Dansk Køre Forbund. Protektor HKH Prinsesse Benedikte. April

Transkript

1 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte April

2 Dansk Køre Forbund Protektor HKH Prinsesse Benedikte Køresporten udgives af Dansk Køre Forbund, og udkommer medio februar, april, juni, august, november Sidste frist for bidrag 15. januar, 15. marts, 15. maj, 15. juli, 15. oktober Redaktion Ansvarshavende redaktør Ole Jespersen, Bækkedal 16, 9210 Aalborg SØ, tlf , fax , Redaktionelt stof IngridBerner Larsen, Mølleskovvej 125, Allindelille, 4370 St. Merløse, tlf og fax Meddelelserfraselskaber Lisbeth Hartmann, Brøndens Mark 5, Thorup, 9320 Hjallerup, tlf , fax Annoncer Lisbeth Hartmann og Ole Jespersen Trykning Arden Bogtrykkeri A/S, Gutenbergvej 1, 9510 Arden, tlf , fax Distribution Vibeke og Hans Tang, Volstrupvej 2, 8370 Hadsten, tlf DKF s tilknyttede selskaber Bornholms Køre Selskab, BKS Dansk Køre Selskab, DKS Fyens Køre-Selskab, FKS Himmerlands Køre- og Rideforening, HKR Midtjysk Køre Selskab, MKS Slesvigske Køre Selskab, SKS Thy Køre Selskab, ThKS Trekantens Køre Selskab, TKS Vendsyssel Køreforening, VK Vestjysk Køre Selskab, VKS Østjysk Køre Selskab, ØKS Website: Pris 25,- kr inkl moms Oplag stk ISSN X Protektor Hendes Kongelige HøjhedPrinsesse Benedikte Overordnede organisationer Danmarks Idræts Forbund, Brøndby Stadion Brøndby, tlf , fax , Dansk Ride Forbund, Traverbanevej 10, Postboks Charlottenlund, tlf , fax , DKF s ledelse Præsident: Ib Møller, Højgård, Assedrupvej 7, 8300 Odder, tlf , fax , ib_m@get2net.dk Formand: SvendÅge Nissen, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , post@hedegaarden.dk Sekretær: Allan Bjerre, Hørager 1, 2690 Karlslunde, tlf Kasserer: Elsebeth Dehlholm, Strandelhjørnvej 16, 6500 Vojens, tlf , post@hedegaarden.dk, giro Køreudvalg Jens Svenningsen, Hegnedevej 3, Valore 4140 Borup, tlf , fax , jepi@get2net.dk Pløjeudvalg Arne Hansen, Allerupvej 4, 6520 Toftlund, tlf Uddannelsesudvalg Marianne Seidenfaden, Dorthealyst, 4440 Mørkøv, tlf , fax Forside Kanetur i DronninglundStorskov 4. marts Foto OMJ 2

3 Køresport, horsemanship og reglementer Køresport, horsemanship og reglementer at overholde eller overtræde, og hvad så? Vor fritidsinteresse og dittofornøjelse er ved at blive professionel i ordets kedeligste forstand. Hvis man kigger på andre sportsgrene, der bliver indrulleret i professionelt regi, ser man også, at samtidig med professionalismen fødes ofte problemer, utilfredshed, klager og ankesager, som vi alle gerne var fri for. Dette figurerer nu også i kørekonkurrencer i Danmark. I Køresporten nr blev vi gjort bekendt med første afsnit af føljetonen om Vagn Axels protest, og her bringes så afsnit 2. Forhåbentlig skal vi ikke i redaktionen afsætte faste sider af til yderligere alt for mange kapitler af denne triste historie. Herefter er der i øvrigt kun en glædelig mangfoldighed af artikler af interesse for enhver, ligegyldigt hvilken slags læser man er. Henrik Køier Andersens artikelserie om hestevogne fortsætter med saglig og interessant beskrivelse af en af de måske mest kendte vogne for enspændere: nemlig jumben, og er man ejer, bruger eller bare holder af en sådan vogn, er det 'guf' at læse netop denne artikel. Skal man fremhæve enkelte af de mange herlige indlæg, redaktionen har modtaget til dette nummer af Køresporten, er det svært at vælge, men alligevel: Gunhild og Jørn Wolff Madsens fortælling om deres besøg i Sverige vidner om gæstfrie naboer, imponerende natur, spændende stævner i brugs- og skovkørsel, som vi ikke kender så voldsomt meget til herhjemme, og en nervepirrende 'indfangning' med efterfølgende kåring af de 'vilde' ungheste. Det var en tur, der nok kan vække lysten hos de fleste til selv at prøve. Anderledes er Flemming Petersens beretning om hans og Janes sæsondebut med hestene Fakir og Prins. Læs den selv og glæd dig over, at det hele alligevel endte godt, og at Flemming og Jane ikke har tabt modet. Og så er der alle de andre gode artikler, som læseren selv må gå på opdagelse for at finde. God fornøjelse Redaktionen Kaneudflugt i Dronninglund Storskov 4. marts 2001 Foto omj 3

4 Concours d'elegance - glade minder Af Henrik Haubroe, DKS Det var dejligt at se ekvipagerne på Christiansborg Slots ridebane i august sidste år. Malende beskrevet af Henrik Køier Andersen i Køresporten nr Det vakte glade minder fra ind- og navnlig udland, hvor der har været meget farverige skuer gennem årene. Første gang til et stævne i Hickstedt, England, hvor jeg var gæst 'på bremsen' på the Red Rover, road coach, hos den kendte bryggeridirektør Sandy Watney med fire kuperede røde irske heste og en dalmatiner med næsen pegende på bagakslens midte, uforstyrret af alt omkring, men bidsk overfor enhver, som dristede sig til at røre ved vogn eller heste. En mangfoldighed af ekvipager konkurrerede: Flere firspand, tandems, par og enspændere. Suveræn vinder blev ekvipagen, 'Single pony, lady under 15, with stick back gig'. Den lille kusk med det røde hattebånd om 'cylindren' - nøjagtig afstemt i farve med den lille hingsts pandebånd, udstrålede - sammen med hingsten en sådan livsglæde, at helheden var aldeles uimodståelig. Ved den lejlighed fik jeg recepten på Concours d Elegance: Man opsøger en skabende kunstner (maler, billedhugger, komponist eller hvad har vi) og beder vedkommende udtage 'Den ekvipage hun/han helst ville male'. Bedømmelsen sker på afstand uden smålige hensyn til detaljer. Kunstneren sekunderes af to kvalificerede ekvipagekyndige som rådgivere, for ikke at risikere, at der kåres en ekvipage med ikke rent gående forspand. Der er næppe divergenser, for den udøvende kunstner ønsker ikke at blive til grin. Desforuden skal der stewards til oprangeringen og en speaker, som forener evnen til at beskrive for publikum det billede ekvipagen forudsættes at udgøre for dommeren. Altså en - gerne romantisk beskrivelse af det man ser, men helt uden personnavne, tidligere resultater, der kunne forstyrre det kunstneriske indtryk eller påvirke afgørelsen. Typisk Royal Windsor Horse Show turn-out. Velafbalanceret pony med tohjulet dogcart Fotos Henrik Haubroe 4

5 Pinto Cob for Basket Chaise med bagbuk I Belgien var jeg udtaget til at være second-dommer til kunstneren, som var komponist og operadirigent. Hans valg af 'det han helst ville male' var der ingen problemer med, men så red frem en pragtfuld fanevagt med trompetere, der funklede i solen med blanke heste, kyradser, hjelme og dragne sabler. Inden jeg nåede at give udtryk for min beundring faldt blikket på kunstnerens åsyn, der var forstukket i smerte. Der har været en falsk tone, som jeg ikke havde været i stand til at opfatte, men som tydeligvis var udslagsgivende for hans helhedsopfattelse. Detaljen kan være afgørende i sådan en bedømmelse. Ved et af vore første stævner i Dansk Køre Selskab kørte min ven saddelmageren fra Nørrebro en smuk, let hest for en gig. Han var den perfekte kusk og fortjente at vinde, men hans misantropiske udtryk var et handicap. Tilfældet kom til hjælp. En yndig teenager med en lille stram hat på det blonde hår, lange hvide handsker og en farverig kjole stod skuffet, da der ikke havde været plads på den forventede vogn. En appel Bath Chair med pony on lead rein. Afløser for bærestolen til saddelmagerens gode hjerte om en plads på giggen blev belønnet med en velfortjent førsteplads. Helheden var fortryllende. På Wosborg og i Stege har jeg med held suppleret med en præmie til det engagerede publikum, som i programmet fandt en kupon med forklaring på, hvad en Concour d Elegance går ud på og opfordring til at afgive stemme ud fra samme kriterium og med løfte om at deltage i lodtrækning om en præmie, blandt de afgivende stemmer. Deltagelsen var stor, og diskussionen gik livligt på pladsen, indtil afgørelsen var faldet. Det forekommer mig, at man på dyrskuer og ved lignende arrangementer over to eller tre dage kan gentage med de samme ekvipager, men skiftende kunstnere og publikum, kunne få nogle ganske interessante erfaringer. Under alle omstændigheder er det værd at satse på noget alternativt til FEI-konkurrencer, som har deres berettigelse, men ikke giver plads til den store gruppe af kuske med familie, for hvem kørsel er nå, ja ekvipagekultur frem for sport. Irsk arbejdshest krydset med fuldblod for høj gig Geldere for Park Phaeton med bagbuk 5

6 Jumben Af Henrik Køier Andersen En jumbe er en tohjulet vogn med to langsgående sæder, hvor indstigning foregår bagest i vognen. Oftest har den en forholdsmæssig høj dør bagest, men varianter uden bagdør forekommer også. Den, som kører vognen, idet ordet kusk ikke passer til denne vogn, sidder i bageste højre hjørne med siden til kørselsretningen. Netop på grund af denne lidt akavede kørestilling har langt de fleste jumber en lineholder. Det vil sige et lille jernstativ, som er placeret foroven forrest på vognkassen. Denne lineholder forhindrer dels linerne i at hænge fast i noget, som måske kunne skyldes den akavede kørestilling, og dels centrerer den styringen af hesten. Jumben har som regel 'drop-center' aksel i lighed med bagakslen på en omnibus. Dette knæk på akslen bevirker, at den centrale del af vognkassen kan bygges langt ned, hvilket medfører et lavere tyngdepunkt og hermed bedre køreegenskaber. Jumbens stænger har en stabiliserende fjeder mellem sig lige foran vognkassen, men fortsætter ned langs siden på den undersænkede centrale del af kassen, hvor de ved hjælp af et jernbeslag kan gøres fast i flere forskellige højder afhængig af hestens størrelse. Jumben havde som regel almindelige eliptiske fjedre, men halveliptisk affjedring kunne også forekomme. Jumben stammer oprindeligt fra England, hvor den hedder en Governess Cart, eller på dansk guvernante vogn. Som navnet siger så blev den udviklet til brug for velstillede folks barnepiger eller private skolelærere. Egentlig var den en mere eksklusiv version af en 'Northern Tub Cart' eller en 'Inside Cart'. I Frankrig, Holland og Belgien kaldes den en 'Tonneau' og i Sverige for 'guvernantkärran', hvorimod den slet ikke forekommer i mange andre lande. På grund af vognens tøndeformede udseende med høje lukkede sæder og en høj bagdør var guvernanten i stand til både at køre hesten og passe på, at børnene ikke faldt af vognen, ligesom de høje lukkede sider også betød, at vognen var lun at sidde i. Vognen blev meget populær i det 19. århundrede til sit oprindelige formål, men udviklede sig i Danmark til at blive en af de mest almindelige vogne til persontransport. Jumben var især populær i det 19. århundrede Fotos Henrik Køier Andersen 6

7 Hvor undervognen og den nederste del af den centrale kasse forblev den samme, hvadenten vi bevæger os i tid, eller fra land til land, for at se på jumber, så forandrer den øverste del af kassen sig. Hvis vi ser jumbens oprindelsesland England, så var de rimeligt eksklusivt udført i massivt træ, ofte med høje lukkede mahognisider. Varianter kunne være lavere lukkede sæder med et gennemgående ryglæn rundt langs vognkassen, drejede pinde i ryggen enten alene eller med læder ind imod passagererne, som vi kender det fra mange char-à-banc bagsæder. I England stod jumberne ofte i klar lak med undervognen malet i nogle friske farver, som fx rød eller gul. De polstrede oftest jumberne med skind i lighed med de fleste andre af deres vogne. De senere og billigere varianter, som vi også kender herhjemme, er den lidt mere firkantede udgave, udført i de billigste træsorter eller med halve drejede pinde pålimet vognkassen. I både Danmark og Sverige har jeg set jumber bygget op i kurveflet. De nyeste udgaver og dem, som vi måske bedst kender, er jumberne, som er fremstillet i billigere træsorter med sider beklædt med finer. Disse jumber kunne man få bygget hos enhver karetmager helt frem til efter anden verdenskrig. Karetmagernes små leskilte, ofte placeret på øverste liste af jumbens dør, fortæller tit en lille historie, da der fx ofte står telefonnummer og lignende. Nogle karetmagere seriefremstillede jumber og kunne derfor levere et stadskøretøj til meget små penge. De billige finér-jumber stod oftest i klar lak med sortmalet nedre vognkasse og fjedre samt hjul i klar lak. For et mindre tillæg fik man beslag til stænger, navringe og dørhåndtag i messing. Jumberne var polstret med enten et kraftigt stykke stof eller et materiale, som lignede skind, men var af en type voksdug. Den oprindelige jumbe var ikke så stor og blev derfor trukket af en pony i England. Herhjemme var det typisk islændere, som blev brugt. Senere hvor jumben blev mere populær blandt almindelige mennesker, blev den bygget i større udgaver. Her begyndte den i Danmark at fungere som stadsvogn for husmænd, mindre håndværksmestre og lignende. På grund af jumbens opbygning, kørestillingen og den dårlige balance, kombineret med afstanden til hesten var det selvsagt nødvendigt med en god og rolig hest. I dag er jumben nok det sværest omsættelige hestekøretøj, da der så at sige ingen efterspørgsel er på vogntypen. Finér-jumben stod ofte i klar lak Små jumber blev ofte trukket af islændere 7

8 Al begyndelse er svær Tekst og fotos af Ib Møller Redaktionen har opfordret os til at fortælle om vore vanskeligheder i begyndelsen. Jeg bidrager hermed gerne til underholdningen: Når jeg tænker tilbage, kan vor optræden i dag undertiden virke latterlig. Vi vidste dog ikke bedre, men havde til gengæld ønsket om at lære noget. Det var ret uansvarligt at lade sine børn køre fjordhesten Men det gik godt, også selv om forspændingen var kritisabel Stolte var vi, da vi kunne låne en fjordhest mere og køre 2- spand. At den ene havde kumte- og den anden bringesele, betød ikke så meget. Tænk sig, en landauer i samlingen! Lykken var nået. Måske var det så ikke helt korrekt at komme kørende med hvid ridefrakke og bowler. Men dengang syntes vi, at det så godt ud. Vi beundrede de rutinerede kuske og anstrengte os for at leve op til dem. Senere lærte vi, at påklædningen ikke blot skulle være formel, men i mange tilfælde afslappet. 8

9 Brugskørsel og skovkørsel på Gotland Af Gunhild og Jørn Wolff Madsen, ØKS På opfordring fra Stùre Magnusson, Torkilsby Sälilla drog vi til SM i brugskørsel samt SM og NM i skovkørsel på Gotland fra juli Onsdag den 26. juli sejlede vi med Grenå-Varberg færgen, og kl 6.00 kørte vi fra borde med Göran Olsson som første mål. Göran bor i Østeråker 600 km nordpå mod Norrköping og er en kendt hestepløjer ved nordiske mesterskaber. Turen kørtes ad Borås og Jönkøbing. Derfra på E4, som var en utrolig stor oplevelse. På vores venstre side udsigt til søområde ved Vätteren, klippevægge, og på højre side side klippevægge, der i det regnfulde vejr havde et smukt farvespil. Vejbroerne med anlæg var flot flettet ind i naturen hele vejen over Linköping og Norrköping. Derfra gik turen nordpå ad små veje til Katrineholm og videre ad snørklede veje lige ind på gården hos Göran i Österåker, med ankomst I radio og tv havde vi fulgt de store oversvømmelser i Sverige, som i vores bevidsthed var betydeligt nordligere end hos Göran. Det skulle vise sig at være noget vådt også i dette område. Lenes urtehave stod under vand, og hans 14 stk store hestebesætning trådte i til knæene på marken. Venlig modtagelse Vi blev venligt modtaget. Nabokonen var tilkaldt og havde lavet varm mad til os. Görans kone Lene er ansat i den lokale bank og havde først fri kl Som et lokalt islæt fulgte vi med nabokonen til et årligt kirkearrangement, hvor præsten holdt en kort andagt, og menighedsrådet serverede kaffe. Formålet var primært at hilse på evt nye tilflyttere. Efter andagten styrede præsten direkte mod os. Vi fik en rigtig god snak. I sine unge dage havde han været elev på Lyngby Landbrugsskole. Göran Olsson havde travlt med at gøre hestene klar. Han skulle køre en brud ind på scenen til et slotsspil på Söfstaholms Theater i Vingåker 25 km borte. Transporten foregik med hestetrailer Maud Karlsson i øvelsen Halter, hvor man skal holde mindst 10 sek indenfor markeringen på 60 cm Fotos GWM 9

10 blev vel modtaget af Ingrid og Stùre Magnùsson. Desværre nåede vi ikke at overvære SM-NM i Skogsköring og SM i brugsridning, som netop var afsluttet ved vores ankomst. 24 deltog i Skogskörning, heraf 2 danskere. Brugskørsel Mats Norell, kendt pløjekusk ved NM kører i mål forspændt traktor. Udover brudekørslen spillede Göran en meget stor rolle som 'greven och exellensen'. Göran viste sig som en habil skuespiller. Som et gammelt ordsprog siger: 'Man kan ikke skue hunden på hårene'. Festspillet skulle opføres 10 gange under åben himmel, men på grund af den store nedbørsmængde havde man i sidste øjeblik rejst et meget stort telt, som rummede scene, tilskuerpladser samt café, I pausen blev jeg pludselig midtpunkt. Da jeg satte mig på en stol for at ville nyde kaffen, forsvandt de to bageste ben som et lyn fra en klar himmel ned gennem grønsværen lige til sædet. Jeg lå på ryggen med benene i vejret. Stor jubel. For mit vedkommende et mindre chok. Vi vendte hjem til gården i bil, Göran de 25 km med traktor. Svenskerne regner ikke store afstande. Der blev dækket op i spisestuen. Et flot bord rigeligt med mad, vin og svensk snaps. Fra tidligere pløjefester havde vi den opfattelse af Göran, at han var afholdsmand. Denne opfattelse måtte vi kraftigt revidere, da han var på hjemmebane. Et godt stykke hen under spisningen tog Göran sin klarinet frem, der med nogle få numre yderligere kastede glans over den hyggelige sammenkomst, hvor også den omtalte nabokone og hendes mand deltog. Efter en kort nats søvn rejste vi af omkring Fra den smukt beliggende gård med sine jorde ned til søen Hjälmaren var målet Oskarsham, fire timers sejlads med ankomst til Gotland kl fredag. Tävlingen skulle finde sted på Trøjelgården ved Klinteham, som er et kursus og feriecenter. Vi Lørdag var der brugskørsel med godt 30 deltagere, der som de bedste var udtaget fra IUF s 23 distrikter fordelt over hele Sverige. Imponerende interesse for brugskørsel ikke mindst de store afstande taget i betragtning sluttende med sejlads på fire timer til Gotland. Det var en imponerende flot bane lavet på ca m 2 naturgrund med 11 lydighedsforhindringer, hvor terrænet var udnyttet fantasifuldt til de enkelte forhindringer. Idealtid for gennemkørsel pr ekvipage var 12 min. Der var flere hesteracer skønnet i størrelsesordenen nordsvenske ardenner, fjordheste, jyder, Gotlands Russ og tre shetlandsponyer. Avlsmæssig påkaldte de nordsvenske og ardennerne vores opmærksomhed ved at være repræsenteret med adskillige meget gode dyr. Konkurrencen Konkurrencen starter ved forspænding og er slut, når der er spændt fra. Det var imponerende at se hvor godt kuskene manøvrede gennem forhindringerne. Præstationer selv nogle af vores dygtigste konkurrencekuske ville have svært ved at leve op til. Danske skovkuske, Jens S. Jørgensen og Jens Dall Rasmussen 10

11 To dages vellykket konkurrence blev afsluttet med en god fest. Menuen var bla grillstegt gotlam samt saffranspannkaka med mullbærsylt og flødeskum (egnsret), hvortil blev serveret gotlandsdrecka. En fortidsdrik, der kan ligestilles med dansk mjød. Præmieoverrækningen gik meget hurtig. Alle deltagere i hver klasse blev samlet kaldt frem og derefter præmieret i rækkefølge fra 1. pladsen og nedefter. Der var erkendtligheder til alle, sponsoreret af mange forskellige firmaer, foreninger og privatpersoner. Under kyndig ledelse af Stùre Magnusson uddelte direktøren for Gotlands Husholdningsselskab præmierne. Jeg havde den fornøjelse at sidde ved siden af direktøren under festmiddagen. Mange fornuftige synspunkter blev luftet. Festen sluttede med dans til langt ud på natten. Det var en stor oplevelse at møde adskillige af de mange pløjere, vi har truffet gennem årerne, som havde fundet vejen til Gotland. Stùre Magnusson fortjener stor beundring som banebygger og stævneleder for et veltilrettelagt stævne med de besværligheder, en ensomt beliggende ø utvivlsomt vil byde på. Søndag nød vi den dejlige natur med flere besøg på de mange seværdigheder, øen byder på. Vi beundrede den dejlige minihest, hvor hopperne måler ca 125 cm i stang. For de flestes vedkommende viste, god gang og trav. Tirsdag kørte vi igen rundt på øen og så seværdigheder. Ja, selv vejkanterne er imponerende med det store alsidige blomsterflor. Rundrejsen sl ut Onsdag sluttede vores rundrejse på et af øens største landbrug. Det unge par blev gift i Danmark, hvor hendes forældre bor. Vi havde fornøjelsen af at køre brudeparret fra kirken. Bruden sagde ved den lejlighed, at vi var velkomne til at besøge dem på Gotland. Det gjorde vi grundigt med spisninger, overnatning mv. På hjemturen torsdag morgen fra Visby har vi igen selskab af Ingrid og Stùre Magnusson og et par af deres hjælpere, en hyggelig sejltur, hvor vi genopfriskede vores fælles oplevelser på en ubeskrivelig smuk og historisk ø, selv vejret viste sig fra smukkeste side. Vore veje skiltes ved afkørsel til Sverige igen. Vi kørte den hurtigste vej sydpå og vendte lige en tur over på Øland, nok mest for at se Kalmar fra søsiden. Derefter kørte vi direkte over broerne hjem samme dag, mætte af indtryk og gode oplevelser, vi vil mindes med glæde. Gotl andskåri ng Mandag morgen kørte vi til Lojsta hede. Gotlands husholdningsselskab ejer 650 ha land skovhede, hvor de har cirka 80 dyr og en hingst, som bliver lukket til hopperne juni. Et stort antal turister og fastboende møder på pladsen kl 5.30, hvor man fra det store område driver flokken sammen til sortering. Kl startede kåring af ungheste fra stedet. Mange var meget vanskelige at håndtere. Der kom heste fra hele øen til kåring. Russstammen udgør stk, hvoraf der er 140 hopper og 18 hingste, der er kåret på Gotland. Man kunne købe føl til en fastsat, efter vores mening, rimelig pris til senere levering. Kåringen var en stor oplevelse, hvor vi mødte flere fra stævnedagene. Göran Olsson med avlshingsten Fotos GWM 11

12 Farvel og tak Af Ingrid Berner Larsen, DKS Hvad gør man, når ens ponyer er blevet for gamle og har tillagt sig for mange uskønne vaner, så dressuren bliver forfærdelig at se på, både for udøver og for tilskuer, når ens lastbil snart skal skrottes pga rust, tæring og for høje vægtafgifter, og man ikke har råd til at anskaffe sig hverken nye ponyer eller en ny lastbil? Hvad gør man så? Ja, enten tager man ekstra arbejde for at tjene til nyindkøbene, hvilket er enormt svært, da man er på den forkerte side af de 50, eller også må man lægge hele sin livsstil om. At køre med hest og deltage i konkurrencer er en livsstil, og for mig har den varet igennem de sidste 19 år. Allerede før DM 2000 havde jeg besluttet, at DM-stævnet skulle være det sidste stævne på højt plan, vi skulle deltage i, og vores deltagelse i juli sidste år var mest baseret på ønsket om en god ferie, og ikke så meget på det at vinde. Vi havde nogle pragtfulde dage, men da vi tog hjem til Sjælland, vidste jeg, at dette havde været mit sidste stævne. Efter at have læst, at alle ponyer til stævner i FEI-regie (som fx Dorthealyststævnet til maj) skal køre pony I-tider, er jeg heller ikke så ked af, at det er slut med konkurrencer for mit vedkommende, så behøver jeg ikke at presse ponyerne til mere, end jeg tror, de formår. Det har jeg det godt med. Denne lille skrivelse er gjort for at sige farvel og tak for mange gode stævner landet over, nogle selvfølgelig bedre end andre, men generelt har vi haft dejlige oplevelser overalt i Danmark. For tre år siden vidste jeg godt, hvor det bar hen med mine dyr, og tænkte, at jeg gerne vil blive ved med at deltage i konkurrencer. Med min egen rimelige indsigt i dressurkørsel troede jeg, at jeg kunne blive uddannet som dommer, men trods gentagne henvendelser og til sidst en skriftlig ansøgning fik jeg afslag med den begrundelsen, at jeg ikke passede ind i det bestående dommerpanel. Det var jeg meget ked af at høre, men det måtte jeg affinde mig med. Og hvad vælger man så? Et liv helt uden ponyer? Nej - vel? Ponyerne duer stadigvæk til scurrykørsel, orienteringskørsel og så det nye Traditionel Kørsel, som ikke kræver den fine dressurkørsel, og det vil vi glæde os til. Altså: tak for 19 års gode oplevelser i stævneregie. Tusind tak. Ingrid Berner Larsen med sit dejlige ponyspand Privatfoto 12

13 Frits Kryger in memoriam Den 7. februar døde Frits Kryger, Hammel. Frits var mangeårigt medlem af ØKS og var med til at starte selskabet i Længe før dette var han aktiv i køresammenhænge, da han var vært for pinsetræf igennem flere år. Pinsetræf på Klintholm var ved at være en tradition, hvor mange kørefolk deltog. Man kørte dertil på egen hov pinselørdag. Søndag var der køretur i Friisenborgskovene og derefter obligatorisk vandretur sammesteds, for at finde de første liljekonvaller. Mandag efter mange timers hyggelig samvær, hjemtur igen på egen hov. Frits var hestemand af den gamle skole. Lige fra barndommen i Brønderup havde han med heste at gøre. Først ved landbrug, skovkørsel og rideskole på Klintholm. Desuden kørsel i TV. Til eksempel 'En landsbydegns dagbog', 'Jul i Gammelby', 'Jul på slottet' og mange flere. Også de forskellige filmselskaber havde bud efter ham, til film som 'Brødrene Løvehjerte' mv. Vi husker også hans deltagelse i Århus Festuge. Sammenhænge hvor officiel kørsel stod på programmet. Frits fulgte med i selskabets arrangementer og var med i den første bestyrelse. Han deltog gerne i klubaftner, sidst i februar 2000 hvor Knud-Erik Tomra, HKR fortalte og viste video om sit liv med heste. Efter fødselsdagen i april, hvor han havde samlet en del hestevenner til åbent hus, gik det stærkt tilbage med helbredet, med en del hospitalsindlæggelser til følge. Vi vil huske Frits og familien for mange gode stunder. Æret være Frits Krygers minde. Herluf Bækgaard, ØKS TV- og filmselskaber havde ofte bud efter Frits Kryger, der var hestemand af den gamle skole Foto Jette Iversen 13

14 Hilsen fra Danmarksmestrene i læderhold Af Cai Andersen, BKS Da ingen har gjort indsigelser på vor efterlysning af 'gamle læderhold' vil vi udråbe os selv som 'Danmarksmestre'. Der er 4-5 mand, som stadig er med på holdet. Det var Bent Nielsen, der på en generalforsamling foreslog, at vi skulle prøve at lave et læderhold. De sidste 18 år er det Bent Nielsen og Cai Andersen, der har holdt fast i tømmen og trukket på samme hammel. Der er mange traditioner på læderholdet Den ny sæson starter altid 1. tirsdag efter sommertid slut. Man mødes altid tirsdag aften fra kl til ca 22.00, kaffetid er kl 21.00, og her serveres næsten altid Inges hjemmebagte boller med syltetøj og kage. Man må ikke parkere på græsset (vi bor på klippegrund, hvilket betyder, at bilen sidder fast i opblødt græs). Skal man gå tidligt, skal man parkere på vejen (ellers kan man ikke komme ud). Der er ingen lædersyning, hvis sneplovene har kørt om dagen, for Cai 'gider' ikke rydde 45 meter indkørsel. Der er juleafslutning med lagkage og en lille en til næsen, sæsonen slutter med, at man kan tage samboen med, i år til et par stykker mad og en lille en, vi slutter altid første tirsdag efter sommertid. Hvad laver vi? Vi laver alt, hvad der har med læder til heste at gøre. Det er blevet til mange komplette seler og mange nye dele. Vi har prøvet det meste, men jeg glemmer aldrig Bent Nielsen, da han for over år siden skulle lave nye rygparter med jernindlæg til 'bedsteselerne'. Han havde skilt de gamle rygparter helt ad, lavet nye læderdele, syet dem sammen, og skulle så sætte læderet ud over jernbøjlen, det krævede meget arbejde, mange eder og sure opstød, og der skete intet. Nu fik Cai en god idé, man kunne jo prøve at lægge læderet i varmt vand med lidt sulfo sæbe i, for gøre det mere smidigt, OK sagde Bent, men da Cai kom ind i lokalet med det våde læder, der lignede en slatten flæskesvær, så Hr. Nielsen lidt sur ud, men da først det var kommet om bøjlen og var tørret op, så det professionelt ud, og alle var glade. Hvad er der sket med de mange deltagere? De fleste, der stadig er aktive med heste, de dukker op af og til om tirsdagen og får en god hestesnak. Nogen har selv anskaffet sig værktøj, så de kommer for at købe materialer til reparationer hjemme. Nogle stykker er blevet 'udlært' og laver også reparationer for andre hestefolk. Mange tak Til slut mange tak til alle medlemmerne, som har været med til at holde det i gang. Specielt tak til Inge og Bent, for at Inge har lavet og solgt kaffe og brød, og Bent som har mødt næsten hver gang, da jeg rejste meget. Kærlig hilsen Cai PS. Danmarksmestrene på Bornholm og 'Gør det selv læder' har lovet Køresportens redaktion mere om læder, blandt andet om læderkvaliteter, og noget om at komme i gang med at sy selv, med tegninger og syanvisninger, lad os se, hvad tiden vil bringe. 14 Eigil med et 2001 svendestykke Foto Cai Andersen

15 Hingsteshow i Herning Hestefolk fra hele verden mødtes i Herning. Ikke alene i Danmark, men i det meste af verden er interessen for heste og hestesport i stigning i disse år. Det fik man et overbevisende indtryk af i weekenden, hvor Messecenter Herning dannede ramme om Danmarks største samlede hestearrangement - Dansk Varmblods hingstekåring og gallashow samt specialudstillingen Hest & Rytter, der var arrangeret af Messecenter Herning. Begivenheden opnåede et samlet besøgstal på , og det er ny rekord. Dermed fortsattes den konstante fremgangslinje, der har præget arrangementet gennem de senere år, oplyser projektleder Carsten Dahl, Messecenter Herning. Kongel i ge besøgende Blandt de mange gæster var køreforbundets protektor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte og Prins Richard, der havde taget turen fra Berleburg sammen med datteren Prinsesse Natalie og sønnen Prins Gustav. Fra æreslogen fulgte den meget hestekyndige royale familie de spændende opvisninger og konkurrencer både lørdag og søndag. Genvandt mesterskabet i hestesko Som led i det store hestearrangement gennemførte Dansk Smedemesterforening det danske mesterskab for beslagsmede. Konkurrencen om at fremstille den fornemste hestesko blev for andet år i træk vundet af smedemester Allan Riis fra Farsø. Han ventes derfor selvskrevet som deltager, når det europæiske mesterskab for beslagsmede næste år gennemføres i Messecenter Herning. omj Der var masser af mennesker og stor omsætning hos de 138 udstillere ved Hest & Rytter Messen Foto Birgitte Rødkær 15

16 På forårsudflugt med HKR Af Ole Jespersen, HKR Himmerlands Køre- og Rideforening havde inviteret medlemmerne på bustur i marts, og en tidlig lørdag morgen var der opsamling gennem Nordjylland. 30 forventningsfulde deltagere var med på turen, der gik til Industrimuseet i Horsens, Ib Møllers private vognsamling ved Odder samt Vilhelmsborg ved Århus. Efter en hyggelig tur gennem Jylland, hvor mange nød den medbragte kaffe og rundstykker, ankom vi midt formiddag til Industrimuseet. Industri museet I 1975 overtog Industrimuseet det tidligere elektricitetsværk fra Horsens Kommune. Hermed var rammerne skabt for et enestående museum. Siden er der sket meget. En række arbejderboliger med tilstødende havemiljøer er et af museets spændende initiativer. Her kan man opleve lejligheder fra , vaskekælder og rullestue samt nyttehave fra 1930'erne og prydhave fra 1950'erne. En lang række faste udstillinger er centreret omkring den store maskinhal og giver ly for flere grupper af faglærte håndværkere, der holder liv i værkstederne og skaber et levende museum. Der er fx stentrykker, smed, bogtrykker, bogbinder, maskinværksted, bryggeri, tobaksindustri, træskofabrik, glaspuster, karetmager og meget mere. Det nyindrettede karetmagerværksted i Horsens Tyve år efter etableringen fik Industrimuseet stillet et andet stort areal til rådighed af Horsens Kommune. Det er den gamle gasværksgrund fra 1860, hvor museet nu planlægger en række nye udstillinger. Blandt andet arbejder man på et nyt Nimbus-museum, der skal åbne i år. Sidst, men ikke mindst åbnede Industrimuseet i forbindelse med DM i kørsel i 1998 et nyt stort vognmuseum, der primært bygger på Ib Møllers private vognsamling. I vognmuseet er der nu opført et komplet karetmagerværksted, og det er hensigten, at også det skal levendegøres. Efter en interessant, men hastig rundvisning af museets guide Grethe Sørensen var der mulighed for at spise den medbragte frokost i foredragssalen. Personligt var jeg nær ved at komme for sent til frokostpausen, idet jeg ikke kunne løsrive mig fra bogbinder Jytte Andersens fascinerende arbejde med restaurering af en 1500-tals bibel. Efter frokostpausen var det tid til at se vognmuseet, og i dagens anledning var det Ib Møller, der levende viste rundt, besvarede spørgsmål og fortalte om de mange vogne. Guiden fortæller om træskofabrikken 16 Fotos omj Ib Møllers private vognsamling Efter besøget i Horsens gik turen videre til Ib Møllers private vognsamling ved Odder. Mens vi drak den medbragte eftermiddagskaffe fortalte Ib Møller om de enkelte køretøjer i samlingen, der rummer ca 30 forskellige sparkstøttinger, kaner og vogne. Herefter var der mulighed for på egen hånd at

17 betragte de smukke køretøjer, og mange benyttede lejligheden til også at få et godt råd eller to af værten. Slutteligt var der mulighed for at kigge nærmere på 'præsidentpaladset', Ib Møllers smukt restaurerede stuehus, hvor indretningen tydeligt bærer præg af, at 'her bor en ægte hestemand'. Vilhelmsborg Busturens sidste mål var Vilhelmsborg, hvor også Ib Møller viste rundt. Vi startede rundturen med at betragte ruinerne fra den første hovedbygning Skumstrup fra 1600-tallet, der blev udgravet i Herefter fortsatte vi til den nuværende, smukke hovedbygning fra Her har Dansk Varmblod i dag kontor, og her er Hippologisk Selskab Vilhelmsborg i fuld gang med at indrette et hippologisk bibliotek, der nu omfatter ca 400 bogtitler og 300 videobånd. I 1973 overtog Århus kommune som bekendt herregården og gennemførte en omfattende restaurering af avls- og hovedbygninger. Siden 1990 er Vilhelmsborg med støtte fra avls- og hestesportskredse blevet Danmarks Nationale Hestesportscenter. Efter en arkitektonisk gennemgang af Vilhelmsborg og rundvisning i staldene sluttede selskabet i den store opvisningshal. Og hvilken afslutning. Århus Rideklub havde samme dag distriktsstævne i dressur, og netop som vi ankom til opvisningshallen, begyndte den sværeste klasse, Grand Prix. Så vi sluttede den dejlige forårsudflugt med at betragte dressurøvelser som piaffe, passage og galopchangementer. Herefter tog vi afsked med Vilhelmsborg og dagens guide, Ib Møller. Tak til Industrimuseet, Vilhelmsborg og Ib Møller for, at I åbnede jeres døre for medlemmerne fra HKR. Og tak til HKR for en dejlig forårsudflugt. Ib Møller fortæller levende om Vilhelmsborgs historie Foto omj 17

18 Kørestævne for shetlandsponyer Shetlænderforeningen og Dansk Køre Forbund indbyder i samarbejde til kørestævne for Shetlandsponyer juli på Revsø Rideskole ved Sommersted. Vi hører ofte, at der ikke arrangeres kørestævner for de helt små ponyer, og dette agter vi at gøre noget ved, for at se om der er interesse. Derfor arrangerer vi ovennævnte kørestævne, udelukkende for ponyer op til højst 120 cm i stang. Kørestævnet afvikles efter gældende kørereglement. For at sikre mulighed for at også begyndere kan deltage, vil der lørdag kl 10 være en briefing, hvor man bliver orienteret om de vigtigste regler. Stævnet består af fire discipliner: præsentation, dressurkørsel program 1, lille maratonkørsel med tre forhindringer, forhindringskørsel på keglebane. Man kan tilmelde til enkelte discipliner eller alle fire. Indenfor 1-spand, 2-spand, og 4-spand. Prisen vil være: stævnegebyr kr 200, opstaldning kr 75 pr pony. Ovenstående er inkl 1 campingenhed og inkl halm og vand. Foder medbringes. Der udleveres disciplinsløjfer, samt præmier til samlede vindere. Rideskolens cafeteria vil være åbent under hele stævnet. Tilmelding snarest og senest 1. juli på telefon hvor også nærmere oplysninger kan fås. Vi skal være mindst 10 spand for at gennemføre stævnet. Husk at få dig tilmeldt til tiden og sig det også til andre du kender, vi skulle gerne være rigtig mange ponyspand til dette kørestævne! Elsebeth Dehlholm & Svend Åge Nissen Opfordring til flere indendørs stævner Af Berit Pedersen, VKS 'Indendørsstævne! Kommer du og kigger?' blev jeg spurgt. Hjemme kiggede jeg ihærdigt Køresporten igennem, og sandelig, dér fandt jeg én linie, hvor stævnet var omtalt. På dagen for stævnet fandt jeg landkortet frem, lavede en kande kaffe (februar er jo kold), ungerne fik varmt tøj på og blev puttet i barnevognen, og så var vi klar. I Tyregod, hvor stævnet skulle foregå, ledte jeg forgæves efter rideklubben, thi der var ikke skiltning nogen steder om, at der skete noget spændende her, men efter lidt forespørgsel hos lokalbeboere fandt jeg frem til ridehallen. På denne måde kan man i hvert fald være helt sikker på, at uvedkommende ikke kommer og kigger, og blandt dem, som gerne ville have været tilskuere, gik nogen forgæves, for da de endelig fandt stedet, var stævnet forbi. Tidspunktet for stævnet måtte man også selv gætte sig til; det stod ingen steder. Til stævnet var der 10 starter og to frameldte. Jeg synes, det var fin tilslutning. Fra Vestjysk Køre Selskab deltog fire ekvipager, og det var dygtige folk, de var oppe imod. Hestene fik deres sag for, mens de kom igennem forhindringsbanen, og kuskene og grooms måtte virkelig vise, om de havde overblik over den meget kompakte bane. Set med begynderøjne var det absolut et stævne, hvor der krævedes en hel del af kuskene. Hele stævnet var spændende og tempofyldt, og det er en stævneform, der for mig at se gerne måtte vinde indpas her i Danmark. Måske skulle man slå sig ned som termodragtog megastøvlefabrikant, for disse beklædningsgenstande vil givet få comeback til disse stævner, når det som ved dette Tyregodstævne er februar og vinter. Altså: På med vanterne, folkens! og lad os se flere vinterstævner! 18

19 DKF's dommerkonference 2001 Af Marianne Seidenfaden, uddannelsesudvalget DKF's dommerkonference 2001 blev afholdt med dejligt vintervejr på Kærsgård. Orangeriet var fint nymalet og med Inge Louises flotte bordløber, så det så næsten festligt ud. Ændringerne i det nye FEI-reglement, der træder i kraft fra januar 2002 (med undtagelse af stævnet på Dorthealyst), blev gennemgået. Der er ikke de store forskelle, men det nye reglement rydder ud i gamle uklarheder, og der er lidt ændringer i strafpoint med hensyn til forhindringskørsel. Det nye reglement er ved at blive oversat. Ib Møller har desuden lavet et udkast til regler for Concours d Elegance, som er blevet omdøbt Traditionel Kørsel. Henrik Nakskov holdt et indlæg om dommernes opgave ved de nye indendørs kørestævner, hvor man deler bedømmelsen i henholdsvis figurens nøjagtighed og gangartsbedømmelse. Vi drøftede dommersedlernes udførelse og undrede os lidt over, hvorfor dommerne ikke behøver at være godkendte dommere. Man er på FEI-plan ved at udarbejde nogle internationale regler for disse stævner, og her danner det engelske, som vi jo har oversat, udgangspunkt. Problemerne omkring hestens velfærd svedig og varmhed, ind og ud i koldt vintervejr blev diskuteret. Måske en dyrlæge kunne skrive noget om, hvordan det løses bedst. Ole Jespersen redegjorde kort om det nye program, som nu er færdigoversat. Så snart det kommer retur fra Belgien vil vi afholde et sekretærkursus, så alle selskabers sekretariat bliver sat grundigt ind i systemet. Uddannelsesudvalget vil forsøgsvis prøve at hjælpe stævnearrangører med hensyn til dommere. Det er helt frivilligt om det enkelte køreselskaber vil benytte denne service. Tanken var, at man så kunne fordele dommerne lidt bedre og også hjælpe dommerkandidater bedre på vej. Inge Luise Ratzow, tlf har påtaget sig at administrere ordningen. Vi drøftede DRF's gangartskurser. Køreforbundets dommere og dommerkanditater kan via uddannelsesudvalget og forbundet deltage i disse Jette Blaabjerg og Henri Hage kørte dressur for dommerne, der efterfølgende evaluerede bedømmelserne Foto omj 19

20 og de kan absolut anbefales. Midt på dagen fordelte dommerne sig omkring Henri Hages meget flotte nye dressurbane, hvor vi bedømte to 2- spand fra Kærsgård (Henri og Jette) i dressurprogram 6. Gertrud fangede det hele på video og alle resultater i alle deløvelser, blev plottet ind i skemaer, så store afvigelser kunne diskuteres. 26 dommere og kandidater var mødt og vi havde alle en udbytterig dag. Tak til Kærsgård for nogle dejlige omgivelser og fin kørsel. Resultater drøftes ved hjælp af overhead Foto omj Sikken en sæson Af Flemming Petersen, DKS Så afsluttedes første sæson for Prins, Fakir, Jane og Flemming, og sikken en sæson. Foråret gik fint med gode stævner i Bromme og Kirke Hvalsø og med masser af nye og dejlige oplevelser, både hvad angår dyr og mennesker. I løbet af sommeren blev der trænet flittigt, og et ophold i Sverige hos Christer gav inspiration til at sætte høje mål. Første vandgang Først Ullerup. Da vi ikke havde kørt deres forhindringsbane før, besluttede vi nogle uger før stævnet at køre derud og træne lidt. Vi startede blidt ved vandforhindringen med rolig kørsel, og pludselig væltede vognen, Jane røg bagud, jeg trillede om på græsset, og med linerne i hænderne blev jeg trukket fremad igennem græsset sammen med vognen, der lå på siden. Fik på en eller anden måde fodfæste og kom op at løbe og fik stoppet hestene. Alle var ok, rystede, men ok. Vi fik den hurtigt på alle fire og sad op. Kikkede på hinanden, og vi blev enige om, at nu skulle der køres forhindringer, for ellers ville skrækken sidde i kroppen. Vi tog alle forhindringerne, og det gik strygende. Når uheldet er ude For at dampe af, tog vi en skridttur gennem skoven ned til stranden og ud i vandet for at køle ben. Da jeg vil vende hjemad, gør jeg det udad i vandet og ser lige før, at hestene reagerer på noget brunt tang, og så sker det. Begge heste kæmper for at få benene op af dyndet, og vognen hælder til den ene side. Efter en kort kamp giver de begge op, og den ene lægger sig med hovedet halvt under vandet, den anden bare står der. Vi sidder på vognen, der står i vand til vognbunden, og hælder voldsomt. Jane holder Fakirs hoved oven vande, og jeg spænder fra. Da begge heste er frie af vognen, kommer de med besvær løs af dyndet, og vi får dem ind på stranden. Vognen står stadig i vandet, og jeg kan ikke rokke den. At se den vogn stå i vand til bukken og kun synet af Køge Bugt bagved vognen, glemmer jeg aldrig. Vi får Prins, som er mest rolig, til at trække i stangen, og med få centimeter i hvert ryk lykkes det. Nu står der på stranden ved Kongelunden to våde og meget svedige heste, to meget våde og rystede mennesker og en vogn, der knap kan ses for tang. Jane og jeg har mange hesteoplevelser sammen, men denne går i arv til børnebørnene. Vi får spændt for og efter lidt problemer med ikke at ville lægge sig frem i selen lykkes det at komme i gang. Vi stråler af lykke og glæde og lettelse. På vej hjem går der mange tanker igennem vores hjerner, men én ting er vi fælles om: Det kunne have gået meget galt, og vi er helt enige om, at ingen skal høre om denne tur, før efter stævnet. Ole og Jytte var heldigvis kørt til familiefrokost, så ingen så os, da vi kom ind på gårdspladsen. Vi læssede i stilhed og kørte hjem til Skibby. Nogle erfaringer rigere og klogere. 20