FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005. Opgave 1"

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2004/2005 Opgave 1 I januar 1999 blev Hanne og Morten gift på Mortens 30 års fødselsdag. Hanne havde to børn fra to tidligere forhold, den 3-årige Emma og den 9-årige Ida, som hun havde eneforældremyndighed over. Kort efter brylluppet flyttede Hanne og Morten ind i en 4-værelseslejlighed i en udlejningsejendom med tre andre beboelseslejligheder. Morten havde i 1998 arvet ejendommen efter sin far som fuldstændigt særeje. I august 2002 fødte Hanne fællesbarnet Rasmus. Emma så ofte sin far Ole. Ida havde ikke længere forbindelse med sin far Bo, der var tilknyttet Scientologybevægelsen i USA. I oktober 2002 ønskede Morten, der var meget glad for Ida, at adoptere hende. Ida havde ikke set Bo siden 1996, og hun havde ikke hørt fra ham siden julen Hvordan er Mortens muligheder for at adoptere Ida, og hvilke myndigheder og personer skal inddrages i sagen? I sommeren 2003 vandt Morten kr. på en lodseddel. Han anvendte beløbet til at købe nye vinduer til sin udlejningsejendom. For yderligere at kunne betale de løbende regninger til istandsættelsen lånte Morten kr. af Hannes far. Da de løbende udgifter var blevet betalt, var der kr. tilbage fra lånet. Morten brugte dette beløb til at betale en regning for reparation af sin bil. På en skiferie i Frankrig i julen 2003 mødte Morten Susse, som han forelskede sig i. Lige efter nytår flyttede Morten hen til Susse og dennes 16-årige søn Anders, der boede i en 3-værelseslejlighed i samme bydel. Hanne og Morten lavede den 5. januar 2004 en skriftlig aftale om, at børnene efter en skilsmisse skulle blive boende hos Hanne. Derimod kunne Morten og Hanne ikke blive enige om, hvem af dem, der skulle bo i lejligheden, når de blev skilt. Morten syntes, at der var for lidt plads hos Susse. Hanne henvendte sig derfor til en advokat for at få oplyst, om hun i tilfælde af skilsmisse ville have mulighed for mod Mortens protest at blive boende i lejligheden. Hun ville gerne have en uopsigelighedsperiode på 5 år. Hvad skal advokaten svare?

2 På Hannes anmodning udfærdigede statsamtet den 26. januar 2004 en bidragsresolution, hvorefter Morten skulle betale underholdsbidrag til Hanne på kr. om måneden med virkning fra den 1. februar Den 29. marts 2004 blev Morten og Hanne skilt ved dom. De indgik dagen efter en aftale om, at Morten efter skilsmissen skulle fortsætte med at betale underholdsbidrag på kr. månedsvis forud. Hvordan skal ægtefællernes bo gøres op pr. 30. april 2004, når det oplyses, at Mortens udlejningsejendom er vurderet til 5 mio. kr. og har en friværdi på kr., hvoraf godt kr. er værdistigning som følge af istandsættelsen, at Morten har skiudstyr for kr., indbo for kr. og en bil til en værdi af kr., at Hanne har indbo for kr., at lånet fra Hannes far ikke er betalt, at Morten ikke har betalt underholdsbidragene til Hanne, og at begge ønsker at blive stillet bedst muligt? 2

3 Løsningsvejledning til opgave 1 Mortens adoption af Ida Adoption meddeles ved bevilling, der udfærdiges af statsamtet, jf. ADL 1, stk. 1. Adoption bevilges, når den antages at være til gavn for den, der ønskes adopteret, jf. ADL 2. Da der er tale om en stedbarnsadoption, stilles der ikke krav om samrådets godkendelse af Morten som adoptant, jf. ADL 4 a, stk. 2. Morten opfylder de sædvanlige krav til en adoptant. Han er fyldt 25 år, jf. ADL 4, og der foreligger et stabilt samliv, idet han har boet sammen med Hanne og Ida i mere end 2½ år. Hanne skal samtykke i adoptionen, jf. ADL 5, stk. 1, 2. pkt. (De studenter, der løser opgaven efter de nye regler i regelforenklingsloven, der trådte i kraft den 1. oktober 2004, skal henvise til ADL 5 a, stk. 1, og 7, stk. 1. Ifølge ADL 9, stk. 6, finder 5 a også anvendelse på ansøgninger om adoption, der er indgivet inden den 1. oktober 2004, og hvor der ikke er truffet afgørelse i sagen). Ligeledes skal der i medfør af ADL 6, stk. 1, indhentes samtykke fra Ida, der er fyldt 12 år, medmindre det skønnes at være til skade for hende, hvad intet tyder på. Selvom Bo ikke har del i forældremyndigheden og derfor ikke skal samtykke i adoptionen, jf. ADL 7, stk. 2, jf. 7, stk. 1, skal han i medfør af ADL 13 afgive en erklæring om sin holdning til adoptionen. Denne erklæring er ikke bindende for statsamtet. Hvis Hanne og Ida samtykker i adoptionen, vil der muligvis blive bevilget adoption, uanset at Bo modsætter sig, idet han bor i USA, og kontakten mellem Bo og Ida i mange år har været ophørt. Litteratur: Familieretlig materialesamling, 2003, s Lejemålet til lejligheden Mortens ejendom, der er særeje, indeholder flere beboelseslejligheder. Da lejligheden hidtil har tjent til familiens bolig, kan retten i forbindelse med dom til skilsmisse pålægge Morten at udleje lejligheden til Hanne, jf. ÆL 55, stk. 2. Retten kan fastsætte vilkår, herunder om en uopsigelighedsperiode, for lejemålet, jf. ÆL 55, stk. 2. Der er ikke i ÆL 55, stk. 2, angivet kriterier for afgørelsen, men vurderingen i disse sager antages at nærme sig den, der foretages i sager efter FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., nr. 1. Morten har ikke boet længere i lejligheden end Hanne, og han er flyttet hen til Susse. Da Hanne skal have børnene boende efter en skilsmisse, vil hun have gode muligheder for at få tilkendt lejemålet samt at få tillagt en uopsigelighedsperiode på 5 år. Litteratur: Familieret, 2003, s Bodelingen Skæringsdagen er den 29. marts 2004, hvor Morten og Hanne bliver skilt. Indtil denne dag er der forfaldne underholdsbidrag for 2 måneder, i alt kr., som Morten ikke har betalt. 3

4 Dette beløb optages som passiv i Mortens bodel. Kravet på de forfaldne bidrag bliver ikke medregnet som et aktiv i Hannes bodel, jf. FSKL 65, stk. 3, 2. pkt. Det aftalte bidrag for april måned er forfaldet efter skæringsdagen og skal ikke med i boopgørelsen, jf. FSKL 65, stk. 2. Mortens skiudstyr indgår ikke i bodelingen, idet det er omfattet af ting til Mortens personlige brug, jf. FSKL 68 a, og da værdien kr. ikke står i misforhold til boets størrelse. Lånet fra Hannes far må i boopgørelsen placeres, hvor gælden hører til, jf. FSKL 65, stk. 2. De kr. skal derfor placeres som særejegæld, idet beløbet er anvendt til istandsættelse af Mortens særejeejendom. De kr. skal placeres som fællesejegæld, da beløbet er brugt til at betale for reparation af Mortens bil, der er fælleseje. Morten har anvendt kr. fællesejemidler kr. særejemidler til fordel for sin særejeejendom. Istandsættelsen har ført til en værdiforøgelse af ejendommen på godt kr. Hanne kan derfor fremsætte krav på alle kr. i medfør af RVL 23, stk. 2. Dette særrettighedskrav kan udtages forlods i forbindelse med skiftet. Boopgørelse: Morten Hanne Fælleseje Særeje Fælleseje Ejendom kr. Bil kr. Indbo kr kr. Lån kr kr. Forfaldne bidrag kr. Nettobodele kr kr. Boslodsberegning: Forlods til Hanne, 23, stk kr. Ligedeling af resten ( kr kr kr.) kr kr. Boslodder kr kr. Morten skal betale kr. ( kr kr.) til Hanne i boslodstilsvar. Hanne kan under skiftet forlange, at de forfaldne underholdsbidrag, kr., bliver dækket af Mortens lod i boet, jf. FSKL 67 a. Hanne modtager derfor yderligere kr. fra Morten. Litteratur: Familieret, 2003, s. 309 f., , 607, 616, 621 med note 36, 622,

5 og

6 Opgave 2 Ægtefællerne Mads og Hanne blev gift i Mads, der var en del ældre end Hanne, havde fra et tidligere ægteskab sønnen Søren. Sammen fik de fællesbørnene Ane og Bo. I 1991 oprettede Mads og Hanne en formgyldig ægtepagt, hvori de bestemte, at der i ægteskabet skulle være skilsmissesæreje, dog skulle længstlevendes skilsmissesæreje være fuldstændigt særeje. Skilsmissesærejet skulle udgøre 2/3 af hver ægtefælles hele formue. Den resterende formue skulle være fælleseje. Samtidig med ægtepagten oprettede Mads et notartestamente. Det var i testamentet bestemt, at hvis Hanne blev længstlevende, skulle Søren ved skifte i Hannes levende live kun have sin tvangsarv. Mads begrundelse for dette var, at hvis Hanne ikke kunne eller ville hensidde i uskiftet bo med Søren, ville det ikke være rimeligt for Hanne, såfremt hun skulle af med hele den legale arv. Som en del af sin arv skulle Søren have ret til et Mads tilhørende sommerhus, som Søren var særlig glad for. Efter Mads død i 1997 hensad Hanne i uskiftet bo med fællesbørnene Ane og Bo og efter samtykke fra Søren også med Søren. I 2000 døde Søren imidlertid. Han efterlod sig en 16-årig datter Ditte, hvis eksistens den øvrige familie ikke blev bekendt med før ved skiftet efter Søren. Søren havde ikke selv haft kontakt med hende. I december 2002 oprettede Hanne et formgyldigt testamente, hvori hun bestemte, at Ditte skulle arve mindst muligt. Ane skulle arve Mads båd og Hannes Weye-maleri, og Bo skulle arve Hannes Asger Jorn-maleri. Samtidig forærede Hanne kr. til hver af Ane og Bo i anledning af, at hun fik udbetalt sin kapitalpension. Beløbene blev udbetalt direkte til Ane og Bo fra pensionsinstituttet. I januar 2003 solgte Hanne sommerhuset til Bo. Sommerhuset havde en værdi på kr., som Bo betalte kontant. Den nu 18-årige Ditte begærede den 4. februar 2003 det uskiftede bo skiftet. Ditte gjorde gældende, at hun kunne forlange skifte og rejse vederlagskrav, fordi hun nu var blevet myndig, fordi Hanne havde foræret Ane og Bo de kr., og fordi Hanne havde solgt sommerhuset, som Ditte gerne ville arve, og som hun mente, at hun efter Mads testamente 6

7 var berettiget til. Kan Ditte få medhold i disse påstande, når det oplyses, at de værdier, som Hanne nu rådede over, bestod af Mads båd til en værdi af kr., af en forsørgertabserstatning på kr., som Hanne havde modtaget i anledning af Mads død, og som Hanne havde købt Jorn-maleriet for, af Hannes ejerlejlighed med en friværdi på kr., af de kr. fra sommerhussalget, der indestod på en særskilt bankkonto, af Hannes indbo til en værdi af kr. og af Weye-maleriet, hvis værdi var kr.? Den 26. februar 2003 meddelte Hanne skifteretten, at hun var indforstået med at skifte hele det uskiftede bo. Skiftet efter Mads afsluttedes i marts Den 30. april 2004 døde Hanne uventet. Hvordan skal Mads og Hannes efterladte formuer deles, når Hanne mod de øvrige arvingers protest havde ønsket at overtage hele det uskiftede bo mod at udrede de andre arvingers arv kontant, og når Ane og Bo ønsker de til dem testerede aktiver? Bo protesterer mod, at Ane skal have båden, idet han mener, at Hanne havde overskredet sin testationskompetence. Værdierne af aktiverne var i perioden uforandrede bortset fra sommerhuset, der var steget meget i værdi. Alle ønsker mest muligt. 7

8 Løsningsvejledning til opgave 2 Formue: Hanne: Ejerlejlighed kr., Jorn-maleri kr., Weye-maleri kr., indbo kr. = kr. Mads: båd til kr. og konto på kr., i alt kr., dvs. formue i alt kr. Formueordningen og det uskiftede bo Ægtepagten må efter praksis antages at have hjemmel i RVL 28, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, som en gyldig kombination af brøkdelssæreje og skilsmissesæreje med fuldstændigt særeje for længstlevende. Da Hanne bliver længstlevende, er hendes formue 2/3 fuldstændigt særeje og 1/3 fælleseje, der indgår i det uskiftede bo. Hele Mads formue båden til kr. samt de kr. på kontoen, jf. RVL 28, stk. 3, som surrogat for sommerhuset, i alt kr. er fælleseje, da skilsmissesæreje er fælleseje på dødsboskifte. Hannes forsørgertabserstatning indgår dog ikke beløbsmæssigt i fællesejet, når det uskiftede bo skiftes i Hannes levende live, jf. EAL 18, stk. 2, i det omfang, den ikke må antages at være forbrugt. Den er fuldt ud tilstede i Jorn-maleriet. Dvs. at kun 1/3 af ( kr kr kr.) indgår i delingen af det uskiftede bo, altså kr., samt Mads kr. I alt er det uskiftede bo kr. Litteratur: Familieret, 2003, s , , 558, 560. Arveret, 1998, s , Dittes påstande Ditte kan ikke få medhold i nogen af sine påstande: Myndigheden: Situationen er ikke omfattet af AL 18, stk. 2. Ditte må som udgangspunkt respektere sin fars samtykke til uskiftet bo, da han var myndig ved samtykkets givelse og ikke har taget forbehold om hendes stilling. Der er ikke basis for en konkret fortolkning. Litteratur: Arveret, 1998, s. 69. Gaven på de kr.: Kun 1/3 af Hannes formue er fælleseje og dermed en del af det uskiftede bo. Dvs. at kun kr. kan være omfattet af AL En sådan gave kan ikke karakteriseres som misbrug af et uskiftet bo på kr. Gaven stammer endvidere direkte fra Hannes kapitalpension, der formentlig ville kunne udtages forlods af Hanne på skifte i hendes levende live. Der kan således ikke rejses vederlagskrav. (Hver af begrundelserne må anses for fyldestgørende). Litteratur: Arveret, 1998, s , 72 ff. 8

9 Salget af sommerhuset: Hanne er berettiget til at sælge sommerhuset, jf. AL 15, stk. 1, også selv om testationen til fordel for Søren forkert fortolkes som værende også til fordel for hans livsarvinger. I øvrigt er Mads testation ikke mod Hannes indsigelse gyldig ved skifte i levende live, da hun ikke har givet samtykke, jf. AL 66, stk. 2, nr. 1. Litteratur: Arveret, 1998, s. 63, 66, 71, særlig note 63, 73. Familieret, 2003, s. 429 f., Boslodder Arv efter Mads deling af Mads boslod på kr. Boslodderne er ½ af kr., dvs kr. til hver. Henset til begrundelsen for beskæringen af Sørens arv til tvangsarven i testamentet ved skifte i Hannes levende live og henset til, at Mads og Hanne intet kendte til Dittes eksistens, må testamentet fortolkes således, at også Sørens datter Ditte kun skal have sin tvangsarv efter Mads, dvs. ½ af 1/3 af 2/3 af kr. = kr., jf. AL 1, jf. 6, 19 og 25. Hannes testamente er derimod uden betydning for Dittes arv, da Ditte ikke er arving efter Hanne. Da det er hensynet til Hanne, der er begrundelsen for begrænsningen af særbarnets arv, må Hanne være berettiget til at få den del af Mads formue, der derved bliver ledig. Ane og Bo skal have deres legale arv. Hanne får således kr. + 1/3 af kr. = i alt kr., og Ane og Bo hver kr. (1/3 af 2/3 af kr.). Hanne er i medfør af AL 24 b, smh. m. 24 d, berettiget til alle aktiverne mod at betale de andre kontant, da Mads ikke har testeret gyldigt kvalitativt. Litteratur: Arveret, 1998, s. 11, 14, 29, 78, 175 ff., 182. Arv efter Hanne I arv efter Hanne falder hendes boslod på kr., hendes arv efter Mads på kr., hendes særeje på 2/3 af kr. = kr. samt forsørgertabserstatningen på kr., i alt kr. Hanne tillægger i sit testamente Ane båden til kr., samt Weye-maleriet til kr., i alt kr., og Bo Jorn-maleriet til kr. Samlet kvalitativ testation kr. Hanne overskrider sin almindelige testationskompetence, jf. AL 25, men testationerne er gyldige efter AL 26, stk. 2, hvorfor Bo ikke kan få medhold. Da Hanne ikke har testeret kvalitativt over mere end den legale arv til hver af Ane og Bo, og da der ikke er noget, der tyder på en beløbsmæssig favorisering af Ane, skal Ane og Bo ligedele de kr. De er hver berettigede til inden for deres arvelod på kr. at udtage de dem tillagte aktiver. Arv efter Mads: Ane: kr., Bo: kr., Ditte: kr., i alt kr. Arv efter Hanne: kr. til hver af Ane og Bo = kr. Samlet arv efter Mikkel og Hanne: kr. svarende til aktiverne. Litteratur: Arveret, 1998, s. 63, 65, 189, , 205 ff. 9

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold:

Opgave 1. Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2012/13 Opgave 1 Mogens og Hedda blev gift den 13. januar 1998. De oprettede umiddelbart før ægteskabet en formgyldig ægtepagt med følgende indhold: Fremtidig arv skal være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2007/2008 Opgave nr. 1 Karin og Morten indgik i 1997 ægteskab. De havde umiddelbart forinden oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter hver ægtefælles formue var fuldstændigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2013/14 Opgave 1 Henny og Mikael blev gift i 1991. De oprettede samtidig en ægtepagt om, at fremtidig arv og gave skulle være fuldstændigt særeje. I øvrigt skulle der være

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2011/12 Opgave 1 Mark og Henny blev gift i 1994. De havde begge gode uddannelser og særdeles vellønnede job. De forblev barnløse. De flyttede ved ægteskabets indgåelse sammen

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2009 Opgave 1 Revisoren Mikkel og klinikassistenten Helle bliver gift i 2000. De opretter forinden ægteskabet en formgyldig ægtepagt, hvorefter alt, hvad de ejer ved

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2011 Opgave 1 Mogens og Hedda, der havde nogenlunde samme indtægtsforhold, giftede sig i 2001 efter 3 års samliv. Der blev ikke oprettet ægtepagt i forbindelse med ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2009/10 Opgave 1 Hella, der er enke, bliver gift med Mads i 2003. Ægteparret har formuefællesskab. I 2005 fødes fællesbarnet Smilla. Da Smilla er 1 år, bliver Hella ansat

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2013 Opgave 1 I august 2003 indgik Mads og Hjerte ægteskab efter kort tids bekendtskab. De flyttede sammen i Mads velbeliggende moderne ejerlejlighed. Der var fælleseje

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2006 Opgave nr. 1 Efter at have kendt hinanden i et års tid, blev Mads og Helle, der begge var studerende, gift den 27. maj 2005. Helle var tre måneder inden brylluppet flyttet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2010 Opgave 1 Mark og Helle blev gift i 2004 efter kort tids bekendtskab, og de oprettede ikke ægtepagt. Året efter fik de fællesbarnet Frederik. I 2006 købte Mark med

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2015 Opgave 1 Mads og Ida blev gift i 2001. Mads havde i en årrække drevet et arkitektfirma, der ikke gik godt, og Ida var sygeplejerske. De fik sammen to børn. De købte

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2010 Opgave 1 Hanne bliver i februar 2003 gift med Morten. Forinden er hun flyttet ind i Mortens villa, som han har købt i 2002. Ægtefællerne opretter en formgyldig

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift den 2. december 1997 og fik sammen to børn. Umiddelbart inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvorefter både det,

Læs mere

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr.

På det efterfølgende skifte med boopgørelsesdag den 23.02.2012 var ægtefællerne enige om, at der på fælleskontoen den 14.02.2012 stod 45.000 kr. FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2012 Opgave 1 Mads og Helle blev gift i 1999. De havde fælleseje. I 1997 havde de købt en villa i lige sameje, som de var flyttet ind i. Mads havde betalt hele sin andel

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2011 Opgave 1 Morten og Hanne blev gift i 1991. De havde ingen børn. Morten drev en mindre ingeniørvirksomhed, og Hanne var sygeplejerske. De oprettede ved ægteskabets

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2009 Opgave 1 I 1975 møder Pia den argentinske Carlos, og de forelsker sig. Parret bliver forlovet i 1976. Pias forældre overtaler Pia til at kræve særeje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2013 Opgave 1 Mikael og Hanne blev gift den 27. august 1991. Umiddelbart forinden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori de aftalte, at arv og gave fra

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2005/2006 Opgave 1 Den 66-årige Morten og den 49-årige Helle blev gift i 1996. Morten havde en søn, Stig, fra et tidligere ægteskab, som han ikke så meget til. Ellers havde

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2006 Opgave nr. 1 Direktør Matias Munk og fuldmægtig Heidi Holst blev gift i 1990. I 1992 fødte Heidi fællesbarnet Linn. Året efter døde Matias mor, der i et formgyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2014/15 Opgave 1 Bo og Pia blev gift i august 1999. Før ægteskabet havde de indgået en formgyldig ægtepagt om, at der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet. 5 % af skilsmissesærejet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Mads og Hanna har siden ægteskabets indgåelse i 1990 boet i en 4 værelseslejlighed, hvor Mads står som lejer. Hanna, der er keramiker, anvender

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2004 Opgave 1 Efter at den 56-årige Hjørdis i august 2003 havde fået konstateret en kønssygdom, krævede hun skilsmisse fra sin ægtefælle gennem 29 år den 58-årige Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I FEBRUAR 2014 Opgave 1 Hanne og Morten indgik ægteskab i 2009. De flyttede sammen i Hannes velbeliggende villa. Begge bidrog til de fælles udgifter. Hanne havde en årlig nettoindtægt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2000 Opgave nr. 1 I julen 1987 mødte arkitekten Lone den charmerende aftenskolelærer Bent, i marts 1988 blev de gift, og i januar 1989 fødte Lone fællesbarnet Nils. I formuefællesskabet

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2010/11 Opgave 1 Mikael og Hedvig blev gift i 1999. Inden ægteskabet oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori der stod, at alle Hedvigs aktier i Danske Bank, som hun ejer

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2006/2007 Opgave nr. 1 I 1991 blev Trine og Ib gift. Umiddelbart forinden havde de oprettet en formgyldig ægtepagt, hvorefter der skulle være skilsmissesæreje i ægteskabet.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET VINTEREKSAMEN 2008/2009 Opgave 1 Pædagogen Hera og ingeniøren Mick gifter sig i 2002 og køber i lige sameje et hus i Harlev. Parret aftaler at dele udgifterne til huset lige. Hera og Mick

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2003/2004 Opgave 1 I 1997 flyttede Helle Hansen ind hos Morten Madsen i dennes ejerlejlighed. Året efter blev de gift. Helle havde været gift før og havde en datter, Lene,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2003 Opgave 1 Den 17. januar 2003 blev Hanne og Mogens separeret ved bevilling efter knap 10 års ægteskab. Hanne var træt af Mogens' mangel på økonomisk sans. Trods gode indtægter

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN 2008 Opgave nr. 1 I 1999 bliver lægerne Hanne og Mads gift, og 2 år senere får de sammen en søn, Søren. Ægtefællerne bor i en ældre villa, som Mads har arvet efter sin onkel.

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2000 Opgave nr. 1 Lone og Kurt flyttede i 1996 sammen i Lones lejede lejlighed. Lone havde i 1995 arvet nogle midler, der ifølge arveladers testamente var særeje - i øvrigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2007 Opgave nr. 1 Miki flytter i 2000 ind hos Hera, der har tvillinger på 1 år fra et tidligere forhold. Parret aftaler, at alle faste udgifter herunder betalinger til Heras

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 1999 Opgave nr. 1. Hertha og Mads blev gift i juni 1985. Mads var uddannet ingeniør, og Hertha arbejdede som kontorassistent. I ægteskabet var der formuefællesskab. I juni

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2014 Opgave 1 Mogens og Hanne blev gift den 1. oktober 2002. Ved ægteskabets indgåelse oprettede de en formgyldig ægtepagt, hvori det blev aftalt, at alt, hvad Mogens

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET OMPRØVEN I AUGUST 2016 Lærereksemplar Opgave 1 Henriette og Mads blev gift i 2003 efter et kort bekendtskab. Henriette havde i 2002 arvet et sommerhus på Ærø, som ved testamente gyldigt

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET SOMMEREKSAMEN 2008 Opgave nr. 1 Mads bliver skilt fra sin kone i marts 2007, fordi han har forelsket sig i Hera. Mads flytter 1. april 2007 ind i Heras lejlighed. Mads medbringer det eneste,

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i 1998. Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus.

Læs mere

S e k r e t a r i a t e t

S e k r e t a r i a t e t Skal vi gifte os? KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 Skal vi gifte os, når vi flytter sammen? Den overvejelse kan både yngre og ældre par stå i, når de skal til at opbygge

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2002 Opgave 1 I november 1993 arvede Birger Jensen en kostbar skulptur og et antikt tæppe efter sin mor Frida, som i et testamente oprettet i 1989 havde bestemt, at både

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2001 Opgave nr. 1. I 1987 blev Henrik og Misse gift. Ægtefællerne havde formuefællesskab. Henrik var uddannet edbprogrammør, og Misse var sygeplejerske. I 1990 ønskede Henrik

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2005 Opgave 1 Under en ferierejse til Tyrkiet i februar 2001 blev de to søstre Anni og Bea kærester med vennerne Kim og Jon. Straks efter hjemkomsten besluttede Anni og Kim

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2004 Opgave 1 Hella og Martin mødte hinanden under deres studietid på Aarhus Universitet og blev gift i januar 1994. Kort før ægteskabet blev indgået, arvede Martin 400.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2003 Opgave 1 Bo og Asger lod i april 1999 efter kort tids samliv deres forhold registrere. Da Bo efter nogle meget hasarderede aktiespekulationer, hvor han til Asgers

Læs mere

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt.

Efterlader arveladeren sig ægtefælle, men ikke livsarvinger, og er der ikke oprettet testamente, arver ægtefællen som hidtil alt. HOVEDTRÆKKENE I DEN NYE ARVELOV Ved lov nr. 515 af 6. juni 2007 blev der indført en ny arvelov, som er trådt i kraft den 1. januar 2008, og som erstatter den hidtil gældende arvelov. Loven er således i

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002. Opgave 1 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 2002 Opgave 1 Ida, der er 35 år, og Carl på 57 år beslutter i juni 1999 at flytte sammen. De køber samme måned en 3- værelses ejerlejlighed i Århus til en købesum på 900.000

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001. Opgave nr. 1 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2000/2001 Opgave nr. 1 Nytårsaften 1999 mødte Bo og Lena hinanden til en stor fest i Risskov. Næste dag flyttede Bo ind i Lena s lejlighed i Egå. Lørdag den 22. januar

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 1999/2000 Opgave nr. 1. Den 5. januar 1992 giftede Morten Mortensen sig med Hanne Hansen. Han ejede ved ægteskabets indgåelse en villa med en friværdi på 250.000 kr., en

Læs mere

Velkommen til Vin og arv

Velkommen til Vin og arv Velkommen til Vin og arv Program Ægtefællernes formuefællesskab og særeje Hvem arver mig? - Begreber - Arverækkefølge (slægt og arveklasser) Testamente Uskiftet bo Samlevere Hvem får mine pensioner og

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1.

FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002. Opgave nr. 1. FAMILIE-/ARVERET - VINTEREKSAMEN 2001/2002 Opgave nr. 1. Ægtefællerne Martin og Helga Eriksen, der havde formuefællesskab, havde drømt om at få deres egen gård, siden de i 1985 blev gift. Med henblik herpå

Læs mere

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension

Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Generelle vilkår for Kapitalpension Føroya Banks generelle vilkår for kapitalpension Vilkårene gælder for kapitalpension (opsparing i pensionsøjemed), med mindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene

Læs mere

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015

Risikostyring. Økonomikonference Februar 2015 Risikostyring Økonomikonference Februar 2015 Ægtefælle / samlever Bank / kreditorer Partner Ansatte Børn Privat Erhverv Debitorer Skat Erhverver Skat Bank / kreditorer Samarbejdspartnere Privat Intet ægteskab:

Læs mere

Arvedeling med særbørn

Arvedeling med særbørn 1 Arvedeling med særbørn Efter forskellige TV-udsendelser om sager, hvor arvedelingen - efter nogen arvingers opfattelse - er gået helt skævt, har interessen for emnet været stærkt stigende. Et af de spørgsmål,

Læs mere

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med oprettelse af et testamente og et dødsboskifte.

K E N D E L S E. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i forbindelse med oprettelse af et testamente og et dødsboskifte. ADVOKATNÆVNET København, den 8. januar 2008 J.nr. 02-0402-07-0452 lnj/alo K E N D E L S E Sagens parter: I denne sag har klager klaget over indklagede. Sagens tema: Klagen vedrører indklagedes adfærd i

Læs mere

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET

Indholdsfortegnelse I. DEL DEN LEGALE ARVERET Indledning 1. Lidt terminologi 29 2. Kort oversigt over arverettens historie 30 3. Den arveretlige litteratur 33 I. DEL DEN LEGALE ARVERET Kap. 1. Slægtens arveret 1. Arvefølge og arvedeling 37 1.1. De

Læs mere

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Arv og særeje. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Arv og særeje Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uge, d. 6. oktober 2012, blev omtalt formueordningen mellem ægtefæller, herunder de forskellige former for særeje. I det følgende

Læs mere

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente...

Fælleseje og særeje... 4. Familiens forsikringer... 6. Hvem ejer pensionen?... 8. Hvem får hvad, hvis I skal skilles?... 8. Arv og testamente... Ægteskabsmanual Indhold Fælleseje og særeje.... 4 Familiens forsikringer.... 6 Hvem ejer pensionen?... 8 Hvem får hvad, hvis I skal skilles?.... 8 Arv og testamente....13 Forældremyndighed....13 Børnetestamente....14

Læs mere

Misbrug af uskiftet bo

Misbrug af uskiftet bo - 1 Misbrug af uskiftet bo Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mange dødsboer afsluttes ved udlevering af boet til uskiftet bo. Men uskiftet bo er ikke altid den bedste løsning for parterne

Læs mere

Testamente mellem samlevende

Testamente mellem samlevende - 1 Testamente mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Efter arveloven har papirløst samlevende ikke gensidig arveret. Det betyder, at hvis den længstlevende samlever skal modtage

Læs mere

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi

Jura for ægtefæller. Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Jura for ægtefæller Ørn Bergmann Heden & Fjorden og Britta Sejr Nielsen Videncentret for Landbrug, Økonomi Hvad er vigtigt at vide noget om? Valg af formueordning når man gifter sig Oprettelse af ægtepagter

Læs mere

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død

Dødsfald. Ved Lisbeth Poulsen. Rådgivning ved død Dødsfald Ved Lisbeth Poulsen 2 Rådgivning ved død 1 3 Dødsfald Hvorledes skal boet behandles? Proklama => ikke anmeldte krav prækluderes Privat skifte Arvingerne træffer beslutningerne Hæfter for gæld

Læs mere

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER

FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER FORMUEFORHOLDET MELLEM ÆGTEFÆLLER I. FORMUEORDNINGER MELLEM ÆGTEFÆLLER 1. Indledning Ved indgåelse af et ægteskab skabes der mellem ægtefællerne en formueordning, der regulerer dels ægtefællernes formueretlige

Læs mere

Den 28. april 1984 giftede C sig med A, og den 25. juni 1989 fik de sammen datteren D.

Den 28. april 1984 giftede C sig med A, og den 25. juni 1989 fik de sammen datteren D. DOM Afsagt den 11. juni 2013 i sag nr. BS SKSd-1099/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande C afgik ved døden den 21. november 2011. Boet behandles som et bobestyrerbo. Sagen drejer sig om,

Læs mere

Bliver arven på familiens hænder

Bliver arven på familiens hænder 1 Bliver arven på familiens hænder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Arveloven Arv fordeles mellem afdødes arvinger efter reglerne i arveloven og særlige bestemmelser fastsat i et eventuelt

Læs mere

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte. en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Indholdsfortegnelse Indledning... side 3 Hvad sker der?... side 4 Boudlæg... side 5 Privat skifte... side 6 Forenklet privat skifte... side 8 Forenklet privat

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. Lovforslag nr. L 193 Folketinget 2010-11 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed) Forslag til Lov om ægtefælleskifte m.v. Kapitel 1 Skifterettens kompetence Saglig kompetence 1. Skifteretten

Læs mere

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt

Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Svar på Spørgsmål 838 Offentligt Folketinget Lovsekretariatet Christiansborg 1218 København K Lovafdelingen Dato: 18. juni 2009 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2009-792-0942

Læs mere

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens

I afsnit II - IV behandles arvelovens regler om arveadkomst. I afsnit V behandles dødsboskiftelovens ARVRET OG SKIFTERET I. Indledning I tidligere kapitler har vi set, at formuerettigheder kan overdrages i følge en aftale (en kontrakt) eller i følge en kreditorforfølgning. I dette kapitel behandles arveretten,

Læs mere

Nye regler om ægtefælleskifte

Nye regler om ægtefælleskifte Nye regler om ægtefælleskifte af Hans Viggo Godsk Pedersen Det har fra forskellig side været kritiseret, at det var urimeligt dyrt at få gennemført et skifte mellem ægtefæller som et offentligt skifte

Læs mere

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død

Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Længstlevende ægtefælles retsstilling ved den ene ægtefælles død Standardtyper af ægtefællens retsstilling med og uden testamente samt ved oprettelse af ægtepagt om kombinationssæreje Udarbejdet af adv.fm,

Læs mere

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig

29-03-2016. Din sag om tilbagebetaling af pension ikke reelt enlig A Gammeltorv 22 DK-1457 København K Tlf. +45 33 13 25 12 Fax +45 33 13 07 17 www.ombudsmanden.dk post@ombudsmanden.dk Personlig henvendelse: 10-14 Telefonisk henvendelse: Man.-tors. 9-16, fre. 9-15 Din

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

I ARVERET OG SKIFTERET

I ARVERET OG SKIFTERET I Arveret og skifteret I ARVERET OG SKIFTERET 1. Successionen ved dødsfald påhvilede den afdøde i dødsøjeblikket. Arve- og skiftereglernes område er de formueretlige retsforhold. Dødsboet er den samling

Læs mere

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket

Ny arvelov vedtaget DEN NYE ARVELOV. Mulighederne for gennemførsel af generationsskifte styrket DEN NYE ARVELOV EN ORIENTERING FRA PLESNER OM DEN NYE ARVELOV OKTOBER 2007 Af advokat Christian Bojsen-Møller, advokat Pernille Bigaard og advokat Jonas Per Nielsen Ny arvelov vedtaget Den 1. januar 2008

Læs mere

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v.

Forslag. Lov om ægtefælleskifte m.v. 2010/1 LSF 193 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2010-710-0038 Fremsat den 15. april 2011 af justitsministeren (Lars Barfoed)

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven

Forslag. Lov om ændring af adoptionsloven 2014/1 LSF 26 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. januar 2010 Sag 489/2007 (1. afdeling) A og boet efter B ved de privatskiftende arvinger C og D (advokat Sys Rovsing for alle) mod E (advokat Ole Bernt Hasling) I

Læs mere

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte

Bekendtgørelse om ikrafttræden af den reviderede konvention mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om arv og dødsboskifte BEK nr 976 af 26/08/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-773-0001 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om

Læs mere

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser

Pensionering og økonomi. Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser Pensionering og økonomi Faldgruber, muligheder, forholdsregler l og overvejelser 1 Pensionsplanlægning Pensionsformer og offentlige ydelser Muligheder i pensionsplanlægningen Arv og testamente 2 Hvorfor

Læs mere

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999

FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 FAMILIE-/ARVERET - OMPRØVEN 1999 Opgave nr. 1. I 1978 indgik den 32-årige tæppehandler Jan og den 30-årige musiklærer Ann ægteskab. Parret fik bopæl i en villa, som Ann havde arvet efter sin morfar nogle

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger

Bekendtgørelse af lov om ægteskabets retsvirkninger LBK nr 1814 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller

Forskellige former for særejer mellem ægtefæller - 1 Forskellige former for særejer mellem ægtefæller Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Såvel ved skilsmisse som ved dødsfald kan det have betydning, om der er etableret særeje mellem ægtefællerne.

Læs mere

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen

Arveretten. Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Arveretten Rasmus Kristian Feldthusen og Linda Nielsen Indholdsfortegnelse FORORD Kapitel 1 Arverettens formal, genstand og indhold 1.1 Arverettens formal 13 1.2 Arverettens genstand 15 1.3 Arverettens

Læs mere

Arv, gave & testamente

Arv, gave & testamente Ret&Råd er Danmarks førende advokatkæde. Fra kontorer i mere end 60 byer landet over yder vi rådgivning inden for områderne Erhverv, Privat og Bolig. Ret&Råd Privat, der har udgivet denne folder, er din

Læs mere

Tandlægernes Tryghedsordning

Tandlægernes Tryghedsordning Muligheder ved pensionsplanlægning Tandlægernes Tryghedsordning Forsidebillede SKAL have størrelse som denne firkant! Pensionsformer Pensionsform Livrentepension Ratepension Kapitalpension Maksimal indbetaling

Læs mere

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Arveret. Irene Nørgaard. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Jurist- og Økonomforbundets Forlag Arveret Irene Nørgaard Arveret Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013 Irene Nørgaard Arveret 6. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets

Læs mere

Arv og begunstigelse gift uden børn

Arv og begunstigelse gift uden børn ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT UDEN BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift uden børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse

Arv og begunstigelse gift og har børn. Begunstigelse ARV OG BEGUNSTIGELSE GIFT OG HAR BØRN MAJ 2011 SIDE 1 Arv og begunstigelse gift og har børn Begunstigelse Hvem skal din pension udbetales til, når du dør? Har du en livs- eller ulykkesforsikring, en gruppelivsforsikring,

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 14. august 2014 Sag 79/2014 A og B (advokat Peter Vilsøe) kærer afgørelse om nægtelse af genoptagelse i sagen: C (advokat Lars Langkjær) mod D (selv) I tidligere

Læs mere

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel

EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? ADVODAN hjælper dig med et testamente. et netværk til forskel EFTERlaDER DU Din FaMiliE i gode RaMMER? et testamente. et netværk til forskel Tag stilling Går livet godt, tænker du sikkert ikke over, hvad der skal ske med dine værdier, når du dør. Der er dog mange

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Bekendtgørelse af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning LBK nr 1818 af 23/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-8224 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte en vejledning fra skifteretten 2015 Indledning Denne pjece beskriver kort, hvad der sker i skifteretten i forbindelse med et dødsfald. Den fortæller om skifterettens rolle og lidt om de praktiske

Læs mere

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt

Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Retsudvalget L 100 - Bilag 15 Offentligt Lovafdelingen Dato: 2. maj 2007 Kontor: Lovteknikkontoret Sagsnr.: 2005-775-0002 Dok.: IHT40460 Forslag til Arvelov (L 100) Æ n d r i n g s f o r s l a g Af justitsministeren,

Læs mere

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept Accept Acceptanten Aftaleerhverver Aftaleparter Analog anvendelse Beskyttelsespræceptiv Bevisbyrde Bodel Bodeling Boslod Civilkøb Deklaratorisk Et svar på et tilbud om at ville købe, eller en accept af

Læs mere

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje.

Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. - 1 Når ægtefæller har formuefællesskab, fælleseje eller sameje. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Når man indgår ægteskab, bliver begreberne formuefællesskab, fælleseje og sameje både aktuelle

Læs mere

Hvad er et uskiftet bo?

Hvad er et uskiftet bo? - 1 Hvad er et uskiftet bo? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Muligheden for uskiftet bo ved en ægtefælles dødsfald kan have væsentlig økonomisk betydning for den længstlevende. Det uskiftede

Læs mere

Behandling af dødsboer i Frankrig

Behandling af dødsboer i Frankrig Behandling af dødsboer i Frankrig Af Ann-Sofie Kold Christensen, Advokat En fransk ejendom er underlagt franske arveregler og skifte uanset om ejeren er fast bosiddende i Frankrig eller ej og ejerens nationalitet.

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse...

1. Indledning... 3. 2. Metode... 6. 3. Formueordninger i Danmark... 8. 3.1 Fælleseje... 8. 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 1. Indledning... 3 2. Metode... 6 3. Formueordninger i Danmark... 8 3.1 Fælleseje... 8 3.1.1 Principperne om særråden og særhæftelse... 9 3.1.1.1 Princippet om særråden... 9 3.1.1.2 Princippet om særhæftelse...

Læs mere