DANSK SEJLADS PÅ VESTINDIEN OG GUINEA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANSK SEJLADS PÅ VESTINDIEN OG GUINEA 1671-1807"

Transkript

1 DA EJLAD PÅ VETIDIE OG GUIEA Af ERI GØBEL Arkivar ved Rigsarkivet, Erik Gøbel fortsætter her sine studier over den maritime baggrund for Danmarks tropekolonibesiddelser. Ud fra et omfattende utrykt kildemateriale beskriver han blandt andet ruter og tider for sejladserne til Vestindien og Guinea mellem 1671 og Oftest gik turen direkte fra Europa til Caraibien og kun meget sjældnere ad den berygtede trekantrute med slaver fra Afrika til Amerika. Rejserne varede gerne henholdsvis knap 1 år og omkring A år. I Indledning I størsteparten af de 250 år, Danmark besad kolonier i Vestindien og Afrika, var handelen og søfarten på disse oversøiske pladser af stor betydning for hele monarkiet og især for hovedstaden. Alene fra 1671 til 1807 sendtes over tre tusinde togter under dansk flag til disse fjerne destinationer, og indtil midten af det nittende århundrede udrustedes yderligere to tusinde vestindietogter. I afgangshavnene betød dette, at mange penge og folk involveredes direkte i bygning og udredning af skibe, i bemanding og sejlads samt i forædling og videredistribution af returlasterne. Hertil kom endvidere en sand vrimmel af afledede effekter i form af toldadministration, assurance, konvojering og så videre for slet ikke at tale om de mindre håndgribelige størrelser som øget nationalprodukt og højere levestandard. Det er mit håb en anden gang at kunne klarlægge disse økonomiske aspekter af den danske vestindiehandel. Bærer for hele det merkantile system var imidlertid i egentlig forstand søfarten, og i det følgende skal denne beskrives som en første nødvendig del af forskningsplanen. De navigationsmæssige forhold bliver eksemplificerede ved de togter, vi i dag kan kortlægge detaljeret, selv om det kun er forholdsvis få. Afgrænsningskriteriet indebærer, at vi fortrinsvis skal beskæf

2 tige os med danske togter, hvorfra skibsjournaler er bevarede. Det fundne halve hundrede stykker er opregnede i bilaget, som dog ikke tør gøre krav på at omfatte alle endnu eksisterende journaler 1. Yderligere togter kan klarlægges ud fra andre kildetyper se for eksempel Georg ørregaards mange afhandlinger i årbogens tidligere bind. Disse er dog ikke inddragne i det følgende, da det udvalgte materiale er tilstrækkeligt grundlag at konkludere på. II»Havmanden«s togt »Havmanden«s togt er den første danske sejlads til Caraibien, vi kan beskrive i detaljer. kibet, der var løbet af stabelen i Haderslev 1672, overdroges i februar 1674 det nyoprettede Vestindiskguineisk ompagni af dronningen i stedet for sletdaler, som hun ellers havde lovet at skyde ind i foretagendet. Det tidligere orlogsfartøj af 66 fods længde genfinder vi herefter også under navnet»eptunus«, som for eksempel da det blev udstyret med pompøse søpas på latin og dansk. kipper var Hermann chrøder fra øbenhavn, og rejsen skulle gå»til t. Thomas... og siden efter lejlighed hid tilbage«2. elve togtet og navigationen kan følges i Valentin Lourentz' skibsjournal 3. Han fungerede som overstyrmand ombord, indtil han efterfulgte kaptajn chrøder ved dennes død. I følge med en lille jagt kaldet»t. Vincent«afsejlede»Havmanden«under kanonsalut fra øbenhavns red 10. oktober 1674; men først to uger senere stod man undet ud. Imidlertid viste fartøjet sig helt uregerligt og tog en del vand ind gennem kanonportene, så man måtte søge nødhavn i orge. Her lå man to måneder i Borkshavn og reparerede og ventede på mildere vejr. I farvandet vest for orge mødte fartøjet imidlertid atter modvind, og skibsrådet besluttede derfor at søge gennem Den engelske anal i stedet for at tage vejen nord om England. Efter at have haft sidste landkending af den engelske kanalkyst varede det præcis to måneder endnu, inden besætningen fik de vestindiske øer Martinique og t. Dominica i sigte 7. april 1675, sejlede ind mellem dem og kunne kaste anker ved t. Thomas fem døgn senere. Ikke før midten af november var returladningen af råsukker, tobak og ingefær lastet, så man kunne påbegynde rejsen tilbage til Europa. På dette tidspunkt var forholdet mellem kaptajn og styrmand efterhånden så tilspidset, at guvernør Jørgen Iversen måtte medsende en planter til at holde dem fra hinanden,»at de ej skulle fordrages

3 »Havmanden«s rute direkte til Vestindien arakteristisk for de første togter sejlede man sydpå temmelig langt fra Europas kyster; i senere tider lå ruten lidt længere mod øst. Positionerne er afsatte med 1 uges mellemrum, og det fremgår tydeligt, at hastigheden var højest tværs over Atlanten på udturen i nordøstpassatens område. På hjemrejsen var farten mere stabil. The»Havmanden«'s direct route to the West Indies The first expeditions sailed south far out from the coast of Europe; later their route lay further to the east. Positions are shown at weekly intervals and it is clear that speed was greatest crossing the Atlantic on the outward voyage in the zone ofthe. E. Trådes. On the voyage home speed was more constant. 1

4 som katte og hunde«. elve juleaften fik de ombordværende imidlertid andet at tænke på, da en voldsom storm hersede med skibet i to hele døgn, slog hul agter og fyldte kahytten med vand,»og folkene maatte gaa til deres knæ, ja dybere, i vand under dæk«. Derfor måtte man søge ind til Plymouth, hvor den nye skipper ikke rigtig kunne finde ud af forholdene, men»løb fuld og gal al den tid han var der«, hvilket var tre måneder, inden skuden atter lå sejlklar.»der vi da skulle fra Plymouth, gik der bort af havnen, styrmanden var fuld og skipperen gal, saa den ene ville have skibet hid den anden did, saa skibet drejede i en hvirvelstrøm og drejede paa en klippe, saa at stævnen blev stødt i stykker, hvilket var guds store naade, at skibet blev beholden, thi havde klippen ikke været saa stejl i vejret, som den var, havde skibet aldrig kommet deraf men havde maattet blive der staaende«. Videre kom man dog, og 4. maj 1676 ankredes i Amsterdam, hvor skibet blev losset. For den første periode i vestindiefarternes historie er dette togts tøvende og famlende gennemførelse typisk. Bemærkelsesværdigt er tillige, at kaptajnernes instrukser blev holdt i helt generelle vendinger angående selve navigationen 4. I løbet af en indkøringsfase på ti eller tyve år udviklede der sig alligevel en række faste rutiner, som gennem hele resten af sejlskibsepoken perfektioneredes mere og mere og blandt andet gav sig til kende i de stadig mere omfattende og detaljerede kaptajnsinstrukser. Professionaliseringen gjaldt alle sider af vestindiehandelen; men som sagt skal vi her kun se på selve sejladserne. /// ejlruter Et skib kunne dirigeres ad tre forskellige atlanterhavsruter til de danske tropebesiddelser 5. Enten kunne det sejle direkte til Vestindien og hjem, eller det kunne gå til Guinea og hjem, eller det kunne følge trekantruten, som gik fra Europa til Guinea og derfra videre til Caraibien og først derefter hjem. Trekantrutens særegne formål var at fragte negerslaver fra Afrika til Amerika, og denne dramatiske trafik har tiltrukket sig uforholdsmæssig stor interesse blandt forskerne. Dette hænger til en vis grad sammen med, at menneskehandelen navnlig blev drevet af de oktrojerede handelskompagnier, hvis arkiver er betydelig bedre bevarede end de private handelshuses 6. I nærværende sammenhæng kan for eksempel nævnes, at af det halve hundrede togter, der har kunnet kortlægges detaljeret, er kun eet eneste privat:»elisabeth og Ma

5 V t' '' " 'A. *" " ;. '{'',' >/.!'' i u, : Jr f'> *<"', lr> ; \ *' 1 V'i "^c '' " ''''' "' V ', ":^> >> v ^ Vippefyret på Lindesnes, orges sydligste punkt, var et meget vigtigt sigtemærke for navigatørerne. Derfor havde man allerede i 1655 oprettet fyr her; det afbildede var et dobbeltfyr, som bestod af en fyrgryde på Markø foruden vippefyret på fastlandet 70 favne over havet, endda med en arm af 68 fods længde. I 1799 opførte man på samme sted et 10 alen højt hvidmalet fyrtårn, som bedre kunne tjene som dagmærke. Rigsarkivet, øetaten, Admiralitetets indkomne sager marts 1723 nr. 97. Bascule light, Lindesnes. The southernmost tip of orway was an important mark for navigation and there was a beacon here as early as The illustration shows a double beacon which consisted of afire basket on Markø and, on the mainland, a bascule light which stood four hundred and twenty feet above sea level ancl in addition had a pole sixty eight feet long. In 1799 a twenty feet high lighthouse was built on the same spot, painted white to make it clearly visible by day.

6 ria«s rejse 1789 for Frederik Frederiksens regning med 14 mand ombord. Resten fordeler sig nogenlunde ligeligt imellem kompagniernes og orlogsflådens skibe. Endda er det sådan, at de fleste af Guineisk ompagnis 16 togter er belagte med flere skibsjournaler og protokoller, lige som mange af orlogstogterne er det 7. Fordelingen af destinationer er blandt bilagets 51 togter: 30 i direkte vestindiefart, 19 i trekantfart og 2 i afrikafart. Imidlertid gik af de ialt tre tusinde handelstogter kun omkring halvandet hundrede i trekantfart, medens de direkte vestindiesejladser tegnede sig for hele 95%. Rejser til Guinea tur/retur udgjorde kun en forsvindende del og foretoges fortrinsvis af små forsyningsskibe for regning af Rentekammeret eller Generaltoldkammeret 8. ompagniskibene udsendtes næsten altid fra øbenhavn, hvor den høje direktion selv holdt mønstring ombord. Påfaldende er her de mange salutskud, som bragede ind over byen ved en sådan lejlighed, idet der saluteredes såvel ved herrernes ankomst som ved hver af deres skåler og atter ved deres bortfart. åledes nåede man på mønstringsdagen i juni 1767 at løsne 125 skud fra»fredensborg«s 14 kanoner i løbet af et par timer. Det er rundt regnet et skud i minuttet! På»Grevinden af Laurvigen«s trekantfart fra november 1730 til oktober 1732 lod man kanonerne buldre gange ialt; dette fandt kompagnidirektionen dog i overkanten af det tilladelige, og kaptajn Cornelius Bagge måtte efter hjemkomsten godtgøre for 29 rigsdaler krudt 9. Ombord på de langt talrigere private vestindiefarere, der tegnede sig for 92% af den udredede tonnage , foregik mønstringen som regel uden større ståhej. Og selv om vestindiefarten udpræget var et anliggende for hovedstadens skippere og redere, der alene udsendte næsten tre fjerdedele af tonnagen, afgik en del skibe fra andre havne i Danmark og orge. Men langt vigtigst blandt provinshavnene blev Altona ved Elben under revolutions og napoleonskrigene, lige som den nærliggende by Gliickstadt havde spillet en betydelig rolle i det syttende århundrede. Et par uger efter mønstringen var alt klart ombord, og kaptajnen fik sine sidste forholdsordrer, og skibet kunne sejle til Helsingør. Her ankrede man et bekvemt sted; men ingen måtte gå i land, da afsejlingen skulle kunne ske uden ophold efter pasekspeditionen 10. traks, når vinden føjede sig, stod man undet ud og saluterede behørigt for ronborg. Hermed regnedes den egentlige rejse for påbegyndt. Og bemær 10

7 kelsesværdigt nok var turen ud gennem attegat et af de vanskeligste stræk på den lange rejse. Det grunde vand omkring Anholt, Læsø og kagen Rev tvang fartøjerne til at gå ret tæt ind under svenskekysten. Men denne var uheldigvis læ kyst med de dominerende vestenvinde og ikke mindst strømme 11. Derfor blev halvdelen af fartøjerne nødt til at søge havn i verige eller oftere i ydnorge. I januar 1750 måtte»jægersborg«dog gå i havn så langt nordpå som Trondhjem 12. Opholdet i orge varede gerne nogle uger, som man kunne benytte til at supplere vand og proviantbeholdningen samt til at trimme skibet endnu en gang og udbedre skader på riggen. Fra kagerak havde kaptajnerne ordre til at gå nord om De britiske Øer, da ruten mellem hetlandsøerne og Færøerne regnedes for den sikreste. un»om vinden ej did vil føje og Eder er meget kontrær, da [maa I] sætte Eders kurs igennem analen«13. Gennem næsten hele Vestindiskguineisk ompagnis eksistens betragtedes turen syd om England som en risikabel nødløsning, der kun sjældent kom i anvendelse. elv da»de tre Prinsesser«afsejlede 1747 fra Altona, fik besætningen besked om at gå norden om England; det samme var tilfældet ved en afsejling fra Husum i Men fra Guineisk ompagnis periode gik skibene derimod oftest gennem analen på udrejsen. Videre sydpå løb ruten i behørig afstand af kysterne: kanalgennemfarerne nærmest og de nordomsejlende længst ude i Atlanten. Dette hang sammen med faren for de krydsende mauriske kapere, som der advaredes mod helt indtil 1740'rne, hvor den danske konge ved traktat fik ordnet forholdene nogenlunde. Men skipperen skulle altså sejle»saa vidt i søen, at han sig ej for tyrkiske sørøvere mere kan have at befrygte«15. En passende kurs regnedes oprindelig for at gå et halvt hundrede mile eller kilometer vest om Madeira, præcis som også nederlænderne siden 1675 var instruerede om 16. Dette var absolut ingen overdreven ængstelse, thi»det kongelige danske vestindiske ompagnis Vaaben«blev i 1686 opbragt af maurerne, skønt det var et bevæbnet fregatskib på omkring 50 kommercelæster 17. På dette europæiske stræk af sørejserne til Caraibien var de tre nævnte rutevarianter identiske. En lille forskel kunne imidlertid forekomme med hensyn til, om fartøjerne søgte europæiske havne og i givet fald hvilke. kibe på vej til Guinea søgte kun nødtvungent havn mellem orge og Afrika. Men fartøjer i direkte fart på Vestindien handlede og for 11

8 Vestindiskguineisk ompagnis flag. Hinsides den nordlige vendekreds måtte kompagniskibene anvende orlogsflådens splitflag, gøs og vimpel. ord for vendekredsen var det i stedet tilladt dem at føre det særlige kompagniflag med»et lidet kryds oven i enden ved flagstangen og i midten i hvidt felt vores kongelige ciffer holden af tvende løver«; således kundgjorde Christian VI i 1734oktrojens 22. Rigsarkivet, Vg 2. Flag ofthe West Indies and Guinea Company. outh ofthe Tropic of Cancer company ships had to fly the swallowtailed flag, jack and pennant of the navy. orth of the Tropic of Cancer they were permitted to fly the special company flag with»a small cross in the upper corner at the staff and on a white field our royal cipher supported by two lions«, according to a charter by Christian VI in friskede ofte på Madeira, der lå bekvemt næsten midtvejs på ruten ud. Eksempelvis fik kaptajn Peter rogh Collin på»prinsesse Wilhelmine Caroline«i 1748 en ladning hvede, rug, hør, pibestaver, jern og klæde med fra Danmark. På Madeira skulle den kunne sælges med 50% avance, og for det forøgede beløb skulle lastes madeiravin, som var i høj kurs blandt Vestindiens plantere og embedsmænd. Mellem 1748 og 1807 omtaler 37 algierske søpas, at togtet skal gå via Madeira, og muligvis har endnu flere anløbet øen. Desuden var navnlig or 12

9 logsskibene med deres talstærke besætninger hyppige gæster på Funchals udmærkede red således alle 10 der er undersøgte for perioden Det er desuden værd at mærke sig, at da staten i 1764 forbød anløb af nogen fremmed havn på ud eller hjemrejsen, undtog man alene Madeira,»hvortil de lige som forhen maa indløbe, de for ejlandene fornødne vine at indtage«18. Også navnlig englænderne søgte ofte ind til denne ø 19. Egentlig forfriskning var dog almindeligvis ikke påkrævet for en direkte vestindiefarer. Derimod forekom det i perioder forholdsvis hyppigt, at skibene gik fra Danmark i ballast eller kun delvis lastede for så at indtage hovedlasten i anden europæisk havn. Dette var særlig almindeligt under den florissante handelsperiodes stormagtskrige, hvor især iels Rybergs kaptajner ofte hentede kød og flæsk fra Cork i Irland til de danske Jomfruøer 20. I ældre tid hændte det, at man søgte at løse problemet med at skaffe de bedste og billigste eksportvarer ved at lade ekspeditionerne udgå fra Amsterdam. Dette var navnlig hyppigt under tore nordiske rig og i årene lige efter; men især i 1760'erne og 1790'erne udgik en hel del danske skibe fra nederlandske havne ifølge de algierske søpasprotokollers oplysninger. Under Den amerikanske Uafhængighedskrig har vi tilsvarende eksempel på, at et af ongelig grønlandske Plandels skibe indtog en vestindieladning i den franske havneby Havre de Grace 21. Også togter via England, Pyrenæerhalvøen eller Middelhavet melder søpassene ofte om i den florissante periode for eksempel herfra med norsk tømmer og derpå i ballast til Dansk Vestindien 22. Desuden gik særlig en del af Rybergs fartøjer via eller fra og til Færøerne på grund af hans specielle økonomiske interesser på disse øer 23, der fungerede som base for omfattende smuglerier af kolonivarer til torbritannien. I et enkelt outreret tilfælde gik Christopher Battiers»Amalie Christiane«fra øbenhavn via Grønland til t. Croix og retur direkte til hovedstaden 24. Men som sagt: omkring Madeira skiltes vejene for direkte vestindiefarter og togter via Afrika. Med Dansk Vestindien som destination var det næsten ingen kunst at udstikke og følge kursen over Atlanten; thi både strømmen og den stadige nordøstpassat bar rask skibene den rette vej 25. aptajnsinstrukserne gjorde da heller ikke meget ud af forskrifter for denne del af turen. om regel stod der blot, at man skulle sejle»forbi de flamske ejlande [Acorerne] og saa direkte til t. Thomas i Vestindien«26. Ruten gik fra Madeira sydvestpå, indtil man omtrent midt ude i oce 13

10 anet nåede den tyvende breddegrad. Her drejedes eventuelt en smule mere mod styrbord og vest. Med Guinea som destination var sagen derimod mere kompliceret. Ruten gik øst om De capverdiske Øer, ind mod den afrikanske kyst og halvandet tusinde kilometer langs Peberkysten og Elfenbenskysten til det danske hovedfort Christiansborg på Guldkysten, det nuværende Ghana. un enkelte skibe havde ikke påbud om at søge til Christiansborg for eksempel det tidlige»charlotte Amalie Regina Danica«, som 1674 alene skulle tage lokale handelsmæssige hensyn og derfor endda kun skulle sejle til t. Thomas, såfremt slaverne ikke kunne afsættes andet steds i Caraibien 27. ystfarten ændrede dog i nogen grad karakter alt efter de skiftende handelskonjunkturer i området. Ved hjælp af kaptajnernes instrukser som meget mindede om udlandets tegner der sig følgende billede af de påtænkte ændringer 28. Gennem hele den undersøgte periode var det meningen, at de danske skibe helst skulle handle ved Christiansborg og kongens andre forter. Men bortset fra korte åremål var fartøjerne i praksis nødt til at handle langs ovenkysten vest for den danske kyststrækning, hvilket instrukserne med ganske enkelte undtagelser tog højde for. For eksempel sejlede skibene i 'rne tæt langs kysten, hvor de for de medbragte tekstiler, flintebøsser, krudt, brændevin og caurier (møntsneglehuse) byttede sig til guld, slaver og elfenben plus millie, korn og palmeolie til slavernes forplejning 29. I 1731 angav kompagniet årsagen til, at kysthandelen var nødvendig: slavemangel ved Christiansborg på grund af stammekrige 30. elve slavehandelen og dens mange dramatiske aspekter vil jeg ikke behandle, men i stedet henvise til den omfattende speciallitteratur, som foreligger om. dette emne 31. I skibsjournalerne ser vi, hvorledes skibene anduvede kysten på 7 eller 8 nordlig bredde indtil 1720'rne, hvorefter første landkending af Afrika faldt en smule sydligere, således i 1770'erne typisk på 5 nordlig bredde ganske som for de franske slaveskibes vedkommende 32. Denne landfaldsforskydning fra vore dages ierra Leone til Liberia genfindes i instrukserne, der efterhånden ønskede den så sydlig som muligt. Undervejs østpå langs kysten ankrede man som regel hver nat for ikke at komme til at forbisejle en eneste af de tæt ved hinanden liggende handelspladser. Men trods al forsigtighed hændte det, at fartøjer kom til at stå på grund, således Guineisk ompagnis snau»eleonore«, som først kom flot efter 4 døgn ved ap Tagrin i 14

11 Trekantruten som»christiansborg«gennemsejlede rydsene angiver positionerne med ugentlige intervaller og viser, at det gik langsomst fremad i farvandene nærmest Danmarkorge samt i det ofte vindstille kalmebælte langs ækvator. Lidt atypisk gik»christiansborg«nordvest om Bermuda i stedet for som sædvanligt at sejle sydøst om øen. The triangular route which the»christiansborg«followed Crosses indicate positions at weekly intervals and show that progress was slow in waters near Denmark orway and also in the Doldrums near the Equator, when there was often no wind at all. omewhat unusually the»christiansborg«sailed north west of Bermuda instead of south east, as was more common. 15

12 ierra Leone 33. Ret ofte skete det, at skibene også måtte tage østpå fra hovedfortet for at indhandle de nødvendige slaver eller hente dem ved de mindre støttepunkter som fortet Fredensborg eller logen Qvitta. Dette skete til eksempel for»christiansborg«, der yderligere sinkedes af et oprør 27. februar 1775 blandt de 239 slaver ombord 34. år slavelasten var indtaget ved Guineas havneløse kyst, og rejsen skulle fortsætte til Vestindien, kunne der opstå problemer med at komme frem. Hvis ikke luften er helt stille, blæser sydøstpassaten (og tidvis monsunen fra sydvest) svagt mod land, samtidig med at strømmen langs kysten uophørlig går kraftigt mod øst. Eneste mulige vej væk fra Guldkysten for et sejlskib var derfor: østpå langs land og altså ind i Guineabugten. Her drev man så rundt med daskende sejl i ulidelig hede og ventede på en smule luftning. De heldigste fartøjer drev kun ind i Beninbugten til cirka 4 østlig længde, inden de kunne vende syd ud og»fange passaten«, hvilket vil sige at drage nytte af den nede omkring Ækvator. Men mange måtte først helt ind i Biafrabugten. Både europæere og afrikanere led i varmen, og man havde tilladelse til at søge de portugisiske øer ao Tome og Isle de Prince eller eventuelt ap Lopez i Gabon på fastlandet. Oftest valgte skibsrådet dog øerne, da disse lå lige på ruten, og da man her regnede sandsynligheden for slaveoprør mindre end på fastlandet. 11 af de undersøgte 19 trekantfarere ankrede op ved»ankt Thomas«eller Isle de Prince, hvor slaverne kom i land i såkaldte pakhuse for at få frisk frugt, grønt og kød, og hvor skibets vandbeholdning blev suppleret op. Problemerne i Guineabugten illustreres ganske godt ved»ada«, som 28. august 1776 med sin 25 mand store besætning og 145 slaver var lettet fra Christiansborg, men efter at have krydset uden fremgang i over to uger møjsommeligt måtte manøvrere ind til ao Tome, hvortil snauen ankom 26. september med sine syge ombordværende. Eller ved søsterskibet»eleonora«, der to år inden ankom til samme ø med 55 af 185 slaver meget syge også efter blot en måned i søen 35. ogenlunde fra Ækvator og sydpå hersker sydøstpassaten året rundt, og hertil kommer den vestgående ækvatorialstrøm, som ligeledes er kraftigst lidt syd for linien. avigatørerne valgte derfor at sejle stik vest gennem korridoren mellem ækvator og 3 4 syd, indtil de vendte nordvest over, således at alle passerede tæt forbi positionen 0 bredde 0 længde. Men vel at mærke beregnet efter Pico de Tenerifa, som regnedes for verdens højeste bjerg og ligger 17 vest for vore dages nulmeridian gennem Greenwich. Forskningens hidti 16

13 tldu.ljcrtoontlllumoncfcrauoj aisitifn 'tqq 1 laismdcntiunljemtjrcfr. 3lieiiitic:[ooi(tlilu Antigua oojttuirciiipifnumi u. Landtoninger af Montserrat og Antigua, set på et par miles afstand henholdsvis fra syd og øst. ogenlunde således aftegnede den nye verden sig for udkigsmændene på vestindiefårerne, når de nærmede sig ad den vanlige rute. Om Montserrat oplyses, at dette er»en lille meget høj og træbevokset ø, strækkende sig sydnord; sydøstfra fortoner den sig som mesanen på et skib, og øverst på det højeste bjerg er en kløft. år man nærmer sig øen, skal der bag bjerget komme et landskab til syne, der er fladt og plant som et bord, men med et pas i midten«. Øens konturer beskrives endnu videre, og med hensyn til farver er den stedvis rød og hvidspættet, men»på østsiden af øen ser man hvide pletter som sengelagener«. Endelig oplyses helt korrekt at Montserrat ligger på 16 grader 39 minutter nordlig bredde. Rigsarkivet, ort og tegningssamlingen, Gerard van eulen:»de nieuwe groote lichtende ZeeFakkel«IV (Amsterdam 1734). Views of Montserrat and Antigua, seenfrom a couple of miles out at sea from the south and east respectively. This is what the ew World looked like for the lookout aboard ships approaching the West Indies by the usual route. About Montserrat we are told that it was»a small, very high island, covered in trees and stretching from south to north. een from the south east it looks like the sail ofa ship and on top ofthe highest mountain there is a cleft. On approaching the island a landscape comes into view which is as flat and smooth as a table, but with a pass in the middle.«the appearance ofthe island is further described and as to its colour it is in piaces mottled red and white, but»in the east there are white patches like sheets.«finally we are told, quite correctly, that the position of Montserrat is 16"39'. dige opfattelse af trekantruten som placeret udelukkende nord for Ækvator er således fejlagtig 36. Gennem almebæltet bar havstrømmen gerne slaveskibene uden større problemer, og snart nåede de den sekstende eller syttende nordlige breddegrad. Efter den lange oceansejlads var længdebestikket som regel lidt unøjagtigt; men det gjorde ikke så meget, da man blot fulgte breddegraden vestpå, indtil Antillerne kom i sigte. Fra og med landkendingen af de amerikanske øer falder beskrivelsen af de to ruter til Vestindien atter sammen. Topgasterne fik som regel første landkending af den nye verden i skikkelse af den lille engelske ø Antigua. Den almindeligvis fulgte rate løb herefter ind mellem Antigua og Montserrat, syd om evis og derfra vest om t. Christopher og t. Eustatius og aba til de danske 17

14 Antillerne som de var aflagte i van eulens store søatlas fra Ifølge påtegningen var dette»nyt og meget nøjagtigt«, og det var da også uhyre udbredt internationalt, foruden på de danske skibe. kipperne sørgede så vidt muligt for at nærme sig ørækken ved dagens lys; og sejltiden fra den første landkending af Antigua til opankring ved de danske øer var gerne et par døgn. Rigsarkivet, ort og tegningssamlingen. The Antilles as they were charted on van eulen 's maritime atlas, This was recommended as being»new and very accurate«, and was in wide use not only on Danish ships but on those of other countries. hips tried, as far as possible, to approach the archipelago by day and took about a couple of days from the first landfall of Antigua until casting anchor in the Danish Virgin Islands. Al øer J ' samme rute som englænderne benyttede, og som søfarten holdt fast ved gennem: resten af sejlskibsepoken 38. Fire skibe valgte andre ruter ind gennem ørækken i nærheden af Antigua; og et enkelt fartøj kommende fra Madeira sejlede fra nordøst direkte til t. Croix gennem det brede sund vest for Anguilla. Hertil kommer de to allertidligste anduvninger, vi kender:»pelikanen«i 1673 og»havmanden«på sit allerede omtalte togt to år efter 18

15 valgte begge at gå igennem det dengang mest benyttede stræde mellem Martinique og t. Dominica længere sydpå. Op gennem 1680'erne og 1690'erne foreskrev kaptajnernes instrukser netop den vej, idet direktionen dog påbød skipperne at holde sig på mindst to miles afstand af de forskellige øer,»saa og ej at komme det ejland Dominica paa 3 mile nær for ej at vorde overvældet af de der paa landet boende vilde mennesker«39. Ellers er instrukserne helt tavse om sejladsen i de vanskelige caraibiske farvande. Vanskelige var de, fordi vinden altid kommer fra øst, og det derfor var næsten umuligt at komme tilbage, hvis man kom for langt vest for øerne. Just dette uheld indtraf 1710 for to skibe, som holdt sig nede på 13. breddegrad for at få landkending af Barbados, men ikke fik det og sluttelig endte helt inde på icaraguas kyst, hvor både»fridericus Quartus og»christianus Quintus«forliste totalt 40. Endnu så sent som i 1756 forbisejlede»ronprins Christian«uforklarligt de danske øer med en slavelast fra Guinea; skibet måtte i stedet gå til t. Louis på Haiti med sin ladning 41. En tilsigtet variant af den traditionelle trekantrute udviser Vestindisk Handelsselskabs brigantine»frederikke Louise«i 1785: Fra hjemhavnen på t. Thomas først med sukker til Virginia i ordamerika, herfra med en tobaksladning til Guldkysten, hvorfra kaptajn William Ballingall skulle bringe slaver retur til Charlotte Amalie 42. Hvor almindelig denne trafik var, er ikke undersøgt; ej heller er farten på trekanten mellem øbenhavn, Dansk Vestindien og ordamerika. Indtil 1733 sejlede alle danske vestindiefarere planmæssigt til t. Thomas, hvis naturhavn udgør en af Caraibiens fortræffeligste ankerpladser: beskyttet mod det åbne hav, med god ankerholdebund og med udmærkede provisionsmuligheder 43. Lille t. Jan erhvervedes 1718, men blev aldrig andet end et appendiks til naboøen t. Thomas; ikke et eneste af de udstedte algierske søpas omtaler t. Jan som destination. Efter købet af t. Croix fra franskmændene i 1733 blev denne snart dansk hovedø i Caraibien. I tidsrummet fra 1754 til 1772 opkrævede myndighederne på t. Croix 1,1 million rigsdaler i told og ankerpenge eller 4 gange så meget som på t. Thomas og 105 gange mere end på t. Jan 43b. Det lader sig dog ikke sige, hvor mange fartøjer der anløb t. Croix, og hvor mange t. Thomas, efter som søpassene tilsyneladende ikke skelner mellem destinationsangivelserne»dansk Vestindien«,»t. Croix eller t. Thomas«,»t. Croix og t. Thomas«og så videre. 19

16 år returladningen af kolonialprodukter som sukker, bomuld og kaffe var indtaget, havde Vestindiskguineisk ompagnis første skippere ordre om at sejle hjem»agter om England«eller»neden om Hitland [hetland]«, samme nordlige vej som de var sejlet ud. Men snart blev kaptajnerne stillet frit i valget mellem at gå gennem analen eller nord om 44. Efter 1733 sejlede de returnerende fartøjer syd om England undtagen under yvårskrigen , hvor denne vej var alt for risikabel. Hjemrejsen gik derfor for alle europæiske nationer stik nordpå fra de små Antiller og i en bue syd og øst om Bermuda, hvorfra Golfstrømmen og de dominerende vestenvinde blæste fartøjerne mod Europa i en næsten lige linie 45. Det ønskeligste var naturligvis at få fragterne hjem så snart som muligt. Derfor havde kaptajnerne som regel forbud mod at søge havn uden i højeste nød; men i 1697 og året derpå fik Inne Pietersz og Jan Vinck besked om at søge ind til Flekkerø i orge og afvente direktionens nærmere ordrer der, hvis de kom til ordsøen, så sent som efter november, og der dermed var bare ringeste risiko for isdannelser i Øresund. Også senere efterlevede man denne ordre. Og for eksempel under tore nordiske rig havde skipperne forholdsordre om at anløbe norsk havn for eventuelt at kunne gå hjem i konvoj derfra 46. I praksis søgte knap halvdelen af de hjemvendende koffardifartøjer havn i orge, og som regel angav skibsrådet i protokollen en eller flere af begrundelserne: modvind og hårdt vejr, vand og proviantmangel eller sygdom og svækkelse blandt de ombordværende. Flere skibe havde således kun eet læggers ferskvand i behold, og på fregatten»christiansborg«i 1772 var der så mange syge, at kun overstyrmand Balling var i stand til at navigere skibet 47. Dover derimod søgte man kun i tilfælde af fare for forlis, som eksempelvis den uheldige paketbåd»fortuna«, der nær var gået ned med mand og mus og ankom til England for at reparere med 16 tommer vand i lasten 48. Med første sikre landkending efter at have krydset Atlanten kom sandhedens time for de spændte navigatører: hvor godt eller skidt havde deres bestik været Med hensyn til breddegraden var positionsbestemmelsen uden større problemer hele vor periode igennem, da middagssolhøjden kunne måles temmelig nøjagtigt. Længdegraden derimod måtte man beregne sig til i skibsjournalen hovedsagelig ved hjælp af den udsejlede distance, som med sandur og 20

17 _g \ '^ > fa Frederiksværn havn og flådebase, tegnet i anlægsåret 1750 af J. von der Osten. Her ind til tavanger søgte flere vestindiefarere enten for at forfriske, reparere ved værftet eller søge beskyttelse under kastel og søbatterier. Men som kortet anskueliggør, var besejlingsforholdene temmelig vanskelige, og hertil kom endda en masse blinde skær. Ofte blev skibene tvunget ind, således»den dydige ophie«som under norskekysten i november 1777 fik tåge og søndenvind, så man måtte ligge underdrejet et halvt døgn og til slut med vinden springende om i sydvest søgte ind til Frederiksværn. Rigsarkivet, ort og tegningssamlingen, øetaten D 793. Frederiksvaern harbour and naval base, drawn in 1750, the year it was built, by J. von der Osten. Quite a number of West Indiamen called here near tavanger to provision, make repairs or seek the protection ofthe citadel and the coastal batteries. But, as the chart shows, navigation conditions were difficult and included many sunken rocks. Often ships were forced into harbour. The»Dydige ophie«, for example, in ovember 1777, was compelled by fog and a south wind to lie hoveto off the orwegian coast for twelve hours until the wind shifting to the south west enabled it to make harbour in to Frederiksvaern. 21

18 håndlog ikke blev præcis, og da navnlig ikke når vind og strømafdrift var kraftig. Resultatet var, at længdebestikket som regel var en grad eller to galt efter oceanpassagen men det var var trods alt et betydelig bedre resultat end på datidens franske skibe 49. elv på»prøven« , der bar sit navn på grund af navigationseksperimenterne ombord, var misvisningen ved det traditionelle bestik fra Amerika til Europa 3Vi. Derimod viste de to medbragte kronometre efter 41 døgn kun henholdsvis 1 og IV2 minut galt, og positionsbestemmelsen afveg følgelig bare 1/4 og l/3 50. ronometrene blev dog aldrig almindeligt forekommende på de private vestindiefarere inden Man klarede sig godt nok uden, urene var dyre at anskaffe, og de var ikke altid præcisere end det gammelkendte bestik søuret på»iris«i 1798 tabte næsten et halvt minut om dagen 51, hvilket selv ved en hurtig atlantkrydsning på en måned giver en fejl på næsten 4 længdegrader. Under storkrigenes ophedede konjunkturer for neutrale skibe fastholdt de dansknorske fartøjer ikke altid de ellers faste rutiner. De to skibe, hvis rejser nøje kan følges under Den amerikanske Frihedskrig , havde således begge ærinde på sydkysten af Haiti, der som øens andet navn Hispaniola siger var spansk. Efter at være blevet eskorterede til de danske Jomfruøer fortsatte den grønlandske handels skibe til anto Domingo, hvor de blandt andet lastede kaffe og sukker. Turen hjem gik for»general Eickstedt«s vedkommende i 1782 vest om og ud mellem Haiti og Cuba, medens»prøven«året efter gik øst om øen 52. Også orlogsmændene afveg relativt ofte lidt fra den slagne vej, men altid ud fra handelsmæssige hensyn. Omkring 1800 medbragtes i flere tilfælde store kontante summer til Guadeloupe, Martinique eller endog Tanger; medens for eksempel fregatten»thetis«med sine 301 mand og 40 kanoner gik til Port Liberté på Guadeloupe for at afhente sølvpiastre samt Vestindiske Handelsselskabs fra Europa kommende skibe for at bringe disse sikkert til t. Thomas; ganske det samme gjorde»bornholm«under Den amerikanske Frihedskrig 53. Tilsvarende eskorterede»christiania«5 danske fartøjer fra t. Thomas til og fra den nederlandske ø Curacao ved ydamerikas kyst Endvidere nåede fregatten tre gange til Haiti og to gange til Guadeloupe, foruden ofte at pendle mellem t. Croix og t. Thomas alt sammen i løbet af 13 måneders ophold i Vestindien 54. Fra de relativt få skibe, som returnerede fra Afrika direkte til Dan 22

19 På vej hjem fra t. Thomas blev»wilhelmine Galej«bordet af franske kapere 11. oktober 1744 og indbragt til t. Maio på Bretagnes nordkyst. Her mødte man så mange fortrædeligheder, at kaptajn Pratt tog til Paris for at klage hos den danske gesandt J.H.E. Bernstorff. Mandskabet var i mellemtiden frarøvet alle ejendele af franskmændene,»saaledes at vi ej haver en skjorte at føre os udi«, og nægter i protestskrivelsen at gå ombord igen, før de har fået erstatning. Det hele endte dog med, at skibet stod Øresund ind 14. april Lige som i mange samtidige bondeklager over hoveriet i Danmark er navnene skrevet i ring for at dække over initiativtager eller pennefører. Rigsarkivet, Vg 208. On the way home from t. Thomas the»wilhelmine Galej«was boarded by a French privateer on the 11 th October 1744 and taken in to t. Maio on the north coast of Brittany. Here it met with so many indignities that Captain Pratt journeyed to Paris to make a complaint to J. H. E. Bernstorff, the Danish envoy. The crew, in the meantime, had all their possessions stolen by the French»so that we do not have a shirt to wear«, and in a letter of protest refused to go on board again until they had received compensation. In spite ofall this the ship sailed back into the ound on the Uth April As in many peasant complaints against harsh conditions in Denmark from the same time they signed the petition as a round robin so the name ofthe ringleader was concealed. 23

20 mark, er kun fundet een skibsjournal, nemlig fra»havmanden«s rejse stedet for som planlagt at gå til Vestindien blev skibet som følge af slavemangel i Guinea sendt direkte retur til øbenhavn. Ruten gik som trekantfarernes ind i Beninbugten og gennem korridoren syd for Ækvator ud midt i oceanet, hvor man sejlede næsten stik nord og kom langt vest om Acorerne indtil højden af ewfoundland, hvor kursen blev lagt nordøst over nord om De britiske Øer. Vel sagtens gik også for denne rate udviklingen i retning af senere at gå gennem analen; i hvert fald valgte chaluppen»qvitta«denne vej At raten direkte hjem fra Guinea til Danmark næsten aldrig benyttedes hænger sammen med, at man ikke kunne regne med at spare nævneværdig tid i forhold til ruten via Caraibien. Da Vestindiskguineisk ompagnis direktører i 1727 drøftede spørgsmålet, fastslog de, at der»ville være en 4 ugers forskel i sejladsen i det alier højeste«foruden tiden på t. Thomas. Ruten gik nemlig alligevel blot et par hundrede mile øst om Antillerne 56. aturligvis var det også på tale at lade Asiatisk ompagnis skibe fra Ostindien gå hjem via Guinea. Herved ville man undgå først at transportere varerne helt til Danmark og derfra reeksportere dem til Afrika. På baron von øhlenthals tilsyneladende både billige og forsyningssikrende forslag svarede man imidlertid, at dette ikke kunne lade sig realisere, da Asiatisk ompagni ikke ville kunne risikere sine skibe på Guldkysten, hvorfra man ikke uden videre kunne returnere til Europa 57. Atter ser vi, hvordan de naturbestemte ruter over verdenshavene ikke lod sig ændre efter handelens og økonomiens ønsker. En supplerende gruppe afskibe, hvis rejser kan kortlægges minutiøst, udgør de orlogsmænd, som staten sendte ud for at konvojere eller som stationsskibe i kolonierne beskytte dansknorske handelsinteresser under verdenskrigene og og I det store og hele forløb krigsskibenes sejladser ad ganske samme ruter, som de fritsejlende koffardimænd benyttede. Dog betød ufredstiderne, at konvojerne relativt sent vedblev at sejle nord om England for at undgå det udsatte farvand mellem torbritannien og Frankrig, hvor det ydermere var ekstra vanskeligt at holde sammen på en konvoj. De undersøgte konvojer var af ganske varierende størrelse: lige fra»møen«der afsejlede fra Dansk Vestindien 10. september 1759 med ni skibe, som endda nåede samlet til orge, til»thetis«der gik fra t. 24

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93

Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Med Arktis Ocean pa Fly River, Papua New Guinea 1992/93 Den 1. november, ankrede vi sent om aftenen i bugten ved Batangas på Filippinerne. Efter vi havde været i Cebu og Manila for at losse, skulle vi

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt.

K E N D E L S E. i sag nr. 208/04. afsagt den ****************************** Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens ferie blev delvist ødelagt. 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 208/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Cuba. 25.01. 9.02.2004. PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 12.276 kr. Bagageforsinkelse, hvorfor klagerens

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier

Straticator: Sådan handler du CFD-aktier 1 Straticator: Sådan handler du CFD-aktier Når man handler aktier i Straticator, så handler man det i CFD-form, hvilket vil sige, at man ikke får den fysiske aktie i sit depot, men man modtager udbytte.

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel

Storcirkelsejlads. Nogle definitioner. Sejlads langs breddeparallel Storcirkelsejlads Denne note er et udvidet tillæg til kapitlet om sfærisk geometri i TRIPs atematik højniveau 1, ved Erik Vestergaard. Nogle definitioner I dette afsnit skal vi se på forskellige aspekter

Læs mere

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller

SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660. Redaktør: Steffen Møller SKIBE OG SKÆBNER I RENÆSSANCEN 1500-1660 Redaktør: Steffen Møller 1561 1563 s søret Tre svenske fartøjer erobres Maden i renæssancen var baseret på kål og rodfrugter, dog ikke kartofler. Kødet blev som

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt.

Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Tilegnet min onkel Georg Mavredakis. Tak for alt. Indledning. Forklaring følger Det er sværere at køre en isbjørn ind i en stue, end man skulle tro. Det kræver et vindue stort nok til, at en bil kan køre

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

Kaptajn. Christian E. Rørbeck

Kaptajn. Christian E. Rørbeck jeg er her som hands on eksperten Kaptajn Christian E. Rørbeck Jeg repræsenterer ikke A.P. Møller-Mærsk Kaptajn Rørbeck CV info Ansat hos A.P. Møller-Mærsk i 27 år Været kaptajn i 9 år Sejlet 1.397.000

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master

Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master 1 Sådan anvender man Straticator-funktionen Copy Trader Master I Straticator kan man på sin egen konto automatisk følge erfarne investorers handler, så når de handler, så handles der automatisk på ens

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Booking af færge Bookingen af færgen til og fra Bornholm i forbindelse med konkurrencen åbner i morgen den 1. oktober kl. 10.00 Det sker på

Læs mere

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015

Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Rejseprogram Hurtigruten fra Bergen til Kirkenes tur/retur 9.-20. november 2015 Mandag den 9. november 2015 Dag 1: Ombordstigning i Bergen Vores rejse starter i Bergen. Når vi bevæger os mod nord, har

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010

Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010 Forårsferie på Mallorca fra den 22. april til 29. april 2010 I egen bil fra Engvej 2 til Hamburg lufthavn. Herefter med Air Berlin til Palma de Mallorca. Til slut i lejet bil fra lufthavnen til Club Martha

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754

Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Erik Gøbel Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Studier og kilder til kompagniet og kolonierne med Peder Mariagers beretning om kompagniet 2015 Forfatteren og

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015.

SEJLADSBESTEMMELSER 2015. SEJLADSBESTEMMELSER 2015. Gældende for tirsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere

Inspiration Rejsemål: Mauritius

Inspiration Rejsemål: Mauritius Inspiration Rejsemål: Mauritius Mauritius er en østat, der ligger i den vestlige del af det Indiske Ocean ca. 900 km øst for Madagaskar. Øen har et areal på ca. 1900 km². Store dele af øen er dækket af

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

DHF EFSA 2015 EUROPEAN SPECIES CHAMPIONSHIP

DHF EFSA 2015 EUROPEAN SPECIES CHAMPIONSHIP DHF EFSA 2015 EUROPEAN SPECIES CHAMPIONSHIP Dansk Havfisker Forbund (DHF) inviterer til Europamesterskab i fladfisk, den 23. og 24. Oktober 2015. Mesterskabet afholdes fra Helsingør på de kendte fladfiskeområder

Læs mere

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk

Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Navigation langs kysten. Af Benjamin Kristensen, redaktør, www.duelighed.dk Der bør altid være et brugbart kompas, et søkort og et håndlod ombord på båden. Hvis du beslutter dig for at sejle mere end 1

Læs mere

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever

It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever Terra Aqua It was not mankinds biggest mistake to believe that with divine power came divine responsibility. But it was the last mistake mandkind would ever make. Prolog Det hele havde været foruroligende

Læs mere

En historie vi alle kan lære af.

En historie vi alle kan lære af. En historie vi alle kan lære af. En personlig beretning af Leif Thygesen. Foto Leif Thygesen. Tåge en skræmmende historie http://www.roinfo.dk/1/post/2014/04/tge-en-skrmmende-historie.html#.uz0x6vl_snh

Læs mere

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney

Party-tip. disneyjunior.dk. DisneyJunior.co.uk. Disney Party-tip DisneyJunior.co.uk ø Bed dine venner om at klæde sig ud som pirater til partyet! Så kan du uddele priser for bedste piratudklædning! Rul invitationen, som du udskrev fra denne side, sammen, og

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK)

Information Systems ICT. Welcome to. Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Information Systems ICT Welcome to Autumn Meeting Oct 2013, Copenhagen(DK) Agenda Autumn Meeting 2013 Thursday 24:th of October 10:00 Velkomst. Status fra formanden og gennemgang af program for høstmødet

Læs mere

Nordsøen og Den Engelske Kanal var trafikeret. Jan og 40 fods 3M Innovation hjemme igen ud for Helsingør. Foto: Per Heegaard.

Nordsøen og Den Engelske Kanal var trafikeret. Jan og 40 fods 3M Innovation hjemme igen ud for Helsingør. Foto: Per Heegaard. Jan Møllers syn på verdenshavene Efter 169 dage på verdenshavene giver den første dansker Jorden rundt nonstop, karakterer efter hvordan de er at sejle på. Vi talte med den 39- årige singlehand- sejler

Læs mere

For nogle statuskoder vil der komme en klar tekst besked, mens der for andre vil komme en fire cifret kode, som angivet i afsnit 2

For nogle statuskoder vil der komme en klar tekst besked, mens der for andre vil komme en fire cifret kode, som angivet i afsnit 2 1 Statuskoder i forbindelse med en transaktion I forbindelse med en transaktion, vil Sagem Solo terminalen vise en statuskode/statusbesked i ekspedientterminalens display. Endvidere vil der blive udskrevet

Læs mere

Ti stille! ikke et ord til!

Ti stille! ikke et ord til! Onsdag kl. 10.00 Pacific Time, privat charterfly 00-647, afgået fra Pago-Bahatah med kurs mod XX. intet at bemærke For tusind millioner rustne skrueaksler! Jeg hader dem! Er det stadig computernes opfindere

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, marts 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forårssolen skinner i Nordjylland og dagene er mærkbart lysere til stor glæde for vores omdelere. Valg til arbejdsmiljøorganisationen,

Læs mere

NNF s Forbunds Seniorer:

NNF s Forbunds Seniorer: NNF s Forbunds Seniorer: Gode venner! Til orientering for deltagerne i den forestående tur til Rügen, bringes hermed lidt praktisk information. For god ordens skyld skal indledningsvis nævnes, at turen

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen

Her er lidt fra turen derover dagen før en anelse fra løbsdagen dagen derpå og hjemrejsen Årets Bornholm Rundt blev afviklet i dagene 16. 18. august 2014. Vi var ca. 19 Rimo er, der tog af sted fredag nat altså natten mellem fredag og lørdag med båden fra Køge til Rønne. Ved ikke helt antallet

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Tekst & foto: Bifrost

Tekst & foto: Bifrost Tekst & foto: Bifrost Vi ville prøve at gentage turen til Polen helt op til Stettin, der hvor man tager mast af for at sejle ad floden op mod Berlin. Da vi i 1998 skulle ind i Polsk farvand sejlede man

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt

Jeg modtog en vare/service, der ikke var som beskrevet eller var defekt Side 1 af 4 Du kan gøre indsigelse, hvis du har købt en vare ved fjernsalg (køb på nettet) og varen er defekt, eller der er aftalt køb af original mærkevare og varen der er leveret, er en kopivare, eller

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

KEEP SAILING MÅNEDENS TIP MEDSTRØM I DIN APP NYE FUNKTIONER. Se hvordan du kan dele dine sejlture og andet godt med andre

KEEP SAILING MÅNEDENS TIP MEDSTRØM I DIN APP NYE FUNKTIONER. Se hvordan du kan dele dine sejlture og andet godt med andre KEEP SAILING Nummer 3 Juni 2013 MÅNEDENS TIP Se hvordan du kan dele dine sejlture og andet godt med andre MEDSTRØM I DIN APP Vi ser på hvordan du får masser af strøm til din Smartphone mens du sejler og

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Mobile Hospitals. A world on wheels

Mobile Hospitals. A world on wheels Mobile Hospitals A world on wheels 01 HMK bilcon presentation history, products, facts 02 Mobile Blood Donation Units 3D film Examples Standard specifications Fully custom made solutions Film preparing

Læs mere

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008

Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 Opvarmning Øvelser til kurser med Adrie Noy September 2008 I alle nedenstående opvarmningsøvelser arbejdes sammen 2 og 2 Begge spillere har en uden bold, 1. Spillerne står over for hinanden med front mod

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber

Historisk analyse. Eksempel på et historisk analyseafsnit. 2. Gassens psykologiske egenskaber Historisk analyse Når der foretages en historisk analyse, er det nødvendigt, at der anvendes kildeanalyse, og her er det oplagt at udvælge nogle få kilder, som der arbejdes i dybden med. Analysen skal

Læs mere

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt.

I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst under 5 m/s. God sigt. OPGAVE 1 Hornbæk Havn Mölle Havn Planlæg en natsejlads fra Hornbæk Havn til Mölle Havn. Farvandsudsigt for Sundet, Bælthavet og Kattegat I aften og i nat øst omkring 3-8 m/s, i morgen drejende nordøst

Læs mere

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler

SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLET INDEHOLDER 1 spilleplade 6 spillefigurer 1 terning Spilleregler SPILLETS GANG The Brætgame kan spilles af 2-6 spillere. Inden spillets start vælger hver spiller en spillefigur (Fritz, Hansi, Gynther,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1 Mandag som var første dag, var meget blæsende med over 40 50 kt i 1.500 m, så dagen flyvninger blev aflyst. I stedet for at flyve fik vi noget teori omkring bølgeflyvning. Dette var helt relevant, da der

Læs mere