Fortiden i landskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fortiden i landskabet"

Transkript

1 Fortiden i landskabet Nogle af istidens markante landskaber i Naturparken kan måske give en forståelse for vore forfædres brug og opfattelse af landskabet trods sådanne forestillingers hypotetiske karakter. Mennesket så sig selv som en del af naturen det såkaldte fragmentsyn hvor mennesket var underkastet elementernes overmagt det guddommelige. Vi kender de færreste af fortidens religioner, men nogle brokker kan stykkes sammen af beskrivelser fra Rom, Ægypten, Mellemøsten og Indien samt studiet af primitive folks adfærd og af arkæologien. Sporene fra rituelle handlinger på bopladsen og i naturen er meget få. Nogle hævder, at første stadie ofte var en shamanisme ofte med en urmoder, hvoraf alt liv oprandt måske som vist i statuetten Venus af Willendorf for år siden (Fig 1). Hurtigt har naturens andre elementer dog sammen med solen og månen optrådt som guder. Soldyrkelsen er bl.a. tydelig i Nordens bronzealder, hvor vi kender den fra solvognen, helleristningerne og især fra bronzerageknivene. Figur 1. Venus af Willendorf Med tiden fik man det såkaldte forvaltersyn, hvor man dyrkede jorden og tæmmede dyrene. Guderne fik menneskeskikkelse. De styrede elementerne som regel var de usynlige, men ofte blev de dyrket i form af figurer, der hos os kom ind i templer og haller i løbet af jernalderen. Navnestoffet fortæller, at dyrkelsen tidligere bl.a. fandt sted i lunde, mens andre ceremonier fandt sted i tilknytning til søer og moser, hvilket resulterede i vore utallige ofre i moserne - moselig. Figur 2. S-svinget i tunneldalen mod Hestetang set med morgentåge fra Farum. Forfædre-dyrkelsen var således udbredt ofte i kombination med andre guder. Monoteisme træffes normalt først for alvor i forbindelse med de store verdensreligioner. Markante bjerg- og bakkemassiver kaldte ofte på 1

2 en særlig ærefrygt i folk f.eks. det afrikanske Yoruba-folks og indianske religioner, der knyttede forfædrenes og gudernes bolig til utilgængelige bjerge men det kan også blot skyldes lysten til at følge solens gang i forbindelse med soldyrkelse på grund af overblikket over årstidernes gang. udsigten. Øjensynligt knyttede man bevidst eller ubevidst guderne og begravelsesceremonierne til disse markante landskabsformationer sakrale landskaber men vi har ingen sikker viden herom. Ofte har gravmælerne en markant placering. Naturparkens landskaber er markante på grund af dens tunnel- og smeltevandsdale, som er skåret ned i morænefladen. Vi ved fra de arkæologiske fund fra Furesø-egnen, at de første jægere og fiskere kom til området allerede år f. Kr, og ved Jørlunde er der i tunneldalssystemet konstateret en meget fundrig slagteplads fra samme tidspunkt. De første fund fra Naturparkens tunneldale er fra ca f. Kr., fig. 3, men det er meget sandsynligt, at jægere har været på strejftog før. Vi har ingen tegn på kulten i den periode. Figur 3. Lysterspids tabt af stenalderjæger ca f. Kr.. Fundet ved tørvegravning i Mølleåens tunneldal. Figur 4. Gedevasegårds næs ud i Mølleåens tunneldal i panorama-foto. Vore første tegn på kulturspor fra kultiske handlinger knytter sig til egnens dysser og til den markante bakke ved Gedevasegård (fig. 4), der stikker ud i tunneldalens sving som et næs. Prøvegravninger synes at indikere, at der her mod sydvest har ligget et såkaldt Sarup-anlæg med tilknytning til jættestuen Gretteshøj (fig. 5 og 6). Tiden er ca f. Kr., dvs. i begyndelsen af bondestenalderen, hvor folk bosatte sig fast og anlagde sådanne samlingsanlæg - også andre steder i Danmark og Europa samtidig med dysserne. Spidsen af næsset synes afskåret med en grøft og måske et palisadeanlæg. Vi kender ikke den præcise anvendelse af disse anlæg, men de menes at have forbindelse med kulten, herunder dødekulten, hvor ligene efter en midlertidig begravelse kunne ende som sorterede skeletdele i en dysse eller jættestue. I højen ved siden af Gretteshøj ud mod søen kan der ligge en yderligere jættestue. 2

3 Figur 5. Grøftekonstruktion i det formodede Sarup-anlæg. Figur 6. Jættestuen Gretteshøj. Hvorfor beliggenheden skulle være markant i landskabet, kan vi kun gisne om, men det indikeres måske af et senere fund på vestsiden af bakken (fig 7). Her fandt man ved byggeri i 1960 erne en sten med et hjulkors indristet Sjællands eneste helleristning ud over hænder og skåltegn (fig. 8). Det er kunstnerisk efterlignet i vandkunsten på Williams Plads. Hjulkorset var et symbol på solen, og netop fra findestedet på skrænten kunne man hele året se solnedgangen uhindret, så stedet var velegnet til en eller anden form for soldyrkelse. Fra bakkens top kunne man endda hele året følge solen fra opgang til nedgang, hvis bakken var et åbent overdrev. Helleristningerne er fra bronzealderen samtidig med solvognen fra Trundholm, der er fra omkring f.kr. Den skulle ifølge rageknivenes tegninger symbolisere solen på sin bane over himmelen. Figur 7. Sankt Hans-bål set fra skrænten 50 meter syd for hjulkorsets findested Figur 8. Stenen med hjulkorset indristet. Stenen er fjernet fra findestedet og er ikke tilgængelig. (NBT) Tilsammen tyder de to fund på, at stedet blev anvendt på grund af sin markante beliggenhed, som også er skildret i Frederik Algreen-Ussings rejsefører fra Landskabet kan ses fra Ganløsevej, og der er adgang om dagen til den private mark på nordsiden af vejen efter naturbeskyttelsesloven, som dog forbyder ophold. Stedet ligger lige op ad det oldtidsvejstrøg, som siden samlingsstedets tid har krydset tunneldalen ved vestenden af Farum Sø, Kong Volmers Vej. Senere spor af oldtidsvejstrøget, som indikeres af en gravhøjrække fra vadestedet ved Lejre til Tokkekøb Hegn, ses som 12 dybe hulveje i Præsteskoven på sydsiden af søen. Vadestedet forsvandt, da man hævede søens vandstand ved Roskildebispens bygning af Fiskebæk Vandmølle omkring Oldtidsstifonden har markeret en trampesti langs hulvejene. 3

4 Vejstrøget gik forbi bronzealderhøjen, Ryethøj, sydvest for Ryet Skov. Højen ligger markant for enden af Oremosens tunneldal på nordsiden af den store gletsjerport fra istiden med vid udsigt over landskabet (fig ). I bondestenalderen og bronzealderen lå gravhøjene i en række langs oldtidsvejen mellem vestenden af Farum Sø og østenden af Søndersø. Kun nogle få er nu tilbage - heraf er højen i Ryget Skovby en rekonstruktion. På den højeste bakketop nord for Ryethøj og Sækkedam lå de to Tinghøje, som resulterede i fortidens marknavn, Tinghøje Agre, og på sydsiden af gletsjerporten på den høje bakkeflade lå der fra stenalder til vikingetid en beboelse ved gravhøjene. Den havde i romersk jernalder karakter af et høvdingesæde med klar forbindelse til kongecentret ved Himlingøje. Et romersk glasbæger (fig. 14), en tidligere flere hundrede meter lang palisade langs vejen og en fibel på Flyvestationen med den meget tidlige runeindskrift, Alugod, vidner om høvdingesædets betydning. Antageligt var det første Witherløse en spredt bygd med høvdingesæde her. Fiblen indeholder et Figur 9. Kort over Gedevasegård og Ryethøj-området. swastika, hvor selve ordet betyder lykkebringende på sanskrit, men det antages oprindeligt at være et soltegn i nær familie med hjulkorset. Figur 10. Ryethøj ved vintersolhverv Placeringen af gravhøjene er typisk for bronzealderen, hvor de i det åbne landskab fik en imponerende virkning for forbipasserende folk på vejen. Det ser ud til, at tingstederne skulle lægges ved det højeste punkt her afsondret fra bosættelsen på den anden side af gletsjerporten. Om der også var knyttet en religiøs betydning til placeringen, ved vi ikke, men det er typisk, at også kultstederne, Lejre og Tissø, fra slutningen af jernalderen er placeret i markante landskaber. 4

5 Figur 11. Gletsjerporten med Ryethøj og tunneldalspasset, som fortsætter i mosen Sækken inde i Ryget Skov. Figur 12. Udsigten fra Ryethøj over Ulvekær og Oremosen mod Ganløse. Oltidsagrene ligger i Ganløse Orned til højre. Vejen gik sandsynligvis i hulningen forrest på marken. Figur 13. Forsiden af Viggo Nielsens bog prydes af terrasseanlægget i Ganløse Orneds ahornskov på vestsiden af Christianholmsvej. Figur 14. Det romerske glasbæger fra Ryget Skovby. NBT. 5

6 Hele kanten omkring Oremosens bassin har været beboet. Der er således dyrkningsspor i sydøsthjørnet af Ganløse Orned, som kan anes med det blotte øje i skovbunden (kortet fig. 13). Mod vest ligger Ganløses markante højdedrag, hvor der bl.a. er fundet bopladsrester og sydøsteuropæiske smykkerester fra folkevandringstiden. Der er også spor af oldtidsagre i Præsteskoven og Ryget Skov Der er fri adgang til Ryethøj og oldtidsagrene. Også omkring Naturparkens anden markante gletsjerport, Stenesknold, i Naturparkens vestlige ende er der gjort væsentlige fund. I smeltevandsdalen mod vest er der i Rappendam gjort et offerfund bl.a. en samling hjul fra tidlig romersk jernalder. Tankevækkende i betragtning af hjulkorset ved Gedevasen og Swastika ved Værløse. Dammen ligger mellem Stenesknold og Jørlunde, hvis navn også indikerer et helligsted. Jør betød vildsvin, som var et helligt dyr i jernalderen. Byen blev senere herredsby og knyttes af kilderne til Skjalm Hvide, hvis forfædre længe var hedninge. Ved gården Lærkefryd på nordsiden af den høje randmoræne med Stenesknold, er der gjort en række fund af ringe, brakteater, sværdfæster og et sværdbeslag med et hoved (fig. 17 og 18). Lignende hoveder kendes kun et par steder i Europa, hvor de antages at forestille Odin. Fundene indikerer et offersted i romersk og germansk jernalder og vikingetid, men alle spor af stolpehuller er pløjet væk, så sammenhængen kendes ikke. Der er ikke offentlig adgang til selve Lærkefryd og Rappendam Mose og ikke noget at se. Figur 15. Udsigten fra gletcherporten ved Stenesknold (fig 19) og Metalskolen. I baggrunden ses Jørlunde Kirke og foran ligge offermosen Rappendam i bunden af smeltevandsdalen. Neden for Stenesknold mod søen, har der ligget en jættestue, som er blevet sløjfet. Dvs. at Figur 16. Lærkefryd set på toppen af bakken fra Slangerup. Rappendam ligger ved skoven til højre. 6

