Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse

Transkript

1 Magasinpost IDNR Kræftens Bekæmpelse I Blad for frivillige I marts 2011 SLØJFEN Afsender: Kræftens Bekæmpelse I Strandboulevarden 49 I 2100 København Ø Sundhed for alle Det er uforståeligt, at Kommunernes Landsforening har indført en det skal kunne betale sig -retorik på sundhedsområdet. Den holdning må vi til livs. I januar kom Kommunernes Landsforening, KL, med et udspil om en bedre prioritering af indsatsen over for syge. Det skal kunne betale sig, skriver KL om indsatsen og uddyber, at kommunerne bør blive skarpere på, hvad der kan svare sig at igangsætte økonomisk set fra et kommunalt perspektiv. Det er på kant med grundtanken i det danske sundhedssystem. For hvornår kan en indsats betale sig? Vi indfører jo heller ikke flere sengepladser eller nye behandlinger, fordi det kan betale sig i kroner og ører. Vi gør det, fordi det handler om mennesker, og fordi vi lægger vægt på et godt og langt liv. Er du syg, skal du have den behandling, som der er dokumentation for, vil gavne dig. Og har du behov for genoptræning efter en kræftsygdom, skal kommunen tilbyde dig den genoptræning, du har brug for. Uanset hvem du er. Det mener Kræftens Bekæmpelse. Samme behandling og genoptræning for samme sygdom. Uden stillingtagen til om det kan betale sig. Med KL s det skal kunne betale sig retorik er der en fare for, at det ender med, at der er ansatte, der tager retorikken alvorligt og afstår fra at hjælpe, fordi det ikke kan betale sig. Men hvem er det, som det ikke kan betale sig at hjælpe eller som skal hjælpes sidst? Den 40-årige eller den 60-årige? Førtidspensionisten eller direktøren? Passer vi ikke på, kan vi ende her. Kræftens Bekæmpelse arbejder ud af et helt andet spor. Vi vil uligheden i sundheden til livs. For vi ved, at der f.eks. er en social slagside i hvem, der overlever, den dag kræften rammer. Tjener du godt og er veluddannet er din chance for at overleve større, end hvis du tjener mindre og er dårligere uddannet. Derfor forsker vi i, hvorfor det er sådan. Så vi kan forstå mekanismerne bag og forhåbentlig være med til at ændre på det. Vi skal have mindre ulighed, ikke mere. SLØJFEN49 Sløjfen udsendes til frivillige i Kræftens Bekæmpelse Redaktion Karin Mejding, Forebyggelsesafdelingen, Anne Frøkiær, Lokalforeningsafdelingen, Nanna Kathrine Kristensen, Patientstøtteafdelingen Jan Elleby, Politisk Sekretariat Annemette Grant Larsen, redaktør (barselsvikar), Enheden for kvalificering af frivillige. Kontakt redaktionen på sloejfen@cancer.dk Ønsker du at læse Sløjfen på nettet: Artikler til Sløjfen Send en historie om et arrangement som er foregået eller ideer til artikler til sloejfen@cancer.dk. Send også gerne foto. Foto skal være minimum 1000 pixel i bredden. Modtag FrivilligNyt Du har mulighed for at modtage et elektronisk nyhedsbrev til frivillige, som Kræftens Bekæmpelse udsender hver 14. dag. FrivilligNyt, som nyhedsbrevet hedder, omtaler aktiviteter for og med frivillige i Kræftens Bekæmpelse. Bliv inspireret og hold dig opdateret Gitte er fuld af ideer Gitte Elkær er i gang med en usædvanlig frivilligopgave. Hun er med til at udvikle et nyt tilbud til kræftpatienter og pårørende Læs side 8-9 Leif Vestergaard Pedersen Layout: Quote Grafik Forsidefoto: Das Büro Tryk: Litotryk København A/S Oplag: 3.450

2 aktiviteter og kampagner Foråret spirer frem i netbutikken Af Birthe Nielsen netbutikadministrator Hokus, pokus, krokus Foråret er på vej, og netbutikken har tryllet nye forårsvarer frem. Gå foråret i møde og spred solskin med gaver, der både pynter og gør nytte. Du kan blandt andet finde flotte smykker, lækre tasker og lune tørklæder til kølige forårsdage. Og når du handler i Kræftens Bekæmpelses netbutik, støtter du os i kampen mod kræft. Du kan se hele udvalget i netbutikken på Du kan stadig nå at blive indsamler Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent Kræftens Bekæmpelses landsindsamling er på søndag den 3. april. Vil du støtte kampen mod kræft og bruge et par timer som indsamler, kan du nå det endnu. Sidste år var indsamlere på gaden. De slog alle rekorder og fik 34 millioner kroner i indsamlingsbøtterne. Penge, som går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Den bedste kamp mod kræft er dig. Du kan melde dig som indsamler på eller du kan ringe Sådan bruger Kræftens Bekæmpelse 100 kr. Forskning 54 kr. Forskning redder liv. Kræftens Bekæmpelse står for over halvdelen af kræftforskningen i Danmark. Og vi er i de seneste år kommet væsentlig længere i vores viden om, hvad kræft er, og hvordan kræftsygdomme forebygges og helbredes. Patientstøtte 24 kr. At støtte patienter er en vigtig del af vores arbejde. Vi har kræftrådgivninger over hele landet, og alle kan ringe gratis til Kræftlinien. 232 børnehaver fik besøg af frivillige fra Kræftens Bekæmpelse i Den lokale soluge. I år kan frivillige som noget nyt også besøge skolefritidsordninger. Vær med til at forebygge kræft i huden Af Lisbet Schønau Projektleder Solbeskyttelse er vigtig især for børn. For jo tidligere et barn udsættes for meget UV-stråling og solskoldninger, jo større risiko har barnet for at udvikle kræft i huden senere i livet. Fra den maj kan du være med til at forebygge kræft i huden blandt børn og unge. For her løber Den lokale soluge af stablen. Som frivillig i Den lokale soluge besøger du børnehaver og skolefritidsordninger og hjælper dem til at vedtage en solpolitik. Frivillige modtager en materialepakke samt en grundig vejledning. Du kan tilmelde dig som frivillig på inden den 5. april Ny pulje til lokale aktiviteter Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent Har du en idé til en lokal aktivitet men mangler pengene, kan du søge Kræftens Bekæmpelses nye pulje til lokale aktiviteter. Du kan f.eks. søge penge til oplysningsaktiviteter, forebyggelse og patientstøtte. Det er lokalforeningsbestyrelser, registrerede frivilliggrupper og regionskontorerne i Kræftens Bekæmpelse, som kan søge puljen. Projektet skal bygge på lokalt engagement og lokal medfinansiering, og en væsentlig del af aktiviteten skal være båret af frivillige. Projektet skal som udgangspunkt være afgrænset til en periode på maksimalt to år. Der er løbende ansøgningsfrist. Du kan læse mere om puljen og downloade ansøgningsskemaet på Bliv kampagneleder til Lyserød Lørdag den 8. oktober Af Heidi Hermansen projektassistent Har du en idé Lørdag den 8. oktober går det løs igen til et arrangement? med lyserøde aktiviteter over hele landet det er nemlig Lyserød Lørdag, og du kan være med. Vi har brug for kampagneledere, der vil stå for lokale arrangementer. Det kan f.eks. være zumba, modeshows eller lyserøde basarer. Som kampagneleder engagerer du også butikker og foreninger til at bakke op om Lyserød Lørdag, f.eks. ved at pynte butikkerne op med lyserøde balloner og sælge produkter til lyserøde priser og samtidig støtte brystkræftsagen. Læs mere på eller kontakt projektassistent, Heidi Hermansen, på heidih@cancer.dk. Oplysning og forebyggelse 16 kr. Hvert 3. kræfttilfælde kan forebygges. Derfor gør vi også meget ud af oplysning om forebyggelse. De sidste 6 kr. går til administration. Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent En ny kampagne fra Kræftens Bekæmpelse, Lev Livet Mand, sætter fokus på mænd. Gennem kampagnen vil Kræftens Bekæmpelse rejse penge til kampen mod kræft blandt mænd. Pengene går til forskning, forebyggelse og patientstøtte. Har du en idé til et arrangement til fordel for Lev Livet Mand, hører vi gerne fra dig. Du er velkommen til at kontakte Mette Hattens på mht@cancer.dk eller Anette Paustian på ajp@cancer.dk. Læs mere om Lev Livet Mand på 2 3

3 IGEN-BUTIKKERNE Om IGEN-butikkerne Kræftens Bekæmpelse har 10 IGEN-butikker. De sælger brugte møbler, tøj, nips, bøger, service og meget andet. IGEN-butikkerne er helt afhængige af frivillige. Hele overskuddet går til kræftsagen. I 2010 var overskuddet på 2,3 millioner. 510 frivillige arbejder i IGEN-butikkerne Hver femte frivillig har været i IGEN i mere end 10 år. I de butikker, som har eksisteret i mere end 10 år, er andelen endnu højere. Hvorfor skulle jeg stoppe? I maj fylder Kræftens Bekæmpelses ældste genbrugsbutik, IGEN-butikken i Århus, 20 år. Senere på året følger IGEN-butikkerne i Horsens, Randers og Kolding efter. Men det er ikke bare butikkerne, der har 20-års-jubilæum. 24 frivillige har været med hele vejen. Sløjfen har mødt fire af dem. Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent Foto: Annemette Grant Larsen Inge Heilesen lægger en spraglet vest i en Egentlig er jeg jo mættet med tøj. Men Kristensen på 83 år ved kassen hver onsdag. plasticpose og slår 34,50 kr. ind på kasseap- der er så meget flot tøj her. Og efterhånden Butikken fylder 20 år i september, og Jenny og paratet. Vesten skifter ejermand, og Inge er kender vi hinandens smag rigtig godt. Så tit Kirstine har været med fra første dag. klar til at ekspedere en ung kvinde. I køen bag kommer en af de andre hen og siger: Er den Vi er blevet rigtig gode venner og går til hende står fem andre kunder og venter på, at her ikke noget for dig? petanque og gymnastik. Det er virkelig en af ud blandt andre mennesker. Samtidig har jeg Gerda Nissen er en af de 24 frivillige i IGEN, der kan fejre 20-års-jubilæum i det bliver deres tur. Men det slår ikke Inge ud. Tilbage i butikken fortsætter Gerda, hvor de ting, vi har fået med. Det sociale betyder mistet flere familiemedlemmer på grund af Jo mere travlt jo bedre. Os på torsdagshol- hun slap, men hun bliver hurtigt afbrudt og rigtig meget, fortæller Jenny. kræft, så det skulle være her, fortæller Gerda, det er gamle drevne rotter. Vi tager det koldt må til kassen. Inge har brug for hjælp. I dag er Hun har sammen med Kirstine prismærket og Inge supplerer: og roligt, konstaterer hun bagefter. der udsalg, og mange benytter sig af mulighe- kjoler og frakker, ekspederet, og lukket butik- Og så er det jo rart, at man ikke bare spil- Inge har været frivillig i IGEN-butikken i Århus, næsten siden butikken åbnede for snart den for at få det hele til det halve, som der står på et skilt udenfor butikken. Det er ikke ken om onsdagen gennem de seneste 20 år. Og hverken Jenny eller Kirstine føler sig fristet ler bridge, men også gør gavn, siger hun og griner. Det bedste ved en dag i IGEN-butikken 20 år siden. Hun er 90 år og hun har ikke på kun i butikken, der er tryk på. Ude i baglo- til at prøve kræfter med nogen af de andre I dag er der ikke så meget tid til at sludre, 1. Når vi sælger godt noget tidspunkt overvejet at stoppe. kalet er syv andre frivillige på torsdagsholdet funktioner i butikken en anden dag om ugen. og der er så mange kunder i butikken, at Inge 2. At vi er sammen Hvorfor skulle jeg stoppe? siger hun med i gang med at sortere, vaske og prismærke Neeej, det kunne vi ikke tænke os, for og Gerda må springe frokosten over. Og en 3. At vi har en god dag, og at vi lige vender vores familiesituation et glimt i øjet. Det er hyggeligt og rart at være genbrugstøjet og reparere ure og elektriske vi vil da være der sammen, siger de næsten sygemelding på eftermiddagsholdet får Gerda, her, og jeg har ikke nogen grund til ikke at apparater. synkront. der ellers er på formiddagsholdet, til at blive. Jenny Rasmussen og Kirstine Kristensen, frivillige i IGEN i Randers gennem 20 år. være her. Så hvorfor skulle jeg? Torsdagsholdet er det bedste En anden 20-års-jubilar, Gerda Nissen på 78 år, er i gang med at hænge tøj op i butikken. Hun stopper ved en grå strikket vest. Den er flot, ikk? siger hun og går ud i Vi har sådan et godt hold, synes jeg. Torsdagholdet er det bedste hold, plejer vi at sige. Men det synes de andre på de andre hold sikkert også, at deres er, siger Gerda. Kirstine og Jenny blev gode venner Ikke så langt derfra i IGEN-butikken i Ran- Rart ikke bare at spille bridge Inge, Gerda og Jenny startede i IGEN, da de stoppede på arbejdsmarkedet, mens Kirstine fandt tid til at være i IGEN ved siden af arbejdet. Jeg var vant til at snakke med dem, der Jeg kan jo ikke bare gå hjem, når mine kolleger har så travlt, forklarer hun. Hvad sker der, når IGEN fylder 20 år? Vil du vide, hvordan 20-års-fødselsdagen bliver fejret i butikkerne, kan du følge med i FrivilligNyt. Her vil arrangementerne i butik- baglokalet. Vesten skal med hjem. ders står 81-årige Jenny Rasmussen og Kirstine kom på kontoret, og jeg ville jo stadig gerne kerne blive annonceret. 4 5

4 FOREBYGGELSEN Myter om fuldkorn Lyst brød kan ikke være fuldkornsbrød. Mørkt brød er altid fuldkornsbrød. Fuldkorn er hele kerner. Alle kerner er fuldkorn. Fuldkorn smager ikke godt. Fakta om fuldkorn Lyst brød kan sagtens være lavet af fuldkorn. Brødet kan være bagt af fuldkornsmel, hvor hele kornet er brugt. Det er ikke nødvendigvis til at se, fordi det er malet til mel. Det er ikke farven, der afgør det. Ligesom lyst brød kan mørkt brød være bagt af fuldkornsmel, men det kan også være bagt uden fuldkorn. Er du i tvivl, så kig efter det orange fuldkornslogo. Fuldkorn betyder, at man bruger hele kornet. Også skaldelene og kimen, hvor mange af vitaminerne, mineralerne og fibrene findes. Men fuldkorn kan sagtens være malet til mel. Nej, f.eks. er solsikkefrø, græskarkerner og hørfrø ikke fuldkorn. Frø og nødder defineres heller ikke som fuldkorn. Der er fuldkorn i rigtig mange produkter, så der er noget for enhver smag og til Den lokale soluge kickstarter gode solvaner Barbara Johansen ser frem til at være frivillig i Den lokale soluge til maj. Her besøger frivillige børnehaver og SFO er og taler med børnene om solbeskyttelse og de opfordrer institutionerne til at vedtage en solpolitik. Af Sine Viholt Oxfeldt studentermedhjælper enhver lejlighed. Fuldkorn findes ud over i kerner og mel i en lang række gryn og morgenmadsprodukter og i f.eks. brød, pasta, ris, couscous og bulgur. Fælles for fuldkornsprodukter er, at det er let at blive mæt. Vælg fuldkorn først Fuldkorn er på få år blevet noget vi spiser, noget vi snakker om, og noget vi har en holdning til. Men hvorfor skal vi spise fuldkorn? Hvad er fuldkorn? Og hvordan kan du som frivillig være med til at sætte fuldkorn endnu mere på dagsordenen? Få svarene her på siden. Barbara Johansen fik for fem år siden konstateret modermærkekræft. Kræften havde spredt sig, og Barbara måtte i gennem et længere sygdomsforløb med flere operationer. I dag er hun erklæret rask. Men resten af livet skal hun leve med risikoen for tilbagefald. Jeg skal leve med, at mine solvaner har været stærkt medvirkende til, at jeg fik kræft, og jeg vil gerne hjælpe andre til ikke at begå de samme fejl, som jeg begik, siger Barbara, som derfor har meldt sig som frivillig til Den lokale soluge. Den lokale soluge skaber ringe i vande Snakken med børnene i de institutioner, som de frivillige besøger i Den lokale soluge, kan være startskuddet til gode solvaner, mener Barbara. Sammen med de frivillige laver børnene blandt andet armbånd, der skif- ter farve, når de bliver udsat for UV-stråling fra solen. Børnene leger sig til gode solvaner, så de bliver naturlige for dem. Og fordelen ved at tale med børn er, at de endnu ikke har nogle myter om solen, der først skal aflives. Så der er ikke nogen indledende modstand, forklarer Barbara, der glæder sig til at gøre en forskel: Som frivillig kan man virkelig gøre en forskel ved at sprede budskabet om, hvordan vi kan være gode venner med solen hele livet. På den måde kan man være med til at forebygge Danmarks hyppigste kræftform kræft i huden. Du kan læse mere om Den lokale soluge og tilmelde dig som solkampagneleder på Af Nina Mourier Projektleder Se de otte kostråd på Du kan se flere myter og læse mere om fuldkorn på Mød os på Facebook på Fuldkorn er guldkorn Fuldkorn er en del af de otte kostråd og dermed en del af den kost, der bedst forebygger livsstilssygdomme for eksempel nogle kræftformer. Samtidig får langt de fleste danskere ikke fuldkorn nok. Det går ud over folkesundheden. Derfor er Kræftens Bekæmpelse med i Fuldkornspartnerskabet. Et partnerskab, hvor en lang række partnere har sat sig sammen for at få danskerne til at spise noget mere fuldkorn. Partnerne er fra sundhedsorganisationer, erhverv, myndigheder og detailhandlen. Du kan hjælpe os Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse kan du hjælpe os med at punktere myterne om fuldkorn, hvis du støder på dem rundt omkring. Fortæl ganske enkelt folk, hvad du ved om fuldkorn. Fortæl at der findes et hav af fuldkornsprodukter. At fuldkorn både kan være det gode solide brød og det lyse, lette brød at der ikke nødvendigvis er hele kerner i, og at det faktisk ikke er alle kerner, der er fuldkorn. Kort sagt, punktér myterne om fuldkorn. Du kan også give os en hånd ved at spørge efter fuldkorn hos bageren, i kantinen og på restauranter og caféer. På dk/fuc kan du downloade spørgsmål, du kan stille. Her kan du også taste ind, hvem der har fuldkorn, så andre kan se, hvor de kan få det. Barbara Johansen har haft modermærkekræft og ved, hvor vigtigt det er at beskytte sig mod solen. Derfor er hun frivillig i Den lokale soluge. 6 7

5 Patientstøttearbejdet Det er dit liv Det er ikke en helt almindelig frivilligopgave, Gitte Elkær fra Vejle har kastet sig over. Hun pendler jævnligt til København for at være med til at udvikle et nyt rådgivningskoncept i Kræftens Bekæmpelse, der skal give kræftpatienter og pårørende værktøjer til at gøre en aktiv indsats inden for kost, bevægelse, søvn og mentale ressourcer. Af Nanna Kathrine Riiber Kristensen kommunikationskonsulent Foto: Emil Lyders 39-årige Gitte Elkær er fuld af ideer og tanker min egen erfaring og viden sammen med en for det kan være svært at få konkrete svar på, om hvilken støtte, kræftpatienter og deres på- gruppe kompetente og engagerede mennesker hvad man kan gøre. rørende har brug for. Det ved de på Kræftens vi er alle fælles om det, og vi trækker den Man kan sige, at Ditliv tager over, hvor Bekæmpelses Kræftrådgivning i Vejle, hvor samme vej. Det er en stor gave! sygehuset slipper. Jeg spurgte min læge, hvad Gitte har været frivillig de seneste to år. Så da udviklingen af det landsdækkende projekt Ditliv begyndte i foråret 2010, blev Gitte spurgt, En stærk rollemodel Oprindelig er Gitte uddannet lærer, men hun jeg selv kunne gøre og fik svaret: Gå hjem og lev som du plejer. Og det er bare ikke godt nok. Lægerne har fokus på behandlingen, og om hun havde lyst til at være med som Vejles er i dag i revalidering og i gang med at ud- det er selvfølgelig rigtig godt men for den repræsentant. danne sig på deltid inden for idræt, sundheds- enkelte er det bare ikke nok at læne sig tilbage Jeg var helt solgt og sagde straks ja, selv pædagogik og mentale ressourcer. For hende og modtage behandling. De fleste vil gerne om jeg dengang kun havde hørt ganske kort er det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse gøre noget aktivt selv. om projektet. Det ramte lige ned i alle de tanker, jeg selv gik med, om hvilke tilbud det kunne være godt at have i en kræftrådgivning, en god mulighed for at omsætte uddannelsens teorier til praksis. Første fase af projektet var fire workshops Livsglæden i fokus Det er ikke svært for Gitte Elkær at fortælle fortæller Gitte Elkær. for 15 kræftpatienter og deres pårørende. Her om, hvorfor hun synes, projekt Ditliv er værd Tanken bag Ditliv er at give konkrete og blev de første værktøjer inden for kost, bevæ- at lægge masser af frivillige timer i. En lind velfunderede svar på det spørgsmål, rigtig mange kræftpatienter stiller: Hvad kan jeg selv gøre? Inden for de fire områder kost, bevæ- gelse, søvn og mentale ressourcer prøvet af. Og her blev Gitte Elkær en vigtig rollemodel for deltagerne. For Gitte har på egen krop og sjæl strøm af plusord, flyder begejstret fra Gittes læber. Ressourceorienteret tilgang. Fokus på livskvalitet. Hele netværkstanken om, at kræft- Om Ditliv: Ditliv skal give kræftpatienter og deres pårørende gelse, søvn og mentale ressourcer, skal Ditliv erfaret, hvad kræft kan gøre ved livet og ikke patienten ikke skal klare alt alene, men kan få enkle og fagligt velfunderede svar på spørgsmålet præsentere en slags værktøjskasse en række mindst hvad det betyder for selvværdet at gøre hjælp, viden og støtte af andre. At pårørende hvad kan jeg selv gøre? enkle værktøjer, som man kan bruge til at få noget selv. Hun mistede i en ung alder begge er tænkt med som en vigtig medspiller for Ditliv skal præsentere en slags værktøjskasse inden et bedre liv med kræft eller efter kræft. På sigt sine forældre på grund af kræft og har selv haft den, der har kræft. Koblingen mellem teori og for de fire områder kost, bevægelse, søvn og mentale er det målet, at Ditliv bliver et landsdækkende brystkræft. praksis. Koblingen mellem faglige eksperters ressourcer, som kan ruste kræftpatienten før, under og tilbud, men endnu er projektet kun i pilotfa- Da jeg selv fik kræft, lå jeg en aften i min viden og kræftpatienters erfaringer. Og måske efter kræftbehandlingen og hjælpe til en bedre livskva- sen. Så der er stadig masser af arbejde forude seng og tænkte over, hvad i alverden jeg skulle vigtigst af alt: livsglæden. Her er ingen løftede litet. for Gitte og resten af projektgruppen. stille op. Hvad kunne jeg gøre selv? Jeg skrev pegefingre. Ditliv er endnu i udviklingsfasen, hvor første At Gitte er den eneste frivillige i projektet en liste til mig selv, hvor jeg lige præcis kastede Glæde er rigtig vigtig og kan sagtens opstå pilotprojekt på Sjælland er afsluttet. I andet halvår af gav lidt kriller i maven første gang, hun tog mig over nogle af de områder, som er væsent- midt i et alvorligt emne som dette. Der er så 2011 skal Ditliv videreudvikles i tre regioner, for toget fra Vejle til København. lige i Ditliv: Kost, bevægelse, hvile, medita- meget i det at have kræft, der kræver viljestyr- derefter at munde ud i et landsdækkende tilbud via Det her projekt er ikke en typisk frivil- tion, visualisering, glæde og at huske at spørge ke, og hvor man må handle alene ud fra troen Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger og hjemme- ligopgave, så jeg tænkte: Hvad er det egentlig, om hjælp. Selv om jeg ikke så på papiret igen, på, at det gør godt på sigt. Derfor er det rigtig side. jeg skal, og hvad vil de andre synes om, at blev de områder min ramme for at gøre noget godt med et projekt, der også er lystbetonet og jeg kommer og mener en hel masse? Men de selv, fortæller hun. fuld af livsglæde. Hvis man skal køre på vilje tanker forsvandt hurtigt. Nu føler jeg helt Som kræftpatient oplevede Gitte, at det alene, bliver det en hård tur! klart, at det også er mit projekt. Jeg kan bruge stiller store krav til dig selv, hvis du vil handle, 8 9

6 GODE RÅD TIL DET FRIVILLIGE ARBEJDE Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent ivfoto ent Sådan takler du den svære samtale Else Carlstedt er leder af Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Hillerød og sygeplejerske og NLP-konsulent. Hun har 25 års erfaring med at rådgive kræftpatienter og pårørende. Gode råd til dig, der støtter patienter og pårørende Mange frivillige taler med patienter og pårørende i krise. Men hvordan gør man det bedst? Lyt og spørg, hold igen med dine egne oplevelser og forsøg ikke at komme med løsninger. Sådan lyder nogle af rådene fra en af Kræftens Bekæmpelses rådgivningsledere. Tag på kursus Vil du vide mere, kan du tilmelde dig kurset Den svære samtale. Du kan læse mere om kurset på Er der noget, du har lyst til at tale om? Er der noget, du har lyst til at tale om? Sådan kan det lyde, når en af Kræftens Bekæmpelses sygehusfrivillige eller frivillige sorggruppeleder tager hul på en samtale med en kræftpatient eller en pårørende. Måske genkender du også situationen fra dit frivillige arbejde. Men hvordan håndterer man en samtale, som er svær og forbundet med meget stærke følelser, så den kræftramte får mest ud af samtalen? Som frivillig skal man give plads til, at den kræftramte får lov til at sætte ord på det, der er svært. For det letter at blive rummet og hørt. Og ofte vil familie, venner og naboer have fokus på løsninger og sige nu gør vi sådan og sådan. Det efterlader den kræftramte i en ensom position med en følelse af, at ingen tør høre på mig. Det fortæller rådgivningsleder i Kræftens Bekæmpelses rådgivning i Hillerød, Else Carlstedt. Giver man plads til at sætte ord på følelserne, skaber man et rum for refleksion, forklarer hun. Meget ofte sker der det, at den kræftramte, midt i følelsen af håbløshed og meningsløshed, finder nye veje ud af problemerne, ved at sige ting højt og få stillet spørgsmål. Følg den anden og vær neutral Alfa og omega er at holde fokus på den anden og stille spørgsmål: At lytte aktivt og følge den anden. Uden at konkludere eller forsøge at komme med svar. Og uden at trække egne erfaringer ind i samtalen eller tage parti. Som frivillig kan man møde patienter, som har oplevelsen af, at der er sket fejl i behandlingsforløbet. Her er det vigtigt at prøve at bevare neutraliteten. For som udenforstående ved man jo ikke, hvad der rent faktisk er sket. Og i en meget presset situation med stor bekymring, uvished og mange frustrationer, vender nogle deres følelser mod systemet og måske mod en bestemt læge eller sygeplejerske i form af vrede og aggression, siger Else Carlstedt. I sådan en situation kan man som frivillig hjælpe med at afklare, hvor den kræftramte kan gå hen med vreden typisk tilbage til lægen, sygeplejersken eller patientvejlederen på hospitalet, lyder rådet fra Else Carlstedt. Vi har fem minutter igen, så vi skal til at runde af. Hold dig selv lidt tilbage Som frivillig skal man ikke uopfordret fortælle om sine egne oplevelser og erfaringer. Selvfølgelig er det helt ok, hvis man bliver spurgt, eller hvis det netop ligger i frivilligrollen, at man skal bringe sine egne erfaringer i spil. Men man skal ikke overtage scenen. For det er den andens dagsorden og behov, der skal styre samtalen. Det er det, der kan hjælpe den anden til at finde nye veje eller nye svar. For det er jo ikke sikkert, at den frivilliges erfaringer og metoder passer direkte på den anden. Alligevel er det et kæmpe plus, at frivillige, som støtter patienter og pårørende, selv har haft kræft tæt inde på livet, mener Else Carlstedt. For det betyder meget at få opmærksomhed fra en, som selv står eller har stået der, hvor den kræftramte står, og som ved hvordan det kan være. Har man selv haft kræft tæt inde på livet, er man mere nærværende, fordi man har en anden forståelsesramme og anden genkendelighed over for det, der bliver talt om, end hvis man ikke har erfaring med kræft. En sætning som det må være svært for dig, får en helt anden vægt, forklarer Else Carlstedt. Men det kan også gøre en i forvejen meget svær samtale endnu mere udfordrende, fordi samtalen kan vække en masse følelser i den frivillige. Det er selvfølgelig rigtig svært at bevare roen og håndtere en situation, hvor den man sidder overfor er så ulykkelig. Og som frivillig kan man blive overvældet af voldsomme følelser - også fordi det trigger noget i en selv. Nogle føler sig magtesløse. Men det synes jeg netop ikke, de frivillige er. Fordi de tør være der og lytte og rumme. Hvordan oplevede du det? Sæt rammen for samtalen. Skal du f.eks. gå om 10 minutter, er det ok at sige det, for så kender den anden rammen Stil spørgsmål, som viser din interesse for den anden og vær nærværende med alle dine sanser. Forsøg ikke nødvendigvis at finde løsninger og giv ikke falsk håb. Sig ikke det skal nok gå eller du skal nok blive rask. Vær ikke bange for tavshed og pauser. Opsummér og afklar gerne undervejs Fortæl ikke uopfordret om dine egne oplevelser med kræft Husk at runde af. Sig f.eks. nu har vi fem minutter igen, så vi skal til at runde af. Det er ok at stoppe, selvom I er midt i noget, og selvom den, du taler med, er ked af det- bare der er en plan. Spørg f.eks. om der er noget, den anden har brug for, og om han/hun kunne tænke sig, at du kom igen i næste uge - eller kunne tænke sig at få besøg af en anden frivillig, hvis du ikke selv kan. Forvent at du reagerer følelsesmæssigt, men husk at du ikke kan overtage den andens bekymring og sorg. Du kan hjælpe den anden med at udtrykke og bære den. Måske vil du opleve, at du står i en situation, hvor du ser tegn på alvorlig krise og ikke er i stand til at hjælpe. Her kan du sige: Jeg er bekymret for dig. Ville det være ok, hvis jeg talte med sygeplejersken om, at han/hun kigger ind, så vi kan snakke om, hvad vi kan gøre for at hjælpe dig? Husk at du har tavshedspligt, og at du derfor ikke kan gå til sygeplejersken uden at have talt med den kræftramte. Er der mere, du har lyst til at tale om? Jeg kan komme igen på onsdag, hvis du har lyst. Det må være svært for dig

7 Kræftens Bekæmpelse På jagt efter et svar Susanne Dalton er seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse. Hun leder sammen med seks andre forskere efter et svar på, hvorfor rige og veluddannede har større chance for at overleve kræft end lavtuddannede. Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent Foto: Tomas Bertelsen ent Det er tirsdag. En helt almindelig arbejdsdag i Kræftens Bekæmpelse. Også i Afdelingen for Epidemiologisk Kræftforskning. Her arbejder flere end 60 videnskabelige medarbejdere med at få mere viden om årsagerne til kræft. På et af kontorerne sidder kræftforsker Susanne Dalton. I 2008 stod hun i spidsen for en opsigtsvækkende undersøgelse. Den viste, at højtlønnede og veluddannede har større chance for at overleve en kræftsygdom end folk med en kort uddannelse og lav indkomst, uanset hvilken kræftsygdom, man ser på. Nu leder Susanne Dalton og en række andre forskere efter en forklaring på, hvorfor det er sådan. Vi blev overraskede over, hvor afgørende en rolle din sociale position spiller for, hvor længe du overlever, den dag du får kræft. I gennem årtier har vi arbejdet med at skabe et velfærdssamfund med lige adgang til sundhedsvæsenet og behandling, og alligevel ser vi store skævheder, siger Susanne Dalton. Og det er ikke kun de allerdårligst stillede, der dør først, den dag kræften rammer. Det er en trinvis effekt, som stiger gradvist alt efter hvor meget man tjener, og hvor godt man er uddannet. Adgang til unikke data National registrering af sygdomsforløbene hos patienter med kræft har givet forskerne en enestående mulighed for at granske i, hvad der ligger bag de store forskelle i overlevelsen: Er der f.eks. forskel på, hvor fremskreden sygdommen er, når patienterne får diagnosen? Er der forskel på behandlingstilbuddene? Eller på hvordan patienterne passer deres behandling? Og hvis der er forskel på behandlingstilbuddene, kan det så forklares med, at nogle patienter har en anden sygdom, der betyder, at patienterne ikke kan få den forventede behandling? I Susanne Daltons undersøgelser indgår oplysninger om de patienter, som de seneste år har fået konstateret enten lungekræft, livmoderhalskræft, eller den ene af de to typer lymfekræft, som findes. Bag registreringerne står læger på alle landets sygehuse de registrerer oplysninger om sygdom, stadie og behandlingsform. Det er unikke data. For det er usædvanligt, at vi har en viden om alle de personer, som har fået kræft, og kan få alle med i analysen. Det er ikke en selvfølge, når man laver den her slags forskning, fortæller Susanne Dalton. Susanne og de andre forskere kobler oplysningerne med oplysninger i en række andre registre. Tilsammen giver oplysningerne et dækkende billedet af patientens helbredstilstand og sociale position. Og registrene er selve grundlaget for forskningen. Kernen. Det er skrivebordsforskning det her. Ikke noget med kitler, mikroskoper eller blodprøver, men en masse registre, tal og statistik, konstaterer Susanne Dalton, der som projektleder har overblikket over de enorme mængder af data og ansvaret for, hvordan de bedst kan bruges. Hun samarbejder tæt med projektets statistikere, programmører og læger på sygehusene og på en almindelig arbejdsdag som denne tirsdag skal hun blandt andet holde møde med statistikerne om, hvilke nye analyser de skal lave. En drøm af en analyse Som barn drømte Susanne Dalton som så mange andre børn om at blive brandmand, men hun blev læge og fik hurtigt smag for forskning. Og for social ulighed. Jeg har altid godt kunne lide at sidde og tænke over tingene og finde ud af, hvordan man kan blive klogere. Og i næsten al den forskning, jeg har lavet indtil nu, har jeg på den ene eller anden måde beskæftiget mig med, hvordan kræft er socialt fordelt, siger Susanne og uddyber: For mig er det en kæmpe tilfredstillelse at være med til at forske i det her, for kun ved at få mere viden kan vi sikre, at alle får de bedst mulige chancer for at vinde over kræften. Susanne og forskningen Og Susanne Dalton og de andre forskere har med forskningsprojektet fået en helt ny mulighed for at komme til bunds i tallene og fnde et svar på, hvorfor der er en social skævhed i, hvem der overlever kræft. Tallene giver substans, og på et nyt forskningsområde som det her er det en logisk start at analysere på tallene. For der kan være alle mulige forklaringer på, hvorfor overlevelsesmønstret ser ud, som det gør, og det kan tallene gøre os klogere på, forklarer Susanne. I februar 2011 kom det første resultat fra det igangværende forskningsprojekt om social ulighed og kræft, som Susanne Dalton leder og koordinerer. Undersøgelsen viste, at patienter, som rammes af lymfekræfttypen Non- Hodgkins Lymfom, har mindre risiko for, at sygdommen er fremskreden, når diagnosen stilles, hvis de har en videregående uddannelse sammenlignet med patienter uden en videregående uddannelse. Forskningsprojektet er to år undervejs. Nye forskningsresultater vil løbende blive offentliggjort over de næste par år. I 2008 stod Susanne Dalton i spidsen for en undersøgelse, der viste at rige og veluddannede har størst chance for at overleve kræft. Undersøgelsen var så omfattende og havde så meget vægt, at det ansete tidsskrift European Journal of Cancer valgte at udgive hele undersøgelsen i et særnummer. Rige overlever bedst kræft Procent i live fem år efer, at diagnosen er stillet fordelt på kræfttyper, køn og indkomst

8 Landet Rundt bringer historier fra aktiviteter over hele landet Foto: Claus Hansen, Folketidende Lolland Lokalforening på Maribo Messen Sidste weekend i februar var Lolland Lokalforening på messe i Maribo. Det blev en rigtig god oplevelse. Ikke mindst fordi en masse mennesker lagde vejen forbi, og hovedformålet var netop at vise flaget. Lokalforeningen udleverede en del brochurer, madopskrifter og postkort og solgte også nogle af Kræftens Bekæmpelses produkter. Det gav godt kroner. Samtidig gav det amerikanske lotteri God wellnessaften for brystopererede 37 brystopererede kvinder havde en super god wellnessaften i Svømmecenter Falster lørdag den 5. februar. Kvinderne hyggede sig i varmtvandsbassinet, i sportsbassinet og i boblebadet, og mange fik massage og der blev snakket, grinet og hygget - alle havde jo samme erfaringsbaggrund. Nogle var ikke helt færdige med deres kemobehandlinger, nogle kom med brystproteser, andre uden, men alle kom med store forventninger. Aftenen var arrangeret af Rehabiliteringscenter Guldborgsund, Svømmecenter Falster og et medlem af brystkræftgruppen i Kræftens Bekæmpelse, og Svømmecenteret stillede gratis centeret til rådighed. Lokale sponsorer sørgede for sandwich, frugt og vand og fine gaveposer, der vakte stor glæde et overskud på kroner. Alle lodder blev solgt, og lokalforeningen donerede selv samtlige 59 præmier. Det var lige fra vin, blomster, spil, bøger, cd ere, en cd-holder og sågar et toiletgolfspil. Jens Bang, Lolland Lokalforening. Kontakt: jensbang@tdcadsl.dk Favrskov lokalforening på sundhedsmesse Favrskov lokalforening deltog søndag den 27. februar i en sundhedsmesse i Hammel. Med på messen var også Hjerteforeningen, Diabetesforeningen og Dansk Handicapforbund. Aase Damgaard, Favrskov lokalforening aase@fibermail.dk Repræsentantskabsmøde 2011 Én gang om året mødes Kræftens Bekæmpelses øverste myndighed, repræsentantskabet, til en drøftelse af foreningens aktiviteter. I år finder mødet sted i Kolding lørdag den 28. og søndag den 29. maj. og den lokale avis, Folketidende, annoncerede gratis for arrangementet. Alle takkede for en dejlig aften, da de gik, og vi har allerede snakket om at gentage succesen til efteråret til Lyserød lørdag.. Jette, brystkræftgruppen i Kræftens Bekæmpelse Kontakt jkl.lolla@post.tele.dk Foto: Lene Schrøder Hansen, Lollands-Posten. Af Annemette Grant Larsen kommunikationskonsulent Repræsentantskabsmødet har de seneste år samlet mere end 400 repræsentanter fra alle dele af landet. På mødet bliver der rig lejlighed til drøftelser i plenum og i grupper, og der bliver lejlighed til at høre spændende oplæg samt at udforske den store markedsplads. Det er afgørende, at alle lokalforeningsbestyrelser og samarbejdsudvalg er repræsenterede ved mødet, for her bliver linjerne for arbejdet i Kræftens Bekæmpelse i det kommende år lagt. Sundhedspris til frivillige i Sæby Torsdag den 13. januar fik seks frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Frederikshavn Kommunes Sundhedspris. Prisen er på kr. og uddeles en gang om året til en eller flere borgere, en forening, en organisation eller en institution, der har gjort en særlig indsats for at fremme sundheden i kommunen. I år var motion udpeget som særligt fokusområde, og tre personer/foreninger var nominerede til prisen. De frivillige fra Kræftens Bekæmpelse Har du en historie til Landet Rundt? Brian Holm holdt foredrag på Frederiksberg Det er den enkelte lokalforeningsbestyrelse eller det enkelte samarbejdsudvalg, der udpeger de delegerede til repræsentantskabsmødet. Hver lokalforening har ret til at lade sig repræsentere af to personer, der udpeges af lokalforeningens bestyrelse. For hver medlemmer kan en lokalforening udpege yderligere en repræsentant. Tilmelding på senest den 30. april løb med prisen for deres indsats i Sundhedscenter Sæby. En indsats, som betyder, at 14 nuværende og tidligere kræftpatienter, kan mødes hver tirsdag til træning og efterfølgende caféhygge i Sundhedscenteret. Der var formanden for Sundhedsudvalget i Frederikshavn Kommune, Anders Broholm, der overrakte Sundhedsprisen. I sin tale sagde han ifølge saebyavis.dk.: Vi har heldigvis mange mennesker, der bidrager med en stor frivillig indsats, og på den måde er de mange frivillige med til at sprede glæde hos mange mennesker. Vi tror på, at det frivillige arbejde har stor betydning for manges livskvalitet, og med prisen er vi med til at skabe opmærksomhed om det frivillige arbejde. Har du en historie, kan du maile den til sloejfen@cancer.dk. Vi bringer historier fra lokale aktiviteter, som frivillige står bag. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte artikler. Send også gerne et foto og husk at skrive, hvis du ikke vil have nævnt dit telefonnummer eller din mailadresse. Den 1. marts holdt sportsdirektør og tidligere professionel cykelrytter, Brian Holm, foredrag i lokalforeningen på Frederiksberg. Brian Holm fik i 2004 konstateret kræft i tarmen og fortalte om sit vanskelige sygdomsforløb - blandt andet ud fra sin bog Den sidste kilometer. Brian Holm fortalte med stor følsomhed og indlevelse og tryllebandt tilhørerne i to timer. Lilian Tofteberg Persson, Frederiksberg Lokalforening Kontakt: ltp@nhglaw.dk Vis hvad I laver Den store lobby ved hotellets indgang omdanner vi til én stor markedsplads, hvor vi kan inspirere hinanden. Alle deltagende lokalforeninger, patientforeninger, grupper og faglige afdelinger kan få plads til at vise aktiviteter og kampagner, der involverer frivillige. Kontakt Birthe Elgaard på telefon eller be@cancer.dk for at få en udstillingsplads. Vi skal vide, om der er brug for bord, stole, vægplads og lignende. Der er trådløst netværk, så PC kan benyttes. De frivillige, der deltager på standene, skal være delegerede ved repræsentantskabsmødet. Tilmelding til markedspladsen skal ske inden den 15. april 14 15