Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012

Transkript

1 Folkeoplysningspolitik Greve Kommune tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra Den suppleres af retningslinjer for tildeling af tilskud og faciliteter samt idræts- og fritidsrådets kommissorier. Med den nye folkeoplysningslov stilles nye krav til kommunens folkeoplysningspolitik. Greve Kommune lever overvejende op hertil i gældende Idræts- og Fritidspolitik. Nedenstående supplement til Idræts- og Fritidspolitikken punkt 1-6 beskriver ændringer og tilføjelser samt tidsplan, som sikrer, at nye lovkrav efterleves fuldt ud. Politikken skal omfatte beskrivelse af følgende områder: 1. Overordnede målsætninger for borgernes deltagelse i folkeoplysende aktiviteter 2. Rammer (økonomiske og fysiske) for folkeoplysningsområdets brugere, heri den ikke organiserede gruppe. Omfatter etablering af en såkaldt Udviklingspulje. 3. Folkeoplysningsområdets samspil med øvrige politikker, inklusiv mulighed for partnerskaber. 4. Afgrænsning af folkeoplysningsområdet i forhold til konkurrerende eller supplerende aktiviteter inden for andre arenaer. 5. Den fremtidige brugerinddragelse, form og omfang. Den nye lov fremhæver, at et gennemgående formål med den folkeoplysende virksomhed er fremme af 'demokratiforståelse og aktivt medborgerskab'. Dertil er der krav om brugerinddragelse, heri øget fokus på forhold og inddragelse af ikke organiserede grupper. Bl.a. skal der etableres en udviklingspulje, som kan søges af både organiserede og ikke organiserede grupper. Der lægges også op til at kommunalbestyrelsen kan vælge tiltag, der tiltrækker nye brugere, så som kontingentfravigelse og afgrænsede hold, og at der kan lægges yderligere vægt på partnerskaber med folkeoplysningsområdets aktører ved løsning af konkrete opgaver. Dansk Oplysnings Forbund (DOF) opfordrer derudover til, at kommunerne sætter fokus på forholdene for deltagere med handicap med afsæt i FN konvention á 2009 på handicapområdet. Henvendelse fra DOF vedlægges som bilag. 1

2 Umiddelbart efter vedtagelse af folkeoplysningspolitikken primo 2012 vil der foregå en opdatering af Idræts- og Fritidspolitikken og Greveordningen, hvori ændringer og tilføjelser beskrevet i dette notat indskrives. Øvrige retningslinjer for tilskud og lokalefordeling tilrettes ligeledes efter nye lovkrav. 1. Overordnede målsætninger på området: Det er Greve Kommunes vision, at alle borgere har et aktivt idræts- og fritidsliv, der giver næring og inspiration til det gode liv, og der lægges vægt på, at idræts- og fritidslivet er med til at fremme aktiv deltagelse i lokalsamfundets fællesskaber samt demokratisk indsigt og medbestemmelse. Greve Kommune har som udgangspunkt et stærkt idræts- og fritidsliv med høj deltagelse i det organiserede idræts- og fritidsliv samtidig med, at en stor andel dyrker fritidsaktiviteter i andre ikke organiserede fora. For at give idræts- og fritidslivet i kommunen de bedste vilkår lægger nuværende politik vægt på at støtte op om det eksisterende idræts- og fritidsliv såvel som at fremme udviklingen på området. Idræts- og fritidspolitikken beskæftiger sig derfor primært med de rammer, der fører til, at det frivillige folkeoplysende arbejde har gode vilkår til både at skabe frugtbare forhold for det administrative foreningsarbejde samt generel nytænkning på området. Det fremgår også af politikken, at idrættens og fritidens nytteværdier, som sundhed, læring og socialisering medfører, at idræts- og fritidslivet ofte optræder i relaterede politiske perspektiver. Generelt skal politikken ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker, som børne- og ungepolitik, kriminalitetspolitik, sundhedspolitik, frivilligpolitik, handicappolitik og kulturpolitik. Den nuværende Idræts- og Fritidspolitik beskriver særligt 8 indsatområder. Det er faciliteter, foreningsidræt, eliteidræt, det selvorganiserede idræts- og fritidsliv, spejderliv, aftenskoler, rekreative områder og friluftsliv, samt særlige målgruppers deltagelse i idræts- og fritidslivet. 2. Rammer for det folkeoplysende arbejde, herunder ikke organiserede grupper: De eksisterende rammer for det folkeoplysende arbejde i Greve er beskrevet i den nuværende Idræts- og Fritidspolitik samt supplerende retningslinjer for fordeling af tilskud og faciliteter til frivillige foreninger samt til aftenskoler. 2

3 Udviklingspulje: Primo 2012 etableres en udviklingspulje, indenfor folkeoplysningsrammen, til udvikling af folkeoplysningsområdet, herunder nye organisationsformer. Der vil være fokus på åbne og ubureaukratiske retningslinjer for ansøgning af puljen, der skal have til formål at være et slags 'laboratorium' for nye tiltag. Rammer og retningslinjer tages op igen i 2012 og udvikles løbende efter behov. Administrationens oplæg er vedhæftet (afventer politisk behandling). Den ikke organiserede gruppe: Greve Kommune har som beskrevet under Idræts- og Fritidspolitikkens indsatsområder fokus på selvorganiserede aktiviteter og brugere (s. 15 i Idræts- og Fritidspolitikken). Området indtænkes således i planlægning af byrum, opførsel af faciliteter og delvist i tildeling af puljemidler til idrætsforeninger. Eksempelvis danner den nye lethal ValHallen fra 2010 ramme for både organiserede og ikke organiserede aktiviteter og i pågående udviklingsarbejde omkring kommunens kyststrækning indgår mulighed for at dyrke selvorganiserede fritidsaktiviteter som en del af planlægningen. Generelt vil Greve Kommune fortsat indtænke selvorganiseredes aktiviteter i nuværende og kommende rammer for idræts- og fritidslivet. Den kommende udviklingspulje kan søges af såvel ikke organiserede, som organiserede grupper. Som noget nyt vil bevillingsmodtagere af den kommende udviklingspulje, heriblandt ikke organiserede brugere, være omfattet af lokalefordelingsreglerne. De ændrede forhold skrives ind i Idræts- og Fritidspolitikken samt i Retningslinjer for tildeling af lokaler og udendørs arealer i 2012 efter vedtagelse af folkeoplysningspolitikken. Voksenundervisning: I henhold til ny lov vil tilskudsreglerne blive forenklet sådan, at aftenskolerne modtager et grundtilskud plus et særtilskud afhængigt af undervisningstilbuddets art. Midler til fleksible tilrettelæggelsesformer vil fremover blive beregnet ud fra grundtilskuddet. De nye retningslinjer er gældende efter vedtagelse folkeoplysningspolitikken og skrives herefter ind i retningslinjerne for tilskud til aftenskoler. Brugere med handicap: Brugere med handicap skal på lige fod med andre foreningsaktive have gode muligheder for at dyrke fritidsinteresser. Greve Kommune har fokus på forholdene, som beskrevet under indsatsområdet Tilbud til særlige målgrupper (s. 21 i Idræts- og Fritidspolitikken). Det udfolder sig bl.a. gennem projekter med fokus på at inkludere målgruppen i idræts- og fritidslivet, løbende forbedring af adgangsforhold til kommunale idræts- og fritidsanlæg samt friluftsområder og et øget 3

4 tilskud til voksenundervisningshold med handicappede deltagere. I forbindelse med revision af Greveordningen i 2012 udarbejdes dertil en ny tilskudsordning for handicapidrætten med henblik på at sikre området opdaterede forhold. Politisk vedtagelse af ny tilskudsordning planlægges at finde sted medio Området tages også op i forbindelse med opdatering af Idræts- og Fritidspolitikken i Det skal sikre en fortsat rimelig tilpasning af fysiske og økonomiske forhold for målgruppen i henhold til gældende FN konvention på handicapområdet. Afgrænsede hold og fravigelse af deltagerbetaling: Med den nye lov kan de enkelte kommuner beslutte at yde tilskud til afgrænsede hold og/eller fravige deltagerbetaling til særlige målgrupper. Det har bl.a. til formål at tiltrække nye målgrupper. I Greve Kommune kan foreninger i dag søge om tilskud til nedsat kontingent for børn og unge, der er i vanskeligheder. Tiltagene tages op igen i forbindelse med revision af Idræts- og Fritidspolitikken i Samarbejde mellem folkeoplysningsområdet og andre politiske fagområder: Idræts- og fritidsområdet har indbyggede nytteværdier af fysisk, mental og social karakter med relevans for en række øvrige politikker og målsætninger, såsom integration, kriminalitetsforebyggelse, beskæftigelse, miljø, kultur og sundhed. Den enkelte kommune kan i den sammenhæng beslutte at yde tilskud til partnerskaber til løsning af konkrete opgaver. Folkeoplysende organisationer kan, ud over partnerskaber med institutioner og andre forvaltninger, indgå i partnerskab med private virksomheder og regionale eller statslige institutioner. Folkeoplysningsområdets berøringsflader med andre politikker og målsætninger er beskrevet i den nuværende Idræts- og Fritidspolitik (s. 5, s. 6 og s. 11). Det vil yderligere blive gennemgået ved revision af samme i Afgrænsning af folkeoplysningsområdet i forhold til konkurrerende aktiviteter: Folkeoplysende virksomhed er baseret på en demokratisk opbygget organisering, frivillighed og forpligtende fællesskab. Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter undervisning, studiekredse, foredragsvirksomhed og debatskabende aktiviteter, mens det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde består af idræt og idébestemt samfundsengagerende børne- og ungdomsarbejde. I begge tilfælde med en tilknyttet deltagerbetaling. Aktiviteter inden for folkeoplysningsområdet er i stigende grad i konkurrence med tilbud 4

5 fra andre arenaer, så som VUC, kulturelle institutioner fx biblioteker samt kommercielle aktører, som fitnesscentre. Konkrete forhold fx vedrørende konkurrenceforvridning og muligheder for synergi vil fremadrettet og efter behov tages op af de folkeoplysende organisationer, såvel som på administrativt niveau. 5. Brugerinddragelse og kompetence: I Greve Kommune foregår samarbejdet med folkeoplysningsområdets organisationer, aktører og brugere via Idrætsrådet og Fritidsrådet. Rådenes funktion er at rådgive og indstille til Kultur- og Fritidsudvalget om forhold, der vedrører idrætslivet og fritidslivet i kommunen. Heri indgår budget, retningslinjer for tildeling af tilskud og faciliteter samt politik på folkeoplysningsområdet. Konkret er rådene involveret i arbejdsgrupper, der behandler lokalefordeling, idrætspuljefordeling, festlig markering af idræts- og fritidslivets aktører samt revision af politik og retningslinjer og for Fritidsrådets vedkommende godkendelse af nye fritidsforeninger. Samarbejdet med rådene sikrer brugerinddragelse, dialog og høring om alle relevante forhold. Fremadrettet vil ikke organiserede brugere også blive inddraget. Det kan ske via dialogmøder, repræsentation i råd eller anden tilstrækkelig og mulig tilgang. Rådssammensætning og andre aspekter af brugerinddragelse, heri kompetencefordeling tages op i forbindelse med revision af Idræts- og Fritidspolitikken og efter behov. 6. Opfølgning og tidsramme: Ændringer vedrørende Idræts- og Fritidspolitikken i henhold til lovkrav vedtages politisk primo Herefter opdateres Idræts- og Fritidspolitikken udarbejdet i 2008 planmæssigt i 2012 sammen med revision og tilretning af tilhørende retningslinjer i henhold til lovkrav og den generelle udvikling på området. Særligt revideres Greveordningen og tilskudsordningen for handicapidrætten i Opdatering af Idræts- og Fritidspolitikken følges op af handleplaner for konkret udmøntning af politikken. Efterfølgende opdateringer af politik og retningslinjer samt rådskommissorier sker løbende efter politisk vedtagne tidsplaner. 5