7 Naturparkens jættestuer ligger ved to af de tre mest markante landskabsformationer. Til samfundene ved disse tre landskabsformationer knytter sig Naturparkens største oldtidsfund og de kultiske fund, herunder de tre soltegn. Vi kan kun gisne om den religiøse betydning, men disse sammenhænge er meget påfaldende. Boede eller samledes man her og dyrkede solen? Figur 18. Sværdbeslag fra Lærkefryd Figur 17. Brakteater mv. fra Lærkefryd. Efter vikingetiden mødes Hvideslægten som hhh ejere af Jørlunde, og de bredte sig efterhånden til hele Naturparken. Læs mere herom i artiklen om Hviderne i Naturparken. Figur 19. Fundstederne omkring Jørlunde Troels Brandt, Februar 2015 med assistance af Niels Bødker Thomsen (NBT), Furesø Arkæologigruppe. 7

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune

OLDTIDSMINDER. i Korsør Kommune OLDTIDSMINDER i Korsør Kommune 2 Kommer man til Korsør østfra kan man mellem banen og motorvejen efter Svenstrup på marken se en markant langdysse og en runddysse, som desværre ikke er tilgængelig. Men

Læs mere

Naturparken mellem Farum og Slangerup. Foreningen Naturparkens Venner

Naturparken mellem Farum og Slangerup. Foreningen Naturparkens Venner Naturparken mellem Farum og Slangerup Foreningen Naturparkens Venner 50 km2 uden skæmmende anlæg eller tæt trafik Hvorfor her? Naturparken er Danmarks ældste større naturpark fra 1942. Hvorfor her? Den

Læs mere

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen

Cykeltur ved Tissø. Godslandskabet. Naturpark Åmosen Cykeltur ved Tissø Godslandskabet Naturpark Åmosen 12. aug. 2013 Ruterne er ikke afmærkede. De er forslag til, hvordan du kan bruge cyklen til at komme omkring og lære landskabet og dets kulturhistorie

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing

Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Kulturhistorisk rapport for forundersøgelse samt udgravning ved Maglebrænde Kirke ved Stubbekøbing Foto: Rendegraveren rømmer jord af Museets j.nr.: MLF00286 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/MLF-0005 Stednavn:

Læs mere

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp

Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp Folk tilbad hellige kilder fordi de kunne helbrede Tekst og foto: Svend Kramp I forrige artikel om kilderne som forudsætning for bebyggelserne i gamle dage henviste jeg til, at Bornholms Stednavne har

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej

Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej mho2006048 Rådbjergvej Stednr. 030706 Jyderup sogn, Tuse herred Region Sjælland Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse ved Rådbjergvej af Bente Juhl Andersen Grunden ved Rådbjergvej med den østlige

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg

Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden helleristning med skibsbillede og hjulkors fra Rughaven ved Vesterlyng, Eskebjerg Flemming Kaul, Nationalmuseet. 1 Kloakdækslet, der blev danefæ. En nyfunden

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170

Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Teknik & Miljø Lone Zeuthen Rådhusgade 2 Nejrupvej 72 7620 Lemvig 7620 Lemvig J.nr.: 01.03.03P19-0681 Tlf. 20 23 51 57 S.nr.: 98170 Farum, 25.3.2014 Bemærkninger til partshøring vedr. husstandsmølle, Nejrupvej

Læs mere

ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012

ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 ARRANGEMENTER I NATURPARK ÅMOSEN EFTERÅR & VINTER 2012 MEGET I VENTE! Du modtager denne oversigt over de kommende arrangementer i Naturpark Åmosen, fordi du har skrevet dig på vores nyhedsliste under et

Læs mere

Sømarke-dyssen med de mange skåltegn

Sømarke-dyssen med de mange skåltegn www.fortidsmindeguide.dk Sømarke-dyssen med de mange skåltegn Sømærke-dyssen ligger helt ud til bivejen 700 m. vest for Sømærke by. Her dyssekammeret, hvor dækstenen over kammergangen er overbroderet med

Læs mere

Nr Persillekræmmeren Gravhøje i Vær Nebel sogne

Nr Persillekræmmeren Gravhøje i Vær Nebel sogne Nr. 98 - Persillekræmmeren 2013 Gravhøje i Vær Nebel sogne Af Jørn Lillemark, Stensballe Galgehøj. 1782: Galle Höy (udtales Gallehøw ). Ved Stensballe er kun 5 gravhøje bevaret. Mest kendt er Galgehøj

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune

Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune Oldtidsvejstrøgene i Furesø Kommune af Troels Brandt Indholdsfortegnelse 1. Gravhøjenes spor...1 2. Nordsjællands gravhøje...2 3. Hulvejene i Præsteskoven...5 4. Vandskelsvejen...7 5. Terrænet nord for

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Skive Museum Arkæologisk afdeling. Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt

Skive Museum Arkæologisk afdeling. Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt SMS 928A Tinghøj II Skive Museum Arkæologisk afdeling Bygherrerapport SMS 928A Tinghøj II Stednr. 13.01.03 Feldingbjerg Sogn, Fjends Herred, Viborg Amt Efterår 2005 Merethe Schifter Christensen SMS 928A

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN

4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN MÅNEDENS ARTIKEL December 2013 4000 ÅR UNDER OMFARTSVEJEN - på sporet af Falsters forhistorie Af: Marie Brinch, forhistorisk arkæolog Udsnit af palisadeanlægget ved Løggård. De to mest markante hegnsforløb

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Baunehøj gravhøj fra bondestenalder og bronzealder samt bopladser fra ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Bygherre: Nordjyllands Amt Bygherrerapport

Læs mere

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang

Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Bothelstorp Den forsvundne landsby i Farum Lillevang Sammenfatning: Der har været enighed om, at den forsvundne landsby, Bothelstorp - ligesom torperne i almindelighed - opstod som udflyttergårde i tidlig

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014

IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014 IDESKITSE TIL NYT FORMIDLINGSCENTER I VORDINGBORG KOMMUNE Fra Ørslev Lokalråd 19.marts 2014 Version 5.0 Forsidebilledet er fra indgangen til formidlingscentret ved Newgrange i Irland. Billedet er fra det

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Oplev naturen i Egedal Kommune

Oplev naturen i Egedal Kommune Oplev naturen i Egedal Kommune Vandre- og cykelture Overalt i Egedal er der mange muligheder for at opleve naturen til fods eller på cykel. Der findes et omfattende net af cykel- og gangstier i de bymæssige

Læs mere

Gudernes Fugledegård

Gudernes Fugledegård Gudernes Fugledegård Tag med Freja rundt på gudernes Fugledegård en aktivitet for børn og voksne Nationalmuseet Denne aktivitet er for børn i alle aldre. Mindre børn kan have brug for hjælp fra en voksen,

Læs mere

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET

ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED - EN GUIDE TIL DIG DER SKAL BYGGE ELLER HAR FUNDET NOGET ODSHERREDS KULTURHISTORISKE MUSEUM 2011 ARKÆOLOGIEN I ODSHERRED Det overordnede ansvar for det arkæologiske arbejde i Danmark

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Bygherrerapport for arkæologisk forundersøgelse af byggemodningsareal ved Møllehaven, Rørbæk By, Sakskøbing. Udført for Museum Lolland-Falster af cand.mag. Bo Gyldenkærne d. 14.-17. april 2009 MLF 0014

Læs mere

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr

Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted

Arkæologi på banen. Den nye bane København-Ringsted Når du tager toget i Danmark, rejser du gennem nutiden, men du er også på rejse i fortiden. Langs skinnerne kan du se gravhøje, diger, gårde og landskabstyper, der alle fortæller en historie om, hvordan

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

VSM395G, Spanggård, Fjelsø sogn, Rinds herred, Viborg amt , -149

VSM395G, Spanggård, Fjelsø sogn, Rinds herred, Viborg amt , -149 1 VSM395G, Spanggård, Fjelsø sogn, Rinds herred, Viborg amt 130901-129, -149 Rapport for prøvegravning forud for anlæggelse af stald Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum i 2002 Rapport skrevet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane.

Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012. Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Vesterskoven A-baner Camp Silkeborg 2012 Der er kurvekort til mellemsvær og svære baner og almindeligt kort til let bane. Jeg har skrevet gode råd til vejvalg og hvad der kan være relevant at overveje

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Sejling Hedevej - 7. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 7. etape Sted: Motorvejen Funder-Hårup Deletape: Sejling Hedevej SB Stednummer: 13.03.07-12

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning

Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notat Lille Værløses gårde og udskiftning Notatet er et supplement til bogartiklen om Lille Værløse, hvorfor der kun medtages spredte uddybende oplysninger og ræsonnementer. Ovenstående matrikeloversigt

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG

GULDHORN OG MOSELIG GULDHORN OG MOSELIG September 2012 GULDHORN OG MOSELIG Mange af de fineste og mest betydningsfulde offerfund fra Danmarks oldtid stammer fra moserne. Fra stenalderen blev moserne opfattet som et grænseland mellem guder og

Læs mere

LØGGÅRD - et palisadeanlæg fra den yngre bondestenalder

LØGGÅRD - et palisadeanlæg fra den yngre bondestenalder IK EL M Se ÅN pte ED mb E er NS 20 A 14 RT LØGGÅRD - et palisadeanlæg fra den yngre bondestenalder Af: Marie Brinch, Museumsinspektør, arkæologi Fig. 1. Kort over den nordlige del af omfartsvejens forløb

Læs mere

ASR 1775 Rønhavegård. - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile. Den antikvariske Samling Bygherrerapport

ASR 1775 Rønhavegård. - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile. Den antikvariske Samling Bygherrerapport ASR 1775 Rønhavegård - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c. 375-550 e.kr.) Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning I slutningen af april måned 2003 gennemførte

Læs mere

Kulturhistoriske værdier på overdrevene

Kulturhistoriske værdier på overdrevene Kulturhistoriske værdier på overdrevene Peder Dam (pederdam@hum.ku.dk) Saxo-Instituttet - Arkæologi, Etnologi, Historie og Græsk og Latin Københavns Universitet Formålet med dette oplæg Hvad er de kulturhistoriske

Læs mere

VSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.:

VSM Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt mange KUAS j.nr.: VSM 09700 Søndersø-området, Asmild sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130801-mange KUAS j.nr.: 1 Sonderende prøvegravning forud for strukturplan syd for Viborg Søndersø Udført af Mag Art. Kamilla Fiedler

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider.

MODERNE HJÆLPEMIDLER For ikke at sinke motorvejsbyggeriet mere end højst nødvendigt har de arkæologiske undersøgelser været i gang på alle årstider. FORUNDERSØGELSER Forud for motorvejsbyggeriet har arkæologer fra Horsens Museum foretaget omfattende forundersøgelser langs hele den planlagte motorvejsstrækning mellem Ølholm og Vejle. Forundersøgelserne

Læs mere

Se og printe kort over hele ruten med markerede fortællepæle. Læse alle pæleteksterne og se billeder fra ruten.

Se og printe kort over hele ruten med markerede fortællepæle. Læse alle pæleteksterne og se billeder fra ruten. NORDISK MILJØMÆRKNING Gudernes stræde Denne folder dækker Gudernes stræde mellem Kirke Såby og Gadstrup. Der er yderligere to foldere der dækker resten af Gudernes stræde. Færdselsregler Man skal vise

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sønder Hadsund. En boplads fra bronzealderen ved Mariager Fjord. J.nr. ÅHM 6110 Udgravning Maj - Juli 2011. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse!

Velkommen til. Derfor kan vi byde dig på en spændende golfrunde, hvor især indspil til greens skal være nøjagtige. God fornøjelse! Baneguide Velkommen til Det er med stor glæde, vi kan præsentere dig for denne baneguide, til gavn for førstegangsbesøgende og som arbejdsredskab for spillere, der ønsker større udbytte af runder eller

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere