Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Transkript

1 Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

2 Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor af huse og gravsteder, som ikke kan tages med hjem til museerne. Disse spor går tabt, når vi bygger motorvejen. Men den enestående viden, arkæologerne kan få ved at undersøge og opmåle husene og gravstederne, før entreprenørmaskinerne går i gang, bevares for eftertiden. I mange tilfælde ville man måske slet ikke have fundet de mange skjulte spor i jorden uden den nye motorvej. Det gælder for eksempel sporene efter Danmarks hidtil længste langhus fra jernalderen ved Linå og fundet af 25 fine vikingegrave ved Hårup i Mange oldtidshuse havde lerklinede vægge. Stolper i væggene og en eller to indvendige stolperækker holdt taget oppe. Huse med én indvendig stolperække kaldes 2-skibede. Danmarks hidtil længste jernalderhus, på 65,5 meter, fundet ved Linå i Huset var 7 meter bredt og havde i sin tid 430 m 2 under tag. Nogle af de længste oldtidshuse i Danmark er fra yngre jernalder omkring e. Kr. Jernalderhusenes imponerende længder skyldes, at folk tit havde beboelse og stald under samme tag. Kig på billedet af Danmarks? længste jernalderhus. Var det 2- eller 3-skibet? Sammenlign med de to tegninger af huse til venstre eller se nederst på tavlen til højre. Skibe Huse med to indvendige stolperækker kaldes 3-skibede. Skibe Udgravning af en af de 25 vikingegrave ved Hårup i juni Nogle af fundene herfra er vist andre steder i udstillingen. Skitse over stolpehuller i et meget fint gårdanlæg fra jernalderen, fundet ved Bøgely nær Flensted. Man ser tydeligt selve huset med en slags vindfang på begge sider, og spor efter indhegninger. Svar: 3-skibet

3 Gamle pløjespor Spor efter redskaber Selv spor efter oldtidsfolkenes behandling af jorden kan blive afdækket ved de arkæologiske undersøgelser! Det gælder for eksempel gamle ardspor. De er i nogle tilfælde bevaret nede under gravhøje og oldtidshuse eller andre steder, hvor jorden ikke har været rørt i tusinder af år. Arden var en primitiv plov, som blev trukket af okser hen gennem jorden. Den har været brugt i Danmark fra starten af bondestenalderen og helt op i middelalderen. Mærker efter ard under gravhøj fra bronzealderen, udgravet i motorvejssporet ved Funder i Måske kunne det se sådan ud, når bronzealderbonden pløjede med ard.

4 Arkæologiske highlights 3 BALLE 2 SILKEBORG HVINNINGDAL SILKEBORG LANGSØ 4 1 FUNDER HÅRUP 5 LINÅ 6 MOLLERUP 7 LÅSBY Her kan du se, hvor der er gjort særligt værdifulde arkæologiske fund ved udgravningerne langs motorvejen. Tryk på knapperne og hør mere om stederne. 1. Funder Midlertidigt flintværksted fra den ældste oldtid, jægerstenalderen (Ertebøllekultur, f.kr). To 3-skibede langhuse og flere jordovne (kogestensgruber) fra bronzealderen (ca f.kr). 2. Hvinningdal 2-skibet hus fra tidlige bronzealder ( f. Kr.). Huset havde jordstampet gulv, der var sænket i den ene ende. 3. Balle Fund af bebyggelse med cirka 25 huse fra ældre bronzealder ( f.kr.). Mange fund af genstande, blandt andet en lerpotte med madrester, fra samme tid.

5 4. Silkeborg Langsø Nord for Silkeborg Langsø Fund af teglværk fra 1851 (Silkeborgs nybyggertid). Syd for Silkeborg Langsø Redskaber af flint fra jægerstenalderen ( f.kr.). Spor efter bopladser fra forskellige perioder i bondestenalderen ved kanten af søen, inkl. fund af 2-skibet hus (muligvis tidlig bondestenalder), flintredskaber og et smukt dekoreret lerkar (omkring 3500 f.kr.). Boplads fra mellemste bondestenalder på højdedrag mod syd, med flere 2-skibede huse, potteskår og flint ( f.kr.). 5. Hårup 25 gårde fra yngre jernalder (ca ). 25 vikingegrave med gaver, bl.a. kampøkse og smykker, og 1 gravhus ( tallet). Jernudvindingshytte fra middelalderen ( tallet). Optaget på Kulturstyrelsens liste over de 10 bedste udgravninger i Danmark i Linå Bosættelse med tre 2-skibede huse og ti 3-skibede huse samt kogestensgruber og to nedgravninger med lerkar fra overgangen mellem sen bondestenalder og tidlig bronzealder (ca f.kr.). Flere gårdanlæg med meget store hovedhuse og andre bygninger fra yngre jernalder. To huse på 51 m og 65,5 m er de hidtil længste oldtidshuse fundet i Midtjylland. Det sidste er også det hidtil længste kendt fra Danmark (ca. 700-tallet). Optaget på Kulturstyrelsens liste over de 10 bedste udgravninger i Danmark i Kalbylund Boplads med 30 huse fra den ældste del af jernalderen (500 f.kr - 0). Spredte anlæg fra yngre stenalder ( f.kr.) Voldgrav fra yngre vikingetid eller tidlig middelalder (ca. år 1000) 8. Flensted Boplads fra romersk jernalder (år 0-375). Begravelsesplads fra bronzealderen med urner, brandpletter og en granitsten med skålgruber ( f.kr.). 9. Bøgely Boplads med 30 huse fra ældre jernalder (500 f.kr. - 0) 4 gårdanlæg fra yngre jernalder (375 - ca. 800 e.kr.) 10. Flensted Krat Hus og stenrækker fra middelalderen ( tallet). Besøg museernes hjemmesider: Silkeborg museum Skanderborg museum

