ABSTRACTS DSPR S FORÅRSMØDE 1. JUNI 2012

Transkript

1 ABSTRACTS DSPR S FORÅRSMØDE 1. JUNI 2012 Forfattere: Rasmus Nygård Kristensen, Peter Stemann Andersen, Jørgen Lock-Andersen Institution arbejdet udgår fra: Plastikkirurgisk Afdeling, Roskilde hospital, Køgevej 7-13, 4000 Roskilde Titel: Kirurgisk behandling af læbecancer et historisk prospektivt kohortestudie Formål/Baggrund: At beskrive den kirurgiske behandling af læbecancer på Roskilde Plastikkirurgisk Afdeling i perioden med hensyn til patientkarakteristika, ekscisionsmodalitet, rekonstruktionstype, peri- og postoperativ morbiditet samt recidivfrekvens. Materiale og metode: Vi foretog et kohortestudie af samtlige patienter, der i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2009 fik foretaget kirurgisk fjernelse af læbecarcinom på Plastikkirurgisk Afdeling, Roskilde sygehus. Patienter med planocellulært- (PCC), basocellulært (BCC) samt basoskvamøst karcinom (BSC) blev inkluderet. Der blev anvendt deskriptiv- samt non-parametrisk komparativ statistik. Resultater: Der blev i alt inkluderet 108 patienter, 58% mænd og 42% kvinder. Halvfjerds patienter havde PCC (65%), 36 BCC (33%) og to BSC (2%). Mand/kvinde-ratioen for PCC var 2:1 og cirka 3:4 for BCC. Median alderen ved diagnosetidspunktet var 72 år (range 28-98). Median follow-up-tid var 22 måneder (range 1-65). Størstedelen (98%) af tumorerne var under 4 cm i diameter (T1=92, T2=14). To patienter (2%) havde avanceret cancer (T3=2, T4=0). Ingen patienter præsenterede lymfadenopati ved forundersøgelsen (N0=108). Frysemikroskopi blev anvendt ved 71 (69%) af indgrebene. I seks af disse (8%) blev der ikke konstateret frie resektionsrande, hvilket blev opnået ved fornyet resektion i samme seance. Direkte lukning (46%) samt Bengt-Johanson trappeteknik (30%) var de hyppigst anvendte rekonstruktionstyper. Femoghalvfjerds (69%) af patienterne havde et ukompliceret helingsforløb mens 33 (31%) oplevede komplikationer; 52% af disse blev karakteriseret som milde (ikke-behandlingskrævende), 30 % som moderate og 18% som svære helingsproblemer, krævende kirurgisk intervention. Seks patienter (6%) fik recidiv; tre lokalt (2 BCC, 1 PCC) og tre regionalt (3 PCC). 21 patienter (19%) patienter døde under follow-up, to af disse (2%) som følge af metastaseret PCC. Diskussion/Konklusion: Peroperativ frysemikroskopi detekterede mangel på frie resektionsrande i 8% af de tilfælde, hvor teknikken blev anvendt. Vi fandt en relativ høj frekvens af komplikationer under sårheling, men lav recidivfrekvens og lav mortalitet sammenlignet med andre undersøgelser af læbecancer. 1

2 Laura M. Leuchter, MD^ and Jørgen Lock-Andersen, MD, Dr. med. ^Department of Plastic Surgery, Breast Surgery, and Burns Treatment, Rigshospitalet Department of Plastic Surgery, Roskilde Hospital Nevus Sebaceous and Risk of Malignant Transformation: A 12-Year Review Aim: Nevus sebaceous (NS) is a common, congenital hamartoma of the skin, mainly located to the head and neck region. There are documented cases of malignant transformation into basal cell carcinoma (BCC) [1] and, rarely, into squamous cell carcinoma (SCC) [2]. Malignant transformation rate and lifetime risk are, however, unknown. The aim of this study was to provide data-based information for physicians who must weigh the risks of surgical removal of a NS with the risk of malignant transformation, especially in children. Material and Methods: We performed a 12-year review of all NS diagnosed and treated at Roskilde Hospital to explore the number of malignant findings within NS lesions. All patients diagnosed with NS during the years where extracted from our pathology database, medical charts were reviewed and relevant data were collected. All cases with findings other than exclusively NS were reviewed histologically by the same, experienced dermatopathologist. Results: There were 131 distinct lesions among 130 patients, one patient having two NS. 64 of those patients were referred to the Department of Plastic Surgery for consultation and 74 excisions were performed. 14 pathology slides were reviewed finding 13 intralesional diagnoses other than NS. Nine patients (7%) had BCC (mean age 54,8 yrs; range yrs). Three patients (2%) had benign tumors (mean age 47,3 yrs; range yrs): one (1%) syringocystadenoma papilliferum (SP), one (1%) actinic keratosis and one (1%) keratoacanthoma. Discussion and Conclusion: Our data showed malignant transformation in a number of NS exclusively in adult patients. However, findings of BCC or SCC in NS in pediatric patients are reported. We conclude that all NS should be considered for excision but that the patients age and localization of the lesion must be considered when planning the excision. Patients should be informed about the relatively low risk of malignant transformation especially in childhood versus possible morbidity after surgery. [1] Rosen H, Schmidt B, Lam P et al. Management of nevus sebaceous and the risk of basal cell carcinoma: An 18-year review. Pediatr Dermatol 2009;26: [2] Hidvegi NC, Kangesu L, Wolfe KQ. Squamous cell carcinoma complicating nevus sebaceous of Jadassohn in a child. Br J Plast Surg 2003;56:

3 Hyperthermic isolated limb perfusion (HILP) in malignant melanoma in Denmark from 1993 to 2010 Authors: Ida Felbo Paulsen*, Annette Hougaard Chakera, Jennifer Berg Drejøe, Grethe Schmidt. Ida Felbo Paulsen, M.D, Department of Plastic Surgery, Breast Surgery and Burn Unit, Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet, Denmark From 1993 to 2010, 101 patients with lower or upper limb malignant melanoma-metastases were treated with HILP at Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet. All patients had localized disease and no sign of distant metastases on computer tomography (CT) or PET (Positron Emission Tomography)-CT. Aim: Evaluation of tumor response, morbidity and mortality after hyperthermic isolated limb perfusion (HILP) on malignant melanoma patients. Methods: The HILP concept consists of isolation of an extremity and connecting its blood supply to an extra corporal circulation, enabling regional administration of up to 25 times the systemically tolerable concentration of cytostatic drugs. This way one can achieve maximal tumor response without systemic side effects. The HILP treatment of choice in melanoma patients is Melphalan (L-phenylalanine mustard). Melphalan combined with TNF- (tumor necrosis factor-alpha) was used in patients with bulky metastases and in patients who underwent 2nd and 3rd HILP. Results and discussion: Of the 101 HILP-treatments performed, 12 were re-perfusions, 35 perfusions were on male patients and 66 on female patients. Only 4 HILPs were performed on an upper extremity, the remaining on the lower extremity. Conclusions: We will show significant tumor regression and acceptable adverse effects of the treatment. Tumor response, recurrence-free interval and mortality will be presented. Furthermore morbidity and adverse effects will be discussed. 3

4 Authors: Marie Louise von Sperling 1, John Jakobsen 2, Jørgen Johanssen 3 and Jens Ahm Sørensen 1 Institution: Department of Plastic Surgery 1, ENT 2 and Oncology 3 Title: SQUAMOUS CELL CANCER OF THE NASAL VESTIBULE: Follow-up on a 10 year period in Southern Danmark ( ). Aim: The aim of this single centre retrospective study was to describe the incidence, recurrencerate and strategy of primary treatment in patients with SCC of the nasal vestibule in a 10 year follow-up period. Material and Methods: Inclusion of patients with SCC of the nasal vestibule from Odense University Hospital from who received radiotherapy, surgery or a combination of radiotherapy and surgery. Results: Fourty-nine patients were treated for SCC of the nasal vestibule from in Southern Denmark. Preliminary results show that nearly 50% of the patients had recurrence within the first two years of follow up. There was no clear strategy according to choice of treatment in relation to T-stadium, gender and age. Discussion: There is no clear treatment strategy regarding radiotherapy vs surgery. The very high recurrence rates suggest that a clear treatment strategy should have higher priority in these patients in order to obtain better results. More studies including all patients in Denmark with SCC of the nasal vestibule are needed to propose a clear strategy for the treatment of this disease. 4

5 Kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse diagnostik, udredning og behandling Bo Sonnich Rasmussen og Mikael Andersen Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet Baggrund: Kongenitte tumores på ydre næse af non-vaskulær oprindelse er sjældent forekomne (1: levendefødte). De skyldes fejl i den embryonale udvikling af kranie, hjerne og ansigt. Da de kan medføre blivende påvirkning af næsens strukturer og forøget risiko for meningitis afhængig af tumordiagnosen, er det essentielt, at de diagnosticeres og behandles på rette tidspunkt. Behandlingen er kirurgisk, og oftest er plastikkirurgiske kompetencer nødvendige. Formål: At give et overblik over de tre hyppigst forekommende kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse: Dermoidcyster, gliomer og encephaloceler. Samt fremsætte forslag om deres håndtering i forbindelse med diagnostik, udredning og behandling. Materiale og metode: Kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse blev gennemgået ud fra den relevante litteratur. Udvalgte repræsentative cases fra vores afdeling præsenteres med henblik på eksemplificering, og vores bud på et flowchart for håndtering af tilstanden fremlægges. Resultat: Kongenitte, non-vaskulære midtlinietumores på ydre næse bør behandles rettidigt afhængig af diagnosen. Grundig udredning er nødvendig før definitiv kirurgi udføres. Biopsi er kontraindiceret grundet risikoen for intrakraniel forbindelse. MR-skanning anbefales. Konklusion: Behandlingen bør centraliseres til center med kraniofacial-, plastikkirurgisk- og neurokirurgisk kompetence. Men kendskab til tilstanden er vigtig for enhver plastikkirurg. 5

6 Forfattere: Jais O. Berg, Erik D. Heidemann, Finn Gottrup og Torben Møller-Christensen. Udgår fra: Plastikkirurgisk afd. Z, Odense Universitetshospital. Titel: Aksillær hyperhidrose: Suge-curettage vs. fokal excision. Formål: At sammenligne suge-curettage med standard fokal excision ved aksillær hyperhidrose. Metode: Prospektivt overkrydsningsforsøg. Patienter randomiseredes til fokal excision (FE) af hud og subkutant fedt med svedkirtler efter Minor s test i den ene aksil og samtidig suge-curettage (SC) i den dermo-subkutane overgang i det hårbærende område i den kontralaterale aksil. Operationer foregik ambulant i lokal analgesi og ved samme plastikkirurg (TMC). Patientbedømte resultater evalueredes efter 1, 6 og 12 måneder ved observer-blindede, strukturerede telefoninterviews. Primære effektmål: opnåelse af permanent svedkontrol (euhidrose) og patienttilfredshed. Sekundære effektmål: komplikationer og tilfredshed med kosmetisk resultat. Statistik: Enkelt og parret T-test. Signifikansniveau 0,05 (to-sidet). Resultater: 30 patienter (60 aksiller) indgik. SCs effekt tilsvarede FE; euhidrose blev opnået hos 89 vs. 89 % efter 1 måned og faldt til 69,6 vs. 73,9 % efter 12 mdr. (N.S.)*. Patienttilfredsheden var 89 vs. 93 % efter 1 md. og 74 vs. 78,3 % efter 12 mdr. (N.S.). SC gav i forhold til FE hurtigere heling (14,8 vs. 25,1 dage, p<0,01), mindre nedsat armbevægelighed (11,1 vs. 29,63 %, p<0,05), færre infektioner (51,8 % vs. 11,1 %, p<0,01), og færre langtidssmerter (0 vs. 17,4 %, p<0,05). Nedsat sensibilitet efter 1 md (11 vs. 7 %, N.S.) fortog sig (0 vs. 4 %, N.S.). SC efterlod mere residual behåring (54,8 vs. 41 %, p<0,05). Øvrige lokale komplikationer var sporadiske, SC: sugillation (3 %), superficiel nekrose (3%) og dysæstesi (3%); FE: serom < 20 ml (3%), sårruptur (6%) og nekrose (3 %). En patient rapporterede kompensatorisk øget svedproduktion på trunkus. SC gav størst kosmetiske tilfredshed (95,4 vs. 44,9 % efter 1 md., p<0,001, og 97,7 vs. 45,9 % efter 12 mdr., p<0,001). Konklusion: SC og FE er lige effektive. SC giver signifikant hurtigere heling og bedre armbevægelighed med færre og (trend mod) mindre lokale komplikationer. SC medfører færre langtidssmerter samt et væsentligt bedre kosmetisk resultat. Suge-curettage bør være førstevalg som lokal kirurgisk behandling af aksillær hyperhidrose. *N.S. = forskellen ikke statistisk signifikant 6

7 Titel: Primær axillær hyperhidrose: Sympatektomi versus lokal behandling (lokal excision/suction curretage) Institution: Plastikkirurgisk afd. Z,OUH Forfattere: Erik D. Heidemann, Peter B. Licht Formål: Primær axillær hyperhidrose afficerer ca. 1 1½ % af befolkningen. Flere kirurgiske behandlingsmuligheder er beskrevet. Litteraturen beskriver mest resultater efter sympatektomi, som også er associeret med flere bivirkninger. Andre kirurgiske behandlingsmetoder er lokal hudexcision og suction curretage. Der foreligger få studier med data for resultater og specielt bivirkninger for lokal kirurgisk behandling. Dette studie sammenligner resultater og bivirkninger for sympatektomi og lokal kirurgisk behandling i form af hudexcision eller suction curretage for primær axillær hyperhidrose. Metode: Retrospektivt Follow-Up Case-Kontrol studie for resultater og bivirkninger af sympatektomi eller lokal kirurgisk behandling med enten hudexcision eller suction curretage. Spørgeskemaer blev tilsendt i alt 76 patienter behandlet for primær axillær hyperhidrose med T2-T3 eller T3-T4 sympatektomi (n=49) på Thoraxkir. afd. T, OUH, eller lokal kirurgisk behandling (n=27) med enten lokal hudexcision eller lipocurretage på Plastikkirurgisk afd. Z, OUH. Resultater: Spørgeskemaerne blev returneret af n= 62/76 (79 %) patienter efter en median på 31 måneder. Signifikant flere patienter opereret med sympatektomi returnerede skemaer (92% vs. 63%, p< 0.001) Tilfredshedsgraden med operationen var signifikant større i gruppen af patienter der blev opereret med lokal kirurgi frem for sympatektomi (God/tilfredsstillende effekt 70 % vs. 36%, p< 0.015) Bivirkninger optrådte i begge grupper, og bortset fra kosmetisk skæmmende ar i gruppen med lokal hudexcision, så var incidensen af bivirkninger signifikant forskellig mellem gruppen af de sympatektomerede og de patienter der var lokalt kirurgisk behandlede (kompensatorisk svedtendens 88% vs. 29%, p < 0.001, gustatorisk svedtendens 53% vs. 12 %, (p < 0.005) Konklusion: Lokal kirurgisk behandling af primær axillær hyperhidrose giver større patienttilfredshed og mindre kompensatorisk svedtendens end sympatektomi. Kompensatorisk svedtendens og gustatorisk svedtendens opstår også efter lokal kirurgisk behandling og kan således ikke tilskrives ophævelse af inhibitoriske impulser i det sympatiske nervesystem. 7

8 Authors: Mette Eline Brunbjerg, MD; Alexander Juhl Andersen, Medical Student; Tine Engberg Damsgaard, MD, PhD, Associate Professor Institution: Department of Plastic Surgery, Aarhus University Hospital Title: Chest wall reconstruction with porcine acellular dermal matrix (Strattice ) and a TRAM flap. Aim/background: In this case report, we introduce a novel approach for full-thickness chest wall reconstruction. Material and Methods: We present a case of af 69-year-old female with fourth-time local recurrent breast cancer. The patient underwent full-thickness chest wall resection and reconstruction with acellular dermal matrix (Strattice ) and a TRAM flap. Results: 80 days after chest wall reconstruction the TRAM flap was perfectly integrated and no paradoxical motion during respiration was observed. In addition no signs of bulging or herniation of the abdominal wall were seen upon clinical examination. Surgery was improving the patients quality of life significantly. Discussion/Conclusion: The biological mesh is derived from porcine dermis. It undergoes a process that eliminates all cellular elements from the tissue leaving only the intact extracellular matrix. The matrix provides a scaffold, promoting integration of the connective tissue thus becoming revascularized and repopulated by the patient s own cells. Resection of locally recurrent breast cancer has shown a low morbidity and mortality rate even though the surgical procedures are often extensive. The aim is to achieve palliation for the patient, and most importantly, to gain the possibility of a radical operation leading to local control of the cancer recurrence and a prolonged survival. In this case, radical resection was achieved and the chest wall integrity reestablished in a successful way using a biological mesh to provide structural support. Furthermore, acellular dermal matrix has the advantage of being more resistant to infection when being used for ventral hernia repair. Surgery even using advanced techniques - should be offered patients with recurrent breast cancer and could be performed with a limited degree of morbidity. 8

9 Jørn Bo Thomsen 1, M.D., Ph.D., Camilla Bille 1, M.D., Ph.D., Peter Wamberg 2, M.D., Erik H. Jakobsen 3, M.D., Susanne Arffmann 1, M.D., MPM. 1 Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt/Odense Universitetshospital 2 Kirurgisk afdeling, Brystkirurgisk sektion, Sygehus Lillebælt, Vejle 3 Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle jbth@dadlnet.dk Titel: Primær rekonstruktion på Sygehus Lillebælt, Vejle Formål/Baggrund: At præsentere den sidste nye udvikling indenfor primær brystrekonstruktion på Sygehus Lillebælt, Vejle Materiale og metode: En hudbesparende mastektomi blev foretaget via incision omkring mamilkomplekset. Pektoralmuskulaturen blev fridissekeret inferomedialt og fra brystvæggen. Et acellulært dermalt matrix (ADM) (Strattice TM, LifeCell) blev sutureret fast til den fri kant af muskelen og svarende til den nye inframammærfure. Den valgte protese (Becker eller blivende) blev placeret i lommen under muskelen og ADM. To dræn blev placeret henholdsvis over- og under ADM. Resultater: Vi præsenterer vores erfaring med anvendelse af ADM til primær rekonstruktion. Anvendelsen synes at muliggøre primær rekonstruktion i tilfælde hvor hudlapperne efter mastektomi er tynde. ADM benyttes til at fiksere protesen til thoraxvæggen og reducerer protesens belastning af hudlapperne. Der ses dog fortsat kant-nekroser og i enkelte tilfælde blottelse af ADM. I disse tilfælde har vi grundet ADM haft mulighed for at redde den primære rekonstruktion. Denne metodik vil blive præsenteret. Vi forventer at kunne præsentere vore preliminære resultater med de første 25 patienter. Diskussion/Konklusion: Primære brystrekonstruktion under anvendelse af acellulær dermal matrix synes at være et lovende supplement til hidtidige rekonstruktive teknikker. 9

10 Jørn Bo Thomsen 1, M.D., Ph.D., Camilla Bille 1, M.D., Ph.D., Peter Wamberg 2, M.D., Erik H.Jakobsen 3, M.D., Susanne Arffmann 1, M.D., MPM. 1 Plastikkirurgisk afdeling, Sygehus Lillebælt/Odense Universitetshospital 2 Kirurgisk afdeling, Brystkirurgisk sektion, Sygehus Lillebælt, Vejle 3 Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle jbth@dadlnet.dk Titel: Sekundær brystrekonstruktion på Sygehus Lillebælt, Vejle Formål/Baggrund: At præsentere den sidste nye udvikling indenfor sekundær brystrekonstruktion på Sygehus Lillebælt, Vejle Materiale og metode: Vi har kombineret en TAP (Thoracodorsal artery perforator)-lap med acellular dermal matrix (ADM) og en blivende protese som led i bryst rekonstruktion. De(n) relevant(e) perforanter fra thoracodorsalkarrene blev identificeret præoperativt ved farve Doppler-ultralydsskanning. Peroperativt blev en fasciokutan ø-lap rejst (Samme form som ved Latissimus dorsi rekonstruktion). Perforanten(erne) blev fridissekeret fra muskelen, alternativt blev en mindre manchet at muskel bevaret omkring perforanten(erne). Lappen blev dernæst transponeret under en subkutan tunnel til recipientstedet på forsiden af thorax.. Musculus pektoralis major blev dissekeret som ved dual-plane augmentation. ADM (Strattice TM, LifeCell) blev sutureret til den fridissekerede muskelkant, samt svarende til den nye inframammærfure. En blivende protese blev placeret i lommen under muskel og ADM og slutteligt blev TAP lappen sutureret på plads henover ADM. Resultater: Vi præsenterer vores erfaring med den nye kombination af rekonstruktive teknikker. Det synes at TAP-lap og ADM i kombination gør det muligt at bevare største delen af latissimus dorsi muskelfunktionen og samtidig muliggør præcis formgivelse af det rekonstrueredde bryst. Vi forventer at kunne præsentere vore preliminære resultater med de første 15 patienter. Diskussion/Konklusion: Tap-lap og ADM kan anvendes i kombination til brystrekonstruktion. Muskel- og skulderfunktionen synes upåvirket, når denne metode anvendes. 10

11 11

12 Mikkel Børsen-Koch, M.D. & Jørn Bo Thomsen, M.D., Ph.D. Plastikkirurgisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle/Odense Universitetshospital Mail: Titel: Samtidig rekonstruktion af papil og areola Formål/Baggrund: At præsentere en teknik til samtidig rekonstruktion af papil og areola. Metode: Der optegnes til placeringen af det rekonstruerede papil/areolakompleks, hvorefter der anlægges infiltrationsanalgesi, og et ovalt hudområde tatoveres ud fra patientens ønsker om farve, størrelse og placering. Herefter rejses en hudlap til papilrekonstruktion ad modum Tennessee, med to egale, opponerende lapper, samt en mindre lap placeret centralt og vinkelret herpå. Disse samles til en cylinder, og sutureres under tildannelse af papillen. Foruden en gennemgang af metoden opgøres hyppigheden af postoperative komplikationer samt tidsforbruget ved indgrebet, og sammenholdes med de tilsvarende data fra en identisk patientgruppe, der har gennemgået rekonstruktion i to stadier. Resultater: Vi præsenterer vores erfaring med denne rekonstruktion baseret på godt 15 patienter. Teknikken kan umiddelbart spare patienterne for ét ambulant indgreb, i modsætning til den tidligere anvendte teknik, hvor papilrekonstruktion og mammiltatovering foregik i to stadier med tre måneders mellemrum. Fordelen er således, at patientens rekonstruktion hurtigere afsluttes, og vores opgørelser finder ikke umiddelbart en højere komplikationsrate forbundet med anvendelsen af denne nye teknik. Da der dog er tale om en relativt kortsigtet followup periode, på maksimalt syv måneder, er det dog endnu usikkert, hvor mange af disse patienter der på sigt har behov for retatovering. Konklusion: Samtidig rekonstruktion af papil og areola synes lovende, og kan formentligt afkorte patientens samlede rekonstruktionsforløb. 12

13 Forfattere: Marie Louise von Sperling, Ann Udesen Institution: Plastikkirurgisk afdeling, Odense Universitets Hospital Kasuistik. Titel: Brandsår efter dobbeltsidig DIEP-lap brystrekonstruktion Baggrund: Der foretages ca 90 brystrekonstruktioner om året I Danmark, hvor der anvendes mikrokirurgisk teknik. Sygehistorien beskriver et postoperativt kompliceret forløb hos en 59-årig kvinde, der efter dobbeltsidig brystrekonstruktion med DIEP-lapper, pådrager sig en ca 1% dyb dermal og subdermal forbrændig på de to rekonstruerede bryster. 13

14 Mette Wanscher Kjærskov, M.D., Susanne Arffmann, M.D., MPM, Jørn Bo Thomsen, M.D., Ph.D. Plastikkirurgisk afdeling OUH/ Sygehus Lillebælt, Vejle Mail: Titel: Lipofilling på Sygehus Lillebælt, Vejle Formål/baggrund: Lipofilling har været anvendt i mange år, men har særligt de seneste år vundet indpas indenfor plastikkirurgien. Vi har været gennem en kontinuerlig udvikling af vores lipofilling teknik siden opstarten for godt to år siden. Vi anvender en sedimentationsteknik uden centrifuge. Formålet med studiet er at opgøre vores lipofilling-operationer med fokus på indikation, mængde anvendt fedt og komplikationer. Derudover, at kontrollere kvaliteten i vores arbejde, målt på patienternes tilfredshed med det kosmetiske resultat. Metode: Retrospektiv opgørelse af patienter, som har fået foretaget lipofilling i perioden februar 2010 til februar Derudover et telefoninterview-baseret kvalitetskontrolstudie af patienternes opfattelse af det kosmetiske resultat. Patienterne blev adspurgt: Hvordan oplever du det kosmetiske resultat efter fedttransplantationen/erne på en skala fra 1-10? Resultater: Der blev i perioden foretaget 63 operationer på 44 patienter, 42 kvinder og 2 mænd, med en median alder på 54 år. Langt størstedelen fik foretaget lipofilling som led i et rekonstruktionsforløb (59 %), i mindre omfang i forbindelse med korrektion af ar efter lumpektomi (18 %) eller anden arkorrektion (14 %). Den mediane mængde fedt, der blev injiceret var markant større i de tilfælde, hvor der blev behandlet to gange, henholdsvis median værdi på 62 ml. første gang og 155 ml. anden gang. Indgrebene har været forbundet med ganske få komplikationer, og ingen af disse har krævet kirurgisk behandling. Den mediane score på spørgsmålet vedrørende det kosmetiske resultat var 7. Diskussion/konklusion: Lipofilling synes at være en god metode til korrektion af brystrekonstruktioner og arvævsdannelser. Der synes ikke at være væsentlige komplikationer i forhold til dets anvendelse. 14

15 Authors: Waseem Ghulam, Soeren Partoft and Bjarne Alsbjoern Institution: Rigshospitalet, Copenhagen Title: JELONET OR ALLEVYN IN SEARCH FOR THE BEST DONORSITE DRESSING IN BURN CARE? Background: Split skin grafting (SSG) is probably the most common procedure in plastic surgery for the replacement of damaged or missing skin. There is general agreement among plastic surgeons regarding the harvesting procedure of the SSG, but there is no uniformity regarding dressings and care of the donor site. Material and Methods: : We have compared Jelonet and Allevyn as dressing for donor sites with regard to healing. 12 patients were enrolled and admitted to the Burn Unit at Rigshospitalet, Copenhagen. The donor site in our study was placed at the anteromedial and anterolateral thigh. To avoid the interpersonal variation, we divided the donor site and dressed it with Jelonet as well as Allevyn. The dressing was removed on day 8, and a clinical photograph was taken, after which the area with the best healing was noted. Results: Results suggest that the use of Jelonet leads to a faster healing on day 8, which facilitates early re-harvesting of split-skin grafts from the same donor site. Conclusion: Jelonet is recommended in cases where the primary goal is rapid healing of the donor site e.g. in major burns where lack of donor sites can be a serious problem. 15

16 Hanna Kruse Reiband¹, Kira Lundin², Bjarne Alsbjørn² & Anne Marie Sørensen¹ Vurdering og overflytning af brandsår - med fokus på potentialet i telemedicin ¹Traumecentret & ²Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi & Brandsårsbehandling, Rigshospitalet, Danmark Baggrund: Kvalificeret vurdering af brandsår er essentielt for at undgå under- eller overvurdering af brandsårets størrelse og dybde. Undervurdering og manglende overflyttelse medfører fejlbehandling og højere risiko for morbiditet og mortalitet, hvorimod overvurdering og unødig overflyttelse medfører spild af ressourcer og er en yderligere belastning for de involverede patienter. Dette studie beskriver hvor ofte kriterierne for overflytning opfyldes i henhold til retningslinierne fra brandsårscentret på Rigshospitalet uden rutinemæssig brug af telemedicin. Desuden gennemgås litteraturen om brug af telemedicin ved brandsår og de nationale retningslinier beskrives. Materiale og metode: Alle brandsårspatienter overflyttet til Rigshospitalets Traumecenter (RH-TC) fra 1. april 30. juni 2011 blev retrospektivt gennemgået. Supplerende information blev indhentet fra henvisende hospital efter behov. Årsag til overflytningen, type af brandsår, initial vurdering af brandsåret og vurdering ved ankomst til RH-TC samt given behandling blev opgjort. En systematisk gennemgang af litteraturen vedr. telemedicin og brandsår blev foretaget og information om danske retningslinier vedr. brug af telemedicin blev indhentet. Resultater: 99 patienter blev overflyttet til RH-TC, heraf var overflytningsårsagen uklar i 52% af tilfældene (n=51). Den hyppigste årsag til overflytning var mistanke om inhalationsskade (n=23). Brandsår over 10% af estimated area burned (EAB) var den anden hyppigste årsag (n=18). Af de overflyttede patienter blev 72% indlagt. En markant forskel i vurdering af EAB eller brandssårsdybde blev fundet i 7 tilfælde. Telemedicin beskrives i litteraturen som en sikker og omkostningseffektiv metode til at fjernvurdere brandsår. De danske retningslinier for brug af telemedicin er mangelfulde. Konklusion: Indlæggelse af 72% af alle overflyttede patienter tyder på god overholdelse af henvisningsguidelines samt god informationsudvekslen imellem henvisende hospital og vagthavende på brandsårscentret. Ifølge litteraturen kan rutinemæssig brug af telemedicin forbedre visitationen af brandsårspatienter, men der er behov for klarere retningslinier i Danmark for at udnytte dette potentiale. 16

17 Authors: Rikke Bredgaard, Jørn Dalsgaard Nielsen, Christian Torsten Bonde, Jens Jørgen Elberg Institution: Department of Plastic Surgery, Breast Surgery and Burns Treatment, Rigshospitalet Title: Venous thromboembolism and thromboprophylaxis in plastic surgery Aim/Background: Thromboprophylaxis is an issue of importance to all plastic surgeons. Pharmacological as well as mechanical thromboprophylaxis is widely applied in Danish Plastic Surgery Departments. It is time consuming and costly. The aim of this study was to develop a new set of thromboprophylaxis in plastic surgical patients, based on a review of the literature. Material and Methods: A systematic review of the literature was undertaken using the PubMed search engine. Articles related specific to plastic surgery and to general recommendations on thromboprophylaxis were included. The majority of included articles were published in 2000 or later and articles from mid 2011 were included. Results: Literature on venous thromboembolism (VTE) and prophylaxis in plastic surgery is sparse and prospective, randomized studies are nonexistent. The review revealed incidences of postoperative VTE of less than 4% following common plastic surgery procedures. The most important risk factor for VTE is the surgical trauma. The American College of Chest Physicians (ACCP) publishes the most comprehensive evidence-based guidelines on the prevention of VTE. Pharmacological prophylaxis is the mainstay while mechanical prophylaxis has a limited role. Conclusion: Low-molecular-weight-heparin is recommended as a postoperative prophylaxis. It should be administered to all patients who have a plastic surgery procedure performed under general anesthesia lasting two hours or more, or if the patient has predisposing risk factors for VTE. The guidelines have been implemented in two Plastic Surgery Departments at University Hospitals in Denmark. 17

18 Forfattere: Jais O. Berg, Christen Krag. Udgår fra: Plastikkirurgisk afd. V, Herlev Hospital. Titel: Plastikkirurgi, naturlægemidler og kosttilskud. Del I: Patienters anvendelser. Baggrund og formål: Andelen af danske plastikkirurgiske patienter, som benytter naturlægemidler og kosttilskud, er uvis. Midlerne kan indvirke på kirurgi 1. En tidligere dansk undersøgelse af 115 elektive kirurgiske patienter estimerede at 28 % af alle operationspatienter bruger disse midler 2. Definition: CAM (complementær alternativ medicin) omfatter her ikke-registrerede lægemidler, naturlægemidler, plantemediciner og kosttilskud. Formål: I. At belyse danske plastikkirurgiske patienters brug af CAM anno 2012 II. At teste patienternes viden om CAM s mulige indflydelse på plastikkirurgi Metode: 4-center anonym spørgeskemaundersøgelse af konsekutive plastikkirurgiske patienter i forbindelse med ambulant postoperativ kontrol. Deltagelse af patienter fra 2 offentlige klinikker (Herlev og Vejle) og 2 private klinikker (Aleris-Hamlet og Privathospitalet Mølholm). Procentuelle opgørelser og subgruppe analyse. Resultater: I alt 307 besvarede skemaer blev indsamlet i perioden Præliminære resultater: Kønsratio M:K=1:3. Aldersgennemsnit 52 år (18-90 år). 104 (33,9 %) gjorde aktuelt brug af CAM. 76 (24,8 %) brugte CAM på operationstidspunktet, hvoraf ca. halvdelen pauserede forud for operationen (mean 13 dage). I alt anvendtes 47 forskellige CAM (mean 1,7 pr. patient; range 1-11), hvoraf fiskeolie var hyppigst brugt (58,7 %). 4,6 % angav behov for at rådføre sig med plastikkirurgen om anvendelsen af CAM. 10 % mente at CAM kan virke forbedrende og 7,8 % mente at CAM kan virke forringende i forbindelse med et plastikkirurgisk indgreb, mens resten afviste disse udsagn (hhv. 60 og 56,7 %) eller var i tvivl (hhv. 30 og 35,5 %). Konklusion: CAM er udbredt blandt plastikkirurgiske patienter. Hver 3. er aktuel bruger og hver 8. bruger CAM på operationstidspunktet. Mindre end hver 10. patient ved at CAM kan indvirke på et plastikkirurgisk indgreb. Referencer: 1. Broughton et al. Use of Herbal Supplements and Vitamins in Plastic Surgery. Plast Reconstr Surg 2007; 119: 48e-66e. 2. Vaabengaard P, Clausen LM. Kirurgiske patienters indtagelse af naturlægemidler og kosttilskud. Ugeskrift for Læger 2003; 165/35:

19 Forfattere: Jais O. Berg, Christen Krag. Udgår fra: Plastikkirurgisk afd. V, Herlev Hospital. Titel: Plastikkirurgi, naturlægemidler og kosttilskud. Del II: Plastikkirurgers strategier. Baggrund og formål: I Danmark findes ingen nationale retningslinjer vedrørende brugen af naturlægemidler og kosttilskud (CAM) i forbindelse med plastikkirurgiske operationer. Formål: I. At belyse plastikkirurgiske klinikkers strategier ifm. patienters brug af CAM. II. At belyse plastikkirurgers klinikkers viden om og erfaringer med CAM ifm. kirurgi. Metode: Internetbaseret, anonymiseret spørgeskemaundersøgelse af danske plastikkirurgiske klinikker. Inklusion: mindst én af klinikkens kirurger har gyldig dansk speciallægeautorisation og er medlem af DSPR, og operationer udføres på dansk grund. Procentuel svaropgørelse. Resultater: 49 klinikker (8 offentlige og 41 private, heraf 19 med ydernummer) kunne inkluderes. E-skemaet udsendtes klinikker medvirkede; alle offentlige og 19 (46 %) private. 92,6 % har en politik om at adspørge patienterne præoperativt om brug af CAM. 95,7 % journalfører oplysningerne. 65,4 % har en lokal instruks vedr. CAM. Krav om præoperativ pause med CAM varierer mellem 4 dage og 6 uger. 52 % lemper kravene ved mindre indgreb. Aflysning af operation pga. CAM forekommer sjældent; 11 klinikker angav 1-5 aflysninger og 1 angav 5-10 aflysninger de seneste 12 mdr. 1 klinik anbefaler og 2 klinikker ordinerer CAM ifm. operation (honning, aloe vera, Kräuterblut, K- og C-vitamin). Kendskabet til CAMs mulige negative indvirkninger på plastikkirurgi var: øget blødning (100 %), interaktion med bedøve- o.a. lægemidler (50-65 %), intoksikation, hud-, leverpåvirkninger og østrogenlignende virkninger (40-50 %), immunosuppression, øget infektionsrisiko og nedsat sårheling (8-25 %). CAMs mulige positive effekter på plastikkirurgi afvistes af 1/4 og 2/3 angav tvivl. Evidensen bag klinikkernes strategier vedr. CAM vurderedes tilstrækkelig eller stærk af 58 %. Ensartede nationale retningslinjer ønskes af 77 %. Konklusion: Undersøgelsen vurderes at være repræsentativ for danske plastikkirurger. Kendskabet til CAMs effekter på kirurgi varierer. Blødningsrisiko er i fokus. Der er stor variation i klinikkernes strategier vedr. CAM. Der eksisterer et stort behov for ensartede vejledende nationale retningslinjer for plastikkirurgiske patienters brug af CAM. 19

20 Lotte Poulsen, Michael Munksdorf, Section of Plastic Surgery, Hospital of South West Jutland, Denmark Retrospective study of patients undergoing operation pro abdomen pendens after weightloss Aim / background According to the Danish National Board of Health 47% of the adult population are overweight (BMI 25) and 13% are obese (BMI 30). The number of bariatric operations in 2011 was approximately 2000 and according to international reports it is expected, that at least 30% of the post-bariatric patients will need corrective surgery against cutis laxae. This study is a review of complications and other variables in patients, who have undergone operation pro abdomen pendens. Material and methods Retrospective study of 184 patients who have undergone operation pro abdomen pendens in the period from january 2008 august patients had a common w-type abdominoplasty, 21 patients had an abdominoplasty combined with fleur de lis excision, 28 patients had a lower circumferential bodylift and 14 patients had a lower circumferential bodylift combined with fleur de lis excision. 103 patients had lost weight after diet and exercise, 66 after bariatric surgery and 15 patients with unknown method. Results The avarage BMI-loss, for patients who had lost weight through diet and exercise, was 13,38 IE, and for patients who had lost weight after postbariatric surgery 20,90 IE. The average hospitalization time was 1,68 versus 2,03 days. The overall rate of complications requiring surgery within 7 days was 4,34% and after 7 days 1,08%. The overall rate of complications not requiring surgery within 7 days was 4,91% and after 7 days 29,34%. Conclusions In general the study confirms, that operation pro abdomen pendens is associated with a high complication rate. Patients, who had lost weight after bariatric surgery, did not have a higher rate of complications requiring surgery, compared to patients who had lost weight through diet and exercise, but patients who had undergone bariatric surgery had more late complications, especially according to woundhealing. 20