Bilag 1: Skema til systematisk og målrettet program

Transkript

1 Kapitel Bilag 1: Skema til systematisk og målrettet program Program for lege og aktiviteter med sproglydsopmærksomhed læringsmål tydeliggøres for børnene hver gang, man mødes i gruppen De næste (fx otte) gange vi mødes her i gruppen, skal vi lege med lyde. Prøv at lukke øjnene i 10 sekunder. Hvilke lyde kunne I høre? Når vi taler, bruger vi tungen, læberne, tænderne, kinderne, halsen, osv. Prøv engang at lave en sjov lyd med læberne (brrrrr). Man kan også lave en sjov lyd helt nede i halsen (gurglelyd). De lyde, vi skal lege med her i gruppen, er nogle særlige lyde, nemlig de lyde vi laver, når vi taler. Vi skal øve os på at lytte efter lydene og på at lave om på lydene. Hvad er det nu vi skal lege med her i gruppen? Hvad er det så vi skal øve os på? Hvordan var det, vi legede med lydene sidste gang, vi mødtes? Hvad var det nu vi lærte sidste tirsdag om at rime /at klappe stavelser /at bakke snagvedt? Hvad er det egentlig, vi gør, når vi rimer? Dine egne idéer til spørgsmål og forklaringer til børnene: Skriv legene/aktiviteterne på skemaet i den rækkefølge, du forventer at lave dem. Det giver et godt overblik, når du går i gang med de konkrete lege/aktiviteter. Notér også sidetallet, så du hurtigt kan slå op på den konkrete leg/aktivitet. OBS! Med 5-7 aktiviteter vil programmet typisk vare 45-0 min afhængig af, hvor stor gruppen er, og hvilke aktiviteter du vælger Sæt X hvis legen/ aktiviteten kræver forberedelser eller materialer Sæt X ud for niveauet for sproglydsopmærksomhed ud for hver enkelt leg/aktivitet Sidetal Overskrift på legen/aktiviteten Forberedelser Materialer Semantiskfonologisk Fonologisk Fonemisk Leg/aktivitet Leg/aktivitet Leg/aktivitet Leg/aktivitet Leg/aktivitet Leg/aktivitet Leg/aktivitet evaluering efter hver gang for at give børnene mulighed for at reflektere over egen læring Nu er vi ved at være færdige for i dag med at lege med sproglydene. Hvilken slags lyde er det, vi har lyttet efter? Hvordan har vi leget med sproglydene i dag? Hvad har I lært om sproglydene i dag? Vi har lært at synge på vokallyde. Vi har lært at klappe stavelser i ordene. Vi har lært at bytte rundt på den første lyd i vores navn. Dine egne idéer til spørgsmål og forklaringer til børnene: 1

2 Bilag Bilag 2: Konkret program anvendt i Fredericia Kommune for de ældste børn i daginstitutionerne gang ud af i alt 8 gange Program for lege og aktiviteter med sproglydsopmærksomhed Målgruppe læringsmål tydeliggøres for børnene hver gang, man mødes i gruppen gang ud af i alt 8 gange De ældste børn i daginstitutionen. Alle i aldersgruppen, uanset forudsætninger, skal kunne deltage. Det forventes ikke, at børnene tidligere har været præsenteret for lege og aktiviteter med fokus på sproglydsopmærksomhed. De næste otte gange vi mødes her i gruppen, skal vi lege med lyde. Prøv at lukke øjnene i 10 sekunder. Hvilke lyde kunne I høre? Når vi taler, bruger vi tungen, læberne, tænderne, kinderne, halsen, osv. Prøv engang at lave en sjov lyd med læberne (brrrrr). Man kan også lave en sjov lyd helt nede i halsen (gurglelyd). De lyde, vi skal lege med her i gruppen, er nogle særlige lyde, nemlig de lyde vi laver, når vi taler. Vi skal øve os på at lytte efter lydene og på at lave om på lydene. Skriv legene/aktiviteterne på skemaet i den rækkefølge, du forventer at lave dem. Det giver et godt overblik, når du går i gang med de konkrete lege/aktiviteter. Notér også sidetallet, så du hurtigt kan slå op på den konkrete leg/aktivitet. OBS! Med 5-7 aktiviteter vil programmet typisk vare 45-0 min afhængig af, hvor stor gruppen er, og hvilke aktiviteter du vælger Sæt X hvis legen/ aktiviteten kræver forberedelser eller materialer Sæt X ud for niveauet for sproglydsopmærksomhed ud for hver enkelt leg/aktivitet Sidetal Overskrift på legen/aktiviteten Forberedelser Materialer Semantiskfonologisk Fonologisk Fonemisk Leg/aktivitet 122 ABC-sang fx Hr. Skægs ABC-sang X X (X) Leg/aktivitet 70 Remse med fagter Slå slå klap klap X X X Leg/aktivitet 7 Navneleg synge på første stavelse X X Leg/aktivitet Byg ord med ordkort konstruere sammensatte ord. Temaet mad. X X X Leg/aktivitet 8 Lydbroer I forøvelse med dyrelyde X X (X) Leg/aktivitet 72 Dialogisk læsning af rim o-rim fra A,B, kom og C (Hansen, M. I. & Iversen, O. B., 2011) X X X X Leg/aktivitet 12 Sang Tre små kinesere X X X evaluering efter hver gang for at give børnene mulighed for at reflektere over egen læring Nu er vi ved at være færdige for i dag med at lege med sproglydene. Hvilken slags lyde er det, vi har lyttet efter? Hvordan har vi leget med sproglydene i dag? Hvad har I lært om sproglydene i dag? I dag har vi lært noget om at: alfabetet har mange bogstaver, og man kan synge en sang om alle bogstaverne lytte efter rim og selv at lave rim lytte efter den første stavelse i vores navne bygge ord lytte efter dyrelyde lytte efter lyden /o/ synge på vokallyde så sangen kommer til at lyde anderledes 17

3 Kapitel Bilag 2: Konkret program anvendt i Fredericia Kommune for de ældste børn i daginstitutionerne gang ud af i alt 8 gange Program for lege og aktiviteter med sproglydsopmærksomhed Målgruppe læringsmål tydeliggøres for børnene hver gang, man mødes i gruppen gang ud af i alt 8 gange De ældste børn i daginstitutionen. Alle i aldersgruppen, uanset forudsætninger, skal kunne deltage. Det forventes ikke, at børnene tidligere har været præsenteret for lege og aktiviteter med fokus på sproglydsopmærksomhed. Hvad er det nu vi skal lege med her i gruppen? Hvad er det så vi skal øve os på? De lyde vi skal lege med her i gruppen er nogle særlige lyde, nemlig de lyde vi laver, når vi taler. Vi skal øve os på at lytte efter lydene og på at lave om på lydene. Hvordan var det, vi legede med lydene sidste gang, vi mødtes? Hvad var det nu, vi lærte sidste gang om at rime? Hvad er det egentlig, vi gør, når vi rimer? Hvad var det nu, vi lærte sidste gang om at klappe stavelser? Hvordan gør vi, når vi klapper stavelser? Skriv legene/aktiviteterne på skemaet i den rækkefølge, du forventer at lave dem. Det giver et godt overblik, når du går i gang med de konkrete lege/aktiviteter. Notér også sidetallet, så du hurtigt kan slå op på den konkrete leg/aktivitet. OBS! Med 5-7 aktiviteter vil programmet typisk vare 45-0 min afhængig af, hvor stor gruppen er, og hvilke aktiviteter du vælger Sæt X hvis legen/ aktiviteten kræver forberedelser eller materialer Sæt X ud for niveauet for sproglydsopmærksomhed ud for hver enkelt leg/aktivitet Materialer Sidetal Overskrift på legen/aktiviteten Forberedelser Semantiskfonologisk Fonologisk Leg/aktivitet 122 ABC-sang fx Hr. Skægs ABC-sang X X (X) Fonemisk Leg/aktivitet 78 Navneleg klappe stavelser X X X Leg/aktivitet 104 Stavelsesgang med eksotiske dyr X X X Leg/aktivitet 88 Lydbro II med fokus på stavelser X X X Leg/aktivitet 72 Dialogisk læsning af rim f-rim fra A, B, kom og C (Hansen, M. I. & Iversen, O. B., 2011) X X X X Leg/aktivitet 134 Bakke snagvendt sangen X X Leg/aktivitet evaluering efter hver gang for at give børnene mulighed for at reflektere over egen læring Nu er vi ved at være færdige for i dag med at lege med sproglydene. Hvilken slags lyde er det, vi har lyttet efter? Hvordan har vi leget med sproglydene i dag? Hvad har I lært om sproglydene i dag? I dag har vi lært noget om at: alfabetet har mange bogstaver, og man kan synge en sang om alle bogstaverne lytte efter rim og selv at lave rim tælle stavelser i vores navne tælle stavelser i eksotiske dyr stavelserne kan hjælpe os med at finde ud af, om ordene er korte eller lange lytte efter lyden /f/ bakke snagvendt her bytter man rundt på lydene 18

4 Bilag Bilag 2: Konkret program anvendt i Fredericia Kommune for de ældste børn i daginstitutionerne gang ud af i alt 8 gange Program for lege og aktiviteter med sproglydsopmærksomhed Målgruppe læringsmål tydeliggøres for børnene hver gang, man mødes i gruppen gang ud af i alt 8 gange De ældste børn i daginstitutionen. Alle i aldersgruppen, uanset forudsætninger, skal kunne deltage. Det forventes ikke, at børnene tidligere har været præsenteret for lege og aktiviteter med fokus på sproglydsopmærksomhed. Hvad er det nu vi skal lege med her i gruppen? Hvad er det så vi skal øve os på? De lyde vi skal lege med her i gruppen er nogle særlige lyde, nemlig de lyde vi laver, når vi taler. Vi skal øve os på at lytte efter lydene og på at lave om på lydene. Hvordan var det, vi legede med lydene sidste gang, vi mødtes? Hvad var det nu, vi lærte sidste gang om at klappe stavelser? Hvordan gør vi, når vi klapper stavelser? Sidste gang hørte vi et rim, hvor mange ord startede med lyden /f/? Kan I huske nogle ord, der starter med /f/? Sidste gang sang vi bakke snagvendt sangen. Kan I huske, hvad man gør, når man bakker snagvendt? Skriv legene/aktiviteterne på skemaet i den rækkefølge, du forventer at lave dem. Det giver et godt overblik, når du går i gang med de konkrete lege/aktiviteter. Notér også sidetallet, så du hurtigt kan slå op på den konkrete leg/aktivitet. OBS! Med 5-7 aktiviteter vil programmet typisk vare 45-0 min afhængig af, hvor stor gruppen er, og hvilke aktiviteter du vælger Sæt X hvis legen/ aktiviteten kræver forberedelser eller materialer Sæt X ud for niveauet for sproglydsopmærksomhed ud for hver enkelt leg/aktivitet Materialer Sidetal Overskrift på legen/aktiviteten Forberedelser Semantiskfonologisk Fonologisk Leg/aktivitet 122 ABC-sang fx Hr. skægs ABC-sang X (X) Fonemisk Leg/aktivitet 11 Navneleg lyt efter forlyd X X Leg/aktivitet 12 Sang Tre små kinesere X X Leg/aktivitet 128 Sang Vokalbien X X Leg/aktivitet 108 Stavelseskrig X X Leg/aktivitet 134 Bakke snagvendt sangen X Leg/aktivitet 13 Bakke snagvendt X X evaluering efter hver gang for at give børnene mulighed for at reflektere over egen læring Nu er vi ved at være færdige for i dag med at lege med sproglydene. Hvilken slags lyde er det, vi har lyttet efter? Hvordan har vi leget med sproglydene i dag? Hvad har I lært om sproglydene i dag? I dag har vi lært noget om at: alfabetet har mange bogstaver, og man kan synge en sang om alle bogstaverne. Der findes store og små bogstaver. Bogstaverne har både et navn og en eller flere lyde. Der findes konsonanter (blå/sorte) og vokaler (røde) lytte efter den første lyd i vores navne synge på vokallydene så sangen kommer til at lyde anderledes stavelserne kan hjælpe os med at finde ud af, om ordene er korte eller lange stavelseskrig bakke snagvendt her bytter man rundt på lydene i starten af ordene 19

5 Kapitel Bilag 2: Konkret program anvendt i Fredericia Kommune for de ældste børn i daginstitutionerne gang ud af i alt 8 gange Program for lege og aktiviteter med sproglydsopmærksomhed Målgruppe gang ud af i alt 8 gange De ældste børn i daginstitutionen. Alle i aldersgruppen, uanset forudsætninger, skal kunne deltage. Det forventes ikke, at børnene tidligere har været præsenteret for lege og aktiviteter med fokus på sproglydsopmærksomhed. læringsmål tydeliggøres for børnene hver gang, man mødes i gruppen Hvad er det nu vi skal lege med her i gruppen? Hvad er det så vi skal øve os på? De lyde vi skal lege med her i gruppen er nogle særlige lyde, nemlig de lyde vi laver, når vi taler. Vi skal øve os på at lytte efter lydene og på at lave om på lydene. Hvordan var det, vi legede med lydene sidste gang, vi mødtes? Hvad var det nu, vi lærte sidste gang om at klappe stavelser? Nogle ord er lange (har mange stavelser) og andre er korte (har få stavelser) stavelseskrig. Sidste gang sang vi på vokalerne. Kan I huske, hvad vokaler er? Sidste gang bakkede vi snagvendt. Kan I huske, hvad man gør, når man bakker snagvendt? I dag skal vi bytte rundt på nogle lyde, så vores navne kommer til at lyde anderledes. Vi skal også trylle nye ord frem ved hjælp af små lyde (syntese + subtraktion). Skriv legene/aktiviteterne på skemaet i den rækkefølge, du forventer at lave dem. Det giver et godt overblik, når du går i gang med de konkrete lege/aktiviteter. Notér også sidetallet, så du hurtigt kan slå op på den konkrete leg/aktivitet. OBS! Med 5-7 aktiviteter vil programmet typisk vare 45-0 min afhængig af, hvor stor gruppen er, og hvilke aktiviteter du vælger Sæt X hvis legen/ aktiviteten kræver forberedelser eller materialer Sæt X ud for niveauet for sproglydsopmærksomhed ud for hver enkelt leg/aktivitet Materialer Sidetal Overskrift på legen/aktiviteten Forberedelser Semantiskfonologisk Fonologisk Leg/aktivitet 122 ABC-sang fx Hr. Skægs ABC-sang X (X) Fonemisk Leg/aktivitet 118 Navneleg ny forlyd X X Leg/aktivitet 12 Sang Tre små kinesere X X Leg/aktivitet 128 Sang Vokalbien X X Leg/aktivitet 154 Sorteringsleg med fire vokallyde X X Leg/aktivitet 15 Syntese og subtraktion med forlyd X X Leg/aktivitet evaluering efter hver gang for at give børnene mulighed for at reflektere over egen læring Nu er vi ved at være færdige for i dag med at lege med sproglydene. Hvilken slags lyde er det, vi har lyttet efter? Hvordan har vi leget med sproglydene i dag? Hvad har I lært om sproglydene i dag? I dag har vi lært noget om at: alfabetet har mange bogstaver, og man kan synge en sang om alle bogstaverne. Der findes store og små bogstaver. Bogstaverne har både et navn og en eller flere lyde. Der findes konsonanter (blå/sorte) og vokaler (røde) bytte rundt på lydene så vores navne kommer til at lyde anderledes synge på vokallydene så sangen kommer til at lyde anderledes lytte efter den første lyd i ord (a, æ, i, u) bakke snagvendt her bytter man rundt på lydene i starten af ordene trylle nye ord frem ved hjælp af en enkelt lille lyd, som vi satte foran et ord (syntese), eller fjernede fra et ord (subtraktion). 170

6 Bilag Bilag 3: Leg med sammensatte ord side 1 Når du planlægger lege/aktiviteter med at konstruere sammensatte ord og identificere lyddele (ord) i sammensatte ord, skal du udvælge og finde billeder af nogle ord, som du forventer, at børnene kender og forstår betydningen af. Du bør være opmærksom på, at nogle ord får tilføjet en lyd, når de står forrest i sammensatte ord. Eksempelvis bliver mus til muse, når det sættes sammen med og står foran mad (musemad), men når det står til sidst, sker der ingen ændringer (madmus). På samme måde bliver fastelavn til fastelavns, når det sættes sammen med og står foran fest (fastelavnsfest). Billederne af de ord, du udvælger, kan du fx finde i blade, aviser eller på nettet. Du kan også selv fotografere og printe billederne ud. Nedenfor finder du nogle forslag til ord, der er sjove og gode at bruge i leg med sammensatte ord. Nogle ord kan også repræsenteres ved konkreter (fx figurer af dyr eller andet legetøj). Ord der er gode at sætte sammen med børnenes navne abe, slange, tiger (og mange andre dyr find selv på) dukke kasse bog mad lego taske sofa bamse bil perle guld sand Ord der er gode at sætte sammen med hinanden abe, slange, tiger (og mange andre dyr find selv på) mad lego vand have hus bur ben blomster eventyr sang bord banan prut (bliver til prutte, når det står forreste i et sammensat ord, fx pruttebanan) 171

7 Kapitel Bilag 3: Leg med sammensatte ord side 2 Ord med temaet mad mad baby babymad kasse madkasse leverpostej leverpostejmad spegepølse spegepølsemad rugbrød rugbrødsmadder hund hundemad Ord med temaet skole skole taske skoletaske bord skolebord lærer skolelærer bus skolebus barn skolebarn dreng skoledreng pige skolepige bog skolebog Måske har du lyst til selv at finde på nogle ord. Hvis du anvender rigtige ord, skal det være ord, som børnene allerede kender, så de ikke kommer til at bruge al deres energi på at forstå ordene. Idéen med legene/aktiviteterne er jo, at de skal rette deres opmærksomhed mod det at ændre betydningen af ord gennem sammensætning og adskillelse af lyddele/ord. Det er også en god idé at bruge nogle ord, som går igen i mange forskellige sammensatte ord (fx skole). 172

8 Bilag Bilag 4: Ord der lyder ens, men betyder noget forskelligt (homofoner) Når man skal udvælge ord til lege/aktiviteter med ord, der lyder ens, men betyder noget forskelligt, er det vigtigt, at ordene faktisk lyder helt ens. Stavemåden betyder ikke noget, da det er sproglydene, der er fokus på. Nogle ord staves lidt forskelligt, men lyder alligevel ens (fx hjul vs. jul). Andre ord staves lidt forskelligt og lyder også lidt forskelligt (fx larm og lam; mand og man). Selvom forskellen er meget lille, kan lydforskellen forstyrre fokus i legen/aktiviteten for børnene, og derfor skal man undlade at bruge sådanne ord. Enslydende ord med forskellig betydning Hane fjerkræ vandhane Hjul/jul sidder på et køretøj og kan dreje rundt højtid Drage et fantasidyr, der spyr med ild en drage man kan flyve med i en snor Krone krone på hovedet af en kongelig person trækrone mønt Pære frugt sidder i en lampe og kan lyse Blad fra træet et magasin man kan læse i Kam hanekam kam til at rede hår med Bog nødder fra et bøgetræ en bog man kan læse i Ben kropsdel stoleben knogler Slange dyr cykelslange Bord/bor møbel værktøj Ren det modsatte af beskidt et dyr med gevir på hovedet Bakke kuperet terræn serveringsbakke at køre baglæns Du kan også købe et færdigt vendespil med homofoner, fx Carl Anker Christiansen: Tepottespillet. Special-pædagogisk forlag,

9 Kapitel Bilag 5: Leg med rim Når ord rimer, lyder den sidste del af ordet ens. Den sidste del af rimordene behøver dog ikke at staves ens for at rime, fx (h)ave (r)æve. Og omvendt kan den sidste del af to ord staves ens uden egentlig at rime, fx (h)us (b)us. Om ordene rimer kan dog også være dialektbestemt. Forslag til rimord Mand sand land kan vand and tand Hus mus lus snus gus Bus tus nus blus Gabe tabe abe skabe Male tale gale dale Ugle gule sule mule kugle Sut slut put prut mut dut Skole kjole stole mole Have mave stave gave lave ræve Rime lime stime time Stjerne kerne gerne ærinde værne Hane rene bane gane vane Luffe puffe guffe skuffe Sur mur lur tur bur kur dur Ko to lo sno(g) ro bo 174

10 Bilag Bilag : Ord til indledende stavelsesleg Til lege/aktiviteter hvor fokus er på lydskelnen generelt forud for sproglydsskelnen, kan man arbejde med mange forskellige slags lyde, der er velkendte for børnene. Det kan fx være dyrelyde eller lyde fra musikinstrumenter. I sådanne lege/aktiviteter er målet typisk, at børnene opnår en generel forståelse for det at skelne og genkende lyde. Målet kan også være at lære en bestemt leg, inden sværhedsgraden øges ved at sætte fokus på sproglydene. Vi har nedenfor lavet en liste med forslag til velkendte dyrelyde. Dyrelyde And Fugl Får Gris Hane Høne Hest Hund Kat Ko Mus Ulv rap-rap pip-pip mæh øf-øf (eller rigtig griselyd) kykelikyyy gok-gok brrr/iiiiiiih vov-vov/vuf-vuf mijav muh piv-piv auuuuuu 175

11 Kapitel Bilag 7: Ord til stavelseslege I det følgende har vi listet nogle forslag til ord, der er anvendelige for lege/aktiviteter med stavelser. Ordene er kategoriseret i temaer, fordi det kan gøre det lettere at finde frem til billedmateriale i fx bøger, blade, reklamer og på internettet, men man kan sagtens vælge at blande ord fra forskellige temaer. Eksotiske dyr To stavelser Tre stavelser Fire stavelser bæver elefant krokodille giraf flamingo papegøje kamel løve slange søhest tiger zebra næsehorn Transportmidler En stavelse To stavelser Tre stavelser Fire stavelser bil cykel løbehjul ambulance bus kano helikopter tank scooter tog taxa traktor Indbo En stavelse To stavelser Tre stavelser Fire stavelser bord flaske kommode elevator kop komfur maleri fjernbetjening ske nøgle parasol radiator sofa reol tallerken 17

12 Bilag Bilag 8: Leg med forlyde Når du udvælger ord til leg med forlyde, skal du være opmærksom på, om ordene faktisk starter med den samme lyd. For selv om ordene starter med det samme bogstav, er det ikke sikkert, det er den samme lyd. Uanset om du vælger ord, der starter med vokallyde eller konsonantlyde, så er det en god idé at udvælge 3-4 forlyde, der adskiller sig en del fra hinanden både i forhold til lyd og udseende. Senere, hvis du oplever, at børnene bliver stærke til at identificere og adskille forlydene fra hinanden, så kan du introducere dem for ord med forlyde, der ligger tættere op ad hinanden i lyd og udseende (se flere gode råd om udvælgelse af sproglyde, kapitel 4.3, side 113). Ord der starter med samme konsonantlyd S/s F/f M/m V/v sol sut sand far fe fod mad mælk mor vand vindue vaske Ord der starter med samme vokallyd A/a abe ananas albue E/e elefant egern enhjørning I/i is iglo isbjerg O/o orm orangutang oliven U/u ukrudt ulv urtepotte Y/y yver ymer yderst Æ/æ æble æg æsel Ø/ø øre økse øl Å/å ål åkande åben 177

13 Kapitel Bilag 9: Leg med subtraktion og syntese af forlyde I nedenstående tabel finder du eksempler på ord, der kan laves om ved at tilføje forlydene /s/ og /m/. De to forlyde er valgt, fordi de er relativt lette for børnene både at se og mærke, når de selv og andre producerer lydene (se flere gode råd om udvælgelse af ord til subtraktion og syntese, kapitel 4.3, side 157). /s/ er en hvislelyd, børnene kender som en dyrelyd (slange). De fleste børn kan producere lyden. Nogle sætter tungespidsen bag de øverste fortænder og andre bag de nederste fortænder, når lyden produceres. Munden er en lille smule åben. /m/ er en lyd, man ofte bruger, når noget smager godt (mmmm). De fleste børn kan producere lyden. Læberne er lukket sammen, og al lyden kommer ud af næsen. Hvis man holder sig for næsen, kan lyden ikke komme ud. Ordstamme med /s/ i forlyd med /m/ i forlyd ål sål mål and sand mand ugle sule mule øl sølv møl år sår mår ur sur mur 178

14 Bilag Bilag 10: Sammensatte ord til bakke snagvendt leg Når du udvælger sammensatte ord til bakke snagvendt leg, vil vi anbefale, at du finder en række sammensatte ord, der starter med de samme lyde. Målet er nemlig ikke, at børnene lærer at bakke snagvendt på alle de sammensatte ord, de støder på i det danske sprog. Målet er, at børnene bliver opmærksomme på, at der findes små lyde i starten af alle ord, og at de gør en forskel for ordenes betydning. Det kan være udfordrende at finde en længere liste af sammensatte ord, der alle indeholder de samme to konsonantlyde. I stedet kan du være kreativ og konstruere dine egne sammensatte ord, der ikke nødvendigvis findes i ordbogen. I nedenstående tabel har vi lavet en liste med sammensatte ord, hvor alle ord, starter med /s/ eller /m/. Nogle af ordene er egne konstruktioner, og det kræver lidt kreativitet, når der skal findes matchende billeder til ordene. Når man bakker snagvendt på... surmule sandmølle suttemarsvin sølvmedalje møbelsøm metalsaks supermand madsyg madsalt sødmælk mandesaks morgensur citronmarmelade bliver det til... mursule mandsølle muttesarsvin mølvsedalje søbelmøm setalmaks mupersand sadmyg sadmalt mødsælk sandemaks sorgenmur mitronsarmelade 179

15 Kapitel Bilag 11: Gode tips til navneskilte Det kan være en god idé at folde et stykke karton to gange på den lange led, så det kan stå foran barnet. Man kan eventuelt have barnets navn stående med store bogstaver på den ene side og med små bogstaver på den anden side. Finmotorisk er det lettest for børn at skrive de store bogstaver, og derfor er det i børnehavealderen typisk også de store bogstaver, de bruger til at skrive deres eget navn. Det er dog vigtigt, at de opdager, at det samme bogstav både kan repræsenteres ved et stort og et lille bogstav. Et navneskilt, hvor deres navn står med både store og små bogstaver, er en god måde at gøre dem opmærksomme på, at begge slags bogstaver findes. Det er naturligvis oplagt, at barnet selv skriver sit navn på den ene side af navneskiltet typisk med store bogstaver. 180

16 Bilag Bilag 12: Vejledning til flip-flap Illustration 1 Fold et stykke kvadratisk papir, så midten findes. Illustration 2 Fold alle fire hjørner ind til midten. Illustration 3 Vend. Illustration 4 Fold igen alle fire hjørner ind til midten. Vend. Illustration 5 Skub midten op og skub de fire diagonale foldelinier sammen ved at stikke fingrene ind under de fire felter. Illustration Vend nu er din flip-flap foldet færdig, og du er klar til at skrive og tegne på den (se beskrivelser i leg/aktivitet nr. 15 og 23 og 41). 181

17 Kapitel Bilag 13: Vokalbien 182

18 Bilag Egne noter 183