DANSK SEJLADS PÅ VESTINDIEN OG GUINEA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SEJLADS PÅ VESTINDIEN OG GUINEA 1671-1807"

Transkript

1 DA EJLAD PÅ VETIDIE OG GUIEA Af ERI GØBEL Arkivar ved Rigsarkivet, Erik Gøbel fortsætter her sine studier over den maritime baggrund for Danmarks tropekolonibesiddelser. Ud fra et omfattende utrykt kildemateriale beskriver han blandt andet ruter og tider for sejladserne til Vestindien og Guinea mellem 1671 og Oftest gik turen direkte fra Europa til Caraibien og kun meget sjældnere ad den berygtede trekantrute med slaver fra Afrika til Amerika. Rejserne varede gerne henholdsvis knap 1 år og omkring A år. I Indledning I størsteparten af de 250 år, Danmark besad kolonier i Vestindien og Afrika, var handelen og søfarten på disse oversøiske pladser af stor betydning for hele monarkiet og især for hovedstaden. Alene fra 1671 til 1807 sendtes over tre tusinde togter under dansk flag til disse fjerne destinationer, og indtil midten af det nittende århundrede udrustedes yderligere to tusinde vestindietogter. I afgangshavnene betød dette, at mange penge og folk involveredes direkte i bygning og udredning af skibe, i bemanding og sejlads samt i forædling og videredistribution af returlasterne. Hertil kom endvidere en sand vrimmel af afledede effekter i form af toldadministration, assurance, konvojering og så videre for slet ikke at tale om de mindre håndgribelige størrelser som øget nationalprodukt og højere levestandard. Det er mit håb en anden gang at kunne klarlægge disse økonomiske aspekter af den danske vestindiehandel. Bærer for hele det merkantile system var imidlertid i egentlig forstand søfarten, og i det følgende skal denne beskrives som en første nødvendig del af forskningsplanen. De navigationsmæssige forhold bliver eksemplificerede ved de togter, vi i dag kan kortlægge detaljeret, selv om det kun er forholdsvis få. Afgrænsningskriteriet indebærer, at vi fortrinsvis skal beskæf

2 tige os med danske togter, hvorfra skibsjournaler er bevarede. Det fundne halve hundrede stykker er opregnede i bilaget, som dog ikke tør gøre krav på at omfatte alle endnu eksisterende journaler 1. Yderligere togter kan klarlægges ud fra andre kildetyper se for eksempel Georg ørregaards mange afhandlinger i årbogens tidligere bind. Disse er dog ikke inddragne i det følgende, da det udvalgte materiale er tilstrækkeligt grundlag at konkludere på. II»Havmanden«s togt »Havmanden«s togt er den første danske sejlads til Caraibien, vi kan beskrive i detaljer. kibet, der var løbet af stabelen i Haderslev 1672, overdroges i februar 1674 det nyoprettede Vestindiskguineisk ompagni af dronningen i stedet for sletdaler, som hun ellers havde lovet at skyde ind i foretagendet. Det tidligere orlogsfartøj af 66 fods længde genfinder vi herefter også under navnet»eptunus«, som for eksempel da det blev udstyret med pompøse søpas på latin og dansk. kipper var Hermann chrøder fra øbenhavn, og rejsen skulle gå»til t. Thomas... og siden efter lejlighed hid tilbage«2. elve togtet og navigationen kan følges i Valentin Lourentz' skibsjournal 3. Han fungerede som overstyrmand ombord, indtil han efterfulgte kaptajn chrøder ved dennes død. I følge med en lille jagt kaldet»t. Vincent«afsejlede»Havmanden«under kanonsalut fra øbenhavns red 10. oktober 1674; men først to uger senere stod man undet ud. Imidlertid viste fartøjet sig helt uregerligt og tog en del vand ind gennem kanonportene, så man måtte søge nødhavn i orge. Her lå man to måneder i Borkshavn og reparerede og ventede på mildere vejr. I farvandet vest for orge mødte fartøjet imidlertid atter modvind, og skibsrådet besluttede derfor at søge gennem Den engelske anal i stedet for at tage vejen nord om England. Efter at have haft sidste landkending af den engelske kanalkyst varede det præcis to måneder endnu, inden besætningen fik de vestindiske øer Martinique og t. Dominica i sigte 7. april 1675, sejlede ind mellem dem og kunne kaste anker ved t. Thomas fem døgn senere. Ikke før midten af november var returladningen af råsukker, tobak og ingefær lastet, så man kunne påbegynde rejsen tilbage til Europa. På dette tidspunkt var forholdet mellem kaptajn og styrmand efterhånden så tilspidset, at guvernør Jørgen Iversen måtte medsende en planter til at holde dem fra hinanden,»at de ej skulle fordrages

3 »Havmanden«s rute direkte til Vestindien arakteristisk for de første togter sejlede man sydpå temmelig langt fra Europas kyster; i senere tider lå ruten lidt længere mod øst. Positionerne er afsatte med 1 uges mellemrum, og det fremgår tydeligt, at hastigheden var højest tværs over Atlanten på udturen i nordøstpassatens område. På hjemrejsen var farten mere stabil. The»Havmanden«'s direct route to the West Indies The first expeditions sailed south far out from the coast of Europe; later their route lay further to the east. Positions are shown at weekly intervals and it is clear that speed was greatest crossing the Atlantic on the outward voyage in the zone ofthe. E. Trådes. On the voyage home speed was more constant. 1

4 som katte og hunde«. elve juleaften fik de ombordværende imidlertid andet at tænke på, da en voldsom storm hersede med skibet i to hele døgn, slog hul agter og fyldte kahytten med vand,»og folkene maatte gaa til deres knæ, ja dybere, i vand under dæk«. Derfor måtte man søge ind til Plymouth, hvor den nye skipper ikke rigtig kunne finde ud af forholdene, men»løb fuld og gal al den tid han var der«, hvilket var tre måneder, inden skuden atter lå sejlklar.»der vi da skulle fra Plymouth, gik der bort af havnen, styrmanden var fuld og skipperen gal, saa den ene ville have skibet hid den anden did, saa skibet drejede i en hvirvelstrøm og drejede paa en klippe, saa at stævnen blev stødt i stykker, hvilket var guds store naade, at skibet blev beholden, thi havde klippen ikke været saa stejl i vejret, som den var, havde skibet aldrig kommet deraf men havde maattet blive der staaende«. Videre kom man dog, og 4. maj 1676 ankredes i Amsterdam, hvor skibet blev losset. For den første periode i vestindiefarternes historie er dette togts tøvende og famlende gennemførelse typisk. Bemærkelsesværdigt er tillige, at kaptajnernes instrukser blev holdt i helt generelle vendinger angående selve navigationen 4. I løbet af en indkøringsfase på ti eller tyve år udviklede der sig alligevel en række faste rutiner, som gennem hele resten af sejlskibsepoken perfektioneredes mere og mere og blandt andet gav sig til kende i de stadig mere omfattende og detaljerede kaptajnsinstrukser. Professionaliseringen gjaldt alle sider af vestindiehandelen; men som sagt skal vi her kun se på selve sejladserne. /// ejlruter Et skib kunne dirigeres ad tre forskellige atlanterhavsruter til de danske tropebesiddelser 5. Enten kunne det sejle direkte til Vestindien og hjem, eller det kunne gå til Guinea og hjem, eller det kunne følge trekantruten, som gik fra Europa til Guinea og derfra videre til Caraibien og først derefter hjem. Trekantrutens særegne formål var at fragte negerslaver fra Afrika til Amerika, og denne dramatiske trafik har tiltrukket sig uforholdsmæssig stor interesse blandt forskerne. Dette hænger til en vis grad sammen med, at menneskehandelen navnlig blev drevet af de oktrojerede handelskompagnier, hvis arkiver er betydelig bedre bevarede end de private handelshuses 6. I nærværende sammenhæng kan for eksempel nævnes, at af det halve hundrede togter, der har kunnet kortlægges detaljeret, er kun eet eneste privat:»elisabeth og Ma

5 V t' '' " 'A. *" " ;. '{'',' >/.!'' i u, : Jr f'> *<"', lr> ; \ *' 1 V'i "^c '' " ''''' "' V ', ":^> >> v ^ Vippefyret på Lindesnes, orges sydligste punkt, var et meget vigtigt sigtemærke for navigatørerne. Derfor havde man allerede i 1655 oprettet fyr her; det afbildede var et dobbeltfyr, som bestod af en fyrgryde på Markø foruden vippefyret på fastlandet 70 favne over havet, endda med en arm af 68 fods længde. I 1799 opførte man på samme sted et 10 alen højt hvidmalet fyrtårn, som bedre kunne tjene som dagmærke. Rigsarkivet, øetaten, Admiralitetets indkomne sager marts 1723 nr. 97. Bascule light, Lindesnes. The southernmost tip of orway was an important mark for navigation and there was a beacon here as early as The illustration shows a double beacon which consisted of afire basket on Markø and, on the mainland, a bascule light which stood four hundred and twenty feet above sea level ancl in addition had a pole sixty eight feet long. In 1799 a twenty feet high lighthouse was built on the same spot, painted white to make it clearly visible by day.

6 ria«s rejse 1789 for Frederik Frederiksens regning med 14 mand ombord. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt imellem kompagniernes og orlogsflådens skibe. Endda er det sådan, at de fleste af Guineisk ompagnis 16 togter er belagte med flere skibsjournaler og protokoller, lige som mange af orlogstogterne er det 7. Fordelingen af destinationer er blandt bilagets 51 togter: 30 i direkte vestindiefart, 19 i trekantfart og 2 i afrikafart. Imidlertid gik af de ialt tre tusinde handelstogter kun omkring halvandet hundrede i trekantfart, medens de direkte vestindiesejladser tegnede sig for hele 95%. Rejser til Guinea tur/retur udgjorde kun en forsvindende del og foretoges fortrinsvis af små forsyningsskibe for regning af Rentekammeret eller Generaltoldkammeret 8. ompagniskibene udsendtes næsten altid fra øbenhavn, hvor den høje direktion selv holdt mønstring ombord. Påfaldende er her de mange salutskud, som bragede ind over byen ved en sådan lejlighed, idet der saluteredes såvel ved herrernes ankomst som ved hver af deres skåler og atter ved deres bortfart. åledes nåede man på mønstringsdagen i juni 1767 at løsne 125 skud fra»fredensborg«s 14 kanoner i løbet af et par timer. Det er rundt regnet et skud i minuttet! På»Grevinden af Laurvigen«s trekantfart fra november 1730 til oktober 1732 lod man kanonerne buldre gange ialt; dette fandt kompagnidirektionen dog i overkanten af det tilladelige, og kaptajn Cornelius Bagge måtte efter hjemkomsten godtgøre for 29 rigsdaler krudt 9. Ombord på de langt talrigere private vestindiefarere, der tegnede sig for 92% af den udredede tonnage , foregik mønstringen som regel uden større ståhej. Og selv om vestindiefarten udpræget var et anliggende for hovedstadens skippere og redere, der alene udsendte næsten tre fjerdedele af tonnagen, afgik en del skibe fra andre havne i Danmark og orge. Men langt vigtigst blandt provinshavnene blev Altona ved Elben under revolutions og napoleonskrigene, lige som den nærliggende by Gliickstadt havde spillet en betydelig rolle i det syttende århundrede. Et par uger efter mønstringen var alt klart ombord, og kaptajnen fik sine sidste forholdsordrer, og skibet kunne sejle til Helsingør. Her ankrede man et bekvemt sted; men ingen måtte gå i land, da afsejlingen skulle kunne ske uden ophold efter pasekspeditionen 10. traks, når vinden føjede sig, stod man undet ud og saluterede behørigt for ronborg. Hermed regnedes den egentlige rejse for påbegyndt. Og bemær 10

7 kelsesværdigt nok var turen ud gennem attegat et af de vanskeligste stræk på den lange rejse. Det grunde vand omkring Anholt, Læsø og kagen Rev tvang fartøjerne til at gå ret tæt ind under svenskekysten. Men denne var uheldigvis læ kyst med de dominerende vestenvinde og ikke mindst strømme 11. Derfor blev halvdelen af fartøjerne nødt til at søge havn i verige eller oftere i ydnorge. I januar 1750 måtte»jægersborg«dog gå i havn så langt nordpå som Trondhjem 12. Opholdet i orge varede gerne nogle uger, som man kunne benytte til at supplere vand og proviantbeholdningen samt til at trimme skibet endnu en gang og udbedre skader på riggen. Fra kagerak havde kaptajnerne ordre til at gå nord om De britiske Øer, da ruten mellem hetlandsøerne og Færøerne regnedes for den sikreste. un»om vinden ej did vil føje og Eder er meget kontrær, da [maa I] sætte Eders kurs igennem analen«13. Gennem næsten hele Vestindiskguineisk ompagnis eksistens betragtedes turen syd om England som en risikabel nødløsning, der kun sjældent kom i anvendelse. elv da»de tre Prinsesser«afsejlede 1747 fra Altona, fik besætningen besked om at gå norden om England; det samme var tilfældet ved en afsejling fra Husum i Men fra Guineisk ompagnis periode gik skibene derimod oftest gennem analen på udrejsen. Videre sydpå løb ruten i behørig afstand af kysterne: kanalgennemfarerne nærmest og de nordomsejlende længst ude i Atlanten. Dette hang sammen med faren for de krydsende mauriske kapere, som der advaredes mod helt indtil 1740'rne, hvor den danske konge ved traktat fik ordnet forholdene nogenlunde. Men skipperen skulle altså sejle»saa vidt i søen, at han sig ej for tyrkiske sørøvere mere kan have at befrygte«15. En passende kurs regnedes oprindelig for at gå et halvt hundrede mile eller kilometer vest om Madeira, præcis som også nederlænderne siden 1675 var instruerede om 16. Dette var absolut ingen overdreven ængstelse, thi»det kongelige danske vestindiske ompagnis Vaaben«blev i 1686 opbragt af maurerne, skønt det var et bevæbnet fregatskib på omkring 50 kommercelæster 17. På dette europæiske stræk af sørejserne til Caraibien var de tre nævnte rutevarianter identiske. En lille forskel kunne imidlertid forekomme med hensyn til, om fartøjerne søgte europæiske havne og i givet fald hvilke. kibe på vej til Guinea søgte kun nødtvungent havn mellem orge og Afrika. Men fartøjer i direkte fart på Vestindien handlede og for 11

8 Vestindiskguineisk ompagnis flag. Hinsides den nordlige vendekreds måtte kompagniskibene anvende orlogsflådens splitflag, gøs og vimpel. ord for vendekredsen var det i stedet tilladt dem at føre det særlige kompagniflag med»et lidet kryds oven i enden ved flagstangen og i midten i hvidt felt vores kongelige ciffer holden af tvende løver«; således kundgjorde Christian VI i 1734oktrojens 22. Rigsarkivet, Vg 2. Flag ofthe West Indies and Guinea Company. outh ofthe Tropic of Cancer company ships had to fly the swallowtailed flag, jack and pennant of the navy. orth of the Tropic of Cancer they were permitted to fly the special company flag with»a small cross in the upper corner at the staff and on a white field our royal cipher supported by two lions«, according to a charter by Christian VI in friskede ofte på Madeira, der lå bekvemt næsten midtvejs på ruten ud. Eksempelvis fik kaptajn Peter rogh Collin på»prinsesse Wilhelmine Caroline«i 1748 en ladning hvede, rug, hør, pibestaver, jern og klæde med fra Danmark. På Madeira skulle den kunne sælges med 50% avance, og for det forøgede beløb skulle lastes madeiravin, som var i høj kurs blandt Vestindiens plantere og embedsmænd. Mellem 1748 og 1807 omtaler 37 algierske søpas, at togtet skal gå via Madeira, og muligvis har endnu flere anløbet øen. Desuden var navnlig or 12

9 logsskibene med deres talstærke besætninger hyppige gæster på Funchals udmærkede red således alle 10 der er undersøgte for perioden Det er desuden værd at mærke sig, at da staten i 1764 forbød anløb af nogen fremmed havn på ud eller hjemrejsen, undtog man alene Madeira,»hvortil de lige som forhen maa indløbe, de for ejlandene fornødne vine at indtage«18. Også navnlig englænderne søgte ofte ind til denne ø 19. Egentlig forfriskning var dog almindeligvis ikke påkrævet for en direkte vestindiefarer. Derimod forekom det i perioder forholdsvis hyppigt, at skibene gik fra Danmark i ballast eller kun delvis lastede for så at indtage hovedlasten i anden europæisk havn. Dette var særlig almindeligt under den florissante handelsperiodes stormagtskrige, hvor især iels Rybergs kaptajner ofte hentede kød og flæsk fra Cork i Irland til de danske Jomfruøer 20. I ældre tid hændte det, at man søgte at løse problemet med at skaffe de bedste og billigste eksportvarer ved at lade ekspeditionerne udgå fra Amsterdam. Dette var navnlig hyppigt under tore nordiske rig og i årene lige efter; men især i 1760'erne og 1790'erne udgik en hel del danske skibe fra nederlandske havne ifølge de algierske søpasprotokollers oplysninger. Under Den amerikanske Uafhængighedskrig har vi tilsvarende eksempel på, at et af ongelig grønlandske Plandels skibe indtog en vestindieladning i den franske havneby Havre de Grace 21. Også togter via England, Pyrenæerhalvøen eller Middelhavet melder søpassene ofte om i den florissante periode for eksempel herfra med norsk tømmer og derpå i ballast til Dansk Vestindien 22. Desuden gik særlig en del af Rybergs fartøjer via eller fra og til Færøerne på grund af hans specielle økonomiske interesser på disse øer 23, der fungerede som base for omfattende smuglerier af kolonivarer til torbritannien. I et enkelt outreret tilfælde gik Christopher Battiers»Amalie Christiane«fra øbenhavn via Grønland til t. Croix og retur direkte til hovedstaden 24. Men som sagt: omkring Madeira skiltes vejene for direkte vestindiefarter og togter via Afrika. Med Dansk Vestindien som destination var det næsten ingen kunst at udstikke og følge kursen over Atlanten; thi både strømmen og den stadige nordøstpassat bar rask skibene den rette vej 25. aptajnsinstrukserne gjorde da heller ikke meget ud af forskrifter for denne del af turen. om regel stod der blot, at man skulle sejle»forbi de flamske ejlande [Acorerne] og saa direkte til t. Thomas i Vestindien«26. Ruten gik fra Madeira sydvestpå, indtil man omtrent midt ude i oce 13

10 anet nåede den tyvende breddegrad. Her drejedes eventuelt en smule mere mod styrbord og vest. Med Guinea som destination var sagen derimod mere kompliceret. Ruten gik øst om De capverdiske Øer, ind mod den afrikanske kyst og halvandet tusinde kilometer langs Peberkysten og Elfenbenskysten til det danske hovedfort Christiansborg på Guldkysten, det nuværende Ghana. un enkelte skibe havde ikke påbud om at søge til Christiansborg for eksempel det tidlige»charlotte Amalie Regina Danica«, som 1674 alene skulle tage lokale handelsmæssige hensyn og derfor endda kun skulle sejle til t. Thomas, såfremt slaverne ikke kunne afsættes andet steds i Caraibien 27. ystfarten ændrede dog i nogen grad karakter alt efter de skiftende handelskonjunkturer i området. Ved hjælp af kaptajnernes instrukser som meget mindede om udlandets tegner der sig følgende billede af de påtænkte ændringer 28. Gennem hele den undersøgte periode var det meningen, at de danske skibe helst skulle handle ved Christiansborg og kongens andre forter. Men bortset fra korte åremål var fartøjerne i praksis nødt til at handle langs ovenkysten vest for den danske kyststrækning, hvilket instrukserne med ganske enkelte undtagelser tog højde for. For eksempel sejlede skibene i 'rne tæt langs kysten, hvor de for de medbragte tekstiler, flintebøsser, krudt, brændevin og caurier (møntsneglehuse) byttede sig til guld, slaver og elfenben plus millie, korn og palmeolie til slavernes forplejning 29. I 1731 angav kompagniet årsagen til, at kysthandelen var nødvendig: slavemangel ved Christiansborg på grund af stammekrige 30. elve slavehandelen og dens mange dramatiske aspekter vil jeg ikke behandle, men i stedet henvise til den omfattende speciallitteratur, som foreligger om. dette emne 31. I skibsjournalerne ser vi, hvorledes skibene anduvede kysten på 7 eller 8 nordlig bredde indtil 1720'rne, hvorefter første landkending af Afrika faldt en smule sydligere, således i 1770'erne typisk på 5 nordlig bredde ganske som for de franske slaveskibes vedkommende 32. Denne landfaldsforskydning fra vore dages ierra Leone til Liberia genfindes i instrukserne, der efterhånden ønskede den så sydlig som muligt. Undervejs østpå langs kysten ankrede man som regel hver nat for ikke at komme til at forbisejle en eneste af de tæt ved hinanden liggende handelspladser. Men trods al forsigtighed hændte det, at fartøjer kom til at stå på grund, således Guineisk ompagnis snau»eleonore«, som først kom flot efter 4 døgn ved ap Tagrin i 14

11 Trekantruten som»christiansborg«gennemsejlede rydsene angiver positionerne med ugentlige intervaller og viser, at det gik langsomst fremad i farvandene nærmest Danmarkorge samt i det ofte vindstille kalmebælte langs ækvator. Lidt atypisk gik»christiansborg«nordvest om Bermuda i stedet for som sædvanligt at sejle sydøst om øen. The triangular route which the»christiansborg«followed Crosses indicate positions at weekly intervals and show that progress was slow in waters near Denmark orway and also in the Doldrums near the Equator, when there was often no wind at all. omewhat unusually the»christiansborg«sailed north west of Bermuda instead of south east, as was more common. 15

12 ierra Leone 33. Ret ofte skete det, at skibene også måtte tage østpå fra hovedfortet for at indhandle de nødvendige slaver eller hente dem ved de mindre støttepunkter som fortet Fredensborg eller logen Qvitta. Dette skete til eksempel for»christiansborg«, der yderligere sinkedes af et oprør 27. februar 1775 blandt de 239 slaver ombord 34. år slavelasten var indtaget ved Guineas havneløse kyst, og rejsen skulle fortsætte til Vestindien, kunne der opstå problemer med at komme frem. Hvis ikke luften er helt stille, blæser sydøstpassaten (og tidvis monsunen fra sydvest) svagt mod land, samtidig med at strømmen langs kysten uophørlig går kraftigt mod øst. Eneste mulige vej væk fra Guldkysten for et sejlskib var derfor: østpå langs land og altså ind i Guineabugten. Her drev man så rundt med daskende sejl i ulidelig hede og ventede på en smule luftning. De heldigste fartøjer drev kun ind i Beninbugten til cirka 4 østlig længde, inden de kunne vende syd ud og»fange passaten«, hvilket vil sige at drage nytte af den nede omkring Ækvator. Men mange måtte først helt ind i Biafrabugten. Både europæere og afrikanere led i varmen, og man havde tilladelse til at søge de portugisiske øer ao Tome og Isle de Prince eller eventuelt ap Lopez i Gabon på fastlandet. Oftest valgte skibsrådet dog øerne, da disse lå lige på ruten, og da man her regnede sandsynligheden for slaveoprør mindre end på fastlandet. 11 af de undersøgte 19 trekantfarere ankrede op ved»ankt Thomas«eller Isle de Prince, hvor slaverne kom i land i såkaldte pakhuse for at få frisk frugt, grønt og kød, og hvor skibets vandbeholdning blev suppleret op. Problemerne i Guineabugten illustreres ganske godt ved»ada«, som 28. august 1776 med sin 25 mand store besætning og 145 slaver var lettet fra Christiansborg, men efter at have krydset uden fremgang i over to uger møjsommeligt måtte manøvrere ind til ao Tome, hvortil snauen ankom 26. september med sine syge ombordværende. Eller ved søsterskibet»eleonora«, der to år inden ankom til samme ø med 55 af 185 slaver meget syge også efter blot en måned i søen 35. ogenlunde fra Ækvator og sydpå hersker sydøstpassaten året rundt, og hertil kommer den vestgående ækvatorialstrøm, som ligeledes er kraftigst lidt syd for linien. avigatørerne valgte derfor at sejle stik vest gennem korridoren mellem ækvator og 3 4 syd, indtil de vendte nordvest over, således at alle passerede tæt forbi positionen 0 bredde 0 længde. Men vel at mærke beregnet efter Pico de Tenerifa, som regnedes for verdens højeste bjerg og ligger 17 vest for vore dages nulmeridian gennem Greenwich. Forskningens hidti 16

13 tldu.ljcrtoontlllumoncfcrauoj aisitifn 'tqq 1 laismdcntiunljemtjrcfr. 3lieiiitic:[ooi(tlilu Antigua oojttuirciiipifnumi u. Landtoninger af Montserrat og Antigua, set på et par miles afstand henholdsvis fra syd og øst. ogenlunde således aftegnede den nye verden sig for udkigsmændene på vestindiefårerne, når de nærmede sig ad den vanlige rute. Om Montserrat oplyses, at dette er»en lille meget høj og træbevokset ø, strækkende sig sydnord; sydøstfra fortoner den sig som mesanen på et skib, og øverst på det højeste bjerg er en kløft. år man nærmer sig øen, skal der bag bjerget komme et landskab til syne, der er fladt og plant som et bord, men med et pas i midten«. Øens konturer beskrives endnu videre, og med hensyn til farver er den stedvis rød og hvidspættet, men»på østsiden af øen ser man hvide pletter som sengelagener«. Endelig oplyses helt korrekt at Montserrat ligger på 16 grader 39 minutter nordlig bredde. Rigsarkivet, ort og tegningssamlingen, Gerard van eulen:»de nieuwe groote lichtende ZeeFakkel«IV (Amsterdam 1734). Views of Montserrat and Antigua, seenfrom a couple of miles out at sea from the south and east respectively. This is what the ew World looked like for the lookout aboard ships approaching the West Indies by the usual route. About Montserrat we are told that it was»a small, very high island, covered in trees and stretching from south to north. een from the south east it looks like the sail ofa ship and on top ofthe highest mountain there is a cleft. On approaching the island a landscape comes into view which is as flat and smooth as a table, but with a pass in the middle.«the appearance ofthe island is further described and as to its colour it is in piaces mottled red and white, but»in the east there are white patches like sheets.«finally we are told, quite correctly, that the position of Montserrat is 16"39'. dige opfattelse af trekantruten som placeret udelukkende nord for Ækvator er således fejlagtig 36. Gennem almebæltet bar havstrømmen gerne slaveskibene uden større problemer, og snart nåede de den sekstende eller syttende nordlige breddegrad. Efter den lange oceansejlads var længdebestikket som regel lidt unøjagtigt; men det gjorde ikke så meget, da man blot fulgte breddegraden vestpå, indtil Antillerne kom i sigte. Fra og med landkendingen af de amerikanske øer falder beskrivelsen af de to ruter til Vestindien atter sammen. Topgasterne fik som regel første landkending af den nye verden i skikkelse af den lille engelske ø Antigua. Den almindeligvis fulgte rate løb herefter ind mellem Antigua og Montserrat, syd om evis og derfra vest om t. Christopher og t. Eustatius og aba til de danske 17

14 Antillerne som de var aflagte i van eulens store søatlas fra Ifølge påtegningen var dette»nyt og meget nøjagtigt«, og det var da også uhyre udbredt internationalt, foruden på de danske skibe. kipperne sørgede så vidt muligt for at nærme sig ørækken ved dagens lys; og sejltiden fra den første landkending af Antigua til opankring ved de danske øer var gerne et par døgn. Rigsarkivet, ort og tegningssamlingen. The Antilles as they were charted on van eulen 's maritime atlas, This was recommended as being»new and very accurate«, and was in wide use not only on Danish ships but on those of other countries. hips tried, as far as possible, to approach the archipelago by day and took about a couple of days from the first landfall of Antigua until casting anchor in the Danish Virgin Islands. Al øer J ' samme rute som englænderne benyttede, og som søfarten holdt fast ved gennem: resten af sejlskibsepoken 38. Fire skibe valgte andre ruter ind gennem ørækken i nærheden af Antigua; og et enkelt fartøj kommende fra Madeira sejlede fra nordøst direkte til t. Croix gennem det brede sund vest for Anguilla. Hertil kommer de to allertidligste anduvninger, vi kender:»pelikanen«i 1673 og»havmanden«på sit allerede omtalte togt to år efter 18

15 valgte begge at gå igennem det dengang mest benyttede stræde mellem Martinique og t. Dominica længere sydpå. Op gennem 1680'erne og 1690'erne foreskrev kaptajnernes instrukser netop den vej, idet direktionen dog påbød skipperne at holde sig på mindst to miles afstand af de forskellige øer,»saa og ej at komme det ejland Dominica paa 3 mile nær for ej at vorde overvældet af de der paa landet boende vilde mennesker«39. Ellers er instrukserne helt tavse om sejladsen i de vanskelige caraibiske farvande. Vanskelige var de, fordi vinden altid kommer fra øst, og det derfor var næsten umuligt at komme tilbage, hvis man kom for langt vest for øerne. Just dette uheld indtraf 1710 for to skibe, som holdt sig nede på 13. breddegrad for at få landkending af Barbados, men ikke fik det og sluttelig endte helt inde på icaraguas kyst, hvor både»fridericus Quartus og»christianus Quintus«forliste totalt 40. Endnu så sent som i 1756 forbisejlede»ronprins Christian«uforklarligt de danske øer med en slavelast fra Guinea; skibet måtte i stedet gå til t. Louis på Haiti med sin ladning 41. En tilsigtet variant af den traditionelle trekantrute udviser Vestindisk Handelsselskabs brigantine»frederikke Louise«i 1785: Fra hjemhavnen på t. Thomas først med sukker til Virginia i ordamerika, herfra med en tobaksladning til Guldkysten, hvorfra kaptajn William Ballingall skulle bringe slaver retur til Charlotte Amalie 42. Hvor almindelig denne trafik var, er ikke undersøgt; ej heller er farten på trekanten mellem øbenhavn, Dansk Vestindien og ordamerika. Indtil 1733 sejlede alle danske vestindiefarere planmæssigt til t. Thomas, hvis naturhavn udgør en af Caraibiens fortræffeligste ankerpladser: beskyttet mod det åbne hav, med god ankerholdebund og med udmærkede provisionsmuligheder 43. Lille t. Jan erhvervedes 1718, men blev aldrig andet end et appendiks til naboøen t. Thomas; ikke et eneste af de udstedte algierske søpas omtaler t. Jan som destination. Efter købet af t. Croix fra franskmændene i 1733 blev denne snart dansk hovedø i Caraibien. I tidsrummet fra 1754 til 1772 opkrævede myndighederne på t. Croix 1,1 million rigsdaler i told og ankerpenge eller 4 gange så meget som på t. Thomas og 105 gange mere end på t. Jan 43b. Det lader sig dog ikke sige, hvor mange fartøjer der anløb t. Croix, og hvor mange t. Thomas, efter som søpassene tilsyneladende ikke skelner mellem destinationsangivelserne»dansk Vestindien«,»t. Croix eller t. Thomas«,»t. Croix og t. Thomas«og så videre. 19

16 år returladningen af kolonialprodukter som sukker, bomuld og kaffe var indtaget, havde Vestindiskguineisk ompagnis første skippere ordre om at sejle hjem»agter om England«eller»neden om Hitland [hetland]«, samme nordlige vej som de var sejlet ud. Men snart blev kaptajnerne stillet frit i valget mellem at gå gennem analen eller nord om 44. Efter 1733 sejlede de returnerende fartøjer syd om England undtagen under yvårskrigen , hvor denne vej var alt for risikabel. Hjemrejsen gik derfor for alle europæiske nationer stik nordpå fra de små Antiller og i en bue syd og øst om Bermuda, hvorfra Golfstrømmen og de dominerende vestenvinde blæste fartøjerne mod Europa i en næsten lige linie 45. Det ønskeligste var naturligvis at få fragterne hjem så snart som muligt. Derfor havde kaptajnerne som regel forbud mod at søge havn uden i højeste nød; men i 1697 og året derpå fik Inne Pietersz og Jan Vinck besked om at søge ind til Flekkerø i orge og afvente direktionens nærmere ordrer der, hvis de kom til ordsøen, så sent som efter november, og der dermed var bare ringeste risiko for isdannelser i Øresund. Også senere efterlevede man denne ordre. Og for eksempel under tore nordiske rig havde skipperne forholdsordre om at anløbe norsk havn for eventuelt at kunne gå hjem i konvoj derfra 46. I praksis søgte knap halvdelen af de hjemvendende koffardifartøjer havn i orge, og som regel angav skibsrådet i protokollen en eller flere af begrundelserne: modvind og hårdt vejr, vand og proviantmangel eller sygdom og svækkelse blandt de ombordværende. Flere skibe havde således kun eet læggers ferskvand i behold, og på fregatten»christiansborg«i 1772 var der så mange syge, at kun overstyrmand Balling var i stand til at navigere skibet 47. Dover derimod søgte man kun i tilfælde af fare for forlis, som eksempelvis den uheldige paketbåd»fortuna«, der nær var gået ned med mand og mus og ankom til England for at reparere med 16 tommer vand i lasten 48. Med første sikre landkending efter at have krydset Atlanten kom sandhedens time for de spændte navigatører: hvor godt eller skidt havde deres bestik været Med hensyn til breddegraden var positionsbestemmelsen uden større problemer hele vor periode igennem, da middagssolhøjden kunne måles temmelig nøjagtigt. Længdegraden derimod måtte man beregne sig til i skibsjournalen hovedsagelig ved hjælp af den udsejlede distance, som med sandur og 20

17 _g \ '^ > fa Frederiksværn havn og flådebase, tegnet i anlægsåret 1750 af J. von der Osten. Her ind til tavanger søgte flere vestindiefarere enten for at forfriske, reparere ved værftet eller søge beskyttelse under kastel og søbatterier. Men som kortet anskueliggør, var besejlingsforholdene temmelig vanskelige, og hertil kom endda en masse blinde skær. Ofte blev skibene tvunget ind, således»den dydige ophie«som under norskekysten i november 1777 fik tåge og søndenvind, så man måtte ligge underdrejet et halvt døgn og til slut med vinden springende om i sydvest søgte ind til Frederiksværn. Rigsarkivet, ort og tegningssamlingen, øetaten D 793. Frederiksvaern harbour and naval base, drawn in 1750, the year it was built, by J. von der Osten. Quite a number of West Indiamen called here near tavanger to provision, make repairs or seek the protection ofthe citadel and the coastal batteries. But, as the chart shows, navigation conditions were difficult and included many sunken rocks. Often ships were forced into harbour. The»Dydige ophie«, for example, in ovember 1777, was compelled by fog and a south wind to lie hoveto off the orwegian coast for twelve hours until the wind shifting to the south west enabled it to make harbour in to Frederiksvaern. 21

18 håndlog ikke blev præcis, og da navnlig ikke når vind og strømafdrift var kraftig. Resultatet var, at længdebestikket som regel var en grad eller to galt efter oceanpassagen men det var var trods alt et betydelig bedre resultat end på datidens franske skibe 49. elv på»prøven« , der bar sit navn på grund af navigationseksperimenterne ombord, var misvisningen ved det traditionelle bestik fra Amerika til Europa 3Vi. Derimod viste de to medbragte kronometre efter 41 døgn kun henholdsvis 1 og IV2 minut galt, og positionsbestemmelsen afveg følgelig bare 1/4 og l/3 50. ronometrene blev dog aldrig almindeligt forekommende på de private vestindiefarere inden Man klarede sig godt nok uden, urene var dyre at anskaffe, og de var ikke altid præcisere end det gammelkendte bestik søuret på»iris«i 1798 tabte næsten et halvt minut om dagen 51, hvilket selv ved en hurtig atlantkrydsning på en måned giver en fejl på næsten 4 længdegrader. Under storkrigenes ophedede konjunkturer for neutrale skibe fastholdt de dansknorske fartøjer ikke altid de ellers faste rutiner. De to skibe, hvis rejser nøje kan følges under Den amerikanske Frihedskrig , havde således begge ærinde på sydkysten af Haiti, der som øens andet navn Hispaniola siger var spansk. Efter at være blevet eskorterede til de danske Jomfruøer fortsatte den grønlandske handels skibe til anto Domingo, hvor de blandt andet lastede kaffe og sukker. Turen hjem gik for»general Eickstedt«s vedkommende i 1782 vest om og ud mellem Haiti og Cuba, medens»prøven«året efter gik øst om øen 52. Også orlogsmændene afveg relativt ofte lidt fra den slagne vej, men altid ud fra handelsmæssige hensyn. Omkring 1800 medbragtes i flere tilfælde store kontante summer til Guadeloupe, Martinique eller endog Tanger; medens for eksempel fregatten»thetis«med sine 301 mand og 40 kanoner gik til Port Liberté på Guadeloupe for at afhente sølvpiastre samt Vestindiske Handelsselskabs fra Europa kommende skibe for at bringe disse sikkert til t. Thomas; ganske det samme gjorde»bornholm«under Den amerikanske Frihedskrig 53. Tilsvarende eskorterede»christiania«5 danske fartøjer fra t. Thomas til og fra den nederlandske ø Curacao ved ydamerikas kyst Endvidere nåede fregatten tre gange til Haiti og to gange til Guadeloupe, foruden ofte at pendle mellem t. Croix og t. Thomas alt sammen i løbet af 13 måneders ophold i Vestindien 54. Fra de relativt få skibe, som returnerede fra Afrika direkte til Dan 22

19 På vej hjem fra t. Thomas blev»wilhelmine Galej«bordet af franske kapere 11. oktober 1744 og indbragt til t. Maio på Bretagnes nordkyst. Her mødte man så mange fortrædeligheder, at kaptajn Pratt tog til Paris for at klage hos den danske gesandt J.H.E. Bernstorff. Mandskabet var i mellemtiden frarøvet alle ejendele af franskmændene,»saaledes at vi ej haver en skjorte at føre os udi«, og nægter i protestskrivelsen at gå ombord igen, før de har fået erstatning. Det hele endte dog med, at skibet stod Øresund ind 14. april Lige som i mange samtidige bondeklager over hoveriet i Danmark er navnene skrevet i ring for at dække over initiativtager eller pennefører. Rigsarkivet, Vg 208. On the way home from t. Thomas the»wilhelmine Galej«was boarded by a French privateer on the 11 th October 1744 and taken in to t. Maio on the north coast of Brittany. Here it met with so many indignities that Captain Pratt journeyed to Paris to make a complaint to J. H. E. Bernstorff, the Danish envoy. The crew, in the meantime, had all their possessions stolen by the French»so that we do not have a shirt to wear«, and in a letter of protest refused to go on board again until they had received compensation. In spite ofall this the ship sailed back into the ound on the Uth April As in many peasant complaints against harsh conditions in Denmark from the same time they signed the petition as a round robin so the name ofthe ringleader was concealed. 23

20 mark, er kun fundet een skibsjournal, nemlig fra»havmanden«s rejse stedet for som planlagt at gå til Vestindien blev skibet som følge af slavemangel i Guinea sendt direkte retur til øbenhavn. Ruten gik som trekantfarernes ind i Beninbugten og gennem korridoren syd for Ækvator ud midt i oceanet, hvor man sejlede næsten stik nord og kom langt vest om Acorerne indtil højden af ewfoundland, hvor kursen blev lagt nordøst over nord om De britiske Øer. Vel sagtens gik også for denne rate udviklingen i retning af senere at gå gennem analen; i hvert fald valgte chaluppen»qvitta«denne vej At raten direkte hjem fra Guinea til Danmark næsten aldrig benyttedes hænger sammen med, at man ikke kunne regne med at spare nævneværdig tid i forhold til ruten via Caraibien. Da Vestindiskguineisk ompagnis direktører i 1727 drøftede spørgsmålet, fastslog de, at der»ville være en 4 ugers forskel i sejladsen i det alier højeste«foruden tiden på t. Thomas. Ruten gik nemlig alligevel blot et par hundrede mile øst om Antillerne 56. aturligvis var det også på tale at lade Asiatisk ompagnis skibe fra Ostindien gå hjem via Guinea. Herved ville man undgå først at transportere varerne helt til Danmark og derfra reeksportere dem til Afrika. På baron von øhlenthals tilsyneladende både billige og forsyningssikrende forslag svarede man imidlertid, at dette ikke kunne lade sig realisere, da Asiatisk ompagni ikke ville kunne risikere sine skibe på Guldkysten, hvorfra man ikke uden videre kunne returnere til Europa 57. Atter ser vi, hvordan de naturbestemte ruter over verdenshavene ikke lod sig ændre efter handelens og økonomiens ønsker. En supplerende gruppe afskibe, hvis rejser kan kortlægges minutiøst, udgør de orlogsmænd, som staten sendte ud for at konvojere eller som stationsskibe i kolonierne beskytte dansknorske handelsinteresser under verdenskrigene og og I det store og hele forløb krigsskibenes sejladser ad ganske samme ruter, som de fritsejlende koffardimænd benyttede. Dog betød ufredstiderne, at konvojerne relativt sent vedblev at sejle nord om England for at undgå det udsatte farvand mellem torbritannien og Frankrig, hvor det ydermere var ekstra vanskeligt at holde sammen på en konvoj. De undersøgte konvojer var af ganske varierende størrelse: lige fra»møen«der afsejlede fra Dansk Vestindien 10. september 1759 med ni skibe, som endda nåede samlet til orge, til»thetis«der gik fra t. 24

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet.

William Gourdon finder sig ene tilbage med Jens Munk og hans dødssyge nevø. Resolut griber han sin riffel og skyder sig selv på dækket af skibet. SYNOPSIS Året er 1619. Den danske konge, Kong Christian IV, og det nydannede Ostindiske Handelskompagni har blot én enkelt ekspedition bag sig. En ekspedition ledet af Ove Gjedde, som ikke har givet livstegn

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

- man sov tæt på belægningsstuerne

- man sov tæt på belægningsstuerne Præsenteret af: - man sov tæt på belægningsstuerne I belægningsstuen var der plads til 26 soldater: 24 menige soldater i dobbeltmands køjesenge og to befalingsmænd i enkeltmands køjesenge. Der var plads

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen

Lods i Nyborg. Af Otto Nielsen Lods i Nyborg Af Otto Nielsen Ordet lods er et låneord fra tysk Lotse eller hollandsk loods, der er forkortede former af mty. Lötsman, holl. loodsman, begge atter lånt fra engelsk loadsman, hvis 1. led

Læs mere

Part 5 Leisure Time and Transport

Part 5 Leisure Time and Transport Part 5 Leisure Time and Transport Lesson 3 Situation and Listen & Practice Situation Line and Louise are colleagues. They meet at a café before work. Line is late because h bike had a puncture on the way.

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943

Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 Prædiken i Vedersø Kirke den 29. august 1943 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af

REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af H. C. TERSLIN REBSLAGER CARL FREDERIKSEN CARL JENS FREDERIKSEN er født 14 Januar 1859 i Gilleleje som Søn af Rebslager Frederik Jensen Den største Oplevelse i hans Skoletid var Skolens Brand. Den gjorde

Læs mere

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.

Side 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes. Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT,

KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, HISTORIEDETEKTIVEN: TEMA: KANONBÅDSKRIGEN KANONSBÅDSKRIGEN HISTORIEN OM STOREBÆLT, KAPERE OG KANONBÅDE 1807-1814 Historiedetektiven i Nyborg. Tema: Kanonbådskrigen i Storebælt Tekst om Kanonbådskrigen

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

De 5 GTC er på togt i Norge.

De 5 GTC er på togt i Norge. De 5 GTC er på togt i Norge. Sidste år var vi på tur i Sverige/ Norge, og her blev jeg bedt om og køre den samme tur i år, bare modsat vej rundt. Det var jeg med på, men havde et par ændringer. Vi skulle

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Sådan finder du kilder om slaveri

Sådan finder du kilder om slaveri Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i

Læs mere

Susanne Riber Christensen

Susanne Riber Christensen Susanne Riber Christensen +45 5049 5265 susanne.riber@gmail.com susanneriber.dk Susanne Riber Christensen +45 5049 5265 susanne.riber@gmail.com susanneriber.dk Indholdsfortegnelse 01 Artikler / Portrætter

Læs mere

September 2010 11. Årgang Nr. 3

September 2010 11. Årgang Nr. 3 September 2010 11. Årgang Nr. 3 www.marna.dk Formanden har ordet Per Thomsen Hej allesammen i foreningen Marna.Sejlsæsonen er ved at gå på held og vi har sidste Mandagssejlads d. 25 okt. kl. 1830. Når

Læs mere

Film med Sebbe september 2006

Film med Sebbe september 2006 Film med Sebbe 1. - 3. september 2006 En skjalds rejse i Nordeuropa er temaet i en film hvor Sebbe fik en vigtig rolle - for rejse over havet i vikingetiden uden skib kunne jo ikke lade sig gøre. Planlægningen

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Med Tordenskiold på slavetogt

Med Tordenskiold på slavetogt Med Tordenskiold på slavetogt Af Dan H. Andersen, forfatter til bogen Mandsmod og kongegunst. Den 17. november 1706 stod Vestindisk-Guinesisk kompagnis stolte slaveskib Christianus Quintus ud i Sundet.

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 44, 1999 GDASK ORUNIA, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

AFRIKAS STJERNE TJERNE

AFRIKAS STJERNE TJERNE +. / +. / AFRIKAS STJERNE AFRIKAS STJERNE ST TJERNE TJERNE / +. +. / N R E J T AFRIKAS STJERNE S S A K I R F A Spillet om jagten på kæmpediamanten Spillet om jagten på kæmpediamanten +. / æ n gte k på

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start.

Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start. 00 Samlevejledning på Vugge ssembly instruction for the cradle Læs vejledningen godt igennem, før du begynder at samle vuggen. Please read the instruction carefully before you start. www.oliverfurniture.dk

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde

Den danske konges riger omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, af hvilke Slesvig fra gammel tid var dansk, mens Holsten altid havde Da spaniolerne kom Årene efter Den Franske Revolution i 1789 var en urolig tid for Europa, og også de neutrale lande blev ramt af følgerne. I 1800 indgik Danmark-Norge et væbnet neutralitetssamarbejde

Læs mere

Danmarks slavehandelsforbud 1792

Danmarks slavehandelsforbud 1792 Danmarks slavehandelsforbud 1792 af arkivar, seniorforsker, cand.mag. Erik Gøbel, Rigsarkivet. I 2006 lavede Ministeriet for Børn og Undervisning en officiel dansk historiekanon, hvorpå findes punktet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Remember the Ship, Additional Work

Remember the Ship, Additional Work 51 (104) Remember the Ship, Additional Work Remember the Ship Crosswords Across 3 A prejudiced person who is intolerant of any opinions differing from his own (5) 4 Another word for language (6) 6 The

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd

Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Internationale rejsende i Aalborg Lufthavn

Internationale rejsende i Aalborg Lufthavn Internationale rejsende i Aalborg Lufthavn Trafikdage 23. august 2016 Gunvor Riber Larsen Center for Mobilities and Urban Studies, AAU Indhold: Undersøgelsesformål og design Resultater Støttet af: Vækstforum,

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS

PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS PORCELAIN BULB WITH GLOWING PLEATS After spending several years removing from our homes any signs of decoration, heavy textiles and patterns to achieve a clean, Nordic look, the more decorative southern

Læs mere

NOAS HISTORIE HÆFTE 3 DJIBUTI TIL ASHDOD

NOAS HISTORIE HÆFTE 3 DJIBUTI TIL ASHDOD NOAS HISTORIE HÆFTE 3 DJIBUTI TIL ASHDOD Djibuti Marina 1ste prøvetryk oktober 2015 Fra Djibuti. Fra Djibuti skulle turen gå nordpå op igennem Det Røde Hav igennem Suez Kanalen og ind i Middelhavet. NOAs

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Nyhedsmail, december 2013 (scroll down for English version) Kære Omdeler Julen venter rundt om hjørnet. Og netop julen er årsagen til, at NORDJYSKE Distributions mange omdelere har ekstra travlt med at

Læs mere