedurer bliver vigtigere end Bibel og Bekendelse. Åbenlyse brud på det første bud og deltagelse i synkretistiske gudstjenester kan altså for øjeblikket ikke få konsekvenser for en præst i Missouri-synoden, hvis bare man er hensynsløs og fræk nok. Missouri-synoden har derudover store problemer med kirkevækstorienterede tiltag. Synodepræsidenten spiller også her en betydelig, men desværre også kedelig, rolle. Bibel og Bekendelsestro i synoden sætter først og fremmest deres lid til, at Gud vil gribe ind og føre sit Ord og sin sandhed til sejr, så synoden kan overleve. I anden række er det deres håb, at tilstrækkelig mange præster og menigheder i synoden vil gennemskue, hvad der sker, og sende delegerede til konventet i Sker det, vil Kieschnick forhåbentlig blive afsat som præsident, så en tiltrængt oprydning i diverse regelsamlinger kan sættes i værk. Det kunne imidlertid på det allerseneste se ud, som om Kieschnick forsøger at udnytte disse regelsamlinger og de kommissioner og ressourcer, han har kontrol over, til at skræmme den Bibel- og Bekendelsestro fløj i synoden. En redegørelse herfor må dog vente til en anden lejlighed. Bliver Kieschnick ikke afsat, vil den splittelse, der allerede er åbenbar for mange i synoden, formentlig føre til en egentlig splittelse i synoden. Det kan for evangeliets og den lutherske bekendelses skyld være nødvendig også i Missouri-synoden. Men det har sine omkostninger på mange forskellige måder. Håbet må derfor være, at Gud vil oprejse åndelige Bibel- og Bekendelsestro ledere, der vil arbejde på at føre synoden til sand enhed baseret på en fuld og hel tilslutning til Bibel og Bekendelse. Artiklen afsluttet medio juni 2003 Referencer: Se alle relevante dokumenter i sagen på: Se desuden og Lektor, dr.theol. Georg S. Adamsen, Menighedsfakultetet, Århus (adamsen@ksbb.dk) 14

15 HANS OLAV OKKELS LÆST De skønne Herrens Gudstjenester-Børge Barsøe ved Morten Møbjerg med flere. Reformations forlag 170 sider kr. 150+forsendelse. c/o pastor Olav Fog, J. P. Sørensensvej 30 Tebstrup 8660 Skanderborg. Børge Barsøe var en stor inspirator for dansk højkirkelighed. Og det er fortjenstfuldt, at Morten Møbjerg har påtaget sig den opgave at få skrevet en bog om denne særprægede og betydningsfulde præst, hvis gudstjenester blev til inspiration for nogle af os teologistuderende i 1950-erne og 60-erne. Møbjerg har selv skrevet det egentlige biografiske afsnit om Børge Barsøe, som fik sit virke som sognepræst i Virring-Essenbæk i perioden Her samlede han en tid de højkirkelige danske præster til Virringkonventet. Men først og fremmest fik han dér indført en højkirkelig gudstjenesteliturgi, som i bogen er fint beskrevet af Peter Østerby-Jørgensen, som i en periode selv har fungeret som kirkesanger for Barsøe. Østerby-Jørgensens indlæg afspejler, hvad der gjorde Barsøes liturgi så tiltrækkende for mange. Udtrykket Barsøes liturgi er misvisende, for Barsøe ønskede mindst af alt at privatisere. Derimod ville han gerne understrege, at der er kontinuitet i den danske kirke fra sankt Ansgar til vore dage. Og i sin inspirerende brug af salmer søgte han at finde salmer, som kunne gengive den vesterlandske messes mange prosaled. En af Barsøes konfirmander, Bodil Hindsholm Hansen fortæller om Barsøes konfirmations-forberedelse og gudstjenester. Skønt ikke altid enig synes hun at have fundet Barsøes teologi mere inspirerende end hans pædagogik. Der var mere åndeligt vingesus over forberelsen på Barsøes kontor end over adskillige timer på det teologiske Fakultet ( s 116). Hun nævner, at hun kun skulle lære et vers fra ps 27 udenad i formen: Eet har jeg bedet af Herren, det alene attrår jeg: alle mine dage at bo i Herrens Hus for at skue de skønne Herrens Gudstjenester og grunde i hans Tempel. Hvor denne ret så konkrete oversættelse stammer fra er svært at sige. Bodil Hindsholm Hansen nævner, at netop dette bibelord er malet i Budolfi kirke i Aalborg, hvor Barsøes far var stiftsprovst (s 98). Ud fra dette vers er bogens titel valgt. Hertil kan jeg oplyse, at Christian d. 4 s Bibel gengiver at skue paa Herrens Deylighed oc ad søge i Hans Tempel, men i en note til ordet Deylighed står der (skue) den deylige Gudstjeneste/ hvorved Messias forbildedes. Læseværdig er også Mads Billes stykke Set fra orgelbænken. Man får indtryk af, at Barsøe stillede store krav til sin organist, men også, at det var inspirerende for organisten med Barsøes gudstjeneste. Barsøes forkærlighed for romantiske melodier omtales også. I En gnist af Himmelens ild beretter Ole Frederik Stjernfelt bl. a. om de Alle Helgenssøndagsmesser, som mange af os tænker tilbage på med taknemmelighed. Ligeledes gøres der rede for den inspiration, Barsøe modtog fra Anglokatolicismen i England, og hvordan han selv forløstes ved at blive højkirkelig. (Han skulle have været kedelig at høre på, inden han blev højkirkelig s 135). Stjernfelt nævner, at Barsøe gennemgik en krise på grund af den udeblevne vækkelse. Bogen slutter med to prædikener af Barsøe og et curriculum vitae. Hermed anbefales bogen på det bedste. 15

16 HANS OLAV OKKELS FRA NORGE Ifølge det norske kristelige dagblad, Dagen i Bergen 21/5-03 er der uro om kvindepræstspørgsmålet i Normissjon, hvor den tidligere indremissionsleder Arne Paulsen ikke længere føler, at han repræsenterer Normissjon. Han mener bland andet, at organisationen har svigtet Guds Ord i kvindepræstspørgsmålet. Ifølge Ove Eikje udtaler han, at Normisjon er ikke længere en konservativ teologisk organisasjon. Den er i teologisk drift, og vil derfor komme til at dilte etter tidsånden. Normissjons generalsekretær Anfin Skaaheim bekræfter, at Kvinnepræstspørgsmålet er blitt et adiaforon i organisasjonen. HANS OLAV OKKELS FRA SVERIGE Ide danske medier har der været en hel del om, at der er præstemangel i Sverige, og at arbejdsløse danske præster derfor indbydes til at søge præstetjeneste i Svenska Kyrkan. Hvad der ikke har været omtalt er, at mange unge teologiske kandidater ikke kan få embede i Sverige. Det drejer sig om dem, der har kirkens klassiske embedssyn: at kun mænd skal ordineres til præsteembedet. Sådanne vil man ikke ansætte i Sverige. Enkelte af dem søger præstetjeneste i de baltiske lande og i lutherske menigheder i Rusland for så siden at vende hjem til Sverige. Der kan de så enten blive ansat i kirkelige organisationer eller virke som præster i de mange små frie gudstjenestefællesskaber (koinonior), som vokser frem, hvor kristne mennesker ikke får evangeliet ret forkyndt inden for rimelig afstand, og hvor de er mange nok til at danne et sådant gudstjenestefællesskab. Disse fællesskaber er lidt forskellige. Nogle er som en dansk frimenighed, mens andre (endnu) ikke udfører kirkelige handlinger. På grund af ordinationsstoppet har forskellige kredse besluttet at oprette en missionsprovins eller et ikke-territorialt stift, hvor man muliggør, at frimenighederne kan få unge kandidater ordineret. Man ønsker at forblive i Svenska Kyrkan, da man tilslutter sig dens officielle bekendelse, men man er ikke indstillet på bare at dø ud på grund af kirkeledelsens ordinationsstop. I Kyrka och Folk 23/ citeres fra Smålandsposten 10/1-03 en andakt af biskop Wejryd, Växjö, hvor det bl. a. hedder: For dem, som nu repræsenterer mindretalsgruperne i samtale med ærkebiskoppen, kan det ikke være let at føre samtale med ærkebiskoppen og samtidig have meningsfæller, som sigter mod hjertet i Svenska kyrkan og siden skyder sig selv i foden. Ingen troværdighed. Talen om stift for kvindepræstmodstandere og hvad det end kaldes, er velkendt. 16

17 Hidtil er starten altid blevet udskudt, altså også på den tid, da modstanderne var flere. Starten er vel udskudt, fordi tilstrækkelig mange har indset, at sagen er dødfødt. Enten arbejder man i samvirke med Svenska kyrkan eller også danner man sin egen kirke. At smugle noget ind, som er midt imellem er ikke troværdigt - Svenska kyrkan har for ti år siden bestemt sig for, at kun de, som er rede til at samarbejde med andre præster i Svenska kyrkan, uanset køn, kan præstevies. De nævnte samtaler, som ærkebiskoppen fører med mindretallet under ledelse af biskop Gärtner, er kommet i stand, fordi man ude i det økumeniske samarbejde godt kan arbejde sammen med f.ex. De Ortodoxe kirker, selvom de ikke har kvindelige præster. I øvrigt kommenterer kyrkoherde Fredrik Sidenvall i samme nummer af Kyrka och Folk biskop Wejryds andagt. Han kalder det afslørende, når biskoppen kalder arbejdet for en missionsprovins for et slag mod kirkens hjerte, hvilket må gå på embedsstrukturen: Er den virkelig kirkens hjerte? Er det ikke evangeliet om retfærdiggørelsen gennem tro på Kristus alene. Og videre: Kristus har indstiftet præsteembedet, hvor det er ham, der kalder. Kirken har ikke ret til at opstille hindrende kriterier, som Kristus ikke har opstillet i sit ord. At gøre det er ikke luthersk. Når Svenska kyrkan på den ene side hævder, at ordination af kvinder bare er et ordningsspørgsmål, og samtidig vil påtvinge godkendelse af denne ordning hos alle, som skal ordineres, så har man faktisk ifølge luthersk teoloi gjort denne sag til bekekendelsesspørgsmål. Da er det en bekendelsessag at forsvare Kristi kirkes frihed og integritet mod menneskeregler. I øvrigt kan man frygte, at de nævnte samtaler mellem ærkebiskoppen og mindretallet nærmest er forhalingstaktik, idet ledende kirkemænd har udtalt, at man ikke påtænker at ophæve ordinationsstoppet. Dog bør man prøve, om der er god vilje. Arbejsgruppen har foreslået, at der skal føres samtaler i seks til otte samtalegrupper ude i landet, otte personer i hver gruppe med fire fra hver side. Man forslår følgende emner: Hvordan ser mangfoldigheden egentlig ud - hvor går skillelinierne? Hvad er drivkraften bag de forskellige standpunkter? Hvad mener vi egentlig med enhed? Hvad behøver vi, at være enige om i en kirke? Hvilken rolle spiller det, at vi har en fælles bekendelse - hvad er jeg rede til at afstå fra? Hvad kan jeg ikke afstå fra - Hvorfor? - Resultatet af samtalerne skal senest nytårsaften 2004 forevises for kirkestyrelsen for videre behandling inden det forelægges kirkemødet. Dette oplyses i Kyrkans Tidning. 17

18 Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Årsstævne 2003 fredag den lørdag den 27. september 2003 i Sct. Pauls Kirkes menighedslokaler, Århus Tema: Apostlenes og profeternes grundvold PROGRAM FREDAG Velkomst Er det stadigvæk muligt at tale om og kræve Bekendelsestroskab. Et bibelteologisk bidrag. v/ lektor, Dr. theol., Georg S. Adamsen, MF, Århus Kaffe - Samtale Aftensang (Completorium) i kirken LØRDAG 9.00 Skriftemålsgudstjeneste m. nadver v/ pastor Steen Sunesen, Århus Årsmøde. Formandsberetning. Regnskab m.m. Forhandling Spisning Hilsener Pause Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige?(sl 11,3.). v/ Missionssekretær, pastor Bengt Birgersson, Göteborg Kaffe Grundtvigs kamp for apostolsk kristendom. v/ Pastor em. H.O. Okkels, Roager Pause Spisning Afslutning Praktiske oplysninger: Tilmelding: for spisning og overnatning senest d. 19. september til: Pastor em. Olav Fog, Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup, 8660 Skanderborg. Tlf/fax olavfog@tele2adsl.dk Medbring: Bibel, salmebog, 129 salmer Stævneafgift: 100 kr. (studerende 25 kr.) + måltider. Betales ved stævnet. V E L K O M M E N 18

19 *Formand: Pastor em. Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf./fax *Næstformand: Sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen Skjoldbjergvej 9, 6623 Vorbasse Tlf Redaktør af Kirkelig Information: Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Pastor em. Olav Fog Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup 8660 Skanderborg Tlf./fax Pastor em. Poul Ulsdal Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Tlf Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Tlf * fax sela@km.dk Pastor Steen Sunesen Kalmargade 37, st.th Århus N Tlf sunesen@post.tele.dk Lektor, dr. theol.georg S. Adamsen Februarvej 28, 8210 Århus V Tlf gsa@menighedsfakultetet.dk *Sognepræst Jens Kristian Holmgaard Kildevej 73, Bølling, 6900 Skjern Tlf jkh@km.dk Cand. theol. Karsten Christensen Gåsebæksvej 18,4 th Valby Tlf kchirtshals@hotmail.com Sognepræst Villy Klit-Johansen Skolegade 32, Hellevad 6230 Rødekro Tlf villy@klit-johansen.dk Sognepræst Leif H. Mortensen Kirkegade 19, 7490 Aulum Tlf * fax lhm@km.dk Cand. theol. Erik Okkels Lemvej 17, 6940 Lem St. Tlf erik_okkels@hotmail.com Lektor Ole Techow Højsetvej 4, 6534 Agerskov Tlf * fax Mobil ole.techow@adslhome.dk Forretningsudvalg mærket med * Arkitekt Jakob Mortensen Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Tlf (priv.) * (arb.) * fax Æresmedlem: Provst em. Erich Alshauge Vinkelvej 8H, 6870 Ølgod Tlf

20 K S B B RESERVERET POSTVÆSNET FORMAND Pastor Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf. og fax hartvig_wagner@get2net.dk KASSERER Direktør Leo Dalum Kristensen Bysvinget 18A, Borum, 8471 Sabro Tlf leo.dalum@post.tele.dk Postgiro Kassereren modtager gaver til Kirkelig Samling og betaling for bogkøb. BOGEKSPEDITION Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf marj@km.dk KIRKELIG INFORMATION Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Nr Årgang 20 I redaktionen i øvrigt: Sognepræst Svend Erik Larsen, Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Pastor Poul Ulsdal, Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Pastor Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Sognepræst Villy Klit-Johansen, Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro Lærer Sten F. Mortensen, Langsigparken 17, 6740 Bramming Ekspedition: Kirkelig Samlings kasserer Adr.: Se ovenfor!