Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?"

Transkript

1 Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk Institut, Københavns Universitet I det seneste års tid har der været en del skriverier i medierne om betydningen af konkurrence mellem honningbier og vilde bier, senest også Tidsskrift for Biavl (nr 9, 2014). Figur 1. Echium wildpretii, en art af slangehoved, som kun vokser i de høje bjergområder på Tenerife. Blomsterstanden kan blive over to meter, og tiltrækker med sine nektarrige blomster en bred vifte af bestøvere. (Foto: Alfredo Valido) Honningbier og andre bier konkurrerer utvivlsomt med hinanden om blomsterne i landskabet, og en del undersøgelser har dokumenteret, at tætheden af honningbier reducerer tætheden af vilde bier, men der er begrænset videnskabelig dokumentation for betydningen af denne konkurrence for trivslen af vilde bier. Vi vil i denne artikel udforske, om der er videnskabeligt belæg for, om konkurrence mellem honningbier og vilde bier er en medvirkende årsag til tilbagegang af vilde bier, samt opridse hvad vi mangler viden om. Hvorfor overhovedet bekymre sig om, hvorvidt konkurrencen fra honningbier har betydning for tilbagegangen af vilde bier? I Danmark er der en stor mangfoldighed af vilde bier, mere præcist er der beskrevet i alt 283 arter, og disse kan også tænkes at konkurrere indbyrdes, foruden konkurrencen fra andre blomsterbesøgende insekter. Men honningbier er særligt talrige og konkurrencestærke. Modsat andre blomsterbesøgende insekter har honningbier store, flerårige kolonier, der i perioder huser titusinder af arbejderbier plus yngel. Til sammenligning er langt de fleste vilde bier enlige, dvs. hver enkelt hun opfostrer sit eget afkom, typisk lægges 5-10 æg per hun. Blandt de sociale vilde bier, kommer store humlebiboer højst op på et par hundrede arbejdere. Honningbiboer kræver store mængder af blomsterressourcer. Derfor har honningbierne udviklet et imponerende og effektivt system af spejderbier, som finder de rige blomsterkilder i landskabet, og fortæller det via et dansesprog til en større arbejderstyrke, som dermed hurtigt og effektivt kan høste ressourcerne. Enlige bier kommunikerer ikke med hinanden, og humlebier bruger muligvis duftspor. Derfor er deres søgen efter blomster mere spredt og uorganiseret i sammenligning med honningbiens. Nogle enlige bier er desuden kun fremme i kort tid i løbet af sæsonen, hvor den/de fødeplanter, de udnytter, blomstrer, og de er derfor yderligere sårbare, hvis de, selv i en kortere periode, ikke kan finde tilstrækkeligt med føde. At honningbier er meget konkurrencestærke, er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de vilde bier bliver negativt påvirkede af deres tilstedeværelse. Honningbier flyver gerne mange kilometer til en god fødekilde og opererer derfor på en meget større skala i landskabet end vilde bier, som typisk kun flyver få hundrede meter fra reden. 10 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2015

2 Figur 2. Hvis honningbier og oligolektiske bier udnytter den samme blomsterressource, kan sidstnævnte blive pressede af konkurrence, da de på grund af deres specialisering ikke kan skifte til en anden blomsterressource. Her den oligolektiske blåhatjordbi og honningbi på blåhat (Foto: Henning Bang Madsen) For honningbier er flyveafstand ikke så begrænsende, men store ressourcer foretrækkes frem for små. Hvor en enlig bi kan proviantere en hel rede med blomsterressourcen fra en lille klynge blomster, vil en sådan mængde blomster ikke være profitabel for honningbier. Dette gælder især, hvis blomsterne er af en sådan form, at arbejderbierne først skal lære at håndtere dem rigtigt for at få adgang til pollen og nektar. Visse enlige bier, de oligolektiske, er specialiserede til bestemte blomster. I Danmark findes 62 arter af oligolektiske bier. Specialiserede bier er ofte mere effektive i deres håndtering af blomster end generalister som honningbier, der kan bruge mange forskellige blomster. Vilde bier og honningbier foretrækker derfor ikke nødvendigvis de samme blomster, og honningbiernes præference kan afhænge af, hvad der ellers er tilgængeligt i landskabet. Endelig har mængden af blomster størrelsen på den ressource, som bierne konkurrerer om samt antallet af honningbier hhv. vilde bier betydning for, om konkurrence er en betydningsfuld faktor. For at få et overblik kunne man forestille sig fire situationer: Landskaber/perioder med mange ressourcer eller få ressourcer, og landskaber/perioder med høj eller lav diversitet af blomster. RESSOURCERIGT OMRÅDE MED LAV DIVERSITET Nogle landskaber, både naturlige og opdyrkede, har i perioder store blomsterressourcer. Det kan være en blomstrende raps- eller kløvermark, en lynghede eller et pilekrat. En af os var involveret i en undersøgelse i Teide National Park på de Kanariske Øer, hvor vi undersøgte effekten af honningbier på hjemmehørende bestøvningssamspil. Parken beskytter en meget særpræget højlandshede i 2000 meters højde. Honningbier er ikke naturligt hjemmehørende i dette område, men i den sub-alpine sommer, som varer et par måneder, og hvor nektarrige planter blomstrer rigt, udsættes tusinder af bistader. Vi undersøgte bestøvningssamspil hos den sjældne plante Echium wildpretii (figur 1) før og efter udsætning af staderne samt i en bestand tæt på hhv. langt væk fra staderne. Vores observationer var meget slående: I starten af sæsonen var blomsterne flittigt besøgt af hjemmehørende fugle. Men fra den ene dag til den anden blev blomsterne fuldstændigt domineret af honningbier, og fuglene forsvandt i den bestand, der var tæt på staderne. Til gengæld var der fortsat besøg fra vilde bier. En undersøgelse af nektarindholdet i blomsterne viste, at honningbier ved høj tæthed nærmest støvsuger blomsterne for nektar i løbet af få timer, mens der ved lav tæthed af honningbier er nektar i blomsterne hele dagen. Meget høje honningbitætheder kan derfor godt sænke nektartilgængeligheden og dermed gøre blomsterne uprofitable for nogle vilde bestøvere (f.eks. fugle, som kræver store mængder nektar), men ikke for andre (f.eks. vilde bier) (Valido et al. 2002; Dupont et al. 2004). Der findes ikke tilsvarende grundige, flerårige undersøgelser fra Danmark, men i to mindre undersøgelser foretaget i Nationalpark Thy i 2013 hhv var forekomsten af vilde såvel som honningbier så lav, at der ikke kunne drages konklusioner om konkurrence. Ingen af studierne er dog foretaget under blomstring af hedelyngen, den største ressource (Hansen 2014; Søgaard Jørgensen 2014). RESSOURCERIGE OMRÅDER MED HØJ DIVERSITET Ressourcerige områder med stor mangfoldighed af blomster er uden tvivl vigtige for bier, men sådanne områder er desværre blevet sjældne i det danske landskab. I et nyligt afsluttet projekt, Ecoserve, undersøgte vi bestøverfaunaen i græsmarker med forskellig diversitet af blomstrende urter. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

3 Figur 3. Honningbier og vilde bier besøger ofte de samme blomster, her klokkehumle og honningbi på hjulkrone (Foto: Henning Bang Madsen) Generelt havde ekstensivt drevne, artsrige græsmarker en rigere bifauna end intensivt drevne og mere artsfattige kløvergræsmarker. Der var ikke opstillet bistader i områderne, og tætheden (antal bier per areal) af honningbier var derfor lav navnlig i de ekstensivt drevne marker, og vi fandt ingen tydelig sammenhæng mellem antallet af honningbier og vilde bier. Konkurrence spiller sandsynligvis en mindre rolle i områder med stor mangfoldighed af blomstrende planter, fordi honningbier typisk går efter store blomsterressourcer, med mindre der opstilles mange bistader, og landskabet ikke rummer masseblomstrende arter. I kløvergræsmarkerne, hvor antallet af honningbier var størst, var diversiteten af vilde bier lav. I denne situation konkurrerede honningbierne sandsynligvis mest med de arter af vilde bier, som også har et stort ressourcebehov. Dette gælder f.eks. mange af vores mest almindelige humlebiarter som jord-, sten- og agerhumle. I flere udenlandske undersøgelser er der fundet, at stigende tætheder af honningbier i artsrige habitater hænger sammen med lavere tæthed og dårligere trivsel hos arter af vilde bier. I en skotsk undersøgelse blev det påvist, at humlebiarbejdere var markant mindre i områder med mange honningbier (Goulson and Sparrow 2009). Da størrelsen på humlebiarbejdere afhænger af deres næringstilstand i larvestadiet, er mindre størrelse en indikation på, at humlebierne var dårligere ernæret en tendens som også ses i landbrugsområder med få naturlige, blomsterrige områder (Persson and Smith 2009). Da ressourcerige områder med stor mangfoldighed af blomster netop er så vigtige for de vilde bestøvere, er det afgørende at få undersøgt den vilde bifauna og mængden af føde gennem hele sæsonen, således, at områdernes bærekapacitet kendes, inden der i sådanne områder opstilles bistader. RESSOURCEFATTIGE OMRÅDER I landbrugslandet er mangfoldigheden af planter lav, og ressourceniveauet lavt, med mindre der er masseblomstrende afgrøder. Det må derfor forventes, at bier, som lever i disse landskaber, oplever sult i kortere eller længere perioder. Honningbier flyttes ofte til blomsterrige områder, men kan alligevel i perioder mangle blomsterressourcer. Det må derfor forventes, at konkurrencen mellem vilde bier og honningbier kan være særligt intens i det opdyrkede land og i perioder uden masseblomstrende afgrøder. Ressourcefattige områder med lav diversitet er den 12 TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/2015

4 mest almindelige situation i Danmark, fordi landbrugsdriften påvirker størstedelen af arealet. Men der findes kun få undersøgelser af konkurrence mellem vilde bier og honningbier i landbrugslandet, heraf kun enkelte danske. Et specialestudium, som analyserede fældefangst fra Nordsjælland i 2011, viste at, der var færre humlebier i fælder med mange honningbier. Ligeledes er der observeret en tendens til lavere tæthed af humlebier ved stigende tæthed af honningbier på heder i England. Diversiteten af humlebier var dog upåvirket (Forup og Memmott 2005). I Danmark er der observeret lavere tætheder af langtungede humlebier i rødkløvermarker, hvor der er udsat honningbier, sammenlignet med marker uden bistader (Wermuth og Dupont 2009). Det tyder derfor på, at konkurrence påvirker de vilde biers fødesøgning under fødeknaphed. Desværre mangler der dog stadig gode undersøgelser af, om vilde biers overlevelse og formering nedsættes, således at bestandene påvirkes på længere sigt. Endelig kan der være forskel på, hvor meget forskellige arter af vilde bier er berørt af konkurrence. Oligolektiske (specialiserede) bier er sårbare, hvis den blomsterressource, som de er specialiseret til, udtømmes (figur 2). Men oligolektiske biers værtsplanter er ikke nødvendigvis særligt attraktive for honningbier, hvis ikke de rummer en større ressource i landskabet. Der er generelt lav diversitet af bier i landbrugsområder, men om det er resultat af konkurrence eller andre faktorer, er svært at afgøre uden nærmere undersøgelser. Et engelsk studium udført i landbrugsland viste, at både humlebiboer og humlebidronninger af jordhumle generelt var mindre, hvis der var honningbistader i nærheden, hvilket kan være et tegn på konkurrence mellem de to arter (Elbgami et al. 2014). Det er dog nærliggende, at andre faktorer såsom tab af naturlige levesteder samt brug af kunstgødning og sprøjtemidler også har stor betydning. Det kan desuden være vanskeligt at adskille de mange forskellige påvirkninger, som bestøverne udsættes for i landbrugslandet. En sammenfatning af eksisterende undersøgelser viser, at når bestøverne udsættes for flere stresspåvirkninger samtidig, vil den samlede effekt ofte overstige summen af effekter af de enkelte faktorer. Dette gælder fx for fremmede bestøverarter og hhv. ændringer i landskabet, intensivering af landbrugsdriften og spredning af sygdomme (svampe, mider mv.) (Gonzalez- Varo et al. 2013). Hertil kommer klimapåvirkninger. Honningbien, som er en generalist, forventes ikke at blive særligt påvirket af klimaændringer, men netop dens brede fødevalg, kan måske give den en konkurrencefordel (Schweiger et al. 2010). Dette gælder især i forhold til oligolektiske bier, som er sårbare for klimarelaterede ændringer i deres værtsplanters blomstringsmønstre, fordi både deres fødevalg og deres aktivitetsperiode er meget mere begrænset (figur 2). UNDERSØGELSER I FREMTIDEN Konkurrence forekommer, når to eller flere arter deles om en fælles, begrænset ressource. I dette tilfælde vilde bier og honningbier, som udnytter blomsterne i et givent landskab. Da vilde bier og honningbier ofte tiltrækkes af de samme blomster, er det nærliggende at antage, at konkurrence forekommer. Men egentlig dokumentation for en negativ påvirkning af den vilde bifauna pga. konkurrence kræver, at det påvises, (1) at der er et ressourceoverlap, dvs. at vilde bier og honningbier bruger de samme blomster (eller andre ressourcer, f.eks. redepladser), (2) at mængden af ressourcer er begrænset, og (3) at dette fører til ændring i blomsterbesøgsadfærd samt nedsat overlevelse og/eller formering hos de vilde bier. Vi ved, at vilde bier og honningbier ofte besøger de samme blomster (figur 3), og at blomsterressourcen er begrænset i lange perioder i de fleste danske landskabstyper. Undersøgelser foretaget i udlandet har i nogle tilfælde (men ikke andre) vist ændringer i blomsterbesøg, mens ændringer i bestandsstørrelse af vilde bier pga. konkurrence er næsten ukendte. Et forsøg, som involverede honningbier, humlebier og svirrefluer, viste, at blomsterbesøgende insekter generelt undgår blomster, som lige har været besøgt, og at dette ikke har direkte sammenhæng med, at blomsterne så er tømt for nektar (Reader et al. 2005). Det kunne derfor antages, at høje tætheder af honningbier kan afholde andre bestøvere fra at søge føde i samme område. Besøgsdata kan dog være svære at fortolke. Ressourceknaphed kan også omvendt tænkes at føre til flere blomsterbesøg, fordi den enkelte bi må bruge mere tid på indsamling for at opnå samme mængde føde (dvs. de bruger mindre tid i reden). Observationer af antallet af vilde bier på blomster afspejler derfor ikke nødvendigvis biernes trivsel. Endelig er langt de fleste observationer kun et øjebliksbillede og viser ikke, om mangel på vilde bier skyldes konkurrence eller andre faktorer. Omvendt viser tilstedeværelse af vilde bier heller ikke, at der ikke kan forekomme konkurrence andre steder i nærområder. På grund af de mange faktorer, som påvirker vilde biers tilbagegang, er det umådelig svært at påvise betydningen af konkurrence med honningbier. Konkurrence fra honningbier må forventes at spille sammen med andre stressfaktorer, så under nogle omstændigheder vil der formentlig være store konsekvenser af konkurrence, mens den vil være ubetydelig under andre. Men vi mangler fortsat en kortlægning af de forskellige stress-faktorer samt situationer, for at vi kan vurdere, hvor stort et problem konkurrenceaspektet udgør. For at kunne drage klare konklusioner omkring betydningen af konkurrence vil det derfor være nødvendigt at udføre kontrollerede forsøg, hvor udvalgte vilde biarters overlevelse og formering følges med og uden sameksistens med honningbier. Sådanne undersøgelser er dog fåtallige (også internationalt), da der stort set ikke findes områder uden honningbier. Manipulerede forsøg, hvor tætheden af honningbier reguleres, således at situationer med høj hhv. lav tæthed af honningbier kan sammenlignes, vil dog også være værdifulde. Her kan et samarbejde mellem forskere og biavlere måske være en mulighed? Kilder: På finder du en liste over anvendt litteratur. TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/

5 Litteraturliste til artiklen: Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Tidsskrift for Biavl 1/2015, side Dupont YL, Hansen DM, Valido A, Olesen JM. Impact of introduced honey bees on native pollination interactions of the endemic Echium wildpretii (Boraginaceae) on Tenerife, Canary Islands. Biological Conservation. 2004;118: Elbgami T Kunin, WE, Hughes WOH, Biesmeijer JC. The effect of proximity to a honeybee apiary on bumblebee colony fitness, development, and performance. Apidologie 2014; 45: González-Varo JP, Biesmeijer JC, Bommarco R, Potts SG, Schweiger O, Smith HG, et al. Combined effects of global change pressures on animal-mediated pollination. Trends in Ecology & Evolution. 2013;28(9): Goulson D, Sparrow K. Evidence for competition between honeybees and bumblebees; effects on bumblebee worker size. Journal of Insect Conservation. 2009;13(2): Hansen PK. De vilde bier i Nationalpark Thy. MSc thesis, Biologisk Institut, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Persson AS, Smith HG. Bumblebee colonies produce larger foragers in complex landscapes. Basic and Applied Ecology. 2011;12(8): Reader T, MacLeod I, Elliott PT, Robinson OJ, Manica A. Inter-order interactions between flower-visiting insects: Foraging bees avoid flowers previously visited by hoverflies. Journal of Insect Behavior. 2005; 18(1): Schweiger O, Biesmeijer JC, Bommarco R, Hickler T, Hulme PE, Klotz S, Kuhn I, Moora M, Nielsen A, Ohlemuller R, Petanidou T, Potts SG, Pysek P, Stout JC, Sykes MT, Tscheulin T, Vila M, Walther GR, Westphal C, Winter M, Zobel M, Settele J. Multiple stressors on biotic interactions: how climate change and alien species interact to affect pollination. Biological Reviews (4): Søgaard Jørgensen A. Konkurrerer bierne om føden? Tidsskrift for Biavl. 2014;9: Valido A, Dupont YL, Hansen DM. Native birds and insects, and introduced honey bees visiting Echium wildpretii (Boraginaceae) in the Canary Islands. Acta Oecologica. 2002;23(6): Wermuth K, Dupont YL. Effects of field characteristics on abundance of bumblebees (Bombus spp.) and seed yield in red clover fields. Apidologie. 2010;41:

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider?

Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,

Læs mere

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail?

Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? 26 MILJØ Bier og sprøjtemidler en farlig cocktail? En uheldig bivirkning ved at bruge sprøjtemidler mod skadelige insekter er, at også nyttige insekter som bier bliver påvirket. Hvor stort problemet er,

Læs mere

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015

Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015 Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger

Læs mere

Samspil mellem varroa og virus

Samspil mellem varroa og virus Samspil mellem varroa og virus Forsker Roy Mathew Francis, sektionsleder Steen Lykke Nielsen & seniorforsker Per Kryger, Offentlig bisygdomsbekæmpelse, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi AKI-symptomer:

Læs mere

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen

Bier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården

Læs mere

Lidt om honningbiernes levevis

Lidt om honningbiernes levevis Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,

Læs mere

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

BESTØVNING OG BIODIVERSITET

BESTØVNING OG BIODIVERSITET BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg

Læs mere

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen

REFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks

Læs mere

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal

B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Bi-venligt landbrug! B iernes su ndhedstilstand i Eu ropa. Fakta og tal Kompendium over de seneste oplysninger om biernes sundhedstilstand i Europa OVERORDNET KONKLUSION Dette dokument fokuserer på at

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015

HABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer

Læs mere

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.

Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN

HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver

Læs mere

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Morten DD DD Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus Benyttelse contra

Læs mere

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund

Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond

Læs mere

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk

Soleksponerede arealer Lene Midtgaard, markvildtsrådgiver, lmi@jaegerne.dk April 2015 Nyt om naturstriber Af Sabina Rohde, sro@jaegerne.dk Det bliver fremover muligt for de danske landmænd at etablere naturstriber på deres marker, uden de trækkes i mængden af gødning, der kan

Læs mere

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019

Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Kolofon Miljø- og Fødevareministeriets Biavlsstrategi 2016-2019 Februar 2016 Denne strategi er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen i

Læs mere

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder.

Februar 2009 TIDSSKRIFT. En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. 2 Februar 2009 TIDSSKRIFT FOR BIAVL En informationsfolder om god skik for hold af bier i tæt befolkede områder. BIER I HAVEN Af Danmarks Biavlerforenings 4.000 medlemmer, er mange små biavlere, som har

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS

Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Nationalpark Vadehavets Biavlerforening

Nationalpark Vadehavets Biavlerforening Nationalpark Vadehavets Biavlerforening Esbjerg 03.06.2013 Nyt fra Vestbien... Husk at støtte op om medlemsmødet i Vestbien den 10.06.2013 kl.19:30 Beboer og Aktivitetsgården, Midtgård Adresse: Ravnsbjergvej

Læs mere

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet?

Når bier sværmer... Hvorfor beskæftige sig med emnet? Hvorfor beskæftige sig med emnet? sværmer... Når bier Biavlerens problem: - Bifamilien bliver stærkt reduceret - Der mangler 1 kg honning i stadet - En eller flere uvirksomme dronninger - Tiden går, -

Læs mere

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt

Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Udsætning af geddeyngel som redskab i restaurering af uklare søer: To mulige årsager til ringe effekt Christian Skov, Søren Berg & Lene Jacobsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdeling for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth

Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth PLEN Archived at http://orgprints.org/24747 Blomsterbræmmers betydning for nyttedyr -forsøg med deres betydning for regulering af æblevikler i projektet Fruitgrowth Lene Sigsgaard Institut for Plante-

Læs mere

Grønt Råd Beslutningsreferat

Grønt Råd Beslutningsreferat Grønt Råd Beslutningsreferat af møde den 5. november 2015 kl. 16.00 i Udvalgsværelse Medlemmer Ebbe Vitt ( ) formand Lise Vølund Jennings ( ) O.A.K. Nielsen ( ) Jørgen Lassen ( ) Jesper Back Lauritsen

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund

Biodynamisk biavl. Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund Biodynamisk biavl Af jordbrugsteknolog Erik Frydenlund I dag er der flere og flere mennesker, som ønsker at holde bier på biernes præmisser, dvs. på en måde som styrker biernes naturlige sundhed og væsen.

Læs mere

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens.

SDE-møde i Vojens. Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. SDE-møde i Vojens Den 22. november afholdtes møde i landbrugscentret i Vojens. Aftenens program var: Velkomst ved formanden for SDE Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere Ditlev Bluhme. Indlæg ved:

Læs mere

Blomsten i forplantningens tjeneste

Blomsten i forplantningens tjeneste Blomsten i forplantningens tjeneste 4 Kirsten Bruhn Møller, adjunkt, cand. scient. Frederiksberg HF kursus, kbm-kic@mail.tele.dk Blomsterplanterne, er den nulevende plantegruppe, der har flest arter. De

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om kortlægning af mulige områder til økologisk biavl i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for

Læs mere

Fødevareministeriets strategi om understøttelse

Fødevareministeriets strategi om understøttelse Fødevareministeriets strategi om understøttelse og udvikling af biavlen i Danmark 2009 2013 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Indholdsfortegnelse Biavlsstrategiens formål...2

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Honningbiers trækvalg i relation til energitæthed af blomstrende arealer og arealernes afstand

Læs mere

Rotternes liv i de danske kloakker

Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Rotternes liv i de danske kloakker Aarhus Universitet Biologisk grundlag for målrettet pesticidanvendelse til bekæmpelse af kloakrotte Påbegyndt sommeren 26 Afsluttet foråret 29 Finansieret

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte?

Straffekast. Jerôme Baltzersen jerome@falconbasket.dk. Indledning. Det tekniske aspekt. Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? Hvordan bliver jeg en god (bedre) straffekastskytte? jerome@falconbasket.dk 6. november 2006 Version 1.03 Indledning I løbet af den tid jeg har været træner, er det blevet klart, at utrolig mange ungdomsspillere

Læs mere

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.

Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider. Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku. Bekæmpelse af invasive plantearter uden brug af pesticider Rita Merete Buttenschøn Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning rmb@life.ku.dk Indledning Bedste praksis Oversigt over Metoder Valg af metode

Læs mere

Humlebier på Færøerne (Hymenoptera, Apidae)

Humlebier på Færøerne (Hymenoptera, Apidae) Humlebier på Færøerne (Hymenoptera, Apidae) Henning Bang Madsen & Jens-Kjeld Jensen Madsen, H. B. & J-K. Jensen: Bumblebees on the Faroes Islands (Hymenoptera, Apidae). Ent. Meddr 79: 19-26. Copenhagen,

Læs mere

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009.

Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Bier og biavl i Folkeskolen Foto: Rolf Tulstrup Theuerkauf Til biavleren Udgivet af Danmarks Biavlerforening, 2009. Aftale mellem biavleren og skolen Aftalen mellem biavleren og læreren skal indeholde

Læs mere

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne

Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Det man siger, er man selv? - Naturen for vigtig til at overlade til landmænd og stat/kommune alene Muligheder og udfordringer for biodiversitet i sommerhusområderne Jens Reddersen, biolog, Nationalpark

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere

Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere Sådan tiltrækker virksomheder de mest eftertragtede medarbejdere en undersøgelse af en high performers præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder

Læs mere

OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg.

OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg. OK a.m.b.a. OK er et kundeejet selskab, der arbejder for et frit, fornuftigt og ansvarligt energivalg. Olieefterforskning og -produktion Energibutikken OK Dansk kundeejet andelsselskab Ejet af ca. 13.000

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

den levende legeplads

den levende legeplads RNATURVEJLEDE RNATURVEJLEDE Læs mere Hent inspiration og ideer til børnevenlige Krible Krable aktiviteter m.m. www.natur-vejleder.dk/krible-krable1 www.kriblekrable.nu www.dr.dk/kriblekrable den levende

Læs mere

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs

Grøn Viden. Undgå biforgiftningsskader. Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs Grøn Viden Undgå biforgiftningsskader Lars Monrad Hansen, Per Kryger, Niels Henrik Spliid, Rolf Tulstrup Theuerkauf og Flemming Vejsnæs 2 Anmeldte biforgiftninger Fra begyndelsen af 1950 erne og frem til

Læs mere

Sådan tiltrækker virksomheder high performers

Sådan tiltrækker virksomheder high performers Sådan tiltrækker virksomheder high performers en undersøgelse af deres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moment Professionals undersøgelse viser, at udviklingsmuligheder er det absolut vigtigste

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Om sommeren står de fleste blomster i fuldt flor, skoven er grøn, insekterne summer og fuglene synger lystigt. Nætterne er lyse

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske

Læs mere

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29

Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Odder og Samsø biavl Nyhedsbrev om biavl for Odder og Omegns Biavlerforening 1. maj 2011 nr. 29 Emnerne: Den nye bifamilie Honningmagasiner Magasin på trugstadet Dronningegitter, hvorfor og hvordan? At

Læs mere

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3

NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 Blåvand Fuglestation Dansk Ornitologisk Forening Fyrvej 81 6857 Blåvand Den 20. september 2015 NYHEDSBREV FRA BLÅVAND FUGLESTATION No. 3 JULI - AUGUST 2015 Tekst og foto: Henrik Knudsen Så er det atter

Læs mere

International handel med bier

International handel med bier International handel med bier Af Stig Mellergaard og Annette Junker Karpinski, Dyresundhed, Fødevarestyrelsen EU har for at reducere risikoen for indførsel af bisygdomme, som ikke findes i EU, og forhindre

Læs mere

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår

Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Resultater Spor 1: Arbejdsvilkår Næsten 40% af de universitetsansattes tid bliver brugt til forskning og lidt under 30% af tiden bruges på undervisning. Når alle timerne lægges sammen, så får man en arbejdsuge

Læs mere

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen

Bi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.

Læs mere

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis

Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet. Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Aarhus Universitet Afgræsning : Urter, tilbud, praksis Arter Hvidkløver ved slæt vs. afgræsning Effekten af afgræsning på kløvervækst og -andel er ikke entydig

Læs mere

Guide: Sandt og falsk om slankekure

Guide: Sandt og falsk om slankekure Guide: Sandt og falsk om slankekure Verdens førende fedmeforskere afliver i nyt, stort studie nogle af de mest sejlivede myter om fedme og slankekure. F.eks. er en lynkur bedre, end de fleste tror Af Torben

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Du er, hvad du spiser

Du er, hvad du spiser Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Accelererer mejeriprodukter Huntingtons Sygdom? Er der et link mellem indtaget af mælkeprodukter

Læs mere

Sunde bier giver det bedste udbytte

Sunde bier giver det bedste udbytte Sunde bier giver det bedste udbytte Eigil Holm, der har skrevet en mængde bøger, ikke mindst om biavl, giver på Skånes Biavlerdistrikts informationsdag den 8. maj 2010 sin opfattelse af dansk og svensk

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Gladsaxe Kommune April 2011 Forord Kæmpe-bjørneklo er indført til Danmark i starten af 1800 tallet, og har siden spredt sig ud over hele landet. I dag er

Læs mere

100 hoteller i Randers

100 hoteller i Randers nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken.

En stilhed som også betyder at lyng og urter er klar til at forny sig - som en anden Fugl Phønix, der genopstår af asken. Anmeldelse af bogen Lyngheden gennem årtusinder Det europæiske hedelandskab. Af Svein Haaland. Stilhed. Larmende stilhed. For få øjeblikke siden var lyngheden et inferno af flammer og larm fra ilden. Når

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune

Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...

Læs mere

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler

Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Miljøvenlig rapsproduktion med Flower Power Systemet Af Erik Tybirk, planteforædler Måske husker man nellikerevolutionen i Portugal og den orange ditto i Ukraine? Indenfor rapsdyrkning er nu en helt ny

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008

Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008 Rapport over undersøgelse af vildtfugleblandinger for indhold af bynkeambrosie (Ambrosie artemisiifolia L.) efterår /vinter 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27

ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 9.10.2013 2012/0260(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 6-27 Udkast til udtalelse Mariya Gabriel (PE516.973v02-00) om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende?

Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Hvad gør kirkegården til et godt sted for de pårørende? Kirkegårdskonferencen, Nyborg, 2015 Anne Dahl Refshauge Adjunkt, Ph.d., Landskabsarkitekt MDL Natur & Sundhedsgruppen Sektion for Landskabsarkitektur

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne

Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Eksempler på fremtidens landbrug - antal, størrelser, typer og forholdet til omgivelserne Visionskonference den 24. september 2012 om LANDBRUGET OG LANDSKABET I KOMMUNEPLANEN Henning Otte Hansen hoh@foi.ku.dk

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere