August. Dansk Køre Forbund

Transkript

1 K Ø R E S P O R T E N Dansk Køre Forbund 4 97 August

2 Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund Ansvarshavende Ole Jespersen Dansk Køre Forbund Overordnede organisationer Danmarks Idræts Forbund 2605 Brøndby, tlf Køresporten udkommer medio februar, april, juni, august, november Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli, 15. oktober Redaktion Meddelelser fra selskaber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax Redaktionelt stof Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf og fax , Ingrid Berner Larsen, Mølleskovvej 125, Allindelille, 4370 St. Merløse, tlf og fax Annoncer Gert Rosendal, Ajstrupvej 40, 8340 Malling, tlf Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf , fax Distribution Vibeke & Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab Dansk Køre Selskab Fyens Køre-Selskab Himmerlands Køre- og Rideforening Midtjysk Køre Selskab Skovkuske Foreningen Slesvigske Køre Selskab Thy Køre Selskab Trekantens Køre Selskab Vendsyssel Køreforening Vestjysk Køre Selskab Østjysk Køre Selskab 2 Dansk Ride Forbund, Langebjerg 6, 2850 Nærum, tlf DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Alling Kloster, Grauballe, 8600 Silkeborg, tlf , fax Formand: Svend Åge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf Sekretær: Niels Christensen, Hedehusevej 29, Svenstrup, 8450 Hammel, tlf Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , giro Køreudvalg Carl Th. Christensen, Vodskovvej 187, 9310 Vodskov, tlf Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf Uddannelsesudvalg Benny Olsen, Kongemosevej 15, Hvam, 8620 Kjellerup, tlf Forside Fra coachturen omkring Sparresholm, foto OMJ Illustrationer Fra bogen The Regency Road Pris 25,- kr Oplag stk

3 Sikken en sommer Sikken en sommer med en masse herlige arrangementer. Den redaktionelle postkasse har bugnet af spændende beretninger tilsendt Køresporten til offentliggørelse, så rigtig mange kan tage del i det hele, selv om tiden for nogle er knap om sommeren, så vi ikke selv får lejlighed til at være personligt tilstede ved ture, opvisninger og andet herligt. Det har været fornøjeligt at deltage i coacharrangementet på Sparresholm, og man kan måske blive lidt misundelig over ikke at være forhåndsorienteret, så man havde haft chancen for at kigge fra sidelinien. Og hvilken tur har det ikke været: denne 200 km lange kulturrejse fra Hald Hovedgård til Læsø. Man kan næsten ønske, at Jørn Autrup ville bruge vinteren til at skrive en bog om rejsen, så vi andre kunne tage del i alle, større som bittesmå begivenheder, problemer og glæder i dette fantastiske projekt. Der er tilflydt os beretninger om hyggelige foreningskøreture, hvor fornemmelsen af flytning af tiden fra 1997 til dengang verden ikke var så stresset, lyser ud fra det skrevne og giver læseren en glæde og ro, som man nok kan savne i vort komprimerede liv. Og når man så samtidig kan læse en annonce om efterlysning af kuske og lakajer, ja, så er det som at blive sat 100 år tilbage i tiden, dér hvor vor fritidsinteresse og -fornøjelse var en dagligdags livsnødvendighed. Redaktionen Saltets vej færges over Limfjorden, fra Egense til Hals Foto OMJ 3

4 Joop Berghofs park-drag Originale Holland & Holland stopklodser Fred Hollaenders ekvipage Frokost på Bregentved Frokostmusik på Bregentved Piet von Tienhoven spiser hollandske sild Fotos OMJ 4

5 Unikt besøg på Sparresholm I perioden juli havde Sparresholm enestående besøg fra Holland. To hollandske familier, medbringende otte heste, to coaches og 16 personer gæstede i dagene godset og kørte ture i den smukke omegn. Anledningen til besøget var, at de to coachejere Joop Berkhof og Fred Hollaender fra Apeldoorn i Holland tidligere havde besøgt vognsamlingen på Sparresholm og ved den lejlighed fået smag for den sydsjællandske natur. I løbet af ugen blev der kørt flere ture i omegnen omkring Sparresholm, dels med 2-spand for nogle af vognene fra samlingen på Sparresholm, men naturligvis også med 4-spand og de to coaches. Fred Hollaender havde medbragt sin imponerende røde road-coach og fire smukke frieserhingste, mens Joop Berghofs ekvipage bestod af en fantastisk, knaldgul private park-drag forspændt fire elegante gelderheste. Det var to helt unikke rejsevogne, begge fremstillet omkring 1870 hos den verdensberømte vognfabrikant Holland & Holland i London, og som lederen af vognsamlingen på Sparresholm Peter Strauss udtrykte Joop Berghofs ekvipage Foto OMJ det: Det er helt fantastisk. Det er som at få besøg af verdens ypperste og dyreste Rolls Royce biler. Erik Palm Greisen med turdeltagere Foto OMJ At det ér verdens ypperste og dyreste vogne, der tales om, understreges ved, at der sidste år på en auktion i Canada blev solgt en Holland & Holland road-coach til US $ - omregnet ca 1,4 mio kr. De to hollandske vogne var helt perfekte og komplette ned til mindste detalje - ja selv lygter, stopklodser og paraplyer var fra Holland & Holland i London. Onsdag den 23. juli skulle den store coachtur finde sted, og på denne tur ledsagedes de to coaches af en perfekt roofseat break, ligeledes bygget hos Holland & Holland. Vognen er fra 1868 og tilhører Mads alias Erik Palm Greisen fra Karlebo. Mads kørte vognen med sit og Eyvind Plesners 4-spand. Med på vognen som gæster var Malle Kjær, Åse Plesner, Kgl. staldmester Leif Heuser, DKF s præsident Ib Møller og Eyvind Plesner. Det var med stor ære og glæde, at undertegnede og Knud-Erik Tomra VK 5

6 fik lejlighed til at deltage som coachhorn-blæsere på roof-seat breaken, og det var en særdeles stor oplevelse at køre med på en så flot og overvældende coachtur. Det er ikke ofte, man får mulighed for at køre på tur med tre Holland & Holland vogne. Ærgerligt var det dog bare, at de to hollandske ekvipager ikke havde coachhorn-blæsere med. Det hører til på en coach, og det kunne have været en spændende oplevelse, undervejs at dyste med udenlandske coachhornblæsere. Kl 9.30 spændtes der for ved Villa Galina, og kort efter gik turen via Gisselfelt, Bomhusene, Haslev Landevej og Alleen til Bregentved. Undervejs var der pause, hvor hollænderne var værter ved et glas vin og en hollandsk sildespecialitet. Ved ankomsten til Grevskabet Bregentved kørtes gennem en gammel og helt fantastisk kørelade, ind til slotsgården, hvor frokosten skulle nydes, og i løbet af kort tid frembragtes det lækreste frokostbord, med alle tre vognejere som værter. Efter frokosten var der lejlighed til at se Bregentveds gamle og uhyre velholdte vogne. En lille, men bestemt interessant samling, med flere perler imellem - enkelte af vognene fremstillet af Fife. Inden afgang fra Bregentved blev der foran slottet taget et gruppebillede af alle deltagere. Fra Bregentved gik turen langs Torup sø, over Gisselfelt til Villa Galina, hvor der spændtes fra. Alle var enige om, at det havde været en flot og imponerende tur, igennem et særdeles smuk landskab. Tak til turlægger Peter Strauss. Efter hjemkomsten til Sparresholm var Merete og Preben Garth-Grüner værter ved en reception i hovedbygningen. Mens gæsterne ankom ad hovedtrappen, havde coachhornblæserne den ære at spille gamle engelske og danske musikstykker. En dejlig og helt overvældende dag sluttede med Fred Hollaenders barbecue. Ole Jespersen Selskabet samlet foran Bregentved 6 Foto OMJ

7 Kort nyt Politihestens Venner Et længe næret ønske er delvist opfyldt. Mandag den 21. juli fejredes ved en lille reception på Politigården i København, at Københavns Politi har fået de første to politiheste. Ganske vist tilhører hestene Malmö Politi og er kun udlånte til 31. oktober. Men det er manges håb, at dette kan blive begyndelsen på genindførelsen af heste som en naturlig del af politiets udstyr. De fleste lande i Europa og i USAhar stor glæde af deres heste. I Malmö er der bl a 23 heste. Det gælder ikke mindst ved større forsamlinger og festlige anledninger. Hestene vil blive opstaldet i Den kongelige Staldetat og vil dagligt patruljere i København samt ledsage Livgarden og bistå ved statsråd og audienser. Det er kun at håbe, at forsøget forløber godt, og at mange bakker op omkring initiativet. Det kan man bedst gøre ved at melde sig ind for 120 kr om året i Den beredne afdeling af Politihestens Venner att Dorte Lundberg, Københavns Politi, Gl Køge Landevej 1, 2500 Valby. Uddannelse af elitekuske Som det fremgik af Køresporten nr 2 97, skulle køreselskaberne i forbindelse med den nye uddannelse af kuske udpege kvalificerede emner til kurserne for elitekuske. Den endelige udvælgelse har fundet sted, og to hold er sammensat. Hold 1 består af Solveig Andersen SKS, Manfred Jürgensen SKS, Christian H. Pedersen ØKS, Bent A. Jensen VK, Vagn Axel ØKS og Poul Erik Pedersen VK. Dette hold har i juli været på kursus på Uggerhalne Ridecenter og skal igen i ilden på Midtjysk Kørecenter den august. Hold 2 består af Ole Buch Jensen, Helle Golstrup, Jeanette Rasmussen, Henrik Nakskov, Henrik Hansen, Jørgen Andersen, Ane Wieder, Lars Andersen og Tea Giversen, alle fra DKS. Dette hold har i skrivende stund deltaget i kursus på Dorthealyst og skal igen undervises august. Underviser på alle kurserne er den kendte tyske konkurrencekusk Michael Freund. Kursusledere er Niels Giversen, Kristian H. Pedersen. Dronningen til Horsens I forbindelse med regentens besøg i Vejle amt skal HM Dronningen køres fra Rådhuset i Horsens kl 15 til Lunden. Af sikkerhedsmæssige grunde - men også for at få et flot indtryk - er Politihestens Venner bedt om at komme med de to udlånte heste fra Malmö, og desuden har Kaj Schibler lovet at stille med 12 sikre ryttere. Ib Møller MKS kører sin landauer, og Gert Rosendal ØKS samt Jørn Autrup MKS er begge stand-by i tilfælde af flere gæster. Bondens hest på Hjerl Hede I præstegården på Hjerl Hede vises en lille men interessant udstilling om Bondens Hest. Udstillingen er åben indtil udgangen af august måned. Der er oplysninger og illustrationer samt eksempler på redskaber, seletøj mm. 7

8 Hippologisk Selskab Vilhelmsborg Den 8. april 1997 blev Hippologisk Selskab Vilhelmsborg stiftet med det formål bl a at danne et forum for udveksling og formidling af ideer om heste, skabe et bibliotek, forestå ekskursioner og foredrag samt øge sociale aktiviteter omkring Vilhelmsborg. Kort sagt at bistå med en kulturel indsats ved siden af den avls- og sportslige. Bestyrelsen består af følgende medlemmer: Formand Ib Møller, kasserer Grete Hjalf og sekretær Susan Thorup. Bent Neergaard er valgt som revisor. Bestyrelsens enkelte medlemmer er ikke repræsentanter for fx avls- eller sportsforbund, men udelukkende personligt valgte. Ikke alle interesser indenfor hesteavl, -brug og -sport er repræsenteret, heller ikke alle egne af landet eller de helt unge. Dette er bestyrelsen opmærksom på, og vil derfor - efter snarest at have udarbejdet et oplæg - efterlyse ønsker og ideer til aktiviteter. Hippologisk Selskab Vilhelmsborg holder til på Det nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg og kan kontaktes gennem formanden Ib Møller. Vognauktion på Tjolöholm Slott Lørdag den 2. august afholdtes en stor vognauktion på Tjolöholm Slot i Sverige. Desværre kom denne meddelelse så sent til redaktionens kendskab, at vi ikke kunne berette om den i sidste nummer af Køresporten. De fleste af vognene stammede fra en velkendt samler i Västergötland, og omfattede flere klenodier, herunder vogne, som har tilhørt Läckö Kungsgård og von Dardel Helsingborg. Til salg var bl a en perfekt 8 coupé fra vognfabrikant Nylund i Stockholm og en landauer fra Anderssons Vagnfabrik i Linköping. World Cup i kørsel Internationalt arbejdes der på oprettelse af en WorldCup i kørsel. FEI s generalsekretær Dr. Bo Helander, formand for FEI s kørselskommité Jack Pemberton og Horse International s Achenbach redaktør Karl Iseli har netop holdt møde for at diskutere et oplæg. Dette oplæg præsenteres for kørselskomiteen den 25. august i Riesenbeck. Driving Presidents Council Indbydelse til årets møde er netop kommet. Der efterlyses bidrag til dagsordenen. Hvad ønsker vi at tage op fra Danmark? Mødet holdes lørdag den 29. november i Venedig, Italien og deltagelse ventes fra Ib Møller og E. Palm Greisen DKF. Den Spanske Rideskole til Vilhelmsborg Sæt kryds i kalenderen! Den spanske Rideskole fra Wien kommer til Vilhelmsborg og giver antagelig tre opvisninger den februar Flere informationer senere. Pas de Trois på Den Spanske Rideskole i Wien

9 Modeller på landbrugsmuseet Modeller og landbrugslegetøj er titlen på en ny stor særudstilling, som åbnede på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup grundlovsdag den 5. juni. Igennem århundreder er der blevet fremstillet modeller og små efterligninger af større ting - således også indenfor landbrugsområdet. På Dansk Landbrugsmuseum findes en enestående samling modeller af landbrugsredskaber og -maskiner, hvoraf de ældste er fra 1700-årene. Formålet med modellerne har bl a været at fremvise det nyeste, at udvikle redskaberne og fremme udbredelsen af nye tekniske hjælpemidler i landbruget. Andet er fremstillet til leg, men fælles for de mange små landbrugsredskaber er, at de er spændende at se på, og i mange tilfælde er det fascinerende at studere den tekniske og håndværksmæssige kunnen og den iderigdom, som er lagt for dagen i tingene. Udstillingen Modeller og landbrugslegetøj vil dels vise modeller og legetøj fra museets egne samlinger og dels ting lånt udefra - fra andre museer og institutioner og fra en række private samlere og modelbyggere landet over, i alt over 1000 stk. Der bliver både vist maskiner, redskaber, gårdmodeller, mejeribygninger, værktøj, legetøj og meget mere, og fælles for det hele er, at der tegnes et billede af dansk landbrug i miniformat og et billede af landbrugets tekniske udvikling gennem godt 200 år. Udstillingen åbnedes af præsidenten for Det Kgl. danske Landhusholdningsselskab godsejer Jon Krabbe, idet den ældste del af museets modelsamling i sin tid blev grundlagt af selskabet i Nedenstående billede viser Charlotte Hollandsbjerg, 8 år, ved en model af en hestevogn fremstillet for et par år siden af pensioneret vogn- og beslagsmed Kurt Rasmussen, Ejlstrup ved Odense. Peter Bavnshøj, museumsinspektør Model fra udstillingen Foto Tonny Hald 9

10 Jørn Autrups 4-spand fra Saltets vej færges over Limfjorden 10 Foto OMJ

11 Saltets Vej Så er sommerens store kulturbegivenhed i det midt- og nordjyske ovre. Der var lagt op til en kæmpe begivenhed, og det blev i sandhed en sådan, både for karavanedeltagerne og de flere tusinde mennesker, som Saltets Vej fængslede med sine teaterforestillinger, sin sang, dans og musik. 200 km kultur. Teaterforestillinger på Hald Hovedgaard, i Nibe og på Læsø. Kirkeforestilling på Læsø, samt et hav af dans, musik og sang i de 14 dage karavanen bevægede sig op gennem Jylland fra Hald Hovedgaard til saltsydehytten på Læsø. En fabelagtig præstation, hvor vi oplevede utroligt meget: Rejsning af lejr (til 70 mennesker) nedtagning af lejr, fodring, strigling, vaskning og skoning af heste, op- og afseling af heste, reparation af seletøj, madlavning, børnepasning, og vigtigst af alt: Den daglige karavanefærd med dagrejser på km i regn og blæst, og i den dejligste sol - med masser af musik og sang. Vi kørte med fire spand: Et 4-spand og tre 2-spand, og undertiden flere, som stødte til og fra, og vi fragtede nogle dygtige kunstnere, et sejt, sejt folkefærd, som indgød stor respekt - intet kunne kue dem. De gav sig selv fuldt ud, hvor de mødtes med andre mennesker. Desuden fragtede vi alle børnene, de praktiske folk, og de, der blev trætte af cyklen. Det hele sluttede en god søndag aften på Læsø. Det kulturhistoriske projekt, der tog sit udgangspunkt i Viborg, havde nået sit mål. Mange kulturer havde mødt hinanden, og mange mennesker havde bidraget til gensidig kulturudbredelse. Der var for alvor tale om møde mellem mennesker, der på nogle områder forstod hinanden helt ind til rygmarven, og på andre områder gøs over det mytiske, dæmoniske. Der blev i sandhed flyttet grænser. Og det var jo i grunden også meningen. En sådan karavane er utænkelig uden heste, vogne og kuske. Tak til Thomas og Palle, Richard og Leo, familien Tomra, Søren og ikke mindst Signe, som med sine musikalske talenter forundrede og henrykkede os alle og utallige andre. Kun fremtiden vil vise, om dette kun er det første af en lang række karavaner - måske ud over landets grænser. Vent og se! Jørn Autrup 11

