LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LEKTION 1 INDLEDNING KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE"

Transkript

1 KAPITEL 1. HVAD ER BRIDGE LEKTION 1 INDLEDNING Bridgens oprindelse fortaber sig i det uvisse. Man har kendskab til, at der allerede i det 16. århundrede var et spil, der svagt mindede om nutidens bridge. Oprindelsen af ordet BRIDGE eksisterer der også mange meninger om. Den mest udbredte opfattelse er, at bridge, der som bekendt betyder bro på engelsk, relaterer til den bro, der bygges hen over bridgebordet mellem de to makkerpar - henholdsvis Nord-Syd og Øst-Vest. Men nogen sikker oplysning om netop bridge findes ikke. Den "moderne" form for bridge tog sin begyndelse i 20'erne, da amerikaneren Ely Culbertson lancerede den i dag så kendte og populære kontraktbridge. De ældste bridgespillere vil kunne huske en bridgeform, der kaldtes auktionsbridge, men da Culbertson kom med sine nye ideer, forsvandt dette spil fuldstændigt. Mens oprindelsen som nævnt er temmelig uklar, er det til gengæld en kendsgerning, at bridge er verdens mest udbredte kortspil. Heller ikke her kender man det nøjagtige tal, men det løber op i mange millioner. Derimod ved man med rimelig sikkerhed, hvor mange danskere der spiller bridge. I 1988 iværksatte Danmarks Bridgeforbund i samarbejde med AIM Markedsanalyse en landsdækkende undersøgelse, og heraf fremgik bl.a., at der herhjemme er omkring bridgespillere. Af disse er knap organiseret i DBF. Indenfor bridge finder man divisioner, pokalturnering, serier, kredsmesterskaber, junior- og damerækker mm., og på internationalt plan spilles mesterskaber som NM, EM, VM og OL - akkurat som i alle andre større sportsgrene. Glædeligvis kommer der hele tiden nye spillere til. Bridge er i Danmark - som i de fleste øvrige lande - inde i en rivende udvikling. Fra 1989 til 1991 blev der åbnet adskillige store bridgecentre, og der kan på den baggrund ikke være tvivl om, at der også i fremtiden vil være en kolossal interesse for spillet. Hvordan forholder det sig så med danske bridgespilleres kvalifikationer i international sammenhæng? Langt de fleste nøjes med at spille på "motionsplan", men eliten besidder høj klasse. Danmark rangerer blandt verdens 15 bedste nationer, og i den forbindelse kan det oplyses, at de danske damer blev olympiske mestre ved OL i Venedig i To af denne bogs forfattere hører til den absolutte top og har derfor gode forudsætninger for at vide, hvad der gør én til en god spiller. Vi kan ikke garantere, at alle bliver lige så gode, selv om de kan alt, hvad der står i denne bog på fingerspidserne. Dette betyder ingenting. Hovedsagen er, at man har det sjovt, når man spiller bridge, og det har man, uanset på hvilket niveau man befinder sig.

2 KAPITEL 2. SELVE SPILLET Kontraktbridge spilles af fire personer. De fire spillere danner to faste par, der sidder over for hinanden. Man har vedtaget at anvende verdenshjørnerne, således at Nord spiller sammen med Syd. På den anden led af bordet sidder Øst og Vest, der også spiller sammen. Det er i den forbindelse ligegyldigt, om f.eks. Nord sidder i nordlig retning. Det har absolut ingen betydning for spillet! På dette tidspunkt vil vi introducere det diagram, du i denne bog vil støde på adskillige gange. V N S Ø Her er det anskueliggjort, hvorledes spillerne er placeret ved bridgebordet. I denne bog vil vi - som det er tilfældet i stort set alle bridgebøger og i avisernes bridgespalter - lade Syd spille kortene. I bridge bruger man et normalt spil kort med 52 blade uden jokere. Hver spiller får 13 kort, der deles ud et ad gangen i urets retning. Kortgiveren deler det første kort ud til spilleren til venstre, og således fortsættes der, indtil alle 52 kort er fordelt. En spillers 13 kort benævnes en hånd. Et stik består af et kort fra hver spiller, og det medfører så, at man kan opnå 13 stik. Spillet er delt op i to afdelinger: meldingerne og selve spillet af kortene. Inden spillet kan begynde, skal de to makkerpar konkurrere om, hvem der vil påtage sig at tage de fleste stik. Det par, der melder højst, har "erobret" kontrakten. Heraf kommer navnet kontraktbridge. Af dette fremgår det med tydelighed, at det i bridge gælder om at få så mange stik som muligt - uanset om man er spiller eller modspiller. Man kan spille med en farve som trumf, eller man kan vælge at spille uden trumf (UT). I daglig tale kalder man UT for sans (udtales sang) efter den franske betegnelse sans atout = Uden Trumf. Esset er det højeste kort, efterfulgt af konge, dame, bonde, 10 o.s.v. Dette gælder i såvel trumf- som sanskontrakter - dog således, at hvis f.eks. hjerter er trumf, er 2 højere gældende end eksempelvis E. I bridge er man tvunget til at følge farve (bekende kulør - eller blot bekende ), hvis man kan. Det betyder altså, at man først kan trumfe, når man ikke har flere kort i den farve, der forlanges. Det er ikke tilladt at fortælle sin makker, hvilke kort man sidder med - i hvert fald ikke med ord, men det er muligt at udveksle oplysninger på anden måde. Man kan ved hjælp af meldingerne få et fint billede af, hvordan ens egne og makkers 13 kort er

3 fordelt i de fire farver. Til det brug benytter man et meldesystem, som begge parter har sat sig ind i. I moderne bridge eksisterer der et væld af meldesystemer - både naturlige og kunstige. I denne bog melder vi i store træk helt naturligt. Vi er sikre på, at dette er at foretrække, når man skal lære begynderen at spille bridge. Når man bliver mere erfaren, kan man eventuelt begynde at beskæftige sig med de noget mere avancerede meldesystemer. I øvrigt spiller topspillerne verden over hovedsageligt naturlige grundsystemer. KAPITEL 3. MELDINGERNE Meldeforløbet indledes altid af kortgiveren. Denne kan melde,,, eller sans, hvis der er styrke til det (se senere). I modsat fald melder man pas. Derefter fortsætter man med uret, indtil et af makkerparrene har erobret kontrakten. Meldeforløbet er afsluttet, når den sidste melding er efterfulgt af pas fra tre spillere. Der findes også meldingerne dobler (D eller DBL) og redobler (RD eller RDBL). Disse meldinger skal du ikke tænke på i første omgang, men som du sikkert har gættet, har det konsekvenser for regnskabet, hvis kontrakten er doblet eller redoblet. Man kan kun doble en af modstandernes meldinger - aldrig sig selv eller sin makker. SYD VEST NORD ØST 1 pas 1 pas 1UT pas 3UT pas pas pas Her er et eksempel på et meldeforløb. Syd er kortgiver og melder derfor først. Øst og Vest har tilsyneladende ikke så gode kort og melder pas, hver gang det er deres tur. Imens udveksler Nord og Syd oplysninger om styrke og fordeling på de to hænder. Syd foreslår klør som trumf, Nord viser en ruderfarve, hvorefter Syd mener, at der skal spilles uden trumf. Nord er med på ideen, og efter at Nord har meldt 3UT, er alle åbenbart tilfredse. Meldingerne afsluttes, som det ses, med tre gange pas. I det følgende vil vi forklare principperne omkring træk, stik og den rækkefølge, hvorefter farverne rangerer. Når man indleder meldingerne med andet end pas, lover man samtidig, at makkerparret kan tage lidt over halvdelen af de 13 stik: nemlig syv. Derfor er det vedtaget, at:

4 1 træk = 7 stik 2 træk = 8 stik 3 træk = 9 stik 4 træk = 10 stik 5 træk = 11 stik 6 træk = 12 stik Antallet af stik findes altså ved at lægge seks til antallet af træk. De fire farver rangerer i en bestemt rækkefølge. Klør er lavest, derefter kommer ruder, hjerter og spar. Over alle farver rangerer sans. Spillets laveste kontrakt er derfor 1 = 7 stik med klør som trumf, mens den højeste er 7UT = 13 stik uden trumf. Hvis man vil melde videre efter f.eks. 1, er det derfor tilstrækkeligt at melde 1 eller 1. Til gengæld kan man ikke melde 1 efter 1 /1 /1. Med andre ord er man nødt til at melde 2, hvis der forinden er meldt f.eks. 1. Hvis vi for et øjeblik vender tilbage til vores meldeforløb, ser vi, at vi har meldt helt efter reglerne. Da Syd meldte 1, kunne Nord nøjes med 1, og Syd fortsatte på 1- trinnet (også kaldet 1-trækket) med 1UT, idet sans som omtalt rangerer over alle farver. Nord mente herefter, at makkerparret kunne klare kontrakten 3UT = 9 stik uden trumf. Klør og ruder kaldes minorfarverne (minor = mindre), mens hjerter og spar tilsammen benævnes majorfarverne (major = større). Læg godt mærke til disse betegnelser, som vil blive brugt hyppigt gennem hele bogen. KAPITEL 4. SPILLET Efter afslutningen på meldeforløbet skal vi spille kortene. Også her findes der nogle bestemmelser og udtryk, man skal kunne, men det bliver hurtigt rutine også for den uøvede spiller. Hos det par, der erobrer kontrakten, er det kun den ene spiller, der skal bestyre sine egne og makkers kort: nemlig den spiller, der først meldte den farve (eller sans), som blev kontrakten. Denne person benævnes spilfører. Derefter siger en anden regel, at det er modstanderen til venstre for spilføreren, der foretager det første udspil (også kaldet åbningsudspillet eller det blinde udspil). Når man har besluttet sig for, hvilket kort man vil spille ud, lægger man dette foran sig med billedsiden nedad. Man kigger derefter på makker, der med et nik eller et "ja" tilkendegiver, at udspillet kommer fra den rigtige spiller. Herved undgår man at spille ud uden for tur. Så snart udspillet er foretaget, lægger spilførers makker (også kaldet den blinde) sine kort fordelt i farver

5 åbent op foran sig. Disse 13 kort kaldes for bordet. I trumfkontrakter skal trumferne lægges til højre, set fra den blindes stol. Den blinde kan nu slappe af, idet det er spilføreren, der suverænt bestemmer, hvilke kort der spilles til de enkelte stik. Husk her, at alle spillere har pligt til at bekende, hvis de kan. Har man ikke flere kort i den farve, der forlanges, må man lægge et hvilket som helst kort i en anden farve. Den spiller, der vinder stikket, spiller ud til det følgende stik. Dette gælder også, hvis stikket er vundet på bordet. Spillet er forbi, når alle 13 stik er fordelt, hvorefter resultatet gøres op. Her følger et eksempel på meldingerne, som vi havde indledningsvis, og spillet af kortene i alle 13 stik: S/NS E D 2 K 5 D B K B E N V Ø K S B 9 5 K 5 D B 4 E 4 2 E D 10 SYD VEST NORD ØST 1 pas 1 pas 1UT pas 3UT pas pas pas Syd er blevet spilfører i 3UT. Det er ganske vist Nord, der melder 3UT, men det er uden betydning, eftersom det er Syd, der først meldte sans. Syd skal således på Nord og Syds vegne tage mindst ni stik, idet vi husker, at tre træk = ni stik (6+3). Da Syd er spilfører, skal åbningsudspillet komme fra Vest. Denne vælger 6 (hvorfor netop 6 behandler vi i kapitlet om åbningsudspil mod sanskontrakter). Herefter lægger Nord alle 13 kort op med billedsiden opad. Rækkefølgen af farverne er ligegyldig, da der spilles uden trumf. Nogle spillere mener, at de skal lægge kortene i rækkefølgen spar, hjerter, ruder og klør for at følge reglerne omkring rangeringen,

6 men dette er i virkeligheden uhensigtsmæssigt, idet de to røde farver kommer ved siden af hinanden. Rød, sort, rød og sort er nok mest praktisk. Som det er tilfældet med meldingerne, foregår spillet af kortene også med uret. Syd beder nu den blinde om at spille K, Øst bekender med 2 og Syd med 4. Efter at stikket er spillet færdigt, beholder alle fire deres egne kort foran sig på bordet og vender dem, således at den side, der har vundet stikket, placerer det, så det "peger" mod makker, mens den side, der tabte stikket, lægger det, så det peger på modstanderne. Spilfører har vundet stikket med et af bordets kort og skal derfor også fortsætte med et kort derfra. Han beder om D, og der bekendes med henholdsvis 5, 2 og K. Vest vinder altså et stik til modspillet og beslutter sig for at indkassere E, hvortil der bliver spillet 5, 9 og B. Nu følger 8, og da Nord ikke har flere hjerter (er renonce i hjerter), skal der lægges et kort i en anden farve fra bordet - og det er stadig Syd, der bestemmer, hvilket kort Nord skal lægge til (= lægge/spille/spille til) fra bordet. Spilfører vælger 3, mens de to øvrige bekender med deres sidste hjerter ( 10 og D). Syd er nu inde på sin egen hånd og skal spille ud til næste stik herfra. Han trækker E, og der bekendes med 6, 3 og 8. Herefter spilles 4, og nu er det Vest, der ikke kan følge farve. Han vælger at skille sig af med 7, mens der lægges B og 9 fra Nord og Øst. Fra bordet spilles nu 10, og da ingen af de øvrige spillere har flere ruder, må de selvsagt lægge et kort fra en anden farve. I det aktuelle spil lægger Øst 3, Syd 2 og Vest 8. Herefter følger bordets sidste ruder ( 7), og de tre andre vælger at lægge 4, 6 og 9. Udspillet til næste stik skal fortsat komme fra bordet, der jo har taget de sidste to stik, og spilfører beder om 2, hvortil Øst spiller 6, Syd K og Vest 3 - idet Vest nu heller ikke har flere spar. 5 fra Syd, 7 fra Vest, E fra Nord og 10 fra Øst er stik nummer ni, og i stik 10 hedder kortene D, B, 7 og 5. I næstsidste stik følger K, 10, 8 og 9, og spillet slutter med 4, D, E og B. Resultatet blev, at Syd klarede 11 stik til sig selv og sin makker, mens Øst-Vest måtte nøjes med to ( K og E). Nord-Syd har således opfyldt deres kontrakt - endda godt og vel, idet de har fået to overstik. Hvor meget de får ud af det, ser vi på i Kapitel 10 om regnskabet.

7 ********** DET SKAL DU KUNNE ********** - Bridge er delt op i to afdelinger: meldingerne og spillet af kortene. - Man kan spille uden trumf (sans) eller med en farve som trumf. - Man har pligt til at følge farve (bekende). - Kortgiveren melder altid først. - Meldeforløbet er slut, når en melding efterfølges af pas, pas, pas. - 1 træk = 7 stik, 2 træk = 8 stik osv. til 7 træk = 13 stik. - Sans er den højeste benævnelse. Farverne rangerer derefter i rækkefølgen spar, hjerter, ruder og klør. - Klør og ruder kaldes minorfarverne. Hjerter og spar kaldes majorfarverne. - Åbningsudspillet foretages af spilleren til venstre for spilfører. - Spilfører bestyrer sine egne og bordets kort. - Den spiller, der vinder stikket, spiller ud til næste stik. - Enhver trumf er højere end et hvilket som helst kort i en af de andre farver.

8 QUIZ 1 A. Hvem indleder meldeforløbet? B. Hvordan rangerer de fire farver? C. Hvad betyder sans, og hvordan rangerer f.eks. 2UT i forhold til 2 og 3? D. Hvad forstår man ved major- og minorfarver? E. Hvornår er meldeforløbet slut? F. Hvem spiller ud? G. Hvad forstår man ved "den blinde"? H. Hvor mange stik skal man have, hvis man melder 3, 5, 2, 6UT og 4? I. Skal man altid følge farve (bekende)?

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge 1.04. EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.04 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 15-04-2012 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET

LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET LEKTION 40 ÅBNINGSUDSPILLET Få ting i bridge har så stor betydning som åbningsuspillet (det blinde udspil). I Lektion 3 og 7 har du lært, hvilket kort du skal spille ud fra en given farvekombination. Men

Læs mere

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR

LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR LEKTION 21 SVAR PÅ 1UT MED 5-FARVE I MAJOR I Lektion 3 lærte du at svare på en 1UT-åbning med balancerede hænder. I forrige lektion indførte vi Stayman, hvormed man finder de vigtige 4-4 tilpasninger i

Læs mere

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER

BRIDGE MELDESYSTEMET. Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER BRIDGE MELDESYSTEMET Mogens Esrom Larsen 29. august 2011 FORKORTELSER E es K konge D dame B bonde T 10 x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE

LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE LEKTION 6 ÅBNING 1 TRÆK I FARVE KAPITEL 20. FORDELEN VED AT HAVE EN TRUMFFARVE Indtil videre har vi beskæftiget os mest med at spille sanskontrakter. De fleste spil i bridge vil imidlertid blive spillet

Læs mere

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE

LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE LEKTION 37 MELDINGER I FJENDENS FARVE Du har i nogle af de tidligere kapitler set, at man til tider kan melde modpartens meldte farve, hvis man er i "meldenød". Dette er traditionelt et meget vanskeligt

Læs mere

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver

Bridge Intro. Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Bridge Intro Spilles af 4 spillere, som er faste makkere 2 og 2 Der spilles med 1 spil kort uden Jokere, 13 kort til hver Farvernes rang: Spar, Hjerter, Ruder og Klør Man kan spille med eller uden Trumf

Læs mere

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf.

Almindelige: Der vælges valgfri trumf mellem de fire farver eller uden trumf. WHIST Regler Antal spillere pr. bord: 4 Kortgivning Der benyttes et spil kort med 55 blade inklusiv 3 jokere. Der gives kort med uret, 13 kort til hver spiller samt 3 byttere, der placeres midt på bordet.

Læs mere

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER

LEKTION 35 STRAFDOBLINGER LEKTION 35 STRAFDOBLINGER Indtil videre har du kun lært om oplysningsdoblinger, hvor man dobler for at få makker til at melde. Fra andre kortspil kender du sikkert til brugen af en dobling som udtryk for

Læs mere

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER

LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER LEKTION 17 VIGTIGE GRUNDREGLER Der er mange regler at huske, og da du sikkert er lidt forvirret over alle de nye ting på nuværende tidspunkt, vil vi her kortfattet repetere de grundlæggende principper,

Læs mere

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge

Lynbridge EasyBridge & Lynbridge Lynbridge 1.07 EasyBridge & Lynbridge Udviklet af Torben Kelså 27-10-2014 Indhold Indledning... 3 Om EasyBridge... 3 Kapitel 1- Spillets gang... 3 Sådan spiller du EasyBridge... 3 Kapitel 2 - Kortvurdering

Læs mere

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT

LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT LEKTION 2 HONNØRPOINT OG ÅBNING 1UT KAPITEL 5. HONNØRPOINT I bridge opererer man med honnørkort - eller blot honnører. Es, konge, dame, bonde (knægt) og 10 betegnes som honnørkort. Nogle gange bruges udtrykkene

Læs mere

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013

Start bridge Lynbridge i Sorø E 2013 Indhold Før du lærer bridge: Hvad er stik?... 1 Hvad er trumf?... 2 Lær bridge 1: Hvad er bridge?... 3 Lær bridge 2: Meld og spil sans... 3 Lær bridge 3: Sæt trumf på!... 4 Lær bridge 4: Kamp om kontrakten...

Læs mere

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone

Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Kom godt i gang med Funbridge Total Guide iphone Gå ind i Appstore Klik på forstørrelsesglasset for at søge og tast funbridge Vælg den øverste funbridge din bridgeklub Herefter kommer dette billede frem.

Læs mere

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING

LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING LEKTION 3 REGNSKAB OG SVAR PÅ ÅBNING 1UT KAPITEL 10. REGNSKAB OG ZONESTILLING Til slut under de generelle principper skal vi beskæftige os med regnskabet og begreberne I Farezonen og Udenfor Farezonen

Læs mere

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê

LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê LEKTION 30 KRAVÅBNINGEN 2Ê KAPITEL 83. DEFINITION PÅ ÅBNING 2Ê Når man åbner med 1 træk i farve, skal svarhånden melde pas med mindre end 6 point. Hvis man har så stærk en hånd, at udgang er sandsynlig,

Læs mere

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5

LEKTION 20 STAYMAN KAPITEL 57. STAYMAN 2Ê EFTER ÅBNING 1UT. Eksempler: 1) E D 9 4 2) D K B 3 B E B 10 4 D K 7 5 LEKTION 20 STAYMAN I Lektion 10 under kapitlet om svar på åbning 1 træk i farve gjorde vi meget ud af at forklare, hvor vigtigt det er at spille med en majorfarve som trumf, så snart der er fundet en ottekorts

Læs mere

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3

Optællingens kunst. Invit Stayman. Spil 2. Ø / NS. Spil 1. N / Ingen 8 7 5 2 K B 10 9 7 - K D 9 3 Spil 1. N / Ingen 5 4 2 K D 4 D 6 2 9 8 3 2 Invit Stayman K 9 6 E 5 3 E B 7 5 E B 6 E 3 10 9 8 7 2 K 4 3 10 7 4 D B 10 8 7 B 6 10 9 8 K D 5-1ut 2 2 2 4 Meldingerne: Når Nord åbner med 1ut, er Syd med 9

Læs mere

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen:

De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: De vigtigste færdselsregler for Bridgevejen: Meldetabel. Honnører er: Es, Konge, Dame, Bonde A:Der tælles point for honnører (HP) Es = 4 HP Konge=3 (HP) Dame=2(HP) Bonde=1(HP) B:Er parret enige om en trumffarve,

Læs mere

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING

LEKTION 22 FARVEBEHANDLING LEKTION 22 FARVEBEHANDLING I hvert eneste spil skal man som spilfører tage stilling til, hvordan samtlige fire farver skal spilles. Derfor er dette et vigtigt område i selve spilføringen. Mange kombinationer

Læs mere

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER

LEKTION 28 FRAFALD I SANSKONTRAKTER LEKTIO 28 FRAFALD I AKOTRAKTER I sanskontrakter er det oftest en kamp mellem modspillet og spilfører om at rejse en farve først. Derfor spiller man mod sanskontrakter normalt ud i sin egen sides formodet

Læs mere

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER

LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER LEKTION 12 SIMPLE INDMELDINGER Indtil nu har det været sådan, at den side, der åbnede meldingerne, meldte uden indblanding til den endelige kontrakt. Det er imidlertid ikke et realistisk billede af, hvordan

Læs mere

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE)

LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) LEKTION 18 OPLYSNINGSDOBLINGER (SIMPLE) Foran dig bliver der åbnet med 1, og du sidder med denne hånd fra Lektion 12 om indmeldinger: E K 7 6 K B 7 4 8 K D 5 3 Er man virkelig nødt til at sige pas på så

Læs mere

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER

LEKTION 5 SPILFØRING I SANSKONTRAKTER LEKTIO 5 PILFØRIG I AKOTRAKTER elv om det er meget vanskeligt at opstille entydige regler for spilføringen, er der nogle principper, der næsten altid kan følges i sanskontrakter: 1. Tæl dine topstik 2.

Læs mere

Black Jack (21): Sådan spiller man Black Jack. 1. Formålet er at komme så tæt på summen 21 som muligt. Man må ikke overskride 21.

Black Jack (21): Sådan spiller man Black Jack. 1. Formålet er at komme så tæt på summen 21 som muligt. Man må ikke overskride 21. Indhold Black Jack (21):... 3 Whist... 4 Bismarck... 5 Rummy (500)... 6 Casino... 7 Spar Dame... 8 Ruder Syv... 9 Gammel Jomfru... 10 Olsen... 12 Snyd... 13 29... 14 31... 15 Gris... 16 Normale spil Black

Læs mere

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM

LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM LEKTION 14 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MINIMUM Åbningsmeldingen 1 træk i farve viser blot ca. 12-21 point og kan indeholde mange forskellige fordelinger. Derfor er det meget vigtigt, at åbner i anden melderunde

Læs mere

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar 1995. For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. CANASTAKLUBBEN stiftet 20. januar 1995 For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn. Canasta er et ungt spil, hvori man finder ideer fra flere kortspil.

Læs mere

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL

LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL LEKTION 29 FARVEBEHANDLING I MODPSIL Modspillet betegnes ofte som bridgens stedbarn, da det regnes som den van-skeligste del af spillet. Allerede i Lektion 4 stiftede du første gang bekendtskab med nogle

Læs mere

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND

LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND LEKTION 34 MODPARTEN MELDER IND Så vidt muligt holder vi fast i alle vores almindelige regler, selv om modparten blander sig i meldingerne. Vi må dog erkende, at indmeldinger kan være generende, fordi

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER

LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER LEKTION 19 MELDINGER EFTER OPLYSNINGSDOBLINGER Ligesom i forrige lektion beskæftiger vi os her udelukkende med den simple oplysningsdobling i anden hånd efter åbning 1 / / /. Principperne kan dog let generaliseres

Læs mere

Lærervejledning. "Spil Bridge 3"

Lærervejledning. Spil Bridge 3 Lærervejledning "Spil Bridge 3" Til bridgelæreren Elverne får mange tips i lærebogen Spil Bridge 3 i såvel gennemgangen af teoriteksten, opgaverne som spillene. De særligt fremhævede tips bør du fokusere

Læs mere

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde:

Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: Negative doblinger Du har 7 5 Makker åbner med 1. K B 8 2 Næste hånd melder 1. E 4 3 Hvad melder du T 7 6 2 Lad os kigge på hånden ovenover og gennemgå de muligheder, der er for at melde: 1. 1UT: Forbudt

Læs mere

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge:

KORTLÆSNING. For at du kan blive en god kortlæser, er der fem grundregler, som du skal følge: KORTLÆSNING Kortlæsningens kunst virker måske som magi for dig. Det er sandsynligvis en disciplin, som du ikke har brugt forfærdelig meget tid på. Alligevel er jeg sikker på du bruger den hver gang du

Læs mere

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING

LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING LEKTION 23 SVARERS ANDEN MELDING Når svarer i første runde har meldt en ny farve, spænder hånden styrkemæssigt over et bredt interval. Du husker vel, at melding i ny farve på 1-trinnet viser mindst 6 point,

Læs mere

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER

LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER LEKTION 13 SVAR PÅ INDMELDINGER Defensive meldinger er forskellige fra åbningsmeldinger både i styrke og i krav til farvekvalitet. Lad os derfor fastslå, at man ikke direkte kan overføre svar på åbningsmeldinger

Læs mere

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT

LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT LEKTION 7 UDSPIL MOD FARVE OG ÅBNING 2UT KAPITEL 22. UDSPIL MOD FARVEKONTRAKTER Mod farvekontrakter er udspilstaktikken anderledes end mod sanskontrakter. Man spiller gerne en singleton eller doubleton

Læs mere

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen

Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spil med på landsholdet Tirsdag spil 1-10 Rusland Danmark Af Boje Henriksen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Åbent rum: Nord: E. Rudakov Syd: A. Zaitsev Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER

LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER LEKTION 31 ESSPØRGEMELDINGER Hidtil har vi i bogen kun haft få konventionelle meldinger - Stayman 2 og transfers (overføring) efter åbning 1UT. I det følgende beskæftiger vi os med yderligere to, som begge

Læs mere

Redningsbæltet og xy-ut

Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,1: Den lille sans (12-14) Redningsbæltet og xy-ut 1. Små og store sans er Man kan ikke påstå at den lille sans (12-14 hp) er klart bedre end 15-17 sans. Men man kan heller ikke sige det

Læs mere

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í

LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í LEKTION 10 SVARMELDINGER I NY FARVE OG SANS EFTER ÅBNING 1Ê/Ë/Ì/Í KAPITEL 31. SVAR I NY FARVE Lad os først definere nogle bridgeudtryk: 1-over-1: Melding i ny farve på 1-trinnet, f.eks: ÅBNER SVARER 1

Læs mere

Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1. Månedens gæst. Charlotte KochPalmund side 4

Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1. Månedens gæst. Charlotte KochPalmund side 4 Dansk Bridge Nr. 701 _ Oktober 2011 _ 71. årgang nr. 1 Månedens gæst Charlotte KochPalmund side 4 Juniorer søges Redaktørens hjørne Henrik Kruse Petersen Redaktør Juniorer ønskes _ penge haves Juniorkomiteen

Læs mere

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG

ABSALONS SKOLE ROSKILDE KOMMUNE FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG FORMÅL FOR BRIDGE SOM VALGFAG Eleverne skal i faget bridge lære bridgespillets grundlæggende principper både i forhold til det faglige og det sociale/etiske aspekt, således at de efter et år er i stand

Læs mere

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER

TIL KUK. Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER TIL KUK Mogens Esrom Larsen 20. juni 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n P p R S U x y bonde dame eller dobler es farve, hjerter, klør eller konge major minor den anden major, N M den anden minor, n

Læs mere

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat)

Forsvar mod svage 2-åbninger (fortsat) Forsvar mod svage -åbninger (fortsat) På mange måder minder de defensive meldinger efter åbning eller i farve om hinanden. Principperne for indmeldinger og oplysningsdoblinger følger samme retningslinjer

Læs mere

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas

FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN VEST NORD ØST SYD pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas FARVEBEHANDLING Spil : 1 Giver: N Zone: INGEN pas pas 1 pas 1 NT pas 2 NT pas 3 NT pas Pas pas 1 Syd inviterer, og Nord tager imod med maksimum. KONTRAKT: 3 NT i nord UD : B Der kommer B ud til K. Med

Læs mere

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18)

LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) LEKTION 15 ÅBNERS ANDEN MELDING MED MEDIUM (16-18) I denne lektion ser vi udelukkende på hænder med 16-18 point, de såkaldte mediumshænder. Vi følger stadigvæk prioriteringen fra sidste lektion: 1. Støt

Læs mere

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER

MELDINGERNE I BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER MELDINGERNE I BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. februar 2008 FORKORTELSER B D E f H K M m N n p R S U x y Bonde Dame eller dobler Es farve, Hjerter, Klør eller Konge Major minor Den anden major, N M Den anden

Læs mere

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN

LEKTION 9 SVARER STØTTER ÅBNINGSFARVEN LEKTIO 9 ARER TTTER ÅBIGFARE KAPITEL 29. FORDELIGPOIT om vi så i Lektion 6, kan man i trumfkontrakter meget ofte få flere stik end i sans ved at trumfe nogle tabskort på en af hænderne. Det er umiddelbart

Læs mere

Dansk Bridge Standard

Dansk Bridge Standard 1 Dansk Bridge Standard af Torben Erlandsson januar 2000 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Kort introduktion... 4 Basisregler... 5 Grundregler... 6 Åbningshånd... 8 Honnørpoint... 8 Støttepoint... 8 Har

Læs mere

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430)

Jyderup Bridgeklub ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) ROMAN KEY CARD BLACKWOOD (1430) Roman Keycard Blackwood er selv i den simpleste udgave så langt bedre end Blackwood Morrow, at man skal give den et forsøg. Første trin på vejen bør være at inkludere både

Læs mere

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit

Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit Sans-systemet I,1 Åbninger i sans og svar Kvantitative sanssvar, Stayman, Transfer, Superfit En af de mest grundlæggende dele i et naturligt Bridgesystem er sanssystemet, der som udgangspunkt har åbningsmeldingen

Læs mere

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT

VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. juli 2010 Indhold VEJLEDNING TIL DET LILLE SYSTEMKORT 1. Indledning... 2 A. Formål... 2 B. Udfyldelse af systemkortet... 2 2. Generelt... 3 A. Notation... 3 B. Konventioner... 4 C. Angivelse af HP-intervaller...

Læs mere

LEKTION 41 KORTVURDERING

LEKTION 41 KORTVURDERING LEKTION 41 KORTVURDERING Den grundlæggende metode til at vurdere kortene er selvfølgelig honnør- og fordelingspoint. Men som du har læst mange gange indtil nu, og som du sikkert også har hørt gentagne

Læs mere

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms

Worms Rev. 3.0. Knægt, Toqu. Konge, Worms Generel rang: slår slår slår 3 Knægt, Toqu, Konge, Worms, 8 9'erne Es'erne Knægt ene 6'erne 5'erne 8'erne (bortset fra 8) Damerne Konge Konge, Ataata + Konge Slår alt, men værdiløs i udspil. Giver to lus,

Læs mere

Bridgeregler Etik og regler i bridge

Bridgeregler Etik og regler i bridge Bridgeregler Etik og regler i bridge Her vil du kunne finde lidt nyttige informationer om hvordan man opfører sig ved bridgebordet, og hvad reglerne siger omkring meldinger og spil. Du kan se Love for

Læs mere

Månedens udfordring, november 2016

Månedens udfordring, november 2016 Månedens udfordring, november 2016 Læg noget hen over Nord og Syds hænder i spillet nedenfor! Du er som Vest kommet i 6 UT og får ruder bonde ud fra Nord Syd bekender desværre ikke, men kaster en klør

Læs mere

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut

Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Forsvarsmeldinger II, 1: Forsvar mod fjendens åbning 1ut Brozel én- og flerfarvede indmeldinger mod fjendens 1ut Når fjenden åbner 1ut har de et fintmasket system med Stayman, Jacoby (overføring), kvantitative

Læs mere

Månedens udfordring, april 2017

Månedens udfordring, april 2017 Du sidder Syd med denne slatne hånd: Månedens udfordring, april 2017 Meldingerne er gået således: Syd Vest Nord Øst Pas Pas 2 Kl Pas 2 Ru Pas 3 Ru Pas? Hvad melder du nu? Spillet er spil 11 fra sidste

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon Lærervejledning

Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon Lærervejledning Lærervejledning Danmarks Bridgeforbund Hørkær 32B DK 2730 Herlev Telefon +45 48 47 52 13 E-mail: dbf@bridge.dk Formål med dagen: Uanset om introdagen er en enkeltstående begivenhed, eller om den er optakten

Læs mere

Månedens udfordring, december 2016

Månedens udfordring, december 2016 Månedens udfordring, december 2016 Læg noget hen over østs og vests hænder nedenfor. Du er kommet i 3 UT med Sp 5 ud. Meldeforløbet har afsløret, at øst har under en åbning med 6-farve i hjerter! Spilleplan?

Læs mere

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER

LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER LEKTION 26 SPÆRREÅBNINGER KAPITEL 72. BESKRIVELSE AF SPÆRREÅBNINGER Åbninger i farve fra 2 til og med 5 kaldes spærreåbninger Disse viser en relativt svag hånd med en god langfarve. Som navnet antyder,

Læs mere

Loven De 8 opgaver med løsninger

Loven De 8 opgaver med løsninger Loven De 8 opgaver med løsninger Opgave 1 Her er hele fordelingen: E KB5 K982 T9843 KDBT9 D4 DBT65 6 76532 632 43 KB7 ET987 E7 ED52 1 Pas 4? Eksemplet skal vise hvor generende det er når modstanderne melder

Læs mere

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2

Spil : 1. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 Spil : 1 Giver : N Zone :Ingen 1 NT Pas 2 NT Pas 3 NT Pas Pas Pas 1/17/33 Nord viser maksimum ved at tage imod makkers invitation. Kontrakt : 3NT i nord Udspil : 6/4. Nord spiller ruder i stik 2 I dette

Læs mere

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING

LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING LEKTION 24 ÅBNERS TREDJE MELDING Fra og med åbners anden melding kan der ikke opstilles faste regler, idet der er alt for mange forskellige typer meldeforløb at behandle. I stedet skal åbner spørge sig

Læs mere

PARTURNERING contra HOLDTURNERING.

PARTURNERING contra HOLDTURNERING. PARTURNERING contra HOLDTURNERING. SPILFØRINGEN: Hovedforskellen for et godt resultat mellem parturnering og holdturnering ligger i disse små udsving: overstik samt ekstra points for en UT- eller majorkontrakt.

Læs mere

LOVEN TOTALE ANTAL STIK

LOVEN TOTALE ANTAL STIK LOVEN OM TOTALE ANTAL STIK Kampen om delregnskabet på 2- og 3-trækket er det mest forekommende problem ved bridgebordet. Det er her, der i en holdkamp svinger 5-7 IMP gang på gang, og det er her de fleste

Læs mere

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II

LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II LEKTION 33 OPLYSNINGSDOBLINGER - DEL II I Lektion 18 og 19 beskæftigede vi os udelukkende med oplysningsdoblinger direkte efter en 1-åbning i farve. Oplysningsdoblingen kan bruges både af offensiven og

Læs mere

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut

Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut Sans-systemet II,2: Den lille sans (12-14), Redningsbæltet og xy-ut De 8 opgaver med løsninger Opgaverne 1-3: Kvantitative sansmeldinger Opgave 1 Du åbner 1ut med denne hånd og makker melder nu 2ut KT9

Læs mere

Voms Rev. 1.1. Knægt, Toqu. Konge, Voms 8

Voms Rev. 1.1. Knægt, Toqu. Konge, Voms 8 Generel rang: slår slår slår 3 Slår alt, men værdiløs i udspil. Knægt, Toqu, Giver to lus, når den slår Voms. Må ikke spilles ud før Voms en. Med mindre man har Voms. Konge, Voms, Giver én lus for et stik,

Læs mere

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX

BRIDGE. Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010. Typeset by AMS-TEX BRIDGE Mogens Esrom Larsen 18. marts 2010 Typeset by AM-TEX 2 FORKORTELER E es K konge D dame B bonde x styrvolt U uden trumf spar hjerter ruder klør Dbl dobler (i spilleksemplerne dog D) P pas kunstig

Læs mere

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken

Spil 11 9/1 2012 Holdturnering. 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843. A rækken B-rækken C rækken Spil 11 9/1 2012 Holdturnering 11 KT52 S/Ingen 98743 E98 7 D843 B6 ED5 T2 3 K7542 EK952 DBT6 E97 KB6 DBT6 843 A rækken B-rækken C rækken N 2 hj 7 V 2 ut 8 V 3 kl 9 N 3 ru 6 V 3 kl 9 V 1 kl 10 V 2 ut 8

Læs mere

Månedens udfordring, januar 2017

Månedens udfordring, januar 2017 Månedens udfordring, januar 2017 Du er som Vest kommet i 6 spar med ruder K ud fra Nord: Krydstrumfning er sagen her og giver faktisk 13 stik: Stik med ruder es, spil hjerter til esset og klør til trumf.

Læs mere

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II

LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II LEKTION 32 DEFENSIVE MELDINGER - DEL II I Lektion 12 og 13 behandlede vi de simple defensive meldinger og svar på disse, og du lærte om spærreindmeldinger i forbindelse med spærreåbninger i Lektion 26.

Læs mere

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5

3. De to typer spil 3. 5. Meldingernes rækkefølge 4. 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Kortgivning 2 3. De to typer spil 3 4. Meldeforløbet 3 5. Meldingernes rækkefølge 4 6. Oversigt over meldingernes rækkefølge og værdier 5 7. De enkelte meldingers

Læs mere

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642

16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT D EKT87 B9 KB KB6 95 ET7653 D642 16 KB2 V/ØV 53 ET7 EDT87 984 D EKT87 B9 D2 KB986543 KB6 95 ET7653 D642 432 Her er spil 16 fra sidste makkerparturnering 10-10-2011. Resultater A-rækken B-rækken C-rækken S 4 sp 11 S 3 sp 10 ( x 3 ) S 4

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Onsdag, pil 1-10, Danmark Holland Af Peter Lund OL senior i Istanbul Åbent rum: Lukket rum: ord: Onno Janssens yd : Willem Boegem Øst : Flemming Dahl Vest : Georg orris ord: Peter

Læs mere

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever

Lærervejledning. Lynbridgekursus for skoleelever Lærervejledning Lynbridgekursus for skoleelever Undervisningsmaterialet er beskrevet til et undervisningsforløb på mindst 6 lektioner. Et forløb på færre timer vil ikke kunne dække, hvorimod det uproblematisk

Læs mere

SYSTEMBOGEN version 1.4

SYSTEMBOGEN version 1.4 SYSTEMBOGEN version 1.4 (AUG. 2006) Svendsen & Dybdal 1. SYSTEMKORTET... 2 2. ÅBNINGSMELDINGER GENERELT... 2 3. ÅBNING 1 I MINOR... 3 3.1. Omvendt minorstøtte... 3 3.2. wjs... 3 4. ÅBNING 1 I MAJOR...

Læs mere

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013.

Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Indmeldinger, doblinger og svar 1. juli 2013. Forudsætninger. Deltagelsen i dette kursus i konventioner er en fortsættelse af to tidligere afholdte, hvori bl.a. forsvarsmeldinger blev gennemgået. Vi forudsætter

Læs mere

Spil med på landsholdet

Spil med på landsholdet pil med på landsholdet Tirsdag, pil 1-10, Danmark Frankrig Af Maria Rahelt EM Dame i Warszawa Åbent rum: Lukket rum: ord: Benedicte Cronier yd : ylvie Willard Øst : tense Farholt Vest : Maria Rahelt ord:

Læs mere

Bridge kommer på skoleskemaet

Bridge kommer på skoleskemaet Læs SITSEN Et medlemsblad for Akademisk Bridgeklub - September 2010 Systemhjørnet Opgaver for kvikke hjerner Årets program Den nye bestyrelse Info om bestyrelsen Bridge kommer på skoleskemaet TILTAG: Akademisk

Læs mere

Beerpongliga.dk præsenterer

Beerpongliga.dk præsenterer Beerpongliga.dk præsenterer College Table regler Beer pong... 2 Flip Cup... 4 Pyramide... 5 Derby... 7 Beer pong 1) Opstilling/udstyr 1.1) Der spilles 2 mod 2. 1.2) Der spilles med 10 kopper i pyramideform.

Læs mere

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet.

Et eksempel: Annie og Asta er makkere. De spiller sammen med Betty og Birgit på Hold, Dameholdet. HOLDTURNERING - sådan regnes den ud I holdturnering er man 4 spillere sammen om at udgøre et hold. Man spiller stadigt parvist, ved hvert sit bord, mod et andet hold, og møder ikke hinanden. I holdturnering

Læs mere

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER

LEKTION 8 SPILFØRING I TRUMFKONTRAKTER LEKTIO 8 PILFRIG I TRUMFKOTRAKTER om omtalt i forrige lektion er der flere fordele ved at spille med en farve som trumf. Tilstedeværelsen af trumfer både på vores og modstandernes hænder gør imidlertid,

Læs mere

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen

Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spil med på landsholdet Mandag spil 1-10 Kroatien Danmark Af Martin Schaltz og Andreas Marquardsen Spillene er fra EM for Juniorhold i Torquay Nord: Brgulan Syd: Zoric Øst: Andreas Marquardsen Vest: Martin

Læs mere

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler

Crowhurst, Fortsættelse og eksempler Noter fra undervisning i mandagsklubben Indhold 23.01.2017 Crowhurst, Fortsættelse og eksempler... 1 16.01.2017 Crowhurst, Forsvar mod åbning multi 2... 3 02.01.2017 Negative doblinger 3)... 3 05.12.2016

Læs mere

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler

Danmarks Bridgeforbund. Alertregler Danmarks Bridgeforbund Alertregler Pr. 1. januar 2008 Indledning Dette hæfte beskriver DBF s nye alertregler, som trådte i kraft den 1. september 2007, og som blev revideret pr. 1. januar 2008. Reglerne

Læs mere

Når alle spillere har lagt et kort, går stikket til den spiller, der har lagt det kort, der har højest værdi.

Når alle spillere har lagt et kort, går stikket til den spiller, der har lagt det kort, der har højest værdi. Klør er trumf. Hjerter er trumf. Es har den laveste værdi, 7 har den højeste. Spar er trumf. Es har den laveste værdi, 7 har den højeste. Es har den højeste værdi, 7 har den laveste. Es har den højeste

Læs mere

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653

EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger Kapitel 2. Nord E98754 ED3 T EK8 N. Kapitel 2. Spil 2. Vest KD5 2 B9542 9653 EasyBridge/Lynbridge Kortfordelinger pil 1 est - 5 KD98643 D9532 ord E98754 ED3 T EK8 yd KBT3 KT42 E72 64 st D62 B9876 B5 BT7 pil 2 est KD5 2 B9542 9653 ord 62 653 D7 EDT87 yd BT984 T4 ET86 KB st E3 EKDB987

Læs mere

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6

Offensivt. Systemaftale BS-SQ Side 1 af 6 Offensivt 1 12+, X(4), firfarver nedefra. Med en god farve kan der åbnes med helt ned til 10 Efter oplysningsdobling: RD: 10+ Andet: spærrende,

Læs mere

Collegetable.dk præsenterer. College Table rød

Collegetable.dk præsenterer. College Table rød Collegetable.dk præsenterer College Table rød Beer pong 1) Opstilling/udstyr 1.1) Der spilles 2 mod 2. 1.2) Der spilles med 10 kopper i pyramideform. 4 bagerst. 3 næst bagerst. Så 2 og én cup forrest.

Læs mere

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve

Kravmeldinger I sept Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Kravmeldinger I - 1 28.sept. 2012 Grundlæggende kravmeldinger, 3-trinspresser (Revers), Fjerde Farve Fra den første indlæring i Bridge husker vi begreberne krav for en ny melderunde samt krav til fortsatte

Læs mere

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden.

Den Moderne Taberberegning. Honnørpoint er en god metode at vurdere sin hånd efter med to jævne hænder over for hinanden. Den Moderne Taberberegning I mange år har de fleste bridgespillere kun benyttet "honnørpoint" og "fordelingspoint". Det har virket udmærket - og virker stadigvæk udmærket. Honnørpoint er en god metode

Læs mere

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave

LÆREBOG SKAT. af Reinar Petersen. 1998 Reinar Petersen, Gråsten 2. udgave LÆREBOG I SKAT af Reinar Petersen LÆREBOG I SKAT Side 2 INDLEDNING...3 DELTAGERE...4 KORTENE OG FARVERNES VÆRDI...4 Kortrækkefølgen...4 Kortgivning...5 REGLERNE...5 TYPER SPIL...5 1. Grand...6 2. Trumf...6

Læs mere

Collegetable.dk præsenterer. College Table regler blå

Collegetable.dk præsenterer. College Table regler blå Collegetable.dk præsenterer College Table regler blå Beer pong 1) Opstilling/udstyr 1.1) Der spilles 2 mod 2. 1.2) Der spilles med 10 kopper i pyramideform. 4 bagerst. 3 næstbagerst. Så 2 og én cup forrest.

Læs mere

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen

Forsvarsmeldinger I. Indmeldingen Forsvarsmeldinger I Vi har i dette kursusforløb hidtil beskæftiget os fortrinsvis med åbnings- og svarmeldinger mellem det makkerpar, der er i offensiven. Vi har kun strejfet den konkurrence, der ligger

Læs mere

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER

APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER APPENDIX KAPITEL A REVERSMELDINGER Centersystemet er et simplificeret system, der er beregnet på det store flertal af spillere, der ikke har ambitioner om at spille nationale turneringer. I vores bestræbelser

Læs mere

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol

1 = HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 6-9 HL og 0-3 kort i = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 01 Skanderborg ridgeklub Juleturneringen 2:3 12. december 2016. 1 = 1220 HL med 4+farve i. S V N* Ø 1ut = 69 HL og 03 kort i. 2 = 5+farve i, men lever måske ikke op til Acol 1 1ut 2 Plus standarden. 3

Læs mere

Bridgelærer kompendium 1. Indhold

Bridgelærer kompendium 1. Indhold Bridgelærer kompendium 1 Indhold Forord... 2 Et bridgekursus opbygning... 3 Generelle informationer og råd til bridgelæreren... 3 Kursistens succeskriterie... 3 Dit succeskriterie... 4 En typisk bridgeundervisningsaften...

Læs mere