NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN"

Transkript

1 HELLE JENSEN NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN ØVELSER I SAMARBEJDE MED KATINKA GØTZSCHE, CHARLOTTE WEPPENAAR PEDERSEN & ANNE SÆLEBAKKE AKADEMISK FORLAG

2

3 HELLE JENSEN NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN ØVELSER I SAMARBEJDE MED KATINKA GØTZSCHE, CHARLOTTE WEPPENAAR PEDERSEN & ANNE SÆLEBAKKE

4 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN Helle Jensen, Katinka Gøtzsche, Charlotte Weppenaar Pedersen og Anne Sælebakke 2014 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Omslag og grafisk tilrettelægning: Lisbeth Damgaard Tryk: Livonia Print Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne artiklens forfatter. 1. udgave, 1. oplag, 2014 ISBN:

5 INDHOLD FORORD INDLEDNING DEL 1: NÆRVÆR, RELATIONER OG NATURLIGE KOMPETENCER SKOLEHVERDAG FOR BØRN OG VOKSNE Essensen i det gode lærings- og udviklingsmiljø Empati Relationskompetence Inklusion Opmærksomhed Nærvær DE NATURLIGE KOMPETENCER: FEMKANTEN Samtidighed og pause Træning Adgang til de naturlige kompetencer DE FEM GRUNDØVELSER

6 DEL 2: ØVELSER I UDFORDRENDE SITUATIONER EN GOD START PÅ DAGEN Dagens begyndelse i SFO Dagens begyndelse i de yngste klasser Dagens begyndelse i de ældre klasser Øvelser til læreren DET GODE LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØ Samspillets procesdimension Begyndelse forløb afslutning Overgange og gearskifte Pausens betydning BØRN OG UNGE, DER UDFORDRER Indskoling fokus på den professionelle SFO Mellemtrin Udskoling I klubben Samtalens mulighed Forældresamarbejde Teamsamarbejde Øvelser: De fem grundøvelser (1, 2, 3, 4 og 5)

7 7. MOD NYE TIDER ØVELSESINDEKS OM FORFATTERNE LITTERATURLISTE

8 FORORD AF MARIANNE BENTZEN OG SUSAN HART I et samfund, hvor meget af børns liv leves uden for hjemmet og væk fra forældrene, sker en vigtig del af deres udvikling naturligt sammen med lærere, pædagoger og ikke mindst sammen med andre børn. Ifølge den omfattende forskning, der danner grundlag for den neuroaffektive udviklingspsykologi, kan man næppe overvurdere betydningen af, hvordan den professionelle interagerer sammen med de børn og unge, hvis udvikling de er ansvarlige for og dermed betydningen af kompetencer, der gør det muligt for læreren eller pædagogen at hvile i sig selv og regulere sine egne følelser. Netop i disse år, hvor begrebet self-agency, det vil sige den enkeltes personlige kontaktevne og måde at indgå i samspil med andre på, så småt begynder at vinde indpas i behandling og pædagogik, er det umådelig glædeligt at læse en bog, der i så høj grad vægter lærerens eller pædagogens personlige relationskompetence og det relationelle perspektiv i forhold til at lære børnene at kunne indgå i komplekse sociale fællesskaber, hvor man tager hensyn til hinanden. Som Helle Jensen påpeger, udfordrer inklusionsbegrebet ved at have fokus på fællesskabets betydning, idet inklusion ikke er en egenskab ved det enkelte barn, men en egenskab ved fællesskabet. Således får den professionelle en afgørende betydning og dermed ansvaret for en udviklingsproces, der kan styrke børnefællesskabet til også at inkludere de følelsesmæssige og socialt sårbare børn og unge. Det får afgørende betydning, at den professionelle er en ansvarlig, empatisk og selvsikker karavanefører, der med konkrete og præcise anvisninger kan støtte og styrke sin børnekaravane til at klare sig igennem ørkenens strabadser gennem sammenhold og samarbejde for til sidst at nå frem til den tiltrængte oase. I denne bog giver Helle Jensen, Katinka Gøtsche, Charlotte Weppenaar Pedersen og Anne Sælebakke os nogle gode anvisninger til håndtering af netop denne udviklingsproces. I denne bog introducerer Helle Jensen en femkantsmodel som redskab til selvregulering og udvikling. Den består af fem medfødte og sam- 8 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