12 Dyrskuet i Roskilde Så oprandt dagene - de dejlige dyrskuedage i Roskilde, og med dem kom sommeren med høj, blå himmel, klart solskin fra morgen til aften og stærk blæst. Dyrskuet er ved at udforme sig, som man husker det fra gamle dage med mange dyr og få maskiner, og hestene bliver rigere og rigere repræsenterede. Kørefolket gjorde sig rigtig godt i år. I hesteshowets mange indslag sås kørsel med næsten alle former for forspænding og med snart sagt alle racer repræsenteret; Der var fjordhest enspænder med Helle Clausen som kusk, tospand belgiere kørt af Ole Kok Jensen. En nuttet shetlændertroika med Poul Andersen ved linerne, og Kurt Hansen kørte med fire frederiksborgere, og oldenborgerne var repræsenteret med fem in-line kørt af Ole Buch Jensen, blot for at nævne nogle enkelte ekvipager blandt mange. Selv om alle ekvipager var yderst seværdige, må man alligevel fremhæve kørekunstens showkonge: Utroligt er det at skue, når Ole Buch Jensen DKS, kører ind på grønsværen med fem,- ja, man tæller rigtigt: fem enspændere lige efter hinanden in-line, og det tager næsten helt vejret fra én, når hele spandet efter smuk lydig kørsel i trav og volter, laver parade midt på pladsen og rykker på lige linie uden udbrud fra en eneste af hestene. Imponerende syn, smukke heste, godt gjort! Ole Buch Jensen kører fem in-line 12 Foto IBL

13 Concours d El egance Ved den på dyrskuet udskrevne Concours d Elegance deltog 16 ekvipager fra køreselskaberne og avlsforeningerne med Henrik Køier Andersen som dommer, og det var en fryd for øjet at se disse for manges vedkommende velkomponerede ekvipager. Henrik Køier Andersen kom ud på et rigtig svært job. I klassen for enspændere valgtes Peter Koux og hans pinto. I tospandsklassen blev Jørgen Arnt-Jensen kåret som smukkeste ekvipage; Han kørte med oldenborgere, og for firspandenes vedkommende blev det Jørgen Andersen med sine sportsponier, der løb af med sejren. Disse tre udvalgte ekvipager konkurrerede ved finalen om Best in show, og her løb Jørgen Arnt-Jensen af med sejren. Man må sige, at hans træk var så smukt og gennemført med det korrekte størrelsesforhold vogn/heste, med en prima smagfuld farvesammensætning mellem sædernes polstringer, vognens stafferinger og beklædning hos såvel kusk, som groom og passagerer, at det var - ja: perfekt. Tillykke med resultatet, Jørgen Arnt- Jensen. Ingrid Berner Larsen Jørgen Arnt-Jensen, vinder af Concours d Elegance i Roskilde Foto IBL 13

14 Concours d Elegance I forbindelse med Roskilde Dyrskue fik jeg på afbud det ærefulde hverv som dommer i Concours d Elegance. Jeg havde som bekendt ingen erfaring som dommer, og var derfor lidt spændt på modtagelsen af min bedømmelse. Jeg erfarede dog hurtigt, at nogle af deltagerne også var lidt usikre på kriterierne for deltagelse i Concours d Elegance. Det er mig en stor glæde her i Køresporten at kunne redegøre for nogle af mine bedømmelseskriterier, og på denne måde sikkert imødekomme mange ubesvarede spørgsmål. Jeg er ikke bekendt med nogle regelsæt for Concours d Elegance, men har altid kun hørt, at vinderen er den ekvipage, som dommeren helst ville male - altså den smukkeste. I dette tilfælde fandt jeg mere end én ekvipage, jeg gerne ville male. Hvad gør man så, når man er blevet bedt om at udpege én vinder? Mit udgangspunkt var at finde ting på ekvipagen, som trak ned i helhedsindtrykket. Nøglen til den videre bedømmelse blev stilægtheden. Det vil sige, at jeg så på følgende: 1 Hestenes farve, højde og sværelse. 2 Seletøjets type (kumte-, bringe-, salet- eller stavsele mv). 3 Vognens kvalitet (ny eller gammel, original eller restaureret, eventuelle ombygninger). 4 Vognlygter (nye eller gamle). 5 Kusk, groom og eventuelle passagerer (påklædning). 6 Seletøj, navkapsler og vognlygter 14 (gennemført i messing eller forniklet). 7 Hestens type passende til vognen. 8 Seletøjets type passende til hest og vogn. 9 Kusk, groom og passagerers påklædning passende til vognens type, da de forskellige vogne jo mange gange har været anvendt til bestemte formål. 10 Anvendelse af modeprægede pyntegenstande på heste, seletøj eller vogn. En i mine øjne smuk og malerisk ekvipage kunne være: Fjordheste, fjedervogn, stavseler, mørk landlig påklædning. Belgierheste, arbejdsvogn, arbejdsseler med sort jernrygbøjle, hvid skjorte, vest, kasket mv. Røde heste, vogn i naturtræ, brune bringeseler, lyst tøj fx beregnet til skovtur. Blåskimlet araber, let gig i mørke farver, saletsele, kvindelig kusk i flot kjole og hat i matchende farver. Fire velparrede brune heste af jagttypen, roof-seat break, kumteseler, kusk og passagerer i sportslig beklædning samt grooms i livrée. Dette kan sammenfattes ved, at jeg er af den opfattelse, at den smagfulde og godt sammensatte ekvipage ikke absolut behøver at koste mange penge. Jeg vil påstå, at det mere er evnen til at kunne give ekvipagen karakter, som bør tilgodeses. Jeg er bevidst om, at min måde at anskue konkurrenceformen ikke nødvendigvis er den korrekte. For dansk kørekulturs skyld mener jeg dog, at det vil være gavnligt for sporten og publikum, hvis man kan tilpasse konkurrenceformen til danske forhold.

15 Blandt andre lande England har en årelang tradition for afholdelse af shows i forbindelse med dyrskuer. Her er der deltagelse af virkelig mange ekvipager i forskellige klasser med en særdeles høj kvalitet. Vi kunne i Danmark starte med at få gjort Concours d Elegance til en fast del af dyrskuerne i Roskilde, Odense og Herning. Disse konkurrencer kunne op-deles i to klasser med henholdsvis vogne til personbefordring og arbejdsvogne. På denne måde vil vi få trukket både nye kuske, heste og vogne frem i lyset til deres egen, publikums og kørekulturens gunst. Hvis interessen for Concours d Elegance viser sig at være til stede, kan klasserne opdeles yderligere efter vogntype samt restaurerede kontra urestaurerede vogne. I USA har man i mange år desuden haft konkurrencer i restaurering af vogne, også inddelte efter vogntyper samt om vognene er restaurerede af amatører eller professionelle. Det er mit håb, at køreselskaberne og avlsforbundenes medlemmer vil støtte denne form for konkurrence, og benytte lejligheden til at fremvise nogle af de vogntyper, som almindelige mennesker ellers ikke har mulighed for at se andre steder, end på museum. Henrik Køier Andersen Tandemforspænding anno

16 Concours d Elegance på Clausholm I de mest elegante omgivelser afviklede ØKS den 8. juni en Concours d Elegance. Desværre var der kun 8 deltagere af 11 tilmeldte og alt for få tilskuere. Men stævnet blev alligevel en oplevelse og viste, hvordan standarden gennemgående er steget. Concouren afvikledes ved, at alle ekvipager kørte ind på forgården med front mod hovedbygningen. Hver ekvipage kørte så enkeltvis op til hovedtrappen, og satte passagerer af, som foregav at skulle hilse på beboerne. Kusken kørte tilbage til forgården og holdt sine heste varme, medens gæsterne blev underholdt. Herefter kom kuskene tilbage og afhentede gæsterne. Det gav god anledning til at bedømme helhederne, men også til at se, hvordan hver enkelt opførte sig. Konkurrencen blev vundet af Knud Erik Tomra, VK med sit 4-spand fjordheste og forspænding à la d Aumont. Det er vist første gang et sådant spand har vundet denne konkurrence. Dommerne mente, at den netop var et godt tegn på den demokratisering, der er sket med køresporten, og at ekvipagen var harmonisk og gennemført. Nr 2 blev såvel Vagn Axel, ØKS som Gert Rosendal, ØKS for deres fuldendte ekvipager, den første i gennemført herskabsstil, den anden i en uformel fremtræden. Dommere var kammerherre Henrik Berner og Ib Møller. Ib Møller Parade ved Concours d Elegance på Clausholm 16 Foto Ann Fagerdal

17 Op fra højre eller venstre side? Hvilken side bør en ekvipage holde mod gæsterne? Det spørgsmål blev indgående drøftet ved Concouren på Clausholm slot. Nogle holdt med højre side til, andre med venstre og enkelte skiftevis. Hvad er korrekt? Spørger man en chauffør med hjælper, vil svaret være: Med højre. Og det er logisk nok, for hjælperen, der også sidder til højre, kan derved let springe ud og lukke døren op. Damen eller hædersgæsten vil så sætte sig ind i vognen, og på ærespladsen, i højre side og i køreretningen. Den ledsagende vil let kunne gå rundt om den korte vogn og sætte sig i venstre side. Anderledes er det med hesteekvipager. Kusken sidder normalt til højre på bukken og holder derfor til med venstre side. Groom springer ned, åbner døren og slår evt trinene ned. Damen hjælpes først op. Hun kan i ro og mag sætte sig i højre side og få bragt sin ofte omfangsrige kjole på plads. Herren kommer op sidst og sætter sig i venstre side og skal ikke skræve over damens ben. Når gæsterne forlader vognen, stiger herren først ned og hjælper sammen med groomen damen ned. Spørgsmålet blev også rejst, om der gælder forskellige regler for almindelige mennesker - og for dronninger. Er der forskel hos de kongelige. Kongelig staldmester Leif Heuser siger, at man kan være tvunget af omstændighederne til at holde på den ene eller anden måde. Men at det normale og mest praktiske er at holde med venstre side til. Og dronningen sidder altid til højre i køreretningen. Ib Møller Herskabsekvipage Foto Det Kgl. Bibliotek 17

18 Vilhelmsborg får ny bane og hal Vilhelmsborg kunne den 2.juli indvie en udendørs ridebane. Det er nøjagtig 24 år siden, at min tegnestue foreslog en bane på dette sted. Men ting tager tid. Vort første forslag - og iøvrigt de mange efterfølgende - gik ud på at skabe et aktivt rum midt mellem de mange flotte avlsbygninger. Her har før ligget dels en stor mødding, dels en fin fransk have som afskærmning mod inspektørboligen mod øst. Vilhelmsborgs bygninger er - heldigvis - fredede. Myndighederne ville dog først ikke tillade, at pigstensbelægningen blev rørt. Det resulterede længe i, at den store plads så blot blev brugt til biler og transportvogne. At stenene oprindelig var skjult af møddingen, og at de i givet fald kunne lægges tilbage igen, hjalp ikke. Ønskerne om at forsænke ridebanen, så overfladen var som kørebanen, for slet ikke at tale om at få plantet lindetræer i kanten, som skulle klippes stramt i formen, mødte modstand. Kun ved kommunens aktive hjælp lykkedes det at opnå en midlertidig dispensation på betingelse af, at banen blev lagt ovenpå stenene. Det ser ikke så godt ud som planlagt, men bedre nu med en aktiv gård end en død parkering. Straks efter sommerferien går entreprenører igang med at grave ud til endnu en hal. Herved får Vilhelmsborg udover den nuværende træningshal også en opvarmningshal i direkte forbindelse med opvisningshallen til tilskuere. Det er nu kun at ønske, at kørefolket vil gøre mere brug af de ideelle faciliteter på Danmarks Nationale Hestesportscenter. Ib Møller Kørekursus på Vilhelmsborg At tage en køretime på et ridecenter, som man kan tage en ridetime, har altid været mit største ønske, men indtil nu har det været ganske umuligt her i landet. Ved Vilhemsborg ridecenter har det kunne lade sig gøre, for første gang i år. Kørehest, seletøj, vogn og en ung ny friskbagt kusk ved navn Henrik Høpper Nielsen står til rådighed. Henrik har en solid og værdifuld erfaring fra England, og den måtte jeg afprøve. Jeg kontaktede så Henrik, og vi aftalte, at jeg kunne komme i maj måned med min hest, og få undervisning ca 3 gange om ugen, og i 18 de pragtfulde omgivelser ved Vilhemsborg kørte vi løs. Det hele er til stede: Udendørs og indendørs dressurbane, mange bløde stier i skoven og charmerende små landeveje. Jeg lærte endelig at holde liner på den autoriserede akademiske manér, i en smidig lukket venstre hånd. Det lykkedes, men nemt var det ikke, og Henriks urokkelige tålmådighed måtte afprøves mange gange. Min hest viste sig at være en rimelig god og glad kørehest, som fandt sig i alle mine forkerte handlinger, men Henrik var så cool, at der aldrig gik panik i ekvipagen, og

19 det gik faktisk strygende, synes jeg selv, og nød hvert eneste minut af den undervisning. Jeg lærte min hest at kende på en anden måde, jeg kunne mærke, at vi kunne stole på hinanden, og var mere og mere afslappet for hver gang. Til sidst snusede vi lidt til maraton øvelser, og Giber å, kampestene, træstubbe og store træer var de mange rigtige ingredienser til den perfekte træning, og jeg måtte prøve igen, indtil forhindringen var passeret korrekt. Nej hvor var det spændende! Den måde at lære at køre på er efter min mening den eneste rigtige, fordi man lærer at styre både hest og vogn i alle situationer, og på den måde ender den lille søndagstur med familien ikke i grøften. Jeg opfordrer alle køreselskaber til at arrangere den form for undervisning til alle de nye begyndere og for dem, der vil lære at håndtere en ekvipage på den optimale måde. Det kræver en erfaren lærer og de bedste faciliteter; det havde Vilhemsborg ridecenter lige netop nu. Jeg har været meget heldig.. Marie-A Chevallier 4-spand for private-drag 19

20 Achse Rad und Wagen Et af de fineste museer for hestevogne - og hvad dertil hører - finder man i museet med ovennævnte navn i byen Wiehl tæt ved Köln i Tyskland. Størrelsen er ikke imponerende, nemlig under m 2, men indholdet er det. Udover en række spændende køretøjer er der en historisk samling af tegninger, kataloger, bøger, tryk og hvad der hører kørekulturen til. Ja, museet beskæftiger sig med års kultur- og teknikhistorie. Nedenstående vogne er eksempler fra museets samling af hestekøretøjer. Museet ledes siden 1993 af den unge og yderst interesserede og hjælpsomme Thomas Köppen, der er uddannet og har haft sin første ansættelse i Berlin. Museet udgiver nogle særdels smukke og interessante tryksager kaldet Beiträge zur Geschichte der Landfahrzeuge og udgiver adskillige vægtige bøger om transporthistorie. Museet ligger i forbindelse med den store akselfabrik med vel ansatte. Det var fabrikken, der med held bl a introducerede de senere så berømte patentaksler. Museet ligger i kanten af fabriksområdet i nogle ældre og smukke bygninger. Museet kan anbefales på det varmeste og for såvel specialister som almindeligt interesserede. Det er absolut et besøg værd. Åbent lørdage kl Ved forudbestilling åbnet dagligt tlf Adresse Museum Achse, Rad und Wagen. BPW Bergische Achsen, Ohlerhammer, D Wiehl. Skivehjul 3-delt skivehjul Hjul med stivere 20 Ib Møller Egerhjul