Prisen på pasning takstforhøjelser - madordninger - lettelser for de velstående

Transkript

1 Prisen på pasning takstforhøjelser - madordninger - lettelser for de velstående

2 Prisen på pasning 2010 Undersøgelsen er udført under ledelse af af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Studentermedarbejder: Kristoffer Glavind Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau 2000 ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord Hovedresultater Undersøgelsens baggrund og metode Taksterne Finansiering af madordninger Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? Ferielukning og lukkedage Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Takstudviklingen i tilbud til skolebørn Modulordninger i institutioner for småbørn Den samlede takstudvikling Variationen i taksterne Finansieringen af madordningerne Kostforplejning i vuggestuerne Rundspørge til de største kommuner med madordninger Bliver det lettere for børnefamilierne: Forældrebetaling, småbørnsfamiliernes økonomi, lukkedage hvad skal der tjenes til børnepasningen? Forårspakke Lukkedage og ferielukning Diskussion. Er lukkedage og ferielukning en reel besparelse? Lukkedage, ferielukning og external diseconomics Bilag Finansiering af madordningerne i udvalgte kommuner København Århus Ålborg Vejle Frederiksberg Randers Kolding Herning Skanderborg Horsens Silkeborg Roskilde Gladsaxe

4 Køge Ringkøbing-Skjern Bilag Teknikken i familieberegningerne med Odense som eksempel Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og betaler topskat Hvor er det dyrest/billigst at bo, hvis man har to børn og ligger under topskattegrænsen

5 Forord Der er desværre ikke meget godt nyt for børnefamilierne i årets prisrapport fra FOA: Taksterne stiger til et niveau, som er helt ukendt i det øvrige Norden, med 2000 kr. mdl. for en børnehaveplads og op til 4000 kr. for en vuggestue. Der indføres ganske vist en madordning, som er et vigtigt ernæringspolitisk fremskridt. Men reformen betales af forældrene selv. Mange kommuner tjener faktisk på at indføre madordningen, men kun få lader de ekstra penge komme institutionerne til gode. Det er vi meget utilfredse med både på personalets og børnenes vegne. Der er ingen tvivl om, at de fleste kommuner gerne ville gøre det bedre, men de rammer, de har fået pålagt, er ikke til det. Der mangler penge i kommunerne og når statens tilskud til madordningerne ikke er øremærket til mad, så lapper de huller andre steder i de kommunale budgetter. Grundlæggende handler det om, at velfærdssamfundets udvikling er underlagt skattepolitikken. Det nye år byder som bekendt på hidtil usete skattelettelser. Desværre er skattelettelserne skruet sådan sammen, at en børnefamilie med jævne indkomster ikke rigtig får noget ud af den. Derimod kan familier, der tjener fx 1 million kr. årligt se frem til flere penge mellem hænderne hvis de ellers kan bevare jobbet! Mange kommuner kombinerer endnu engang højere pris for pasning med besparelser i daginstitutionerne. Der lukkes fx i ferierne stadig flere steder. Børnene skal starte i SFO så tidligt som muligt ikke fordi de bliver tidligere modne end før, men for at spare penge. Og værst af alt: Der bliver stadig mindre tid i hverdagen til arbejdet med børnene. Det modtager FOA mange meldinger om. Hvad er de langsigtede virkninger for børnene af, at de får så snævre rammer for deres hverdagsliv i barndommen? - Vi vil ikke påstå, at vi har et færdigt svar på det spørgsmål i FOA. Det er imidlertid helt sikkert, at regeringen heller ikke har et svar, men blot stikker hovedet i busken. Derfor vil FOA fortsat sætte fokus på kravet om, at den service, forældrene betaler for, skal være sikret en ordentlig kvalitet. Rapporten er udarbejdet for FOA af Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Et stort antal medarbejdere i de kommunale forvaltninger har ofret tid på at besvare bureauets spørgsmål. Det vil vi gerne sige dem tak for. Jakob Sølvhøj Formand Pædagogisk Sektor, FOA 5

6 6

7 1. Hovedresultater 1.1. Undersøgelsens baggrund og metode Undersøgelsen er gennemført af Bureau 2000 for FOA og er en opfølgning af tidligere undersøgelser omkring priser på børnepasning. Undersøgelsen bygger på en rundspørge til alle kommuner. De indsamlede data er efterfølgende sendt til tjek i kommunerne. Alle kommuner har deltaget. Detaljerede oplysninger om de enkelte kommuner kan findes på FOA s hjemmeside ( Taksterne 2010 Tabel 1.1. Viser udviklingen i gennemsnitstakster fra 2008 til 2009 på landsplan. Tabel 1.1. Udviklingen i gennemsnitstakster 2009 og 2010 i dagtilbud omregnet til 12 mdr. betaling 2009 kr. mdl. i 2010 kr. mdl. Antal kommuner Takstudvikling 12 mdr. i 12 mdr. med dette tilbud i pct. Dagpleje ,3 Vuggestueplads ,8 Børnehaver i kommuner, hvor der ikke er madordning ,7 Børnehaver i kommuner, hvor der er madordning Børnehaver i alt ,7 Fritidshjemsplads ,4 SFO- fuld tid ,7 SFO-eftermiddag ,4 Skolebørn i alt ,3 Ser vi på udviklingen siden 2002 (hvor VK-regeringen har lagt rammerne), er forældrebetalingen under ét omtrent steget med ca. 24 pct. mens den generelle pris- og lønudvikling er steget med ca. 17 pct. Når det gælder moduler, er der i dag 18 kommuner, der har modulordninger som et generelt princip. Ved moduler forstås i den forbindelse, at der er indført en betalingsordning med mulighed for valg af timers pladser inden for rammerne af de sædvanlige heldagsinstitutioner. 7

8 1.3. Finansiering af madordninger Regeringen gennemførte i slutningen af 2008 en ændring af dagtilbudsloven, som betyder, at alle børn i institutioner for børn under skolealderen skal have et sundt frokostmåltid. Med den ændring, som blev vedtaget november 2009, skal dette ske senest fra 1. januar Regeringen og KL havde i første omgang aftalt, at ordningen fuldt ud skulle finansieres ved, at kommunerne får mulighed for at sætte forældrebetalingen i daginstitutioner op fra 25 pct. af driftsudgifterne til 30 pct. Det blev imidlertid i flere analyser bl.a. i FOAs prisrapport for påvist, at der simpelthen var afsat for få penge til, at børnene faktisk kunne være sikret et sundt frokostmåltid. Som følge heraf fik kommunerne i kommuneaftalen for 2010 yderligere 400 mill. kr. til finansiering af madordningerne. Tabel 1.2. viser, hvornår madordningerne iværksættes Tabel 1.2. Kommuner fordelt efter, hvornår de nye madordninger iværksættes Antal kommuner Pct. af 3-5 årige institutionsbørn Iværksat før ,1 Iværksættes samlet ,1 Iværksættes samlet ,8 Iværksættes helt eller delvis i løbet af I alt Bureau 2000 har gennemført en rundspørge til de 15 største af de kommuner, hvor madordninger helt eller delvis iværksættes fra 1. januar Kommunerne er blevet bedt om at oplyse, hvordan finansieringen af madordningerne er sket. I de 15 kommuner tilføres institutionerne i gennemsnit 22,43 kr. ekstra pr. barn pr. dag. Da mange institutioner i forvejen tilbyder frugt/bolle om eftermiddagen og mælk/saft, må man regne med en samlet udgift til kostforplejning på typisk ca. 35 kr. daglig pr. barn. Det betyder, at kommunerne typisk har indregnet udgifter til tilberedning af maden. Langt de fleste kommuner satser da også enten på tilberedning i institutionerne, eller lader det være op til den enkelte institution at beslutte, om man vil benytte en ekstern leverandør eller selv lave maden. De beløb pr. barn, der afsættes, er tæt på de beløb, man har forudsat ved indførelsen af madordningerne. Alligevel hæves forældrebetalingen navnlig i vuggestuerne ud over dét, der skal bruges til mad, og flere af de adspugte kommuner melder om betydelige besparelser på institutionsbudgetterne i øvrigt. Sideløbende med den serviceforbedring, der ligger i madordningen, har man således skåret i servicen på andre områder. 8

9 1.4. Bliver det lettere at være småbørnsfamilie? I lighed med tidligere år har Bureau 2000 beregnet, hvor meget en familie skal tjene for at have penge nok (efter skat) til pasning af to børn. Det gennemsnitlige krav til indtjening på landsplan fremgår af Tabel 1.3. Tabel 1.3. Gennemsnitligt krav til ekstraindtjening for at få passet to børn i forskellige aldersgrupper og for familier i forskellige indkomstgrupper i 2008 og 2009 Indkomstgruppe Et 3-5 årigt + et 0-2 årigt barn Et 3-5 årigt + et skolebarn Indkomster under grænsen for topskat, kr. årligt Indkomster over grænsen for topskat, kr. årligt Det ses, at de familier med forholdsvis høje indkomster fremover skal arbejde (lidt) mindre for at tjene til børnepasningen. Det skyldes den nedsættelse af skatten på den sidst tjente krone, som skete med forårspakke 2.0. For de mindre velstående familier er skattelettelsen lille og opvejes af stigningen i forældrebetalingen. I afsnittet påvises desuden, at den typiske LO-familie ikke har nogen gevinst af forårspakke 2.0, når denne er fuldt gennemført i Eksempelvis mister fradraget for faglige kontingenter en del af sin værdi. Derimod vil en funktionærfamilie med en samlet indkomst på ca. 1 mill. kr. fortsat have en gevinst ved forårspakken Ferielukning og lukkedage Som nævnt er der sideløbende med den serviceforbedring, som madordningen repræsenterer, sket forringelser i daginstitutionernes øvrige service. Dette har som bekendt stået på i en årrække. Et af de områder, der har været stor fokus på, er ferielukning og lukkedage. Bureau 2000 har spurgt kommunerne om omfanget heraf. Ikke alle kommuner har dog kunnet svare, bl.a. fordi det mange steder er det enkelte dagtilbud, der træffer beslutning. Det fremgår imidlertid af rundspørgen, at der er mindst 37 kommuner, hvor institutionerne lukker i 1-3 uger om sommeren. Disse kommuner omfatter 37 pct. af børnehavebørnene (incl. børn i aldersintegrerede institutioner i børnehavealderen). Det reelle tal er formentlig noget højere, da 16 ud af 98 kommuner ikke har kunnet give oplysning om ferielukning. 26 kommuner med 30 pct. af børnene har 5 lukkedage eller mere. På dette område er der 23 kommuner, der ikke har svaret. Rapporten diskuterer tre aspekter af lukkedage/ferielukning. 9

10 1) Er der tale om reelle besparelser? Ved reelle besparelser forstås i den sammenhæng tiltag, hvor en reduktion i bemandingen faktisk modsvares af en tilsvarende reduktion i arbejdsmængden. Dette kan sættes i modsætning til besparelser, hvor arbejdsmængden ikke reduceres nævneværdigt, fx fordi børnefremmødet blot flyttes til andre tidspunkter. Sat på spidsen er det en skrivebordsbesparelse, hvis forældrene blot flytter deres ferie, så den samlede mængde af børnepasningstimer er uændret. 2) External diseconomics i forhold til erhvervslivet. Dansk Arbejdsgiverforening har fx påvist, at næsten ingen forældre ønsker at anvende den alternative pasning, som kommunerne stiller til rådighed på lukke/feriedage. Derimod er der 8 pct. som melder sig syge, og lukningen går ud over erhvervslivets tanker om en mere fleksibel arbejdsdag. Erhvervslivets omkostninger herved er svære at gøre op, men kan meget vel være lige så store som de (påståede) kommunale besparelser. 3) External diseconomics i forhold til familierne. Det fører fx ofte til langt dyrere løsninger for familier, der skal på ferie, hvis alle tvinges til at tage af sted i den samme højsæson. Og det giver en dårlig udnyttelse af de ressourcer, man har i feriebranchen i form af fly, sommerhuse m.v. For den enkelte familie kan merudgiften blive meget stor, selv om også denne virkning er vanskelig at gøre op. 10

11 2. Taksterne De lovgivningsmæssige rammer Året 2010 bliver et overgangsår, når det gælder daginstitutioner og forældrebetaling. 30. november 2009 vedtog folketinget at udskyde fristen for iværksættelse af madordninger i daginstitutioner til 1. januar Men kommunerne kan gå i gang tidligere enten i alle institutioner, eller i en del af institutionsmassen. Hvis en kommune indfører et sundt frokostmåltid inden betyder det: - at kommunen fra den dag, der indføres madordning, kan hæve forældrebetalingen til 30 pct. af driftsudgifterne i de institutioner, der er omfattet af madordningen - at kommunen får adgang til sin andel af de 400 mill. kr., som blev afsat til madordninger i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for Puljen på 400 mill. kr. var en følge af den kritik, som blev rejst fra mange sider af det økonomiske grundlag for madordningerne bl.a. i FOAs prisrapport for Det kunne påvises, at der i første omgang simpelthen var afsat for få penge til, at børnene faktisk kunne være sikret et sundt frokostmåltid. I dagplejen er der en forældreandel på 25 pct., mens der fortsat ikke er noget loft over forældreandelen i skolefritidsordninger. Kommunerne har fortsat mulighed for at yde ekstraordinære taksttilskud. Efter kommunalreformen opgøres disse taksttilskud ikke længere systematisk, men efter alt at dømme var de i 2009 meget små, når bortses fra enkelte kommuner, fortrinsvis omegnskommuner til København. Indførelsen af madordninger betyder imidlertid, at nogle kommuner har besluttet sig for en forældreandel i vuggestuerne, som er lavere end de 30 pct. De fleste steder har vuggestuebørnene jo fået fuld kost også i 2009, og så mener man mange steder ikke, at det er rimeligt at øge forældreandelen. Udviklingen i forældrebetalingen gennemgås i det følgende for de enkelte aldersgrupper. Der skelnes ikke mellem eksempelvis vuggestuepladser i vuggestuer og vuggestuepladser i integrerede institutioner. Det skyldes, at mange kommuner heller ikke foretager en konsekvent skelnen. Stort set alle steder er betalingen desuden den samme for den samme aldersgruppe, uanset om der er tale om en plads i en aldersintegreret institution eller i en vuggestue/børnehave. 1 1 I Haderslev, Thisted, Tønder og Ringkøbing-Skjern er der dog aldersintegrerede institutioner med andre takster for de to aldersgrupper, end man finder i hhv. rene vuggestuer og rene børnehaver. 11

12 2.2. Takstudviklingen for børn i dagpleje/vuggestuealderen De senere år er aldersgrænserne for pasning blevet rykket ned i stadig flere kommuner. Det skyldes næppe, at børnene bliver tidligere modne, men hvis man fx kan sænke aldersgrænsen mellem dagpleje og børnehave med 2 måneder, og rykke starten i SFO 2 måneder frem, er det samlede resultat, at 2 dagplejepladser kan spares til fordel for 2 SFO-pladser hvad der er billigere i drift. Langt de fleste steder bestræber man sig dog fortsat på, at overgangen fra dagpleje/vuggestue til børnehave sker ved 3 års alderen (eller ved starten af den måned, hvor børnene fylder 3 år), men i 2008 var der 12 kommuner, hvor overgangen fandt sted tidligere. I 2009 var tallet 14 kommuner, og i 2010 er tallet steget til 19 kommuner. De 19 kommuner fremgår af Tabel 2.1. Tabel 2.1. Kommuner, hvor overgang fra vuggestue/dagpleje til børnehave normalt finder sted før 3 års alderen Typisk alder for overgang fra Kommune dagpleje/vuggestue til børnehave Frederiksberg 2 år 10 mdr. Brøndby 2 år 8 mdr. Dragør 2 år 11 mdr. Albertslund 2 år 10 mdr. Lyngby-Taarbæk 2 år 9 mdr.-3 år Køge 2 år 10 mdr. Holbæk 2 år 9 mdr. Stevns 2 år 10 mdr. Guldborgsund 2 år 9 mdr. Nordfyn 2 år 11 mdr. Haderslev 2 år 11 mdr. Sønderborg 2 år 9 mdr. Herning 2 år 9 mdr. Syddjurs 2 år 10 mdr. Skanderborg 2 år 9 mdr.-3 år Ikast-Brande 2 år 9 mdr. Hedensted 2 år 11 mdr. Frederikshavn 2 år 11 mdr. Hjørring 2 år 10 mdr. De 19 kommuner omfatter 17,8 pct. af de indskrevne 0-2 årige børn. Det bemærkes, at aldersgrænserne ikke altid administreres stramt. I Københavns kommune har forældrene fx mulighed for at bede om børnehaveplads, fra barnet er 2 år og 10 mdr., selv om den normale aldersgrænse er 3 år. 12

13 7 kommuner har kun dagpleje til de 0-2 årige. De 7 kommuner er: Langeland Samsø Morsø Vesthimmerland Læsø Rebild Jammerbugt 53 kommuner fordeler forældrebetalingen i dagpleje over 11 måneder, mens 45 kommuner tager forældrebetaling i 12 mdr. Når det gælder vuggestuepladser er der 48 kommuner, der opkræver over 11 mdr., mens 43 har betaling i 12 mdr. Ved beregningen af gennemsnitstaksterne er der sket en omregning til 12 mdr. betaling i kommuner, hvor der i dag er 11 rater pr. år. Tabel 2.2. viser herefter udviklingen i forældrebetalingen for de børn, som kommunen henfører til vuggestuealderen. Tabel 2.2. Udviklingen i gennemsnitstakster i dagtilbud for børn i vuggestue/dagplejealderen Vuggestuepladser kun kommuner der gav fuld kost i vuggestuerne 2009 Dagpleje Vuggestuepladser Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 5,3 pct. 8,8 pct. 8,5 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal børn i dagplejen og antal 0-2 årige i vuggestuer/aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2008-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. I 22 af de 98 kommuner er der mulighed for deltidspladser i dagplejen (dvs. op til 32 timer om ugen). I 2009 var tallet 24, i og i kommuner. KL regner med en pris- og lønudvikling fra 2009 til 2010 på ca. 3,4 pct. Det ses, at takstudviklingen i såvel dagpleje som vuggestue er væsentligt højere. Takstudviklingen er højest i vuggestuerne, og man kunne have troet, at dette skyldtes takststigning i de (forholdsvis få) kommuner, hvor man ikke gav kost i Men takststigningerne er stort set den samme i de kommuner, hvor man hele tiden har givet kost. Nogle kommuner har således benyttet muligheden for at hæve forældreandelen i vuggestuerne, uden at dette kunne henføres til øget service for denne institutionstype. 13

14 2.3. Takstudviklingen i institutioner for børn i børnehavealderen Ligesom overgangen til børnehave nogle steder sker før barnets 3 års dag, er der også stadig flere kommuner, hvor den videre oprykning til fritidshjem og SFO sker inden barnet begynder i børnehaveklasse. Som det fremgår af Tabel 2.3. bor 58 pct. af børnene nu i kommuner, hvor skolen i hvert fald for nogle af børnene starter inden 1. august. Tabel 2.3. Kommuner og børnehavebørn fordelt efter tidspunkt for start i SFO-/fritidshjem Normalt tidspunkt for start i fritidshjem/sfo Antal kommuner Pct. af 5 årige i pasning 1. januar/1. august 2 3,89 1. februar/1. maj 1 0,85 1. februar/1. august 1 1,79 1. marts 1 0,55 1. marts/1. april 1 0,63 1. marts/1. maj 1 0,53 1. marts/1. august 3 3,13 1. april 14 11,93 1. april/1. juni 1 1,11 1. april/1. august 6 5,86 1. maj 18 14,93 1. maj/1. juni 1 0,97 1. maj/1. august 5 10,75 1. juni 2 1,83 1. juni/1. august 1 0,96 1. juli 2 0,64 1. august 38 39,64 I alt Note: Andel af 5-årige i pasning er opgjort efter den seneste ressourcetælling, som er fra Det ses, at der i 2010 kun er 38 kommuner, hvor alle børn venter til 1. august med at begynde i skole. I 2009 var tallet 49 kommuner og i 2008 var det 55. Ser man på andelen af børn, boede halvdelen af børnene i 2009 i kommuner, hvor alle ventede til 1. august. Nu er tallet knap 40 pct. I nogle kommuner har man en særlig takst (og særlige bemandingsregler) for de måneder, hvor barnet går i SFO/fritidshjem uden at være begyndt i skole. De fleste steder betaler de kommende skolebørn dog samme takst som børn i børnehaveklassen (men bemandingen er ofte udvidet, fordi de børn, der rykker op, skal passes også i skoletiden). I 54 kommuner er der 11 måneders betaling i børnehaverne, mens 44 kommuner har 12 betalingsmåneder. Ved sammenligning kommunerne imellem sker der en omregning til 12 betalingsmåneder. 2 2 Ved afgrænsning af antallet af betalingsmåneder anvendes det antal måneder, forældrene er tvunget til at betale. Nogle kommuner med 11 mdr. betaling tilbyder kun pasning i juli måned, hvis der betales ekstra. Men de fleste kommuner med 11 mdr. betaling har pasning alle 12 mdr. inkluderet i prisen. I begge tilfælde regnes med 11 mdr. betaling. 14

15 Tabel 2.4. viser herefter udviklingen i gennemsnitstakster i institutionspladser for den gruppe børn, kommunen henregner til børnehavealderen. I tabellen er kommunerne opdelt i to grupper: - Kommuner der allerede har en takst, der inkluderer kost. Disse kommuner begynder på madordningerne senest fra i nogle eller alle institutioner eller har besluttet, hvordan taksten skal være, når madordninger indføres senere på året. - Kommuner, hvor der kun er en takst uden mad. Taksterne sammenlignes med taksterne pr. 1. januar 2009, hvor kun Albertslund kommune havde kostforplejning til alle børnehavebørn. Tabel 2.4. Udviklingen i gennemsnitstakster for børnehavebørn Kommuner, der har en børnehavepris incl. mad prisen med mad Kommuner, der kun har en pris uden mad prisen uden mad Alle kommuner Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 28,0 3,7 16,7 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med antal indskrevne 3-5 årige ved den sociale ressourceopgørelse efteråret Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for 2008-taksterne i forhold til prisrapporten sidste år med nye vægte. Det ses, at takstudviklingen i kommuner, hvor man endnu ikke er begyndt på madordninger, ligger på 3,7 pct., hvilket er tæt på den almindelige pris- og lønudvikling. I kommuner med madordninger stiger taksten med 28 pct. Regner vi med, at disse kommuner også ville have haft en takstudvikling på 3,7 pct., hvis man ikke havde indført madordninger, kan det anslås, at forældrene i gennemsnit betaler 381 kr. mdl. for maden. Man må desuden regne med, at det gennemsnitlige takstniveau ved årets slutning vil komme op på godt 2000 kr. mdl Takstudviklingen i tilbud til skolebørn. Til skolebørn kan kommunerne enten tilbyde fritidshjem, der drives efter dagtilbudsloven, eller skolefritidsordninger. Fire kommuner har kun fritidshjem (eller fritidshjemsgrupper i tilslutning til en aldersintegreret institution). De fire kommuner er: Dragør Hvidovre Furesø Fanø 15

16 24 kommuner har tilbud til skolebørn såvel i fritidshjem (fritidshjemsgrupper) som i SFO. I fx København er fritidshjem den dominerende pasningsform for denne aldersgruppe. De 24 kommuner fremgår af Tabel 2.5. Tabel 2.5. Takster (omregnet til 12 mdr.) i kommuner med både fritidshjem og SFO Kommune Fritidshjemstakst Fuldtids SFO-takst København Frederiksberg Ballerup Gladsaxe Albertslund Tårnby Allerød Fredensborg Roskilde Faxe Slagelse Stevns Lolland Bornholm Svendborg Langeland Aabenraa Kolding Herning Holstebro Randers Ringkøbing-Skjern Frederikshavn Hjørring kommuner, heriblandt København, har samme takst i Fritidshjem og SFO. I Åbenrå har SFOerne forskellige takster. I de øvrige 17 kommuner er der højere takst i SFO end i fritidshjem. Der er ofte tale om kommuner, hvor et lille antal fritidshjem eller fritidshjemsgrupper har overlevet fra før kommunalreformen. I Roskilde er der fx fritidshjem i den gamle Skovbo kommune. Antallet af fritidshjemspladser har været faldende de senere år. Det store dyk skete fra 2006 til 2007 i forbindelse med kommunalreformen, jf. tabel

17 Tabel 2.6. Indskrevne i fritidshjem og fritidshjemsgrupper ifølge Danmarks Statistik 6-9 årige i aldersintegrerede institutioner i kommuner med en Fritidshjemspladser i alt Indskrevne i SFO (kommunale og - privatskoler) År Indskrevne i fritidshjem takst for denne gruppe Kilde: Egne beregninger på grundlag af Statistikbanken. De kommuner, der har fritidshjemspladser i 2010, havde i efteråret indskrevne fritidshjemsbørn og årige i integrerede institutioner, dvs. i alt børn. Af disse gik børn i institutioner i Københavns kommune. 69 kommuner har kun skolefritidsordninger. Tabel 2.7. viser nu udviklingen i taksten i institutioner for skolebørn. Tabel 2.7. Udviklingen i gennemsnitstakster i institutioner for skolebørn Fritidshjem/fritidshjemsgrupper SFO fuld tid SFO eftermiddag Skolebørn i alt Gennemsnit 2009 kr. mdl. i 12 mdr Gennemsnit 2010 kr. mdl. i 12 mdr Antal kommuner Takstudvikling i pct. 0,4 4,7 4,4 4,3 Note: Ved beregningen af gennemsnit er der vægtet med henholdsvis antal fritidshjemsbørn lagt sammen med antal 6-9 årige børn i aldersintegrerede institutioner ved den sociale ressourceopgørelse efteråret 2008 og med antallet af SFObørn i kommunen. Der er således sket en nyberegning af gennemsnittene for En eftermiddagsplads skal svare til mindst 20 timer om ugen. Hvis der ikke er særskilt eftermiddagsbetaling, regnes fuldtidstaksten som eftermiddagstakst. Taksterne for 2009 er taksterne pr. januar Taksten for skolebørn i alt er beregnet som det vægtede gennemsnit af fritidshjems- hhv. SFOtaksten i de enkelte kommuner. Det ses, at taksten for pasning af skolebarn generelt er steget med 4,3 pct. KL regner med en generel prisudvikling fra på 3,4 pct. 17

18 Takstsystemerne i skolefritidsordninger er i øvrigt fortsat meget forskellige. Tabel 2.8. viser fordelingen på takstsystemer, hvis man opgør efter to dimensioner: Opdeling af dagen og antal aldersgrupper. Der er f.eks. to aldersgrupper, hvis der er én takst for børnehaveklasse-3. klasse og en anden takst for klasse. Tabel 2.8. Kommuner og SFO-børn opdelt efter takstsystemet i kommunens SFO er. Antal aldersgrupper I alt Kun fuldtidspladser Pct. af børn 19,4 22,6 3,6 45,6 Fuld tid og eftermiddag Fuld tid+morgenplads Fuldtid/morgen/ eftermiddag Andet I alt Antal kommuner Pct. af børn 0,6 1,5 0 2,1 Antal kommuner Pct. af børn 6,7 2,4 1,6 10,7 Antal kommuner Pct. af børn 22,5 7,3 3,3 33,1 Antal kommuner Pct. af børn 1,7 5,8 1,1 8,6 Antal kommuner Pct. af børn 51 39,4 9,6 100 Antal kommuner Note: Nogle kommuner har en særskilt takst for børn, der starter i SFO, før skolen begynder. Fx samme takst som i børnehave (idet SFO en så har ekstra bemanding i de måneder, det drejer sig om). Dette er ikke regnet som en særlig aldersgruppe i tabellen. Det ses, at der f.eks. er 18 kommuner, der kun har fuldtidspladser og kun har én aldersgruppe. Disse 18 kommuner rummede i ,4 pct. af de indskrevne SFO-børn. Opdelingen i fuldtidspladser/morgenpasning/eftermiddagspladser sker i forhold til de muligheder, der er for elever på 1. klassetrin. Enkelte kommuner har en anden opdeling i de klublignende tilbud. De 9 kommuner, der har en anden opdeling af dagen, er følgende: Hørsholm: SFO: bh.kl.-3. klasse: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid. Kl : kr : kr : 490 kr. Enkelttimer: 146 kr. Kun morgen: 531 kr. Morgen-15: kr. Fra 4. klasse: 500 kr. mdl. Nyborg: Skolefritidsordninger: 6:00-8: kr. mdl. i 11 mdr. 13:00-16:00: kr. 13:00-17: Fuldtidsplads: kr. mdl. Ferier: 555 kr. pr. uge. Nordfyn: Skolefritidsordninger: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid kr. for hele eftermiddagen, morgenpasning: 670 kr. mdl. 840 kr. mdl. for kort eftermiddag. SFO-klubber: Kort eftermiddag: 570 kr. Hele eftermiddagen: 910 kr. mdl. Sønderborg: Skolefritidsordninger: kr. mdl. i 11 mdr. for en fuldtidsplads. Deltidsplads (6:30-13:00): 895 kr. SFO-klub 821 kr. mdl. for 5 dage om ugen. 531 kr. for tre dage. 18

19 Tønder: Skolefritidsordninger: kr. mdl. i 11 mdr. for fuld tid kr. for 20 ugentlige pasningstimer. 483 kr. for morgenåbning. Sommerferie: 403 kr. ugl. Tilkøb af ekstra pasningstimer i vinterferien, efterårsferie og uge 32. Vejle: Skolefritidsordninger: Morgenpasning: 350 kr. mdl. i 11 mdr : kr : kr. 6:30-16:00: kr. Fuld tid: kr. 5 timer pr. uge: 400 kr. Ferie: 690 kr. pr. uge. SFO-klub fra 4. klasse: 690 kr. mdl. Ikast-Brande: Skolefritidsordninger: Bh.kl.-2. kl: kr. mdl. for 5 ugedage. 872 kr. for 3 dage klasse hhv: og 769 kr. mdl. 5. klasse hhv og 614 kr. mdl. Morgenmodul: 115 kr. Juli betalingsfri. Morsø: Skolefritidordninger: 10 timer om ugen: 644 kr. mdl. i 11 mdr. 15 timer: kr. Over 15 timer: kr. mdl. Brønderslev: Skolefritidsordninger: Op til 15 timer om ugen: kr. mdl. i 11 mdr. Over 15 timer: kr. SFO-2: Op til 10 timer om ugen: 469 kr. 20 timer: 938 kr. Ti kommuner har givet oplysninger om særskilt ekstrabetaling i ferier. De ti kommuner fremgår nedenfor. Kommune Ugepris for feriepasning i kr. Gribskov 280 Holbæk 320 Kerteminde 365 Nyborg 555 Haderslev 976 Billund 414 Tønder 403 Vejle 690 Randers 764 Hedensted 598 Det ses, at feriepasningen er dyrest i Haderslev, hvor fx 3 uger for ét barn en sommer løber op i kr. 22 kommuner har 12 mdr. betaling i SFO, 71 har 11 mdr., mens en kommune har 10 mdrs. betaling Modulordninger i institutioner for småbørn Såkaldte familiefleksordninger eller modulordninger findes nu i 18 kommuner (med 25 pct. af børnehavebørnene). Yderligere 4 kommuner (med 4 pct. af børnene) har modulordninger i en begrænset del af institutionerne. Tabel 2.9. viser i oversigtsform, hvilke muligheder, der er i kommunerne for deltid/moduler i 19

20 vuggestuer og børnehaver. Der er i tabellen regnet med modulordning i en kommune, hvis man som generelt princip foruden fuldtidspladser også har pladser på timer om ugen (foruden evt. yderligere muligheder for deltid). Tabel 2.9. Kommuner fordelt efter mulighed for deltids- og modulpladser i vuggestue- og børnehavepladser 2010 Antal kommuner Pct. af 0-2 årige indskrevet i institution Antal kommuner Pct. af 3-5 årige indskrevet i institution Ingen deltids - eller modulpladser 62 63, ,4 Enkelte institutioner med deltidspladser eller deltidsåbning 9 9, ,1 Modulordninger 14 22, ,4 Begrænsede modulordninger 2 1,1 4 3,7 Køb af 3 ugedage (Ballerup) 1 1,5 1 0,9 Køb af tillægstid 3 2,7 4 5,6 I alt Tabellen skal forstås således: 18 kommuner har modulordninger i børnehaverne. I disse kommuner finder man 25,4 pct. af de 3-5 årige institutionsbørn. Man skal dog bemærke, at dette ikke betyder, at 25,4 pct. af børnene faktisk benytter modulerne. Langt de fleste af børnene også i disse kommuner har fuldtidsplads. På vuggestueområdet er det 14 kommuner med 22 pct. af vuggestuebørnene, der har egentlige modulordninger. De kommuner, der har modulordninger er følgende: Køge: Børnehaver 24 timer ugl: kr mdl. 34 timer: Småbørnsgrupper: 24 timer: kr., 34 timer: kr. mdl kr. for fuld tid. Vuggestuer 24 timer: kr. mdl. 34 timer: kr. Roskilde: Børnehaver: 25/35/45/53,4 timer: 1.365/1.604/1.700/1.844 kr. mdl. Vuggestuer 25/35/45/53,4 timer hhv /2.455/2.762/2.906 kr. mdl. Lejre: I de fleste institutioner er der deltidspladser på 32 timer ugl. i gennemsnit, som kan fordeles over en 8 ugers periode. Taksterne varierer mellem kr. og kr. mdl. 52,5 timers vuggestueplads: kr. 55 timer: kr. Billund: 32 timers børnehaveplads: kr. mdl. 32 timers vuggestuemodul: kr. mdl. Vejen: Deltidspladser for børnehavebørn: 25/37,5 timer ugl.: 940/1.233 kr. mdl. i 12 mdr. Deltidspladser for 0-2 årige i int. inst.: 25/37,5 timer om ugen: 1.407/1.838 kr. mdl. 20

21 Fredericia: Børnehaver 4/5/7/9,5 timer daglig: 835/1.040/1.410/1.875 kr. mdl. i 11 mdr. Også moduler i enkelte småbørnsgrupper for 2-årig. Fuldtids småbørnsgruppe: kr. mdl. Vuggestuebørn 4/5/7/9,5 timer pr. dag: 1.430/1.965/2.640/3.535 kr. mdl. i 11 mdr. Vejle: Moduler: Børnehaver: 25 timer/35 timer/fuld tid: hhv: 1280/1.760/ timer (kun efter ansøgning): 2310 kr. Moduler i vuggestuer: 25 timer/35 timer/fuld tid: 2.260/3.080/3.680 kr. mdl. 50 timer (kun efter ansøgning) kr. Holstebro: Institutionerne har 35 timers pladser til kr. mdl. for en børnehaveplads. Småbørnsgrupper: kr. mdl., 1761 kr. for en 35 timers plads 35 timer vuggestueplads: kr. mdl. Lemvig: 25 timers børnehaveplads: kr. mdl. 35 timer: kr. 25 timers vuggestueplads: kr. mdl. 35 timer: kr. Odder: 37,5 timers pladser i børnehaverne: kr. mdl. Randers: Børnehaver: 35/45/51 timer (med mad): 1.569/1.851/2.038 kr. mdl. Uden mad: 1.128/1.410/1.598 kr. mdl. Tilkøb af 6 timer 188 kr. mdl. Vuggestuer: 35/45/51 timer om ugen: 2.082/2.602/2.949 kr. mdl. Silkeborg: Modulbetaling: 30/40/45/50 timer i børnehaver: 30/40/45/50 timer om ugen: 1.515/1.935/2.105/2.270 kr. mdl. Modulbetaling for 30/40/45/50 timer om ugen: 2.895/3.700/4.020/4.345 kr. mdl. i vuggestuerne. Århus: Modulpasning for børnehavebørn: 25/35/45/52 timer: 1.585/1.951/2.319/2.505 kr. mdl. i 11 mdr. Modulbetaling for vuggestuebørn: 25/35/45/52 timer om ugen: 2.629/3.344/4.058/4.601 kr. mdl. i 11 mdr. Ringkøbing-Skjern: Moduler i børnehavepladser: 30/40/50 timer om ugen hhv /1.960/2.228 kr. mdl. i 11 mdr. med mad. Uden mad: 1.262/1.515/1.783 kr. mdl. Vuggestuepl. i int. inst.: 30/40/50 timer ugl: 2.897/3.387/3.714 kr. mdl. i 11 mdr. med mad. Uden mad: 2.452/2.942/3.269 kr. mdl. Thisted: I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 3-5 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv.: 1.194/1.572/1.990 kr. mdl. Børnehaver: 1.278/1.704/2.130 kr. mdl. Småbørnstakst (2- årige): 1.916/2.556/3.194 kr. mdl. I aldersintegrerede institutioner er der modulpladser for 0-2 årige. 25 timer/32 timer/fuld tid hhv /2.936/3.672 kr. Egentlige vuggestuer hhv /3.168/3.960 kr. mdl. Brønderslev: Børnehaverne har 32 timers pladser til kr. mdl. i 11 mdr. Ingen deltidspladser. Frederikshavn: Institutionerne har fleksible pladser (32 timer) til kr. mdl. uden mad og kr. med mad. Aalborg: Børnehaver: 25/35 timer ugl: hhv /1.485 kr. mdl. uden mad 1.640/1.855 kr. med mad. Vuggestuer 25/35 timer om ugen: 3.000/3.375 kr. mdl. 21

22 2.5. Den samlede takstudvikling Udviklingen i de gennemsnitlige takster de seneste 10 år fremgår af Tabel Tabel Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner for 0-2 årige Institutioner for 3-5 årige Fritidshjem SFO, fuld tid SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 2000=100 Kr. mdl. i 12 mdr , , , , , , , , , ,5 Ændring i procent Udvikling ,3 8,8 16,7 0,4 4,7 4,4 2,5 Udvikling ,8 34,2 36,1 25,5 50,2 49,8 22,5 Note: 2009-taksterne er nyberegnet i forhold til 2009-rapporten. Forbrugerprisindexet for 2009 og 2010 er skønnet. Det er beregnet ud fra Danmarks Statistiks tidsserie frem til november Det bemærkes, at lønningerne er steget mere end forbrugerpriserne i perioden. Tager vi perioden , hvor den nuværende regering har haft ansvaret for rammerne for den kommunale økonomi, fås følgende udvikling. Tabel Takstudvikling Pasningstilbud Prisudvikling i pct Dagpleje 9,1 Institutioner for 0-2 årige 21,3 Institutioner for 3-5 årige 18,3 Fritidshjem 13,3 SFO, fuld tid 40,4 SFO, eftermiddag 38,4 Børnepasning i alt 23,9 Forbrugerprisindex. 2000=100 16,9 Note: den samlede takstudvikling er beregnet som udviklingen i prisen for en kurv omfattende børnepasning i en mængde svarende til 2008-ressourcetællingen. 22

23 Det ses, at takstudviklingen under VK-regeringen har været højere på institutionsområdet end den øvrige prisudvikling. Det gælder i udpræget grad for SFO, men ikke i fritidshjem (som til gengæld er under delvis afvikling). Det gælder heller ikke for dagpleje. Når prisen for offentlig service udvikler sig hurtigere end priserne i samfundet i øvrigt, betyder det, at den offentlige service alt andet lige driver løn- og prisudviklingen opad. Desuden modvirker det de antagede positive virkninger af skattelettelserne. Herom mere senere. Det er klart, at den begyndende indførelse af madordninger i børnehaverne i 2010 betyder, at en del af prisudviklingen kan henføres til denne serviceforbedring. På en række andre områder, navnlig m.h.t. personalenormering, må man imidlertid regne med, at servicen er faldet. Derfor er beregningen ikke korrigeret for indførelsen af madordninger idet man i så fald også måtte korrigere for den serviceudvikling, der er gået den anden vej Variationen i taksterne Tabel viser, hvor taksterne i 2010 bliver højest og lavest. I tabellen er taksterne omregnet til 12 måneders betaling, hvis der f.eks. er betaling i 11 mdr. Tabel Højeste og laveste takster Omregnet til 12 mdr. betaling De 10 kommuner med den laveste betaling i dagpleje 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Nyborg Vallensbæk Struer Herning Kalundborg Odense Viborg Sorø Ringkøbing- Skjern Middelfart De 10 kommuner med den højeste betaling i dagpleje 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Ballerup Gentofte Frederiksberg København Gladsaxe Rudersdal Hvidovre Helsingør Brøndby Lyngby-Tårbæk

24 De 10 kommuner med den laveste betaling i vuggestue 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Haderslev Vallensbæk Herlev Vejen Bornholm Fanø Syddjurs Viborg Vordingborg Aabenraa De 10 kommuner med den højeste betaling i vuggestue 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Hørsholm Århus Silkeborg Vejle Thisted Fredensborg Frederikssund Hillerød Køge Glostrup De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2010 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Jammerbugt Norddjurs Viborg Struer Fredensborg Fanø Sorø Horsens Brønderslev Frederikshavn De 10 kommuner med den laveste betaling i børnehave 2010 med mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Jammerbugt Frederikshavn Horsens Solrød Hvidovre Herning Samsø Roskilde Kolding Randers De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2010 uden mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Vallensbæk Langeland Ishøj Fredericia Høje-Taastrup Halsnæs Ballerup Gribskov Tønder Odsherred De 10 kommuner med den højeste betaling i børnehave 2010 med mad Nr. Kommune Kr. mdl. 1 København Frederikssund Ærø Gribskov Århus Herlev Vejle Albertslund Lemvig Hillerød

25 De 10 kommuner med den laveste betaling i SFO/fritidshjem 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Fanø* Læsø Hvidovre* Furesø* Fredensborg Albertslund Herning Ishøj Tårnby Faxe Note: De kommuner, der er mærket med * har kun fritidshjem De 10 kommuner med den højeste betaling i SFO/fritidshjem 2010 Nr. Kommune Kr. mdl. 1 Kerteminde Nyborg Kolding Nordfyn Århus Holstebro Solrød Haderslev Langeland Stevns

26 3. Finansieringen af madordningerne De nye regler om et sundt frokostmåltid til alle førskolebørn betyder, at alle institutioner for børn under skolealderen senest 1. januar 2011 skal tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børnene. Frokostmåltidet betales over institutionsbudgetterne, men kommunen får samtidig mulighed for at hæve den andel af driftsudgifterne, som forældre betaler, fra 25 til 30 pct. I første omgang havde regeringen forestillet sig, at dette beløb var tilstrækkeligt til at dække udgifterne til det nye måltid, men en række analyser, bl.a. FOAs prisundersøgelse for 2009, satte spørgsmålstegn ved denne forudsætning. Som følge heraf blev det i forbindelse med aftalerne om kommunernes økonomi 2010 besluttet at tilføre kommunerne yderligere 400 mill. kr. årligt til dækning af udgifterne til mad i daginstitutionerne. De 400 mill. kr. fordeles efter folketal og er strengt taget ikke øremærket kost i daginstitutionerne. Men den ekstra pose penge betyder formentlig, at kommunerne vil have svært ved at hævde, at der ikke er råd til at sikre et måltid af rimelig kvalitet. Kommunerne får adgang til deres andel af puljen, efterhånden som madordningerne i kommunen går i gang Kostforplejning i vuggestuerne De nye regler betyder, at ikke alene børnehavebørn, men også vuggestuebørn skal have mad fra institutionen, de steder hvor de ikke får det allerede. Tabel 3.1. viser, hvor mange kommuner, der hidtil har givet mad i vuggestuerne. Tabel 3.1. Kommuner fordelt efter, om børn i vuggestuealderen i 2009 fik kost i institutionen Antal kommuner Pct. af 0-2 årige institutionsbørn Børnene får mad af institutionen 67 86,1 Det er forskelligt fra institution til institution 7 4,4 Alle har madpakke med 17 8,9 Der er ingen vuggestuer 7 0,6 I alt Tabellen skal forstås således: I 67 kommuner fik alle børn i vuggestue eller i vuggestuegrupper i integrerede institutioner, fuld kostforplejning i institutionerne. Disse kommuner omfatter 86,1 pct. af de 0-2 årige institutionsbørn. Det skal bemærkes, at der kan være nogen usikkerhed i enkelte kommuner om, hvilken gruppe, man skal henføre vuggestuebørnene til. Eksempelvis er Århus kommune i denne tabel regnet med blandt de kommuner, hvor vuggestuebørn får mad i institutionen. Men i 2004 besluttede byrådet i Århus, 26

27 at de enkelte dagtilbud kunne vælge enten at sløjfe maden til vuggestuebørnene eller indføre lukkedage som led i en besparelse. Besparelsen blev tilbageført i 2007/2008, hvor der til gengæld blev iværksat andre besparelser (modulordninger, områdeledelse m.v.), men det var stadig sådan, at det enkelte dagtilbud (i Århus vil det sige bestyrelsen for det samlede område, som rummer flere mindre institutioner) kunne beslutte at de 0-2 årige ikke skulle have mad. Denne mulighed har dagtilbuddene kun benyttet i meget begrænset omfang, men da kommunen i august 2009 indførte madordninger i alle institutioner, fandt man alligevel, at også vuggestuerne måtte kompenseres økonomisk. Resultatet er, at de århusianske vuggestuer har fået en vis forbedring af deres økonomiske råderum. Tabel 3.2. viser, hvornår de nye madordninger iværksættes. Tabel 3.2. Kommuner fordelt efter, hvornår de nye madordninger iværksættes Antal kommuner Pct. af 3-5 årige institutionsbørn Iværksat før ,1 Iværksættes samlet ,1 Iværksættes samlet ,8 Iværksættes helt eller delvis i løbet af I alt I alt vil 20 kommuner 1. januar 2010 være i gang med de nye madordninger. Disse kommuner omfatter 30,2 pct. af børnene i børnehavealderen. 41 kommuner indfører madordningerne samlet, når fristen udløber 1. januar 2011, mens de sidste 37 indfører madordningerne på en dato i løbet af 2010 eller trinvis, efterhånden som institutionerne er klare til det Rundspørge til de største kommuner med madordninger Bureau 2000 har gennemført en rundspørge til de 15 største af de kommuner, som helt eller delvis begynder med madordninger 1. januar 2010, eller som er startet i Hensigten er at vurdere, hvordan finansieringen af madordningerne er grebet an i kommunerne, herunder: - hvad der er afsat til de enkelte børn - hvad madordningerne samlet koster - om den pulje på 400 mill. kr., som regeringen har afsat, går til madordningerne - om den ekstra forældrebetaling og det ekstra bloktilskud har betydet, at institutionerne er skånet for besparelser. De 15 kommuner, som indgår i undersøgelsen, omfatter 35 pct. af de børn i børnehavealderen, der går i institution. For hver kommune søges gennemført et regnestykke, hvor følgende komponenter indgår: Udgifter: Tilførsel til institutionerne for at sikre madvarer og personale Øgede udgifter til fripladser og søskenderabat Indtægter: Forøget forældrebetaling Ekstra bloktilskud fra staten 27

28 Bureau 2000 har vurderet, at en kommune har gevinst ved den nye ordning, hvis de indtægter, som anføres oven for, overstiger udgifterne. Når disse komponenter er valgt, er det fordi det har været hensigten fra statens og de kommunale organisationers side, at regnestykket skulle gå nogenlunde op. Resultaterne for de enkelte kommuner fremgår af Bilag 1. Det skal understreges, at måden at opstille beregningerne på og en del af selve beregningerne er sket på Bureau 2000s ansvar. I en del kommuner mener man således, at man hellere skulle stille plusser og minusser op på en anden måde fx undlade at inddrage bloktilskuddet eller evt. takstforhøjelser i vuggestuerne. Bureau 2000 har imidlertid fundet, at man for sammenligningens skyld må inddrage de samme komponenter i alle kommuner. Nogle hovedresultater fremgår herefter af Tabel 3.3. Tabel 3.3. Hovedresultater af rundspørgen til de 15 kommuner Beløb pr. Kommune Hvornår indføres madordning? barn børnehaver kr. pr. dag Bloktilskud mill. kr. Gevinst? Løber København 1. januar ,5 rundt Bruttoudgift Samtidige besparelser? mill. kr. Betydelige besparelser 112,7 Århus Begyndte i ,64 22 Gevinst Forbedringer 56,4 Begynder 1. januar 2010, Løber Aalborg herefter etapevis 23,1 14,3 rundt 26,9 Vejle Begyndte i ,7 Gevinst Besparelser 23,6 Frederiksberg 1. januar ,7 Gevinst Uændret 18,9 Randers Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 25,39 6,8 Gevinst Besparelser 20 Kolding Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 20,18 6,4 Gevinst Betydelige besparelser 17,1 Begynder 1. januar 2010, Løber Herning herefter etapevis 19,19 6,2 rundt 16 Skanderborg Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 21,43 4,1 Gevinst Betydelige besparelser 16,2 Horsens 1. januar ,32 5,9 Gevinst 12,8 Silkeborg 1. januar ,5 6,4 Gevinst 17,2 En del børnehaver har allerede mad, indføres Mindre Roskilde etapevis 30 5,9 underskud 15,5 Gladsaxe Begyndte i ,45 4,6 Gevinst 12,5 Ringkøbing- Skjern Begynder 1. januar 2010, herefter etapevis 24,2 4,2 Løber rundt Mindre besparelse 12 Mindre Køge 1. januar ,1 Gevinst besparelse 15,8 I alt de 15 kommuner 22,43 144,8 393,6 Note: Tallet for antal kr. pr. barn i de 15 kommuner tilsammen er et vægtet gennemsnit (idet der er vægtet med antal 3-5 årige institutionsbørn i kommunen) 28

29 Det ses, at den samlede bruttoudgift for de 15 kommunen er tæt ved 400 mill. kr. Det svarer til en bruttoudgift for hele landet på 1,1-1,2 mia. kr., når madordningerne bliver landsdækkende. Det er tæt på det forventede. Det bemærkes, at ekstra udgifter til køkkenrenovering m.v. ikke er indregnet heri. Kommunerne har i gennemsnit afsat 22,43 kr. pr. barn pr. dag. Der er dog store forskelle kommunerne imellem, ligesom det er meget forskelligt, hvordan man har fundet frem til et beløb pr. barn. I Københavns kommune har man eksempelvis taget udgangspunkt i en vurdering af, hvad et sundt frokostmåltid faktisk vil koste. Det samme synes at være tilfældet i fx Roskilde, Køge og Gladsaxe, men mange steder er man gået den modsatte vej: Hvis vi forudsætter, at madordningen skal løbe rundt med den øgede forældrebetaling (og nogle steder også det øgede bloktilskud), hvor meget er der så at gøre godt med pr. barn, hvis der også skal være til fripladser m.v. Det er den fremgangsmåde, man fx har anvendt i Århus. Da vuggestuebørnene her ikke har været sikret mad i institutionen (selv om de har fået det langt de fleste steder), har slutresultatet været det laveste beløb pr. barn, nemlig 14,64 kr. Dette hænger også sammen med, at Århus kommune har vedtaget sin model for finansiering, før der kom et ekstra bloktilskud. Og da bloktilskuddet så kom, har man valgt at bruge det på andre formål end madordning, nemlig til at lappe på de besparelser, man fik i Det er værd at fremhæve, at en typisk pris pr. dag på kr. ekstra betyder, at man i de fleste kommuner forventer, at der ikke alene vil være øgede udgifter til råvarer, men også til personale, der kan stå for tilberedningen og/eller serveringen. I nogle kommuner er dette udtrykkeligt besluttet. Dette er i overensstemmelse med det forhold, at det hidtil kun er et mindre antal kommuner, der har valgt at lade institutionsmaden levere udefra. Som det fremgår af Tabel 3.4., er den overvejende tendens, at kommunen enten satser på tilberedning i den enkelte institution eller finder forskellige løsninger for institutionerne, typisk ved at institutionerne selv bestemmer, om de vil have ekstern leverandør. Denne beslutning vil typisk være afhængig af den enkelte institutions fysiske muligheder. Det skal dog bemærkes, at man i mange kommuner endnu ikke har taget stilling til, hvordan maden skal leveres. Tabel 3.4. Hvem skal levere maden i institutionerne? Hvem leverer maden? Antal kommuner Pct. af 3-5 årige institutionsbørn Tilberedes i institutionerne Privat leverandør 4 3,6 Fælles kommunal leverandør 2 1 Forskelligt fra institution til institution Uafklaret/uoplyst 42 36,3 Alle kommuner Det skal endelig bemærkes, at de 22,43 kr. er udtryk for den merudgift, man regner med, når der indføres et sundt frokostmåltid. Det er ikke udtryk for den samlede udgift til mad og forfriskninger. 29