Hydrauliske forudsætninger. LAR-metodekatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hydrauliske forudsætninger. LAR-metodekatalog"

Transkript

1 Hydrauliske forudsætninger LAR-metodekatalog

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. HYDRAULISK DIMENSIONERING PRINCIPPER FOR LAR-METODER Nedsivning Fordampning og anvendelse af regnvand Behov for forsinkelse og forsinkelsesvolumen PRINCIPPER FOR FORSINKELSESMETODER PRINCIPPER FOR RENSEMETODER NEDBØRSDATA TIL HYDRAULISK DIMENSIONERING Regnintensiteter Sikkerhedsfaktorer DIMENSIONERINGSKRITERIER FOR LAR-METODER Dimensioneringskriterier for åbne render og ledninger Beregning af reduceret areal Dimensionering af forsinkelsesvolumen ved nedsivningsmetoder Dimensionering af forsinkelsesvolumen ved udledning til recipient REFERENCER Hydrauliske forudsætninger, LAR-metodekatalog, 2016: Udgivet af Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Miljø September 2016 Oprindelig tekst er lånt af Aarhus Kommune: Hydrauliske forudsætninger, Aarhus Kommune, oktober Udarbejdet af Rambøll Danmark A/S Bearbejdning: Jens Bøgh Vinther og Tina Kitchen, Miljø Aalborg Kommune Materialet kan frit benyttes ved kildeangivelse. Gengivelse af illustrationer må kun ske med tilladelse fra ophavsberettigede grafiker. 2/17

3 1. Hydraulisk dimensionering I det følgende foretages en gennemgang af de principper og dimensioneringskriterier, der ligger til grund for den hydrauliske dimensionering i LAR-kataloget af såvel LARmetoder som forsinkelses- og rensemetoder (jf. tabel ). Ønsket effekt Metode Nedsivning Faskiner Nedsivningsbrønde Nedsivning på græsarealer Render og grøfter Regnbede Permeable belægninger Fordampning Grønne tage Anvendelse Havevanding, toiletskyl og tøjvask Tabel 1.1 Oversigt over LAR-metoder, hvor regnvandet helt eller delvist tilbageholdes på matriklen. Ønsket effekt Metode Forsinkelse Lukkede bassiner Våde bassiner og damme Render og grøfter Opstuvning på terræn Permeable belægninger med membran Drosling af afløb og anden styring Tabel 1.2 Oversigt over metoder, der magasinerer og forsinker regnvand, inden vandet ledes videre. Ønsket effekt Metode Rensning Sandfangsbrønde Åbne sandfang Våde bassiner og damme Tabel 1.3 Oversigt over rensemetoder, der kan anvendes i tilknytning til LAR. Dimensioneringskriterierne har betydning for, hvor store anlæggene bliver og hvor tit, der opstår opstuvninger til kanten af anlægget, der kan resultere i oversvømmelser på terræn. Ved oversvømmelse på terræn skal den enkelte grundejer være opmærksom på, at vandet skal kunne håndteres inden for egen matrikel. Det er med andre ord ikke tilladt at lede vand ud over matrikelgrænsen med mindre det er forudsat i en tilladelse. Det skal ved dimensionering af LAR-anlæg derfor altid overvejes, hvor vandet kan løbe hen, når det regner mere, end anlægget kan klare. Et LAR-anlæg vil på et tidspunkt løbe over. Hvor hyppigt det vil ske, er afhængigt af dimensioneringskriterierne. Det bør derfor altid vurderes hvad der vil ske i skybrudssituationer, således at skaderne minimeres og det, om muligt, kun er gener der opstår. LAR-potentialet i lokalplanområder skal udnyttes fuldt, så det tilsigtes, at der kan håndteres en 30 års regn (T=30 år) og gerne endnu større regn. Alle LAR-anlæg skal som minimum håndtere en 10 års regn (T= 10 år). 1.1 Principper for LAR-metoder Der findes flere principper for LAR som nævnt ovenfor, disse principper forklares nærmere i det efterfølgende. 3/17

4 1.1.1 Nedsivning I de tilfælde hvor jord- og grundvandsforholdene tillader det, vil det normalt være ønskeligt at nedsive regnvand fra ikke forurenede arealer. Jordens kapacitet til at nedsive regnvand vil i praksis ofte være mindre end den kraftige nedbør som man ønsker at dimensionerer et nedsivningsanlæg til. Derfor er der behov for at forsinke tilstrømningen ved at magasinere en del af regnvandet under regnhændelsen. Det opmagasinerede vand tømmes under og efter regnen, og magasin-/forsinkelsesvolumenet, skal udformes, så der ikke opstår kritiske opstuvninger ved den valgte dimensionsgivende regnhændelse. I figur 1.1 er vist et mulighedskort der anvendes af Aalborg Kommune i den første vurderingen af områders egnethed til nedsivning. Kortet er dannet på baggrund bl.a. øvre jordarters egnethed, grundvandets potentielle højde under terræn, grundvandsinteresser mm. Det er primært inden for disse områderne Sandsynligvis egnet eller måske egnet, at Aalborg Kommune ønsker, at der satses på lokal regnvandshåndtering med nedsivning Også i forbindelse med separering af eksisterende fælleskloakerede oplande, kan der i nogle områder være mulighed for at etablere nedsivning af overfladevand eller andre former for lokal regnvandsafledning. Der kan i særlige tilfælde være mulighed for at få tilskud til at etablere lokal regnvandsafledning i form af fuld tilbagebetaling af tilslutningsbidraget for regnvand (maksimalt 40 % af det samlede bidrag), såfremt man afskærer regnvand fra kloakken fuldstændigt, og såfremt Aalborg Kloak A/S kan se økonomiske fordele for den samlede projektøkonomi. Figur 1.1 Mulighedskort for nedsivning, vurdering af områders egnethed til nedsivning og lokal håndtering af regnvand i Aalborg Kommune Fordampning og anvendelse af regnvand I nogle områder er det ikke muligt eller ønskeligt at nedsive regnvand, f.eks. på grund af kortlagte forureninger, høj grundvandsstand eller uegnede jordbundsforhold. 4/17

5 I sådanne områder er der i stedet mulighed for at fordampe dele af regnvandet i f.eks. grønne tage, ved vanding af grønne områder om sommeren eller etablere permeable belægninger. Desuden kan regnvandet nyttiggøres i ejendomme til tøjvask og toiletskyl. Så LAR er i princippet mulig alle steder. I disse tilfælde er der ligeledes behov for et forsinkelsesvolumen til regnvandet, da nedbørsintensiteten er større end fordampningen eller forbruget af vand under regn. Ved anvendelse af regnvandet er der desuden brug for magasinering af vand til perioder uden regn. Anvendelse af regnvand i bygninger o. lign. kræver særlige foranstaltninger og tilladelse som beskrevet i Inspiration til LAR. Anvendelse af regnvand til toiletskyl m.v. er ikke tilladt i bygninger med hospitaler, alderdomshjem, skoler og børneinstitutioner samt hoteller Behov for forsinkelse og forsinkelsesvolumen Fælles for de beskrevne LAR-metoder er et behov for at forsinke regnvandstilstrømningen ved at etablere et forsinkelsesvolumen, hvor det kan stuve op under regn indtil nedsivning, afledning eller forbrug kan foregå i tiden under og efter regnen. 1.2 Principper for forsinkelsesmetoder Den nødvendige forsinkelse for LAR-løsninger med nedsivning kan tilvejebringes på mange måder og have forskellige udformninger, eksempelvis grøfter, bassiner, tanke under jorden eller faskiner. Forsinkelsesområdet kan desuden være et rekreativt element i form af grønne tage, bassiner i baggårde eller lavninger i grønne områder samt kombinationer af ovenstående. Fælles for løsningerne er, at forsinkelsesvolumenets størrelse er betinget af, hvor store regnhændelser der ønskes forsinket, før der opstår stuvning til terræn eller overløb til en anden LAR-løsning, vandområde eller kloakledning. Som ved traditionel dimensionering af afløbssystemer skal der fastlægges et dimensioneringskriterier for anlægget, normalt givet ved en acceptabel overløbshyppighed for en given overbelastning af systemet. Princippet er illustreret i nedenstående figur 1.2. Nedbøren falder på oplandet eller grunden og magasineres, før det afledes forsinket på forskellig vis. Afledningskapaciteten (Qa) er begrænset, og ved stærk nedbør vil forsinkelsesvolumenet blive fyldt op og stuve op på terræn eller gå i overløb til eksempelvis andre LAR-løsninger eller udløb til f.eks. vandløb. Figur 1.2 Princip for forsinkelse ved magasinering. 5/17

6 Kan overløb ikke accepteres, kræver det meget store forsinkelsesvolumener, som er fysisk og økonomisk krævende. Kan hyppige overløb accepteres, kræver det mindre volumener, som er nemmere og billigere at etablere. I de områder, hvor en LAR-metode med nedsivning ikke er mulig eller tilstrækkelig til at håndtere regnvand på egen matrikel, vil overfladevand normalt skulle afledes direkte til en overfladerecipient, dvs. til vandløb, søer eller havet. Afhængig af recipientens fysiske forhold, målsætning og kvaliteten af det afstrømmende vand, vil der blive stillet krav om forsinkelse og rensning. I disse tilfælde fastsættes kravene til forsinkelse og rensning i udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 28, som meddeles af Aalborg Kommune, Miljø. Kravene til forsinkelse og rensning ved udløb vandområder vil normalt kunne opfyldes med et vådt bassin. Aalborg Kommune vil altid basere det endelige krav på en individuel vurdering, da dette er afhængigt af vandområdets sårbarhed og de fysiske muligheder. Såfremt det ikke er muligt at aflede overskydende regnvand direkte til en recipient, kan det eventuelt afledes via Aalborg Kloak A/S s kloaksystem. Også i den situation vil der blive krævet forsinkelse af udledningen. Det dimensionsgivende afløbstal for forsinkelse af regnvandet samt evt. forsinkelsesvolumen fastsættes af Aalborg Kommune på baggrund af udtalelse fra Aalborg Kloak A/S i det enkelte tilfælde. I de tilfælde hvor det overskydende regnvand afledes via kloaksystemet vil det give anledning til opkrævning af tilslutningsbidrag for regnvandsdelen. 1.3 Principper for rensemetoder Ved tilledning af regnvand til LAR-anlæg kan der blive stillet krav om forudgående rensning, f.eks. ved nedsivning af regnvand fra potentielt forurenede overflader eller nedsivning i drikkevandsområder. Tilsvarende kan der kræves rensning af regnvandet forinden udledning til et vandløb. Mange af rensemetoderne vil have en kapacitet, der er mindre end den dimensionsgivende regnhændelse, og der vil derfor også her være behov for et forsinkelsesvolumen til regnvand i forbindelse med rensemetoden, jf. figur 1.3. Figur 1.3 Princip for rensning. Dimensionering vil i praksis foregå som en teknisk og økonomisk afvejning mellem rensekapacitet og forsinkelsesvolumen, idet stor rensekapacitet medfører lille behov for forsinkelse/magasinering og omvendt. 6/17

7 Ligeledes skal der tages hensyn til evt. krav om hydraulisk forsinkelse, som beskrevet i forrige afsnit. 1.4 Nedbørsdata til hydraulisk dimensionering Regnintensiteter Nedbøren i Aalborg Kommune bliver målt flere steder og er sammen med mange andre regndata for hele landet blevet bearbejdet af Spildevandskomiteen i skrift 30 /1/ der også anvendes i notatet Dimensionering af LAR /2/. Til begge notater er der udviklet et regneark der kan benyttes til henholdsvis dimensionering af regnvandsbassiners forsinkelsesvolumen og dimensionering af nedsivningselementer. Skrift nr. 30 blev udgivet i 2014 og er udtryk for det bedste bud på nutidens dimensionsgivende regnintensiteter og på hvor meget regnintensiteterne vil stige de næste 100 år. Det er en regional model for ekstremregn i Danmark, og ved indtastning af koordinater for det konkrete opland i det medfølgende regneark, Regional regnrække regneark, kan der laves beregninger af bassiners forsinkelsesvolumen. Bearbejdningen er baseret på analyser af historiske nedbørsmålinger siden 1876 og analyser af hvordan menneskeskabte klimaforandringer vil påvirke Danmarks ekstremregn. Det opdaterede regneark for LAR-dimensionering er udarbejdet på baggrund af skrift nr. 30 og regndata på kommuneniveau er indbygget i arket. LAR-regnearket kan benyttes til dimensionering af fire typiske typer af LAR-anlæg: faskiner, regnbede, grøfter/wadier og permeable belægninger. Årsmiddelnedbøren for Aalborg Kommune er i regnearket angivet til 707 mm. Såfremt LAR-anlæg anlægges som supplement til, eller erstatning for, afløbssystemer, anbefales at vælge en dimensionsgivende gentagelsesperiode mindst svarende til områdets serviceniveau for opstuvning til terræn (ofte 10 år). Ved brug af regnearket tilknyttet Skrift nr. 30 kan de dimensionsgivende middelintensiteter for regn findes for en given lokalitet. Nedenstående tabel 1.4 viser intensiteter for et område ved Svenstrup syd for Aalborg med en årsmiddelnedbør på 708 mm. T = 1 år [l/s*ha] T = 2 år [l/s*ha] T = 5 år [l/s*ha] T = 10 år [l/s*ha] 10 min min Tabel 1.4 Dimensionsgivende middelintensiteter for 10 og 60 minutter for Svenstrup, uden sikkerhedsfaktor. De dimensionsgivende middelintensiteter for den valgte lokalitet er anvendt i relevante beregningseksempler i metodekatalogerne for diverse LAR typer og kan anvendes generelt (farvemarkeret i tabel 1.4). Det er dog også muligt at benytte andre stedsspecifikke intensiteter Sikkerhedsfaktorer For at tage hensyn til usikkerheder i forudsætningerne som f.eks. fremtidig udvikling (klimaændringer) og ændringer i befæstede arealer anvendes en sikkerhedsfaktor i regnearkene. Valg af sikkerhedsfaktorer på regndata i henhold til Spildevandskomitéens Skrift nr. 30 fastsættes på baggrund af viden om lokale forhold og levetid af anlæg. Ved levetider under 25 år anvendes ikke sikkerhedsfaktor for udvikling i ekstrem regn. Ved levetider over 25 år og op til 100 år anvendes en sikkerhedsfaktor på op til 1,25 (Interpolation mellem klimafaktor 1,2 og 1,3 for gentagelsesperioder T=2 hhv. T=10). For at tage højde for usikkerheder på regional variation af regn og eventuel modelusikkerhed anbefales det at anvende en sikkerhedsfaktor på 1,0 på mindre private grunde og på 1,1 for større offentlige eller private fælles-områder. 7/17

8 Såfremt der er sandsynlighed for yderligere fortætning af befæstelsen på en grund eller et område, anvendes en sikkerhedsfaktor svarende til dette. Normalt anvendes en faktor 1,1 for større områder. I tabel 1.5 er vist intervallet for normalt anvendte sikkerhedsfaktorer samt de sikkerhedsfaktorer, der anvendes i eksemplerne i LAR-kataloget. Sikkerhedsfaktor Anvendte faktorer i LAR-kataloget* Udvikling i ekstrem regn som følge af klimaændringer 1,0-1,25 1,15 (klimafaktor) Fortætning af befæstelse / forøgelse af 1,0-1,1 1,1 tilsluttet areal Usikkerheder på regndata og beregning, 1,0-1,1 1,1 f.eks. nedsivningskapacitet Samlet sikkerhedsfaktor 1,0-1,51 1,4 Tabel 1.5 Anbefalede sikkerhedsfaktorer og anvendte faktorer i LAR-kataloget. * For parcelhuse anvendes en mindre sikkerhedsfaktor ved beregning af ledningssystemer. Den samlede sikkerhedsfaktor findes ved at gange de enkelte faktorer sammen, eksempelvis som den faktor der anvendes i LAR metodekataloget. Samlet sikkerhedsfaktor 1,15 1,1 1,1 = 1,4 På parcelhusgrunde vil der oftest være et præcist kendskab til det tilsluttede areal, og typisk anlægges faskiner eller andre anlæg med levetider på under 25 år, så der ikke skal indregnes sandsynlighed for udvikling i ekstrem regn. Den generelle usikkerhed på regndata og beregningens overensstemmelse med de virkelige forhold er normalt også begrænset, dog vil der være en vis usikkerhed på f.eks. nedsivningskapacitet fra faskiner. For større boligmiljøer og kontorbygninger anlægges ofte LAR-systemer med længere levetid og med større usikkerhed på det tilsluttede areal samt eventuel forøgelse af det befæstede areal i anlæggets levetid. Sikkerhedsfaktoren vil normalt kunne blive op til ca. 1,5 på disse anlæg. I LAR-kataloget er anvendt sikkerhedsfaktor 1,4 for type 2 og 3 (boligejendomme og kontorbygninger). I allerede bebyggede områder (f.eks. fælleskloakerede områder) vil sikkerhedsfaktoren for fortætning være mindre, da oplandet sandsynligvis ikke befæstes yderligere. Til gengæld kan kravet til gentagelseshyppigheden overvejes skærpet, da oversvømmelser som følge af skybrud her kan forårsage større skader og egnede arealer til midlertidig oversvømmelse (fodboldbaner eller lign) kan være svære at finde/bruge. For alle boligtyper gælder, at såfremt der ønskes en større sikkerhed, kan faktorerne øges og omvendt mindskes, hvis sikkerheden vurderes at være tilstrækkelig. En lav sikkerhedsfaktor har den konsekvens, at der hyppigere vil ske opstuvning på terræn ift. anlæg, som dimensioneres med en høj sikkerhedsfaktor. De resulterende opstuvninger/oversvømmelser på terræn vil den enkelte grundejer selv skulle håndtere inden for egen matrikel, så dette skal være tænkt ind i den enkelte løsning. Med andre ord - hvor løber vandet hen, når det regner mere end anlægget kan klare? Ved specielt følsomme områder, hvor oversvømmelser kan have fatale konsekvenser, kan sikkerhedsfaktoren hæves yderligere samtidig med at gentagelseshyppigheden for den regn der dimensioneres for også forøges. 8/17

9 1.5 Dimensioneringskriterier for LAR-metoder Dimensioneringskriterier for åbne render og ledninger Åbne render Der tages udgangspunkt i et funktionskrav om opstuvning til terræn sjældnere end 1 gang hvert 5. år (T = 5 år, se tabel 1,4). Ved en afstrømningstid på 10 minutter bliver den dimensionsgivende intensitet for dimensionering af åbner render inkl. sikkerhedsfaktorer: i5 år,10 min = 179 l/s/ha 1,4 251 l/s/ha Ledninger Der tages udgangspunkt i et funktionskrav for fuldtløbende kapacitet af rørene 1 gang hvert 1. år (T = 1 år, se tabel 1,4) og ved en regnvarighed på 10 minutter inkl. sikkerhedsfaktor. Ved mindre anlæg til enfamiliehuse (type 1) anvendes en dimensionsgivende kapacitet for dimensionering af den i1 år, 10 min = 112 l/s/ha 1,1 = 123 l/s/ha Resultaterne fra Svenstrup anviser en intensitet på 112 l/s/ha for samme gentagelsesperiode og varighed, se tabel 1.4. Der anvendes en samlet sikkerhedsfaktor på 1,1 hvilket i langt de fleste tilfælde vil være en rimelig sikkerhed for LAR-anlæg ved enfamiliehuse. Ønskes en større sikkerhed mod opstuvning til terræn kan intensiteten øges. For større anlæg af type 2 og 3, tages udgangspunkt i et funktionskrav på opstuvning til terræn sjældnere end 1 gang hvert 5. år. Dette krav skønnes opfyldt ved dimensionering af fuldtløbende ledninger med en regnintensitet for en 1 års hændelse, T = 1 år. For ledninger ved større anlæg (type 2 og 3) anvendes T = 1 år for dimensionering af den fuldtløbende kapacitet af rørene, idet dette skønnes at svare til opstuvning til terræn sjældnere end 1 gang hvert 5. år, jf. Spildevandskomitéens Skrift nr. 27. Ved en afstrømningstid på 10 minutter bliver den dimensionsgivende intensitet inkl. sikkerhedsfaktorer for fuldtløbende ledning: i1 år,10 min = 112 l/s/ha 1,4 157 l/s/ha Ovennævnte dimensioneringskriterier for åbne render og ledninger, som Aalborg Kommune benyttes generelt i forbindelse med tilladelser, er for hver af de 3 boligtyper opsummeret i tabel 1.6. Det er disse dimensioneringskriterier, der er benyttet i beregningseksemplerne i LAR-kataloget. Det er dog også muligt at benytte andre stedsspecifikke intensiteter. 9/17

10 Boligtype Dimensioneringskriterie 1) Parcelhus Opstuvning til terræn 1 gang hvert 5. år Boligejendomme 3) Opstuvning til terræn 1 gang hvert 5. år Kontorbygning 3) Opstuvning til terræn 1 gang hvert 5. år Boligtype Ledninger Dimensioneringskriterium Qdim excl. SF 2) l/s/ha LAR-metoder Åbne render Qdim ekskl. SF Qdim inkl. SF 2) SF 2) [/s/ha l/s/ha 179 1, , ,4 251 SF Qdim incl. SF 2) l/s/ha Parcelhus Fuldtløbende rør 112 1,1 123 Boligejendomme 4) Opstuvning til terræn ,4 157 gang hvert 5. år Kontorbygning 4) Opstuvning til terræn ,4 157 gang hvert 5. år Tabel 1.6 Oversigt over dimensioneringskriterier for åbne render og ledninger. 1) Der opereres med et acceptkriterium for opstuvning afhængig af risiko for skader på bygninger. Dette varierer fra tilladelig opstuvning 1 gang hvert år til 1 gang pr. 10. år eller sjældnere. I LAR-kataloget er der taget udgangspunkt i et anbefalet acceptkriterium på opstuvning 1 gang hvert 5. år fra render og ledninger. Opstuvning på egen grund må aldrig medføre afledning til omkringliggende grunde/matrikler. 2) Dimensionsgivende regnvandsintensitet (Qdim) excl./inkl. sikkerhedsfaktor (SF) 3) Der dimensioneres for en fuldtløbende åben rende med den angivne regnintensitet, hvormed der fås opstuvning til terræn hvert 5. år. Kriteriet stuvning til terræn 1 gang hvert 5. år kan efterfølgende kontrolleres af grundejer vha. modelberegninger, hvor der anvendes lokal regnserie. 4) Der dimensioneres for fuldtløbende rør med den angivne regnintensitet, hvilket skønnes at svare til opstuvning til terræn hvert 5. år. Kriteriet stuvning til terræn 1 gang hvert 5. år kan efterfølgende kontrolleres af grundejer vha. modelberegninger, hvor der anvendes lokal regnserie. Valget af dimensionsgivende intensitet for åbne render og ledninger afhænger dels af den ønskede sikkerhed/gentagelsesperiode for opstuvning, dels den afstrømningstid, der er fra regnen rammer det fjernest liggende befæstede areal til den rende eller den ledning, der skal dimensioneres. For åbne render og ledninger på villagrunde og mindre boligarealer vil afstrømningstiden normalt skulle sættes til 10 minutter. Ved større projekter, der omfatter flere veje eller større boligmiljøer, kan afstrømningstiden nå op på 60 minutter. Afhængig af afstrømningstiden vælges den dimensionsgivende regnintensitet, jf. afsnit I LARkataloget er der taget udgangspunkt i en afstrømningstid på 10 minutter Beregning af reduceret areal Det befæstede areal indgår som input i regnearkene og angiver hvor stort et areal der afledes vand fra, f.eks. hvor meget vand der ledes til et regnbed. Arealet beregnes som det samlede areal af befæstede flader der afvander til et LAR anlæg. Da de forskellige typer befæstelser (hustage, fliser, veje, græsarmerede parkeringspladser mm.) ikke afleder samme mængde nedbør, regnes med forskellige afløbskoefficienter afhængig af befæstelsestypen, se tabel /17

11 Type Afløbskoefficient ф Fuldt befæstede områder f.eks. asfalt og tage 1,0 Flisebelægning / betonsten 0,7 Grusmacadam / stabilt grus 0,5 Græsarmering 0,4 Grusarealer 0,3 Grønne områder 0,1 Tabel 1.7 Afløbskoefficienter. Afløbskoefficienten, er den faktor, der udtrykker, hvor stor en del af nedbøren der afstrømmer til afløbssystemet. Den resterende del af regnen nedsiver og bliver tilbageholdt i overfladen. I beregning af afløbskoefficienten indgår ofte udtrykket Hydrologisk reduktionsfaktor der angiver hvor stor en del af et givent opland, der giver bidrag til en afstrømning fra oplandet. Normalt anvendes faktorer 0,8 1. I LAR-beregninger for nedsivning sættes faktoren til 1, hvilket betyder, at der regnes med, at hele oplandet bidrager til afstrømningen. Når faktorerne afløbskoefficient og hydrologisk reduktionsfaktor ganges på det befæstede areal findes det Reducerede areal, der er det areal med en impermeabel flade der reelt afledes vand fra. Det reducerede areal benyttes beregningsmæssigt til dimensioneringen. Eksempel 1 I tabel 1.8 er vist et eksempel på beregning af det reducerede areal for en grundstørrelse på m 2, hvoraf 250 m 2 er tagflade, 100 m 2 er fliser, 40 m 2 er græsarmeret parkering og 710 m 2 er grønt område. Befæstelsestyper Areal m 2 A Afløbskoefficient ф Reduceret areal m 2 A ф Tag Fliser 100 0,7 70 Græsarmering 40 0,4 16 Grønt 710 0,1 71 I alt Tabel 1.8 Beregning af reduceret areal for parcelhus, hydrologisk reduktionsfaktor = 1. I større oplande som f.eks. lokalplanområder, kan beregningen af det reducerede areal foretages på en mere simpel måde uden, at beregne arealet af de enkelte befæstelsestyper. Her vurderes eller fastlægges befæstelsesgraden for hele området og bruges som beregningsgrundlag for dimensioneringen. Befæstelsesgraden er den andel af det samlede opland, som er befæstet med fliser, bygninger, asfalt eller en anden slags tæt overflade, hvor vandet ikke kan trænge igennem. Typiske befæstelsesgrader for forskellige bebyggelser er vist i tabel 1.9. Befæstelsesgraden ved nybyggeri kan f.eks. anslås ved, at benytte den maksimale bebyggelsesprocent der angives i lokalplanen og dertil lægge arealet af veje og fortove m.m. Ved udledning til recipienter anvendes en hydrologisk reduktionsfaktor på 0,8-0,9. 11/17

12 Arealanvendelse Befæstelsesgrad Boligområder: åben lav og tæt lav 0,3-0,5 Bolig/serviceområder; Etageboligområder 0,4-0,6 Erhvervs- og serviceområder 0,5-0,7 Centerområder 0,5-0,9 Parker og grønne områder 0,0-0,1 Tabel 1.9 Typiske befæstelsesgrader. Eksempel 2 En mindre grundejerforening ønsker at dimensionere en vandrende fra tagarealer til et regnbed. Da vandrenden løber tæt ved husmur og terrasse, ønskes der, at renden ikke overbelastes oftere end hvert 5. år. Afstrømningstiden for en mindre boligforening med tagarealer og gård kan sættes til 10 minutter, og den dimensionsgivende intensitet for den åbne rende vælges fra tabel 1.6 til 251 l/s ha inkl. sikkerhedsfaktorer. Tagarealerne udgør m 2, og regnes som værende fuldt befæstede med en befæstelsesgrad på 1,0, hvorefter den dimensionsgivende vandføring, som renden skal kunne føre, bliver: Qdim = 251 l/s ha 1, m 2 / m 2 /ha 30 l/s Fra gårdarealerne skal overfladevandet via en ledning føres frem til regnbedet. Ledningen skal regnes fuldtløbende med den dimensionsgivende intensitet på 157 l/s ha inkl. sikkerhedsfaktorer, jf. tabel 1.6. Gårdarealerne udgør 800 m 2 og er belagt med fliser. Befæstelsesgraden vurderes her at udgøre 0,7, og ledningen vil derfor skulle dimensioneres for følgende vandføring: Qdim = 157 l/s ha 0,7 800 m 2 / m 2 /ha 9 l/s Dimensionering af forsinkelsesvolumen ved nedsivningsmetoder Dimensionering af LAR-anlægs størrelse/volumen foretages med regnearket Opdateret LAR dimensionering og medfølgende notat /2/ der nærmere beskriver hvorledes regnearket benyttes. Generelt anvendes der en gentagelseshyppighed på 10 år, og en sikkerhedsfaktor på 1,4. For alle boligtyper anvendes der som udgangspunkt en gentagelsesperiode på 10 år i dimensioneringen. Aalborg Kommune forventer dog, at arealer i boligtype 2 og 3 udnyttes optimalt, således væsentlig højere gentagelseshyppighed opnås ved dimensioneringen og dermed større sikkerhed for området. Dette kan ske ved at udnytte paletten af LAR løsninger i kombinationer således de samlet sikrer et område til et højere niveau. Endvidere skal der for større projekter beskrives i hvilken grad udsatte områder er sikret mod oversvømmelser samt hvorledes projektområdet er skybrudstilpasset. Hverken traditionelle kloakker eller LAR-løsninger kan håndtere de vandmængder, der kommer under ekstremregn. Derfor kan skybrud føre til oversvømmelser af bygninger og anlæg med store ødelæggelser til følge. For at begrænse skaderne fra oversvømmelser fra ekstrem regn, skal der udarbejdes en skybrudsplan (også kaldt Plan B), der beskriver, hvordan byens landskab med mindst mulig skade til følge kan bruges til at magasinere og aflede ekstremnedbør. Er det ikke muligt at undgå oversvømmelser, er formålet med en skybrudsplan at begrænse den skade, der opstår ved oversvømmelser ved at aflede eller forsinke ekstremnedbør steder, hvor den gør mindst mulig skade. I det følgende er vist en række eksempler: 12/17

13 Eksempel 3 En grundejerforening ønsker at nedsive regnvandet via et stort regnbed (nedsivningsbassin). Det samlede tilsluttede areal udgør m 2 eller 2,0 ha, hvoraf 25 % er befæstede. Dette svarer til et reduceret areal, der er befæstet og tilsluttet systemet på ,25 = m 2 (0,5 red. ha). Der er et græsklædt fællesareal på m 2 hvor regnbedet ønskes etableret, men man vil gerne have, at der kun bruges m 2 af arealet og regnbedet ikke bliver for dybt. Grundejerforeningen har fået udført nedsivningstest der hvor man ønsker at anlægge bassinet og fundet en nedsivningskapacitet over 10 minutter på m/s (svarer til 0,00002 m/s). Tallene kan nu sættes ind i regnearket med ønsket om kun at bruge 300 m 2. Figur 1.4 Beregning af dybden på et 300 m 2 regnbed med Spildevandskomiteens regneark. Beregningerne viser at regnbedet skal være 0,78 meter dybt. Hvis i stedet der bruges 500 m 2 viser beregningerne at regnbedet skal være 0,41 m dybt. Figur 1.5 Beregning af dybden på et 500 m 2 regnbed. Tømmetid 6 timer. Desuden opgives en række ekstra oplysninger Hjælpestørrelser der blandt andet viser, at det ved en 10 års regn vil tage 6 timer før regnbedet er tømt. 13/17

14 1.5.3 Dimensionering af forsinkelsesvolumen ved udledning til recipient Ved forsinkelsesmetoder er der i LAR-metodekataloget taget udgangspunkt i krav, som angivet i tabel De angivne krav bygger på Aalborg Kommunes almindelige praksis. Type Krav ved udledning af regnvand til kloak eller vej 1) Max. afløb Krav ved udledning af regnvand til havområder 2) Max. afløb Overløbshyppighed Forsinkelsesmetoder Krav ved udledning af regnvand til vandløb/søer 2) Max. afløb Overløbshyppighed Overløbshyppighed [l/s/ha] 1 1 gang hvert 10. år 1 1 gang hvert år 1 1 gang hvert år Parcelhus Boligejendom Kontorbygning Større LAR område [l/s/red.ha] [l/s/ha] 1 1 gang Varierer hvert år Varierer Varierer Varierer Tabel 1.10 Oversigt over funktionskrav hhv. dimensioneringskriterier ved forsinket udledning, som anvendes, hvor regnvand ikke kan håndteres 100% lokalt på grunden. Dimensionering af åbne render/ledninger foretages som angivet i tabel 1.6. Der kan være knyttet LAR-anlæg til forsinkelsesmetoderne. 1) Ved øget befæstelsesgrad på nye eller eksisterende ejendomme kan der stilles krav om at forsinke udledningen. 2) Aalborg Kommune vil altid basere det endelige krav på en individuel vurdering, da dette er afhængig af recipientens sårbarhed. Overløb må normalt ikke medføre afledning til omkringliggende grunde/matrikler. Dimensionering af regnvandsbassiners forsinkelsesvolumen foretages med regnearket Bilag til skrift nr. 30, Regionale regnrækker. Generelt anvendes der en gentagelseshyppighed på 5 år, en sikkerhedsfaktor på 1,3 og en udledning på 1 l/s/red.ha samt et permanent vådt volumen på 250 m 3 /red. ha ved udledning til vandløb /4/. Det maksimale bassinudløb er i Aalborg Kommune som udgangspunkt 1,0 l/s pr. red. ha grundareal for udledning til vandløb og søer. Udledningen og kravene hertil vil dog altid blive vurderet særskilt i forhold til sårbarheden og den hydrauliske kapacitet i den recipient der udledes til. Det betyder, at der I nogle tilfælde accepteres, at der anvendes en større afledning end 1 l/s/ red. ha og modsat mindre hvor den hydrauliske kapacitet ikke er så stor. Accepten kan altså opnås såfremt det kan dokumenteres, at vandløbets hydrauliske kapacitet tillader det. Ved brug af regnearket og indtastning af små oplande og udledninger større end 1,0 l/s pr. red. ha, medfører dette nogle gange, at regnearket kommer med en fejlmeddelelse, se figur 1.6. I disse tilfælde anvendes i stedet en forsinkelsesvolumen på 450 m 3 /red. ha. Figur 1.6 Fejlmeddelelse i regneark. Ved beregning af bassinvolumener på mere komplekse systemer og ved mere kritiske forhold kan det anbefales, at dimensionere bassinerne ved egentlige modelberegninger. 14/17

15 Eksempel 4 Et kontorbyggeri skal anlægge en ny større forplads på en grund, hvor den tilladelige befæstelsesgrad allerede er nået. Vandet afledes til regnvandskloakken. Da der ikke er mulighed for at nedsive vandet, har man valgt at etablere pladsen med permeabel befæstelse med forsinkelsesvolumen i den underste del af vejkassen, der konstruktionsmæssigt designes til dette formål. Der er opnået tilladelse til forsinket afløb til 1 l/s. Vejingeniøren har oplyst, at der tillades opstuvning til den højere liggende del af vejkassen svarende til en gentagelsesperiode på 5 år. Det samlede areal af forpladsen udgør m 2 red. areal. Det nødvendige forsinkelsesvolumen beregnes i regnearket til 94 m 3. Figur 1.7 Beregning af forsinkelsesvolumen. Det vælges at anvende vaskede knuste stenmaterialer med en hulrumsprocent på 25 % til at skabe det nødvendige volumen. Der skal således udgraves et volumen på 94 m 3 / 0,25 i alt 376 m 3 eller svarende til en ekstra tykkelse af vejkassen på 19 cm. Reelt vil en del af regnvandet i en del af året kunne nedsive dette er der opnået tilladelse til men i den dimensionsgivende situation med relativt højt grundvandsspejl kan der ikke regnes med fradrag til nedsivning. 15/17

16 Eksempel 5 En kontorbygning har m 2 befæstet areal på sin grund, der i alt er på m 2 svarende til 1,0 ha. Da nedsivning ikke er mulig er det aftalt at ansøge om udledning til en recipient med forudgående rensning. Befæstet areal sættes lig reduceret areal. Der tillades normalt kun udledning på 1 l/s/red.ha, men da der er god hydraulisk kapacitet i recipienten, kan der af praktiske grunde og pga. risiko for tilstopning tillades en udledning på 5,0 l/s. Ved indtastning i regnearket ses, at der ved et afløbstal på 5 l/s kræves et forsinkelsesvolumen på ca. 182 m 3. Figur 1.8 Beregning af forsinkelsesvolumen. Ved udledning til et vandløb vil der som oftest blive stillet krav om en begrænsning af overløbshyppigheden på mellem 1 gang hvert 5. år til 1 gang hvert 10. år jf. afsnit og et permanent vådvolumen på 250 m 3 /red. ha. Dermed skal der etableres et bassin med et vådvolumen på: (250 m 3 /red. ha m 2 / m 2 /red. ha) = 150 m 3. I alt et volumen på 332 m 3. 16/17

17 2. Referencer /1/ Skrift nr. 30, Opdaterede klimafaktorer og dimensionsgivende regnintensiteter, 2014, IDA Spildevandskomiteen. Spildevandskomiteens skrifter /2/ Dimensionering af LAR-anlæg, Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark, Notat om dimensionering af LAR, version 2.0, april Spildevandskomiteens skrifter /3/ Natur- og miljøklagenævnets afgørelser NMK og NMK /4/ Faktablad om dimensionering af våde regnvandsbassiner, Aalborg Universitet, /17

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog Introduktion til LAR-metodekatalog LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 LAR I AALBORG KOMMUNE... 3 1.2 LAR-METODER, FORSINKELSESMETODER OG RENSEMETODER... 4 1.3 OPBYGNING AF LAR-KATALOG...

Læs mere

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog

Lukkede bassiner. LAR-metodekatalog Lukkede bassiner LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. DATABLAD... 3 2. GENEREL BESKRIVELSE... 5 2.1 OPB YGNING OG FUNKTION... 5 2.2 KRAV FRA MYNDIGHEDER... 5 2.3 RENSEEFFEKT... 5 2.4 LANDSKAB OG BEPLANTNING...

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg

Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Bilag 9 Dimensionering af kloakanlæg Dimensionering af regn- og spildevandsledninger og bassiner 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger

Læs mere

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner

Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner Bilag 1 Dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt regnvandsbassiner i Furesø Kommune 1. Indledning Dette notat indeholder forudsætninger for dimensionering af regn- og spildevandsledninger samt

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2008-2011 Tillæg nr. 1 til gl. Gedveds Spildevandsplan Servicemål, sikkerhedsfaktor og bassiner TEKNIK OG MILJØ 1 Indledning For at forebygge klimaændringernes påvirkning på det kommunale

Læs mere

1. Hydraulisk dimensionering... 3

1. Hydraulisk dimensionering... 3 1/23 NOTAT Projekt LAR Katalog Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 002, Version 01f, Hydraulisk notat_aarhus_03.docx Dato 2011-07-08 Til Fra Kopi til Forsidefoto Aarhus Kommune, Paul Chr. Erichsen Christian

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg LAR-inspirationskatalog Indholdsfortegnelse GENERELLE KRAV FRA MYNDIGHEDER VED ETABLERING AF LAR-ANLÆG. 3 1. INDLEDNING... 3 2. TILLADELSER EFTER

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 1. Indhold. Funktionspraksis og serviceniveau. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 1 Funktionspraksis og serviceniveau Indhold 1 Indledning... 2 2 Funktionspraksis og designkriterier... 2 3 Serviceniveau... 2 4 Sikkerhedstillæg...

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER

HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER LEVETID OG DIMENSIONERING AF PERMEABLE BEFÆSTELSER HVORFOR PERMEABLE BELÆGNINGER FORMÅL / FORDELE Vandplaner udledning 0,5-3 l/s ha Aflastning - Recipient Aflastning - Rensningsanlæg Reducere opstuvning Belægning vandret - muligt ANLÆGSBESKRIVELSE Principiel

Læs mere

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse

Beregningsforudsætninger spildevand Der regnes med belastninger, som angivet i Tabel,2 og 3 afhængig af områdernes planlagte Anvendelse Beregningsforudsætninger Her beskrives hvilke beregningsforudsætninger NK-Spildevand A/S anvender ved dimensionering af nye kloakanlæg eller renovering af eksisterende anlæg. NK-Spildevand A/S vil løbende

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune.

Sønderborg Forsyning. Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune. Sønderborg Forsyning Retningslinjer til dimensionering af afløbssystemer der skal fungere under regn i Sønderborg Kommune Revision 1-2015 Udgivelsesdato den 11.09.2015 1 FUNKTIONSPRAKSIS Sønderborg Forsyning

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr.

Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune. Projektnavn: Spildevandsplan af 7. Ref.: Projektnr. EnviDan Ferskvandscentret Vejlsøvej 23 DK-8600 Silkeborg Tlf.: +45 86 80 63 44 Fax: +45 86 80 63 45 E-mail: envidan@envidan.dk Bilag 6 - dimensionering af kloaksystemet i Varde Kommune Projektnavn: Spildevandsplan

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27.

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 6. Indhold. Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner. Vedtaget 27. Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 6 Håndtering af overfladevand og dimensionering af bassiner og faskiner Indhold 1 Regnvandsbassiner... 2 1.1 Generelt om regnvandsbassiner... 2 1.2

Læs mere

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet

Tårnby Kommune. Spildevandsplan 2010-2018. December 2010. Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet Tårnby Kommune Spildevandsplan 2010-2018 December 2010 Bilag 5: Beregning af afledte flow til kloaksystemet 1 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER I bilaget gennemgås de dimensioneringsforudsætninger for kloakering

Læs mere

Bilag 7 Afløbskoefficient

Bilag 7 Afløbskoefficient Bilag 7 Afløbskoefficient Oversigt over afløbskoefficienter og kendelser fra landvæsenskommissionen Indledning I denne spildevandsplan indføres der krav til den maksimale afledning af regnvand fra en ejendom

Læs mere

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn

Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet i forbindelse med planlagt bolig- og golfområde nord for Frederikshavn HYDRAULISK NOTAT Dato: 20. marts 2015 Udarbejdet af: Aske Kristensen Kvalitetssikring: Kim Skals/LAKN Modtager: Frederikshavn Forsyning (LAKN) Side: 1 af 10 Hydraulisk vurdering af Vildersbæk systemet

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand

Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken. Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken Separering af Andi, afskæring af spildevand til Marbæk renseanlæg og udledning af overfladevand Titel: Ansøgning om udledningstilladelse til Gyvsbækken

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke

NOTAT. 1. Besvarelse af spørgsmål fra MC Århus vedr. bassinkapacitet. 2. Overfladevand fra området ved de nye tanke NOTAT Projekt Ala Foods Arinco: Indvejning Kunde Arla Foods Arinco Notat nr. 02-REVIDERET Dato 31-05-2013 Til Arinco: Anne Sønderbæk Fra Michael Jørgensen Kopi til Arla Foods: Helle Nielsen Nærværende

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Ballerup Forsyning. Måløvhøj

Ballerup Forsyning. Måløvhøj 1/04 2014 Udarbejdet af: Kontrolleret af: ANO CRJ Udgave/dato: [0] Ordrenummer: [xxxx] Krüger A/S ISO 9001 CERTIFIED www.kruger.dk Gladsaxevej 363 DK-2860 Søborg T +45 3969 0222 Indkildevej 6C DK-9210

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund

LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund LAR-katalog, løsninger og muligheder for håndtering af regnvandet på egen grund Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR Lokal Afledning af Regnvand, eller Lokal

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient

Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Sønderborg Kommunes vejledning for behandling af tilladelser til udledning af overfladevand til recipient Version 1.4-31.03.2011. Sønderborg Kommune svni/msnl Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Lovgrundlag...3

Læs mere

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Tillæg 5 til Spildevandsplan Tillæg 5 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 4 5. Regn - og spildevandsafledning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER Rørcenterdage 2013 Session B3 D. 13. juni 2013 Ph.d. Jan Jeppesen, ALECTIA LAR-mulighedsskort

Læs mere

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand.

Afledning skal ske til en faskine, hvortil der ikke ledes andre former for spildevand. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS

Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA. Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal ATV 26/4 2012. Jan Scheel NIRAS Håndtering af regnvand i byens overflade AGENDA Eksempel fra Aalborg Godsbaneareal Presentation of participants Presentation of NIRAS NIRAS Development Assistance Activities NIRAS International Infrastructure

Læs mere

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus

Figur 1. Opbygning af en plastkassette faskine ved et parcelhus Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker og ikke mindst vandløb

Læs mere

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland

Bilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret

Læs mere

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde

Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Retningslinier for etablering af spare- og forsinkelsesbassiner på erhvervsgrunde Udgave: 01.03.2007 Revision: 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning og baggrund... 3 1.1 Generelt...

Læs mere

Bilag TMU 4. okt. 2016

Bilag TMU 4. okt. 2016 BALLERUP KOMMUNE Bilag TMU 4. okt. 2016 Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Sagsid: 06.00.05-P15-1-15 /thoc Uddybning af ændringer i spildevandsplanen Herunder uddybes sagsfremstillingen

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks.

RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER. SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. RETNINGSLINJER FOR NEDSIVNING AF REGNVAND FRA TAGE OG BEFÆSTEDE AREALER SKEMA TIL ANSØGNING OM NEDSIVNING AF REGNVAND (f.eks. faskine) Center for Teknik & Miljø September 2016 Indhold Introduktion... 2

Læs mere

Regnvand på taget og hvad så?

Regnvand på taget og hvad så? Regnvand på taget og hvad så? v/ Ove Johansen og Gunilla D. Ørbech, Assens Kommune Envina landbrugs årsmøde 2015 Indledning Assens Kommune 511 km 2 Ca. 41.000 indbyggere Ca. 3100 ansatte, heraf ca. 310

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vejledning i test af nedsivningsevne

Vejledning i test af nedsivningsevne Vejledning i test af nedsivningsevne Etablering af nedsivningsanlæg i haver Hvis du ønsker at nedsive dit regnvand i din have, kan du selv beregne, hvor stort dit nedsivningsanlæg skal være, og hvordan

Læs mere

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ

Regnvand i haven. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5. Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 NATUR OG MILJØ Rørcentret. Maj 2012 Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning af regnvand? Regnvand, der falder

Læs mere

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan

Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan Tillæg nr. 7 til Fredensborg Kommunes spildevandsplan 2011-2020 Kloakering af boligområdet Asminderødhave i Fredensborg Februar 2017 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Grundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlag...

Læs mere

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf.

Rudersdal Kommune. Retningslinjer for udførelse af faskiner. April Rudersdal Kommune. Natur og Miljø Øverødvej Holte Tlf. Rudersdal Kommune Retningslinjer for udførelse af faskiner April 2011 Rudersdal Kommune Natur og Miljø Øverødvej 2 2840 Holte Tlf.: 4611 0000 Tekstudkast og fotos Teknologisk institut Tegninger Claus Riis

Læs mere

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet

Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand. Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet Kvantitativt potentiale for håndtering af regnvand Afrapportering for projekt støttet af VTU Fonden (projekt 7255.2011) 31. juli 2015 Bilag 2: Brugervejledning til værktøjet LAR potentiale værktøj: Brugervejledning

Læs mere

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015 Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2012-2016 Campus Køge Februar 2015 Resumé Ændret belastning af recipienter og renseanlæg Indledning Plangrundlag Lovgivning Lokalplan Miljøvurdering Spildevandsplanen Status

Læs mere

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg

Bilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Københavns Kommune. Olieudskillere

Københavns Kommune. Olieudskillere Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Københavns Kommune Olieudskillere December 2011 Ref.: Olieudskillere Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Erling Holm ApS KU, Skov og Landskab DTU Miljø Orbicon

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Varde Kommune Eller på mail til: teknikogmiljo@varde.dk 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede

Læs mere

KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR

KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR KULHUSE LØSNING FOR OVERSVØMMELSES VED ANDEKÆR Hvad skyldes oversvømmelserne omkring Andekær? Terrænforholdene Store befæstede flader (hårde overflader) og ingen kloakering For meget og for hurtig tilstrømning

Læs mere

Drift Lokal og vedligeholdelse

Drift Lokal og vedligeholdelse Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM

TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM TÅRNBY KOMMUNE BILAG 3 BEREGNING AF AFLEDTE FLOW TIL DET OFFENTLIGE KLOAKSYSTEM INDHOLDSFORTEGNELSE Beregningsforudsætninger 3 Opland I, II, III og IV. 4 Opland V 6 Opland VI 9 TÅRNBY KOMMUNE SPILDEVANDSPLAN

Læs mere

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26

Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26 Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S

Læs mere