9 menhængende kompetencer, nemlig krop, åndedræt, kreativitet, hjerte og bevidsthed. Ligesom i den neuroaffektive udviklingspsykologi ses disse fem kompetencer som medfødte evner, børn kan lære at udfolde ved at blive mødt og reguleret af en voksen, der selv har fordybet sig i og forfinet disse evner. Det er altså den voksnes nærvær og kompetence, der kan hjælpe barnet til at udvikle de livgivende færdigheder i sansning, regulering af arousal (nervesystemets basale energi- eller stressniveau), emotionel rumning og opmærksomhedsstyring, samt i at udvikle empati og udvide sit nærvær. I forhold til den neuroaffektive udviklingspsykologi om modningen af den treenige hjerne er det på det mest grundlæggende niveau, krybdyrhjernens sansende mentaliseringsniveau, at vi finder femkantens kompetencer krop og åndedræt. Dette er de første to områder, som et spædbarn bruger til at indgå i kontakt med sin omverden. Det er også de basale kompetencer, en voksen eller et barn har brug for for at kunne fornemme og regulere sin arousal. Sansning og arousalregulering alene, i kontakt med andre, i ro, i bevægelse og ved berøring er fundamentet for både følelsesmæssigt og mentalt nærvær. På det næste niveau, nemlig det emotionelle mentaliseringsniveau, finder vi femkantens kompetencer hjerte og kreativitet. Det er kvaliteter, som spædbarnet udvikler i det første leveår gennem følelsesmæssig resonans og medleven i både positive og negative følelser og gennem ønsket om at dele glæde og morskab med andre, bl.a. gennem spontane, overraskende kontaktinitiativer. På det sidste niveau, nemlig det tænkende mentaliseringsniveau, finder vi træningen i bevidsthed-om-bevidsthed, for eksempel som indsigt i sin egen koncentrationsevne i et givet moment, eller evne til at reflektere over sin egen og en andens emotionelle tilstand, og derigennem afsøge den bedste måde at forholde sig på i en vanskelig situation. Ligesom de sansende og følende kompetencer i femkanten skaber grundlaget for liv og dybde i tankeprocesser, fordyber og forfiner tænkningens bevidste opmærksomhedsfunktion de empatiske, kreative, kropslige og åndedrætsmæssige kompetencer. Et vigtigt princip, der går igen i hele bogen, er vigtigheden af, hvordan pædagogen eller læreren skaber en symmetrisk relation i et asymmetrisk ansvar. Som hun påpeger, er den professionelle ikke ligestillet med sine elever. Det er naturligvis gammel og kendt viden, men hvad der måske ikke er så kendt, er, at det er nødvendigt for at kunne skabe et relationelt nærvær med FORORD 9

10 sine elever, at den professionelle holder hjertet åbent, for at blive i Helle Jensens sprog. Men evnen til at holde hjertet åbent kræver dét, som den kendte engelske psykolog Peter Fonagy kalder mentaliseringsevne, det vil sige evnen til samtidigt at både tænke og føle klart. Denne evne er ikke let købt, men forfatterne anviser her i bogen mange gode øvelser til træning af den. Øvelserne indebærer træning i evnen til at rette sit nærvær mod sit eget hjerte, samtidig med at det holdes åbent og nysgerrigt over for andres, hvilket er forudsætningen for empatisk evne. Det er her, pædagogen eller læreren må gå foran, hvis inklusion skal lykkes. Som Helle Jensen skriver, kræver det megen empati at møde børn og unge på en måde, hvor man møder dem med respekt og ligeværdighed, samtidig med at man tager ansvar for at udvikle deres evne til såvel faglig som følelsesmæssig og social læring. Det kræver megen personlig integritet af den professionelle samtidigt at kunne fastholde det respektfyldte nærvær i forhold til sig selv og over for andre, især i konfliktfyldte, udfordrende og stressede situationer. Ikke desto mindre er det, hvad de børn og unge, som pædagogerne og lærerne skal guide, har behov for, hvis de senere i livet skal kunne indgå i komplekse fællesskaber og indgå i et samfund, der vægter kvaliteter som medmenneskelighed, medfølelse og samarbejde. Alle disse egenskaber er yderst vigtige ingredienser for et sundt demokratis beståen, og de skal optimalt set udvikles i barndommen. Som den russiske psykolog Lev Vygotskij (1978) i sin tid påpegede, transformeres enhver funktion i barnets kulturelle udvikling først socialt og derefter individuelt. Først mellem mennesker, derefter inde i barnet. Alle højere funktioner har deres oprindelse som virkelige mellemmenneskelige relationer. Det, der implicit var delt mellem to som noget ydre interpersonelt, bliver til en indre intrapersonel psykisk færdighed. Det er ikke ny viden, at den professionelle skal være anerkendende og vise børnene og de unge respekt, for at de kan udvikle deres relationskompetencer. Det store spørgsmål er, hvordan dette gøres, især i spidsbelastningssituationer. Hvordan fastholder den professionelle kontakten til sig selv og dermed også sin naturlige empati og venlighed? Helle Jensen påpeger vigtigheden af, at det også er nødvendigt, at den professionelle af sine ledere og kolleger bliver mødt med empati og forståelse for sin situation, når det indimellem bliver svært at reagere empatisk og anerkendende over for for eksempel udadreagerende børn og unge. 10 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

11 Der er indlysende fordele ved at træne både voksne og børn i metoder, der kan reducere stress samt øge nærvær, koncentrationsevne og empati i hverdagens utallige samspil. Ud over at tilbyde en række øvelser, som den professionelle kan træne sammen med barnet eller den unge, inviterer denne håndbog også til, at voksne lærere, pædagoger og forældre kan få et indre grundlag for at begive sig ud på en eksistentiel fordybelsesrejse. Folkeskolen står over for en meget vanskelig opgave omkring inklusion, som kræver, at alle hjælper hinanden politikere, topledere i kommunen, skoleleder og den enkelte lærer eller pædagog. Også som voksen, uanset profession, er det kun muligt at få adgang til sit eget nærvær og en sympatisk indstilling og udvikle andres sociale færdigheder ved at blive mødt af andres empatiske indstilling. Der er mange glimrende og gennemprøvede konkrete øvelser i denne håndbog. De kan bruges til at reducere stress og afbalancere både lærerens arbejdsliv og børnenes og de unges skoleliv samt til at etablere mere afstemte og prosociale samspil til gavn for læringsmiljøet. Øvelserne er opdelt til skolens forskellige aldersgrupper, og det er særlig glædeligt at se gennemarbejdede og spændende øvelser, også til teenageres niveau, da engagerende opgaver for netop denne aldersgruppe ofte er en mangelvare. Vi håber og tror på, at denne håndbog kan bidrage til et vigtigt paradigmeskift fra integration til inklusion. FORORD 11

12

13 INDLEDNING Igennem årene har jeg holdt utallige kurser for lærere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer og andre professionelle, der beskæftiger sig med børns hverdag. Overskrifterne for kurserne har med et varieret indhold været at skabe kvalitet i læren og væren i hverdagen. I mange år arbejdede jeg primært med dialogen som arbejdsredskab. Jeg anvendte den viden om relationer og professionel relationskompetence, som jeg fik gennem efteruddannelse i familieterapi hos Jesper Juul (på det daværende Kempler Institute of Scandinavia). Erfaringerne fra dette arbejde er beskrevet i Pædagogisk relationskompetence. Fra lydighed til ansvarlighed (Juul & Jensen, 2002). Der vil også i denne bog være mange eksempler på, hvordan man gennem det personlige sprog, som er dialogens mulighed, kan etablere bæredygtige relationer, der kan danne baggrund for et godt lærings- og udviklingsmiljø. På et tidspunkt i mit eget liv, hvor jeg stod i en svær situation, havde jeg stor glæde af at lære at benytte nogle af de gamle meditative øvelser, som igennem århundreder har været anvendt til at træne nærvær, opmærksomhed og empati. Gennem kendskab til dr.phil. Jes Bertelsens arbejde med at gøre disse øvelser brugbare for mennesker i dag opstod ideen til at bringe denne viden ind i professionelles arbejde med børn med henblik på også at videregive øvelserne til børn. Gennem foreningen Børns Livskundskab (se er vi en gruppe personer med forskellig faglig baggrund, som har arbejdet på dette siden 2006, og i bogen Empati det der holder verden sammen har vi gjort rede for vores tanker bag arbejdet. Når mine kollegaer og jeg har holdt kurser om emnet, har der altid været stor efterspørgsel efter en bog med en samling af øvelser, hvor den enkelte kan hente inspiration til at komme i gang. Denne bog er en sådan øvelsesbog, og derfor er øvelserne udarbejdet i samarbejde med praktikere, der har alle har lavet øvelserne igennem flere år og også har undervist børn og voksne i dem: Anne Sælebakke, Charlotte Weppenaar Pedersen og Katinka Gøtzsche. Når jeg i det følgende skriver vi, er det et udtryk for, at bogen er blevet til med deres medvirken og input. Bogen handler om skolen. Det vil sige, at eksemplerne og øvel- INDLEDNING 13

14 serne er målrettet, så de bliver let omsættelige for dem, som gerne skulle have glæde af dem. Det kunne være lige så interessant at belyse eksempler fra vuggestue og børnehave, men da eksemplerne fra disse områder er lige så mangfoldige, vil det blive for omfattende i én og samme bog, så dette vigtige arbejde må vente til en anden gang. Bogen indledes med en beskrivelse af skolehverdagen, som den er i dag, og som jeg forestiller mig, at den kan blive i Danmark, når skolereformen er en realitet. Jeg ser mange muligheder for at sikre kvaliteten i skolen og vil bruge nogle afsnit på at arbejde med de begreber, som kan sikre det gode lærings- og udviklingsmiljø. Det teoretiske afsæt er udviklingspsykologi, herunder den nyere viden om relationernes betydning for udvikling og læringsparathed og procesorienteret pædagogik. Det er også neuroaffektiv psykologi, viden om nervesystemets opbygning og fysiologiens betydning for læring, og så er det den tusinde år gamle viden, som er akkumuleret i forskellige meditative traditioner, og som nu i destilleret form kan anvendes af alle til gavn for væren og udvikling. I korte afsnit vil jeg gennemgå de begreber, som eksemplerne i bogens handleanvisende del er bygget op omkring. Det drejer sig om empati, relationskompetence, inklusion, opmærksomhed og nærvær samt om de naturlige kompetencer, som danner udgangspunkt for de indre øvelser. Med de naturlige kompetencer menes de kompetencer, som vores hjerte, krop, åndedræt, bevidsthed og kreativitet naturligt besidder: Det vil sige evnen til at udvise empati, evnen til at mærke og naturligt afspænde kroppen, evnen til at mærke åndedrættet og fordybe det, evnen til at være vågent opmærksom uden at dømme samt evnen til at reagere kreativt på såvel indre som ydre impulser. Begrebet indre øvelser henviser til øvelser, hvor man bliver bevidst om disse naturlige kompetencer og forbinder dem med hinanden (Bertelsen, 2013). Bogen præsenterer en række velafprøvede øvelser, som man kan beslutte sig for først at udføre for sig selv og sidenhen med børnene og de unge. Men man kan også arbejde på at huske de naturlige kompetencer ved helt uformelt gennem dagen at være opmærksom på krop, åndedræt, hjerte, opmærksomhed og kreativitet i de daglige gøremål. Principperne for træningen er i helt kort og enkel form: 14 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

15 1. Husk de naturlige kompetencer 2. Sæt flere af dem i spil på én gang 3. Husk at holde pauser og skifte gear i løbet af dagen. I de følgende kapitler vil jeg beskrive arbejdet med nærvær og empati i skolen mere detaljeret. Jeg vil tage udgangspunkt i forskellige situationer i skolehverdagen: på forskellige klassetrin, i SFO en, ved dagens begyndelse, ved overgange osv. Jeg vil også inddrage eksempler fra arbejdet i team og fra forældresamarbejdet. Eksemplerne munder ud i forslag til, hvad man kan gøre for at bedre lærings- og udviklingsmiljøet i de pågældende situationer ved hjælp af indre øvelser og dialogøvelser, der alle er med til at styrke den professionelles relationskompetence. De konkrete øvelser kan man udføre for sig selv, i begyndelsen for at lære dem, senere for at vedligeholde dem, og man kan udføre dem med børnene, når man har den nødvendige træning og sikkerhed i det. Men man kan også have øvelserne med sig på en mere uformel måde: huske på åndedrættet eller mærke hjertet eller tankerne og pauserne imellem dem, lige nu, for eksempel mens du læser dette. Alle øvelser er nummereret, og til slut i bogen findes en liste over dem, så der er mulighed for at skaffe sig et samlet overblik over dem alle. Bogen kan læses på forskellige måder: fra a til å, naturligvis. Hvis man er interesseret i at vide lidt mere om baggrunden for, at vi netop bringer disse øvelser, så er det en god ide at læse fra begyndelsen. Men bogen kan også bruges som opslagsbog, hvis man savner inspiration i en bestemt situation i hverdagen. Her kan det være nyttigt at tage afsæt i indholdsfortegnelsen. Man kan også primært interessere sig for de foreslåede øvelser og med udgangspunkt i øvelsesindekset arbejde sig igennem øvelserne, som en slags personlig træning, før man præsenterer dem for børnene. Og man kan på skift gøre det hele. Bogen er således tænkt som en håndbog, og vi håber, at rigtig mange professionelle praktikere kan få glæde af den. Vi vil gerne takke Marianne Walther og Jes Bertelsen for hjælp og inspiration til manuskriptet og præcisering af begreber og øvelser og Anders Laugesen, Jesper Juul, Michael Stubberup, Steen Hildebrandt og Peter Høeg for gode og frugtbare udvekslinger og inspiration ved møderne i Børns Livs- INDLEDNING 15

16 kundskab. Også tak til alle kursister, børn som voksne, som i tidens løb har givet vigtig feedback og dermed været med til at udvikle øvelserne. 16 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

17 NÆRVÆR, RELATIONER OG NATURLIGE KOMPETENCER DEL 1 DEL 1 17

18

19 KAPITEL 1 SKOLEHVERDAG FOR BØRN OG VOKSNE Skolehverdagen giver i hurtigt tempo lærere og elever mange nye muligheder og udfordringer. Og det bliver ikke mindre, i og med at skoletiden bliver udvidet til flere timer og flere forskellige aktiviteter. Det kan være svært at holde kontakten til sig selv, retningen og koncentrationen, når der hele tiden er input, som man skal forholde sig til. Tendensen bliver let, at opmærksomheden primært er ude i omgivelserne og dermed ikke forankret i den enkeltes egen krop og eget sind. Man bliver let ude af sig selv, det vil sige uden kontakt med sin egen dømmekraft og sine egne behov, når man bliver rykket i fra flere sider på en gang. Det autonome nervesystem kommer i en form for beredskab, måske ikke højeste beredskab, men i hvert fald en vakthed (alertness), som på sigt kan give stress, fordi systemet glemmer sin naturlige evne til at geare ned. Man udvikler en parathed til at reagere på alle stimuli, og det tager koncentrationen fra den opgave, som man egentlig var i gang med at løse. Det er ikke blot uvedkommende stimuli udefra, der kan forstyrre fordybelsen og koncentrationen. Det er også flere af de vedkommende stimuli. For eksempel stilles der i en læringssituation stadig større krav til børnenes/ de unges evne til at vælge: Hvor skal jeg søge mine informationer? Hvilke informationer er vigtige, hvilke er ikke? Man kan få uhørt mange informationer og data ind på få sekunder, og det kræver en helt anderledes evne til at vælge og sortere, end tidligere generationer havde brug for. Ikke blot i skolehverdagen er der mange skift; også når skolens aktører får fri, er der meget at forholde sig til. Et aktivt fritidsliv med sport og hobbyer, der skal passes, legeaftaler, der skal overholdes, og aktivitet med de elektroniske medier, der for os alle optager en større eller mindre del af KAPITEL 1 SKOLEHVERDAG FOR BØRN OG VOKSNE 19

20 vores tid. I skolen forsøger man at skabe tid uden skift, men da man samtidig ønsker at styrke samarbejdet i team, mellem forskellige klasser, på tværs af årgange, så bliver det kun meget sjældent muligt at forfølge og fordybe sig i et emne, som lige netop nu har fanget både børns og voksnes interesse. Man kan sige, at man skal kunne fastholde dyb koncentration og flow omkring et emne, for derefter at gå ud af det, og så igen fordybe sig i og forsøge at skabe samme koncentration og flow omkring et nyt emne. Samtidig med dette stilles der generelt større krav til både lærere, forældre, børn og unge i skolen i dag. Der er mange krav om at opfylde undervisningsmål for de enkelte børn og unge og for klassen som helhed og mange krav om evalueringer for at sikre kvaliteten af det udførte arbejde. Der skrives og dokumenteres i langt højere grad end tidligere. Dette har sine positive kvaliteter, men er samtidig med til at øge kravene til den enkelte. Og det gælder ikke kun den professionelle, men også børn og unge, hvis liv præges af krav om at være blandt de bedste, om at præstere med høje karakterer med næsten maskinel præcision hver gang og om generelt at mestre deres tilværelse og opfylde tidens ideal om for eksempel et godt udseende om at være en succes. Alt dette kan kollidere med de kvaliteter, der skal til for at sikre et godt lærings- og udviklingsmiljø, hvor der er plads til den enkelte i fællesskabet, plads til at udvikle empati og medfølelse og tid til fordybelse. ESSENSEN I DET GODE LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØ Der er mange faktorer, som har betydning for lærings- og udviklingsmiljøet. Et par af de væsentlige er den faglige og den didaktiske kompetence: at læreren/pædagogen er godt hjemme i det stof, som han/hun skal formidle, og at han/hun kan tage højde for børns og unges forskellighed og forskellige behov i læringen. Dem er der stort fokus på i læreruddannelsen og i de respektive efteruddannelsestilbud for de forskellige faggrupper, så her beskæftiger vi os ikke yderligere med dem. Her vil vi i stedet beskæftige os med de lige så vigtige kompetencer, nemlig kompetencen til at danne gode og bæredygtige relationer, som forudsætter en god kontakt indadtil, samt kompetencen til at se og møde det hele menneske med alt, hvad det bærer med sig ind i undervisningsrummet. 20 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

21 Nedenstående citat fra en forskningsoversigt over lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole fanger det ganske godt: Hvis vi vil øge indlæringen, så er en meget vigtig komponent at uddanne lærerne til at skabe gode relationer. Det er nogle ret præcise kvaliteter, der er afgørende. Det handler om at kunne vise tolerance, respekt, interesse og empati over for hver enkelt elev. De lærertyper, som får de bedste elevresultater, er dem, der appellerer til børnenes forståelse af en konflikt frem for at skælde dem ud.. At relationen har så stor betydning, stiller krav til nutidens professionelle om, at de må have kendskab til alle tre parter i relationen: sig selv selve relationen barnet/børnene, den/de unge. Dette krav er relativt nyt, idet det først er opstået som en teoretisk verificeret nødvendighed i forbindelse med paradigmeskiftet i udviklingspsykologien, hvor barnet for første gang blev set som socialt kompetent som et individ, der fra fødslen er udstyret med muligheder, der er rettet mod menneskelig kommunikation (Sommer, 1996). Først med dette skift har man set nødvendigheden af at arbejde mere målrettet med at afholde kurser og give supervision, der satser på fagpersonlig udvikling og udvikling af relationskompetence. Inklusionsbølgen har i øvrigt også gjort sit til, at netop disse kompetencer er blevet efterspurgt. Relationen mellem en professionel voksen og børnene eller de unge er asymmetrisk. Det betyder, at parterne i relationen ikke er ligestillede, da den professionelle qua sin position i skolen og sin alder og erfaring har mere magt end børnene og de unge. Med denne magt følger et ansvar for relationens kvalitet, og det indebærer blandt andet, at den professionelle må gå forrest og sørge for, at relationen indeholder de kvaliteter, der skal til for at befordre lærings- og udviklingsmiljøet. Og det er netop, som nævnt af Nordenbo, kvaliteter som respekt, interesse, empati og tolerance. Disse kvaliteter kan de fleste af os blive enige om i en rolig stund. De er straks sværere at efterleve, når dagen er i fuld gang, og der er bud efter lærerens eller pædagogens indsats i flere forskellige situationer på én gang. Men selv i disse situationer er det hjælpsomt, hvis den professionelle har en klar viden om, at han/hun er den, der er ansvarlig for relationens kvalitet og for atmosfæren i klasserum- KAPITEL 1 SKOLEHVERDAG FOR BØRN OG VOKSNE 21

22 met eller i gruppen uanset hvor vanskeligt det synes at være at få skabt en konstruktiv stemning (se Juul & Jensen, 2002). Det fordrer et ganske godt kendskab til sig selv at kunne påtage sig dette ansvar. Som professionel skal man være interesseret i at lære sine egne begrænsninger at kende, da de ellers kan stille sig hindrende i vejen for den gode kontakt til barnet eller den unge. Man må også være parat til at navngive og forholde sig til de sider i ens personlighed, der hindrer den gode kontakt. Der gælder det samme for forholdet til én selv som for forholdet til andre: Jo flere sider man kan anerkende hos sig selv og den anden, jo mere autentisk og nærværende bliver relationen, og dermed styrkes også muligheden for at skabe en konstruktiv relation, der kan virke udviklende for alle parter. Sansen for fællesskabet begynder med sansen for individet. Relationen til børn skal helst foregå på en måde, så børnene ikke mister kontakten til sig selv. Dette er ofte sket i relationen mellem barn og voksen, når børn i den gode opdragelses navn er blevet gjort forkerte og skammet og skældt ud. Smerten i dette vil over tid få barnet til at forlade sig selv for netop at undgå denne smerte (Juul & Jensen, 2002). Det modsatte kan ske, når den enkelte bliver set, hørt og taget alvorligt, for da installeres muligheden i den enkelte for, at han/hun også kan tage andre alvorligt og se og høre dem i deres individualitet. Det kræver meget empati også med en selv når man som professionel skal møde børn på denne ligeværdige og respektfulde måde, samt en udstrakt evne til at holde balancen og kontakten indadtil i konfliktfyldte og udfordrende situationer. Det er her, træningen af kvaliteter som empati, nærvær og opmærksomhed kommer ind i billedet som den professionelles eneste mulighed for at holde kontakten både til sig selv og til børnene/de unge i de udfordrende situationer. Og som børnenes mulighed for at udvikle de samme kvaliteter til gavn for sig selv og for de fællesskaber, som de hele livet igennem på forskellig vis vil være en del af. For den professionelle kan udviklingen af ovennævnte kvaliteter under ét kaldes udvikling af relationskompetence. EMPATI Den empatiske evne har vi med os fra fødslen. Det er en naturlig kompetence, men den udvikler sig bedst i kontakt og relation, og derfor er børn afhængige 22 NÆRVÆR OG EMPATI I SKOLEN

23 af, at de voksne, der er omkring dem, har forståelse og interesse for at udvikle netop denne kompetence hos børnene. Det er udfoldet andre steder, hvordan de tidlige relationer, og den neuroaffektive afstemning igennem dem, er afgørende for udviklingen af empati (se Brodén, 1991; Hart, 2009; Juul & Jensen, 2002; Stern, 1997 og 2004). I bogen Empati. Det der holder verden sammen 2012) er det udfoldet, hvordan empati er en helt nødvendig kompetence, når det drejer sig om at løse en række af de globale problemer, som verden står over for. Og også i en mindre målestok for eksempel i klasseværelset er empatien vigtig, når det drejer sig om, at professionelle og børn sammen skal skabe en god hverdag, der kan inkludere alle i fællesskabet. Det gælder livet igennem, at evnen til empati kan udvikles, og desværre også afvikles, igennem de relationer, vi indgår i. Derfor er det ganske vigtigt, at der også tages hånd om denne naturlige kompetence, så den ikke går tabt undervejs. Det kræver nemlig meget mere at generobre den, når den først er mistet. Empati forstået som evnen til indlevelse, evnen til at genkende og forstå andres følelser eller sætte sig i deres sted er som nævnt også vigtig, når det drejer sig om at etablere de relationer, der kan være med til at sikre et godt lærings- og udviklingsmiljø. For de faggrupper, der har valgt at arbejde med børn og unge, er der ofte som udgangspunkt en god evne for empati. I en presset hverdag kan det dog være svært for såvel børn som voksne at holde kontakten til den empatiske evne. Hvis vi her først ser på den professionelle, så er det tydeligt, at når der stilles store krav om at strække sig, for eksempel i forhold til et eller flere udfordrende børn, så sker der ofte det, at den professionelle mister kontakten til sig selv og dermed til den naturlige evne til empati og venlighed. Venligheden kan også kaldes den professionelles evne til at anerkende det barn eller den unge, som vedkommende står over for: til at anerkende de følelser, som barnet/den unge udtrykker, til at se intentionen bag handlingen og dermed hjælpe barnet/den unge til at bevare kontakten til sig selv og muligheden for at udvikle sin empatiske evne og sin evne til medfølelse med andre mennesker. Derfor bliver det ekstra vigtigt, at den professionelle også bliver mødt med empati og forståelse for sin situation, når det indimellem bliver svært at reagere empatisk og anerkendende i forhold til de børn og unge, som den professionelle møder i sit arbejde, idet heller ikke voksne hverken professionelle eller andre kan irettesættes til at reagere empatisk. KAPITEL 1 SKOLEHVERDAG FOR BØRN OG VOKSNE 23

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner

Brumbassens - Pædagogiske læreplaner Brumbassens - Pædagogiske læreplaner 2016/2017 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læringsmål for 2016/2017... 3 Mindfulnessen s læringsmiljø... 4 - Mål... 4 Udelivets læringsmiljø... 5 - Mål... 5 Det anerkendende

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokko den 22.-29. marts 2015 Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Mindful Company Compact

Mindful Company Compact Mindful Company Compact Mindfulness på bundlinjen Hvad vi kan Hvad siger deltagerne? Praktik Resultater fra gennemførte forløb Side 2 Hvorfor vi er gode til det vi gør Side 3 Hvad siger deltagere og indkøbere?

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

AUTENTISK LEDERSKAB. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske AUTENTISK Et intensivt udviklingsforløb for ledere, der ønsker at fordybe og forstærke deres autentiske lederskab. Om at møde dig selv, bruge dig selv og udfolde dit fulde potentiale som leder og menneske

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Følelser i arbejdet. Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med. Følelser i arbejdet Annette Groot Aut. Psyk. Specialist & supervisor Institut for Relationspsykologi Som professionel relationsarbejder skal du engagere dig følelsesmæssigt i de mennesker du arbejder med.

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11

MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 MIND THE COMPANY Udviklingskonsulent Lisbeth Brix Bøggild Mobil 21 67 85 11 Velkommen En appetizer på mindfulness Ikke at smage på et enkelt måltid er ingen katastrofe.. Men det er det til gengæld, hvis

Læs mere

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab

Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Teori U workshop for kvinder om personligt lederskab Marokkos bjerge og ørken Sahara ørkenen - lederudviklingsrejsen 2014 MÅLGRUPPE Kvinder, der arbejder som ledere på alle niveauer eller er selvstændige.

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere