Bagerier og konditorier i Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 1921"

Transkript

1 Bagerier og konditorier i Roskilde Lene Hadsbjerg Roskilde var i perioden efter 1850 en by i forandring. Det svagt stigende befolkningstal, den øgede handel og den gryende industrielle udvikling satte skub i byen, og med næringsloven af 1857 og afskaffelsen af laugsvæsenet, stod byens næringsliv foran store ændringer, som også Roskildes bagerier blev påvirket af. Ændringerne havde betydning for den enkelte mester, men antallet af bagerier i Roskilde var nogenlunde stabilt i hele perioden. Næringsloven I 1850 var byens næringsliv stadig omfattet af købstadsprivilegierne, der dels forsøgte at beskytte byens håndværkere mod konkurrence fra landhåndværkerne, dels regulerede den indbyrdes konkurrence håndværkslavene imellem. Med næringsloven fra 1857 skete der en ikke ubetydelig ændring i friheden til at nedsætte sig som håndværksmester i byen. Der var stadig handelsmonopol, hvilket betød, at det ikke var muligt for en landhåndværker at nedsætte sig med sit fag inden for en grænse af 1 mil fra byen. Der var dog undtagelser, blandt andet var det tilladt bagere at slå sig ned i byen, ligesom en bager fra landet havde tilladelse til at arbejde for en bagermester i byen. Bagerne havde kontinuerlig kontakt med landboerne, som leverede korn for brød i en byttehandel, der krævede, at parterne kunne stole på hinanden. Det var ikke godt at få dårligt, fugtigt, ja måske endda muggent korn til gengæld for et brød, der ikke overholdt vægten. Byttehandelen eksisterede langt op i tiden, og blev især praktiseret fra Fællesbageriet. Roskildes befolkningstal steg fra 1855 til 1860 med 312 personer til i alt I 1860 forsynede 6 bagerforretninger byen med brød. Der var således ikke kommet flere bagere til byen efter næringsloven, og der var endda en lille tilbagegang i indtægterne hos flertallet af bagerne, selv om befolkningstallet var voksende. Det kan betyde, at 73

2 landhåndværkerne tog deres del af kagen.der blev oprettet bageri på Skt.Jørgensbjerg og i tilknytning til Nymølle. Udviklingen efter næringsloven Den stagnation, der var i byens bagerbranche i årene lige efter næringsloven, varede ikke ved. Fra 1860 til 1880 steg befolkningstallet med ca nye borgere, og der kom tre nye bagerier til, på Algade 28, Skomagergade 8 og Skomagergade 28. I folketællingen 1890 finder vi endnu et nyt bageri på Skomagergade 40, foruden antallet af brødhandlere var steget til 3. I 1901 boede der borgere i Roskilde. De kunne vælge mellem endnu flere steder at købe deres daglige brød. Fællesbageriet var opstået, og med det blev der etableret udsalg i byens nye kvarterer. Bageriet på Skomagergade 28 var i mellemtiden lukket igen. 5 år efter var der etableret bageri på Hersegade og i Sankt Olsgade 11-13, mens bageriet i Ringstedgade 6,8 var blevet nedlagt. I 1916 var Algades bagere forøget med en ny i nr. 31. I alt var der 13 bagere og konditorer, incl. Fællesbageriet. I 1921 var der 11 bagerier, bageriet i Hersegade var nedlagt, og Sankt Olsgade var afløst af Sankt Olsgade 17. Befolkningstallet var steget til personer. Hvor hver enkelt bager i 1850 i gennemsnit skulle brødføde ca. 475 personer, var tallet steget til ca personer i For at kunne imødegå det stigende antal kunder var bagermestrene nødt til at indføre nye arbejdsmetoder og forbedre produktionsforholdene, bl.a. blev der bygget om og installeret nye ovne i mange bagerier. Samtidig måtte bagermestrene forholde sig til nye overenskomster for svendene. Frem til begyndelsen af 1900-tallet boede bager - og konditorsvendene hos mester. Det var en fordel for mester, for det gav mulighed for meget fleksible arbejdstider i bageriet. Svendene fik ingen eller kun ringe løn, de måtte ikke gifte sig og frem for alt havde de ikke stemmeret. Den ugentlige arbejdstid blev i 1898 fastsat til 72 timer, i 1919 var den kommet ned på 51 timer om ugen. I 1906 blev der indført et ugentligt fridøgn, og i 1919 blev svendene tildelt 6 sammenhængende feriedage. Fra 1920 blev det forbudt at ansatte svende til at arbejde før kl. 4 om morgenen. 74

3 Roskilde og omegns bagermester og konditorforening Da laugsvæsenet hørte op, stod mange mestre tilbage uden en faglig forening, og derfor stiftede en kreds af bagermestre Roskilde og omegns bagermester og konditorforening, i 1891 i Schmidts Conditori, Algade 14. Niels Julius Schmidt var en foregangsmand på mange områder inden for sit fag, så det lå ham ikke fjernt at lægge lokaler til. Men det var bagermestrene Herman Jensen fra Ringstedgade 6,8, Jens Hansen fra Algade 14 (Schmidts kompagnon) og Severin Struer, der havde et bageri på Skt. Jørgensbjerg, der var foreningens egentlige stiftere. De første år var foreningen kun for medlemmer fra Roskilde by og Skt. Jørgensbjerg. Senere blev der åbnet for medlemmer fra omegnen af 2 mil fra Roskilde og i 1914 blev medlemstallet yderligere forøget med mestre fra Glostrup og Taastrup. Foreningens formål var at varetage bagermestrenes fælles interesser og arbejde for et stærkere samarbejde mellem by- og landbagerne. Sidst men ikke mindst var det en selskabelig forening, der gennem sammenkomster skulle skabe et godt forhold medlemmerne imellem. Der blev afholdt regelmæssige møder en gang hver måned. Mødedeltagelsen var indimellem meget ringe, og selvom der blev indført mulkt, lokkede det ikke bagermestrene til, og da foreningen i de første år var lille, skulle der ikke meget frafald til, før mødelokalet var tomt. Ikke destomindre blev der taget væsentlige beslutninger i foreningen, bl.a. om fælles indkøb af gær og margarine, regulering af brødpriser og åbningstider. Byttehandlen med landmændene (brød for korn) blev afskaffet, og der blev indført løn- og arbejdsregulativer i forbindelse med afskaffelse af kost og logi for svende. I 1921 blev der oprettet en fond med midler fra hvert års overskud i foreningen. Formålet var at give legater til medlemmer, der pga. sygdom eller andet havde brug for økonomisk støtte. Der blev tillige ydet hjælp til enker og andre efterladte, der havde behov for det. Allerede to år efter foreningens start blev den en del af den nystartede Sjælland og Lolland-Falsters stifters Bagermesterforening, der blev stiftet på et møde i Roskilde. Bagermester Julius Nielsen fra Algade 6 blev valgt ind i bestyrelsen som Roskildes repræsentant. I forskellige udvalg sad Niels Julius Schmidt, Algade 14 og Emil Munch, Sankt Olsgade

4 I den lokale forening var Niels Julius Schmidt vært ved møderne, så længe han drev konditori. Foreningens formænd var indtil 1921: Herman Jensen, Ringstedgade 6,8 fra Peter Olsen, Skomagergade 31, Niels Julius Schmidt, Algade 14, Frederik Hansen, Skt. Jørgensbjerg, Frederik Andersen, Skomagergade 40, , og Julius Nielsen, Algade 6, Roskildes bagerier og konditorier var koncentreret på adresser i Algade og Skomagergade med enkelte afstikkere til Ringstedgade, Sankt Olsgade, Hersegade og Grønnegade. Nogle af de bagerier, der enten havde en lang levetid eller på anden måde var iøjnefaldende, bliver beskrevet nærmere i det følgende, det gælder især bagerierne på Algade og Skomagergade. Til at belyse de ændringer næringsloven, det øgede befolkningstal og svendeloven betød for de enkelte bagermestre er samtlige folketællinger fra 1850 til 1921 gennemset for familier og enlige bagere, konditorer, brødhandlere, bagerjomfruer og andre, der havde deres udkomme via bagerfaget. Personerne er ført på database, der i alt rummer 1362 poster. Tallet indeholder hele husholdet på adressen, dvs. både børn, svende, lærlinge, tjenestefolk og logerende slægtninge. Skatte og ligningslister fra samme periode er også gennemgået for at belyse eventuelle ændringer i bagernes økonomiske forhold. Algade 4, Cafe Wolffhechel På Algade 4 var fra kommuneskole, Roskilde Borgerskole. I forhuset boede inspektøren og andenlæreren og i baghuset foregik undervisningen. 2 Allerede i 1855 havde Chr. Martin Wolffhechel nedsat sig som sukkerbrødsbager. Han boede da til leje i Algade 3 sammen med sin hustru, deres søn og en tjenestepige fra Himmelev. Christian Martin og Sophie Wilhelmine havde øjensynlig truffet hinanden, da de begge i en periode var ansatte hos Madam Aarestrup på Algade 6. I Algade 3 havde Chr. Martin Wolffhechel et lille udsalg af bonbons, sukkerfigurer formet som fugle og dyr. Chr. Martin Wolffhechel var sukkerbrødsbager, og måtte som sådan ikke bage brød af gær, men nok lave bonbon og kager. Han tjente så mange penge på sine lækkerier, at han 76

5 var skattebetalende, uden at han dog af den grund tilhørte gruppen af bagere med de højeste indtægter. I juli 1869 blev der udbudt auktion over Algade 4. Ejendommen kunne købes enten helt eller delt. Chr. Martin Wolffhechel bød og købte hele matriklen, både forhus, baghuse, gård og have, mur og nagelfast inventar og kakkelovne. Købesummen var Rdl. med overtagelse til oktoberflyttedag Roskilde var ikke ukendt med ildebrande, hvorfor der også var tilføjet bestemmelser i købsaftalen, hvis ejendommen skulle bryde i brand inden overtagelsen. Køber ville da få udbetalt brandforsikring på Rdl. Ikke meget i forhold til købssummen og så skulle han yderligere afgive en del af grunden mod Læderstrædet, så hegnet mod nabogrunden kom til at ligge i en lige linje fra hjørnestolpe til hjørnestolpe. Skødet blev først endelig overdraget i Chr. Martin Wolffhechel gik i gang med en større ombygning. Ved brandtaxationen i 1870 blev ejendommen beskrevet som et forhus i 19 fag og 1 etage, grundmuret mod gaden, bygget i mur og bindingsværk med to kviste, hver på 3 fag. Der var kælder under de 14 fag. Forhuset var indrettet med 3 butikslokaler, 5 værelser, 1 køkken og spisekammer. Der var to værelser på kvisten og 4 kamre på loftet. Huset havde to skorstene, 6 kakkelovne og 1 komfur i stueetagen og 4 kakkelovne på loftet. I sidehuset, der vendte mod vest, var indrettet bageri med skorsten, bageovn og komfurer, et køkken og et kontor. Baghuset rummede 26 fag fordelt på port til gennemkørsel til gården, og en lejlighed med køkken, spisekammer og 6 værelser. 4 Det var en anseelig ejendom. I den ene del blev der indrettet konditori, Cafe Wolffhechel, som også fungerede som værtshus. Den anden del mod gaden blev indrettet med butikker, som blev lejet ud til forretningsdrivende. Familien, som efterhånden talte 8 personer med tjenestefolk, boede i baghuset. I 1880 var børnene blevet så store, at de kunne deltage i husholdningen og i arbejdet i konditoriet, så det kun var nødvendigt at ansætte en tjenestepige. Chr. Martin Wolffhechel blev efterfulgt af en af sine sønner, Theodor Emil Wolffhechel, der var uddannet konditor. Chr. Martin Wolffhechel blev med sin hustru boende hos sønnen indtil sin død. Husholdet var da på 9 personer, heraf en lærling og 2 tjenestepiger. Der har været mange munde at 77

6 Schmidts Conditori og Cafe, Algade 14. Igennem porten lå billardstuen, som især var populær blandt latinskolens elever. Roskilde lokalhistoriske Arkiv mætte for en indtægt på Rdl. De andre bagere i byen tjente mere. Theodor Emil Wolffhechel bredte sin indtægtskilder ud på konditordelen, på gæstgiveri, værtshus og salg af friske grønsager. Det sidste stod Chr. Martin Wolffhechels enke for. 5 Efter hans død overtog hun ejendommen, hvor hun i en periode blev boende på aftægt hos sønnen. Da hun døde efterlod hun ejendommen til sine tre børn med en tredjedel til hver. 6 Den var, med grund, komfurer, kakkelovne og bageovn, blevet vurderet til kr. De tre børn overtog ejendommen i fællesskab i 1912, men den blev ført videre af Theodor Emil Wolffhechel, som var den eneste af de tre, der var blevet ved faget. 78

7 Han lejede stadig den østre del ud til forretninger og drev selv konditori og værtshus i den vestre del. Theodor Emil Wolffhechel overlod ved sin død i 1924 ejendommen til sine to sønner Svend og Emil Wolffhechel. Den blev da ikke længere drevet som et konditori, men som en cafe med udskænkning og salg af smørrebrød. Familien Wolffhechel stod for driften af Algade 4 uafbrudt fra 1869 til midten af 1960 erne, hvor værtshuset blev forpagtet ud. I 1972 blev ejendommen købt af Privatbanken til nedrivning for at give plads til nyt kontorbyggeri. Algade 14 og 15, Schmidts Conditori Algade 14 bestod af et firelænget gårdanlæg mod Hersegade. Gården havde været under mange ejere indtil den i 1810 blev købt af en kreds af mænd, der oprettede et bomuldsvæveri. I 1829 blev gården solgt til væver Gotzian, som fortsatte med væveriet, men tiden var mod ham, og det endte med, at han måtte fyre med det gamle inventar for at holde varmen. Via giftermål blev gården overdraget til familien Crone, i hvis besiddelse, den stadig var, da til den blev købt af Roskilde Bank i 1914 for kr. og revet ned. Crone lejede gårdens butikker og lejligheder ud. I en af butikkerne blev der i 1848 indrettet konditori, der eksisterede uafbrudt, indtil Italieneren Andreas Pozzi, der i 1840 fik borgerbrev som konditor, var ud af en konditorslægt, hans far var konditorsvend i København, og han havde selv et konditori i Skomagergade 18, inden han i 1848 lejede stueetagen i Algade 14. Her slog han sig ned med sin hustru og søn. Han døde imidlertid kort efter, og enken Madam Ane Marie Pozzi overtog konditoriet. Hun var ikke alene om driften, i husholdet var også bagermester Ludvig Stallmann med familie, hans mor, der var bagerenke og to voksne søstre. Husholdet havde en vis størrelse, allerede to år efter, konditoriet åbnede, var det på 15 personer, som talte bl.a. bagermesteren, en bagersvend, en konditor og en bagerlærling. En af svendene, Carl Peters, var ansat i mange år, hvilket var usædvanlig for svendene, som oftest skiftede arbejdsplads hvert år. De to familier har antagelig haft hver deres lejlighed i gården. I samtlige folketællinger indtil 1880 finder vi to familier på adressen. 79

8 I 1860 var konditoriet stadig bestyret af Madam Pozzi, mens familien Stallmann var efterfulgt af familien Winther. Ferdinand Winther er i folketællingen 1860 opført som bagermester, han har foruden sin hustru, en søn og et plejebarn, en bagersvend og to tjenestefolk i sit hushold. Selvom familierne deltes om adressen, havde de hver sit regnskab med skattevæsenet. Deres indtjening afspejlede den gennemsnitlige indtjening for bagermestre dette år. Gården blev brandtaxeret i Her kan vi se, at forhuset på 26 fag rummede to lejligheder, en på 8 værelser i stueetagen, og en 7 værelsers på 1.sal. I forhuset var der tre skorstene og 18 kakkelovne. Kælderen var indrette til bageri, der bestod af to lokaler med en bageovn. I gårdens østre del lå et 18 fags hus på 2 etager. I denne del lå konditoriet. Adgangen til konditoriet var i Algade 14. Man gik et par trin op fra gaden og endnu nogle trin op fra døren. Lokalet lå hen i dunkel belysning fra det nordvendte høje og smalle udstillingsvindue. Kagerne stod i gulvplan, man måtte derfor bøje sig ned og kikke dybt, når man skulle vælge. På væggen bag disken stod en reol med spejlvægge. I det ene hjørne var der et grottearrangement, der bestod af et løvehoved, hvorfra der rislede vand i en spinkel stråle ned over nogle sten med mos og grønne planter. Måske var det Pozzis søn, konditor Christian Pozzi, 7 der stod fadder til springvandet. Han var meget interesseret i vand, og sideløbende med, at han bistod sin mor i konditoriet, var han engageret i den fabrik for kunstige vande, han havde opført ved Hellig Kors Kilde. Konditoriet var især populært blandt eleverne fra den nærliggende latinskole. Dels kunne man få kredit hos Madam Pozzi, men der var også en billardstue i et rum mod gården. Madam Pozzi døde i Christian Pozzi overtog boet uden skifterettens mellemkomst, og førte i en tid konditoriet videre med hjælp fra sin hustru. Men den nye fabrik ved Hellig Kors trak åbenbart så meget, at han solgte konditoriet til restauratør Ferdinand Bang. 8 Den nye ejer ansatte bagermester og justitsråd Sylow. Han var ved folketællingen i 1880 død. Dette år bestod familien af enken, tre voksne døtre og en tjenestepige. Enken døde i Hun sad i udskiftet bo, der ikke indeholdt andre midler, end der lige var nok til at dække begravelsesomkostningerne. 9 80

9 Schmidts Conditori, Algade Familien Schmidt drev konditori i 3 generationer i en periode på ca. 75 år. Roskilde lokalhistorike Arkiv. Kort efter Sylows død solgte Ferdinand Bang konditoriet til Niels Julius Schmidt, 24 år og uddannet konditor. I folketællingen 1890 er han opført med sin hustru, to små børn, to tjenestepiger og en konditorsvend. I 1901 bestod husholdet af hans hustru, deres søn, to logerende slægtninge, to konditorlærlinge og to tjenestepiger. 5 år senere boede her foruden ægteparret Schmidt, en bagerjomfru, en tjenestepige, en konditorsvend, en lærling, og sønnen, der nu var blevet 17 år. Niels Julius Schmidt tjente udmærket, om end han ikke hørte til blandt de, der tjente mest. Ejendommen talte stadig to bagere, i 1890 var det bagermester Jens Loiu Hansen, der tog sig af gærbrødsproduktionen. Han boede i længen ud mod Hersegade med sin hustru, 7 børn, tre tjenestefolk, en bagersvend og to lærlinge. Ved den næste folketællingen var han flyttet fra adressen. Da Roskilde bank købte ejendommen i 1914 for at rive den ned, måtte Niels Julius Schmidt se sig om efter noget andet, hvis han ville fortsætte sit konditori. 81

10 På den anden side af gaden lå Algade 15. En ejendom, hvor forhuset blev reddet efter en større brand i Det var den gamle Bryggergård, som Niels Julius Schmidt købte for at indrette et nyt konditori. Flytningen fra Algade 14 til Algade 15 foregik om natten mellem den 31. juli og 1. august. Hans indtægt det første år efter overtagelsen af Algade 15 var ganske god i forhold til de andre bagermestre i byen. Niels Julius Schmidt var i mellemtiden blevet engageret i Trægården, som han endelig overtog i 1912 efter at have været medejer et års tid. Han helligede sig driften af Trægården, og lod hustruen overtage konditoriet, hvortil hun fik borgerskabsbrev i Hun fik hjælp af sønnen Holger Schmidt, som egentlig var indskrevet som student på Polyteknisk læreanstalt, men da moderen behøvede hans hjælp, uddannede han sig til konditor i København. Han var ikke blot kendt for sit konditori, men især også for sine radioprogrammer med kulturhistorisk indhold. Allerede som student var han interesseret i kultur og journalistik. Han bagte så gode kager, at han fik priser og anerkendelser på messer i ind- og udland. Og i 1950 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen for sin indsats som konsulent for bagere og konditorer. Holger Schmidt overtog konditoriet endeligt i 1918 efter sin mor, året efter døde Niels Julius Schmidt. Holger Schmidts datter Ellen Bertelsen førte konditoriet videre indtil I dag er der indrettet restaurant Bryggergården i ejendommen. Algade 28, Ewertts Conditori Ewertts Conditori havde til huse i en ejendom fra ca Ejendommen lå på hjørnet af Algade og Lille Gråbrødrestræde. Den var fra 1781 bolig og værksted for flere generationer af rebslagere, indtil den i 1858 blev købt af bagermester Niels Peter Sperling, som på det tidspunkt allerede var lejer. I folketællingen 1855 er husholdet opført med Niels Peter Sperling på 31 år, hans hustru på 24 og deres 3 små børn, men ingen tjenestefolk eller ansatte i bageriet. I 1860 ser det helt anderledes ud, der var ansat både to bagersvende og to tjenestepiger, foruden en slægtning hjalp til i huset. Men da havde Niels Peter Sperling også revet husets længe mod Lille Gråbrødrestræde ned og opført en ny, 10 og udført gennemgribende forbedringer af forhuset 82

11 mod Algade, bl.a. med et nyindrettet bageri og butik. 11 Forhuset bestod som før af et 10 fag hus i en etage, 2 sider i grundmur, resten i bindingsværk med murede vægge og tag i tegl. Huset var indrettet med 4 værelser, en butik, en forstue, en gang med trappeopgang, tre kamre og et køkken. Her var to skorstene, fire kakkelovne og et komfur. Husets vestre længe var i kælderen indrettet til bageri med bageovn og indmuret kobberkeddel, i stueetagen var der en lejlighed på tre værelser, et køkken og spisekammer. Her var en skorsten og et komfur. De resterende bygninger på grunden var uforandret, bl.a. lokum og brændeskur. Niels Peter Sperlings indtjening afspejlede gennemsnittet for bagere i byen I 1866 solgte Niels Peter Sperling til bagermester Frederik Wilhelm Ewertt 12, som fortsatte driften. Rebslagerværkstedet var fortsat udlejet, helt frem til Ved folketællingen i 1870 bestod husholdningen Ewertt af bagermesteren selv og hans hustru, tre små børn, en tjenestepige og en bagersvend. 10 år senere var der kommet to flere børn til, men der var ingen tjenestepiger eller svende, dog en bagerlærling. Den ældste datter var 12 år, måske hun har deltaget i husarbejdet. I 1890 var den ældste datter flyttet, men en datter på 15 boede hjemme og familien havde en tjenestepige. I bageriet var ansat en bagersvend, Emil Wilhelm Herbst, som måske var i familie med bagermester Herbst fra Skomagergade 28, men ikke søn af denne. Frederik Wilhlem Ewertt overdrog driften til bagermester Carl Christian Møller, skiftet har antagelig fundet sted i løbet af året 1890, de var begge opført på skattelisten som bagermestre på adressen. Carl Christian Møller havde hustru og et barn. Bager Carl Christian Møller var kun midlertidig hos familien Ewertt. I løbet af 1890 erne overtog sønnen Emanuel Theodor Ewertt bageriet sammen med sin hustru, to små børn, en bagerjomfru og en lærling. Frederik Ewertt og han hustru boede stadig i ejendommen, i en lejlighed i forhuset mod Lille Gråbrødrestræde. Antagelig hjalp han til i bageriet mod løn, som han betalte skat af. I skattelisten fra 1901 figurerede han sammen med sønnen. Tilsammen havde de en hel pæn indtægt. Emanuel Theodor Ewertts indtægt lå dog i de følgende år under gennemsnittet for bagerne generelt i Roskilde. I 1906 var husholdet indskrænket til Emanuel Theodor Ewertt og 83

12 Algade 28. Ewertts Conditori. Roskilde Museum. hans hustru, to børn og en tjenestepige. Når folketællingen ikke angiver svende, betyder det nødvendigvis ikke, at Emanuel Theodor Ewertt ikke havde bagersvende. Kost og logi for svende var for længst afskaffet. Han havde ingen lærlinge, de ville have figureret i folketællingerne. Ved folketællingen 1921 var Emanuel Theodors søn Carl Emanuel Ewertt vendt hjem som uddannet konditor og blevet ansat hos faderen. I maj 1907 blev der lavet salgsaftale mellem Frederiks Wilhelm Ewertt og sønnen Emanuel Theodor Ewertt på ejendommen. Hele ejendommen var til salg med nagelfast inventar, hegn, træer og planter i gården, bageriet med tilbehør og reberbanen med tilbehør. Købsprisen var kr. Emanuel Theodor Ewertt havde to søstre, og for at de tre børn blev arvemæssigt sidestillet, kunne han købe ejendommen billigere end dens handelspris. De to søstre var sikret gennem en 84

13 aldersrente i Bikuben. Overtagelsen var berammet til oktober flyttedag Sælger og hans hustru skulle fortsat have fri bolig i ejendommen og fri adgang til gården og retiraden. Der var stadig frygt for ildebrande, hvorfor der blev aftalt betingelser, hvis det skulle ske, bl.a. skulle forældrene tildeles en erstatningsbolig. 13 Men Frederik Wilhelm Ewertt døde allerede samme efterår, hans hustru sad derefter i uskiftet bo. 14 Det kunne have været interessant at se, om Emanuel Theodor Ewertts søn konditor Carl Ewertt ville have overtaget bageriet. Men han fik ikke chancen, for ejendommen blev i 1930 købt til nedrivning, og en ny hjørneejendom i fire etager blev bygget på stedet. Her blev aldrig senere bageri. Skomagergade 8 I folketællingen 1855 finder vi bagermester Peter Lawerentz på Skomagergade 3, hvor han havde et bageri sammen med sin hustru. De havde 5 børn, den ældste var en søn på 14, foruden tre tjenestefolk og en bagersvend. Peter Lawerentz flyttede kort tid efter til Skomagergade 8, hvor han i 1857 fik besøg af brandtaxationen, som beskrev hans ejendom som et forhus i 10 fag, 2 etager og grundmuret. I stueetagen var der 2 butikslokaler, 2 værelser, en gang, et kammer og en gennemkørselsport. På 1.sal var der indrettet lejlighed med 6 værelser, et køkken og et spisekammer. På loftet var yderligere et kammer. Bygningen havde en skorsten, 9 kakkelovne og et komfur. Bageriet lå i et sidehus i gården. Dette var også på 10 fag i to etager i bindingsværk med murede vægge og stentag. Her var køkken, spisekammer, pakkekammer og to lokaler til bageri. På 1.sal var indrettet tre værelser, to kamre og et loft. Her var også en skorsten, et komfur med stegeovn og en indmuret kobberkedel. I gårdens nordlige ende lå en bygning på 12 fag i bindingsværk, her var vaskehus, brændehus og foruden en skorsten og en indmuret kobbelkedel, var her også en bageovn af ildfaste sten. Retiraden lå i et halvtagshus i bindingsværk. 15 Peter Lawerents indtægt lå lidt under gennemsnittet for samtlige bagere i byen. I 1866 solgte han til Carl Frantz Georg Herbst for Rdl. Ejendommen blev solgt med alt nagelfast, herunder inventar og tilbehør i bageriet og butikken

14 Bagermester Carl Herbst var gift to gange, med den første hustru, Ida Johanne Henriette, fik han fem børn. Husholdet i 1870 talte ingen børn, men en bagerjomfru, en tjenestepige, en tjenestekarl, en bagersvend og en lærling. Ved folketællingen i 1880 var de fire børn kommet til verden, heraf en søn, Wilhelm Louis Herbst og tre døtre. I husholdet var tillige en husbestyrerinde, en tjenestepige, to svende og tre lærlinge. 10 år efter var hans første hustru død, efter hun havde skænket ham endnu en datter, og Carl Herbst havde giftet sig med sin anden hustru Berta Herbst, født Rasmussen. De fik ingen børn sammen. Husholdet i 1890 talte foruden de 5 børn, en svend, to lærlinge og en tjenestekarl. Carl Herbst tjente godt, over gennemsnittet for byens bagere. Han døde i 1900, 62 år gammel, og enken Berta Herbst blev siddende i u- skiftet bo. Hun videreførte bageriet i de næste mange år bistået af hendes ugifte stedsøn Wilhelm Herbst på 20 år. Han var uddannet konditor. I 1901 var husholdet særlig stort, foruden familien bestod det af en bagerjomfru, en tjenestepige, to svende, to lærlinge og en bagerdreng. Wilhlem Herbst giftede sig med Katrine, de fik en datter. Katrine døde efter få års ægteskab, Wilhelm Herbst førte bageriet videre med hjælp fra sin stedmor og et stort hushold, som i 1911 bestod af tre tjenestekarle, tre tjenestepiger, to bagerjomfruer og tre lærlinge. 17 Wilhlem Herbst fulgte sin fars indtjeningsmønster, også han havde en indtægt over gennemsnittet, foruden at hans ansatte tjente godt. Det er derfor også lidt af en gåde, hvorfor han valgte at sælge bageriet. I 1915 blev der underskrevet købsaftale mellem Wilhlem Herbst og bagermester Alfred Ranfelt. Ejendommen var steget i pris siden sidste salg, købesummen var sat til kr. men så var der også blevet indlagt gas og el. Ejendommen blev overtaget med alt nagelfast i butik og bageri. Ifølge købsaftalen måtte Wilhlem Herbst ikke nedsætte sig, i Roskilde eller fi mils afstand fra byen, som bager eller konditor eller være interesseret i noget sådan, sålænge Alfred Ranfelt drev bageri i Roskilde. Konditionen blev senere blødt lidt op med den tilføjelse, at Wilhelm Herbst måtte nedsætte sig som bager i Roskilde, men først efter 10 år og ikke i Algade, Skomagergade eller ved Rådhustorvet. Alfred Ranfelt fik tilladelse til at kalde bageriet for Herbst s efterfølger. Ejendommen blev overtaget april flyttedag

15 Bagermester Carl Herbst ved sit bageri i Skomagergade 8. Roskilde lokalhistoriske Arkiv. Wilhlem Herbst, som i mellemtiden var blevet gift med Margith Herbst og havde fået to børn sammen med, flyttede til Kastelsvej. Han havde ikke længere noget bageri, men gav dog rum til en logerende bagersvend. Ingen fra familien Herbst optræder i folketællingen Både han og hustruen var stadig unge, antagelig havde de etableret sig et nyt sted uden for Roskilde. Alfred Ranfelt havde også et stort hushold. I 1916 bestod det af hustruen, deres tre små børn, to bagerjomfruer, en tjenestepige, en lærling og en logerende bagersvend, som måske arbejdede hos Alfred Ranfelt. 5 år senere var der i alt 5 børn, men på det tidspunkt folketællingen blev foretaget, var der ingen lærling. Alfred Ranfelts indtægt lå under gennemsnittet for bagere i byen. Han tjente ikke ret meget mere end en bagersvend. 87

16 Alfred Ranfelt solgte senere bageriet til bagermester Th. Jensen, som i begyndelsen af 1930 erne foretog en del ændringer på ejendommen. 19 Skomagergade 40 Skomagergade 40 husede i 1890 en logerende bagersvend. Han var den første fra bagerfaget, som havde adresse her. Mange år tidligere, i midten af 1830 erne havde Louise Rasmussen, som senere blev kendt som Grevinde Danner. et logi i ejendommen. Den blev revet ned mellem 1892 og Den nye ejendom, der blev bygget på grunden, blev indrettet med bageri. 20 Bagermester Richter tog den nye ejendom i brug, men fik kun en kort tid her, for ifølge folketællingen 1901 var det hans enke, Madam Richter, der bestyrede bageriet. Hun havde to slægtninge boende, der arbejdede som tjenestefolk, derudover havde hun ansat en bagerjomfru og to lærlinge. I forhold til byens øvrige bagere tjente hun ret godt. Hun solgte efter få år bageriet til bagermester Frederik Andersen, som i folketællingen 1906 er opført med et hushold på 8 personer, der foruden hans hustru, en datter og en slægtning, talte en bagerjomfru, en tjenestepige, en tjenestekarl, en bagerlærling og en konditorlærling. Frederik Andersen var allerede i 1905 blevet valgt til formand for Roskilde og omegns bagermester og konditorforening. Dette hverv besad han indtil Han var en meget driftig bagermester på Skomagergade. Hans hushold bestod i 1911 af hans hustru og datter, to tjenestepiger, to bagerjomfruer, tre lærlinge og to bydrenge. 5 år efter var husholdet næsten lige så stort, bydrengene var væk, men der var ansat en tjenestekarl. I alle årene havde Frederik Andersen en indtægt der lå væsentlig over gennemsnittet for bagere i Roskilde. Hans ansatte fik den løn som var gældende for branchen. I 1921 overtog bagermester Georg Henry Jørgensen Skomagergade 40, og Frederik Andersen flyttede til Hestetorvet. Bagermester Georg Jørgensen havde også et stort hushold, der foruden hans hustru og en datter bestod af to tjenestepiger, to bagerjomfruer, to lærlinge og en tjenestekarl. 88

17 Fællesbageriet Fællesbageriet på Havnevej adskilte sig fra byens andre bagerier. Det var ikke et familieejet bageri, men et aktieselskab, ejet af fagforeningerne i Roskilde. Bageriet blev bygget på tomten af Kapelsmøllen, der nedbrændte efter et tordenvejr i Ideen til bageriet opstod i Roskildes arbejderbevægelse, som var foruroliget over, at det eksportforbud Rusland i 1891 havde lagt på rug, betød stigende priser på korn og dermed også på brød, fordi Danmark ikke længere kunne importere herfra. Arbejderbevægelsen ville derfor starte eget bageri for at sikre fremstillingen af rugbrød til rimelige priser. Bageriet blev opført med både en bageafdeling og en mølle. Hver afdeling fik sin egen bestyrer. Bageriets første bestyrer var bagersvend Peter Olsen, som fik en fast ugeløn, fri bolig og frit brød til sit hushold. Møllens bestyrer Jensen fik også fast ugeløn og fri bolig. Fællesbageriet blev taget i brug i november 1892, og allerede i 1906 var det nødvendigt at udskifte bageovnen for at kunne følge med efterspørgslen. Brødet skulle også ud, og til det formål blev ansat to brødkuske. Den ene kusk skulle forsyne Roskildes landdistrikt for en fast ugeløn og en provision på 30 øre for hver krone han solgte for. Han skulle selv stille med hest og vogn. Den anden havde Roskilde og Skt. Jørgensbjerg som områder. Han fik foruden fast ugeløn 1 øre af hver krone i provision, men han skulle heller ikke køre så langt som den første kusk. Hest og vogn skulle han selv stille, men han fik en tjenestebolig på møllen til en rimelig leje. Kuskene kørte øjensynlig ikke kun med brød, hvorfor det blev påtalt, at ingen kuske måtte bruge sin brødvogn til kørsel med gødning. Brødene var ikke i emballage. Bageriet gav ikke det store overskud, men det var heller ikke hensigten. Brødpriserne skulle så vidt muligt holdes nede, også selvom råvarerne steg. Roskilde bagermester og konditorforening henvendte sig i 1901 med et forslag om at lade brødpriserne stige, men det blev afslået. Da 1. verdenskrig brød ud, kunne prisstigninger ikke længere undgås. Da kunderne klagede, måtte Fællesbageriets formand forklare, at brødet i Roskilde i gennemsnit var 10 øre billigere end i andre byer, og at de private bagermestre tabte 6 øre på hvert brød, penge som de dog fik ind ved at forhøje priserne på fint brød og kager. 89

18 Fællesbageriet uddelte gratis brød til de fattige. I vinteren 1902 blev der delt 25 brød ud hver uge. I de næste 40 år fortsatte man uddelingen, som især blev positivt modtaget under 1.verdenskrig. I 1915 blev møllen elektrificeret, og i 1916 blev et helt nyt bageri taget i brug. I 1915 blev der bagt over rugbrød, en stigning på over brød fra året før. I 1919 begyndte man en produktion af fint brød, til dette blev der ansat fire bagersvende. For at skaffe plads til fintbrødsbageriet blev Kapelsmøllen nedlagt som kornmølle. Fællesbageriets første brødudsalg åbnede i 1919 i en ejendom på hjørnet Ringstedgade 2/Støden 1-5. Senere samme år åbnede der brødudsalg i Sankt Hansgade 3 og i Skt. Jørgensbjerg Brugsforening. Fællesbageriet åbnede flere udsalgssteder, især i byens nye kvarterer, i de følgende år, i 1949 var der alt 30 udsalgssteder i Roskilde, foruden der var udsalg fra kaffevognen på Stændertorvet. Fællesbageriet er nu nedlagt. 21 Roskildes borgere havde mange valgmuligheder når det daglige brød skulle købes. Ud over de nævnte bagerier, som er karakteriseret ved en lang levetid, fandtes der i perioder mange andre bagerier og konditorier i byen. Nogle af bagermestrene havde samme adresse igennem en årrække, mens andre blot forsøgte sig i et par år. Skomagergade I 1850 erne boede på Skomagergade 25 bagermester Johan Knüppel med sin hustru, tre børn, en bagersvend (en enkemand på 72 år), en lærling og to tjenestefolk. Måske havde Johan Knüppel, der var 50 år og født i Glückstadt, en søn fra et tidligere ægteskab, eller måske var det en yngre bror. I hvert fald genfinder vi i folketællingen 1860 en Johan Knüppel på 32 år, ligeledes født i Glückstad. Han var ansat som bagersvend hos Madam Aarestrup i Bagergården på Algade 6. Bagermester Carl Johan Petersen havde et bageri på Skomagergade 31 (folketællingen 1880). Han gik konkurs i 1883, hvorefter bagermester Peter Olsen købte ejendommen. Han havde stadig bageri her ved folketællingen i Der var bageri på adressen frem til midten af 1960 erne. 90

19 Markedsdag på Rådhustorvet. I butikken yderst til højre var der i mange år bageri. Roskilde Museum. Rådhustorvet og Stændertorvet På hjørnet af det tidligere Rådhustorvet og Fondens Bro lå der i nr. 3 en bagerforretning. Den er nævnt i folketællingen 1850 og havde, indtil hele husrækken mod det nuværende Stændertorv blev revet ned i 1908, mange skiftende ejere. På Stændertorvet havde konditor Amonsen i 1850 et konditori. Husholdet var ganske lille, det bestod af ægteparret Amonsen, begge var i midten af 1920 erne, og en tjenestepige. Konditoriet havde en ganske kort levetid. 91

20 Ringstedgade I en meget kort periode mellem 1854 og 1857 var der bageri i ejendommen Ringstedgade På Ringstedgade 30 boede i 1850 en enke, som var brødhandler. Om hendes søn, der var arbejdsmand, hans hustru og deres to børn hjalp til med at sælge brød, fortæller folketællingen ikke noget om. På Ringstedgade 6-8 finder vi derimod igen et rigtigt bageri. Det var den ugifte bagermester Horn med sit hushold, en husjomfru, en tjenestepige, en bagersvend og en lærling. 24 Sankt Olsgade I Sankt Olsgade boede der mange med tilknytning til bagerfaget. I nr.4, nr.10, nr.12 og nr.14 boede brødkuske, bagersvende og bagerjomfruer med familier. Og i nr havde bagermester Emil Munch i mange år et bageriudsalg. Da Emil Munch slog sig ned i Roskilde i midten af 1890 erne var det som bagersvend i Skomagergade 40 hos Madam Richter. Han blev i gift i 1897, og i 1903 flyttede han og hustruen til Sankt Olsgade 13. Her havde de en købmandsbutik, hvorfra de også solgte kager og brød, som de fik fra Munchs eget bageri i Hersegade. Sankt Olsgade 13 stod i 1915 for at blive revet ned, derfor købte Emil Munch Sankt Olsgade 17. Ved købet var der i bygningen et hjemmebageri med tilhørende butikslokaler. Emil Munch forbedrede bageriet ved en større om - og nybygning i 1920, men blev syg kort tid efter, hvorfor bageriet blev udlejet til bagermester Hans Christensen. Der var bageri i Sankt Olsgade 17 frem til Grønnegade På Grønnegade 8 havde bagermester Herman Jensen bageri. Han optrådte første gang på adressen i folketællingen I 1911 var bageriet overtaget af hans enke, som få år efter nedlagde bageriet og indrettede dagligstue i det tidligere butikslokale mod Grønnegade. Hersegade I Hersegade 34 boede bagermester Jens Hansen i mange år med sit hushold. Første gang vi møder ham er i folketællingen I 1916 boede han her stadig, men hverken Jens Hansen eller bageriet i 92

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868

Fortegnelse over Antallet af beboerne i Peder Madsens Gang den 1. november 1868 Fortegnelse over beboerne Fortegnelse over Antallet af beboerne i den. november Udarbejdet af overbetjent H. Christensen, hovedstationen,. afdeling. Nr. Bygning Etage Beboere Alder Bemærkninger Forhus

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Seest Vindmølle 1877-1922

Seest Vindmølle 1877-1922 Seest Vindmølle 1877-1922 Resultatet af arkivstudier 2015 Per Thornberg, Duedal, Tandholtvej 5, Seest Forord Da jeg gennem flere år har været opmærksom på, at der ikke findes nedskrevne oplysninger om

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Find vej i Blovstrød

Find vej i Blovstrød Find vej i Blovstrød Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb, og man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De fleste Find vej i -ruter er i skove og

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2

Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Bygninger, huse, gårde og deres beboere i Oksbøl sogn Oksbøl 2 Oksbøl Søndergade Oksbøl Østergade Oksbølvej Povlsvej Præstegårdsvej Svarretoft Tvedgårdvej Tvendalvej Denne bog er blevet til ud fra de indsamlede

Læs mere

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr.

Skøde 1942 til Christian Carl Christiansen. Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede. Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 Kr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Ulse Olstrup Pr. Rønnede Stemplet d. 11/2 1942 med i alt 153 og 60 Øre Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Undertegnede Se kopi af originalt

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.:

St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: St. Sjørup om ejendomme, folk og historie. Adresse, matr.nr. mv.: Søstien 4, St Sjørup, 8950 Ørsted Egevang Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) Matrikelnr.: 9a Ejerlav: ST. SJØRUP BY, ESTRUPLUND samt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET

CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS CAND.MERC.(AUD) STUDIET + CAND.MERC.-STUDIET Vintereksamen 2006/2007 Skriftlig prøve i: 25351 Selskabsret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle Aktieselskabet Det gode brød A/S

Læs mere

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod

Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Søstrene Knudsen Damernes Magasin i Thyregod Å r s s k r i f t 1 0 v. museumsinspektør Mette Vibjerg Hansen, Give-Egnens Museum Sammenligningen mellem Søstrene Knudsens forretning i Thyregod og den danmarkskendte

Læs mere

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v.

Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. - 1 Forældrekøb - Skattemæssig værdiansættelse ved salg til barnet m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en principiel dom af 27/11 2013 truffet afgørelse om værdiansættelse

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

Renovering og udsmykning af Snæversti 2012/13

Renovering og udsmykning af Snæversti 2012/13 Renovering og udsmykning af Snæversti 2012/13 Ved branden i 1731 brændte så at sige alle bygninger på Algade, deriblandt Roskildes rådhus, som lå på hjørnet af Algade og Skt. Ols Gade. Med stort besvær

Læs mere

Småhåndværkere, Købmænd og Bager. I landsbyen Holm

Småhåndværkere, Købmænd og Bager. I landsbyen Holm Småhåndværkere, Købmænd og Bager. { I landsbyen Holm Lønsømai Der blev bygget bro og pakhus i 1923 for en dampskibs forbindelse til Åbenrå. Hovedbygningen blev indviet den 25. jun. 1926. Der var afholdskro

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA.

FRYDENSGADE. Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. FRYDENSGADE Hvad Ejerforhold angår, hører Frydensgade i matrikulær henseende til Silkeborg markjorder, og er derfor ikke undersøgt i detaljer af LA. 2 Ubebygget grund. 3 Baneformand N.C. Poulsen. 1924

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Klostermarksskolens historie

Klostermarksskolens historie Klostermarksskolens historie 1871 1880 Klostermarksskolen blev grundlagt i 1871 som forberedelsesskole til Aalborg Katedralskole. Før 1871 var det sådan, at latinskolen (gymnasiet) optog elever (drenge)

Læs mere

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01

Afregningsbog. Slutter 1864-31-01 Bodil Kristensen 2011 001 side 1 Navn og anenummer: Peter Petersen nr. 8 1839-17-02 fødsel Fødsel, opslag 16 i 1854- palmesøndag Konfirmation 205 i 1861-06-01 Militærtjeneste 3. dragonregiment, underofficer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 46 1 Sammenfatning forbandt byen med

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5

15. oktober 1898 fik hun en lillesøster Agnes Emilie. Familien var inden da flyttet til nr. 13 i samme gade. 5 ELLEN KRISTINE JENSEN. Født: 12/5 1897. Fødested: Budolfi sogn, Hornum herred, Ålborg amt. Død: 26/2 1986 i Slagelse. Begravet på Slagelse Kirkegård. Forældre: Charles Georg Jensen (1876 -?) 1 og Ane Helene

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej 474, 9541 Suldrup samt

K Ø B S A F T A L E. ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej 474, 9541 Suldrup samt K Ø B S A F T A L E Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller.

1998/2000/2005 9. f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. 1998/2000/2005 9 f. guldsmed Knud Pedersen. 1978 K. Kristiansen/overdækning af terrasse/lystryk. f. murermester Ingemann Møller. [T] Bredgade. 3 - # hm. 1934/35 Max Pape/tofam.hus i to etager m. indbygget

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

st. kongensgade 69 forhuset 1264 københavn k, december 2011

st. kongensgade 69 forhuset 1264 københavn k, december 2011 st. kongensgade 69 forhuset 1264 københavn k, december 2011 y istandsat kontor til leje fra 157 m² 2.184 m². Kan lejes etagevis eller som et domicil med mulighed for butik. Se indretningsforslag. fred

Læs mere

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte

Ord fra - Kirkebøger og folketællinger. 2 Overskrift. Tekst spalte Ord fra - Kirkebøger og folketællinger 2 Overskrift Tekst spalte Om ord i kirkebøger og folketællinger Mange af de ord, man møder i kirkebøger og folketællinger kan være svære at læse af forskellige grunde.

Læs mere

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012

Beboerinformation - Riddersborgparken. Afdelingsmødet den 6. september 2012 Beboerinformation - Riddersborgparken Afdelingsmødet den 6. september 2012 Riddersborgparken taber 3,2 millioner kroner om året For mange boliger på Lolland, men der er venteliste til Riddersborgpar- kens

Læs mere

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private

Nyt træhus på gammel grund. TEMA: Nybyggeri. Side 14-19. OK Gulve Gulve og Gardiner til erhverv og private Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis søndag 4. oktober 2015 TEMA: Nybyggeri Nyt træhus på gammel grund Side 14-19 NYT FRITIDSHUS Lilje-huset A/S C.F. Tietgens Boulevard 32 5220 Odense SØ tlf. 66 14 46

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst

Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst Badehoteller ved Hasmark Strand Hotel Kattegat, Strandkroen, Strandhotellet og Vennelyst Hotel Kattegat ved Hasmark Strand. Hotel Kattegat I 1915 besluttede frk. Johanne Karoline Nielsen at købe en strandgrund

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten

JURGEN BRAUN ANTON SCHMIDT GUSTAV MULLER FRIEDRICH MENDEL. Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Om at forhøre folk: Værnemagten BESÆTTELSEN ROLLER Værnemagten ANTON SCHMIDT Du er 27 år gammel, og det er dig, der bestemmer over den deling af soldater, som Værnemagten har sendt til Vimmerslev. Du er stolt af at være soldat i den

Læs mere

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899

PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 Eksempel Energirenovering etageboliger PETER FABERSGADE, KØBENHAVN - OPFØRT 1899 UDGIVET DECEMBER 2014 Nye lejligheder på loftet Nyt skifertag og 16 nye moderne to-etagers taglejligheder med egen terrasse.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR

Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR - 1 Næring - fast ejendom - overdragelse til ægtefælle - SKM2013.855.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Københavns Byret fastholdte ved en dom af 11/11 2013 næringsbeskatning af en hustru,

Læs mere

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde

Se kopi af originalt dokument. Arveudlægsskøde Se kopi af originalt dokument Arveudlægsskøde Undertegnede 1. Ungkarl Hans Christian Jørgensen, Frenderup 2. Enke Karen Christiansen f. Jørgensen, Haslev 3. Ungkarl Anders Jørgensen, Frenderup 4. Sara

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere