EMNEKATALOG. Slagelse. Efterår Erhvervsøkonomisk seminar (10 ECTS) (1). Finansiering... side 2. (2). Regnskab... side 6

Transkript

1 Erhvervsøkonomisk Studienævn for Odense og Slagelse EMNEKATALOG Slagelse Efterår 2016 Erhvervsøkonomisk seminar (10 ECTS) (1). Finansiering... side 2 (2). Regnskab... side 6 (3). Marketing... side 8 (4). Organisation og ledelse... side 10 (5.) Tværfaglige emner side 14 Side 1 af 15

2 1.0 - FINANSIERING Ved spørgsmål til emnerne kontakt Kenneth Schultz, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, ksc@sdu.dk 1.1 CAPM Den klassiske CAPM giver at et aktivs forventede merafkast er bestemt ved aktivets systematiske risiko ift. markedsporteføljen. Gør nøje rede for CAPM og kom herunder ind på dens teoretiske og empiriske fundament med henblik på en kritisk diskussion af modellens begrænsninger og anvendelsesmuligheder for diverse aktører på de finansielle markeder. Der kan tages udgangspunkt i den nyere teoretiske litteratur om CAPM og dens udvidelser i forhold til den simple statiske version. Alternativt kan seminaret belyse (dele af) den omfangsrige litteratur vedrørende tests af CAPM samt diskutere metodemæssige problemer forbundet med disse tests. Litteratur (forslag): M. Brennan, Capital market equilibrium with divergent borrowing and lending rates, Journal of Financial and Quantitative Analysis 6, W. Ferson and C. Harvey, The variation of economic risk premiums, Journal of Political Economy 99, Campbell, J. Y., Lo, A. W. and MacKinlay, A. C., 1997, The Econometrics of Financial Markets, Princeton University Press, Chapter 5. Sharpe, W., 1964, Capital Asset Prices: A Theory of Market Equilibrium under Conditions of Risk, Journal of Finance 19, Binomialmodellen og anvendelse af denne Binomialmodellen anvendes til værdiansættelse af afledte aktiver og specielt optioner. Seminaret kunne omhandle en udledning af binomialmodellen, samt en redegørelse for og diskussion af binomialmodellens antagelser. Binomialmodellen kan anvendes til værdiansættelse af europæiske og amerikanske optioner, men også mere eksotiske aktiver kunne værdiansættes. Optionsteorien fra de finansielle markeder kan også benyttes til vurdering af virksomhedens mulige realinvesteringers fordelagtighed. En redegørelse for hvordan optionsteorien kan benyttes til vurdering af realinvestering kunne derfor være interessant og en diskussion af metodens begrænsninger. Man kan for eksempel spørge hvorledes produktionsfleksibilitet påvirker en virksomheds værdi. Seminaret bør enten have fokus på finansielle optioner eller reale optioner. Litteratur (forslag): Berk, J. og DeMarzo, P. (2014). Corporate Finance, Pearson. Kapitlerne Dixit, A.K. og R.S. Pindyck (1994). Investment under Uncertainty, Princeton University Press. Kapitel 1, 2. Hull, J.C. (2012). Options, Futures, and other Derivatives, Pearson kapitlerne Munk, C. (2000). Afledte aktiver. Undervisningsnote. 1.3 Markowitz porteføljevalgsmodel En af de vigtigste finansielle beslutninger, man som individ skal foretage, er, hvordan man skal investere sin formue til dækning af ens pension. Middelværdi-varians analysen af Markowitz ligger til grund for den moderne litteratur inden for en investors optimale investeringsstrategi. I dette seminar ønskes en undersøgelse af det teoretiske fundament for Markowitz porteføljevalgsmodel. Mere konkret ønskes der en udledning af den efficiente rand samt en beskrivelse af, hvordan investorer med forskellige nyttefunktioner vælger deres optimale portefølje på den efficiente rand. Derudover ønskes en grundig redegørelse for antagelserne bag modellen. Litteratur (forslag): Huang, C. og R.H. Litzenberger. (1988). Foundations for Financial Economics, North-Holland, kapitel 3. Ingersoll, J.E. (1987). Theory of Financial Decision Making, Rowman & Littlefield. Kapitel 1-4. Side 2 af 15

3 1.4 Kapitalstruktur i teori og praksis Når en virksomhed skal træffe beslutning om valg af den optimale kapitalstruktur skal virksomheden med udgangspunkt i teorien foretage en række vurderinger og praktiske overvejelser. Tre af de mest centrale områder for virksomhedernes overvejelse er udnyttelse af skatteskjold, vurdering af konkursomkostningerne og vurdering af agentomkostninger-og indtægter. Trade-Off teorien tilsiger, at virksomheden ved valg af kapitalstruktur skal afveje værdien (NPV) af skatteskjoldet overfor værdien af konkursomkostningerne (the cost of financial distress). Mulighederne for udnyttelse af skatteskjoldet ved optagelse af gæld vil blandt andet være afhængig af størrelsen af virksomhedens resultat før skat (EBIT). Der er også empiri der indikerer, at virksomheder med store vækstrater i indtjeningen vælger at have relativt mindre gæld end virksomheder med lille vækst i indtjeningen. Når en virksomhed skal vurdere NPV af konkursomkostningerne, skal virksomheden vurdere 1) Sandsynligheden for at virksomheden rammes af finansiel stress, 2) Størrelsen af konkursomkostningerne, når virksomheden er i finansiel stress og 3) kalkulationsrenten for konkursomkostningerne. En sådan vurdering er typisk en kompleks opgave. Sandsynligheden for at virksomheden rammes af finansiel stress afhænger pr. definition af sandsynligheden for at virksomheden ikke kan opfylde sine finansielle forpligtelser. Denne sandsynlighed forøges, når den relative størrelse på gælden forøges. Sandsynligheden vil også forøges med volatiliteten på virksomhedens Frie Cash Flow (FCF) og værdien af aktiverne. Det vil sige jo højere driftsrisiko jo større sandsynlighed. Det må derfor forventes, at virksomheder med stabile cash flows, som f.eks. energiforsyningsvirksomheder (f.eks. virksomheder der leverer el og naturgas til husholdninger) har en mindre sandsynlighed for at rammes af finansiel stress end virksomheder med en stor driftsrisiko, som f.eks. forsknings- og medicinalvirksomheder. Størrelsen af konkursomkostningerne, når virksomheden er i finansiel stress, vil som ovenfor også kunne afhænge af branchespecifikke forhold. F.eks. må det forventes, at virksomheder, hvis værdi og indtjening især afhænger af human kapital vil have større konkursomkostninger end virksomheder hvis værdi baserer sig på fysiske aktiver, der kan realiseres. Kalkulationsrenten for konkursomkostningerne vil afhænge af aktivernes markedsrisiko. Alt andet lige må det derfor forventes, at NPV af konkursomkostningerne vil være højere for virksomheder med en høj markedsrisiko. På baggrund af ovenstående vil det i dette seminar være interessant at foretage empiriske undersøgelser af virksomheders kapitalstruktur for at undersøge om nogle af de ovenstående forventede sammenhænge gælder for virksomheder i givne udvalgte sampler. Litteratur og empiri (forslag og inspiration): J. Berens and C. Cuny: The Capital Structure Puzzle Revisited, Review of Financial Studies 8 (1995): J. Graham: How Big Are the Tax Benefits of Debt, Journal of Finance 55 (2000): J. Fan, S. Titman and G. Twite: An International Comparison of Capital Structure and Debt Maturity Choices, SSRN working paper, M. King: Taxation and the Cost of Capital, Review of Economic Studies 41 (1974): M. Miller: Debt and taxes, Journal of Finance 32 (1977): J. Stiglitz: Taxation, Corporate Financial Policy, and the Cost of Capital, Journal of Public Economics 2 (1973):1-34. J. Mackie-Mason: Do Taxes Affect Corporate Financing Decisions, Journal of Finance 45 (1990): J. Graham: Taxes and Corporate Finance: A Review, Review of Financial Studies 16 (2003): M. Bradley, G. Jarrel and E. Kim: On the Existence of an Optimal Capital Structure: Theory, and Evidence, The Journal of Finance 39 (1984): S. Titman and R. Wessels: The Determinants of Capital Structure Choice, Journal of Finance 43 (1988): J. Graham and C. Harvey: How Do CFOs Make Capital Budgeting and Capital Structure Decisions, Journal of Applied Corporate Finance 15 (2002): E. Norton: Factors Affecting Capital Structure Decisions, Financial Review 26 (1991): Side 3 af 15

4 J. Pinegar and L. Wilbricht: What Managers Think of Capital Structure Theory: A Survey, Financial Management, 18 (1989): F. Bancel and U. Mittoo: Cross-Country Determinants of Capital Structure Choice: A Survey of European Firms, Financial Management 33 (2004): J. Berk, R. Stanton and J. Zechner: Human Capital, Bankruptcy and Capital Structure, Journal of Finance, 65 (2009): Tim C. Opler and S. Titman: Financial Distress and Corporate Performance, Journal of Finance 49 (1994): H. Almeida and T. Philippon: The risk-adjusted cost of financial distress, Journal of Finance, 62 (2007): H. Leland: Agency Costs, Risk Management and Capital Structure, Journal of Finance 53(4): I. Strebulaev: Do Tests of Capital Structure Theory Mean What They Say?, Journal of Finance 62 (2007): M. Lemmon, M. Roberts and J. Zender: Back to the beginning: Persistence and cross-section of Corporate Capital Structure, Journal of Finance 63 (2008): A. Korteweg: The Net Benefits to Leverage, Journal of Finance, 65 (2010): L. Shyam-Sunder and S. Myers: Testing Static Tradeoff Against Pecking Order Models of Capital Structure, Journal of Financial Economics 51(2): Værdiansættelse af børsnoterede virksomheder og aktier I dag er aktiemarkedernes funktion ikke kun at være kilde til fremskaffelse af egenkapital. Aktiemarkederne er også et sted hvor der udveksles information mellem investorer, øvrige interessenter og virksomhederne. På aktiemarkederne analyseres og vurderes virksomhedernes beslutninger. Herigennem påvirker aktiemarkederne virksomhedernes handlinger og incitamentsstruktur. En del af den information der udveksles mellem virksomhederne og de professionelle investorer er skøn på virksomhederne og aktiernes værdi. Disse skøn, foretaget af mange professionelle investorer og finansielle institutioner, udgør således en del af det informationsgrundlag, som er med til at påvirke og bestemme efterspørgslen og udbuddet efter virksomhedens aktier og dermed kursen (ligevægts prisen). Værdiansættelse af børsnoteret virksomheder og aktier er derfor en central erhvervsøkonomisk deldisciplin. På internettet kan man finde mange rapporter om værdiansættelse. Vælger man dette emne, vil der derfor være (ekstraordinære) store krav til dokumentation og sporbarhed af foretagne analyser og beregninger. Dette betyder blandt andet, at man ved aflevering (uploading) af seminarrapporten også skal uploade supplerende bilagsfiler hvor alle beregninger (både beregninger fra Excel og beregninger fra andre regneprogrammer og statistikprogrammer) tydeligt skal fremgå. Beregninger og Excel ark skal være i original form, og må ikke foreligge som PDF-fil, da alle formellinjer og lignende skal kunne læses. Bilagsfilerne, dvs. Excel arkene og øvrig dokumentation, herunder resultater og analyser inkl. anvendelse af eventuelle øvrige statistiske programmer og regneprogrammer, samt graden af sporbarhed indgår i censuren. Hvis der uploades flere bilagsfiler, skal hver bilagsfil nummereres. Herudover må grafer og tabeller kun i begrænset og begrundet omfang fremstå i billedformat. I dette emne skal hovedvægten af analysen være på 1) Opstilling og begrundelse for valg af scenarier 2) Budgettering af relevante cash flows i hvert scenarie ud fra de valgte og begrundet forudsætninger 3)Valg af værdiansættelsesmodel, 4) Estimation af den optimale langsigtet kapitalstruktur, 5) Estimation af kapitalomkostninger, herunder estimation af beta på egenkapital og gæld, 6) Begrundet og relevante følsomhedsanalyser og 7) Begrundet diskussion af validiteten af de foretagne analyser. Opstilling af scenarier skal klart og tydeligt begrundes ud fra den strategiske analyse, sådan at der sikres en klar rød tråd mellem den strategiske analyse og selve budgetteringen. I dette emne skal det teoretiske udgangspunkt og analyserne primært basere sig på litteraturen fra faget Finansiering på 3. semester samt nedenstående forslag til akademisk artikler og empiri. I analysen vil det herudover også være naturligt, at der indgår akademisk litteratur og øvrig pensumlitteratur i relation til udførelsen af den strategiske analyse og regnskabsanalysen. Der må kun i mindre og begrundet omfang inddrages supplerende værktøjsorienteret litteratur som f.eks. Regnskabsanalyse og Værdiansættelse en praktisk tilgang af Ole Sørensen eller lignende. Side 4 af 15

5 Akademiske artikler og empiri (forslag): E. Arzac and L. Glosten: A Reconsideration of Tax Shield Valuation, European Financial Management 11(2005), R. Harris and J. Pringle: Risk-Adjusted Discount Rates Extensions from the Average-Risk Case, Journal of Financial Research 8 (1985): I. Inselbag and H. Kaufold: Two DCF Approaches on Valuing Companies Under Alternative Financing Strategies (and How to Choose Between Them), Journal of Applied Corporate Finance 10 (1997): T. Luehrman: Using APV: A better Tool for valuing Operations, Harvard Business Review 75 (1997): J. Miles and J. Ezzell: The Weighted Average Cost of Capital, Perfect Capital Markets, and Project Life: A Clarification, Journal of Financial and Quantitative Analysis 15 (1980): J. Miles and J. Ezzell: Reformulation Tax Shield Valuation: A Note, Journal of Finance 40 (1985): R. Ruback: Capital Cash Flows: A simple Approach to Valuing Risky Cash Flows, Financial Management 31 (2002): Øvrig litteratur, hvoraf noget er mere værktøjsorienteret (forslag): Richard Barker: Determining Value Valuation Models and Financial Statements, Pearson (2001). T. Copeland, T. Koller and J. Murrin: Valuation: Measuring and Managing the Value of Companies, 5.ed, Wiley (McKinsey & Company), (2010). Stephen Penman: Financial Statement Analysis and Security Valuation, 5.ed. McGraw-Hill (2013) Aswath Damodaran: Damodaran on Valuation: Security Analysis for Investments and Corporate Finance, 2.ed, Wiley (2006) Aswath Damodaran: Investment Valuation: Tools and Techniques for Determining the Value of Any Assets, 3.ed, Wiley (2012). Leonard C. Soffer and Robin J. Soffer: Financial Statement Analysis: A Valuation Approach, Pearson (2003). George Chacko and Carolyn L. Evans: Valuation: Methods and Models in Applied Corporate Finance, Pearson (2014). Sheridan Titman and John D. Martin: Valuation: The Art and Science of Corporate Investment Decisions, 3.ed. (2016). Ole Sørensen: Regnskabsanalyse og værdiansættelse En praktisk tilgang, 4. udgave, Gads Forlag (2012). Side 5 af 15

6 2.0 - REGNSKAB Ved spørgsmål til emnerne under punkt 2 kontakt Lars Meldgård, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, larsm@sdu.dk 2.1 Strategi og økonomistyring Hvordan kan virksomhedens økonomistyringssystem bruges i forbindelse med virksomhedens overordnede strategiske beslutninger, og hvordan kan økonomistyringssystemet efterfølgende understøtte opnåelsen af de opstillede strategiske mål? Relevante emner indenfor dette område kunne være: a. Opbygning og anvendelse af Balanced Scorecard som økonomistyringsgrundlag. b. Target pricing og target costing. c. Præstationsvurdering og aflønning af ledende medarbejdere. 2.2 Activity Based Costing En række løbende driftsøkonomiske beslutninger træffes på grundlag af regnskabssystemets informationer om omkostninger ved produkter, afdelinger og kunder. Beslutningernes kvalitet afhænger derfor af det valgte regnskabssystems evne til at give den relevante information. ABC er et af de mest udbredte moderne regnskabssystemer. Mulige emner indenfor dette område kunne være: a. Opbygning og implementering af et ABC-regnskabssystem b. Anvendelsen af ABC i prisfastsættelsesbeslutninger c. Time-Driven ABC d. Anvendelse af ABC og/eller TD-ABC indenfor en given branche (f.eks. servicevirksomheder, hospitaler og andre offentlige virksomheder) 2.3 Værdiansættelse af aktiver i årsregnskabet Hvilke kriterier skal årsregnskabets værdimålinger opfylde, og hvordan bør virksomheden ud fra disse kriterier værdiansætte forskellige aktiver i sit årsregnskab. Mulige emner indenfor dette område kunne være: a. Værdiansættelse og indregning af forsknings- og udviklingsprojekter b. Værdiansættelse og indregning af leasede aktiver c. Værdiansættelse og indregning af investeringsejendomme d. Værdiansættelse og indregning af dattervirksomheder e. Værdiansættelse og indregning af kontraktlige rettigheder (f.eks. til fodboldspillere) 2.4. Opgørelse af en virksomheds overskud Indregningen af indtægter og omkostninger er central for opgørelsen af en virksomheds overskud. En række problemer knytter sig i den forbindelse til hvornår en virksomhed kan indregne en indtægt. Mulige emner indenfor dette område kunne være: a. Entreprisekontrakter b. Salg af software med løbende opgradering (f.eks. antivirusprogrammer) 2.5 Regulering af regnskabsaflæggelse Virksomhedens årsregnskab er karakteriseret ved at det er virksomheden, der som monopoludbyder besidder den nødvendige økonomiske information om sine egne forhold, mens det er personer og organisationer udenfor virksomheden der bruger regnskabs-informationen. Dette kan skabe en interessekonflikt mellem virksomheden og dens eksterne interessenter. Der er gjort forskellige tiltag med henblik på at mindske den. Lovgivning og anden regulering (regnskabsstandarder) samt pligt til at lade sit regnskab revidere af en uafhængig revisor er nogle af de åbenbare midler som er taget i anvendelse, men spørgsmålet er om disse tiltag er hensigtsmæssige og/eller tilstrækkelige. Mulige mener indenfor dette område kunne være: Side 6 af 15

7 a. Hvorfor skal regnskabsaflæggelse reguleres, og hvilke måder kan og bør dette gøres på. b. Hvad er formålene med revision af virksomhedens regnskab, og hvilke metoder kan en revisor anvende til at kontrollere rigtigheden af regnskabet. Side 7 af 15

8 3.0 MARKETING Ved spørgsmål til emnerne under punkt 3 kontakt Anders Bille Jensen, Institut for Marketing & Management, abj@sdu.dk 3.1 Relationsmarkedsføring En meget stor del af de danske virksomheder arbejder primært med at sælge produkter og services til andre virksomheder. Her kan man arbejde med f.eks., hvordan markedsføringen af denne type af kunder kan tilrettelægges. Eller man kan arbejde med segmentering af kunder på det industrielle marked. Ofte vil man på dette marked bruge mange ressourcer på opbygning af relationer og netværk til kunder og leverandører en opgave vil kunne være at se på, hvordan virksomhederne arbejder med disse relationer og netværk (f.eks. også i forhold til Customer Relationship Management ). Det vil også være en mulighed at arbejde med branding på det industrielle marked. Opgaven kan afgrænses til en bestemt type af virksomhed/kunder eller til evt. kun én virksomhed. 3.2 Markedskommunikation De strategiske overvejelser over hvordan virksomheder får mest ud af deres kommunikations-indsats er stadig relevante, det være sig udformningen af den enkelte reklame så den tjener den overordnede strategi bedst muligt eller overvejelser over hvordan kommunikation integreres internt/eksternt, mellem medier eller på tværs af flere brands. Eksempler på emneområder kunne være: -reklameudformningsproblemer, hvordan udformes reklame så den fungerer mest hensigtsmæssigt i forhold til målgruppen. Kan f.eks. udføres som kvalitativ receptionsanalyse eller (web)survey. -medieplanlægningsproblemer, hvordan udformes en kampagne mest effektivt i forhold til tilgængelige ressourcer. Kan både løses rent økonometrisk og kreativt i forhold til alternative medier. -markedskommunikation som dialog i sociale medier. Kan man virkelig få noget ud af at Tweet e som virksomhed, og hvordan får man noget brugerinvolvering på sin Facebook side der giver værdi for både virksomhed og (for)bruger? 3.3 Loyalitetsprogrammer: Hvad, hvornår og hvordan? Adskillige markeder, hvis ikke alle, oplever i kølvandet på finanskrisens indtog en øget konkurrence om markedsandele og kundeloyalitet. Opgaven kunne indeholde en kortfattet redegørelse for forskellige former for loyalitetsprogrammer (såvel teoretisk som med eksempler på anvendelse i praksis). Redegørelsen kunne munde ud i opstilling af perspektiver og retningslinjer for implementering af loyalitetsprogrammer på tværs af brancher, indenfor en specifik branche eller for en specifik selvvalgt virksomhed. 3.4 Marketing og forbrugeradfærd i den digitale tidsalder De seneste årtiers udvikling i internettets udbredelse og anvendelse har betydet store ændringer I forbrugernes købsadfærd og virksomhedernes forretningsmuligheder. Mulige emner (og litteratur) relateret til denne udvikling kunne være a) Marketing og forbrugeradfærd på sociale medier Dessart, L., Veloutsou, C., & Morgan-Thomas, A. (2015): Consumer engagement in online brand communities: a social media perspective, Journal of Product & Brand Management, 24(1), Rapp, A., Beitelspacher, L. S., Grewal, D., & Hughes, D. E. (2013): Understanding social media effects across seller, retailer, and consumer interactions, Journal of the Academy of Marketing Science, 41(5), Vinerean, S., Cetina, I., Dumitrescu, L., & Tichindelean, M. (2013): The effects of social media marketing on online consumer behavior, International Journal of Business and Management, 8(14), 66. b) Forbrugerens anvendelse af produkt anmeldelser Cheung, C. M., & Lee, M. K. (2012): What drives consumers to spread electronic word of mouth in online consumer-opinion platforms, Decision support systems, 53(1), Zhu, F., & Zhang, X. (2010): Impact of online consumer reviews on sales: The moderating role of product and consumer characteristics, Journal of marketing, 74(2), Side 8 af 15

9 c) En kortlægning af hvilke produkttyper som oftest købes på internettet fulgt op af en redegørelse/diskussion af internettets fordele og ulemper set fra forbrugerens side. Akroush, M. N., & Al-Debei, M. M. (2015): An integrated model of factors affecting consumer attitudes towards online shopping. Business Process Management Journal, 21(6), Fang, J., Wen, C., George, B., & Prybutok, V. R. (2016): CONSUMER HETEROGENEITY, PERCEIVED VALUE, AND REPURCHASE DECISION-MAKING IN ONLINE SHOPPING: THE ROLE OF GENDER, AGE, AND SHOPPING MOTIVES. Journal of Electronic Commerce Research, 17(2), 116. Park, C. H., & Kim, Y. G. (2003): Identifying key factors affecting consumer purchase behavior in an online shopping context, International Journal of Retail & Distribution Management, 31(1), Side 9 af 15

10 4.0 ORGANISATION & LEDELSE Ved spørgsmål til emnerne under punkt kontakt Anders Bille Jensen, Institut for Marketing & Management, Strategisk ledelse af menneskelige ressourcer Teorien om human kapital argumenterer for, at medarbejderes effektivitet stiger, jo mere human kapital disse besidder. Human kapital kan defineres som den økonomiske værdi af individets evner og færdigheder og er et resultat af egenskaber, der kan være medfødte eller tillærte gennem erfaringer, uddannelse og træning. Der ønskes en analyse af, hvordan human kapital påvirker virksomhedens konkurrenceevne. Mere specifikt af, hvordan human kapital skaber værdi for virksomheden og de forhold, der bestemmer, hvem der tilegner sig en andel af denne værdi. Da medarbejdernes evner er centrale for, hvordan virksomheden klarer sig, og de samtidig er mobile, er denne problemstilling en stor udfordring (Barney & Wright, 1998; Coff, 1997, 1999; Coff & Kryscynski, 2011). Analysen kan omfatte overvejelser om muligheder for resource-picking (Barney, 1986; Makadok, 2001, 2002), konsekvenser af begrænset og asymmetrisk information (Gibbons & Katz, 1991; Mortensen, 2005; Stiglitz, 2000) samt betydningen af medarbejderens specialisering af sin human kapital til virksomhedens specifikke omstændigheder (Parsons, 1972; Williamson, Wachter, & Harris, 1975). Desuden bør analysen omfatte overvejelser om, hvordan virksomhederne kan udvikle effektive personalepolitikker ofte betegnet som HR-systemer (Arthur, 1994; Bloom & Van Reenen, 2007; Pfeffer, 1994; Wright & Boswell, 2002). Foreslået litteratur: Arthur, J. B. 1994: Effects of Human Resource Systems on Manufacturing Performance and Turnover. The Academy of Management Journal, 37(3): Barney, J. B. 1986: Strategic Factor Markets: Expectations, Luck, and Business Strategy. Management Science, 32(10): Barney, J. B., & Wright, P. M. 1998: On Becoming a Strategic Partner: The Role of Human Resources in Gaining Competitive Advantage, Human Resource Management, 37(1): Bloom, N., & Van Reenen, J. 2007: Measuring and Explaining Management Practices Across Firms and Countries*, Quarterly Journal of Economics, 122(4): Coff, R. W. 1997: Human Assets and Management Dilemmas: Coping with Hazards on the Road to Resource-Based Theory, The Academy of Management Review, 22(2): Coff, R. W. 1999: When Competitive Advantage Doesn t Lead to Performance: The Resource-Based View and Stakeholder Bargaining Power. Organization Science, 10(2): Coff, R., & Kryscynski, D. 2011: Drilling for Micro-Foundations of Human Capital Based Competitive Advantages, Journal of Management. Gibbons, R., & Katz, L. F. 1991: Layoffs and Lemons. Journal of Labor Economics, 9(4): Makadok, R. 2001: Toward a Synthesis of the Resource-Based and Dynamic-Capability Views of Rent Creatio, Strategic Management Journal, 22(5): Makadok, R. 2002: A Rational-Expectations Revision of Makadok s Resource/Capability Synthesis, Strategic Management Journal, 23(11): Mortensen, D. T. 2005: Wage Dispersion: Why Are Similar Workers Paid Differently? Cambridge, MA: The MIT Press. Parsons, D. O Specific Human Capital: An Application to Quit Rates and Layoff Rates. The Journal of Political Economy, 80(6): Pfeffer, J. 1994: Competitive Advantage Through People. California Management Review, 36: Stiglitz, J. E. 2000: The Contributions of the Economics of Information to Twentieth Century Economics, The Quarterly Journal of Economics, 115(4): Williamson, O. E., Wachter, M. L., & Harris, J. E. 1975: Understanding the Employment Relation: The Analysis of Idiosyncratic Exchange, The Bell Journal of Economics, 6(1): Wright, P. M., & Boswell, W. R Desegregating HRM: A Review and Synthesis of Micro and Macro Human Resource Management Research, Journal of Management, 28(3): , Juni 11, Side 10 af 15

11 4.2 Rekruttering, medarbejderomsætning og effektivitet Det hedder sig, at medarbejderne virksomhedens vigtigste ressource. På trods af denne lidt polemiske indgangsbøn, er det uomtvisteligt, at medarbejdernes ekspertise og motivation har stor betydning for, om virksomheden er effektiv og om den opnår sine målsætninger. Når virksomheden oplever en stor gennemstrømning af medarbejdere, kan det skabe en vis turbulens i organisationen, som påvirker dens evne til at udføre aktiviteter effektivt og hensigtsmæssigt. Men medarbejderomsætning giver også mulighed for at sortere fejlansættelser fra og dermed komme af med uproduktive medarbejdere. Der ønskes en analyse af sammenhængene mellem rekruttering, medarbejderomsætning og virksomhedens effektivitet samt, hvordan virksomhedens ledelse skal anvende rekruttering og medarbejderomsætning som strategiske ledelsesvariabler. Foreslået litteratur: Abelson, M. A., & Baysinger, B. D. 1984: Optimal and Dysfunctional Turnover: Toward an Organizational Level Model, The Academy of Management Review, 9(2): Baron, J. N., Hannan, M. T., & Burton, M. D. 2001: Labor Pains: Change in Organizational Models and Employee Turnover in Young, High-Tech Firms. The American Journal of Sociology, 106(4): , January 14, Greenwald, B. C. 1986: Adverse Selection in the Labour Market, The Review of Economic Studies, 53(3): Hausknecht, J. P., & Holwerda, J. A. 2013: When Does Employee Turnover Matter? Dynamic Member Configurations, Productive Capacity, and Collective Performance, Organization Science, 24(1): Hausknecht, J. P., & Trevor, C. O. 2011: Collective Turnover at the Group, Unit, and Organizational Levels: Evidence, Issues, and Implications, Journal of Management, 37(1): Lazear, E. P. 2000: Performance Pay and Productivity, The American Economic Review, 90(5): Shaw, J. D. 2011: Turnover rates and organizational performance: Review, critique, and research agenda, Organizational Psychology Review, 1(3): Staw, B. M. 1980: The Consequences of Turnover, Journal of Occupational Behaviour, 1(4): Business Developments rolle i organisationen Hvad er business development (ikke) og hvordan organiseres dette i forbindelse med forberedelse og implementering af virksomhedens vækstmuligheder? Foreslået litteratur: Barki, H., & Pinsonneault, A. (2005): A model of organizational integration, implementation effort, and performance, Organization Science, 16(2), Brinckmann, J., Grichnik, D., & Kapsa, D. (2010): Should entrepreneurs plan or just storm the castle? A metaanalysis on contextual factors impacting the business planning performance relationship in small firms, Journal of Business Venturing, 25(1), Burgelman, R. A. (1983): A process model of internal corporate venturing in the diversified major firm, Administrative Science Quarterly, Davis, C. H., & Sun, E. (2006): Business development capabilities in information technology SMEs in a regional economy: an exploratory study, The Journal of Technology Transfer, 31(1), Delmar, F., & Shane, S. (2003): Does business planning facilitate the development of new ventures?, Strategic Management Journal, 24(12), Kind, S., & Knyphausen-Aufseß, D. zu. (2007): What is Business Development? - The Case of Biotechnology, Schmalenbach Business Review, 59(2), Klein, K. J., & Sorra, J. S. (1996): The challenge of innovation implementation. Academy of Management Review, 21(4), Lawrence, P. R., & Lorsch, J. W. (1967): Differentiation and integration in complex organizations, Administrative Science Quarterly, 12(1), Noda, T., & Bower, J. L. (1996): Strategy Making as Iterated Processes of Resource Allocation, Strategic Management Journal, 17, Sørensen, H. E. (2012). Business Development: A Market-Oriented Perspective. John Wiley & Sons, Ltd. Side 11 af 15

12 Uittenbogaard, B., Broens, L., & Groen, A. J. (2005): Towards a Guideline for Design of a Corporate Entrepreneurship Function for Business Development in Medium-Sized Technology-Based Companies, Creativity and Innovation Management, 14(3), Selvledelse og styring Ledelse er i stigende grad blevet et spørgsmål om at involvere medarbejdere og give plads til selvledelse blandt medarbejdere. Denne mere demokratiske ledelsesform knyttes sammen med økonomisk, rationelle resultater som øget effektivitet, bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer og øget konkurrenceevne for virksomheden samt virker motiverende for medarbejderes kreativitet, engagement og loyalitet over for virksomheden (f.eks. Hackman, 1986; King and West, 1987; Likert, 1967; Manz, 1986; Mohrman og Cummings, 1989; Monge et al., 1992; Thachappilly, 2010; Walton, 1985). Kritiske røster stiller dog spørgsmål ved de positive virkninger ved bl.a. selvledelse (f.eks. Barker, 1993; Deetz, 1992) og bekymrer sig for, om medarbejdernes faktiske råderum bliver indskrænket af ledelsesmæssige strategier og målsætninger, herunder særligt dens værdigrundlag, og at der dermed opstår andre normative former for kontrol, som er skjulte for medarbejderne i det selvledende arbejde (f.eks. Tompkins og Cheney, 1985). En anden udtalt uhensigtsmæssighed ved demokratiseringen af ledelsen er, at den risikerer at fremkalde stress blandt de selvledende medarbejdere, fordi de ikke har klare retningslinjer for deres arbejde (f.eks. Pedersen, 2009). Disse forskelle mellem positive og negative virkninger af demokratiseringen af ledelsesformen og indførelsen af selvledelse, lægger op til kritiske undersøgelser af, hvorvidt inddragelse af medarbejdere i traditionelle ledelsesopgaver faktisk har positive effekter, eller om de resulterer i uhensigtsmæssige udfald for både medarbejdere og organisationen. Det kunne blandt andet undersøges, hvilke personlige og/eller sociale (u)hensigtsmæssigheder det har for medarbejdere fra forskellige brancher og faggrupper, at styringen af deres arbejde demokratiseres og ledelses ansvaret overgår til dem selv. Litteratur (forslag): Barker, James R. 1993: Tightening the iron cage: Concertive control in self-managing teams, Academy Science Quarterly, 38(3): Deetz, Stanley, 1992: Democracy in an age of corporate colonization. State University of New York Press: Albany. Hackman, J. Richard, 1986: The psychology of self-management in organizations. In M.S. Pallak and R.O. Perloff (eds) Psychology and work: Productivity, change and employment. Washington, DC: American Psychological Association, pp: King, Nigel og Michael West, 1987: Individual experiences of innovation at work. Journal of Managerial Psychology, 2 (3): Likert, Rensis, 1961: New patterns of management. New York: McGraw Hill. Manz, Charles C., 1986: Self-leadership: Toward an expanded theory of self-influence processes in organizations, Academy of Management Review, 11: Mohrman, Susan A. og Thomas G. Cummings, 1989: Self-designing organizations: Learning how to create high performance. Reading, MA: Addison-Wesley. Monge, Peter R., Michael D. Cozzens og Noshier. S. Contractor, 1992: Communication and motivational predictors of the dynamics of organizational innovation, Organizational Science, 3: Pedersen, Michael, 2009: Arbejde nu med livet som indsats. Turbulens.net, 1.maj. Thachappilly, Gopinathan, 2010: Self management leadership fosters innovation. Creativity and innovation are becoming critical for business success, innovation-a192536#ixzz10jxhufpu Tompkins, Philip K. og Cheney, George, 1985: Communication and unobtrusive control in contemporary organizations, i McPhee, R. D. og Tompkins, P. K. (red.). Organizational communication: traditional themes and new directions. Beverly Hills, CA: Sage Publications. Walton, Richard E., 1985: From control to commitment in the workplace, Harvard Business Review, 63(2): Side 12 af 15

13 4.5 Innovation og forandring Ved spørgsmål til emnet kontakt Ian Stampe, Institut for Marketing & Management, Dette emne tager udgangspunkt i hvordan man håndterer innovation og forandringer i organisationen og/eller i markedet. Emnet er bredt formuleret og den studerende kan vælge at se på emnet ud fra flere forskellige vinkler eksempelvis: Organisations design (struktur) og innovation/forandring Forandringsledelse og innovation Projektledelse og innovation Innovationer og forandringer i markedet Emnet søger at undersøge og finde svar på, hvad man som organisation kan/bør gøre i forbindelse med at sikre sig, at organisationen er innovativ og formår at tilpasse/ændre sig markedet. I forbindelse med tildeling af underemne og vejleder, vil den studerende have mulighed for at diskutere mere detaljeret litteratur med vejleder. Forslag til litteratur: Andersen, S. Erling (2008): Rethinking Project Management an organisational perspective, Pearson Education Limited, Harlow, England. Christensen, Clayton (2011): The Innovator's Dilemma: The Revolutionary Book That Will Change the Way You Do Business, Harper Business. Hollensen, Svend (2014): Global Marketing, 6th. Edt.Pearson Education Limited, Harlow, England. Jones, R. Gareth (2013): Organization Theory, Design, and Change, Pearson Education Limited, Harlow, England. Palmer, Dunford and Akin (2009): Managing Organizational Change: A multiple perspectives approach, 2.ed. McGraw-Hill. Robbins, S.P. and Judge T.A. (2017): Organizational Behavior, 17.ed. Pearson Education Limited, Harlow, England. Side 13 af 15

14 5. Tværfaglige emner Ved spørgsmål til emnerne under punkt 5, kontakt Martin Senderovitz, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Strategisk analyse og opnåelse af konkurrencemæssige fordele Tværfagligt emne med faglige elementer primært fra Strategisk ledelse, Markedsføring og Organisation. Opnåelse af langtidsholdbare konkurrencemæssige fordele (sustainable competitive advantages) er afgørende for virksomheders og organisationers overlevelse, vækst og udvikling. Et vigtigt led I opnåelse langtidsholdbare konkurrencemæssige fordele er en grundig viden om virksomhedens/organisationens nuværende, samt mulige fremtidige, strategiske situation. En opgave vil kunne se på, hvordan og i hvilken grad, at en virksomhed har de nødvendige interne styrker, samt er positioneret fordelagtigt i markedet, for at kunne udvikle sig. Med andre ord: En opgave kan indeholde grundig intern og ekstern analyse til at kortlægge virksomhedens strategiske situation og mulige fremtidige strategiske tiltag. Foreslået litteratur til inspiration: Johnson, G., Whittington, R. & Scholes, K: Exploring Strategy, Prentice Hall, Latest Edition. Barney J. B., (1991): Firm resources and sustained competitive advantage, Journal of management, Vol. 17, No. 1 pp Prahalad C. K. and Hamel G., (1990): The Core competence of the corporation, Harvard Business Review, Vol 68, May-June Porter M. E., (1985): Competitive advantage creating and sustaining superior performance, The Free Press, New York. Mintzberg H., Ahlstrand B. and Lampel J., (1998): Strategy Safari, Prentice Hall. 5.2 Opstart af egen virksomhed: Ide, analyse og eksekvering Tværfagligt emne med faglige elementer fra Entreprenørskab, Markedsføring, Strategisk ledelse, samt Organisation, Finansiering og Regnskab. Opstart af egen virksomhed kan ses som en fremtidig fuldtidsbeskæftigelse eller som et muligt alternativ til et fritidsjob ved siden af studiet. Opstart af egen virksomhed kræver ikke nødvendigvis en fantastisk nyskabende innovative idé, men kan også gøres med en mere beskeden ide til egen virksomhed - udført med engagement og vilje. En opgave kunne beskrive selve (forretnings-)ideen, samt den mulige pain eller det problem som ideen tænkes at løse for målgruppen. Herudover bør opgaven indeholde en grundig analyse og vurdering af markedet; mulige kunder, konkurrenter, leverandører mv., samt en plan for hvordan virksomheden vil kunne startes måske I det små og udvikles på kortere eller længere sigt. Opgaven er således en analyse og plan for en mulig opstart; om man vælger at gøre alvor af det, bestemmer man selv men muligheden foreligger! Foreslået litteratur til inspiration: Materiale fra faget Entreprenørskab, samt Markedsføring og Strategisk ledelse. Suna Løwe Nielsen, Kim Klyver, Majbritt Rostgaard Evald & Torben Bager: Entrepreneurship in theory and practice, (2012), Edward Elgar Publishing Ltd. Read S, Sarasvathy S (Author), Dew N(Author), Wiltbank R: Effectual Entrepreneurship, (2011), Routledge. Ries, E., The Lean Start-up, (2011), Penguin Books Ltd. Side 14 af 15

15 5.3 Entreprenøriel ledelse; vejen til vækst og innovation? Emne med faglige elementer primært fra Entreprenørskab, men også med del-elementer fra Organisation og Strategisk Ledelse. Du har sikkert læst artikler om og beskrivelser af virksomheder, ledere og serie-entreprenører, der har haft stor succes i erhvervslivet, og som har formået at innovere og øge væksten i alle de virksomheder de har været i på trods af en øget globalisering og hård konkurrence. Men hvad har disse entreprenørielle og innovative virksomheder og deres ledere gjort rigtigt? Er der bestemte former for ledelse, der fremmer og understøtter vækst og innovation i organisationer og virksomheder, og finder det kun sted under bestemt forhold, når betingelserne er de rigtige? Begrebet Entreprenøriel ledelse dækker over en række emner og perspektiver, der siges at understøtte vækst og udvikling i virksomheder. En opgave kunne analysere en virksomhed og dets ledelse og se på hvordan begrebet entreprenøriel ledelse passer til casen. En alternativ problemstilling kunne være at se på nogle af de modsatrettede teorier og perspektiver, der finde inden for feltet, og således lave en teoretisk analyse hvor forskellige teorier og perspektiver sammenlignes og diskuteres mod hinanden, med eller uden anvendelse af empiri. Foreslået litteratur til inspiration: Senderovitz, M. (2016): Entreprenøriel ledelse og vækst en forudbestemt udvikling eller et strategisk valg?, I Sørensen H B, Høpner J, Jørgensen T B, Andersen T og Senderovitz M., Modstillinger i organisations- og ledelsesteori, Hans Reitzels forlag, 3. udgave. Senderovitz, M. (2013): A unifying conceptual model of entrepreneurial management - A discussion and elaboration of Stevenson s understanding of entrepreneurial management, in proceedings; International Council for Small Business Conference, Puerto Rico. Stevenson H. H. and Jarillo J. C., (1990): A paradigm of entrepreneurship: entrepreneurial management, Strategic Management Journal, 11, p Sarasvathy S., (2001): Causation and Effectuation: Toward a Theoretical Shift from Economic Inevitability to Entrepreneurial Contingency, The Academy of Management Review, Vol. 26, No. 2, pp Dew N., Read S., Sarasvathy S. D. and Wiltbank R., (2009): Effectual versus predictive logics in entrepreneurial decision-making: Differences between experts and novices, Journal of Business Venturing Greiner L. E., (1972): Evolution and revolution as organizations grow, Harvard Business Review, 50(4): p Mintzberg H., Ahlstrand B. and Lampel J., (1998): Strategy Safari, Prentice Hall. Side 15 af 15