Kirkelig Infor K S B B NR ÅRGANG ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkelig Infor K S B B NR. 2 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735. www.ksbb.dk"

Transkript

1 K S B B NR ÅRGANG ISSN Kirkelig Infor mation Kirkelig Information Kirkelig Information INDHOLD: HILSEN TIL LÆSERNE 1 STAT - KIRKE 2 RELIGION OG RELIGIØSITET 4 ET UKLART DÅBSSYN 4 KIM LARSEN I KIRKEN 5 ATHEISTISK PRÆST 6 MISSOURI-SYNODEN I KRISE 8 SYMPOSIUM 9 LÆST 15 FRA NORGE 16 FRA SVERIGE 16 ÅRSSTÆVNE 18 ADRESSER 19 ABONNEMENT: Kirkelig Information udkommer 4-6 gange årligt. Prisen for 2003 er 90 kr. Studerende og pensionister 60 kr. Abonnement bestilles hos redaktion eller ekspedition og løber indtil afbestilling. I Danmark og på Færøerne melder abonnenter flytning til posthuset, som sender meddelelse til ekspeditionen. Abonnenter i udlandet melder flytning til ekspeditionen. HILSEN TIL LÆSEREN Først en hjertelig tak til Sv. E. Larsen, som har redigeret bladet i år og skrevet mange gode og læseværdige artikler. Tak for det! Dernæst vil jeg sige, at når jeg efter denne periode atter har påtaget mig at redigere Kirkelig Information, er det fordi jeg er af den opfattelse, at der aldrig har været mere brug for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse og Kirkelig Information end nu. I de senere år er nyreligiøsitet, hinduisme og Islam rykket ind i vort land. Over for disse bevægelser kommer den politisk korrekte folkereligiøsitet til kort. Et tegn herpå er, at en del af dem, der konverterer til disse andre religioner angiver, at de i Islam kan få klar besked om, hvad der er rigtigt og forkert, eller som en, der gik over til hinduisme, udtrykte det: Jeg vil gerne leve et rent liv. Ikke mindst efter 11. September 2001 har det vist sig, at mange betragter muslimsk fundamentalisme og bibeltro kristendom ikke som modsætninger, men som lige forfærdeligt. Man betragter verdslige værdier som demokrati, ligeberettigelse uanset køn, race, etnisk tilhørsforhold, seksuel orientering og religion som overordnet alt andet. Og religionerne må kun være der på den betingelse, at de accepterer de nævnte værdier. Typisk er det, at EU ikke i sin nye forfatning nævner den mossaisk-kristelige kulturarv som en fælleseuropæisk værdi. Og da mange teologer og ledende personer i vor kirke synes tilbøjelige til snarere at bøje sig for modernismens pres end at tage en konflikt man kan blot tænke på adgang til velsignelse af homofile parforhold-, så er det ikke underligt, at der opstår forvirring, og at mange oprigtigt søgende, vender sig til andre religioner. Det er som vi læser i 1. Kor 14.8: Eller hvis en basun giver utydelig lyd, hvem vil så gøre sig rede til kamp? Det skal være ønsket med dette blad, at det må bidrage til at fremholde evangelisk luthersk kristendom og vurdere forhold i kirke og folk ud fra dette grundlag. HANS OLAV OKKELS Udgivet Kirkens af Kirkelig Ja og Nej Samling om Bibel og Bekendelse 1

2 HANS OLAV OKKELS KIRKE OG STAT Debatten om forholdet mellem stat og kirke er blusset op i den senere tid. Det er der flere grunde til. Dels har det længe været politisk korrekt at holde de to øvrigheder adskilt, som man også gør det i de fleste europæiske stater, som er mere eller mindre sekulariserede. Adskillelsen mellem stat og kirke i Sverige er det seneste eksempel på en sådan ændring af forholdene. Dels har den muslimske indvandring medført, at et stigende mindretal af befolkningen ikke er medlemmer af folkekirken. Endelig har der på det sidste også af en del katolikker været rejst indvending imod den tætte forbindelse mellem staten og den lutherske kirke f.eks., at biskopperne er lønnede af staten, og at civilregistreringen varetages af folkekirken. I en kronik i Kr. Dagblad 8/1-03 skriver professor Svend Andersen om Den grundlovssikrede sammenblanding. Med udgangspunkt i Dronningens kristelige afslutning på Nytårstalen, hævder Sv. A., at det er noget vås, når statsministeren i sin nytårstale hævdede, at i Danmark holder vi politik og religion adskilt. Der er en tæt forbindelse. Efter at have omtalt, at indførelse af demokrati har ført til adskillelse af stat og kirke hedder det: Danmark er en af de store undtagelser. Som så meget i dette land har indføringen af demokratiet været halvhjertet. Grundloven er stadig formuleret, som om monarken er den vigtigste politiske aktør. Og enevældens statskirkeordning er aldrig blevet afskaffet. Det er baggrunden for den tætte sammenhæng mellem politik og religion. Med rette forsvarer Sv. Andersen, Krarup og Langballe imod beskyldning om, at de skulle være fundamentalister. Han har forstået Krarups anskuelse, som han vist ret korrekt gengiver: I Danmark holder vi politik og falsk religion adskilt, fordi vi bygger vor politiske ordning på den sande religion, evangelisk luthersk kristendom. Derimod er det mere problematisk når SV. A. skriver: Der er også danske kristne fundamentalister, som faktisk ønsker bibelske bestemmelser overført til lovgivning. De ønsker f.eks. Bibelens drabs-forbud omsat til kriminalisering af provokeret abort. Nu har det jo altid været sådan, at man i den lutherske kirke har regnet Lovens 2. tavle for almengyldig lov, som forpligter alle. Der er næppe tvivl om, at debatten om forholdet stat kirke vil fortsætte og måske medføre et ændret forhold i tilfælde af en grundlovsændring. En sådan ændring vil medføre både fordele og ulemper. Man skal ikke tro, at en tusind år gammel forbindelse mellem stat og kirke kan ophæves uden, at det får følger. I det følgende vil jeg søge kort at fremføre nogle synspunkter. 1. Jesus forberedte aldrig sine disciple på magtudøvelse. Hans rige er ikke et rige af denne verden. Paulus ønsker derfor heller ikke at optræde med magtambitioner. Han er ikke revolutionær, men indskærper, at øvrigheden er af Gud (Rom 13.); men i samme afsnit 2

3 understreger Paulus, at øvrigheden ikke er selvherlig, men er Guds tjener med den veldefinerede opgave at lade vreden ramme den, der handler ondt. Kirken kan ikke kræve, at staten skal være kristen, men at den er en retsstat. Og derfor må kirken også hævde det ufødte barns ret til beskyttelse. 2. Kirken kan leve under flere styreformer: enevælde, aristokrati, monarki, demokrati og republik, sålænge de ikke forlanger at blive genstand for religiøs dyrkelse som f.eks. kejserdyrkelsen i Romerriget. I vor tid truer den fare, at man driver afgudsdyrkelse med demokratiet og hævder, at folket ikke blot skal vælge sine ledere, men har ret til at lovgive uden at spørge efter en højere lov. I en vis forstand er det, som Svend Andersen kaldte den halvhjertede indførelse af demokratiet det bedste værn imod misbrug af demokratiet. Sat lidt på spidsen, så er Grundlovens paragraffer om kongedømme og folkekirke det bedste værn imod, at demokratiet udvikler sig til pøbelvælde,- hvis demokratiet vel at mærke lader sig påvirke af formaningen til at spørge efter Loven, når det giver sine love. 3. Adskilles stat og kirke - som i USA, vil det være en fare, at værdier som nationalt sammenhold, demokrati, ligeberettigelse og pluralistisk relativisme bliver overordnet, så religionerne skal anerkende disse værdier, - og så havner vi i en moderne form for kejserdyrkelse. 4.Grundtvig talte meget om den Mossaisk-kristelige anskuelse. Og det er et spørgsmål, om grundlovsfædrene havde fantasi til at forestille sig, at religionsfriheden skulle omfatte tilhængere af religioner, som falder uden for den mosaisk-kristelige anskuelse. 5. Vil politikerne en helt sekulariseret stat, er det måske lige så rigtigt, at båndet mellem kirke og stat skæres over, men vil det ikke medføre øget kriminalitet og en hidtil uset forråelse af menneskers indbyrdes forhold? 6. Som vort flag efter overleveringen faldt ned fra Himlen, sådan har dansk folkelighed på en eller anden måde været præget af kristendommen. Da den kom til landet, betød det forbud mod børneudsættelser, ophør af menneskeofringer og hen ad vejen, at trælle fik frihed. Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe 3

4 HANS OLAV OKKELS RELIGION OG RELIGIØSITET Under overskriften Kirkens dødskamp skriver journalist og forfatter Bo Heimann i Kr. Dagblad 19/5-03 om dette emne. Han finder det positivt, at kirkegangen daler, da han mener, at Verden har brug for religiøsitet - ikke religioner. Det hedder bl.a.: Religiøsitet har hverken brug for hellige skrifter, præster, profeter, paver, imamer eller skatteopkrævende institutioner, der lægger anderledes tænkende for had. Religion fratager mennesket vores menneskelighed. Religioner gør os til kristne, jøder, muslimer, hinduer osv. Religioner adskiller mennesker. Gør os til fjender. Religioner animerer til krig. Religioner dræber. Om religiøsiteten hedder det derimod: Religiøsitet er vores egen indefrakommende, varme hjertelighed. Glæde ved livet, accept af eksistensen. Latter, nydelse og afslappet naturlighed over for os selv og andre. Religiøsiteten er endestationen for angsten. Religiøsitet er, når vi flyder over af kærlighed. Hvis Heimann tænker på kristendommen og det må han jo gøre, siden han omtaler den dalende kirkegang som noget positivt-, så synes hans specielle religiøsitet hverken at hjælpe ham til at give et særlig kærligt eller særlig sandfærdigt billede af kristendommen. Sandt at sige forekommer han mere hadefuld end diverse religioner. - Interessant er, at han mener, at religiøsitet kommer inde fra os selv, hvor såvel Jødedom som Kristendom og Islam bygger på, at Gud har åbenbaret sig for os, og at vi derfor som kristne går i kirke For at høre, hvad Gud vil tale til os. Sandt at sige er religiøsitet uden Evangeliet farligt. Men indrømmes må det, at der også nu og da finder en ideologisering af kirkerne sted. Og det har medført negative ting. Men undersøger man religøse stridigheder f.eks. Nordirland, så er det næppe de ivrigste kirkegænger, der er mest stridbare. Det tyvende århundrede har derimod fremvist mange eksempler på, at politiske totalitære systemer og ledere er blevet dyrket netop med religiøs begejstring, og det har medført grusomheder i den helt store stil. Både Hitler og Stalin havde været kristne, men var netop holdt op med at gå i kirke, havde vendt sig bort fra kristen tro til det, som kom inde fra dem selv. Og når kristne har begået grusomme ting, selvom de gik i kirke, skyldes det næppe, at de har hørt for meget i kirken, men at de (inklusive præsterne) har hørt for lidt efter Evangeliet. HANS OLAV OKKELS ET UKLART DÅBSSYN Under denne overskrift skriver sognepræst Ole Askov Olsen 19/5-03 i Kr. Dagblad om en husstandsomdelt publikation i København, Hjertesager. Efter at have omtalt, hvordan dåben på side 4 omtales som stedet, hvor det hele begynder nævnes, at sognepræst Birgitte Lindegaard Sneum på side 8 bl.a. skriver: 4

5 En lille bylt bæres ind i et fællesskab, et nyt og større end det derhjemme, og vi får alle hørt og fortalt, at vi er Guds børn. Det er vi også om lørdagen, men nu bliver det sagt højt. Med rette finder Ole Askov Olsen, at publikationen ikke er i overensstemmelse med sig selv, og han fortsætter om det sidstnævnte syn: Det er en moderne udgave af den gnosticisme, som oldkirken måtte kæmpe med. Gnosticismen lærte, at vi frelses ved viden (gnosis). I nutidig sammenhæng betyder det: Vi frelses ved, at vi får noget at vide. Ikke ved, at den gamle Adam druknes, og et nyt menneske genfødes ved vand og ånd, ved tro og dåb. Man kan sige, at publikationen er ualvorlig, idet den giver udtryk for to indbyrdes uforenelige dåbssyn. Selvom Gud har veje til at frelse mennesker - veje, som vi ikke kender, så er vi bundet til at fremhæve tro og dåb. Dåben er efter luthersk opfattelse et nådemiddel et bad til igenfødelse, og ikke bare en fortælling om, at vi er Guds børn også før dåben. Så er der mere alvor i Herningegnens Evangelisk lutheransk trossamfund, hvor een begrundede deres skik med øjeblikkelig dåb med ordene: Hvis dit barn er alvorlig syg, vil du så vente en uge med at sende bud efter lægen? Hvor meget mere bør man da ikke sørge for sit barns dåb, når det er angrebet af arvesynden? HANS OLAV OKKELS KIM LARSEN I KIRKEN En episode i Himmerland har givet anledning til debat om, hvorvidt Kim Larsens Om lidt bliver det stille kan synges ved begravelser, hvad mange mener, at folk skal have lov til. Det tjener Kim Larsen til ære, at han har understreget, at nævnte sang ikke er en begravelsessalme, men en cirkussang. Det har dog ikke hindret fortsat debat. Stig Andersen, Åbyhøj skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten 9/2-03 bl. a. følgende: Da jeg for nylig sad og skulle være med til at bestemme forløbet af min fars begravelse, kom min mor med et ønske om at Kim Larsens Om Lidt kunne synges som sidste sang i kirken. Det kunne ikke lade sig gøre pga. et lille måske. Kim Larsen sår tvivl om genopstandelsen, fik vi at vide. Senere fortsætter Stig Andersen: Folkekirken har det problem, at den ikke er folkets kirke, men præsternes. Og selvfølgelig er det præsterne, der har det store overblik mht. kirkelige handlinger. Men det er vel folket i al dets mangfoldighed, der skal være med til at give kirken liv, indhold og folkelighed på fælles præmisser. Tankegangen er jo nok ikke ualmindelig. Og den er er vældig klart udtrykt. Og den fortjener et lige så klart svar. Indledningsvis vil jeg minde om, at folk har over syv hundrede salmer i salmebogen, som de kan vælge imellem. Næppe nogen præst vil gå imod et salmevalg, som er foretaget inden for salmebogens rammer, om end man måske vil fraråde et og andet. Men afgørende er, at vi ikke kommer i kirken for at give den liv og indhold. Det er lige omvendt Jesus Kristus og hans evangelium og de nådemidler, som han har indstiftet, som skal bringe trøst, liv og indhold i vor tilværelse. Så enkelt er det! 5

6 HANS OLAV OKKELS ATHEISTISK PRÆST I FOLKEKIRKEN Det forhold, at sognepræst Thorkild Grosbøll i medierne har udtalt, at han hverken tror på Guds eksistens, Jesu opstandelse eller himmelfart, og at kirkeminister Tove Fergo har udtalt, at man ikke kan være præst, hvis man ikke tror på Gud, og, at biskop Lise Lotte Rebel efter samtale med præsten har fritstillet ham indtil videre, har udløst en heftig debat. Hans menighedsråd støtter ham helhjertet, og nogle finder, at han ærligt og redeligt siger, hvad han mener, selvom man så kan spørge, om det er redeligt, at lægge mund til trosbekendelsen, hvis man ikke tror på Gud. I begyndelsen af 1900-tallet var der mange, som troede på Gud, men ikke på Jesu guddom. I dag synes situationen at være modsat. Grosbøll er optaget af Jesus og Bibelen, men tror ikke, at Gud findes ej heller, at Gud har skabt Himlen og jorden. Det er umuligt her at gengive blot en lille del af debatten. Kristeligt Dagblad støtter i en ledende artikel biskop Lise Lotte Rebel, som udtaler: Sognepræstens udtalelser har i den grad skabt forvirring og usikkerhed om Folkekirkens bekendelse og det er komplet uacceptabelt. Der er stor rummelighed i Folkekirken, men der er ikke rummelighed til at fornægte Guds eksistens. Bladet fortsætter: Biskoppens tydelige signaler er noget af det eneste, man kan glæde sig over i denne spegede og temmelig enestående sag, der ikke er set tilsvarende i 100 år, hvis nogensinde overhovedet. Kr. D. s chefredaktør skriver da også i samme blad 30/5: Hvis det bliver legitimt for præster at udbasunere deres manglende tro på Gud, vil den kristne kirke og dens menighed være ilde stedt. Der er ikke trøst og opbyggelse i den kaloriefattige forståelse af evangeliet som en god historie. Det går ikke an, at moderne præster slår ind på den vej, og derfor må biskoppen kalde sognepræsten i Taarbæk til orden. Lykkes det ikke, beder han selv om at blive slæbt igennem hele den kirkeretlige lovmølle. Ikke alle læsere er enige med bladet. 5/6-03 skriver sognepræst Kåre Egholm Pedersen bl.a. om Grosbøll: For Grosbøll er Gud ikke svaret, men spørgsmålet. Hans anliggende er at adskille gud fra Gud, altså adskille gud som tydning fra Gud som forklaring. Derfor tror Grosbøll ikke på Gud alene fordi man så vil misforstå ham. Lektor ved Menighedsfakultetet Asger Chr. Højlund skrev 4/6-03 i samme blad bl.a.: Det handler jo ikke bare om visse justeringer i et verdensbillede med flere etager osv. Det handler om selve troen på Gud. Sådan opfatter medierne og sammen med dem de fleste almindelige mennesker Grosbølls udmeldinger og reagerer: Præsten, der ikke tror på Gud. Enten er Gud en virkelig Gud, en Gud, der handler og hører og taler (man kan så i øvrigt føle sig på afstand af 6

7 Kirkelig Information ham) - eller også er han ingenting. Man kunne jo forsøge sig med en lille lakmusprøve: Kan man bede til Thorkild Grosbølls Gud? Det har jeg ikke set nogen udtalelser fra ham om. Men hvis Gud ikke er den, der har skabt og opretholder verden, og kristendommen kun er en slags medmenneskelighed uden forestillinger om opstandelse og evigt liv, hvem er der så at bede til? Her har Asger Højlund peget på noget meget centralt. I og med, at Jesus har lært os at bede Fadervor er det klart, at han har lært os at tro på Gud i Himlen, som har omsorg for os. At hævde, at Gud ikke er, er ikke en nytolkning af kristendommen, men en fornægtelse af noget helt centralt. Det kan være redeligt at fornægte i avisen, men er det så også redeligt at bekende troen og bede Fadervor om søndagen? Af Berlingske Tidende fremgår det 3/6-03, at sognepræst og bispekandidat Anders Kingo udtaler: En præst kan ikke være præst i den danske folkekirke, hvis han står frem og bekender, at han ikke tror på Gud det ligger fundamentalt i den kristne gudstro, at Gud er skaber og opretholder. Man kan tilslutte sig imam Fatih Alef, som 7/6-03 siger i KD.: Præster, der ikke tror på Gud, burde måske selv tage initiativ til at opsige deres stilling. Det virker lidt forkert, at andre skal vise dem inkonsekvensen i deres karrierevalg. Også Morgenavisen Jyllands-Posten kommer ind på Grosbøllsagen i en ledende artikkel 8/6-03. Efter til indledning at have citeret Trosbekendelsen hedder det: En præst, der er ansat i Den Danske Folkekirke, hæver sin månedsløn fra selvsamme kirke og afkræver sin menighed ovenstående trosbekendelse i forbindelse med dåb og konfirmation, må naturligvis selv være forpligtet af den. Hvis han uden vaklen erklærer, at han hverken tror på det ene eller andet element i trosbekendelsen, kan han ikke være ansat i folkekirken. Det turde være ganske enkelt, og det er ganske enkelt. Man kan ikke som præst i folkekirken undsige selve trosgrundlaget og alligevel bevare sit embede. Troende medlemmer af menigheden kan med rette opfatte en sådan tilkendegivelse fra deres præst som en hån imod deres tro. Det er klar tale. Nu må vi så afvente, om der er vilje til med biskop og kirkeminister at fastholde dette imod det pres, som fra ateistisk side i og uden for menighedsråd rettes mod dem. Man har angrebet kirkeminister Tove Fergo for at blande sig utidigt i sagen og for at gøre sig selv inhabil ved at udtale, at en præst, som ikke tror på Gud, ikke kan være præst i folkekirken. Begge anklager er uberettigede. For det første har hun netop udtrykt, at det er biskoppen, som må behandle sagen. For det andet har hun ikke dømt Grosbøll på forhånd, men blot mindet om det principielle: at man ikke kan være præst i Folkekirken og samtidig fornægte kirkens tro. Hvorvidt Grosbøll virkelig er ateist og dermed i strid med bekendelsen, ja det må være op til bispeembedet at undersøge. Man må også bemærke, at bag Grosbølls og visse af hans tilhængeres ageren er en 7

8 erkendelse af, at mange moderne mennesker tager anstød af kirkelig kristendom. Man vil gerne fortolke Evangeliet ind i tiden. Man glemmer, at f.eks. Jesu opstandelse forekom lige så utrolig for den tids mennesker som for vor tids mennesker. Man må give Grundtvig ret, når han skriver: På hjertedybet vi fare ud, hvor timeligt ej kan bunde, der vod vi trække på Herrens bud for, hvad ej vil gå til grunde; hvo kun al verden, ej mer, attrår, han ej et ord af vor mund forstår, ham griber da ej vor tale. (DDS 127.9) Der er noget i kristendommen, som vækker anstød, så længe man kun attrår verden. Og hvis nytolkningen består i, at vi bare skal gå til grunde, fordi der ikke er opstandelse og evigt liv, så har man gjort kristendommen til temmelig overflødig livsfilosofi. På mange måder repræsenterer Grosbøll en radikal udgave af den gamle rationalisme. Man kan derfor anbefale Grundtvigs opgør med rationalismen i Paaskeliljen fra Den er aktuel på ny. GEORG S. ADAMSEN MISSOURI-SYNODEN I KRISE I kølvandet på 11. september 2001 blev der d. 23. september holdt en forbønsgudstjeneste (prayer service) på Yankee Stadion i New York. Heri deltog pastor Dr. David Benke, præsident for Missourisynodens Atlanterhavsdistrikt, sammen med gejstlige fra andre kirkesamfund og fra ikke-kristne religioner. Hans deltagelse blev med det samme forsvaret af synodepræsidenten, pastor Dr. Gerald Kieschnick. Det blev begyndelsen til en yderst alvorlig krise. Det kan ikke udelukkes, at det vil føre til splittelse af synoden. For mens Benke havde udsendt en undskyldning for en lignende forseelse i 1998, afviste såvel Benke som Kieschnick, at han denne gang havde gjort noget galt. Det er OK at bede, har slagordet lydt. Om denne dybe, dybe teologiske splittelse i synoden vil føre til en faktisk splittelse, vil fremtiden vise. Men hvordan er det kommet så vidt? Yankee Stadion-begivenheden blev arrangeret af New Yorks borgmester Rudi Giu liani. Hensigten var udtrykkelig at holde en gudstjeneste ( worship ) med deltagelse af forskellige religioner, såvel kristne som ikke-kristne. Der var altså tydeligvis tale om, at forskellige religioner mødtes for at bede. Det mente Giuliani, at der var brug for efter 11. september. Pastor Benke havde på forhånd søgt og fået tilladelse af sin nærmeste foresatte, synodepræsident Kieschnick. Klager førte nu alligevel til, at David Benke blev suspenderet for sin deltagelse. Som følge af suspensionen blev der nedsat en såkaldt Dispute Resolution Panel (DRP), der skulle undersøge, om suspensionen var i orden. Fortsættes side

9 Den kämpande och triumferande Kyrkan Ecclesia militans & triumphans -grund, förutsättningar och yttre kännetecken i tiden Nordeuropeiska Luther Akademin (NELA) inbjuder till Symposium augusti 2003 på Evangeliska Folkhögskolan i Hangö, Finland 9

10 Torsdag 14 augusti Kaffe. Välkomstsamkväm och presentation, Boris Sandberg, Fredrik Sidenvall, Halvar Sandell Kyrkans liv och verksamhet enligt CA XXVIII, Teol. Dr Anssi Simojoki Uppsala-exegetiken och kyrkofrågan, Teol. dr Sven-Olav Back, Finland Middag Kvällsamling under friare former med kommentarer kring aktuella kyrkofrågor, Hans Olav Okkels, Bengt Birgersson, Juhana Pohjola, m.fl. Fredag 15 augusti Frukost Morgonbön, Teol.lic. Sakari Korpinen Menneskesønnens komme og frelsen på Herrens dag: Nogle aspekter af Jesu beskrivelse af og formaninger til menighederne i Åb 2-3, Dr. Theol. Georg Adamsen, Danmark Kirkelig enhet og skisma i den tidlige kirke, Dr. Theol. Reidar Hvalvik, Norge Lunch Centre and periphery in the Ecclesiology, Dr Charles Evanson, USA - Lithuania Fritid Kaffe 10

11 Lutheran Distinctions on the Means of Grace Prof. David P. Scaer, USA Ecclesiology and Eschatology, Dr John Stephenson, Canada Middag Church-Conceptions in our time: Europe, USA and The Third World. (Korta inlägg med öppen diskussion). Sidenvall, Fehrmann, Bygstad, Evanson, m.fl Gemenskapsafton Lördag 16 augusti Frukost Morgonbön, Sognepræst em. Hans Olav Okkels Kirkens kjennetegn ifølge Luthers skrift: Von den Konziliis und Kirchen. Dr. Theol Knut Alfsvåg, Norge Rekapitulation og samtale om de hørte forelæsninger Lunch Kyrka och Folk. Ecklesiologi och Skapelse, Docent Folke T. Olofsson, Sverige. Utfärd till fyren Bengtskär Ius reformandi, ius ordinandi. Bischof i. R. Dr. Jobst Schöne, Deutschland NELA S årsmöte. 11

12 Söndag 17 augusti Frukost Högmässa (N) i Täcktom kapell. Predikant: Fredrik Sidenvall, Celebrant: Halvar Sandell, Organist: Daniel Johansson Lunch Resten enligt GT-texter. Pastor Jan Bygstad, Norge Avslutning: Företrädare för NELA:s styrelse. Logi A-klass: 2 pers./rum 20 euro /pers/natt B-klass: 2 pers./rum 16 euro/pers/natt A-klass: 3 pers./rum 18 euro/pers/natt B-klass: 3 pers./rum 14 euro/pers/natt A-klass med dusch och WC på rummet, B-klass med dusch och WC i korridoren) Lägenhet med 2 pers./rum eller 3 pers./rum (pris som B-klass) Enskilt rum kan ordnas. Hotellbokning kan förmedlas. Madras på gulv på folkhögskolan 5 euro/natt. Dagsavgift (mad): 16 euro (fredag och lördag) 8 euro (torsdag och söndag) Kursavgift(fordrag): 60 euro. 20 euro (fredag och lördag) 10 euro (torsdag och söndag) NB: Anmälan senast 1. augusti Närmare information: NELA: Sverige: Fredrik Sidenvall , Norge: Jan Bygstad , Danmark: Erik Okkels , Finland: Halvar Sandell , Evangeliska Folkhögskolan Hangö:

13 Kirkelig Information Benke blev suspenderet af 2. vicepræsident i synoden, Wallace Schulz. Hans argumentation har hele tiden været, at det springende punkt i sagen er, der er tale om et klart brud, ikke blot på synodens vedtægter, men også på det 1. bud. Det kan medføre, at Benke må forlade synoden. En sådan sag skal altid afgøres ud fra Bibel og den lutherske bekendelse alene. Benke og Kieschnick synes at have anlagt den strategi, at det er ligegyldigt med Bibel og den lutherske bekendelse. I stedet har man argumenteret for, at Benke ikke kan idømmes sanktioner og slet ikke fyres og dømmes til at forlade synoden, fordi han på forhånd fik tilladelse af sin overordnede, nemlig Kieschnick. Benke har endvidere forsvaret sig med, at synoden ikke har noget syn på kirkefællesskab, idet han har henvist til en resolution vedtaget på synodens konvent i Wallace Schulz, 2. vicepræsident, som oprindelig fik sagen overdraget og suspenderede Benke, har efter min opfattelse meget overbevisende redegjort for tre ting. For det første, at synoden stadigvæk har et klart syn på kirkefællesskab. For det andet, at omtalte resolution kun skulle bruges som et studiedokument. For det tredje og det er langt det vigtigste at synodens fædre ville sikre sig, at al prædiken, undervisning og forhold til hinanden skulle ledes af Guds ord og vilje alene. Derfor indføjede de en 13 i vedtægterne med titlen Eksklusion af synoden. Heri siges det udtrykkeligt i første punktum, at hvis nogen skal ekskluderes (eller holdes ude) fra medlemskab af synoden, skal dette ske på basis af Guds ord og de lutherske bekendelser. Ingen andre dokumenter kan anvendes, heller ikke synodale resolutioner eller meningstilkendegivelser fra teologiske kommissioner. Han har endelig ud fra Bibel og de lutherske bekendelser fremlagt en meget omfattende argumentation, der dokumenterer, at der faktisk er tale om synd mod det første bud. Undervejs i sagen har Kieschnick fået sine synspunkter fremmet og sig selv beskyttet ved nogle afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Kieschnick har haft indflydelse herpå ved bl.a. til denne kommission at udpege nye medlemmer, som vil støtte ham, ja, som allerede havde støttet ham, inden de blev udpeget. DRP s afgørelse kom for nylig og var en entydig støtte til forsvaret for Benke. DRP afgjorde, at pastor Benke skal genindsættes i sit embede. Han kunne altså ikke suspenderes og i sidste ende fratages medlemskab af synoden, eftersom han på forhånd søgte og fik sin foresattes tilladelse. Hvorvidt der er tale om en forseelse i modstrid med Bibel og Bekendelse, blev derimod i realiteten ikke behandlet. Man kan altså ikke p.t. gribe ind, når der på forhånd foreligger godkendelse fra en overordnet. Det logiske vil jo så være, at man i stedet anklager den overordnede, men i dette tilfælde er det synodepræsidenten. Men han er altså i den forløbne tid blevet beskyttet af forskellige afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Wallace Schulz har besluttet ikke at anke sagen af mange grunde. Men først og fremmest mener han ikke, at det tjener noget formål at prøve sagen igen, eftersom hans meget omfattende teologiske argumentation blev fejet til side med henvisning til, at Benke på forhånd havde fået tilladelse fra en overordnet. Schulz sætter i stedet sin lid til, at 2004-konventet og bøn for synoden vil kunne omstøde denne afgørelse. 13

14 Missouri-synoden er et godt eksempel på, hvad der sker, når jura, vedtægtsspørgsmål og disciplinære procedurer bliver vigtigere end Bibel og Bekendelse. Åbenlyse brud på det første bud og deltagelse i synkretistiske gudstjenester kan altså for øjeblikket ikke få konsekvenser for en præst i Missouri-synoden, hvis bare man er hensynsløs og fræk nok. Missouri-synoden har derudover store problemer med kirkevækstorienterede tiltag. Synodepræsidenten spiller også her en betydelig, men desværre også kedelig, rolle. Bibel og Bekendelsestro i synoden sætter først og fremmest deres lid til, at Gud vil gribe ind og føre sit Ord og sin sandhed til sejr, så synoden kan overleve. I anden række er det deres håb, at tilstrækkelig mange præster og menigheder i synoden vil gennemskue, hvad der sker, og sende delegerede til konventet i Sker det, vil Kieschnick forhåbentlig blive afsat som præsident, så en tiltrængt oprydning i diverse regelsamlinger kan sættes i værk. Det kunne imidlertid på det allerseneste se ud, som om Kieschnick forsøger at udnytte disse regelsamlinger og de kommissioner og ressourcer, han har kontrol over, til at skræmme den Bibel- og Bekendelsestro fløj i synoden. En redegørelse herfor må dog vente til en anden lejlighed. Bliver Kieschnick ikke afsat, vil den splittelse, der allerede er åbenbar for mange i synoden, formentlig føre til en egentlig splittelse i synoden. Det kan for evangeliets og den lutherske bekendelses skyld være nødvendig også i Missouri-synoden. Men det har sine omkostninger på mange forskellige måder. Håbet må derfor være, at Gud vil oprejse åndelige Bibel- og Bekendelsestro ledere, der vil arbejde på at føre synoden til sand enhed baseret på en fuld og hel tilslutning til Bibel og Bekendelse. Artiklen afsluttet medio juni 2003 Referencer: Se alle relevante dokumenter i sagen på: Se desuden og Lektor, dr.theol. Georg S. Adamsen, Menighedsfakultetet, Århus 14

15 HANS OLAV OKKELS LÆST De skønne Herrens Gudstjenester-Børge Barsøe ved Morten Møbjerg med flere. Reformations forlag 170 sider kr. 150+forsendelse. c/o pastor Olav Fog, J. P. Sørensensvej 30 Tebstrup 8660 Skanderborg. Børge Barsøe var en stor inspirator for dansk højkirkelighed. Og det er fortjenstfuldt, at Morten Møbjerg har påtaget sig den opgave at få skrevet en bog om denne særprægede og betydningsfulde præst, hvis gudstjenester blev til inspiration for nogle af os teologistuderende i 1950-erne og 60-erne. Møbjerg har selv skrevet det egentlige biografiske afsnit om Børge Barsøe, som fik sit virke som sognepræst i Virring-Essenbæk i perioden Her samlede han en tid de højkirkelige danske præster til Virringkonventet. Men først og fremmest fik han dér indført en højkirkelig gudstjenesteliturgi, som i bogen er fint beskrevet af Peter Østerby-Jørgensen, som i en periode selv har fungeret som kirkesanger for Barsøe. Østerby-Jørgensens indlæg afspejler, hvad der gjorde Barsøes liturgi så tiltrækkende for mange. Udtrykket Barsøes liturgi er misvisende, for Barsøe ønskede mindst af alt at privatisere. Derimod ville han gerne understrege, at der er kontinuitet i den danske kirke fra sankt Ansgar til vore dage. Og i sin inspirerende brug af salmer søgte han at finde salmer, som kunne gengive den vesterlandske messes mange prosaled. En af Barsøes konfirmander, Bodil Hindsholm Hansen fortæller om Barsøes konfirmations-forberedelse og gudstjenester. Skønt ikke altid enig synes hun at have fundet Barsøes teologi mere inspirerende end hans pædagogik. Der var mere åndeligt vingesus over forberelsen på Barsøes kontor end over adskillige timer på det teologiske Fakultet ( s 116). Hun nævner, at hun kun skulle lære et vers fra ps 27 udenad i formen: Eet har jeg bedet af Herren, det alene attrår jeg: alle mine dage at bo i Herrens Hus for at skue de skønne Herrens Gudstjenester og grunde i hans Tempel. Hvor denne ret så konkrete oversættelse stammer fra er svært at sige. Bodil Hindsholm Hansen nævner, at netop dette bibelord er malet i Budolfi kirke i Aalborg, hvor Barsøes far var stiftsprovst (s 98). Ud fra dette vers er bogens titel valgt. Hertil kan jeg oplyse, at Christian d. 4 s Bibel gengiver at skue paa Herrens Deylighed oc ad søge i Hans Tempel, men i en note til ordet Deylighed står der (skue) den deylige Gudstjeneste/ hvorved Messias forbildedes. Læseværdig er også Mads Billes stykke Set fra orgelbænken. Man får indtryk af, at Barsøe stillede store krav til sin organist, men også, at det var inspirerende for organisten med Barsøes gudstjeneste. Barsøes forkærlighed for romantiske melodier omtales også. I En gnist af Himmelens ild beretter Ole Frederik Stjernfelt bl. a. om de Alle Helgenssøndagsmesser, som mange af os tænker tilbage på med taknemmelighed. Ligeledes gøres der rede for den inspiration, Barsøe modtog fra Anglokatolicismen i England, og hvordan han selv forløstes ved at blive højkirkelig. (Han skulle have været kedelig at høre på, inden han blev højkirkelig s 135). Stjernfelt nævner, at Barsøe gennemgik en krise på grund af den udeblevne vækkelse. Bogen slutter med to prædikener af Barsøe og et curriculum vitae. Hermed anbefales bogen på det bedste. 15

16 HANS OLAV OKKELS FRA NORGE Ifølge det norske kristelige dagblad, Dagen i Bergen 21/5-03 er der uro om kvindepræstspørgsmålet i Normissjon, hvor den tidligere indremissionsleder Arne Paulsen ikke længere føler, at han repræsenterer Normissjon. Han mener bland andet, at organisationen har svigtet Guds Ord i kvindepræstspørgsmålet. Ifølge Ove Eikje udtaler han, at Normisjon er ikke længere en konservativ teologisk organisasjon. Den er i teologisk drift, og vil derfor komme til at dilte etter tidsånden. Normissjons generalsekretær Anfin Skaaheim bekræfter, at Kvinnepræstspørgsmålet er blitt et adiaforon i organisasjonen. HANS OLAV OKKELS FRA SVERIGE Ide danske medier har der været en hel del om, at der er præstemangel i Sverige, og at arbejdsløse danske præster derfor indbydes til at søge præstetjeneste i Svenska Kyrkan. Hvad der ikke har været omtalt er, at mange unge teologiske kandidater ikke kan få embede i Sverige. Det drejer sig om dem, der har kirkens klassiske embedssyn: at kun mænd skal ordineres til præsteembedet. Sådanne vil man ikke ansætte i Sverige. Enkelte af dem søger præstetjeneste i de baltiske lande og i lutherske menigheder i Rusland for så siden at vende hjem til Sverige. Der kan de så enten blive ansat i kirkelige organisationer eller virke som præster i de mange små frie gudstjenestefællesskaber (koinonior), som vokser frem, hvor kristne mennesker ikke får evangeliet ret forkyndt inden for rimelig afstand, og hvor de er mange nok til at danne et sådant gudstjenestefællesskab. Disse fællesskaber er lidt forskellige. Nogle er som en dansk frimenighed, mens andre (endnu) ikke udfører kirkelige handlinger. På grund af ordinationsstoppet har forskellige kredse besluttet at oprette en missionsprovins eller et ikke-territorialt stift, hvor man muliggør, at frimenighederne kan få unge kandidater ordineret. Man ønsker at forblive i Svenska Kyrkan, da man tilslutter sig dens officielle bekendelse, men man er ikke indstillet på bare at dø ud på grund af kirkeledelsens ordinationsstop. I Kyrka och Folk 23/ citeres fra Smålandsposten 10/1-03 en andakt af biskop Wejryd, Växjö, hvor det bl. a. hedder: For dem, som nu repræsenterer mindretalsgruperne i samtale med ærkebiskoppen, kan det ikke være let at føre samtale med ærkebiskoppen og samtidig have meningsfæller, som sigter mod hjertet i Svenska kyrkan og siden skyder sig selv i foden. Ingen troværdighed. Talen om stift for kvindepræstmodstandere og hvad det end kaldes, er velkendt. 16

17 Hidtil er starten altid blevet udskudt, altså også på den tid, da modstanderne var flere. Starten er vel udskudt, fordi tilstrækkelig mange har indset, at sagen er dødfødt. Enten arbejder man i samvirke med Svenska kyrkan eller også danner man sin egen kirke. At smugle noget ind, som er midt imellem er ikke troværdigt - Svenska kyrkan har for ti år siden bestemt sig for, at kun de, som er rede til at samarbejde med andre præster i Svenska kyrkan, uanset køn, kan præstevies. De nævnte samtaler, som ærkebiskoppen fører med mindretallet under ledelse af biskop Gärtner, er kommet i stand, fordi man ude i det økumeniske samarbejde godt kan arbejde sammen med f.ex. De Ortodoxe kirker, selvom de ikke har kvindelige præster. I øvrigt kommenterer kyrkoherde Fredrik Sidenvall i samme nummer af Kyrka och Folk biskop Wejryds andagt. Han kalder det afslørende, når biskoppen kalder arbejdet for en missionsprovins for et slag mod kirkens hjerte, hvilket må gå på embedsstrukturen: Er den virkelig kirkens hjerte? Er det ikke evangeliet om retfærdiggørelsen gennem tro på Kristus alene. Og videre: Kristus har indstiftet præsteembedet, hvor det er ham, der kalder. Kirken har ikke ret til at opstille hindrende kriterier, som Kristus ikke har opstillet i sit ord. At gøre det er ikke luthersk. Når Svenska kyrkan på den ene side hævder, at ordination af kvinder bare er et ordningsspørgsmål, og samtidig vil påtvinge godkendelse af denne ordning hos alle, som skal ordineres, så har man faktisk ifølge luthersk teoloi gjort denne sag til bekekendelsesspørgsmål. Da er det en bekendelsessag at forsvare Kristi kirkes frihed og integritet mod menneskeregler. I øvrigt kan man frygte, at de nævnte samtaler mellem ærkebiskoppen og mindretallet nærmest er forhalingstaktik, idet ledende kirkemænd har udtalt, at man ikke påtænker at ophæve ordinationsstoppet. Dog bør man prøve, om der er god vilje. Arbejsgruppen har foreslået, at der skal føres samtaler i seks til otte samtalegrupper ude i landet, otte personer i hver gruppe med fire fra hver side. Man forslår følgende emner: Hvordan ser mangfoldigheden egentlig ud - hvor går skillelinierne? Hvad er drivkraften bag de forskellige standpunkter? Hvad mener vi egentlig med enhed? Hvad behøver vi, at være enige om i en kirke? Hvilken rolle spiller det, at vi har en fælles bekendelse - hvad er jeg rede til at afstå fra? Hvad kan jeg ikke afstå fra - Hvorfor? - Resultatet af samtalerne skal senest nytårsaften 2004 forevises for kirkestyrelsen for videre behandling inden det forelægges kirkemødet. Dette oplyses i Kyrkans Tidning. 17

18 Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Årsstævne 2003 fredag den lørdag den 27. september 2003 i Sct. Pauls Kirkes menighedslokaler, Århus Tema: Apostlenes og profeternes grundvold PROGRAM FREDAG Velkomst Er det stadigvæk muligt at tale om og kræve Bekendelsestroskab. Et bibelteologisk bidrag. v/ lektor, Dr. theol., Georg S. Adamsen, MF, Århus Kaffe - Samtale Aftensang (Completorium) i kirken LØRDAG 9.00 Skriftemålsgudstjeneste m. nadver v/ pastor Steen Sunesen, Århus Årsmøde. Formandsberetning. Regnskab m.m. Forhandling Spisning Hilsener Pause Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige?(sl 11,3.). v/ Missionssekretær, pastor Bengt Birgersson, Göteborg Kaffe Grundtvigs kamp for apostolsk kristendom. v/ Pastor em. H.O. Okkels, Roager Pause Spisning Afslutning Praktiske oplysninger: Tilmelding: for spisning og overnatning senest d. 19. september til: Pastor em. Olav Fog, Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup, 8660 Skanderborg. Tlf/fax Medbring: Bibel, salmebog, 129 salmer Stævneafgift: 100 kr. (studerende 25 kr.) + måltider. Betales ved stævnet. V E L K O M M E N 18

19 *Formand: Pastor em. Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf./fax *Næstformand: Sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen Skjoldbjergvej 9, 6623 Vorbasse Tlf Redaktør af Kirkelig Information: Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Pastor em. Olav Fog Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup 8660 Skanderborg Tlf./fax Pastor em. Poul Ulsdal Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Tlf Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Tlf * fax Pastor Steen Sunesen Kalmargade 37, st.th Århus N Tlf Lektor, dr. theol.georg S. Adamsen Februarvej 28, 8210 Århus V Tlf *Sognepræst Jens Kristian Holmgaard Kildevej 73, Bølling, 6900 Skjern Tlf Cand. theol. Karsten Christensen Gåsebæksvej 18,4 th Valby Tlf Sognepræst Villy Klit-Johansen Skolegade 32, Hellevad 6230 Rødekro Tlf Sognepræst Leif H. Mortensen Kirkegade 19, 7490 Aulum Tlf * fax Cand. theol. Erik Okkels Lemvej 17, 6940 Lem St. Tlf Lektor Ole Techow Højsetvej 4, 6534 Agerskov Tlf * fax Mobil Forretningsudvalg mærket med * Arkitekt Jakob Mortensen Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Tlf (priv.) * (arb.) * fax Æresmedlem: Provst em. Erich Alshauge Vinkelvej 8H, 6870 Ølgod Tlf

20 K S B B RESERVERET POSTVÆSNET FORMAND Pastor Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf. og fax KASSERER Direktør Leo Dalum Kristensen Bysvinget 18A, Borum, 8471 Sabro Tlf Postgiro Kassereren modtager gaver til Kirkelig Samling og betaling for bogkøb. BOGEKSPEDITION Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf KIRKELIG INFORMATION Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Nr Årgang 20 I redaktionen i øvrigt: Sognepræst Svend Erik Larsen, Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Pastor Poul Ulsdal, Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Pastor Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Sognepræst Villy Klit-Johansen, Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro Lærer Sten F. Mortensen, Langsigparken 17, 6740 Bramming Ekspedition: Kirkelig Samlings kasserer Adr.: Se ovenfor!

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735

FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735 Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735 Udgivet af KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE Kirkens Ja og Nej Nr. 1 april 2003 Fællesskab.....1 Ny teologisk studieordning... 2 Redaktørskifte...5 Diskriminering

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole

med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole med håb Frimenighedskonference 2013 Program; Frimenighedskonference Lørdag den 2. november på Børkop Højskole Til alle frimenigheder i Luthersk Mission Velkommen til frimenighedskonference i Børkop lørdag

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed.

flyder over i hendes nærvær, både med te og chokolade, men også visdom og kærlighed. Det summer af åndelig vækst på Hedegade. Nogle mærker det mere end andre, men det påvirker os alle, fordi vi er i berøring med hinanden. Vi er til opmuntring og trøst for hinanden og vi lader Gud opdrage

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013

PÅ BØLGELÆNGDE. Norea Radio Haderslev. FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET APRIL-MAJ-JUNI 2013 PÅ BØLGELÆNGDE APRIL-MAJ-JUNI 2013 Norea Radio Haderslev FM98.6 MHz/102.55 PÅ BYNET ANDAGT Han er ikke her, han er opstået. Husk, hvordan han talte til jer Luk 24,6 Efter Jesu opstandelse og disciplenes

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32. Fredag den 10. juli vil Vibeke Vang og Jan Kristoffersen sige ja til hinanden. Det sker i Roskilde Frikirke kl. 15.00. Kom og være med til denne vigtige begivenhed i Vibekes og Jans liv. Efter vielsen

Læs mere

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version.

Disse tips hjalp mig til at blive en haj til Fup eller Fakta, både i fjernsynet og i virkelighedens chokolademousse-version. Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Da jeg var barn, var tv-programmet Fup eller Fakta i lige så høj anseelse hos mig som is, fodbold og fyrværkeri. Jeg var vild med det, fordi det var let for mig at udpege

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere