Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne"

Transkript

1 SM-foredrag 29. maj 2012 Af Hans Raun Iversen, Lektor i Praktisk Teologi på Københavns Universitet Haves: Sognediakonalt arbejde. Ønskes: Mere sognediakonalt arbejde Biskoppernes diakoniudvalg gennemførte i år 2000 en undersøgelse omkring diakoni i alle landets sognemenigheder ud af 2123 sogne svarede, altså 76 procent, så undersøgelsen skulle være ganske dækkende. I 2008 gennemførte Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer en undersøgelse, hvor 764 ud af 1000 adspurgte individuelle menighedsrådsmedlemmer berettede om såvel igangværende som ønskede diakonale aktiviteter i deres sogne (ved siden af en hel masse andet). Også denne undersøgelse, der nu er offentliggjort i serien Perspektiv på folkekirken som oplæg til menighedsrådsvalget, er ganske dækkende med en svarprocent på 76. Hovedansvar for begge undersøgelser har ligget hos Landsforeningens konsulent, mag. scient. soc. Steen Marqvard Rasmussen, som derfor også har kunnet sørge for, at der så vidt muligt er brugt sammeordvalg og udtryksform i de to undersøgelser, så de i nogen grad kan sammenlignes. Når det alligevel kan være nogle forskelle mellem resultaterne, som mere skyldes teknik end faktiske udviklingstendenser gennem de otte år mellem undersøgelserne, skyldes det især to ting. For det første var det menighedsrådene som sådan, i praksis sikkert oftest menighedsrådsformændene, der skulle svare i den første undersøgelse, mens det var udvalgte individuelle menighedsrådsmedlemmer, der svarede i den anden. Derfor kan man forestille sig, at den første undersøgelse er besvaret ganske nøje, idet alt er talt op af formændene, mens de individuelle medlemmer har svaret med mere løs hånd. I samme retning kan det have virket, at denne sidste undersøgelse spurgte til i alt 25 aktiviteter af enhver slags, mens den første kun spurgte til 13 diakonale aktiviteter. Der kan også være andre forbehold. Fx er det somme tider svært at sige om noget, fx en genbrugsbutik, der ligger i sognet, nu også er sognets? Og ofte er det jo (heldigvis) også sådan, at der samarbejdes på kryds og tværs, fx kan Røde Kors og kirken være fælles om en besøgstjeneste eller en selvhjælpegruppe. Livet er langt mere mangfoldigt end selv de bedste spørgeskemaer, så resultaterne skal allerede af den grund snarere tages som en strømpil end som den skinbarlige sandhed. Status for 10 diakonale aktiviteter på landsplan opgjort i procent af alle sogne 1

2 Er i gang i sognet 2000 Prioriteres i fremtiden 2000 Er i gang i sognet, evt. sammen med andre Ønskes sat i gang fremover i 2008 Samvær o.l. for plus ,6 plus 8,6 ældre Besøgstjeneste ,4 Uddeling til jul ,0 Samvær for ,0 dagplejere Værested for B/U ,4 Værested voksne ,8 Genbrugsbutik ,6 Aflastningstjen. 5 2 Ikke med i 2008 Ikke med i 2008 Selvhjælpsgr ,2 Flygtning/indvan ,4 Billedet er alt i alt ganske stabilt. Der foregik ganske meget diakonalt arbejde på sogneplan både i 2000 og Når man medtænker de nævnte forskelle i undersøgelsernes teknik, kan man endda overveje, om arbejdet har været voksende? Men det kan undersøgelserne (desværre) ikke dokumentere. Derimod er det spændende, at der i 2008 ikke er spurgt til menighedsrådets aktuelle prioriteringer som i 2000, men til menighedsrådsmedlemmers ønsker mht. diakonalt arbejde i fremtiden. De vil gerne have mere, ganske meget mere! Ofte mangler de måske ressourcerne, andre gange mangler de måske kun en hånd til at få organiseret akkurat det arbejde, der er mest brug for i sognet? Ingenting kommer af ingenting. Hvis man læser jubilæumsbogen til Samvirkende Menighedsplejers 100års dag for 10 år siden, kan man følge, hvordan ideerne til disse aktiviteter opstod, og hvordan MP har arbejdet for at få dem sat i gang i sognenes liv. Et andet træk i den nye undersøgelse er, at de adspurgte menighedsrådsmedlemmer især ønsker sig mere trosstøttende arbejde i sognet: Højt på listen står en sikker succes som babysalmesang sammen med ungdomsgudstjenester, samtalegrupper om tro og studiegrupper om kristendom og andre religioner. Men lige efter kommer ønskerne om mere diakonalt arbejde. Tilmed kan det være, at ønskerne om henholdsvis trosstøttende og diakonalt arbejde kan hænge fint sammen. Det vil jeg overveje i det følgende. Forholdet mellem tro og praksis i kristendommen 1 Hvor der foreligger svar fra mere end et menighedsrådsmedlem fra samme sogn, er kun den første svarers faktuelle oplysninger medregnet, så samme sogn ikke tælles to gange. 2 Der er i 2008 brugt formuleringerne Social aktivitet for menigheden og Social aktivitet for mennesker af forskellig religiøs overbevisning. 2

3 Der er mange forbindelseslinjer mellem kristen tro og praktisk erfaring. Jeg vil pege på to forbindelseslinjer, hvor diakonal indsats står centralt: For det første kommer kristen tro ofte af oplevelser af, hvad andre gør. Det passer stort set ikke, når det hævdes, at tro kommer af forkyndelsen, måske sågar af forkyndelsen alene. Forkyndelse og diakoni står på linje med hinanden med muligheder for at være trosoprettende. Selv Bultmann vidste, at man kan walk a talk. Og Johnny Cash synger passioneret: Would you walk another mile? For det andet får troen ikke holdbarhed, hvis den ikke modtages i og udtrykkes gennem kroppen og for så vidt fortsat opleves kropsligt. Den fryd, som kristenmanden ikke springer højt over, er sjældent så stor, at den bliver siddende i kroppen. Luther har fat i en vigtig side af sagen, når han siger, at gerningen går ud fra troen, og vender tilbage til troen, som først derigennem bliver sig selv var (WA 6,249, 32f.). Det gælder om troen, som det gælder om alle gode indsigter, styrkes de ikke ved at blive praktiseret, så de bakkes op af erfaringsbærende oplevelser, svinder de hen. Når der måske er for lidt kristentro i Danmark hænger det sammen med, at der er for lidt diakonal praksis. Færre kommer til tro, hvis der ikke aflægges kristent vidnesbyrd med hænder og fødder. Og troen får vanskeligere ved at vinde bestand i kristne mennesker, hvis den ikke praktiseres i form af indsats for andre mennesker. Vi kender det alle sammen, men lad mig alligevel illustrere med to eksempler. Else i Tårbæk ca og Jens i Avedøre Der var ikke meget gudstjeneste i kirken i Tårbæk den Kyndelmissesøndag eftermiddag. Men Else fik alligevel holdt gudstjeneste ved efter gudstjenesten i kirken at tage sig af manden, der havde mistet. Lidt af det samme skete måske i Avedøre i Om det blev til opbyggelse for Jens ved jeg ikke, men episoden blev i hvert fald en god prædiken for den garvede, mandlige præstekone. I begge tilfælde handlede det om, at være opmærksom, at bedømme situationen og gøre det fornødne, sådan som det kræves af den, der går ind i kristen spiritualitet. Det er en vigtig indsigt i en spiritualitetshungrende tid, at indre fordybelse i kristen tro og praktisk udmøntning af troen er to sider af samme sag, som ret beset ikke kan være hinanden foruden. De største pionerer for kristen kontemplation og disciplineret åndeligt liv som Ignatius af Loyola og Thomas Merton ivrede samtidigt for diakonal indsats og praktiserede selv livet ud at leve sammen med det fattigste. 3

4 Dels var de hyper-kritiske overfor en fromhed, der lukker sig om sig selv, dels var det deres erfaring, at mennesker kan møde Gud, og at Gud taler til os, fuldt så meget i mødet med vore dårligst stillede medmennesker som i den indre fordybelse. Tilmed er der en grundlæggende ensartet struktur i den indsats, der fordres af den kristne i henholdsvis indre meditativt og ydre diakonalt liv. Det er blevet særligt klart med den nye opfattelse af, hvad diakoni egentlig betyder, som har vundet frem siden John Collins bog on Diakonia i Det nye Testamente fra Kristen praksis som opmærksomhed, bedømmelse af mulighederne og handling Ordet diakonia er det mest brugte om den kristnes liv i NT. Det betyder at være sendt af én, i sidste instans af Gud selv, for at gøre afsenderens gerning over for en tredje, som man møder på sin vej. Det er det, Jesus gør, når han gør Guds gerning overfor mennesker, og derfor kalder sig en diakon: Jeg er i blandt jer som én, der tjener. Går vi nærmere på, består diakonien i at være meget opmærksom, sådan som husets diakon, tjeneren, skal være det i forhold til husherrens gæster. På engelsk kan man kalde den fase for attention, den udelte opmærksomhed. Her er der tale om, som Kierkegaard siger det, at man skal ydmyge sig under den anden, som man ikke forstår, idet man prøver at forstå den anden, ligesom vedkommende forstår sig selv og måske endda lidt bedre. Observerer man så, at noget er på spil hos den anden, må man tage stilling til, om der her kan gøres noget. På engelsk taler man her om discernment, som er et meget betydningsladet ord, som i den engelske bibel bruges om det, der på dansk hedder at bedømme ånderne. Der er ikke tale om en hvilken som helst situationsanalyse, men at lytte sig ind til, hvad der er Guds vilje, hvad Jesus ville have gjort i en situation som denne. Der er altid flere muligheder. Man kan gå forbi, man kan standse op, men hvad er så, man skal sige eller gøre, hvis man standser op. Det tredje led er handlingen, action, at man gør, hvad der kan bør gøres, som vi kender det fra fortællingen om den barmhjertige samaritaner. Det er akkurat de samme tre faser, der må gennemgås i forskellige former for meditation og ikke mindst, hvis man skal være åndelig vejleder for andre. Man må være opmærksom til det yderste, men må søge at finde Guds vej mellem de muligheder, der er at vælge mellem, og man må handle, trofast og vedholdende gøre det fornødne. Det må man gøre i sin eget forhold til Gud og det må man gøre i forhold til andre mennesker. Det er helt igennem to sider af samme sag i kristendommen. Det går ikke af sig selv, der kræver beslutsom indsats, og det kræver ikke mindst, at der er vejledning at få, at der er nogle, der går foran, så andre kan følge efter. 4

5 Diakoni og samfund Kirken og den kristne tro vantrives uden diakoni. Men hvad med samfundet? Man kan tænke, at verden er fortabt, hvis ikke mennesker fastholdes i troen på Kristus og den form for medmenneskelighed, han repræsenterer. Men man kan ligeså vel tænke, at det er de mest inderligt kristeligt troende, der er hurtigst til at svigte elementære menneskelige værdier. De amerikanske præsidenter Richard Nixon og George W. Bush kan illustrere den tendens. Ser vi på det 20. århundredes ikoner som Ghandi, Mother Theresa og Mandela, havde de måske nok alle en vis forbindelse til kristendommen, men de værdier, der gav dem deres unikke personlige styrke, var af universel karakter. Det samme gælder for grundprincipperne i historien om den barmhjertige samaritaner, der ikke var kristen, ikke engang jøde, men dog gjorde det, som skal til for at arve evigt liv. Meget tyder derfor på, at der er brug for alle ressourcer og kræfter, kristne som humanitære etc. Vi kan illustrere sagen med tre eksempler fra den danske diakonis historie. Det første hentes fra den historiske fremstilling af Diakonissestiftelsen særlige profil gennem stiftelsens første 15 år (Malchau 2013). Man kan sige, at det hele begyndte med kønnet: Et meget stort antal kvinder fra alle samfundslag længtes efter at skabe deres eget liv i en situation, hvor kvinder længe formelt og endnu længere reelt var umyndiggjorte. Derfor gav diakonissefællesskabet dem nogle muligheder, som de ellers ikke ville have fået de fik i fællesskab fødderne under egne borde i et snart meget stort hus med mange slags aktiviteter, fordi de længe før Tvindskolerne opfandt den strategi lod deres individuelle lønninger gå ind i fælleskassen. Men disse kvinder havde andet og mere end deres køn. De havde også hver især et personligt kald, som man kan se det dokumenteret gennem deres individuelle ansøgninger om optagelse som diakonisser. I fællesskab udviklede de dernæst det dynamiske samspil mellem kønnet og kaldet til nye faglige kompetencer, særligt på sygeplejens område, men også i store dele af det sociale arbejde, hvor diakonissernes indsats i uddannelse og praktisk arbejde satte nye standarder i dansk social- og sundhedsvæsen. Det andet eksempel handler om folkekirkens og efterhånden også mange andres omfattende ældrearbejde (se ovenfor s. ). Tidligere måtte de ældre klare sig selv, ofte var de på aftægt hos børnene eller den nye ejer af deres gård eller de komme på fattighuset, hvis der ikke var nogen til at støtte dem. I de byerne opdagede man kun langsomt for 120 år siden, at de ældre indvandrere havde særlige behov akkurat som det langsomt bliver opdaget, at det gælder for de første generationer af ældre indvandrere (fx gæstearbejdere fra 1960 erne) i dag. Den første leder af Samvirkende Menighedsplejer, Alfred Th. Jørgensen, fortæller således om begyndelsen til det 5

6 omfattende kirkelige ældrearbejde, først med skovture fra nkøbenhavn og snart med mange andre aktiviteter rundt i så at sige alle landets sogne: Det var i August Maaned Varmen var trykkende. Alle, der kunne forlade Byen, drog ud i Naturen, selv om det kun var paa Skovtur Søndag Eftermiddag. Aviserne havde indtrængende bedt om Sommerophold for Feriebøn. Da slog det ned i dem, der sad paa D.S.Mpl.s Kontor: Hvorfor er den ingen, der tænker paa de Gamle? (cit. efter Malmgart 2002, 27). Også det tredje eksempel har næsten klassikerstatus: Hvordan begyndte den kirkelige krise- og telefonssjælesorg i Danmark? Det gik således til: En præst i Helsingborg havde i april 1956 indrykket følgende annonce i avisen: Inden De begår selvmord, ring til Helsingborg Straks var Ekstra Bladet på banen med en opringning til Korshærens Chef, Haldor Hald, hvis telefon naturligvis også var åben. Det blev til en artikel i avisen med overskriften: Ring til mig, hvis De tænker på selvmord. Om Ekstra Bladet primært tænkte på avissalget eller på at formidle kontakten mellem selvmordstruede mennesker og kirken, skal vi lade være usagt. Resultatet blev, at Haldor Hald blev kimet ned, så arbejdet måtte organiseres som den, vi i dag kender som Nikolaj Tjenester i alle landet større byer (Slumstrup 212, 1911ff.). I alle tre eksempler har vi at gøre med diakonale initiativer med vigtige samfundsmæssige konsekvenser. Om det primært var kristelige holdninger eller mere alment menneskelige og praktiske forhold, der blev afgørende, er ikke til at sige. Derimod står det klart, at det overalt handler om, indlevelsesevne i forhold til andre menneskers situation og beslutsomhed, når det gælder om at handle derefter ved at gribe mulighederne i situationen. En engelsk lærebog i socialt arbejde (Jones m.fl 2008), som er skrevet af professionelle socialarbejdere uden kristelige referencer, peger stærkt på, hvordan det sandt humane konvergerer med det sandt kristelige. Der er en række konvergenser mellem de helt konkrete principper, som de engelske socialarbejdere finder frem til, og en udlægning af historien om den barmhjertige samaritaner som den, Gerd Theissen (Theissen 1989) peger på: 1. Giv altid den anden den livschance for et værdigt liv, som han/hun savner/har mistet (antisocialdarwinisme). 2. Gør det efter bedste evne og dømmekraft og hvil i, at kun Gud er perfekt. 3. Du skal (kun) elske din næste som dig selv, ikke af hele dit hjerte, hele din sjæl og hele dit sind (anti-selvudbrænding). 6

7 4. Tag det nødvendige ansvar (den gode autoritet), uden at tage ansvaret for den andens liv fra ham/hende (anti-dominans). 5. Mød altid den anden i øjenhøjde sæt dig helt i den andens sted, så du virkeligt hører og forstår den anden, før du handler. 6. Til social handling kræves faglig dømmekraft, som igen kræver fagkundskaber og erfaring, men i sidste instans ikke mindst empati og sans for den etiske fordring fra den anden. 7. I hjælperens funktion må du ydmyge dig under den, der skal hjælpes, jf. Fil 2,8, hvor tapeinein både kan betyde ydmyge sig og være mellem de små. 8. Magt må du kun bruge, når den anden er til umiddelbar fare for sig selv eller andre. I den situation især må man holde om og dernæst holde ved, fordi man holder af den anden, som kunne have været én selv. 9. Lad altid den anden kunne leve videre med den værdighed og respekt, du selv ønsker at leve med. 10. Som det gælder i den konkrete stillingtagen i socialt arbejde, gælder det i evalueringer af alle arter: Kvalitetsbedømmelser beror altid på et sæt kriterier, et perspektiv, som er til stede i evalueringen eller i evaluators dømmekraft (Dahler-Larsen 2008). Udfordringer til menighedsplejen i dag Jeg vil slutte med at pege på en række centrale udfordringer for menighedsplejen og det sognediakonale arbejde i dag. Jeg tager direkte fra rapporten fra det af biskopperne nedsatte diakoniudvalg fra På nogle punkter er der sket ændringer til det bedre, på en række andre punkter er der kun sket meget lidt. Diakoniens officielle og økonomiske status er grundlæggende forandret i folkekirken siden Dengang var diakoni og menighedspleje at betragte som en lidt privat sideaktivitet, som man kunne have, hvis der var nogle mennesker, der havde den særlige interesse i sognemenigheden. I dag står det klart, at diakoni er én af kirkens grundlæggende opgaver sammen med gudstjeneste, undervisning og mission. Ethvert menighedsråd kan frit prioritere midler til sognediakonalt arbejde på linje med gudstjeneste og kurser i meditation, hvis det er det, man vil. Det er et stort fremskridt, selv om der øjensynligt ikke er sket alverden i praksis på de sognediakonale områder. Måske er grunden den, at man har travlt med mange andre ting, som ofte giver succes i dag, måske går sognemenighederne ikke går konkret og beslutsomt til værks på det diakonale område. Vejledning hertil kan man finde mange steder, bl.a. i Diakoniudvalgets betænkning, hvor man opfordrede til, at der etableres tættere kontakt mellem lokale former for ikke-menighedsorganiseret diakonalt arbejde og sognemenighederne - samt mellem lokalt boende diakonale medarbejdere og deres sognemenigheder. Det kan ske under en række former - ud over de allerede eksisterende, hvor menighederne ofte stiller fx bestyrelsesmedlemmer og frivillige til de foreningsorganiserede diakonale arbejde - og hvor diakoner er fx menighedsrådsmedlemmer i sognene: 7

8 1. Menighederne kan opfordre lokalt arbejdende og/eller boende diakoner til at blive deres associerede diakonale medarbejdere, der således betragtes som udgående fra den lokale sognemenighed, hvor de derfor også naturligt kommer - og måske også påtager sig bestemte opgaver, fx at medvirke ved tekstlæsning eller altergang en gang pr. måned - eller at holde et diakonalt oplæg en gang om året. 2. Den samme ordning kan gælde for andre ikke-diakonindviede personer, der står i et stykke diakonalt/socialt arbejde, uanset om det er organiseret i kirkeligt eller andet regi. Endelig foreslår udvalget, at der åbnes mulighed for, at teologer og præster, der virker i den folkekirkelige diakoni, får mulighed for at virke som ulønnede hjælpepræster efter de samme regler, som gælder for teologer, der er ansat ved de teologiske fakulteter. 3. Menighederne kan også søge kontakt til lokale diakonale og sociale institutioner og arbejdsgrene med henblik på at få en fast rytme, der tydeliggør sammenhængen mellem menighederne og det diakonale/sociale arbejde i sognet. Det kan ske i forbindelse med fast kollektdag, en fast temagudstjeneste, hvor man tematiserer den sociale udfordring sammen med institutionen/erne i sognet og/eller fast kontakt gennem foredragsholdere fra eller besøg på institutionen/erne. Initiativet til et sådant tættere samvirke mellem de diakonale organisationer, de indviede diakoner og sognemenighederne må tages lokalt, men det kan støttes af en vejledning eller et idekatalog, som udvalget foreslår, at Dansk Diakoniråd tager initiativ til i samarbejde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Fremtiden: Nogen må våge Hvor diakonien i de første årtier efter anden verdenskrig generelt stod til teologisk kritik og ofte kun blev nævnt under forsagelsen (Iversen i Nissen 2001:35-39), er den i dag alment accepteret om end ujævnt og relativt beskedent praktiseret i folkekirken. Biskopperne og Landsforeningen af Menighedsråd har tiltrådt diakonibetænkningen fra 2001, der nævner diakoni side og side med gudstjeneste, mission og undervisning som kirkens kerneopgaver. Det samme er slået igennem i kirkeministerielle betænkninger, love og bestemmelser siden årtusindskiftet. Et andet lille tegn på udviklingen er, at 2003-udgaven af den danske salmebog bringer 10 salmer under overskriften diakoni (no ), hvor af flere ikke blot er nye, men også dybt diakoni-teologisk forankrede (fx Ellingsens Nogen må våge og Vi rækker vore hænder frem, DDS. 366 og 367). Det er en ændring i forhold til 1953-salmebogen, hvor kun no. 323: Guds kærlighed ej grænse ved tematiserede ikke blot subjektets, men også næsten nød på diakoni-teologisk vis. Uden en tilsvarende spiritualitet, som den fx kan bæres frem gennem salmesangen, kan den kristne tros praktiske dimensioner ikke næres og leve. Det gælder også diakonien som den sendelse fra Gud, der 8

9 er bundet til Guds ødselhed i skabelsen som i frelsen, og til det evangeliske livsmod, som er modtaget, for at det kan gives videre. Et godt (dansk) udtryk for diakoniens spiritualitet og sindelag kan man finde i Johannes Johansens diakonindvielsesalme Rør ved vort hjerte, vor mund, vore hænder (no. 778 i Tillæg til DDS ad 1994), som imidlertid ikke kom med i 2003-salmebogen. Det er dog ikke kun det teologiske klima, der er ændret det er samtidigt de socialpolitiske vilkår, hvor det efter ca ikke længere er muligt at tro på, at stat og kommune nogensinde kan komme til at dække alle sociale og sundhedsmæssige behov uden hjælp fra frivillige, civilsamfundet og erhvervslivet. På sin vis er det historiens ironi, at politikerne, især i København, nåede at få lukket fx diakonissestiftelsernes hospitaler og omdanne kirkelige plejehjem til kommunale, før et nyt politisk flertal nu arbejder for frivillighed og vidtgående privatisering af opgaverne i social- og sundhedssektoren. I den situation har både Sankt Lukas Stiftelsen og Diaknissestiftelsen taget revanche ved at gå foran med oprettelse af hospices, der nu er offentligt finansierede. Diakonien står kirkeligt og til dels socialpolitisk set stærkere i dag end nogensinde i det sidste halve århundrede. Den har en betydning den kan være med til at forsinke udviklingen en halv time, som Bjarne Lenau Henriksen selvironisk udtrykker det (Sørensen 2008:154), men dens omfang er ikke imponerende og dens profil ikke så skarp, at den for alvor sætter dagsordenen. Og dog ville den efterlade et ikke blot kvantitativt, men også kvalitativt tomrum i kirke og samfund, hvis den ikke var der. Som udviklingen i kirke og samfund tegner sig, vil diakonien fortsat være med i billedet, hvis den fastholder sin teologiske forankring og udvikler sig med tidens udfordringer og muligheder. 9

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE

KIRKEN ER.. 1. HVAD ER KIRKEN? KIRKEN ER MISSIONAL KIRKEN ER MENNESKER MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE MISSIONAL OG DIAKONAL KIRKE Oplæg til samtale v. Samvirkende Menighedsplejers Årsmøde På Hotel Nyborg Strand Lørdag, den 10. april 2010 Mogens S. Mogensen Intercultural.dk MODEL FOR AT TÆNKE KIRKE 1 Kirken

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Den rummelige og mangfoldige folkekirke også socialt? Samvirkende Menighedsplejer Jubilæum 29. maj i Samuels Kirke/ Hans Raun Iversen

Den rummelige og mangfoldige folkekirke også socialt? Samvirkende Menighedsplejer Jubilæum 29. maj i Samuels Kirke/ Hans Raun Iversen Den rummelige og mangfoldige folkekirke også socialt? Samvirkende Menighedsplejer Jubilæum 29. maj i Samuels Kirke/ Hans Raun Iversen Haves: sognedikonalt arbejde ønskes: mere sognediakonalt arbejde Netop

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Diakoni aktivisme eller følgagtighed?

Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Diakoni aktivisme eller følgagtighed? Indlæg ved indvielsen af Videncenter for Diakoni og Pædagogik den 13. februar 2008 ved diakon, cand.scient.soc. Finn Pilgaard Beyer. En mand gik ned fra Jerusalem

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 20. december 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag i advent, Joh 3,25-36. 2. tekstrække Salmer DDS 84: Gør døren høj, gør porten vid DDS 85: Op, Zion, at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk

Diakoni som kultur. Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Diakoni som kultur Fyraftensmøde Diakoniudvalget Kbh. Stift Onsdag d. 29. oktober 2014 cyj@filadelfia.dk Mine to vigtigste budskaber Diakoni er mere end aktiviteter det er også værdier og kultur i hele

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.

Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752.

Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752. 1 Søndag septuagesima I. Sct. Pauls kirke 1. februar 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/30/599/170//365/439/743/752. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Så blev det februar og farven

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg maj 2001

Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg maj 2001 DIAKONI - EN INTEGRERET DIMENSION I FOLKEKIRKENS LIV Betænkning fra det af biskopperne og Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer og nedsatte diakoniudvalg maj 2001 Mod ensomheden hjælper kun menneskeligt

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 3. april 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh. 21,15-19, 2. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. Dåb: DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk

Besøg værktøjskassen: www.inspiration.diakonforbund.dk extra JUNI 2015 52. ÅRGANG DIAKONHØJSKOLENS DIAKONFORBUND DIAKONI I SOGNE EN VÆRKTØJSKASSE 2014-2015 DIA IAKONbl bladet DIAKONbladet Juni 2015 extra Af Birthe Fredsgaard, bestyrelsesformand i Diakonhøjskolens

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. august 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10,24-31. 2. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre DDS 661: Gud ene tiden deler

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 17. februar 2013 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i fasten, Matt. 4,1-11. 1. tekstrække. Salmer. DDS 336 Vor Gud han er så fast en borg Dåb: DDS 450 Du

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

13 s e Trin. 30.aug.2015. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

13 s e Trin. 30.aug.2015. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 13 s e Trin. 30.aug.2015. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 164-373- (510)/ 27- (475)- 728 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Så vendte han sig til disciplene og sagde

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal 1 Grindsted Kirke Søndag d. 28. februar 2016 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag i fasten, Joh 8,42-51. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje Dåb DDS 448,1-3 + 4-6: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.

Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Men han banede sig vej imellem dem og gik. Jesus lod sig ikke påvirke af, hvad andre mente, af, at det han gjorde og sagde faktisk

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække

Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18, tekstrække 1 Urup Kirke Søndag d. 16. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 22. søndag efter trinitatis, Matt 18,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 751: Gud ske tak og lov DDS 62: Jesus, det eneste

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 1 22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266 Åbningshilsen Efter gudstjenesten har fire i menigheden forberedt kirkefrokost til

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv!

Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Så vælg da livet og elsk din Gud, af hele dit hjerte - og din næste som dig selv! Prædiken i TV nytårsnat 2002-03 1. læsning (5 Mos 30,11-15.19-20) Nytårsnats første læsning er fra Det gamle Testamente.

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere