Kirkelig Infor K S B B NR ÅRGANG ISSN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kirkelig Infor K S B B NR. 2 2003 38. ÅRGANG ISSN 0902-9735. www.ksbb.dk"

Transkript

1 K S B B NR ÅRGANG ISSN Kirkelig Infor mation Kirkelig Information Kirkelig Information INDHOLD: HILSEN TIL LÆSERNE 1 STAT - KIRKE 2 RELIGION OG RELIGIØSITET 4 ET UKLART DÅBSSYN 4 KIM LARSEN I KIRKEN 5 ATHEISTISK PRÆST 6 MISSOURI-SYNODEN I KRISE 8 SYMPOSIUM 9 LÆST 15 FRA NORGE 16 FRA SVERIGE 16 ÅRSSTÆVNE 18 ADRESSER 19 ABONNEMENT: Kirkelig Information udkommer 4-6 gange årligt. Prisen for 2003 er 90 kr. Studerende og pensionister 60 kr. Abonnement bestilles hos redaktion eller ekspedition og løber indtil afbestilling. I Danmark og på Færøerne melder abonnenter flytning til posthuset, som sender meddelelse til ekspeditionen. Abonnenter i udlandet melder flytning til ekspeditionen. HILSEN TIL LÆSEREN Først en hjertelig tak til Sv. E. Larsen, som har redigeret bladet i år og skrevet mange gode og læseværdige artikler. Tak for det! Dernæst vil jeg sige, at når jeg efter denne periode atter har påtaget mig at redigere Kirkelig Information, er det fordi jeg er af den opfattelse, at der aldrig har været mere brug for Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse og Kirkelig Information end nu. I de senere år er nyreligiøsitet, hinduisme og Islam rykket ind i vort land. Over for disse bevægelser kommer den politisk korrekte folkereligiøsitet til kort. Et tegn herpå er, at en del af dem, der konverterer til disse andre religioner angiver, at de i Islam kan få klar besked om, hvad der er rigtigt og forkert, eller som en, der gik over til hinduisme, udtrykte det: Jeg vil gerne leve et rent liv. Ikke mindst efter 11. September 2001 har det vist sig, at mange betragter muslimsk fundamentalisme og bibeltro kristendom ikke som modsætninger, men som lige forfærdeligt. Man betragter verdslige værdier som demokrati, ligeberettigelse uanset køn, race, etnisk tilhørsforhold, seksuel orientering og religion som overordnet alt andet. Og religionerne må kun være der på den betingelse, at de accepterer de nævnte værdier. Typisk er det, at EU ikke i sin nye forfatning nævner den mossaisk-kristelige kulturarv som en fælleseuropæisk værdi. Og da mange teologer og ledende personer i vor kirke synes tilbøjelige til snarere at bøje sig for modernismens pres end at tage en konflikt man kan blot tænke på adgang til velsignelse af homofile parforhold-, så er det ikke underligt, at der opstår forvirring, og at mange oprigtigt søgende, vender sig til andre religioner. Det er som vi læser i 1. Kor 14.8: Eller hvis en basun giver utydelig lyd, hvem vil så gøre sig rede til kamp? Det skal være ønsket med dette blad, at det må bidrage til at fremholde evangelisk luthersk kristendom og vurdere forhold i kirke og folk ud fra dette grundlag. HANS OLAV OKKELS Udgivet Kirkens af Kirkelig Ja og Nej Samling om Bibel og Bekendelse 1

2 HANS OLAV OKKELS KIRKE OG STAT Debatten om forholdet mellem stat og kirke er blusset op i den senere tid. Det er der flere grunde til. Dels har det længe været politisk korrekt at holde de to øvrigheder adskilt, som man også gør det i de fleste europæiske stater, som er mere eller mindre sekulariserede. Adskillelsen mellem stat og kirke i Sverige er det seneste eksempel på en sådan ændring af forholdene. Dels har den muslimske indvandring medført, at et stigende mindretal af befolkningen ikke er medlemmer af folkekirken. Endelig har der på det sidste også af en del katolikker været rejst indvending imod den tætte forbindelse mellem staten og den lutherske kirke f.eks., at biskopperne er lønnede af staten, og at civilregistreringen varetages af folkekirken. I en kronik i Kr. Dagblad 8/1-03 skriver professor Svend Andersen om Den grundlovssikrede sammenblanding. Med udgangspunkt i Dronningens kristelige afslutning på Nytårstalen, hævder Sv. A., at det er noget vås, når statsministeren i sin nytårstale hævdede, at i Danmark holder vi politik og religion adskilt. Der er en tæt forbindelse. Efter at have omtalt, at indførelse af demokrati har ført til adskillelse af stat og kirke hedder det: Danmark er en af de store undtagelser. Som så meget i dette land har indføringen af demokratiet været halvhjertet. Grundloven er stadig formuleret, som om monarken er den vigtigste politiske aktør. Og enevældens statskirkeordning er aldrig blevet afskaffet. Det er baggrunden for den tætte sammenhæng mellem politik og religion. Med rette forsvarer Sv. Andersen, Krarup og Langballe imod beskyldning om, at de skulle være fundamentalister. Han har forstået Krarups anskuelse, som han vist ret korrekt gengiver: I Danmark holder vi politik og falsk religion adskilt, fordi vi bygger vor politiske ordning på den sande religion, evangelisk luthersk kristendom. Derimod er det mere problematisk når SV. A. skriver: Der er også danske kristne fundamentalister, som faktisk ønsker bibelske bestemmelser overført til lovgivning. De ønsker f.eks. Bibelens drabs-forbud omsat til kriminalisering af provokeret abort. Nu har det jo altid været sådan, at man i den lutherske kirke har regnet Lovens 2. tavle for almengyldig lov, som forpligter alle. Der er næppe tvivl om, at debatten om forholdet stat kirke vil fortsætte og måske medføre et ændret forhold i tilfælde af en grundlovsændring. En sådan ændring vil medføre både fordele og ulemper. Man skal ikke tro, at en tusind år gammel forbindelse mellem stat og kirke kan ophæves uden, at det får følger. I det følgende vil jeg søge kort at fremføre nogle synspunkter. 1. Jesus forberedte aldrig sine disciple på magtudøvelse. Hans rige er ikke et rige af denne verden. Paulus ønsker derfor heller ikke at optræde med magtambitioner. Han er ikke revolutionær, men indskærper, at øvrigheden er af Gud (Rom 13.); men i samme afsnit 2

3 understreger Paulus, at øvrigheden ikke er selvherlig, men er Guds tjener med den veldefinerede opgave at lade vreden ramme den, der handler ondt. Kirken kan ikke kræve, at staten skal være kristen, men at den er en retsstat. Og derfor må kirken også hævde det ufødte barns ret til beskyttelse. 2. Kirken kan leve under flere styreformer: enevælde, aristokrati, monarki, demokrati og republik, sålænge de ikke forlanger at blive genstand for religiøs dyrkelse som f.eks. kejserdyrkelsen i Romerriget. I vor tid truer den fare, at man driver afgudsdyrkelse med demokratiet og hævder, at folket ikke blot skal vælge sine ledere, men har ret til at lovgive uden at spørge efter en højere lov. I en vis forstand er det, som Svend Andersen kaldte den halvhjertede indførelse af demokratiet det bedste værn imod misbrug af demokratiet. Sat lidt på spidsen, så er Grundlovens paragraffer om kongedømme og folkekirke det bedste værn imod, at demokratiet udvikler sig til pøbelvælde,- hvis demokratiet vel at mærke lader sig påvirke af formaningen til at spørge efter Loven, når det giver sine love. 3. Adskilles stat og kirke - som i USA, vil det være en fare, at værdier som nationalt sammenhold, demokrati, ligeberettigelse og pluralistisk relativisme bliver overordnet, så religionerne skal anerkende disse værdier, - og så havner vi i en moderne form for kejserdyrkelse. 4.Grundtvig talte meget om den Mossaisk-kristelige anskuelse. Og det er et spørgsmål, om grundlovsfædrene havde fantasi til at forestille sig, at religionsfriheden skulle omfatte tilhængere af religioner, som falder uden for den mosaisk-kristelige anskuelse. 5. Vil politikerne en helt sekulariseret stat, er det måske lige så rigtigt, at båndet mellem kirke og stat skæres over, men vil det ikke medføre øget kriminalitet og en hidtil uset forråelse af menneskers indbyrdes forhold? 6. Som vort flag efter overleveringen faldt ned fra Himlen, sådan har dansk folkelighed på en eller anden måde været præget af kristendommen. Da den kom til landet, betød det forbud mod børneudsættelser, ophør af menneskeofringer og hen ad vejen, at trælle fik frihed. Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe 3

4 HANS OLAV OKKELS RELIGION OG RELIGIØSITET Under overskriften Kirkens dødskamp skriver journalist og forfatter Bo Heimann i Kr. Dagblad 19/5-03 om dette emne. Han finder det positivt, at kirkegangen daler, da han mener, at Verden har brug for religiøsitet - ikke religioner. Det hedder bl.a.: Religiøsitet har hverken brug for hellige skrifter, præster, profeter, paver, imamer eller skatteopkrævende institutioner, der lægger anderledes tænkende for had. Religion fratager mennesket vores menneskelighed. Religioner gør os til kristne, jøder, muslimer, hinduer osv. Religioner adskiller mennesker. Gør os til fjender. Religioner animerer til krig. Religioner dræber. Om religiøsiteten hedder det derimod: Religiøsitet er vores egen indefrakommende, varme hjertelighed. Glæde ved livet, accept af eksistensen. Latter, nydelse og afslappet naturlighed over for os selv og andre. Religiøsiteten er endestationen for angsten. Religiøsitet er, når vi flyder over af kærlighed. Hvis Heimann tænker på kristendommen og det må han jo gøre, siden han omtaler den dalende kirkegang som noget positivt-, så synes hans specielle religiøsitet hverken at hjælpe ham til at give et særlig kærligt eller særlig sandfærdigt billede af kristendommen. Sandt at sige forekommer han mere hadefuld end diverse religioner. - Interessant er, at han mener, at religiøsitet kommer inde fra os selv, hvor såvel Jødedom som Kristendom og Islam bygger på, at Gud har åbenbaret sig for os, og at vi derfor som kristne går i kirke For at høre, hvad Gud vil tale til os. Sandt at sige er religiøsitet uden Evangeliet farligt. Men indrømmes må det, at der også nu og da finder en ideologisering af kirkerne sted. Og det har medført negative ting. Men undersøger man religøse stridigheder f.eks. Nordirland, så er det næppe de ivrigste kirkegænger, der er mest stridbare. Det tyvende århundrede har derimod fremvist mange eksempler på, at politiske totalitære systemer og ledere er blevet dyrket netop med religiøs begejstring, og det har medført grusomheder i den helt store stil. Både Hitler og Stalin havde været kristne, men var netop holdt op med at gå i kirke, havde vendt sig bort fra kristen tro til det, som kom inde fra dem selv. Og når kristne har begået grusomme ting, selvom de gik i kirke, skyldes det næppe, at de har hørt for meget i kirken, men at de (inklusive præsterne) har hørt for lidt efter Evangeliet. HANS OLAV OKKELS ET UKLART DÅBSSYN Under denne overskrift skriver sognepræst Ole Askov Olsen 19/5-03 i Kr. Dagblad om en husstandsomdelt publikation i København, Hjertesager. Efter at have omtalt, hvordan dåben på side 4 omtales som stedet, hvor det hele begynder nævnes, at sognepræst Birgitte Lindegaard Sneum på side 8 bl.a. skriver: 4

5 En lille bylt bæres ind i et fællesskab, et nyt og større end det derhjemme, og vi får alle hørt og fortalt, at vi er Guds børn. Det er vi også om lørdagen, men nu bliver det sagt højt. Med rette finder Ole Askov Olsen, at publikationen ikke er i overensstemmelse med sig selv, og han fortsætter om det sidstnævnte syn: Det er en moderne udgave af den gnosticisme, som oldkirken måtte kæmpe med. Gnosticismen lærte, at vi frelses ved viden (gnosis). I nutidig sammenhæng betyder det: Vi frelses ved, at vi får noget at vide. Ikke ved, at den gamle Adam druknes, og et nyt menneske genfødes ved vand og ånd, ved tro og dåb. Man kan sige, at publikationen er ualvorlig, idet den giver udtryk for to indbyrdes uforenelige dåbssyn. Selvom Gud har veje til at frelse mennesker - veje, som vi ikke kender, så er vi bundet til at fremhæve tro og dåb. Dåben er efter luthersk opfattelse et nådemiddel et bad til igenfødelse, og ikke bare en fortælling om, at vi er Guds børn også før dåben. Så er der mere alvor i Herningegnens Evangelisk lutheransk trossamfund, hvor een begrundede deres skik med øjeblikkelig dåb med ordene: Hvis dit barn er alvorlig syg, vil du så vente en uge med at sende bud efter lægen? Hvor meget mere bør man da ikke sørge for sit barns dåb, når det er angrebet af arvesynden? HANS OLAV OKKELS KIM LARSEN I KIRKEN En episode i Himmerland har givet anledning til debat om, hvorvidt Kim Larsens Om lidt bliver det stille kan synges ved begravelser, hvad mange mener, at folk skal have lov til. Det tjener Kim Larsen til ære, at han har understreget, at nævnte sang ikke er en begravelsessalme, men en cirkussang. Det har dog ikke hindret fortsat debat. Stig Andersen, Åbyhøj skrev i Morgenavisen Jyllands-Posten 9/2-03 bl. a. følgende: Da jeg for nylig sad og skulle være med til at bestemme forløbet af min fars begravelse, kom min mor med et ønske om at Kim Larsens Om Lidt kunne synges som sidste sang i kirken. Det kunne ikke lade sig gøre pga. et lille måske. Kim Larsen sår tvivl om genopstandelsen, fik vi at vide. Senere fortsætter Stig Andersen: Folkekirken har det problem, at den ikke er folkets kirke, men præsternes. Og selvfølgelig er det præsterne, der har det store overblik mht. kirkelige handlinger. Men det er vel folket i al dets mangfoldighed, der skal være med til at give kirken liv, indhold og folkelighed på fælles præmisser. Tankegangen er jo nok ikke ualmindelig. Og den er er vældig klart udtrykt. Og den fortjener et lige så klart svar. Indledningsvis vil jeg minde om, at folk har over syv hundrede salmer i salmebogen, som de kan vælge imellem. Næppe nogen præst vil gå imod et salmevalg, som er foretaget inden for salmebogens rammer, om end man måske vil fraråde et og andet. Men afgørende er, at vi ikke kommer i kirken for at give den liv og indhold. Det er lige omvendt Jesus Kristus og hans evangelium og de nådemidler, som han har indstiftet, som skal bringe trøst, liv og indhold i vor tilværelse. Så enkelt er det! 5

6 HANS OLAV OKKELS ATHEISTISK PRÆST I FOLKEKIRKEN Det forhold, at sognepræst Thorkild Grosbøll i medierne har udtalt, at han hverken tror på Guds eksistens, Jesu opstandelse eller himmelfart, og at kirkeminister Tove Fergo har udtalt, at man ikke kan være præst, hvis man ikke tror på Gud, og, at biskop Lise Lotte Rebel efter samtale med præsten har fritstillet ham indtil videre, har udløst en heftig debat. Hans menighedsråd støtter ham helhjertet, og nogle finder, at han ærligt og redeligt siger, hvad han mener, selvom man så kan spørge, om det er redeligt, at lægge mund til trosbekendelsen, hvis man ikke tror på Gud. I begyndelsen af 1900-tallet var der mange, som troede på Gud, men ikke på Jesu guddom. I dag synes situationen at være modsat. Grosbøll er optaget af Jesus og Bibelen, men tror ikke, at Gud findes ej heller, at Gud har skabt Himlen og jorden. Det er umuligt her at gengive blot en lille del af debatten. Kristeligt Dagblad støtter i en ledende artikel biskop Lise Lotte Rebel, som udtaler: Sognepræstens udtalelser har i den grad skabt forvirring og usikkerhed om Folkekirkens bekendelse og det er komplet uacceptabelt. Der er stor rummelighed i Folkekirken, men der er ikke rummelighed til at fornægte Guds eksistens. Bladet fortsætter: Biskoppens tydelige signaler er noget af det eneste, man kan glæde sig over i denne spegede og temmelig enestående sag, der ikke er set tilsvarende i 100 år, hvis nogensinde overhovedet. Kr. D. s chefredaktør skriver da også i samme blad 30/5: Hvis det bliver legitimt for præster at udbasunere deres manglende tro på Gud, vil den kristne kirke og dens menighed være ilde stedt. Der er ikke trøst og opbyggelse i den kaloriefattige forståelse af evangeliet som en god historie. Det går ikke an, at moderne præster slår ind på den vej, og derfor må biskoppen kalde sognepræsten i Taarbæk til orden. Lykkes det ikke, beder han selv om at blive slæbt igennem hele den kirkeretlige lovmølle. Ikke alle læsere er enige med bladet. 5/6-03 skriver sognepræst Kåre Egholm Pedersen bl.a. om Grosbøll: For Grosbøll er Gud ikke svaret, men spørgsmålet. Hans anliggende er at adskille gud fra Gud, altså adskille gud som tydning fra Gud som forklaring. Derfor tror Grosbøll ikke på Gud alene fordi man så vil misforstå ham. Lektor ved Menighedsfakultetet Asger Chr. Højlund skrev 4/6-03 i samme blad bl.a.: Det handler jo ikke bare om visse justeringer i et verdensbillede med flere etager osv. Det handler om selve troen på Gud. Sådan opfatter medierne og sammen med dem de fleste almindelige mennesker Grosbølls udmeldinger og reagerer: Præsten, der ikke tror på Gud. Enten er Gud en virkelig Gud, en Gud, der handler og hører og taler (man kan så i øvrigt føle sig på afstand af 6

7 Kirkelig Information ham) - eller også er han ingenting. Man kunne jo forsøge sig med en lille lakmusprøve: Kan man bede til Thorkild Grosbølls Gud? Det har jeg ikke set nogen udtalelser fra ham om. Men hvis Gud ikke er den, der har skabt og opretholder verden, og kristendommen kun er en slags medmenneskelighed uden forestillinger om opstandelse og evigt liv, hvem er der så at bede til? Her har Asger Højlund peget på noget meget centralt. I og med, at Jesus har lært os at bede Fadervor er det klart, at han har lært os at tro på Gud i Himlen, som har omsorg for os. At hævde, at Gud ikke er, er ikke en nytolkning af kristendommen, men en fornægtelse af noget helt centralt. Det kan være redeligt at fornægte i avisen, men er det så også redeligt at bekende troen og bede Fadervor om søndagen? Af Berlingske Tidende fremgår det 3/6-03, at sognepræst og bispekandidat Anders Kingo udtaler: En præst kan ikke være præst i den danske folkekirke, hvis han står frem og bekender, at han ikke tror på Gud det ligger fundamentalt i den kristne gudstro, at Gud er skaber og opretholder. Man kan tilslutte sig imam Fatih Alef, som 7/6-03 siger i KD.: Præster, der ikke tror på Gud, burde måske selv tage initiativ til at opsige deres stilling. Det virker lidt forkert, at andre skal vise dem inkonsekvensen i deres karrierevalg. Også Morgenavisen Jyllands-Posten kommer ind på Grosbøllsagen i en ledende artikkel 8/6-03. Efter til indledning at have citeret Trosbekendelsen hedder det: En præst, der er ansat i Den Danske Folkekirke, hæver sin månedsløn fra selvsamme kirke og afkræver sin menighed ovenstående trosbekendelse i forbindelse med dåb og konfirmation, må naturligvis selv være forpligtet af den. Hvis han uden vaklen erklærer, at han hverken tror på det ene eller andet element i trosbekendelsen, kan han ikke være ansat i folkekirken. Det turde være ganske enkelt, og det er ganske enkelt. Man kan ikke som præst i folkekirken undsige selve trosgrundlaget og alligevel bevare sit embede. Troende medlemmer af menigheden kan med rette opfatte en sådan tilkendegivelse fra deres præst som en hån imod deres tro. Det er klar tale. Nu må vi så afvente, om der er vilje til med biskop og kirkeminister at fastholde dette imod det pres, som fra ateistisk side i og uden for menighedsråd rettes mod dem. Man har angrebet kirkeminister Tove Fergo for at blande sig utidigt i sagen og for at gøre sig selv inhabil ved at udtale, at en præst, som ikke tror på Gud, ikke kan være præst i folkekirken. Begge anklager er uberettigede. For det første har hun netop udtrykt, at det er biskoppen, som må behandle sagen. For det andet har hun ikke dømt Grosbøll på forhånd, men blot mindet om det principielle: at man ikke kan være præst i Folkekirken og samtidig fornægte kirkens tro. Hvorvidt Grosbøll virkelig er ateist og dermed i strid med bekendelsen, ja det må være op til bispeembedet at undersøge. Man må også bemærke, at bag Grosbølls og visse af hans tilhængeres ageren er en 7

8 erkendelse af, at mange moderne mennesker tager anstød af kirkelig kristendom. Man vil gerne fortolke Evangeliet ind i tiden. Man glemmer, at f.eks. Jesu opstandelse forekom lige så utrolig for den tids mennesker som for vor tids mennesker. Man må give Grundtvig ret, når han skriver: På hjertedybet vi fare ud, hvor timeligt ej kan bunde, der vod vi trække på Herrens bud for, hvad ej vil gå til grunde; hvo kun al verden, ej mer, attrår, han ej et ord af vor mund forstår, ham griber da ej vor tale. (DDS 127.9) Der er noget i kristendommen, som vækker anstød, så længe man kun attrår verden. Og hvis nytolkningen består i, at vi bare skal gå til grunde, fordi der ikke er opstandelse og evigt liv, så har man gjort kristendommen til temmelig overflødig livsfilosofi. På mange måder repræsenterer Grosbøll en radikal udgave af den gamle rationalisme. Man kan derfor anbefale Grundtvigs opgør med rationalismen i Paaskeliljen fra Den er aktuel på ny. GEORG S. ADAMSEN MISSOURI-SYNODEN I KRISE I kølvandet på 11. september 2001 blev der d. 23. september holdt en forbønsgudstjeneste (prayer service) på Yankee Stadion i New York. Heri deltog pastor Dr. David Benke, præsident for Missourisynodens Atlanterhavsdistrikt, sammen med gejstlige fra andre kirkesamfund og fra ikke-kristne religioner. Hans deltagelse blev med det samme forsvaret af synodepræsidenten, pastor Dr. Gerald Kieschnick. Det blev begyndelsen til en yderst alvorlig krise. Det kan ikke udelukkes, at det vil føre til splittelse af synoden. For mens Benke havde udsendt en undskyldning for en lignende forseelse i 1998, afviste såvel Benke som Kieschnick, at han denne gang havde gjort noget galt. Det er OK at bede, har slagordet lydt. Om denne dybe, dybe teologiske splittelse i synoden vil føre til en faktisk splittelse, vil fremtiden vise. Men hvordan er det kommet så vidt? Yankee Stadion-begivenheden blev arrangeret af New Yorks borgmester Rudi Giu liani. Hensigten var udtrykkelig at holde en gudstjeneste ( worship ) med deltagelse af forskellige religioner, såvel kristne som ikke-kristne. Der var altså tydeligvis tale om, at forskellige religioner mødtes for at bede. Det mente Giuliani, at der var brug for efter 11. september. Pastor Benke havde på forhånd søgt og fået tilladelse af sin nærmeste foresatte, synodepræsident Kieschnick. Klager førte nu alligevel til, at David Benke blev suspenderet for sin deltagelse. Som følge af suspensionen blev der nedsat en såkaldt Dispute Resolution Panel (DRP), der skulle undersøge, om suspensionen var i orden. Fortsættes side

9 Den kämpande och triumferande Kyrkan Ecclesia militans & triumphans -grund, förutsättningar och yttre kännetecken i tiden Nordeuropeiska Luther Akademin (NELA) inbjuder till Symposium augusti 2003 på Evangeliska Folkhögskolan i Hangö, Finland 9

10 Torsdag 14 augusti Kaffe. Välkomstsamkväm och presentation, Boris Sandberg, Fredrik Sidenvall, Halvar Sandell Kyrkans liv och verksamhet enligt CA XXVIII, Teol. Dr Anssi Simojoki Uppsala-exegetiken och kyrkofrågan, Teol. dr Sven-Olav Back, Finland Middag Kvällsamling under friare former med kommentarer kring aktuella kyrkofrågor, Hans Olav Okkels, Bengt Birgersson, Juhana Pohjola, m.fl. Fredag 15 augusti Frukost Morgonbön, Teol.lic. Sakari Korpinen Menneskesønnens komme og frelsen på Herrens dag: Nogle aspekter af Jesu beskrivelse af og formaninger til menighederne i Åb 2-3, Dr. Theol. Georg Adamsen, Danmark Kirkelig enhet og skisma i den tidlige kirke, Dr. Theol. Reidar Hvalvik, Norge Lunch Centre and periphery in the Ecclesiology, Dr Charles Evanson, USA - Lithuania Fritid Kaffe 10

11 Lutheran Distinctions on the Means of Grace Prof. David P. Scaer, USA Ecclesiology and Eschatology, Dr John Stephenson, Canada Middag Church-Conceptions in our time: Europe, USA and The Third World. (Korta inlägg med öppen diskussion). Sidenvall, Fehrmann, Bygstad, Evanson, m.fl Gemenskapsafton Lördag 16 augusti Frukost Morgonbön, Sognepræst em. Hans Olav Okkels Kirkens kjennetegn ifølge Luthers skrift: Von den Konziliis und Kirchen. Dr. Theol Knut Alfsvåg, Norge Rekapitulation og samtale om de hørte forelæsninger Lunch Kyrka och Folk. Ecklesiologi och Skapelse, Docent Folke T. Olofsson, Sverige. Utfärd till fyren Bengtskär Ius reformandi, ius ordinandi. Bischof i. R. Dr. Jobst Schöne, Deutschland NELA S årsmöte. 11

12 Söndag 17 augusti Frukost Högmässa (N) i Täcktom kapell. Predikant: Fredrik Sidenvall, Celebrant: Halvar Sandell, Organist: Daniel Johansson Lunch Resten enligt GT-texter. Pastor Jan Bygstad, Norge Avslutning: Företrädare för NELA:s styrelse. Logi A-klass: 2 pers./rum 20 euro /pers/natt B-klass: 2 pers./rum 16 euro/pers/natt A-klass: 3 pers./rum 18 euro/pers/natt B-klass: 3 pers./rum 14 euro/pers/natt A-klass med dusch och WC på rummet, B-klass med dusch och WC i korridoren) Lägenhet med 2 pers./rum eller 3 pers./rum (pris som B-klass) Enskilt rum kan ordnas. Hotellbokning kan förmedlas. Madras på gulv på folkhögskolan 5 euro/natt. Dagsavgift (mad): 16 euro (fredag och lördag) 8 euro (torsdag och söndag) Kursavgift(fordrag): 60 euro. 20 euro (fredag och lördag) 10 euro (torsdag och söndag) NB: Anmälan senast 1. augusti Närmare information: NELA: Sverige: Fredrik Sidenvall , Norge: Jan Bygstad , Danmark: Erik Okkels , Finland: Halvar Sandell , Evangeliska Folkhögskolan Hangö:

13 Kirkelig Information Benke blev suspenderet af 2. vicepræsident i synoden, Wallace Schulz. Hans argumentation har hele tiden været, at det springende punkt i sagen er, der er tale om et klart brud, ikke blot på synodens vedtægter, men også på det 1. bud. Det kan medføre, at Benke må forlade synoden. En sådan sag skal altid afgøres ud fra Bibel og den lutherske bekendelse alene. Benke og Kieschnick synes at have anlagt den strategi, at det er ligegyldigt med Bibel og den lutherske bekendelse. I stedet har man argumenteret for, at Benke ikke kan idømmes sanktioner og slet ikke fyres og dømmes til at forlade synoden, fordi han på forhånd fik tilladelse af sin overordnede, nemlig Kieschnick. Benke har endvidere forsvaret sig med, at synoden ikke har noget syn på kirkefællesskab, idet han har henvist til en resolution vedtaget på synodens konvent i Wallace Schulz, 2. vicepræsident, som oprindelig fik sagen overdraget og suspenderede Benke, har efter min opfattelse meget overbevisende redegjort for tre ting. For det første, at synoden stadigvæk har et klart syn på kirkefællesskab. For det andet, at omtalte resolution kun skulle bruges som et studiedokument. For det tredje og det er langt det vigtigste at synodens fædre ville sikre sig, at al prædiken, undervisning og forhold til hinanden skulle ledes af Guds ord og vilje alene. Derfor indføjede de en 13 i vedtægterne med titlen Eksklusion af synoden. Heri siges det udtrykkeligt i første punktum, at hvis nogen skal ekskluderes (eller holdes ude) fra medlemskab af synoden, skal dette ske på basis af Guds ord og de lutherske bekendelser. Ingen andre dokumenter kan anvendes, heller ikke synodale resolutioner eller meningstilkendegivelser fra teologiske kommissioner. Han har endelig ud fra Bibel og de lutherske bekendelser fremlagt en meget omfattende argumentation, der dokumenterer, at der faktisk er tale om synd mod det første bud. Undervejs i sagen har Kieschnick fået sine synspunkter fremmet og sig selv beskyttet ved nogle afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Kieschnick har haft indflydelse herpå ved bl.a. til denne kommission at udpege nye medlemmer, som vil støtte ham, ja, som allerede havde støttet ham, inden de blev udpeget. DRP s afgørelse kom for nylig og var en entydig støtte til forsvaret for Benke. DRP afgjorde, at pastor Benke skal genindsættes i sit embede. Han kunne altså ikke suspenderes og i sidste ende fratages medlemskab af synoden, eftersom han på forhånd søgte og fik sin foresattes tilladelse. Hvorvidt der er tale om en forseelse i modstrid med Bibel og Bekendelse, blev derimod i realiteten ikke behandlet. Man kan altså ikke p.t. gribe ind, når der på forhånd foreligger godkendelse fra en overordnet. Det logiske vil jo så være, at man i stedet anklager den overordnede, men i dette tilfælde er det synodepræsidenten. Men han er altså i den forløbne tid blevet beskyttet af forskellige afgørelser i synodens kommission vedrørende konstitutionelle forhold. Wallace Schulz har besluttet ikke at anke sagen af mange grunde. Men først og fremmest mener han ikke, at det tjener noget formål at prøve sagen igen, eftersom hans meget omfattende teologiske argumentation blev fejet til side med henvisning til, at Benke på forhånd havde fået tilladelse fra en overordnet. Schulz sætter i stedet sin lid til, at 2004-konventet og bøn for synoden vil kunne omstøde denne afgørelse. 13

14 Missouri-synoden er et godt eksempel på, hvad der sker, når jura, vedtægtsspørgsmål og disciplinære procedurer bliver vigtigere end Bibel og Bekendelse. Åbenlyse brud på det første bud og deltagelse i synkretistiske gudstjenester kan altså for øjeblikket ikke få konsekvenser for en præst i Missouri-synoden, hvis bare man er hensynsløs og fræk nok. Missouri-synoden har derudover store problemer med kirkevækstorienterede tiltag. Synodepræsidenten spiller også her en betydelig, men desværre også kedelig, rolle. Bibel og Bekendelsestro i synoden sætter først og fremmest deres lid til, at Gud vil gribe ind og føre sit Ord og sin sandhed til sejr, så synoden kan overleve. I anden række er det deres håb, at tilstrækkelig mange præster og menigheder i synoden vil gennemskue, hvad der sker, og sende delegerede til konventet i Sker det, vil Kieschnick forhåbentlig blive afsat som præsident, så en tiltrængt oprydning i diverse regelsamlinger kan sættes i værk. Det kunne imidlertid på det allerseneste se ud, som om Kieschnick forsøger at udnytte disse regelsamlinger og de kommissioner og ressourcer, han har kontrol over, til at skræmme den Bibel- og Bekendelsestro fløj i synoden. En redegørelse herfor må dog vente til en anden lejlighed. Bliver Kieschnick ikke afsat, vil den splittelse, der allerede er åbenbar for mange i synoden, formentlig føre til en egentlig splittelse i synoden. Det kan for evangeliets og den lutherske bekendelses skyld være nødvendig også i Missouri-synoden. Men det har sine omkostninger på mange forskellige måder. Håbet må derfor være, at Gud vil oprejse åndelige Bibel- og Bekendelsestro ledere, der vil arbejde på at føre synoden til sand enhed baseret på en fuld og hel tilslutning til Bibel og Bekendelse. Artiklen afsluttet medio juni 2003 Referencer: Se alle relevante dokumenter i sagen på: Se desuden og Lektor, dr.theol. Georg S. Adamsen, Menighedsfakultetet, Århus 14

15 HANS OLAV OKKELS LÆST De skønne Herrens Gudstjenester-Børge Barsøe ved Morten Møbjerg med flere. Reformations forlag 170 sider kr. 150+forsendelse. c/o pastor Olav Fog, J. P. Sørensensvej 30 Tebstrup 8660 Skanderborg. Børge Barsøe var en stor inspirator for dansk højkirkelighed. Og det er fortjenstfuldt, at Morten Møbjerg har påtaget sig den opgave at få skrevet en bog om denne særprægede og betydningsfulde præst, hvis gudstjenester blev til inspiration for nogle af os teologistuderende i 1950-erne og 60-erne. Møbjerg har selv skrevet det egentlige biografiske afsnit om Børge Barsøe, som fik sit virke som sognepræst i Virring-Essenbæk i perioden Her samlede han en tid de højkirkelige danske præster til Virringkonventet. Men først og fremmest fik han dér indført en højkirkelig gudstjenesteliturgi, som i bogen er fint beskrevet af Peter Østerby-Jørgensen, som i en periode selv har fungeret som kirkesanger for Barsøe. Østerby-Jørgensens indlæg afspejler, hvad der gjorde Barsøes liturgi så tiltrækkende for mange. Udtrykket Barsøes liturgi er misvisende, for Barsøe ønskede mindst af alt at privatisere. Derimod ville han gerne understrege, at der er kontinuitet i den danske kirke fra sankt Ansgar til vore dage. Og i sin inspirerende brug af salmer søgte han at finde salmer, som kunne gengive den vesterlandske messes mange prosaled. En af Barsøes konfirmander, Bodil Hindsholm Hansen fortæller om Barsøes konfirmations-forberedelse og gudstjenester. Skønt ikke altid enig synes hun at have fundet Barsøes teologi mere inspirerende end hans pædagogik. Der var mere åndeligt vingesus over forberelsen på Barsøes kontor end over adskillige timer på det teologiske Fakultet ( s 116). Hun nævner, at hun kun skulle lære et vers fra ps 27 udenad i formen: Eet har jeg bedet af Herren, det alene attrår jeg: alle mine dage at bo i Herrens Hus for at skue de skønne Herrens Gudstjenester og grunde i hans Tempel. Hvor denne ret så konkrete oversættelse stammer fra er svært at sige. Bodil Hindsholm Hansen nævner, at netop dette bibelord er malet i Budolfi kirke i Aalborg, hvor Barsøes far var stiftsprovst (s 98). Ud fra dette vers er bogens titel valgt. Hertil kan jeg oplyse, at Christian d. 4 s Bibel gengiver at skue paa Herrens Deylighed oc ad søge i Hans Tempel, men i en note til ordet Deylighed står der (skue) den deylige Gudstjeneste/ hvorved Messias forbildedes. Læseværdig er også Mads Billes stykke Set fra orgelbænken. Man får indtryk af, at Barsøe stillede store krav til sin organist, men også, at det var inspirerende for organisten med Barsøes gudstjeneste. Barsøes forkærlighed for romantiske melodier omtales også. I En gnist af Himmelens ild beretter Ole Frederik Stjernfelt bl. a. om de Alle Helgenssøndagsmesser, som mange af os tænker tilbage på med taknemmelighed. Ligeledes gøres der rede for den inspiration, Barsøe modtog fra Anglokatolicismen i England, og hvordan han selv forløstes ved at blive højkirkelig. (Han skulle have været kedelig at høre på, inden han blev højkirkelig s 135). Stjernfelt nævner, at Barsøe gennemgik en krise på grund af den udeblevne vækkelse. Bogen slutter med to prædikener af Barsøe og et curriculum vitae. Hermed anbefales bogen på det bedste. 15

16 HANS OLAV OKKELS FRA NORGE Ifølge det norske kristelige dagblad, Dagen i Bergen 21/5-03 er der uro om kvindepræstspørgsmålet i Normissjon, hvor den tidligere indremissionsleder Arne Paulsen ikke længere føler, at han repræsenterer Normissjon. Han mener bland andet, at organisationen har svigtet Guds Ord i kvindepræstspørgsmålet. Ifølge Ove Eikje udtaler han, at Normisjon er ikke længere en konservativ teologisk organisasjon. Den er i teologisk drift, og vil derfor komme til at dilte etter tidsånden. Normissjons generalsekretær Anfin Skaaheim bekræfter, at Kvinnepræstspørgsmålet er blitt et adiaforon i organisasjonen. HANS OLAV OKKELS FRA SVERIGE Ide danske medier har der været en hel del om, at der er præstemangel i Sverige, og at arbejdsløse danske præster derfor indbydes til at søge præstetjeneste i Svenska Kyrkan. Hvad der ikke har været omtalt er, at mange unge teologiske kandidater ikke kan få embede i Sverige. Det drejer sig om dem, der har kirkens klassiske embedssyn: at kun mænd skal ordineres til præsteembedet. Sådanne vil man ikke ansætte i Sverige. Enkelte af dem søger præstetjeneste i de baltiske lande og i lutherske menigheder i Rusland for så siden at vende hjem til Sverige. Der kan de så enten blive ansat i kirkelige organisationer eller virke som præster i de mange små frie gudstjenestefællesskaber (koinonior), som vokser frem, hvor kristne mennesker ikke får evangeliet ret forkyndt inden for rimelig afstand, og hvor de er mange nok til at danne et sådant gudstjenestefællesskab. Disse fællesskaber er lidt forskellige. Nogle er som en dansk frimenighed, mens andre (endnu) ikke udfører kirkelige handlinger. På grund af ordinationsstoppet har forskellige kredse besluttet at oprette en missionsprovins eller et ikke-territorialt stift, hvor man muliggør, at frimenighederne kan få unge kandidater ordineret. Man ønsker at forblive i Svenska Kyrkan, da man tilslutter sig dens officielle bekendelse, men man er ikke indstillet på bare at dø ud på grund af kirkeledelsens ordinationsstop. I Kyrka och Folk 23/ citeres fra Smålandsposten 10/1-03 en andakt af biskop Wejryd, Växjö, hvor det bl. a. hedder: For dem, som nu repræsenterer mindretalsgruperne i samtale med ærkebiskoppen, kan det ikke være let at føre samtale med ærkebiskoppen og samtidig have meningsfæller, som sigter mod hjertet i Svenska kyrkan og siden skyder sig selv i foden. Ingen troværdighed. Talen om stift for kvindepræstmodstandere og hvad det end kaldes, er velkendt. 16

17 Hidtil er starten altid blevet udskudt, altså også på den tid, da modstanderne var flere. Starten er vel udskudt, fordi tilstrækkelig mange har indset, at sagen er dødfødt. Enten arbejder man i samvirke med Svenska kyrkan eller også danner man sin egen kirke. At smugle noget ind, som er midt imellem er ikke troværdigt - Svenska kyrkan har for ti år siden bestemt sig for, at kun de, som er rede til at samarbejde med andre præster i Svenska kyrkan, uanset køn, kan præstevies. De nævnte samtaler, som ærkebiskoppen fører med mindretallet under ledelse af biskop Gärtner, er kommet i stand, fordi man ude i det økumeniske samarbejde godt kan arbejde sammen med f.ex. De Ortodoxe kirker, selvom de ikke har kvindelige præster. I øvrigt kommenterer kyrkoherde Fredrik Sidenvall i samme nummer af Kyrka och Folk biskop Wejryds andagt. Han kalder det afslørende, når biskoppen kalder arbejdet for en missionsprovins for et slag mod kirkens hjerte, hvilket må gå på embedsstrukturen: Er den virkelig kirkens hjerte? Er det ikke evangeliet om retfærdiggørelsen gennem tro på Kristus alene. Og videre: Kristus har indstiftet præsteembedet, hvor det er ham, der kalder. Kirken har ikke ret til at opstille hindrende kriterier, som Kristus ikke har opstillet i sit ord. At gøre det er ikke luthersk. Når Svenska kyrkan på den ene side hævder, at ordination af kvinder bare er et ordningsspørgsmål, og samtidig vil påtvinge godkendelse af denne ordning hos alle, som skal ordineres, så har man faktisk ifølge luthersk teoloi gjort denne sag til bekekendelsesspørgsmål. Da er det en bekendelsessag at forsvare Kristi kirkes frihed og integritet mod menneskeregler. I øvrigt kan man frygte, at de nævnte samtaler mellem ærkebiskoppen og mindretallet nærmest er forhalingstaktik, idet ledende kirkemænd har udtalt, at man ikke påtænker at ophæve ordinationsstoppet. Dog bør man prøve, om der er god vilje. Arbejsgruppen har foreslået, at der skal føres samtaler i seks til otte samtalegrupper ude i landet, otte personer i hver gruppe med fire fra hver side. Man forslår følgende emner: Hvordan ser mangfoldigheden egentlig ud - hvor går skillelinierne? Hvad er drivkraften bag de forskellige standpunkter? Hvad mener vi egentlig med enhed? Hvad behøver vi, at være enige om i en kirke? Hvilken rolle spiller det, at vi har en fælles bekendelse - hvad er jeg rede til at afstå fra? Hvad kan jeg ikke afstå fra - Hvorfor? - Resultatet af samtalerne skal senest nytårsaften 2004 forevises for kirkestyrelsen for videre behandling inden det forelægges kirkemødet. Dette oplyses i Kyrkans Tidning. 17

18 Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse Årsstævne 2003 fredag den lørdag den 27. september 2003 i Sct. Pauls Kirkes menighedslokaler, Århus Tema: Apostlenes og profeternes grundvold PROGRAM FREDAG Velkomst Er det stadigvæk muligt at tale om og kræve Bekendelsestroskab. Et bibelteologisk bidrag. v/ lektor, Dr. theol., Georg S. Adamsen, MF, Århus Kaffe - Samtale Aftensang (Completorium) i kirken LØRDAG 9.00 Skriftemålsgudstjeneste m. nadver v/ pastor Steen Sunesen, Århus Årsmøde. Formandsberetning. Regnskab m.m. Forhandling Spisning Hilsener Pause Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige?(sl 11,3.). v/ Missionssekretær, pastor Bengt Birgersson, Göteborg Kaffe Grundtvigs kamp for apostolsk kristendom. v/ Pastor em. H.O. Okkels, Roager Pause Spisning Afslutning Praktiske oplysninger: Tilmelding: for spisning og overnatning senest d. 19. september til: Pastor em. Olav Fog, Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup, 8660 Skanderborg. Tlf/fax Medbring: Bibel, salmebog, 129 salmer Stævneafgift: 100 kr. (studerende 25 kr.) + måltider. Betales ved stævnet. V E L K O M M E N 18

19 *Formand: Pastor em. Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf./fax *Næstformand: Sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen Skjoldbjergvej 9, 6623 Vorbasse Tlf Redaktør af Kirkelig Information: Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Pastor em. Olav Fog Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup 8660 Skanderborg Tlf./fax Pastor em. Poul Ulsdal Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Tlf Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Tlf * fax Pastor Steen Sunesen Kalmargade 37, st.th Århus N Tlf Lektor, dr. theol.georg S. Adamsen Februarvej 28, 8210 Århus V Tlf *Sognepræst Jens Kristian Holmgaard Kildevej 73, Bølling, 6900 Skjern Tlf Cand. theol. Karsten Christensen Gåsebæksvej 18,4 th Valby Tlf Sognepræst Villy Klit-Johansen Skolegade 32, Hellevad 6230 Rødekro Tlf Sognepræst Leif H. Mortensen Kirkegade 19, 7490 Aulum Tlf * fax Cand. theol. Erik Okkels Lemvej 17, 6940 Lem St. Tlf Lektor Ole Techow Højsetvej 4, 6534 Agerskov Tlf * fax Mobil Forretningsudvalg mærket med * Arkitekt Jakob Mortensen Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Tlf (priv.) * (arb.) * fax Æresmedlem: Provst em. Erich Alshauge Vinkelvej 8H, 6870 Ølgod Tlf

20 K S B B RESERVERET POSTVÆSNET FORMAND Pastor Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf. og fax KASSERER Direktør Leo Dalum Kristensen Bysvinget 18A, Borum, 8471 Sabro Tlf Postgiro Kassereren modtager gaver til Kirkelig Samling og betaling for bogkøb. BOGEKSPEDITION Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf KIRKELIG INFORMATION Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax Nr Årgang 20 I redaktionen i øvrigt: Sognepræst Svend Erik Larsen, Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Pastor Poul Ulsdal, Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Pastor Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Sognepræst Villy Klit-Johansen, Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro Lærer Sten F. Mortensen, Langsigparken 17, 6740 Bramming Ekspedition: Kirkelig Samlings kasserer Adr.: Se ovenfor!

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21 Prædiken til Pinsedag 15. maj 2016 Vestervang Kirke kl. 10.00 to dåb. V. Else Kruse Schleef Salmer: 290Ialsinglans 448v.1 3Fyldtafglæde 448v.4 6 331Uberørtafbyenstravlhed 291Dusomgårud 725Detdufterlysegrønt

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 12. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter helligtrekonger, Mark 10,13-16. 2. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os.

Jeg vover det, fordi jeg tror, at det måske snarere er her, at evangeliet rammer os. Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 26. juli 2015 Kirkedag: 8.s.e.Trin/A Tekst: Matt 7,15-21 Salmer: SK: 726,1-6 * 392 * 297 * 390 * 313,6 * 726,7-8 Gørløse: 726,1-6 * 297 * 390 * 726,7-8 Det har

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis

Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Prædiken til 6. søndag efter Trinitatis Salmer: Indgangssalme: DDS 754: Se, nu stiger solen Salme mellem læsninger: DDS 617: Nu bør ej synden mere Salme før prædikenen: DDS 695: Nåden hun er af kongeblod

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: Gudstjeneste 220215 10.30 - Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer: DDS 739 - Rind nu op DDS 449 - Vor Herre tar de små i favn DDS

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside:

Velkommen. i Tommerup Indre Mission P R O G R A M. Tommerup Missionshus. Arbejdsgrupper: Bestyrelsen: Missionær: Hjemmeside: P R O G R A M 0 1 FORÅR Velkommen i Tommerup Indre Mission Tommerup Missionshus Skovstrupvej 5690 Tommerup Arbejdet i missionshuset ledes af bestyrelsen, samt et antal arbejdsgrupper. Bestyrelsen: Carsten

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735

FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735 Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735 Udgivet af KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE Kirkens Ja og Nej Nr. 1 april 2003 Fællesskab.....1 Ny teologisk studieordning... 2 Redaktørskifte...5 Diskriminering

Læs mere

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...

Konfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ... 1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og

Læs mere

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig

Det er jordens mest syge og dårlige undskyldninger for ikke at komme til festen. De kunne lige så godt sige: Jeg gider dig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. juni 2013 Kirkedag: 2.s.e.Trin/A Tekst: Luk 14,16-24 Salmer: SK: 422 * 331 * 289 * 68 * 492,4 * 31 LL: 422 * 331 * 68 * 492,4 * 31 Jeg har købt fem

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag.

I det lys er der et særligt aspekt af Marias højsang, jeg synes, er meget væsentligt for os i dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 13. marts 2016 Kirkedag: Mariæ bebudelse/b Tekst: Luk 1,46-55 Salmer: SK: 721 * 71 * 72 * 73 LL: 721 * 71 * 441 * 72 * 481,2 * 73 Jeg vil gerne tage en

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere