HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN"

Transkript

1 HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

2 INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver gør dem lette at få øje på, og man kan studere de fredelige bier på nært hold, mens de søger føde i forskellige blomster (Figur 1). Humlebierne er nære slægtninge til honningbierne og bor ligeledes i kolonier med kasteinddeling, men deres samfund er etårigt og må grundlægges på ny hvert forår af en overvintret dronning. Humlebier producerer ikke honning, men de er meget vigtige bestøvere, særligt af tomater, bærbuske og kløver. Hvis en humlebi føler sig truet, vil den hellere stikke af end stikke med sin giftbrod, men humlebierne står nu overfor problemer, de hverken kan flygte fra eller forsvare sig imod. Humlebiernes levesteder indskrænkes eller opdeles og isoleres som følge af ændrede landbrugsmetoder, bebyggelse og vejprojekter. Dermed får humlebierne sværere ved at finde egnede redesteder, fødeplanter og overvintringssteder, og med tiden bliver de sjældne syn i landskabet. Da humlebierne har en nøglefunktion som bestøvere i økosystemet, kan det påvirke hele fødekæden, at humlebierne forsvinder. Heldigvis trives nogle af arterne nær mennesker, og denne artikel forklarer, hvordan man kan Figur 1. En humlebi dækket af pollen hviler mellem blomsterbesøg. indrette sin have for at hjælpe disse bier. De vigtigste elementer er gode redesteder, fx. redekasser, samt adgang til tilstrækkelige nektar- og pollenressourcer gennem hele flyvesæsonen, som strækker sig fra sidst i marts til ind i oktober. Ud over at sikre at fremtidige generationer også kan glæde sig over synet og lyden af humlebierne i havens blomster, opnår haveejere med humlebier en langt bedre bestøvning af nytteplanter som frugttræer, bærbuske og krydderurter. HUMLEBIER I BEKNEB Selv om humlebier er et velkendt syn, er de svære at artsbestemme, og bortset fra den økonomisk vigtige art, jordhumlen (Bombus terrestris), ved man forbavsende lidt om de enkelte arters biologi. Igennem tiden er der fanget 31 arter af humlebier i Danmark: 22 arter der bygger bo, og ni arter der snylter på de andres boer. Ingen af arterne er opført på rødlisten over udrydningstruede dyr, men det skyldes, at ingen har vurderet humlebiernes status. Nogle arter er ikke blevet set i over 50 år, og der er ingen tvivl om, at humlebierne ikke længere er så almindelige, som de har været. I vore nabolande er flere arter af humlebier på rødlisten, og i Storbritannien blev arten, Bombus subterraneus, erklæret uddød i Intensiveringen af landbruget anses som den væsentligste grund til nedgangen i antallet af humlebier. Med øget opdyrkning af randområder som markskel og læhegn forsvinder humlebiernes redesteder. Afgrødeskift til korn i stedet for græs med kløver påvirker i særlig grad de langtungede humlebiarter, og af denne årsag anses kløverhumlen (B. distinguendus) og skovhumlen (B. sylvarum) for stærkt truede på De britiske Øer. Humlebierne trives i det hele taget dårligt i det konventionelle landbrug med monokultur og sprøjtemidler. Humlebier kan ikke udnytte masseblomstring af afgrøder ligeså effektivt som honningbier, for de opmagasinerer ikke honning og pollen til dårlige tider. Mens rapsen blomstrer, besøges den af humlebierne i randområdet, 2

3 men efter blomstringen er rapsmarken gold som en ørken. Sprøjtemidler fjerner de ukrudtsplanter i marken og randområderne, som humlebierne lever af, og i værste fald virker insektgifte tiltænkt skadedyr også på nyttedyr som humlebier og andre bestøvere. KONSEKVENSER AF FÆRRE HUMLEBIER Biologisk mangfoldighed er vigtig for stabiliteten af økosystemer. Hver art er nøje tilpasset en funktion, og selv om nogle arter måske kan undværes, uden hele systemet bryder sammen, bliver verden nu en gang fattigere med tabet af selv en enkelt art. Man kan dårligt forestille sig verden uden den europæiske honningbi (Apis mellifera). Få årtiers tankeløshed kan udslette, hvad det har taget millioner af år at udvikle. Vi bør værne om hver enkelt art, så vi ikke mister noget uvurderligt. Det er også mere spændende at opleve naturen, når der er forskellige arter at kigge på og undres over. Færre humlebier uanset vi taler om antal individer eller antal arter betyder færre bestøvere, hvilket igen betyder dårligere frøsætning hos vilde planter og afgrøder. Fødekæder på landjorden er afhængige af, at planterne bestøves ordentligt. De økologiske konsekvenser af utilstrækkelig bestøvning er i første omgang dårligere formering hos planterne. I anden omgang påvirker nedsat frøsætning og frugtproduktion de dyr, som spiser og spreder planternes frø og frugter, hvilket igen påvirker planterne, som igen påvirker bestøverne osv. Uden ordentlig bestøvning indtræder en økologisk krise. I landbruget er afgrøder som bælgplanter, bærbuske og frugttræer afhængige af bi-bestøvning. Honningbier kan klare arbejdet et langt stykke af vejen; dog giver visse afgrøder bedre udbytte, hvis de bestøves af humlebier, og kun humlebier kan bestøve tomater, som kræver buzz-pollination dvs. at bien skal vibrere blomsten for at ryste pollen ud af støvknapperne. Grundet mangel på bier i Danmark suppleres der nu med udenlandske bier ved bestøvning af rødkløver til frø samt i drivhuse med tomater. Færre bier til bestøvning får økonomiske konsekvenser for producenter og forbrugere. I kraft af intensiveringen af landbruget og den følgende ødelæggelse af humlebiernes levesteder i hegn og randområder fremstår haver og parkanlæg som grønne oaser for humlebierne. Her bugner det med blomster det meste af sommerhalvåret lige hvad humlebierne behøver. Til gengæld kan det knibe lidt med redesteder, og visse haveblomster er så forædlede, at de faktisk ikke er særligt meget værd som fødeplante, fx. fordi støvknapperne er blevet utilgængelige pga. ekstra kranse af kronblade. Man kan dog forholdsvis let indrette sin have, så den bliver mere humlebivenlig. At have humlebier i haven vil være en kilde til begejstring og fascination hos naturelskeren såvel som hos den erfarne biavler. Der er ingen udpræget smittefare ved at have både honningbier og humlebier i samme have. Dog vil der opstå konkurrence om fødekilderne, men humlebier kan flyve ved lavere temperaturer end honningbier og derved udnytte tidlige morgentimer, sene aftentimer samt forårsmånederne. Nedenfor gives en gennemgang af de almindeligste arter, deres livscyklus, naturlige redesteder, humlebiredekasser og tips om trækplanter samt hvordan man bør sætte planterne i haven. LIVSCYKLUS De redebyggende humlebiers livscyklus begynder om foråret, når en befrugtet dronning forlader sit vinterhi og begynder at søge efter et egnet redested. Dronningen opfostrer selv det første kuld arbejderbier, som tit er ret små (dværge). Arbejderne hjælper dernæst dronningen med at opfostre de næste kuld, og dronningen antager en rolle som æglægger, mens arbejderne sørger for at hente pollen og nektar. I løbet af sommeren vokser samfundet, og en humlebikoloni kan bestå af en dronning og op til arbejdere i højsommeren, afhængigt af arten. Når kolonien er på sit højeste, produceres de nye forplantningsdygtige individer: dronninger og hanner. Hannerne forlader reden og opretter territorier, hvor de afmærker fremtrædende punkter i vegetationen med kirtelsekreter for at lokke jomfruelige dronninger til at parre sig. Efter parringstiden dør hanner, gamle arbejdere og gamle dronninger, mens de nye, befrugtede dronninger opsøger overvintringssteder i jorden, hvor de tilbringer måneder i hi, indtil forholdene bliver gunstige det følgende år. Herefter begynder livscyklus forfra. Enkelte arter kan nå to cykler på ét år. Snyltehumlerne dukker op lidt senere på sæsonen end værtsbierne, så disse har haft tid til at etablere livskraftige samfund. Snyltehumlehunnen har et tykt kropspanser, som beskytter mod stik og bid. I stedet for at bygge sit eget bo, opsøger den et bo af sin vært og truer eller dræber dronningen. Herefter overtager den kontrollen med værtsbiens bo og tvinger arbejderne til at opfostre sine egne unger. De nye snyltehumler parrer sig, hannerne dør, og hunnerne overvintrer ligesom deres værter. Snyltehumler er sjældnere end de bier, de snylter på, blandt andet fordi snyltehumler ikke har en arbejderkaste. 3

4 HAVENS HUMLEBIER Godt fem arter af redebyggende humlebier er almindeligt forekommende i danske haver og bynære områder. Humlebier er overraskende svære at artsbestemme i felten, for mange af arterne har næsten identiske farvetegninger og kan kun skilles ad via mikroskopiske karakterer. Imidlertid er nogle af arterne så sjældne, at det er højst usandsynligt, de forekommer i stort antal nær menneskelig bebyggelse. Følgende karakteristik gælder altså som tommelfingerregel i haver de fleste steder i Danmark. Hver art er desuden illustreret med et farvefoto taget i naturen. Jordhumle er en stor art med to gule striber på sort baggrund og en hvid halespids (Figur 2). Dronninger kan blive op til 2 cm lange. Det er den mest almindelige art i Danmark, men jordhumle dækker faktisk over flere lignende arter: større individer med orangegule striber og råhvid bagkropsspids tilhører normalt arten stor jordhumle (Bombus terrestris), mens mindre individer med citrongule striber og kridhvid halespids nok er lille jordhumle (Bombus lucorum). Begge arter har en kort tunge (ca. 6 mm, hvilket er på længde med honningbiens tunge). Figur 3. Stenhumle. Figur 2. Jordhumle. Stenhumle (Bombus lapidarius) er en af de flotteste arter, med kulsort velourpels og rød bagkropsspids (Figur 3). Stenhumlen er også en stor art, selvom de første arbejderbier ofte er rene dværge og endnu mindre end honningbier. Stenhumlen er også almindelig i Danmark. I det tidlige forår er sorte bier med rød bagkropsspids sandsynligvis den meget lignende art, Bombus pratorum. Denne art er dog grimmere og har en mat, brunsort pels med orangerød bagkropsspids. Begge arter har en kort tunge. Hushumle (Bombus hypnorum) er primært sort med brun pels på forkroppen og hvid bagkropsspids (Figur 4). Den er generelt lidt mindre end jordhumlen og stenhumlen. Gamle individer kan have en sort, skaldet plet mellem vingerne, hvor hårene er slidt af. Hushumle kan ikke forveksles med andre arter, og som navnet antyder, findes den ofte nær bygninger. Den har kort tunge. Figur 4. Hushumle. 4

5 Figur 5. Havehumle. Havehumle (Bombus hortorum) kan minde lidt om jordhumlen, da den også har gule striber på sort baggrund og hvid bagkropsspids (Figur 5). Mønsteret og kropsfaconen er dog anderledes: jordhumlen har kun ét gult bånd på forkroppen (i nakken), mens havehumlen har bånd både i nakken og på den bageste kant af forkroppen. På bagkroppen har jordhumlen først et sort bånd, dernæst et gult, mens havehumlen har først et gult bånd og dernæst et sort. Da havehumlen har en længere tunge end jordhumlen, er ansigtet også mere langstrakt. Endelig virker havehumlen slankere eller længere i forhold til den mere kompakte jordhumle. Havehumlen har den længste tunge af alle humlebierne i Danmark (op til 12 mm). Figur 6. Agerhumle. Agerhumle (Bombus pascuorum) er overvejende rødbrun og grålig (Figur 6). Dens pels er længere og mere pjusket end pelsen hos de andre almindelige arter. Agerhumlen er også lidt mindre, og dværgarbejdere forekommer ofte. Der er variation i udseendet mellem landsdelene: i Jylland har de fleste agerhumler rødbrun pels på forkroppen og tydelige grå striber på bagkroppen, som af og til har en rødbrun bagkropsspids. På Sjælland derimod er agerhumler overvejende grålige. Agerhumlen har en mellemlang tunge (knapt 8 mm) og derfor også et lidt langstrakt ansigt. Figur 7. Snyltehumle. Snyltehumler refererer til humlebier i underslægten Psithyrus (Figur 7). Der er 2 3 almindelige arter i Danmark. De ligner de værtsbier, de snylter på, så nogle har gule striber og hvid bagkropsspids som en jordhumle, og andre er sorte med rød bagkropsspids som en stenhumle. Dog har snyltehumler en tyndere pels ofte kan man se kropspanseret skinne igennem de farvede bånd er mere diffust afgrænsede, og vingerne er formørkede. Snyltehumler virker desuden tit klodsede på blomster, og fordi deres flugt er langsommere, er deres brummen dybere. 5

6 Figur 8. Et naturligt redested i en skov. En koloni af humlebien Bombus pratorum boede for foden af dette træ i foråret. NATURLIGE REDESTEDER De redebyggende humlebier kan deles op i to grupper: arter der fortrinsvis yngler under jorden, og arter der yngler over jorden. Jordhumle og stenhumle yngler primært i musehuller og andre naturlige hulrum i jorden, mens havehumle og agerhumle bygger bo i langt, tørt græs eller i tætte hække. I år har jeg været heldig at se fem forskellige humlebireder, men det kræver lidt øvelse. Én art, Bombus pratorum, boede for foden af et træ på en veldrænet skrænt langs en skovvej (Figur 8), og en anden art, stenhumlen, havde rede bag et hul i muren over havedøren til et forsamlingshus. Hushumlen tager til takke med hulrum, hvor den kan finde dem, og den lever virkeligt op til sit navn. Mine forældre i Vejle har to gange haft hushumler til at bygge bo. Første gang boede bierne i et sammenrullet rensdyrskind, som lå ovenpå en brændestabel i carporten; anden gang brugte bierne et hul over fordøren til at få adgang til isoleringsmaterialet under taget. I begge tilfælde var vi desværre nødt til at fjerne bierne, da biernes støt voksende aktivitet ved rederne ikke lod sig forlige med vores egen kommen og gåen. Jordhumlen lever også op til sit navn. Nogle gartnere kom til at forstyrre et jordhumlebo, da de udskiftede nogle lavendler i et bed. Da jeg første gang så boet, var det blot et hul i jorden, hvor mindst fem jordhumler myldrede rundt i åbningen. Nogle dage senere vendte jeg tilbage med kamera, men da var åbningen helt dækket med kviste for at beskytte mod regn. En enkelt bi ledte efter indgangshullet (Figur 9). En anden gartner viste mig en jordhumle, som havde valgt at bygge under et træskur. En sprække mellem brædderne ved jordoverfladen ledte sandsynligvis ind til en tidligere muserede. Ved at lade visse områder af haven lidt i fred kan man være heldig, at en humlebidronning slår sig ned enten i en gammel fuglekasse, i brændestablen, i en kvasbunke, eller i kampestensgærdet. Peter Esbjerg skrev om dette i Tidsskrift for Biavl, vol.2, side 50 51, Det er vigtigt, at området er tørt og hverken for koldt eller for varmt: humlebier skal kunne regulere temperaturen i reden fra det tidlige Figur 9. Kvistene dækker indgangen til et jordhumlebo i et lavendelbed. En enkelt bi leder efter åbningen. 6

7 Figur 10. Et egnet redekassested i en villahave er her markeret med gule mursten bag stauderne midt i billedet. forår med nattefrost til højsommer med 30 C i skyggen. En sydvendt plet i staudebedet, i halvskygge og trukket tilbage fra græsplænen, er et perfekt sted for en rede (Figur 10). MENNESKESKABTE REDESTEDER Da redesteder er en begrænsende faktor, kan man hjælpe humlebierne ved at lave nogle kunstige redesteder i haven. Jeg læste en gang, at man kan grave et lille hul og stille en lerurtepotte med dræningshul omvendt ned i hullet. Så har humlebierne et hulrum med et indgangshul, der er nemt at forsvare. Om det virker, ved jeg ikke, men princippet er godt nok. Den stigende interesse for insekters ve og vel har skabt en niche for mindre firmaer, der producerer redekasser til humlebier og andre hulboende bier. Man kan nu bestille en humlebiredekasse (på engelsk: bumble bee box) over internettet. En humlebiredekasse er typisk lavet af træ, af og til af plast, og består af 1 2 rum med indgangshul og ventilationshuller samt et plexiglas-låg under træ-låget. De ydre mål er ca. 17 x 33 x 25 cm. Indeni kassen findes redemateriale i det ene rum og en lille beholder med sukkervand i forrummet med indgangshullet. Kassen skal placeres et sted i haven, hvor den ikke forstyrrer eller forstyrres fx. 3 m fra græs der skal slåes. Den skal vende mod syd eller sydøst, men stå i hel- eller halvskygge, gerne under et træ eller opad en hæk. En stenflise eller noget træ under kassen forhindrer fugtskader. Planen er, at en humlebidronning flyver ind i kassen og grundlægger et bo. Man er nogle gange nødt til at overtale en dronning til at flytte ind. Dette gøres ved, at man fanger en dronning og lukker hende inde i kassen 2 3 dage. Her kan hun vænne sig til boet, mens hun drikker sukkervand. Når man fjerner proppen fra indgangshullet, skal man undlade at kigge i kassen, da det kan skræmme dronningen væk. Hold i stedet øje med aktivitet ved indgangshullet de følgende dage. Sker der ingenting, kan man kigge ind og evt. gentage eksperimentet med en ny dronning. Redekasserne forhandles af flere firmaer via internettet. Leveringstiden er mindst 2 3 uger fra England eller USA, og prisen varierer fra pund (eller kroner). Bagest i artiklen henviser jeg til forhandlere samt til hjemmesider med instruktioner til de fingernemme, som vil bygge kasserne selv. Redemateriale følger med de færdige kasser. Selvbyggerne kan lægge møbelpolster, træuld eller lignende i kassen. Det bedste er måske et par brugte musereder fra dyrehandleren, da humlebidronningerne naturligt vil forbinde lugten af muserede med et egnet redested. Selv om man har købt eller bygget en flot redekasse og stillet den et tilsyneladende ideelt sted i haven, er indflytningsraten kun ca. 30%. Det kan således godt betale sig at sætte flere kasser op. Beboede kasser skal kasseres, når sæsonen er slut. Selv om plexiglas-låget gør det muligt at observere udviklingen af boet i løbet af sæsonen, bør man ikke kigge til bierne alt for ofte (måske én gang om ugen). Husk også at specielt jordhumlen kan være aggressiv nær sit bo, og i modsætning til honningbierne mister humlebierne ikke deres brod og kan altså stikke flere gange. 7

8 FØDEPLANTER Humlebier er ligesom honningbier generalister, når det gælder valg af fødeplanter, og de besøger et væld af forskellige blomster. Generelt inkluderer velegnede trækplanter til humlebier: læbeblomster, ærteblomster, kurvblomster, maskeblomster, ranunkler, roser og rubladede. Det er bedre at have større grupper af nogle få arter end at have mange forskellige blomster: hver gang bien skifter fra én blomstertype til en anden, må den betale en slags lærepenge i form af tid og energi, indtil den finder ud af, hvordan den lettest høster pollen og nektar fra netop den blomst. Hvis man planter arter med lidt forskudt blomstringstid ved siden af hinanden, får man for det første en flottere have, og for det andet hjælper man humlebierne. Når den ene plante er ved at være afblomstret, vil bien typisk søge på naboplanterne derfor sparer den både tid og energi, hvis man planter fx. rød tvetand, døvnælde og salvie i samme bed. Bien har glimrende hukommelse og vil blive ved med at vende tilbage til sit gamle område for at søge føde, så længe der er friske blomster. På samme måde kan man bruge prydplanter til at lokke humlebierne ind mellem nytteplanterne. Bierne er afhængige af rigelige blomsterressourcer fra tidligt forår til sen sommer. I naturen er der kun få planter, der blomstrer tidligt om foråret. Da humlebierne er særligt sårbare på dette tidspunkt, fordi hele koloniens fremtid afhænger af dronningens ve og vel, kan man med fordel plante seljepil, krokus, juleroser og udenlandsk lyng i sin have for at afhjælpe fødeknapheden. Midt på sommeren kan særligt langtungede bier opleve fødeknaphed, da de foretrækker blomster med lange kronrør. Havehumlen kan lokkes med rhododendron, salvie, torskemund, digitalis og ridderspore. AFRUNDING Danske humlebier er primært i tilbagegang pga. mangel på egnede levesteder. Ved at indrette haven, så den tilgodeser humlebiernes krav til redesteder og fødeplanter, kan man give en håndsrækning til de arter, som trives nær mennesker. At have haven fuld af forskellige humlebier er umådeligt underholdende, og samtidigt sikrer man glimrende bestøvning af især hindbær, brombær, ærter, bønner og krydderurter. Med tiden kan man håbe, at også landbruget lægger om til en mere humlebivenlig driftsform. Indtil da må vi hjælpe bierne, så godt vi kan for deres skyld og for vor egen. God fornøjelse! LITTERATUR Der findes ingen nyere litteratur på dansk om humlebier. K. Hammer & S. Nørgaard Holm skrev et hæfte til serien Natur og Museum i 1970, men det fås ikke længere fra Naturhistorisk Museum i Århus. Hans Thomsen Schmidt har lavet en faunistisk undersøgelse af humlebier i Vestjylland (Entomologiske Meddelelser, vol. 71, nr. 2, side 77 83, 2003), men der er ingen illustrationer af arterne. Interesserede læsere henvises til udenlandske håndbøger om humlebier. Disse er typisk rigt illustrerede, men forudsætter kendskab til enten tysk eller engelsk. Eksempler: Hagen, E. von og Aichhorn, A Hummeln bestimmen, ansiedeln, vermehren, schützen. Fauna (5. oplag). 325 sider. Röseler, P.-F Der Hummelgarten Lebensraum und Biologie der Hummeln. Triga (3. oplag). 132 sider. Prys-Jones, O. E. og Corbet, S. A Bumblebees. Richmond Publishing (2. oplag). 92 sider. Goulson, D Bumblebees: Their Behaviour and Ecology. Oxford University Press. 225 sider. Edwards, M. og Jenner, M Field Guide to the Bumblebees of Great Britain and Ireland. Ocelli. 108 sider. På de følgende hjemmesider kan man bestille humlebiredekasser: wildlifeservices.co.uk/nestboxes.htm På disse hjemmesider findes instruktioner om, hvordan man bygger sin egen redekasse: tomclothier.hort.net/page38.html Spørgsmål og kommentarer kan rettes til følgende adresse: Hjælp humlebierne i haven er skrevet af biolog og Ph.D. Charlotte Skov. Alle fotos er taget af forfatteren ( Charlotte Skov 2007). Layout: Rolf Tulstrup Theuerkauf. Hæftet er udgivet som tillæg til Tidsskrift for Biavl nr. 8, Oplag: eksemplarer. Udgivet af Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup Tlf ,

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

BESTØVNING OG BIODIVERSITET

BESTØVNING OG BIODIVERSITET BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Hold dine frugttræer sunde

Hold dine frugttræer sunde Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Landbrug og Gartneri. Indholdsplan 2015-2016 Landbrug og Gartneri

Landbrug og Gartneri. Indholdsplan 2015-2016 Landbrug og Gartneri Linjens Formål: at eleven bidrager til fællesskabet og opnår viden om, at den enkeltes indsats er nødvendig og værdifuld. at eleven udvikler viden og forståelse for linjens betydning for forholdet mellem

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

Blomsten i forplantningens tjeneste

Blomsten i forplantningens tjeneste Blomsten i forplantningens tjeneste 4 Kirsten Bruhn Møller, adjunkt, cand. scient. Frederiksberg HF kursus, kbm-kic@mail.tele.dk Blomsterplanterne, er den nulevende plantegruppe, der har flest arter. De

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer

Årstiderne. Dokumentation til Grønne Spirer Dokumentation til Grønne Spirer I det sidste års tid har vi arbejdet meget intens for at gøre børnene i SpireVium mere bevidste om, hvad der kan findes i naturen i de forskellige årstider. Vi har også

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 4. juni 2010 nr. 21 Emnerne: Honninghøst Bitømmeren Skrælning Slyngning Pollentavler Siningen Behandling af honningen Honninghøst!

Læs mere

Før du åbner havelågen

Før du åbner havelågen Åbn din havelåge Før du åbner havelågen Afstem dine forventninger Inden du åbner din havelåge for første gang er det vigtigt, at du tænker over hvad du gerne vil med din åbne havelåge. Er det for at møde

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er bredt ægformede og med hel bladrand. Løvbladene er bredt ægformede med små indskæringer i bladranden. I de tidlige stadier kan agerstedmoder forveksles med storkronet ærenpris og andre ærenprisarter,

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Lav selv fuglekasser en vejledning

Lav selv fuglekasser en vejledning Lav selv fuglekasser en vejledning Det er svært at være fugl Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt.

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser.

mennesket kommer i munden, er fremstillet med hjælp fra bierne, så det er en sag med store konsekvenser. Genmodificerede bier? Bringes med tilladelse fra forfatteren, Hans Henrik Fafner, journalist på weekendavisen. Titlen her er Mere end bier og blomster. TEL AVIV - Honningbierne er i fare. Siden en californisk

Læs mere

Computerprogrammet Stavevejen Start

Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start Computerprogrammet Stavevejen Start er en integreret del af systemet Stavevejen Start. Stavevejen Start består af et elevhæfte, en plakat, en lærervejledning og dette

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram

Maria Gram-Jensen Naturgruppen. Bestøvende insekter. som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Maria Gram-Jensen Naturgruppen Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag til et bredt beskyttelsesprogram Bestøvende insekter som indsatsområde? Baggrundsbeskrivelse med forslag

Læs mere

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse

Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse Honningbiens brug af planter, belyst ved pollenanalyse (Honey bee use of plants, examined with pollen analysis) Projektet er gennemført på LIFE i perioden 1. april 2011 10. juli 2011 Af Flemming Aanæs

Læs mere

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af

Rockerne på DMJU s udstilling. Ih se! Man kan også lave noget af det selv. et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe. ModelBane Piger, redigeres af et netblad, en hjemmeside og en mailgruppe MBP netblad nr. 15, efterår 2004 Rockerne på DMJU s udstilling. Bag enhver tilfreds modeljernbane mand står en tålmodig kvinde. En mor, en søster, en veninde,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal

Læs mere

Havelamper med solfangere vedligeholdelse

Havelamper med solfangere vedligeholdelse Havelamper med solfangere vedligeholdelse Det sker at lamperne med solfangere i have, ikke giver så meget lys, og måske kan det skyldes, at selve solfangeren trænger til rengøring. Det er en god ide, at

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Biodynamisk biavl sammenlignet med traditionel biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund.

Biodynamisk biavl sammenlignet med traditionel biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund. Biodynamisk biavl sammenlignet med traditionel biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund. Biets væsen ud fra Rudolf Steiners indsigt. Bierne Bistadet er som et hoved, processer der foregår i vores hoved

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

BIAVL VL FOR BEGYNDERE

BIAVL VL FOR BEGYNDERE BIAVL VL FOR BEGYNDERE KOM GODT I GANG 138. årgang Udgivet af Danmarks Biavlerforening Vinter 2004; 2. udgave, 1. oplag Temahæfte: Biavl for begyndere Dette temahæfte Biavl for begyndere er tiltænkt interesserede,

Læs mere

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport.

Det vil sige at kun en meget lille del af vores regnvand belaster kloak systemet, kun vandet fra 24 kvadratmeter carport. Eivind Jensen - Lyngbakken - Lynge På den en side af huset har jeg ved hjælp af 2 nedløbsrør lavet selvvanding af nogle store rhododendronbuske, så næsten al regnvand udnyttes her, en lille del opsamles

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen

Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Undervisningsmateriale MYKA My Grönholdt og Katya R. D. Nielsen Polar Bear Et undervisningmateriale til forestillingen Polar Bear for 0. 2. klasse Du skal bruge: Til læreren tuscher saks Isbjørnen er i

Læs mere

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt

Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt Katalog over redskaber til reducering af markskader forvoldt af hjortevildt. Udarbejdet af: Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Juni 2011 Løvenholm Fjeld og omegns hjortevildtlaug Side 1 Formål:

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet.

(( ( ( Loftsbjælke. Loftsbrædder. Indskudsbræt Pudslag. Indskudsler. 15-20 m² tager 2-3 dage, eksklusive spartle- og malerarbejdet. LeT Sværhedsgrad: Det specielle stålsystem gør det enkelt at konstruere det nedhængte lydloft, men du skal være omhyggelig, når det gælder opmåling og placering af alle systemets dele. tidsforbrug: 5-0

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014

Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Mogo ZOOm foto kursus i Mogo Zoo 15-16. marts 2014 Kurset var min fødselsdags gave fra Tom sidste år. De har tidligere kun kørt begynder kursus, men jeg mente det ville være for nemt så jeg blev glædeligt

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.

Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2015 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2015 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening er en sammenslutning af de to tidligere foreninger Jydsk

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret.

ÆSTETIK Da billedet skal bruges i markedsførings-sammenhæng, må det ikke kunne ses, at det er manipuleret. BILLED- BEHANDLING OPGAVEN Opgaven gik ud på at indsætte et læhegn på et miljøfoto af en terrasse med andre SILVAN-produkter, og at åbne billedet op, så det blev mere sommerligt og friskt. Billedet skal

Læs mere

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr.

RADISEN STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN SOMMERFESTEN 2010 SES VI DEN 28. AUGUST. MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. RADISEN MEDLEMSBLAD FOR H/F MARIENLYST 18. årgang nr. 3 August 2010 STORT TEMA OM NYTTEDYR I HAVEN EFTERÅRSSYSLER SOM GIVER PLADS TIL NYT- TEDYRERNE, BRINGER LIV OG ALT EFTER EVNER MÅSKE OGSÅ SMÅ KUNSTVÆRKER

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Makeupartistens have og plantesalg

Makeupartistens have og plantesalg Makeupartistens have og plantesalg Plante liste Her er vort udvalg af: Stauder Buske Krydderurter Træer Side 2 Akebia Quinata kaldes også for klatreagurk eller chokoladevin og farven er vel også nærmest

Læs mere

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013

Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Nyhedsbrev fra Naturskolen Juni 2013 Det dufter af midsommer derude. Netop nu står naturen i fuld flor det dufter af et væld af blomster og nyslået hø. Lige nu er naturen på sit højeste; råen har netop

Læs mere

Velkommen til Myrejagten

Velkommen til Myrejagten Velkommen til Myrejagten Hvad sker der for myrerne? Vi ser dem ikke, men myrerne lever faktisk alle vegne. Ja, nærmest uanset hvor i verden vi rejser hen, kan vi ikke slippe for dem. De findes i næsten

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere