Bagerier og konditorier i Roskilde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bagerier og konditorier i Roskilde 1850 1921"

Transkript

1 Bagerier og konditorier i Roskilde Lene Hadsbjerg Roskilde var i perioden efter 1850 en by i forandring. Det svagt stigende befolkningstal, den øgede handel og den gryende industrielle udvikling satte skub i byen, og med næringsloven af 1857 og afskaffelsen af laugsvæsenet, stod byens næringsliv foran store ændringer, som også Roskildes bagerier blev påvirket af. Ændringerne havde betydning for den enkelte mester, men antallet af bagerier i Roskilde var nogenlunde stabilt i hele perioden. Næringsloven I 1850 var byens næringsliv stadig omfattet af købstadsprivilegierne, der dels forsøgte at beskytte byens håndværkere mod konkurrence fra landhåndværkerne, dels regulerede den indbyrdes konkurrence håndværkslavene imellem. Med næringsloven fra 1857 skete der en ikke ubetydelig ændring i friheden til at nedsætte sig som håndværksmester i byen. Der var stadig handelsmonopol, hvilket betød, at det ikke var muligt for en landhåndværker at nedsætte sig med sit fag inden for en grænse af 1 mil fra byen. Der var dog undtagelser, blandt andet var det tilladt bagere at slå sig ned i byen, ligesom en bager fra landet havde tilladelse til at arbejde for en bagermester i byen. Bagerne havde kontinuerlig kontakt med landboerne, som leverede korn for brød i en byttehandel, der krævede, at parterne kunne stole på hinanden. Det var ikke godt at få dårligt, fugtigt, ja måske endda muggent korn til gengæld for et brød, der ikke overholdt vægten. Byttehandelen eksisterede langt op i tiden, og blev især praktiseret fra Fællesbageriet. Roskildes befolkningstal steg fra 1855 til 1860 med 312 personer til i alt I 1860 forsynede 6 bagerforretninger byen med brød. Der var således ikke kommet flere bagere til byen efter næringsloven, og der var endda en lille tilbagegang i indtægterne hos flertallet af bagerne, selv om befolkningstallet var voksende. Det kan betyde, at 73

2 landhåndværkerne tog deres del af kagen.der blev oprettet bageri på Skt.Jørgensbjerg og i tilknytning til Nymølle. Udviklingen efter næringsloven Den stagnation, der var i byens bagerbranche i årene lige efter næringsloven, varede ikke ved. Fra 1860 til 1880 steg befolkningstallet med ca nye borgere, og der kom tre nye bagerier til, på Algade 28, Skomagergade 8 og Skomagergade 28. I folketællingen 1890 finder vi endnu et nyt bageri på Skomagergade 40, foruden antallet af brødhandlere var steget til 3. I 1901 boede der borgere i Roskilde. De kunne vælge mellem endnu flere steder at købe deres daglige brød. Fællesbageriet var opstået, og med det blev der etableret udsalg i byens nye kvarterer. Bageriet på Skomagergade 28 var i mellemtiden lukket igen. 5 år efter var der etableret bageri på Hersegade og i Sankt Olsgade 11-13, mens bageriet i Ringstedgade 6,8 var blevet nedlagt. I 1916 var Algades bagere forøget med en ny i nr. 31. I alt var der 13 bagere og konditorer, incl. Fællesbageriet. I 1921 var der 11 bagerier, bageriet i Hersegade var nedlagt, og Sankt Olsgade var afløst af Sankt Olsgade 17. Befolkningstallet var steget til personer. Hvor hver enkelt bager i 1850 i gennemsnit skulle brødføde ca. 475 personer, var tallet steget til ca personer i For at kunne imødegå det stigende antal kunder var bagermestrene nødt til at indføre nye arbejdsmetoder og forbedre produktionsforholdene, bl.a. blev der bygget om og installeret nye ovne i mange bagerier. Samtidig måtte bagermestrene forholde sig til nye overenskomster for svendene. Frem til begyndelsen af 1900-tallet boede bager - og konditorsvendene hos mester. Det var en fordel for mester, for det gav mulighed for meget fleksible arbejdstider i bageriet. Svendene fik ingen eller kun ringe løn, de måtte ikke gifte sig og frem for alt havde de ikke stemmeret. Den ugentlige arbejdstid blev i 1898 fastsat til 72 timer, i 1919 var den kommet ned på 51 timer om ugen. I 1906 blev der indført et ugentligt fridøgn, og i 1919 blev svendene tildelt 6 sammenhængende feriedage. Fra 1920 blev det forbudt at ansatte svende til at arbejde før kl. 4 om morgenen. 74

3 Roskilde og omegns bagermester og konditorforening Da laugsvæsenet hørte op, stod mange mestre tilbage uden en faglig forening, og derfor stiftede en kreds af bagermestre Roskilde og omegns bagermester og konditorforening, i 1891 i Schmidts Conditori, Algade 14. Niels Julius Schmidt var en foregangsmand på mange områder inden for sit fag, så det lå ham ikke fjernt at lægge lokaler til. Men det var bagermestrene Herman Jensen fra Ringstedgade 6,8, Jens Hansen fra Algade 14 (Schmidts kompagnon) og Severin Struer, der havde et bageri på Skt. Jørgensbjerg, der var foreningens egentlige stiftere. De første år var foreningen kun for medlemmer fra Roskilde by og Skt. Jørgensbjerg. Senere blev der åbnet for medlemmer fra omegnen af 2 mil fra Roskilde og i 1914 blev medlemstallet yderligere forøget med mestre fra Glostrup og Taastrup. Foreningens formål var at varetage bagermestrenes fælles interesser og arbejde for et stærkere samarbejde mellem by- og landbagerne. Sidst men ikke mindst var det en selskabelig forening, der gennem sammenkomster skulle skabe et godt forhold medlemmerne imellem. Der blev afholdt regelmæssige møder en gang hver måned. Mødedeltagelsen var indimellem meget ringe, og selvom der blev indført mulkt, lokkede det ikke bagermestrene til, og da foreningen i de første år var lille, skulle der ikke meget frafald til, før mødelokalet var tomt. Ikke destomindre blev der taget væsentlige beslutninger i foreningen, bl.a. om fælles indkøb af gær og margarine, regulering af brødpriser og åbningstider. Byttehandlen med landmændene (brød for korn) blev afskaffet, og der blev indført løn- og arbejdsregulativer i forbindelse med afskaffelse af kost og logi for svende. I 1921 blev der oprettet en fond med midler fra hvert års overskud i foreningen. Formålet var at give legater til medlemmer, der pga. sygdom eller andet havde brug for økonomisk støtte. Der blev tillige ydet hjælp til enker og andre efterladte, der havde behov for det. Allerede to år efter foreningens start blev den en del af den nystartede Sjælland og Lolland-Falsters stifters Bagermesterforening, der blev stiftet på et møde i Roskilde. Bagermester Julius Nielsen fra Algade 6 blev valgt ind i bestyrelsen som Roskildes repræsentant. I forskellige udvalg sad Niels Julius Schmidt, Algade 14 og Emil Munch, Sankt Olsgade

4 I den lokale forening var Niels Julius Schmidt vært ved møderne, så længe han drev konditori. Foreningens formænd var indtil 1921: Herman Jensen, Ringstedgade 6,8 fra Peter Olsen, Skomagergade 31, Niels Julius Schmidt, Algade 14, Frederik Hansen, Skt. Jørgensbjerg, Frederik Andersen, Skomagergade 40, , og Julius Nielsen, Algade 6, Roskildes bagerier og konditorier var koncentreret på adresser i Algade og Skomagergade med enkelte afstikkere til Ringstedgade, Sankt Olsgade, Hersegade og Grønnegade. Nogle af de bagerier, der enten havde en lang levetid eller på anden måde var iøjnefaldende, bliver beskrevet nærmere i det følgende, det gælder især bagerierne på Algade og Skomagergade. Til at belyse de ændringer næringsloven, det øgede befolkningstal og svendeloven betød for de enkelte bagermestre er samtlige folketællinger fra 1850 til 1921 gennemset for familier og enlige bagere, konditorer, brødhandlere, bagerjomfruer og andre, der havde deres udkomme via bagerfaget. Personerne er ført på database, der i alt rummer 1362 poster. Tallet indeholder hele husholdet på adressen, dvs. både børn, svende, lærlinge, tjenestefolk og logerende slægtninge. Skatte og ligningslister fra samme periode er også gennemgået for at belyse eventuelle ændringer i bagernes økonomiske forhold. Algade 4, Cafe Wolffhechel På Algade 4 var fra kommuneskole, Roskilde Borgerskole. I forhuset boede inspektøren og andenlæreren og i baghuset foregik undervisningen. 2 Allerede i 1855 havde Chr. Martin Wolffhechel nedsat sig som sukkerbrødsbager. Han boede da til leje i Algade 3 sammen med sin hustru, deres søn og en tjenestepige fra Himmelev. Christian Martin og Sophie Wilhelmine havde øjensynlig truffet hinanden, da de begge i en periode var ansatte hos Madam Aarestrup på Algade 6. I Algade 3 havde Chr. Martin Wolffhechel et lille udsalg af bonbons, sukkerfigurer formet som fugle og dyr. Chr. Martin Wolffhechel var sukkerbrødsbager, og måtte som sådan ikke bage brød af gær, men nok lave bonbon og kager. Han tjente så mange penge på sine lækkerier, at han 76

5 var skattebetalende, uden at han dog af den grund tilhørte gruppen af bagere med de højeste indtægter. I juli 1869 blev der udbudt auktion over Algade 4. Ejendommen kunne købes enten helt eller delt. Chr. Martin Wolffhechel bød og købte hele matriklen, både forhus, baghuse, gård og have, mur og nagelfast inventar og kakkelovne. Købesummen var Rdl. med overtagelse til oktoberflyttedag Roskilde var ikke ukendt med ildebrande, hvorfor der også var tilføjet bestemmelser i købsaftalen, hvis ejendommen skulle bryde i brand inden overtagelsen. Køber ville da få udbetalt brandforsikring på Rdl. Ikke meget i forhold til købssummen og så skulle han yderligere afgive en del af grunden mod Læderstrædet, så hegnet mod nabogrunden kom til at ligge i en lige linje fra hjørnestolpe til hjørnestolpe. Skødet blev først endelig overdraget i Chr. Martin Wolffhechel gik i gang med en større ombygning. Ved brandtaxationen i 1870 blev ejendommen beskrevet som et forhus i 19 fag og 1 etage, grundmuret mod gaden, bygget i mur og bindingsværk med to kviste, hver på 3 fag. Der var kælder under de 14 fag. Forhuset var indrettet med 3 butikslokaler, 5 værelser, 1 køkken og spisekammer. Der var to værelser på kvisten og 4 kamre på loftet. Huset havde to skorstene, 6 kakkelovne og 1 komfur i stueetagen og 4 kakkelovne på loftet. I sidehuset, der vendte mod vest, var indrettet bageri med skorsten, bageovn og komfurer, et køkken og et kontor. Baghuset rummede 26 fag fordelt på port til gennemkørsel til gården, og en lejlighed med køkken, spisekammer og 6 værelser. 4 Det var en anseelig ejendom. I den ene del blev der indrettet konditori, Cafe Wolffhechel, som også fungerede som værtshus. Den anden del mod gaden blev indrettet med butikker, som blev lejet ud til forretningsdrivende. Familien, som efterhånden talte 8 personer med tjenestefolk, boede i baghuset. I 1880 var børnene blevet så store, at de kunne deltage i husholdningen og i arbejdet i konditoriet, så det kun var nødvendigt at ansætte en tjenestepige. Chr. Martin Wolffhechel blev efterfulgt af en af sine sønner, Theodor Emil Wolffhechel, der var uddannet konditor. Chr. Martin Wolffhechel blev med sin hustru boende hos sønnen indtil sin død. Husholdet var da på 9 personer, heraf en lærling og 2 tjenestepiger. Der har været mange munde at 77

6 Schmidts Conditori og Cafe, Algade 14. Igennem porten lå billardstuen, som især var populær blandt latinskolens elever. Roskilde lokalhistoriske Arkiv mætte for en indtægt på Rdl. De andre bagere i byen tjente mere. Theodor Emil Wolffhechel bredte sin indtægtskilder ud på konditordelen, på gæstgiveri, værtshus og salg af friske grønsager. Det sidste stod Chr. Martin Wolffhechels enke for. 5 Efter hans død overtog hun ejendommen, hvor hun i en periode blev boende på aftægt hos sønnen. Da hun døde efterlod hun ejendommen til sine tre børn med en tredjedel til hver. 6 Den var, med grund, komfurer, kakkelovne og bageovn, blevet vurderet til kr. De tre børn overtog ejendommen i fællesskab i 1912, men den blev ført videre af Theodor Emil Wolffhechel, som var den eneste af de tre, der var blevet ved faget. 78

7 Han lejede stadig den østre del ud til forretninger og drev selv konditori og værtshus i den vestre del. Theodor Emil Wolffhechel overlod ved sin død i 1924 ejendommen til sine to sønner Svend og Emil Wolffhechel. Den blev da ikke længere drevet som et konditori, men som en cafe med udskænkning og salg af smørrebrød. Familien Wolffhechel stod for driften af Algade 4 uafbrudt fra 1869 til midten af 1960 erne, hvor værtshuset blev forpagtet ud. I 1972 blev ejendommen købt af Privatbanken til nedrivning for at give plads til nyt kontorbyggeri. Algade 14 og 15, Schmidts Conditori Algade 14 bestod af et firelænget gårdanlæg mod Hersegade. Gården havde været under mange ejere indtil den i 1810 blev købt af en kreds af mænd, der oprettede et bomuldsvæveri. I 1829 blev gården solgt til væver Gotzian, som fortsatte med væveriet, men tiden var mod ham, og det endte med, at han måtte fyre med det gamle inventar for at holde varmen. Via giftermål blev gården overdraget til familien Crone, i hvis besiddelse, den stadig var, da til den blev købt af Roskilde Bank i 1914 for kr. og revet ned. Crone lejede gårdens butikker og lejligheder ud. I en af butikkerne blev der i 1848 indrettet konditori, der eksisterede uafbrudt, indtil Italieneren Andreas Pozzi, der i 1840 fik borgerbrev som konditor, var ud af en konditorslægt, hans far var konditorsvend i København, og han havde selv et konditori i Skomagergade 18, inden han i 1848 lejede stueetagen i Algade 14. Her slog han sig ned med sin hustru og søn. Han døde imidlertid kort efter, og enken Madam Ane Marie Pozzi overtog konditoriet. Hun var ikke alene om driften, i husholdet var også bagermester Ludvig Stallmann med familie, hans mor, der var bagerenke og to voksne søstre. Husholdet havde en vis størrelse, allerede to år efter, konditoriet åbnede, var det på 15 personer, som talte bl.a. bagermesteren, en bagersvend, en konditor og en bagerlærling. En af svendene, Carl Peters, var ansat i mange år, hvilket var usædvanlig for svendene, som oftest skiftede arbejdsplads hvert år. De to familier har antagelig haft hver deres lejlighed i gården. I samtlige folketællinger indtil 1880 finder vi to familier på adressen. 79

8 I 1860 var konditoriet stadig bestyret af Madam Pozzi, mens familien Stallmann var efterfulgt af familien Winther. Ferdinand Winther er i folketællingen 1860 opført som bagermester, han har foruden sin hustru, en søn og et plejebarn, en bagersvend og to tjenestefolk i sit hushold. Selvom familierne deltes om adressen, havde de hver sit regnskab med skattevæsenet. Deres indtjening afspejlede den gennemsnitlige indtjening for bagermestre dette år. Gården blev brandtaxeret i Her kan vi se, at forhuset på 26 fag rummede to lejligheder, en på 8 værelser i stueetagen, og en 7 værelsers på 1.sal. I forhuset var der tre skorstene og 18 kakkelovne. Kælderen var indrette til bageri, der bestod af to lokaler med en bageovn. I gårdens østre del lå et 18 fags hus på 2 etager. I denne del lå konditoriet. Adgangen til konditoriet var i Algade 14. Man gik et par trin op fra gaden og endnu nogle trin op fra døren. Lokalet lå hen i dunkel belysning fra det nordvendte høje og smalle udstillingsvindue. Kagerne stod i gulvplan, man måtte derfor bøje sig ned og kikke dybt, når man skulle vælge. På væggen bag disken stod en reol med spejlvægge. I det ene hjørne var der et grottearrangement, der bestod af et løvehoved, hvorfra der rislede vand i en spinkel stråle ned over nogle sten med mos og grønne planter. Måske var det Pozzis søn, konditor Christian Pozzi, 7 der stod fadder til springvandet. Han var meget interesseret i vand, og sideløbende med, at han bistod sin mor i konditoriet, var han engageret i den fabrik for kunstige vande, han havde opført ved Hellig Kors Kilde. Konditoriet var især populært blandt eleverne fra den nærliggende latinskole. Dels kunne man få kredit hos Madam Pozzi, men der var også en billardstue i et rum mod gården. Madam Pozzi døde i Christian Pozzi overtog boet uden skifterettens mellemkomst, og førte i en tid konditoriet videre med hjælp fra sin hustru. Men den nye fabrik ved Hellig Kors trak åbenbart så meget, at han solgte konditoriet til restauratør Ferdinand Bang. 8 Den nye ejer ansatte bagermester og justitsråd Sylow. Han var ved folketællingen i 1880 død. Dette år bestod familien af enken, tre voksne døtre og en tjenestepige. Enken døde i Hun sad i udskiftet bo, der ikke indeholdt andre midler, end der lige var nok til at dække begravelsesomkostningerne. 9 80

9 Schmidts Conditori, Algade Familien Schmidt drev konditori i 3 generationer i en periode på ca. 75 år. Roskilde lokalhistorike Arkiv. Kort efter Sylows død solgte Ferdinand Bang konditoriet til Niels Julius Schmidt, 24 år og uddannet konditor. I folketællingen 1890 er han opført med sin hustru, to små børn, to tjenestepiger og en konditorsvend. I 1901 bestod husholdet af hans hustru, deres søn, to logerende slægtninge, to konditorlærlinge og to tjenestepiger. 5 år senere boede her foruden ægteparret Schmidt, en bagerjomfru, en tjenestepige, en konditorsvend, en lærling, og sønnen, der nu var blevet 17 år. Niels Julius Schmidt tjente udmærket, om end han ikke hørte til blandt de, der tjente mest. Ejendommen talte stadig to bagere, i 1890 var det bagermester Jens Loiu Hansen, der tog sig af gærbrødsproduktionen. Han boede i længen ud mod Hersegade med sin hustru, 7 børn, tre tjenestefolk, en bagersvend og to lærlinge. Ved den næste folketællingen var han flyttet fra adressen. Da Roskilde bank købte ejendommen i 1914 for at rive den ned, måtte Niels Julius Schmidt se sig om efter noget andet, hvis han ville fortsætte sit konditori. 81

10 På den anden side af gaden lå Algade 15. En ejendom, hvor forhuset blev reddet efter en større brand i Det var den gamle Bryggergård, som Niels Julius Schmidt købte for at indrette et nyt konditori. Flytningen fra Algade 14 til Algade 15 foregik om natten mellem den 31. juli og 1. august. Hans indtægt det første år efter overtagelsen af Algade 15 var ganske god i forhold til de andre bagermestre i byen. Niels Julius Schmidt var i mellemtiden blevet engageret i Trægården, som han endelig overtog i 1912 efter at have været medejer et års tid. Han helligede sig driften af Trægården, og lod hustruen overtage konditoriet, hvortil hun fik borgerskabsbrev i Hun fik hjælp af sønnen Holger Schmidt, som egentlig var indskrevet som student på Polyteknisk læreanstalt, men da moderen behøvede hans hjælp, uddannede han sig til konditor i København. Han var ikke blot kendt for sit konditori, men især også for sine radioprogrammer med kulturhistorisk indhold. Allerede som student var han interesseret i kultur og journalistik. Han bagte så gode kager, at han fik priser og anerkendelser på messer i ind- og udland. Og i 1950 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrogsordenen for sin indsats som konsulent for bagere og konditorer. Holger Schmidt overtog konditoriet endeligt i 1918 efter sin mor, året efter døde Niels Julius Schmidt. Holger Schmidts datter Ellen Bertelsen førte konditoriet videre indtil I dag er der indrettet restaurant Bryggergården i ejendommen. Algade 28, Ewertts Conditori Ewertts Conditori havde til huse i en ejendom fra ca Ejendommen lå på hjørnet af Algade og Lille Gråbrødrestræde. Den var fra 1781 bolig og værksted for flere generationer af rebslagere, indtil den i 1858 blev købt af bagermester Niels Peter Sperling, som på det tidspunkt allerede var lejer. I folketællingen 1855 er husholdet opført med Niels Peter Sperling på 31 år, hans hustru på 24 og deres 3 små børn, men ingen tjenestefolk eller ansatte i bageriet. I 1860 ser det helt anderledes ud, der var ansat både to bagersvende og to tjenestepiger, foruden en slægtning hjalp til i huset. Men da havde Niels Peter Sperling også revet husets længe mod Lille Gråbrødrestræde ned og opført en ny, 10 og udført gennemgribende forbedringer af forhuset 82

11 mod Algade, bl.a. med et nyindrettet bageri og butik. 11 Forhuset bestod som før af et 10 fag hus i en etage, 2 sider i grundmur, resten i bindingsværk med murede vægge og tag i tegl. Huset var indrettet med 4 værelser, en butik, en forstue, en gang med trappeopgang, tre kamre og et køkken. Her var to skorstene, fire kakkelovne og et komfur. Husets vestre længe var i kælderen indrettet til bageri med bageovn og indmuret kobberkeddel, i stueetagen var der en lejlighed på tre værelser, et køkken og spisekammer. Her var en skorsten og et komfur. De resterende bygninger på grunden var uforandret, bl.a. lokum og brændeskur. Niels Peter Sperlings indtjening afspejlede gennemsnittet for bagere i byen I 1866 solgte Niels Peter Sperling til bagermester Frederik Wilhelm Ewertt 12, som fortsatte driften. Rebslagerværkstedet var fortsat udlejet, helt frem til Ved folketællingen i 1870 bestod husholdningen Ewertt af bagermesteren selv og hans hustru, tre små børn, en tjenestepige og en bagersvend. 10 år senere var der kommet to flere børn til, men der var ingen tjenestepiger eller svende, dog en bagerlærling. Den ældste datter var 12 år, måske hun har deltaget i husarbejdet. I 1890 var den ældste datter flyttet, men en datter på 15 boede hjemme og familien havde en tjenestepige. I bageriet var ansat en bagersvend, Emil Wilhelm Herbst, som måske var i familie med bagermester Herbst fra Skomagergade 28, men ikke søn af denne. Frederik Wilhlem Ewertt overdrog driften til bagermester Carl Christian Møller, skiftet har antagelig fundet sted i løbet af året 1890, de var begge opført på skattelisten som bagermestre på adressen. Carl Christian Møller havde hustru og et barn. Bager Carl Christian Møller var kun midlertidig hos familien Ewertt. I løbet af 1890 erne overtog sønnen Emanuel Theodor Ewertt bageriet sammen med sin hustru, to små børn, en bagerjomfru og en lærling. Frederik Ewertt og han hustru boede stadig i ejendommen, i en lejlighed i forhuset mod Lille Gråbrødrestræde. Antagelig hjalp han til i bageriet mod løn, som han betalte skat af. I skattelisten fra 1901 figurerede han sammen med sønnen. Tilsammen havde de en hel pæn indtægt. Emanuel Theodor Ewertts indtægt lå dog i de følgende år under gennemsnittet for bagerne generelt i Roskilde. I 1906 var husholdet indskrænket til Emanuel Theodor Ewertt og 83

12 Algade 28. Ewertts Conditori. Roskilde Museum. hans hustru, to børn og en tjenestepige. Når folketællingen ikke angiver svende, betyder det nødvendigvis ikke, at Emanuel Theodor Ewertt ikke havde bagersvende. Kost og logi for svende var for længst afskaffet. Han havde ingen lærlinge, de ville have figureret i folketællingerne. Ved folketællingen 1921 var Emanuel Theodors søn Carl Emanuel Ewertt vendt hjem som uddannet konditor og blevet ansat hos faderen. I maj 1907 blev der lavet salgsaftale mellem Frederiks Wilhelm Ewertt og sønnen Emanuel Theodor Ewertt på ejendommen. Hele ejendommen var til salg med nagelfast inventar, hegn, træer og planter i gården, bageriet med tilbehør og reberbanen med tilbehør. Købsprisen var kr. Emanuel Theodor Ewertt havde to søstre, og for at de tre børn blev arvemæssigt sidestillet, kunne han købe ejendommen billigere end dens handelspris. De to søstre var sikret gennem en 84

13 aldersrente i Bikuben. Overtagelsen var berammet til oktober flyttedag Sælger og hans hustru skulle fortsat have fri bolig i ejendommen og fri adgang til gården og retiraden. Der var stadig frygt for ildebrande, hvorfor der blev aftalt betingelser, hvis det skulle ske, bl.a. skulle forældrene tildeles en erstatningsbolig. 13 Men Frederik Wilhelm Ewertt døde allerede samme efterår, hans hustru sad derefter i uskiftet bo. 14 Det kunne have været interessant at se, om Emanuel Theodor Ewertts søn konditor Carl Ewertt ville have overtaget bageriet. Men han fik ikke chancen, for ejendommen blev i 1930 købt til nedrivning, og en ny hjørneejendom i fire etager blev bygget på stedet. Her blev aldrig senere bageri. Skomagergade 8 I folketællingen 1855 finder vi bagermester Peter Lawerentz på Skomagergade 3, hvor han havde et bageri sammen med sin hustru. De havde 5 børn, den ældste var en søn på 14, foruden tre tjenestefolk og en bagersvend. Peter Lawerentz flyttede kort tid efter til Skomagergade 8, hvor han i 1857 fik besøg af brandtaxationen, som beskrev hans ejendom som et forhus i 10 fag, 2 etager og grundmuret. I stueetagen var der 2 butikslokaler, 2 værelser, en gang, et kammer og en gennemkørselsport. På 1.sal var der indrettet lejlighed med 6 værelser, et køkken og et spisekammer. På loftet var yderligere et kammer. Bygningen havde en skorsten, 9 kakkelovne og et komfur. Bageriet lå i et sidehus i gården. Dette var også på 10 fag i to etager i bindingsværk med murede vægge og stentag. Her var køkken, spisekammer, pakkekammer og to lokaler til bageri. På 1.sal var indrettet tre værelser, to kamre og et loft. Her var også en skorsten, et komfur med stegeovn og en indmuret kobberkedel. I gårdens nordlige ende lå en bygning på 12 fag i bindingsværk, her var vaskehus, brændehus og foruden en skorsten og en indmuret kobbelkedel, var her også en bageovn af ildfaste sten. Retiraden lå i et halvtagshus i bindingsværk. 15 Peter Lawerents indtægt lå lidt under gennemsnittet for samtlige bagere i byen. I 1866 solgte han til Carl Frantz Georg Herbst for Rdl. Ejendommen blev solgt med alt nagelfast, herunder inventar og tilbehør i bageriet og butikken

14 Bagermester Carl Herbst var gift to gange, med den første hustru, Ida Johanne Henriette, fik han fem børn. Husholdet i 1870 talte ingen børn, men en bagerjomfru, en tjenestepige, en tjenestekarl, en bagersvend og en lærling. Ved folketællingen i 1880 var de fire børn kommet til verden, heraf en søn, Wilhelm Louis Herbst og tre døtre. I husholdet var tillige en husbestyrerinde, en tjenestepige, to svende og tre lærlinge. 10 år efter var hans første hustru død, efter hun havde skænket ham endnu en datter, og Carl Herbst havde giftet sig med sin anden hustru Berta Herbst, født Rasmussen. De fik ingen børn sammen. Husholdet i 1890 talte foruden de 5 børn, en svend, to lærlinge og en tjenestekarl. Carl Herbst tjente godt, over gennemsnittet for byens bagere. Han døde i 1900, 62 år gammel, og enken Berta Herbst blev siddende i u- skiftet bo. Hun videreførte bageriet i de næste mange år bistået af hendes ugifte stedsøn Wilhelm Herbst på 20 år. Han var uddannet konditor. I 1901 var husholdet særlig stort, foruden familien bestod det af en bagerjomfru, en tjenestepige, to svende, to lærlinge og en bagerdreng. Wilhlem Herbst giftede sig med Katrine, de fik en datter. Katrine døde efter få års ægteskab, Wilhelm Herbst førte bageriet videre med hjælp fra sin stedmor og et stort hushold, som i 1911 bestod af tre tjenestekarle, tre tjenestepiger, to bagerjomfruer og tre lærlinge. 17 Wilhlem Herbst fulgte sin fars indtjeningsmønster, også han havde en indtægt over gennemsnittet, foruden at hans ansatte tjente godt. Det er derfor også lidt af en gåde, hvorfor han valgte at sælge bageriet. I 1915 blev der underskrevet købsaftale mellem Wilhlem Herbst og bagermester Alfred Ranfelt. Ejendommen var steget i pris siden sidste salg, købesummen var sat til kr. men så var der også blevet indlagt gas og el. Ejendommen blev overtaget med alt nagelfast i butik og bageri. Ifølge købsaftalen måtte Wilhlem Herbst ikke nedsætte sig, i Roskilde eller fi mils afstand fra byen, som bager eller konditor eller være interesseret i noget sådan, sålænge Alfred Ranfelt drev bageri i Roskilde. Konditionen blev senere blødt lidt op med den tilføjelse, at Wilhelm Herbst måtte nedsætte sig som bager i Roskilde, men først efter 10 år og ikke i Algade, Skomagergade eller ved Rådhustorvet. Alfred Ranfelt fik tilladelse til at kalde bageriet for Herbst s efterfølger. Ejendommen blev overtaget april flyttedag

15 Bagermester Carl Herbst ved sit bageri i Skomagergade 8. Roskilde lokalhistoriske Arkiv. Wilhlem Herbst, som i mellemtiden var blevet gift med Margith Herbst og havde fået to børn sammen med, flyttede til Kastelsvej. Han havde ikke længere noget bageri, men gav dog rum til en logerende bagersvend. Ingen fra familien Herbst optræder i folketællingen Både han og hustruen var stadig unge, antagelig havde de etableret sig et nyt sted uden for Roskilde. Alfred Ranfelt havde også et stort hushold. I 1916 bestod det af hustruen, deres tre små børn, to bagerjomfruer, en tjenestepige, en lærling og en logerende bagersvend, som måske arbejdede hos Alfred Ranfelt. 5 år senere var der i alt 5 børn, men på det tidspunkt folketællingen blev foretaget, var der ingen lærling. Alfred Ranfelts indtægt lå under gennemsnittet for bagere i byen. Han tjente ikke ret meget mere end en bagersvend. 87

16 Alfred Ranfelt solgte senere bageriet til bagermester Th. Jensen, som i begyndelsen af 1930 erne foretog en del ændringer på ejendommen. 19 Skomagergade 40 Skomagergade 40 husede i 1890 en logerende bagersvend. Han var den første fra bagerfaget, som havde adresse her. Mange år tidligere, i midten af 1830 erne havde Louise Rasmussen, som senere blev kendt som Grevinde Danner. et logi i ejendommen. Den blev revet ned mellem 1892 og Den nye ejendom, der blev bygget på grunden, blev indrettet med bageri. 20 Bagermester Richter tog den nye ejendom i brug, men fik kun en kort tid her, for ifølge folketællingen 1901 var det hans enke, Madam Richter, der bestyrede bageriet. Hun havde to slægtninge boende, der arbejdede som tjenestefolk, derudover havde hun ansat en bagerjomfru og to lærlinge. I forhold til byens øvrige bagere tjente hun ret godt. Hun solgte efter få år bageriet til bagermester Frederik Andersen, som i folketællingen 1906 er opført med et hushold på 8 personer, der foruden hans hustru, en datter og en slægtning, talte en bagerjomfru, en tjenestepige, en tjenestekarl, en bagerlærling og en konditorlærling. Frederik Andersen var allerede i 1905 blevet valgt til formand for Roskilde og omegns bagermester og konditorforening. Dette hverv besad han indtil Han var en meget driftig bagermester på Skomagergade. Hans hushold bestod i 1911 af hans hustru og datter, to tjenestepiger, to bagerjomfruer, tre lærlinge og to bydrenge. 5 år efter var husholdet næsten lige så stort, bydrengene var væk, men der var ansat en tjenestekarl. I alle årene havde Frederik Andersen en indtægt der lå væsentlig over gennemsnittet for bagere i Roskilde. Hans ansatte fik den løn som var gældende for branchen. I 1921 overtog bagermester Georg Henry Jørgensen Skomagergade 40, og Frederik Andersen flyttede til Hestetorvet. Bagermester Georg Jørgensen havde også et stort hushold, der foruden hans hustru og en datter bestod af to tjenestepiger, to bagerjomfruer, to lærlinge og en tjenestekarl. 88

17 Fællesbageriet Fællesbageriet på Havnevej adskilte sig fra byens andre bagerier. Det var ikke et familieejet bageri, men et aktieselskab, ejet af fagforeningerne i Roskilde. Bageriet blev bygget på tomten af Kapelsmøllen, der nedbrændte efter et tordenvejr i Ideen til bageriet opstod i Roskildes arbejderbevægelse, som var foruroliget over, at det eksportforbud Rusland i 1891 havde lagt på rug, betød stigende priser på korn og dermed også på brød, fordi Danmark ikke længere kunne importere herfra. Arbejderbevægelsen ville derfor starte eget bageri for at sikre fremstillingen af rugbrød til rimelige priser. Bageriet blev opført med både en bageafdeling og en mølle. Hver afdeling fik sin egen bestyrer. Bageriets første bestyrer var bagersvend Peter Olsen, som fik en fast ugeløn, fri bolig og frit brød til sit hushold. Møllens bestyrer Jensen fik også fast ugeløn og fri bolig. Fællesbageriet blev taget i brug i november 1892, og allerede i 1906 var det nødvendigt at udskifte bageovnen for at kunne følge med efterspørgslen. Brødet skulle også ud, og til det formål blev ansat to brødkuske. Den ene kusk skulle forsyne Roskildes landdistrikt for en fast ugeløn og en provision på 30 øre for hver krone han solgte for. Han skulle selv stille med hest og vogn. Den anden havde Roskilde og Skt. Jørgensbjerg som områder. Han fik foruden fast ugeløn 1 øre af hver krone i provision, men han skulle heller ikke køre så langt som den første kusk. Hest og vogn skulle han selv stille, men han fik en tjenestebolig på møllen til en rimelig leje. Kuskene kørte øjensynlig ikke kun med brød, hvorfor det blev påtalt, at ingen kuske måtte bruge sin brødvogn til kørsel med gødning. Brødene var ikke i emballage. Bageriet gav ikke det store overskud, men det var heller ikke hensigten. Brødpriserne skulle så vidt muligt holdes nede, også selvom råvarerne steg. Roskilde bagermester og konditorforening henvendte sig i 1901 med et forslag om at lade brødpriserne stige, men det blev afslået. Da 1. verdenskrig brød ud, kunne prisstigninger ikke længere undgås. Da kunderne klagede, måtte Fællesbageriets formand forklare, at brødet i Roskilde i gennemsnit var 10 øre billigere end i andre byer, og at de private bagermestre tabte 6 øre på hvert brød, penge som de dog fik ind ved at forhøje priserne på fint brød og kager. 89

18 Fællesbageriet uddelte gratis brød til de fattige. I vinteren 1902 blev der delt 25 brød ud hver uge. I de næste 40 år fortsatte man uddelingen, som især blev positivt modtaget under 1.verdenskrig. I 1915 blev møllen elektrificeret, og i 1916 blev et helt nyt bageri taget i brug. I 1915 blev der bagt over rugbrød, en stigning på over brød fra året før. I 1919 begyndte man en produktion af fint brød, til dette blev der ansat fire bagersvende. For at skaffe plads til fintbrødsbageriet blev Kapelsmøllen nedlagt som kornmølle. Fællesbageriets første brødudsalg åbnede i 1919 i en ejendom på hjørnet Ringstedgade 2/Støden 1-5. Senere samme år åbnede der brødudsalg i Sankt Hansgade 3 og i Skt. Jørgensbjerg Brugsforening. Fællesbageriet åbnede flere udsalgssteder, især i byens nye kvarterer, i de følgende år, i 1949 var der alt 30 udsalgssteder i Roskilde, foruden der var udsalg fra kaffevognen på Stændertorvet. Fællesbageriet er nu nedlagt. 21 Roskildes borgere havde mange valgmuligheder når det daglige brød skulle købes. Ud over de nævnte bagerier, som er karakteriseret ved en lang levetid, fandtes der i perioder mange andre bagerier og konditorier i byen. Nogle af bagermestrene havde samme adresse igennem en årrække, mens andre blot forsøgte sig i et par år. Skomagergade I 1850 erne boede på Skomagergade 25 bagermester Johan Knüppel med sin hustru, tre børn, en bagersvend (en enkemand på 72 år), en lærling og to tjenestefolk. Måske havde Johan Knüppel, der var 50 år og født i Glückstadt, en søn fra et tidligere ægteskab, eller måske var det en yngre bror. I hvert fald genfinder vi i folketællingen 1860 en Johan Knüppel på 32 år, ligeledes født i Glückstad. Han var ansat som bagersvend hos Madam Aarestrup i Bagergården på Algade 6. Bagermester Carl Johan Petersen havde et bageri på Skomagergade 31 (folketællingen 1880). Han gik konkurs i 1883, hvorefter bagermester Peter Olsen købte ejendommen. Han havde stadig bageri her ved folketællingen i Der var bageri på adressen frem til midten af 1960 erne. 90

19 Markedsdag på Rådhustorvet. I butikken yderst til højre var der i mange år bageri. Roskilde Museum. Rådhustorvet og Stændertorvet På hjørnet af det tidligere Rådhustorvet og Fondens Bro lå der i nr. 3 en bagerforretning. Den er nævnt i folketællingen 1850 og havde, indtil hele husrækken mod det nuværende Stændertorv blev revet ned i 1908, mange skiftende ejere. På Stændertorvet havde konditor Amonsen i 1850 et konditori. Husholdet var ganske lille, det bestod af ægteparret Amonsen, begge var i midten af 1920 erne, og en tjenestepige. Konditoriet havde en ganske kort levetid. 91

20 Ringstedgade I en meget kort periode mellem 1854 og 1857 var der bageri i ejendommen Ringstedgade På Ringstedgade 30 boede i 1850 en enke, som var brødhandler. Om hendes søn, der var arbejdsmand, hans hustru og deres to børn hjalp til med at sælge brød, fortæller folketællingen ikke noget om. På Ringstedgade 6-8 finder vi derimod igen et rigtigt bageri. Det var den ugifte bagermester Horn med sit hushold, en husjomfru, en tjenestepige, en bagersvend og en lærling. 24 Sankt Olsgade I Sankt Olsgade boede der mange med tilknytning til bagerfaget. I nr.4, nr.10, nr.12 og nr.14 boede brødkuske, bagersvende og bagerjomfruer med familier. Og i nr havde bagermester Emil Munch i mange år et bageriudsalg. Da Emil Munch slog sig ned i Roskilde i midten af 1890 erne var det som bagersvend i Skomagergade 40 hos Madam Richter. Han blev i gift i 1897, og i 1903 flyttede han og hustruen til Sankt Olsgade 13. Her havde de en købmandsbutik, hvorfra de også solgte kager og brød, som de fik fra Munchs eget bageri i Hersegade. Sankt Olsgade 13 stod i 1915 for at blive revet ned, derfor købte Emil Munch Sankt Olsgade 17. Ved købet var der i bygningen et hjemmebageri med tilhørende butikslokaler. Emil Munch forbedrede bageriet ved en større om - og nybygning i 1920, men blev syg kort tid efter, hvorfor bageriet blev udlejet til bagermester Hans Christensen. Der var bageri i Sankt Olsgade 17 frem til Grønnegade På Grønnegade 8 havde bagermester Herman Jensen bageri. Han optrådte første gang på adressen i folketællingen I 1911 var bageriet overtaget af hans enke, som få år efter nedlagde bageriet og indrettede dagligstue i det tidligere butikslokale mod Grønnegade. Hersegade I Hersegade 34 boede bagermester Jens Hansen i mange år med sit hushold. Første gang vi møder ham er i folketællingen I 1916 boede han her stadig, men hverken Jens Hansen eller bageriet i 92

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende

Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h, 9-i - 'V. Egede Mølle' - I landsbyens østre ende Matr.nr. 9-g, 9-h og 9-i, Vester Egede by og sogn Jordareal 9-g = 690 m 2 9-h = 690 m 2 9-i = 158 m2 Bygninger (1888) Beliggenhed Noter

Læs mere

Papirmagerne og Mundus familien.

Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne og Mundus familien. Papirmagerne var oprindelig håndværkere med forbindelse til Tyskland, men omkring 1820 brød de danske papirmagere med de tyske laug og derefter havde papirmagerne ikke

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Matr.nr Hus midt i landsbyen

Matr.nr Hus midt i landsbyen Matr.nr. 20 - Hus midt i landsbyen Matr.nr. (1808-1859) Status (1811) Jordareal (1808-1859) Huset (1871) Beliggenhed 20, Vester Egede by og sogn Fæstehus under Gisselfeld Kloster Grund i byen på 2.490

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2

Storegade. Tryk: Lystryk. Udgiver: W. K. F. 2738 (Warburgs Kunst-Forlag). Fotograf: ukendt. (ubrugt) B2 Storegade A2 Storegade set op mod Torvet lige inden den deler sig i Storegade og Vestergade. Til højre ses Storegade 19 og 21 med Andreas Qvist s Manufakturhandel, som han i 1906 havde overtaget efter

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem.

Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. Byvandring Industrien har sat flere fysiske spor i Odense. Her skal et par af de vigtigste trækkes frem. 1. Brandts Klædefabrik I hjertet af Odense - i Vestergade 73 - var der en lang tradition for fremstilling

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1

Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Familiegrupperapport for Søren Hansen og Ane Jensdatter Side 1 Mand Søren Hansen 1 Født 19 Jun. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Dåb 28 Jul. 1799 Haraldsted, Ringsted, Sorø 2 Død 25 Sep. 1875 Soderup,

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

DET NYE ARKIVALIERONLINE

DET NYE ARKIVALIERONLINE Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især skifter indtil 1919 Hvorfor nyt AO? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne bagved skal opdateres

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

Storegade Begyndelsen af Storegade set fra Torvet omkring 1909, med Vogels og Edv. Hansens ejendomme på hvert sit hjørne ud mod Torvet. Udgiver: W. K. F. 2715 Storegade ca. år 1908, til venstre nr. 6 Spare

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen

Kære elever. Mange venlige hilsner Karen Marie Sørensen Mit navn er Karen Marie Sørensen, og jeg er 40 år gammel. Jeg har skænket min mand Peter Martin 8 raske børn: to sønner og seks døtre. Jeg er opvokset på landet, men efter vores bryllup besluttede Peter

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr.

Købekontrakt & Skøde 1960 fra Christian Carl Christiansen til Jens Frederik Mørkeberg Christiansen. Købers Bopæl: Frenderup pr. Matr.nr. 2b m.fl. Frenderup By Dalby Sogn Købers Bopæl: Frenderup pr. Fakse Anmelder: Poul Opstrup Landsretssagfører Haslev Stemplet med i alt 450 Kr. og 20 Øre Stempelfradrag ved gaveafgift 82-1961/62

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I

Carl Anton Noe, foto i privateje Carl Anton Noe 1841-1931 I 1841-06-16 Noe, Carl Anton Fra Maarssø, Vibeke: Udlærte guldsmede og sølvsmede. 2014. Slægten Carl Anton Noe, bror til Tolvtine Agathe Caroline Noe (1836-1901) blev født i Gjellerup, Ringkøbing amt, som

Læs mere

Udsmykningen af Schmeltz Have

Udsmykningen af Schmeltz Have På den nordvendte væg på Schmeltz Stiftelse i Allehelgensgade 6 er der i forbindelse med etableringen af Schmeltz Have i 2014 opsat en billedfrise med motiver, som viser billeder fra Schmeltz samtid og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Lars Christian Iver Christensen,

Lars Christian Iver Christensen, Han blev født den 23. september 1890 i hjemmet Freerslev mark, Freerslev sogn, Haslev som den 7. og sidste i en søskendeflok. Forældre Jens Christensen og Mette Pedersdatter Blev døbt i Freerslev kirke

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade

GRENAA GAMLE STAD. Oversigt. 2.01 Søndergade 2.07 Nytorv/Violskrænten 2.09 Lillegade GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt

Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. Folketælling 1. Februar 1801, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt Matr. 14a Varbrogaard Skagen Landevej 41 Folketælling 1787-1930 Folketælling 1. Julii 1787, Bierbÿe Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt. 5. familie: Alder Ægtestand Stilling Peder Nielsen 60 Aar gift gmd

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012

Catherine Jo Jørgensen, FOF Tirsdagshold Rigsarkivet Nov-2012 1 1837 Fødes 25.11.1837 uægte barn af [Ane 50] Ane Johanne Olsdatter og [Ane 49] Ukendt dog påstår familien at det er den danske arveprins Ferdinand, Den kongelige Fødselsstiftelse i 1837 Døbes 05.12.1837

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Folketælling 1840 Varho

Folketælling 1840 Varho Folketælling 1834 Varho Navn: år: Hus Herman Hansen 40 husmandsted Maren Hermansen 36 hans kone Marie Hermansen 11 barn Andreas Hermansen 10 ---- Hans Hermansen 07 ---- Maren Hermansen 05 ---- Cathrine

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen.

Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Pakhuset (tv) og fiskesalget (th) er blandt de bygninger, der dominerer havnen. Fra det grønne område ovenfor havnen (tv). Den centrale plads midt i byen (th). Den

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Sandvig Batteri ca. 1810 Bornholms Museum FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS Den gamle rådstue i Sandvig Tæt op af en af de mange bornholmske skanser, helt

Læs mere

I de gode gamle kage dage

I de gode gamle kage dage I de gode gamle kage dage 2/7 Der er mange gode anekdoter forbundet med Københavns ældste konditori. I generationer har prominente personligheder og andet godtfolk nydt dagligdagens søde pause her og bidraget

Læs mere

Et gravsted en myte og et testamente

Et gravsted en myte og et testamente Et gravsted en myte og et testamente Af Ketty Johansson Ketty Johansson Født 13. september 1942 i Torslev. Opvokset i Bonderup, nu bosat i Nørresundby. Cand.mag. i historie og engelsk fra Aalborg Universitet.

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

"Lindevang" Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. "Lindevang"

Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe. Lindevang Bolteskovvej 4, 5750 Ringe - Slægtsgården Lindevang er beliggende på Bolteskovvej 4 - en hyggelig snoet vej i Gestelev. - Lindevangs beboere kan føres helt tilbage til 1764. Det var Rasmus Knudsen og Ingeborg

Læs mere

Risagervej 2 4a 1878

Risagervej 2 4a 1878 Risagervej Risagervej 1 3f 1858 1858 Niels Johannes Holm Ellen Kirstine Aagaard 1868 Ellen Kirstine Aagaard, enke 1876 Johanne Kathrine Holm, syerske, ugift 1926 Anna Kirstine Holm 1943 Marius Mortensen,

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra arbejdsfællesskab til bofællesskab. Familiens udvikling fra oldtid til nutid 3. 4. klassetrin Formålet med temaet er at give eleverne indblik i, viden

Læs mere