6 Lerkar fra vikingekvindes grav fundet ved Hårup (ca e.kr.). Glasperlerne på modsatte side af søjlen er fra samme grav.

7 Oldtidens planter og dyr De tre billeder viser potteskår med et bevaret blad og to aftryk af en plante og et dyr fra jernalderen, fundet langs motorvejen. Den slags fund er med til at vise noget om livet i naturen i oldtiden. Bøgeblade. Bøgeblad på ydersiden af potteskår fundet ved Kalbylund. Bladet er bevaret fordi potten lå i en mose. Aftryk af bregnen engelsød i potteskår fundet ved Kalbylund. Ligesom bænkebideren nedenunder er bladet sikkert ved en fejl blevet æltet ind i leret af jernalderfolkene, da potten skulle laves. Engelsød. Bænkebider. Aftryk af en bænkebider i potteskår fundet ved Bøgely. Bænkebideren var ca. 1 cm lang.

8 Et mystisk fund? De tomme kondomæsker i motorvejssporet i Nordskoven. Kondomer under træstub Et af de mere mærkelige fund, vi har været med til at afsløre langs motorvejen, er en samling tomme kondomæsker, der var gravet ned under en træstub i Nordskoven. Svært at tolke Arkæologerne støder ofte på gamle ting og sager, som er svære at forklare. Men dette fund gav virkeligt hovedbrud! For hvorfor var kondomæskerne gravet ned her? Og hvorfor har man ulejliget sig med at grave tomme æsker ned? Her må man lade fantasien råde. Det eneste sikre er, at kondomæskerne er fra omkring Æskerne renset og ordnet. De indgår nu i Silkeborg Museums samlinger, på lige fod med andre fund fra moderne tid.

9 To udgravninger i stjerneklassen! På Kulturstyrelsens top 10 I 2012 kom to af udgravningerne langs motorvejen mellem Låsby og Funder på Kulturstyrelsens top 10 liste med årets bedste arkæologiske fund. Danmarks længste jernalderhus ved Linå Ved den ene udgravning fandt arkæologerne det imponerende langhus på 65,5 m fra jernalderen ved Linå. Huset er Danmarks hidtil længste jernalderhus og Silkeborg Museums helt særlige stolthed. For der er gået sport i at finde det længste oldtidshus i Danmark. De mange gårde og grave ved Hårup Den anden udgravning afdækkede området med de 25 gårde fra jernalderen og de 25 vikingegrave med gaver ved Hårup. Der blev gjort mange andre fund fra oldtiden ved motorvejsbyggerier i Danmark i 2012, men ingen steder var gevinsten så stor som ved Hårup. Glæde hos Vejdirektoratet I Vejdirektoratet var vi også glade for den store opmærksomhed, som de to udgravninger førte med sig. Det er altid dejligt, når der kommer noget godt ud af vores vejprojekter oven i købet inden de er færdige udtalte Anlægsdirektør Jens Holmboe.

10 Sigte fundet ved Bøgely ved Låsby mellem kasseret husgeråd fra tidlig jernalder (500 f.kr.-0). Måske har den været brugt til at afdryppe ost.

11 Madskorper og snor To sjældne typer fund Det sker ikke ret tit, at man finder rester af mad og snore eller andre ting, der kan rådne, helt tilbage fra oldtiden. Men det har vi gjort her langs motorvejen. Ved udgravningerne ved Balle Kirkeby fandt arkæologerne i 2012 en lerpotte, der lå med bunden i vejret nede i jorden. Da man vendte den om, kunne man tydeligt se, at der var rester af forhistoriske madskorper inden i. Og i en mose ved Kalbylund dukkede der en fin potte op med et stykke velbevaret snor omkring. Beskyttet mod tidens tand Madresterne var kun bevaret, fordi potten lå med bunden i vejret, så indholdet var godt beskyttet mod nedsivende regnvand og luftens ilt. Ellers ville de være rådnet væk. På samme måde lå potten med snoren omkring godt beskyttet mod luftens ilt nede i mosen. Lerpotten gravet fri af jordbunden ved Balle. Madskorper Resterne af madskorper fra bronzealderen i bunden af lerpotten ( f.kr). Mosepotten med snor af lindebast fra ældre jernalder (500 f.kr. - 0), fundet ved Kalbylund. Snoren viklet gennem øret på potten. Snoren gjort fri af potten. Man ser tydeligt de fine snoninger. Lindebast 5 cm

12 Unik skålsten Omvendt T-formet ristning Naturlige riller i stenen Et af de 8 skåltegn. Find selv resten! Skålstenen under udgravningen. Stenen blev under istiden fragtet til stedet med gletsjerne helt fra Bohuslän i Sverige. Flere tusinde år senere blev stenen brugt af bronzealderfolkene til helleristninger. Ristningerne blev lavet med en knusesten. Prydet granitsten I motorvejssporet ved Flensted fandt arkæologerne i foråret 2013 en 3 tons tung granitsten med meget fine helleristninger. Stenen er prydet med mindst 8 skåltegn det vil sige små indhuggede fordybninger og to indhuggede riller, som danner et T-tegn, der står på hovedet. Stenen lå 25 m fra en gravplads fra bronzealderen, hvor der blev fundet 5 urner og to brandpletter. Urner blev brugt til at begrave brændte knogler fra døde, og brandpletter er huller, hvor brændte knogler blev begravet direkte i jorden. Stenens betydning Skålsten har været tolket på mange forskellige måder. De små skåltegn er blandt andet blevet opfattet som frugtbarhedstegn, stjernetegn, soltegn og offerskåle. Men her ved Flensted kan der måske være forbindelse mellem skålstenen og gravstedet. I al fald passer de 8 skåltegn og de cirka 7 gravpladser godt overens i antal. Måske indridsede bronzealderfolkene skåltegnene som et slags oversigtskort over gravpladsen, så man altid kunne huske, hvem der var begravet hvor? Og måske angiver det omvendte T-tegn et skel mellem to slægter, der er begravet på samme plads? Der er mange muligheder for fortolkninger, men sammenhængen mellem skålstenen og gravpladsen er så unik, at der kan være tale om en gennembrud inden for forskningen i skåltegn.

13 Stenrækker mellem huse Middelalderens hække I Flensted Krat syd for Låsby fandt arkæologerne spor efter et hus og mange stenrækker fra middelalderen. Stenrækkerne var en slags diger, der ligesom nutidens hække skulle afgrænse gårdene og husene, så det var klart, hvem der boede hvor. Måske er stenrækkerne i Flensted Krat spor efter en udflytterlandsby eller torp fra storbyen Låsby. Det kunne passe godt med, at der blev mange flere mennesker i Danmark i 1200-tallet. Flere munde at mætte betød, at mange på den tid flyttede ud fra de gamle byer for at rydde og opdyrke heder og skove. Stenrækker fra middelalderen ( tallet) under udgravning i Flensted Krat.

14 Teglværk fra nybyggertiden Udgravet brolagt ælteplads. Teglbrændingsovnen graves fri. Fund af tidlig industri Vi har også været med til at finde spor fra mere moderne tid langs motorvejen. Under udgravninger nord for Gudenåbroen fandt arkæologerne i 2012 resterne af et teglværk, som havde sin storhedstid på Silkeborgegnen midt i 1800-tallet og 30 år frem. Af papirer fra dengang kan man se, at der arbejdede ét mandfolk og ét fruentimmer og syv tyske arbejdere på værket. Æltepladser og ovn Ved udgravningerne af værket fandt arkæologerne tre æltepladser og en teglbrændingsovn. Æltepladserne var cirkler brolagt med sten, og leret blev æltet af heste, der travede rundt i ring. Ovnen var bevaret fra gulvet og cirka en halv meter op. Den var bygget af soltørrede sten, som med tiden også var blevet godt brændt, når der var gang i ovnen. Sten til Silkeborgs huse Teglværket lå med flot udsigt over Silkeborg Langsø. Men der var nok ikke ret meget tid til at nyde synet. Værket kunne producere op mod en halv million mursten om året, og der blev også brændt mange tagsten. Sådan forestiller arkæologerne sig, at æltepladsen så ud, dengang den var i brug. Hesten trak store hjul rundt, som æltede leret. Murstenene og tagstenene kunne sejles langt omkring med både på Gudenåen og søerne. Med vogne havde det været meget mere besværligt. Mange af stenene blev brugt til at bygge husene i Silkeborg, da byen voksede sig stor i sidste halvdel af 1800-tallet.

15 Flintknive fra jægerstenalder ( f.kr.), fundet ved udgravninger ved Funder Kirkeby.