HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN"

Transkript

1 HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

2 INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver gør dem lette at få øje på, og man kan studere de fredelige bier på nært hold, mens de søger føde i forskellige blomster (Figur 1). Humlebierne er nære slægtninge til honningbierne og bor ligeledes i kolonier med kasteinddeling, men deres samfund er etårigt og må grundlægges på ny hvert forår af en overvintret dronning. Humlebier producerer ikke honning, men de er meget vigtige bestøvere, særligt af tomater, bærbuske og kløver. Hvis en humlebi føler sig truet, vil den hellere stikke af end stikke med sin giftbrod, men humlebierne står nu overfor problemer, de hverken kan flygte fra eller forsvare sig imod. Humlebiernes levesteder indskrænkes eller opdeles og isoleres som følge af ændrede landbrugsmetoder, bebyggelse og vejprojekter. Dermed får humlebierne sværere ved at finde egnede redesteder, fødeplanter og overvintringssteder, og med tiden bliver de sjældne syn i landskabet. Da humlebierne har en nøglefunktion som bestøvere i økosystemet, kan det påvirke hele fødekæden, at humlebierne forsvinder. Heldigvis trives nogle af arterne nær mennesker, og denne artikel forklarer, hvordan man kan Figur 1. En humlebi dækket af pollen hviler mellem blomsterbesøg. indrette sin have for at hjælpe disse bier. De vigtigste elementer er gode redesteder, fx. redekasser, samt adgang til tilstrækkelige nektar- og pollenressourcer gennem hele flyvesæsonen, som strækker sig fra sidst i marts til ind i oktober. Ud over at sikre at fremtidige generationer også kan glæde sig over synet og lyden af humlebierne i havens blomster, opnår haveejere med humlebier en langt bedre bestøvning af nytteplanter som frugttræer, bærbuske og krydderurter. HUMLEBIER I BEKNEB Selv om humlebier er et velkendt syn, er de svære at artsbestemme, og bortset fra den økonomisk vigtige art, jordhumlen (Bombus terrestris), ved man forbavsende lidt om de enkelte arters biologi. Igennem tiden er der fanget 31 arter af humlebier i Danmark: 22 arter der bygger bo, og ni arter der snylter på de andres boer. Ingen af arterne er opført på rødlisten over udrydningstruede dyr, men det skyldes, at ingen har vurderet humlebiernes status. Nogle arter er ikke blevet set i over 50 år, og der er ingen tvivl om, at humlebierne ikke længere er så almindelige, som de har været. I vore nabolande er flere arter af humlebier på rødlisten, og i Storbritannien blev arten, Bombus subterraneus, erklæret uddød i Intensiveringen af landbruget anses som den væsentligste grund til nedgangen i antallet af humlebier. Med øget opdyrkning af randområder som markskel og læhegn forsvinder humlebiernes redesteder. Afgrødeskift til korn i stedet for græs med kløver påvirker i særlig grad de langtungede humlebiarter, og af denne årsag anses kløverhumlen (B. distinguendus) og skovhumlen (B. sylvarum) for stærkt truede på De britiske Øer. Humlebierne trives i det hele taget dårligt i det konventionelle landbrug med monokultur og sprøjtemidler. Humlebier kan ikke udnytte masseblomstring af afgrøder ligeså effektivt som honningbier, for de opmagasinerer ikke honning og pollen til dårlige tider. Mens rapsen blomstrer, besøges den af humlebierne i randområdet, 2

3 men efter blomstringen er rapsmarken gold som en ørken. Sprøjtemidler fjerner de ukrudtsplanter i marken og randområderne, som humlebierne lever af, og i værste fald virker insektgifte tiltænkt skadedyr også på nyttedyr som humlebier og andre bestøvere. KONSEKVENSER AF FÆRRE HUMLEBIER Biologisk mangfoldighed er vigtig for stabiliteten af økosystemer. Hver art er nøje tilpasset en funktion, og selv om nogle arter måske kan undværes, uden hele systemet bryder sammen, bliver verden nu en gang fattigere med tabet af selv en enkelt art. Man kan dårligt forestille sig verden uden den europæiske honningbi (Apis mellifera). Få årtiers tankeløshed kan udslette, hvad det har taget millioner af år at udvikle. Vi bør værne om hver enkelt art, så vi ikke mister noget uvurderligt. Det er også mere spændende at opleve naturen, når der er forskellige arter at kigge på og undres over. Færre humlebier uanset vi taler om antal individer eller antal arter betyder færre bestøvere, hvilket igen betyder dårligere frøsætning hos vilde planter og afgrøder. Fødekæder på landjorden er afhængige af, at planterne bestøves ordentligt. De økologiske konsekvenser af utilstrækkelig bestøvning er i første omgang dårligere formering hos planterne. I anden omgang påvirker nedsat frøsætning og frugtproduktion de dyr, som spiser og spreder planternes frø og frugter, hvilket igen påvirker planterne, som igen påvirker bestøverne osv. Uden ordentlig bestøvning indtræder en økologisk krise. I landbruget er afgrøder som bælgplanter, bærbuske og frugttræer afhængige af bi-bestøvning. Honningbier kan klare arbejdet et langt stykke af vejen; dog giver visse afgrøder bedre udbytte, hvis de bestøves af humlebier, og kun humlebier kan bestøve tomater, som kræver buzz-pollination dvs. at bien skal vibrere blomsten for at ryste pollen ud af støvknapperne. Grundet mangel på bier i Danmark suppleres der nu med udenlandske bier ved bestøvning af rødkløver til frø samt i drivhuse med tomater. Færre bier til bestøvning får økonomiske konsekvenser for producenter og forbrugere. I kraft af intensiveringen af landbruget og den følgende ødelæggelse af humlebiernes levesteder i hegn og randområder fremstår haver og parkanlæg som grønne oaser for humlebierne. Her bugner det med blomster det meste af sommerhalvåret lige hvad humlebierne behøver. Til gengæld kan det knibe lidt med redesteder, og visse haveblomster er så forædlede, at de faktisk ikke er særligt meget værd som fødeplante, fx. fordi støvknapperne er blevet utilgængelige pga. ekstra kranse af kronblade. Man kan dog forholdsvis let indrette sin have, så den bliver mere humlebivenlig. At have humlebier i haven vil være en kilde til begejstring og fascination hos naturelskeren såvel som hos den erfarne biavler. Der er ingen udpræget smittefare ved at have både honningbier og humlebier i samme have. Dog vil der opstå konkurrence om fødekilderne, men humlebier kan flyve ved lavere temperaturer end honningbier og derved udnytte tidlige morgentimer, sene aftentimer samt forårsmånederne. Nedenfor gives en gennemgang af de almindeligste arter, deres livscyklus, naturlige redesteder, humlebiredekasser og tips om trækplanter samt hvordan man bør sætte planterne i haven. LIVSCYKLUS De redebyggende humlebiers livscyklus begynder om foråret, når en befrugtet dronning forlader sit vinterhi og begynder at søge efter et egnet redested. Dronningen opfostrer selv det første kuld arbejderbier, som tit er ret små (dværge). Arbejderne hjælper dernæst dronningen med at opfostre de næste kuld, og dronningen antager en rolle som æglægger, mens arbejderne sørger for at hente pollen og nektar. I løbet af sommeren vokser samfundet, og en humlebikoloni kan bestå af en dronning og op til arbejdere i højsommeren, afhængigt af arten. Når kolonien er på sit højeste, produceres de nye forplantningsdygtige individer: dronninger og hanner. Hannerne forlader reden og opretter territorier, hvor de afmærker fremtrædende punkter i vegetationen med kirtelsekreter for at lokke jomfruelige dronninger til at parre sig. Efter parringstiden dør hanner, gamle arbejdere og gamle dronninger, mens de nye, befrugtede dronninger opsøger overvintringssteder i jorden, hvor de tilbringer måneder i hi, indtil forholdene bliver gunstige det følgende år. Herefter begynder livscyklus forfra. Enkelte arter kan nå to cykler på ét år. Snyltehumlerne dukker op lidt senere på sæsonen end værtsbierne, så disse har haft tid til at etablere livskraftige samfund. Snyltehumlehunnen har et tykt kropspanser, som beskytter mod stik og bid. I stedet for at bygge sit eget bo, opsøger den et bo af sin vært og truer eller dræber dronningen. Herefter overtager den kontrollen med værtsbiens bo og tvinger arbejderne til at opfostre sine egne unger. De nye snyltehumler parrer sig, hannerne dør, og hunnerne overvintrer ligesom deres værter. Snyltehumler er sjældnere end de bier, de snylter på, blandt andet fordi snyltehumler ikke har en arbejderkaste. 3

4 HAVENS HUMLEBIER Godt fem arter af redebyggende humlebier er almindeligt forekommende i danske haver og bynære områder. Humlebier er overraskende svære at artsbestemme i felten, for mange af arterne har næsten identiske farvetegninger og kan kun skilles ad via mikroskopiske karakterer. Imidlertid er nogle af arterne så sjældne, at det er højst usandsynligt, de forekommer i stort antal nær menneskelig bebyggelse. Følgende karakteristik gælder altså som tommelfingerregel i haver de fleste steder i Danmark. Hver art er desuden illustreret med et farvefoto taget i naturen. Jordhumle er en stor art med to gule striber på sort baggrund og en hvid halespids (Figur 2). Dronninger kan blive op til 2 cm lange. Det er den mest almindelige art i Danmark, men jordhumle dækker faktisk over flere lignende arter: større individer med orangegule striber og råhvid bagkropsspids tilhører normalt arten stor jordhumle (Bombus terrestris), mens mindre individer med citrongule striber og kridhvid halespids nok er lille jordhumle (Bombus lucorum). Begge arter har en kort tunge (ca. 6 mm, hvilket er på længde med honningbiens tunge). Figur 3. Stenhumle. Figur 2. Jordhumle. Stenhumle (Bombus lapidarius) er en af de flotteste arter, med kulsort velourpels og rød bagkropsspids (Figur 3). Stenhumlen er også en stor art, selvom de første arbejderbier ofte er rene dværge og endnu mindre end honningbier. Stenhumlen er også almindelig i Danmark. I det tidlige forår er sorte bier med rød bagkropsspids sandsynligvis den meget lignende art, Bombus pratorum. Denne art er dog grimmere og har en mat, brunsort pels med orangerød bagkropsspids. Begge arter har en kort tunge. Hushumle (Bombus hypnorum) er primært sort med brun pels på forkroppen og hvid bagkropsspids (Figur 4). Den er generelt lidt mindre end jordhumlen og stenhumlen. Gamle individer kan have en sort, skaldet plet mellem vingerne, hvor hårene er slidt af. Hushumle kan ikke forveksles med andre arter, og som navnet antyder, findes den ofte nær bygninger. Den har kort tunge. Figur 4. Hushumle. 4

5 Figur 5. Havehumle. Havehumle (Bombus hortorum) kan minde lidt om jordhumlen, da den også har gule striber på sort baggrund og hvid bagkropsspids (Figur 5). Mønsteret og kropsfaconen er dog anderledes: jordhumlen har kun ét gult bånd på forkroppen (i nakken), mens havehumlen har bånd både i nakken og på den bageste kant af forkroppen. På bagkroppen har jordhumlen først et sort bånd, dernæst et gult, mens havehumlen har først et gult bånd og dernæst et sort. Da havehumlen har en længere tunge end jordhumlen, er ansigtet også mere langstrakt. Endelig virker havehumlen slankere eller længere i forhold til den mere kompakte jordhumle. Havehumlen har den længste tunge af alle humlebierne i Danmark (op til 12 mm). Figur 6. Agerhumle. Agerhumle (Bombus pascuorum) er overvejende rødbrun og grålig (Figur 6). Dens pels er længere og mere pjusket end pelsen hos de andre almindelige arter. Agerhumlen er også lidt mindre, og dværgarbejdere forekommer ofte. Der er variation i udseendet mellem landsdelene: i Jylland har de fleste agerhumler rødbrun pels på forkroppen og tydelige grå striber på bagkroppen, som af og til har en rødbrun bagkropsspids. På Sjælland derimod er agerhumler overvejende grålige. Agerhumlen har en mellemlang tunge (knapt 8 mm) og derfor også et lidt langstrakt ansigt. Figur 7. Snyltehumle. Snyltehumler refererer til humlebier i underslægten Psithyrus (Figur 7). Der er 2 3 almindelige arter i Danmark. De ligner de værtsbier, de snylter på, så nogle har gule striber og hvid bagkropsspids som en jordhumle, og andre er sorte med rød bagkropsspids som en stenhumle. Dog har snyltehumler en tyndere pels ofte kan man se kropspanseret skinne igennem de farvede bånd er mere diffust afgrænsede, og vingerne er formørkede. Snyltehumler virker desuden tit klodsede på blomster, og fordi deres flugt er langsommere, er deres brummen dybere. 5

6 Figur 8. Et naturligt redested i en skov. En koloni af humlebien Bombus pratorum boede for foden af dette træ i foråret. NATURLIGE REDESTEDER De redebyggende humlebier kan deles op i to grupper: arter der fortrinsvis yngler under jorden, og arter der yngler over jorden. Jordhumle og stenhumle yngler primært i musehuller og andre naturlige hulrum i jorden, mens havehumle og agerhumle bygger bo i langt, tørt græs eller i tætte hække. I år har jeg været heldig at se fem forskellige humlebireder, men det kræver lidt øvelse. Én art, Bombus pratorum, boede for foden af et træ på en veldrænet skrænt langs en skovvej (Figur 8), og en anden art, stenhumlen, havde rede bag et hul i muren over havedøren til et forsamlingshus. Hushumlen tager til takke med hulrum, hvor den kan finde dem, og den lever virkeligt op til sit navn. Mine forældre i Vejle har to gange haft hushumler til at bygge bo. Første gang boede bierne i et sammenrullet rensdyrskind, som lå ovenpå en brændestabel i carporten; anden gang brugte bierne et hul over fordøren til at få adgang til isoleringsmaterialet under taget. I begge tilfælde var vi desværre nødt til at fjerne bierne, da biernes støt voksende aktivitet ved rederne ikke lod sig forlige med vores egen kommen og gåen. Jordhumlen lever også op til sit navn. Nogle gartnere kom til at forstyrre et jordhumlebo, da de udskiftede nogle lavendler i et bed. Da jeg første gang så boet, var det blot et hul i jorden, hvor mindst fem jordhumler myldrede rundt i åbningen. Nogle dage senere vendte jeg tilbage med kamera, men da var åbningen helt dækket med kviste for at beskytte mod regn. En enkelt bi ledte efter indgangshullet (Figur 9). En anden gartner viste mig en jordhumle, som havde valgt at bygge under et træskur. En sprække mellem brædderne ved jordoverfladen ledte sandsynligvis ind til en tidligere muserede. Ved at lade visse områder af haven lidt i fred kan man være heldig, at en humlebidronning slår sig ned enten i en gammel fuglekasse, i brændestablen, i en kvasbunke, eller i kampestensgærdet. Peter Esbjerg skrev om dette i Tidsskrift for Biavl, vol.2, side 50 51, Det er vigtigt, at området er tørt og hverken for koldt eller for varmt: humlebier skal kunne regulere temperaturen i reden fra det tidlige Figur 9. Kvistene dækker indgangen til et jordhumlebo i et lavendelbed. En enkelt bi leder efter åbningen. 6

7 Figur 10. Et egnet redekassested i en villahave er her markeret med gule mursten bag stauderne midt i billedet. forår med nattefrost til højsommer med 30 C i skyggen. En sydvendt plet i staudebedet, i halvskygge og trukket tilbage fra græsplænen, er et perfekt sted for en rede (Figur 10). MENNESKESKABTE REDESTEDER Da redesteder er en begrænsende faktor, kan man hjælpe humlebierne ved at lave nogle kunstige redesteder i haven. Jeg læste en gang, at man kan grave et lille hul og stille en lerurtepotte med dræningshul omvendt ned i hullet. Så har humlebierne et hulrum med et indgangshul, der er nemt at forsvare. Om det virker, ved jeg ikke, men princippet er godt nok. Den stigende interesse for insekters ve og vel har skabt en niche for mindre firmaer, der producerer redekasser til humlebier og andre hulboende bier. Man kan nu bestille en humlebiredekasse (på engelsk: bumble bee box) over internettet. En humlebiredekasse er typisk lavet af træ, af og til af plast, og består af 1 2 rum med indgangshul og ventilationshuller samt et plexiglas-låg under træ-låget. De ydre mål er ca. 17 x 33 x 25 cm. Indeni kassen findes redemateriale i det ene rum og en lille beholder med sukkervand i forrummet med indgangshullet. Kassen skal placeres et sted i haven, hvor den ikke forstyrrer eller forstyrres fx. 3 m fra græs der skal slåes. Den skal vende mod syd eller sydøst, men stå i hel- eller halvskygge, gerne under et træ eller opad en hæk. En stenflise eller noget træ under kassen forhindrer fugtskader. Planen er, at en humlebidronning flyver ind i kassen og grundlægger et bo. Man er nogle gange nødt til at overtale en dronning til at flytte ind. Dette gøres ved, at man fanger en dronning og lukker hende inde i kassen 2 3 dage. Her kan hun vænne sig til boet, mens hun drikker sukkervand. Når man fjerner proppen fra indgangshullet, skal man undlade at kigge i kassen, da det kan skræmme dronningen væk. Hold i stedet øje med aktivitet ved indgangshullet de følgende dage. Sker der ingenting, kan man kigge ind og evt. gentage eksperimentet med en ny dronning. Redekasserne forhandles af flere firmaer via internettet. Leveringstiden er mindst 2 3 uger fra England eller USA, og prisen varierer fra pund (eller kroner). Bagest i artiklen henviser jeg til forhandlere samt til hjemmesider med instruktioner til de fingernemme, som vil bygge kasserne selv. Redemateriale følger med de færdige kasser. Selvbyggerne kan lægge møbelpolster, træuld eller lignende i kassen. Det bedste er måske et par brugte musereder fra dyrehandleren, da humlebidronningerne naturligt vil forbinde lugten af muserede med et egnet redested. Selv om man har købt eller bygget en flot redekasse og stillet den et tilsyneladende ideelt sted i haven, er indflytningsraten kun ca. 30%. Det kan således godt betale sig at sætte flere kasser op. Beboede kasser skal kasseres, når sæsonen er slut. Selv om plexiglas-låget gør det muligt at observere udviklingen af boet i løbet af sæsonen, bør man ikke kigge til bierne alt for ofte (måske én gang om ugen). Husk også at specielt jordhumlen kan være aggressiv nær sit bo, og i modsætning til honningbierne mister humlebierne ikke deres brod og kan altså stikke flere gange. 7

8 FØDEPLANTER Humlebier er ligesom honningbier generalister, når det gælder valg af fødeplanter, og de besøger et væld af forskellige blomster. Generelt inkluderer velegnede trækplanter til humlebier: læbeblomster, ærteblomster, kurvblomster, maskeblomster, ranunkler, roser og rubladede. Det er bedre at have større grupper af nogle få arter end at have mange forskellige blomster: hver gang bien skifter fra én blomstertype til en anden, må den betale en slags lærepenge i form af tid og energi, indtil den finder ud af, hvordan den lettest høster pollen og nektar fra netop den blomst. Hvis man planter arter med lidt forskudt blomstringstid ved siden af hinanden, får man for det første en flottere have, og for det andet hjælper man humlebierne. Når den ene plante er ved at være afblomstret, vil bien typisk søge på naboplanterne derfor sparer den både tid og energi, hvis man planter fx. rød tvetand, døvnælde og salvie i samme bed. Bien har glimrende hukommelse og vil blive ved med at vende tilbage til sit gamle område for at søge føde, så længe der er friske blomster. På samme måde kan man bruge prydplanter til at lokke humlebierne ind mellem nytteplanterne. Bierne er afhængige af rigelige blomsterressourcer fra tidligt forår til sen sommer. I naturen er der kun få planter, der blomstrer tidligt om foråret. Da humlebierne er særligt sårbare på dette tidspunkt, fordi hele koloniens fremtid afhænger af dronningens ve og vel, kan man med fordel plante seljepil, krokus, juleroser og udenlandsk lyng i sin have for at afhjælpe fødeknapheden. Midt på sommeren kan særligt langtungede bier opleve fødeknaphed, da de foretrækker blomster med lange kronrør. Havehumlen kan lokkes med rhododendron, salvie, torskemund, digitalis og ridderspore. AFRUNDING Danske humlebier er primært i tilbagegang pga. mangel på egnede levesteder. Ved at indrette haven, så den tilgodeser humlebiernes krav til redesteder og fødeplanter, kan man give en håndsrækning til de arter, som trives nær mennesker. At have haven fuld af forskellige humlebier er umådeligt underholdende, og samtidigt sikrer man glimrende bestøvning af især hindbær, brombær, ærter, bønner og krydderurter. Med tiden kan man håbe, at også landbruget lægger om til en mere humlebivenlig driftsform. Indtil da må vi hjælpe bierne, så godt vi kan for deres skyld og for vor egen. God fornøjelse! LITTERATUR Der findes ingen nyere litteratur på dansk om humlebier. K. Hammer & S. Nørgaard Holm skrev et hæfte til serien Natur og Museum i 1970, men det fås ikke længere fra Naturhistorisk Museum i Århus. Hans Thomsen Schmidt har lavet en faunistisk undersøgelse af humlebier i Vestjylland (Entomologiske Meddelelser, vol. 71, nr. 2, side 77 83, 2003), men der er ingen illustrationer af arterne. Interesserede læsere henvises til udenlandske håndbøger om humlebier. Disse er typisk rigt illustrerede, men forudsætter kendskab til enten tysk eller engelsk. Eksempler: Hagen, E. von og Aichhorn, A Hummeln bestimmen, ansiedeln, vermehren, schützen. Fauna (5. oplag). 325 sider. Röseler, P.-F Der Hummelgarten Lebensraum und Biologie der Hummeln. Triga (3. oplag). 132 sider. Prys-Jones, O. E. og Corbet, S. A Bumblebees. Richmond Publishing (2. oplag). 92 sider. Goulson, D Bumblebees: Their Behaviour and Ecology. Oxford University Press. 225 sider. Edwards, M. og Jenner, M Field Guide to the Bumblebees of Great Britain and Ireland. Ocelli. 108 sider. På de følgende hjemmesider kan man bestille humlebiredekasser: wildlifeservices.co.uk/nestboxes.htm På disse hjemmesider findes instruktioner om, hvordan man bygger sin egen redekasse: tomclothier.hort.net/page38.html Spørgsmål og kommentarer kan rettes til følgende adresse: Hjælp humlebierne i haven er skrevet af biolog og Ph.D. Charlotte Skov. Alle fotos er taget af forfatteren ( Charlotte Skov 2007). Layout: Rolf Tulstrup Theuerkauf. Hæftet er udgivet som tillæg til Tidsskrift for Biavl nr. 8, Oplag: eksemplarer. Udgivet af Danmarks Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup Tlf ,

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther

HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg

Bestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg bst@dmu.dk Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)

Kursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) 1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bi eller hveps? Lær at kende forskel Foto: Mads Overgaard Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Foto: Maria Gram Jensen 143. årgang TIDSSKRIFT FOR BIAVL Udgivet af Danmarks

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Bivenlige planter til randzonerne her

Bivenlige planter til randzonerne her Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et

Læs mere

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Giftfri skadedyrsbekæmpelse

Giftfri skadedyrsbekæmpelse Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have

Læs mere

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:

BIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Hvad brændestablen gemte.

Hvad brændestablen gemte. Hvad brændestablen gemte. Af: Magnus Gammelgaard Min lillebrors familie har en sommerhushave på Djursland. Ikke en grund som de andre sommerhusejere, der gør hvad de kan for at få det hele til at se ordentligt

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg

BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE. i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg BESKYT HASSELMUSEN DYRENES BESKYTTELSE i samarbejde med Zoologisk Museum, Svendborg En sårbar og sjælden syvsover Hasselmusen er en behændig klatrer, der lever oppe i trævegetationen. Foto: Stephen Dalton/Foci

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen

det handler om Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen det handler om Hvad gør du i GRUNDEN? Tænk hvis der ikke var rent vand i hanen Om at have... have Vi kender det alle sammen. Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet alle tilløb

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening Specialnummer 11. maj 2013 nr. 44 Emnerne: Specialnummer for nye biavlere Den nye bifamilie Gamle fodertavler Udvidelsen Honningmagasiner

Læs mere

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen

Grundlæg fremtiden. vandigrunden.dk. Tips & tricks. Test dig selv! Læs mere på. Se filmen NORDISK MILJØMÆRKNING Grundlæg fremtiden Grundvand betyder meget i Danmark. I modsætning til andre lande er dansk drikkevand baseret på grundvand, der kun kræver en let rensning. Vi bor ovenpå vores drikkevand.

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk

Læs mere

Tørt sand og vådt sand.

Tørt sand og vådt sand. 1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )

Vores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk

Kolding og Omegns Biavlerforening. www.koldingbiavl.dk Program Sommer 2013 Forord ved formanden En lang og kold vinter er nu forbi, der har været god tid til at få materialet gjort i stand og alle ved at gamle tavler bør være smeltet og vasket inden jul og

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 22. juni 2010 nr. 22 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Lisbeth Jørgensen og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Skovens fødekæder Svær 7.-10. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth Jørgensen

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

Konkurrerer bierne om føden?

Konkurrerer bierne om føden? Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Kompost Den økologiske kolonihave

Kompost Den økologiske kolonihave Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Husk tilmelding til stationslederen i god tid

Husk tilmelding til stationslederen i god tid Vejledning i fremstilling af parrekasetter til parrestationerne Parringsfamilier til parringsstationerne For at opnå et godt resultat på parringsstationerne er det vigtigt, at klargøringen af parrekassetten

Læs mere

Den sunde bifamilie:

Den sunde bifamilie: Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton

Læs mere

HAVESTIL HAVEFOLKET NR. 2 2015

HAVESTIL HAVEFOLKET NR. 2 2015 HAVESTIL 44 HAVEFOLKET NR. 2 2015 VILDE HAVER Tekst & haveplan: Lone Skjødt, www.groenneglimt.dk Foto: Lone Biehl Det naturlige, vilde look er en af de stærkeste trends i havekulturen lige for tiden, hvor

Læs mere

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse

Gå til forside: Klik HER. Plantekuvøse Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og

Læs mere

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP

naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP naturens farver NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Evaluering af matematik 0. klasse

Evaluering af matematik 0. klasse Evaluering af matematik 0. klasse Undervisningsplan Emne: Af jord er du kommet Tema: Hedens dyr og planter Opstart: August 2013 Lyngen er et pragtfuld tæppe skrev H. C. Andersen efter han i 1860 var på

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Væggelus biologi. Væggelusarter

Væggelus biologi. Væggelusarter Væggelus biologi Da væggelus er så svære at komme til livs, kan det være en god ide at sætte sig lidt ind i hvordan de lever, for at kunne planlægge sin indsats for at komme af med dem, eller for at undgå

Læs mere

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16

En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16 En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Frodige uderum ved stier og huse

Frodige uderum ved stier og huse Frodige uderum ved stier og huse Blomstrende sommerfuglebuske, tæt grønt bunddække og et væld af stauder lad os få mangfoldigheden tilbage. Buske og stauder sætter sanserne i spil og giver afslappende

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010

Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Dronningavlerforeningen af 1921, beretning 2010 Generelt: Så er det atter blevet tid til at mødes til generalforsamling og bl.a. gøre status over det året som nu er gået.. 2011 er et lidt specielt år for

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB

Det fynske eksemplar af Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) Foto OB 1 HETEROPTERA: COREIDAE Western Conifer Seed Bug Vestlig Nåletræs-frøtæge Leptoglossus occidentalis (Heidemann, 1910) - ny art i Danmark Otto Buhl & Bo K. Stephensen Den store tæge blev nedbanket fra et

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT TILLÆG TIL MONTAGE VEJLEDNING. VED KØB AF SKUR TIL CARPORT Det er kun nødvendigt at læse denne vejledning, hvis du også har valgt skur på din carport. Du SKAL dog også læse vejledning fra carporten, da

Læs mere

Data for svaler og mursejler

Data for svaler og mursejler Svaler I Danmark yngler tre svalearter, bysvale (Delichon urbicum), digesvale (Riparia riparia) og landsvale (Hirundo rustica). Desuden ses årligt rødrygget svale (Ceropis dauruca) (Sydeuropa) og meget

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

Bibestøvning og økonomi

Bibestøvning og økonomi Bibestøvning og økonomi Lise Hansted Institut for Plante- og Miljøvidenskab KU-SCIENCE Dias 1 Bestøvende insekter Dias 2 Bestøvende insekter Dias 3 Bestøvende insekter Ca. 280 forskelige vilde bier i DK

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 17. juni 2012 nr. 38 Emnerne: Aflæggere, hvorfor? Sådan laves en aflægger Beskyttelse mod røveri Tidsfristerne N Aflæggere,

Læs mere

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen

Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen Giftfri bekæmpelse af dræbersneglen TEKNIK OG MILJØ Dræbersnegl Der er usikkerhed om dræbersneglens oprindelse. Den nyeste teori er, at sneglen stammer fra Sydeuropa, nærmere bestemt fra grænsen mellem

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

BESTØVNING OG BIODIVERSITET

BESTØVNING OG BIODIVERSITET BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Morten DD DD Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus Benyttelse contra

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

Krible - Krable. Ædespor

Krible - Krable. Ædespor Udgivet af Ildfluerne i Det Danske Spejderkorps. Redaktionsudvalg: Susanne Hansen, Ander Nielsen og Claus Hjelm. Foto: Anders Nielsen og Claus Hjelm Ædespor Krible - Krable Løsningen til Krible Krable

Læs mere

Slottet i Smørmosen 2016

Slottet i Smørmosen 2016 Oktober-nyheder fra Slottet i Smørmosen 2016 Selvforsyning til husbehov Sensommer i september Jeg bliver nød til at sige det lige ud, september er en skøn måned. Regn til haven, og dejligt vejr ind i mellem.

Læs mere

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen

Tid til haven. Havetips uge 21. Af: Marianne Bachmann Andersen Tid til haven Havetips uge 21 Af: Marianne Bachmann Andersen Blomster til sommeren Billede: Sommerblomster.jpg Så blev det endelig varmt med shorts, solbriller og solcreme på menuen. Haven er nu blevet

Læs mere

Korsedderkoppens hjulspind

Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppens hjulspind Korsedderkoppen (Araneus diadematus) er uden tvivl én af vores lettest genkendelige arter. Dens størrelse og det hvide korsformede mønster på bagkroppen gør en artsbestemmelse

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere