Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen

Transkript

1 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Randers Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet April 2013 Sagsnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

2 Uddannelsen til professionsbachelor som pædagog ved Professionshøjskolen VIA University College i Randers 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

3 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 10 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

4 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Randers. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4.) Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og EVA vurderer, at Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til pædagog i Randers lever op til samtlige kriterier for relevans og kvalitet, og ønsker at fremhæve følgende: Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen og dels er udviklingsbaseret i relation til professionen og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx deltager undervisere aktivt i udviklingsprojekter i regi af videncentre og det studentervæksthus, der er tilknyttet udbudsstedet, og forskningsprojekter. Repræsentanter fra professionen inddrages i projekterne. Udbudsstedet har derudover en god kontakt til aftagerne bl.a. gennem møder med Randers Kommunes kontaktudvalg for hhv. dagtilbud og skoleafdelingen, hvor udbuddets relevans og tilrettelæggelse drøftes, og ved at udbudsstedets undervisere underviser praktikere på efter- og videreuddannelsesforløb. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og ledelsen er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen. Udbudsstedet har en systematisk tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen af kvalitetssikringen af undervisningen og uddannelsen generelt. Den elektroniske skriftlige evaluering af uddannelsens elementer er suppleret med skemalagte møder for hver årgang og afdelingslederen en-to gange pr. semester. Her har de studerende mulighed for at tage temaer op til diskussion. Uddannelsens praktikelementer gennemføres hensigtsmæssigt, der er en løbende kontakt med praktikstederne, fx på to-tre årlige praktikdialogmøder, og udbudsstedet sikrer et godt samspil mellem den teoretiske undervisning og praktikken både på studiedagene og i undervisningen før og efter praktikperioderne. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Alt i alt vurderer ekspertpanelet, at den uddannelse, der udbydes på udbudsstedet, er af tilfredsstillende kvalitet. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) 4

5 Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som pædagog i Randers. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af pædagoguddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er den indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. 6

7 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, BEK nr. 616 af 01/06/2012. Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav, EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Stig Broström, ph.d. i pædagogik, cand.pæd., pædagog. Professor MSO ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Tidligere lektor i småbørnspædagogik på hhv. Institut for Didaktik, Institut for Curriculumforskning og Institut for Småbørnspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og tidligere seminarielærer på Pædagogseminariet i Hillerød. Medlem af forskningsnetværk og komitéer, herunder dansk repræsentant i European Early Childhood Education Research Association. Omfattende forskningserfaring inden for det pædagogiske fagområde og erfaring med en række evalueringsprojekter, herunder evaluering af førskolelæreruddannelsen i Norge og evaluering af pædagogernes efteruddannelse i Danmark. Forfatter til en lang række publikationer om daginstitutionspædagogik og skolestart og redaktør af en lang række småbørnspædagogiske tidsskrifter. Tue Sanderhage, cand.mag. i pædagogik og kommunikation. Institutchef ved Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet, Institut for Ledelse og Forvaltning, Professionshøjskolen Metropol. Tidligere chefkonsulent ved Professionshøjskolen Metropol og tidligere praktikvejleder, uddannelsesleder og udviklingsleder ved Roskilde Pædagogseminarium. Erfaring med forskningsprojekter om videregående uddannelser; har bl.a. været medlem af en forskergruppe på Roskilde Universitet, der evaluerede den sammenlagte pædagoguddannelse. Forfatter til en række publikationer om pædagogik og læring. Maj-Brit Mørch Lützhøft, studerende ved Pædagoguddannelsen København, Professionshøjskolen UCC, specialiseringen mennesker med nedsat funktionsevne, linjefaget værksted, natur og teknik. Studievejleder og tutor ved Pædagoguddannelsen København, medlem af uddannelsesstedets fællesråd. Jette Joan Runchel, cand.phil. i dansk, diplomuddannelse i ulandskundskab, Master of Public Policy. Kommunaldirektør i Albertslund Kommune. Tidligere børne- og ungedirektør i Albertslund Kommune med ansvar for skole, dagtilbud og handicap- og socialområdet, tidligere børne- og ungechef i Køge Kommune og tidligere børne- og kulturdirektør i Frederiksværk Kommune. Erfaring med koordinering af indsatsen for børn og unge. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Hanne Maria Elsnab fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. 7

8 Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra april 2012, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter 1. 8

9 13. Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 9

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Professionshøjskolen VIA University College Jens Otto Krags Plads Randers C Studiets struktur 10

11 Pædagoguddannelsen i Randers (PIR) har eksisteret i 16 år og er oprettet som en afdeling under daværende Jydsk Pædagog-Seminarium. Uddannelses-/udbudsstedet er organisatorisk en del af JYDSK i Aarhus/Randers/Grenaa (JRG) i VIA. JRG har en overordnet uddannelsesleder på JYDSK og en afdelingsleder i Randers. Afdelingslederen har det daglige, planlægningsmæssige og pædagogiske ansvar for PIR. Uddannelsesforløbet er i henhold til studieordningen organiseret som på Pædagoguddannelsen JYDSK med muligheder for lokal udmøntning og tilrettelæggelse. På PIR er alle uddannelseselementer nærmere beskrevet i vejledninger forud for hvert semesterforløb. De udgør grundlaget for undervisningens planlægning, for udarbejdelse af opgaver, studerendes arbejdsformer, studiegrupper, evaluering osv. Den gældende studieordning trådte i kraft efter sommeren Uddannelsesleder repræsenterer PIR i ledelsesgruppen for uddannelserne til pædagog (GUP), i uddannelsesudvalget og i studierådet. I det sidste er en underviser og en studerende fra PIR medlemmer. Hvert udbud har et valgt et fællesråd af medarbejdere og studerende. Afdelingsmødet med deltagelse af undervisere, afdelingssekretæren og afdelingslederen, er PIR s organisatorisk centrale forum. Her kan ad hoc deltage øvrige medarbejdere under hensyn til dagsorden, fx studiesekretær eller bibliotekar. Fra sommeren 2011 er PIR organisatorisk blevet en del af Campus Randers. PIR er således organisatorisk tilknyttet såvel JYDSK/PSH som Campus Randers med 2 sundhedsfaglige uddannelser (uddannelserne til sygeplejerske og til psykomotorisk terapeut). Afdelingslederen indgår i en campusledelsesgruppe med ansvar for daglig drift og udvikling. Fra er studieadministrationen blevet samlet under en central enhed med uddannelseslederen fra sygeplejerskeuddannelsen som daglig leder. Flere råd og udvalg er under opbygning i campus, husråd, arbejdsmiljøudvalg, biblioteksudvalg o.a., således at arbejdsvilkår, ressourcer og studiemiljø fra sept har været under forandring. VIA s bygnings- og serviceafdeling har ansvaret for campusbygning, lokaler og service. Biblioteksområdet og IT-afdelingen/support udgør hver en selvstændig, centralt organiseret stabsfunktion. De centrale fagområder Uddannelsens grundlæggende fag og faglige elementer har følgende omfang: 1 Pædagogik, svarende til 43 ECTS-point. 2 Dansk, kultur og kommunikation, svarende til 28 ECTS-point. 3 Individ, institution og samfund, svarende til 18 ECTS-point. Disse 3 fag/fagområder er obligatoriske for alle studerende. 4 Ét af følgende linjefag efter den studerendes valg, svarende til 30 ECTS-point: a. Sundhed, krop og bevægelse. b. Udtryk, musik og drama. c. Værksted, natur og teknik. Alle 3 linjefag udbydes for hvert optag og vælges medio 1. semester. 5 Praktikuddannelse, svarende til 74 ECTS-point. 3 praktikperioder, hvoraf 3. og 6. semester foregår som lønnede praktikperioder. Den korte praktikperiode er på 1. semester. 6 Specialisering inden for ét af følgende arbejds- eller funktionsområder, svarende til 5 ECTSpoint udover elementer fra pædagogik, linjefag og praktikuddannelse: a. Børn og unge. b. Mennesker med nedsat funktionsevne. c. Mennesker med sociale problemer. Specialiseringsvalget foregår medio 5. semester, og specialiseringen forløber hen over 6. semesters praktik med prøve i 7. semester. 11

12 7 I uddannelsen indgår et bachelorprojekt, svarende til 12 ECTS-point som uddannelsens afsluttende element. 8 I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, svarende til 8 ECTS-point, som sammensættes af elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer. Uddannelsesforløbet er i Randers tilrettelagt således, at der for den studerende ud over fag/faglig undervisning er skemalagt aktivitet i studiemetodik og -vejledning, i førstehjælp og i IT og medier. Der henvises til bekendtgørelsen for uddannelsen, herunder fagbeskrivelserne i bilag i BEK nr af 27/09/2010. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 340. Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Pr Pr Pr Pr Pr Pr Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 15 Antal årsværk 10,5 De centrale praktiksteder Praktikstederne er overvejende placeret i Randers, Norddjurs og Favrskov Kommuner og fordeler sig overvejende på følgende typer af institutioner: Kommunale dagtilbud Private/selvejende dagtilbud Kommunale og private skoler Specialtilbud, dag/døgn, for børn og unge (kommunale, regionale, private/selvejende) Specialtilbud, dag/døgn, for voksne. 12

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 5 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen til pædagog er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner,

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt til et felt af aftagere, som dækker de aftagere, uddannelsen retter sig mod. Aftagerfeltet omfatter pædagogiske tilbud inden for uddannelsens tre specialiseringsområder, fx dagtilbud for børn, døgntilbud for mennesker med funktionsnedsættelser og behandlingstilbud for mennesker med sociale problemer. Udbudsstedet har bl.a. kontakt med aftagere gennem afdelingslederens to årlige møder med Randers Kommunes kontaktudvalg for hhv. dagtilbudsområdet og skoleafdelingen. På møderne drøftes fx udbuddets tilrettelæggelse, og hvordan udbuddets relevans kan sikres ved at skabe flere praktikpladser inden for skoleområdet. Afdelingslederen deltager desuden i tre årlige møder i et uddannelsessamarbejde i Randers Kommune sammen med direktøren for Børn, Skole og Kultur og ledere fra andre ungdomsuddannelser og videregående uddannelser i kommunen. Møderne har fokus på kommunens uddannelsespolitik, herunder status og prognose for beskæftigelsen lokalt. Kontakt med praktiksteder er også en kilde til viden fra aftagerne om udbuddets relevans. Der afholdes årligt to-tre dialogmøder med praktiksteder, hvor afdelingslederen og praktikkoordinatoren deltager. På dialogmøderne har praktikstederne bl.a. peget på, at uddannelsens aktuelle viden om beskæftigelsesområderne kan styrkes ved at bruge den studerendes praktikdokument som kildemateriale efter praktikken. Derudover har udbudsstedet sammen med VIA s kvalitetsafdeling afholdt en selvevalueringsworkshop om udbuddets mål og indhold, hvor repræsentanter fra praktiksteder deltog, og gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt praktiksteder, bl.a. med fokus på praktikkens indhold og læringsmålene for praktikperioderne. Kontakten med aftagerne foregår også, ved at uddannelseslederen for de tre udbudssteder i Randers, Grenaa og Risskov deltager i VIA s to-fire årlige møder i uddannelsesudvalget for pædagoguddannelsen, hvor relevante aftagere deltager. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har en tilfredsstillende kontakt med sine dimittender, og at kontakten giver udbudsstedet brugbar viden om uddannelsens relevans. Siden 2009 har udbudsstedet hvert halve år gennemført en dimittendundersøgelse. Et år efter dimission modtager alle dimittender et spørgeskema, hvor de bliver bedt om at vurdere uddannelsen i forhold til det kompetencebehov, de oplever på arbejdsmarkedet. Studiekoordinatoren opgør resultaterne, der drøftes af udbuddets ledelse. 14

15 Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet gennem ovenstående aktiviteter indhenter viden fra aftagere og dimittender, som kan bruges til at sikre uddannelsens fortsatte relevans på udbudsstedet, og at ledelsen benytter denne viden. Fx har udbudsstedet på baggrund af viden fra aftagerkontakten taget initiativ til et større udbud af praktikpladser inden for indskolingen efter en beslutning i Randers Kommune om, at der skal ansættes pædagoger i indskolingen på alle skoler. De nye praktiksteder giver de studerende mulighed for at stifte bekendtskab med dette beskæftigelsesområde. Tilbagemeldinger fra dialogmødet med praktikstederne har desuden ført til, at udbudsstedet har afsat tid til, at de studerende mundtligt og skriftligt præsenterer deres erfaringer fra praktikken for underviserne i løbet af den første uge, de er på udbudsstedet efter en praktikperiode, så undervisernes praksiskendskab løbende opdateres. Tilbagemeldinger fra dimittenderne har ført til, at det ungdomspædagogiske område er blevet opprioriteret i undervisningen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A-1: Dimittendundersøgelse 07RS jan 2011 Bilag 2.B-1: Medlemmer af Studieråd for Pæd. udd. JRG Bilag 2.B-2: Kommissorium og medlemmer, uddannelsessamarbejdet i RK Bilag 2.B-3: Program for det årlige møde ml. Randers byråd og Udd.samarbejdet i Randers Bilag 2.B-4: Kontaktudvalg dagtilbud RK og PIR Bilag 2.B-5: Beskrivelse af kontaktudvalg med RK Skoleafdeling Bilag 2.B-6: Oversigt over medlemmer i styregruppen for Studentervæksthus Campus Randers Bilag 2.B-7: Aftagerkoncept PIR Bilag 2.D-1: PSH Pæd. koncept for aftagerkontakt jan Bilag 2.D-3: Dimittendundersøgelse 06RV juni 2010 Bilag 2.D-4: Menneskebiblioteket Bilag 2.D-5: Program for bachelorundervisning - forår 2012 Bilag 2.D-6: Oversigt over gæstelærer Bilag 2.D-7: Referat Uddannelsessamarbejdet Bilag 2.D-8: Referat Uddannelsessamarbejdet Bilag 2.E-1: Analyse af dimittendundersøgelser - juni januar 2012 Bilag 2.E-2: Organisations- og opgave beskrivelse PIR appendiks til Organisationsplan JRG 2012 Bilag 2.E-2.a: Udkast til udviklingssamarbejde om praktik med Afdeling Børn Bilag 2.E-3: Inspirationsdag om iværksætteri Bilag 2.E-4: Notat om På vej mod en ny skolepædagogik Bilag 2.E-5: Forskningens Døgn Print screen Bilag 2.E-6: Temarrangement om ungdomspædagogik nov Bilag 2.E-7: Ungemiljøets videoundervisning progr. Bilag 6.B-4; U 2.4: Iværksættelse didaktik og dannelse - 4 semester forår

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for pædagoguddannelsens beskæftigelsesområder. Det gør de, bl.a. ved at undervisere underviser praktikere på efter- og videreuddannelsesforløb (3.548 undervisningstimer i perioden ). Fx underviser undervisere fra udbudsstedet praktikvejledere på tredages kurser og får derigennem viden om aktuelle temaer og problematikker i professionen. Viden fra disse undervisningsaktiviteter videreformidles til kolleger på afdelingsmøder, hvor alle udbudsstedets undervisere deltager. Underviserne får derudover også del i viden om centrale tendenser fra udbuddets beskæftigelsesområder fra afdelingslederens møder med aftagere, herunder møder med kontaktudvalg og uddannelsessamarbejdet i Randers kommune. Denne viden videreformidles på møder for alle undervisere. Under interviewet med underviserne under institutionsbesøget, fremhævede underviserne kontakten med praktiksteder som en god og vigtig kilde til viden fra praksis. Kontakten med praktikstederne foregår fx gennem to-tre årlige dialogmøder, og når underviserne som praktiklærere besøger de studerende på deres praktiksted i løbet af praktikken. Udbudsstedet afholder desuden et årligt arrangement kaldet Menneskebiblioteket, hvor dimittender inviteres til at fortælle nuværende studerende om deres arbejde, som også giver de deltagende undervisere relevant viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Gæsteundervisere og censorer, der arbejder inden for uddannelsens beskæftigelsesområder, er ligeledes kilder til viden fra beskæftigelsesområderne for underviserne. Alle underviserne mødes med censorerne hvert semester. I tilknytning til udbudsstedet er der et såkaldt studentervæksthus, som blev etableret som en del af VIA s overordnede strategi for entreprenørskab i uddannelserne. To undervisere fra udbudsstedet er tilknyttet studentervæksthuset, som har til formål gennem lokalt og professionsrettet udviklingsarbejde i samarbejde med aftagere at fremme de studerendes innovations- og iværksætterkompetencer gennem udvikling og formidling af nye arbejdsformer og -metoder inden for velfærdssamfundet generelt og også udvikling af bl.a. den pædagogiske profession mere specifikt. Det fremgik af interview med underviserne på institutionsbesøget, at studentervæksthuset giver 16

17 viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Underviserne får i øvrigt ny viden om centrale tendenser fra beskæftigelsesområderne ved at læse faglitteratur og rapporter om relevante udviklingsprojekter, som der linkes til på udbudsstedets intranet. Underviserne har adgang til faglitteratur gennem udbudsstedets bibliotek, hvor der også er adgang til relevante artikeldatabaser. Bibliotekaren sørger for, at publikationer fra pædagogiske faglige organisationer er let tilgængelige for underviserne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, interview med underviserne under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.D-6: Oversigt over gæstelærer Bilag 2.E-3: inspirations-dag om iværksætteri Bilag 3.B-1: Fagbeskrivelse VOK i RK Bilag 3.B-2: Undervisningsplan Neuro Randers Efterår Bilag 3.B-3: Print screen intranet oversigt Bilag 3.B-4: Orienteringsmail fra RK projekter Bilag 3.B-5: Rapport fra selvevalueringsworkshop PIR 13 april Bilag 3.B-6: UV plan det tværprofessionelle element uge 41 Bilag 3.B-7: Projektbeskrivelse Prof på tværs ØST 2011 uge 41 Bilag 3.C-1: Oversigt over studenterprojekter 2011 Bilag 3.C-2: PR08RV Bachelor oversigt endeligt emne og vejleder Bilag 3.C-3: PR08RS Bachelor oversigt endeligt emne og vejleder Bilag 3.C-4: Professionsbasering afslutning jan Bilag 3.C-5: Gæstelærerundervisning børn og sprog og videncenter forår 2012 Bilag 3.C-6: Cases fra professionsområderne Bilag 3.C.7: VIDA - Børn 0-5 år i RK Bilag 4.A-13: Nyheds-brev til praktiksteder - februar 2012 Bilag 6.B-4; U 2.4: Iværksættelse didaktik og dannelse - 4 semester - forår 2012 Bilag 8.B-10: Oversigt opgaver undervisere ekternt PIR

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for de beskæftigelsesområder, som udbudsstedets udbud af pædagoguddannelsen retter sig mod. Underviserne får bl.a. viden om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem videncentre i VIA s Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, fx Videncenter for Børn og Unges Kultur og Videncenter for Socialpædagogik og Socialt Arbejde. I 2010 deltog fire af udbudsstedets undervisere i videncenterprojekter, og i 2011 deltog to undervisere i projekter i regi af et videncenter i VIA. Fx har undervisere deltaget i projekter om tværprofessionalitet og socialpædagogik og 7-13-åriges brug af sociale medier. Derudover deltager undervisere fra udbudsstedet i udviklingsprojekter i regi af det studentervæksthus, der er knyttet til udbudsstedet. Fx fremgik det af interview med underviserne under institutionsbesøget, at der aktuelt er tre udviklingsprojekter med fokus på professionen i regi af studentervæksthuset, hvor Randers Kommune også er inddraget. Undervisere fra udbudsstedet er desuden involveret i projektet Børnehaver i bevægelse, som er igangsat af Randers Sundhedscenter med inddragelse af flere af kommunens dagtilbud. Flere af udbudsstedets undervisere deltager således i forsøgs- og udviklingsarbejde. Videndeling af viden fra disse projekter sker bl.a. på jævnlige møder for alle undervisere, gennem oplæg eller artikler. Underviserne indhenter desuden viden om forsøgs- og udviklingsarbejde fra udbudsstedets bibliotek, hvor de har adgang til elektroniske projekt- og forskningsdatabaser, det elektroniske magasin Pædagogisk Extract, som produceres af pædagoguddannelsen på VIA, og VIA s elektroniske nyhedsbrev Kalejdoskop. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 3.B-3: Print screen intranet oversigt Bilag 3.B-7: Projektbeskrivelse Prof på tværs ØST 2011 uge 41 Bilag 3.C-6: cases fra professionsområderne Bilag 4.A-1: Politik og strategi for FOU i PSH - november 2011 Bilag 4.A-2: Projektliste Bilag 4.A-3: Pæd. råd om FOU og udd. dagsorden Bilag 4.A-4: Forslag til FOU initiativer Referat af afdelingsmøde Bilag 4.A-5: Ansøgning om Formidling og læring i digitaliserede processer til fremme af sundhedsadfærd 18

19 Bilag 4.A-6: Projekt casedatabase for det pædagogiske og socialfaglige felt Bilag 4.A-7: Tværprofessionalitet som indsatsområde videncenter Bilag 4.A-8: Magasinet Pædagogisk Extrakt - maj 2012 Bilag 4.A-9: Hverdagskultur Bilag 4.A-10: Projektbeskrivelse LIL, feltarbejde som metode Bilag 4.A-11: Hvorfor studentervæksthus - campus Randers Bilag 4.A-12: Nyhedsbrev til praktiksteder - februar 2012 Bilag 4.A-13: Nyhedsbrev til praktiksteder - april 2012 Bilag 4.A-14: PURE implementeringsplan PSH Bilag 4.A-15: SWOT en udviklingsmodel Bilag 4.B-1: Mere bevægelse i børnehaver Randers Bilag 4.B-2: Pædagog i en mangfoldig verden Bilag 4.B-3: Filosofi med børn i børnehaven og børnehaveklassen Bilag 8.B-10: Oversigt opgaver undervisere eksternt PIR

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig relevant viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. Underviserne får bl.a. relevant forskningsviden fra aktiviteter i de videncentre, der er forankret i VIA s Pædagogisk-Socialfaglig Højskole. Viden fra disse aktiviteter formidles løbende til udbudsstedets undervisere gennem bl.a. netværk, nyhedsbreve, konferencer og publikationer som fx VIA-tidskriftet Kalejdoskop og en konference om evidensbaseret metode i arbejdet med udsatte børn og unge. Flere af udbudsstedets undervisere er involveret i forskningsprojekter. Eksempelvis deltager en underviser i et aktionsforskningsprojekt om æstetisk pædagogisk praksis, som er et samarbejde mellem Aarhus, Randers og Herning Kommuner, VIA og tre lokalafdelinger af BUPL. Projektet skal være med til at skabe viden og samarbejde imellem centrale medspillere i børnehavebørns hverdag. Projektet er indledt i januar 2012 og løber over et par år. Flere undervisere og studerende fra udbudsstedet vil efter den indledende undersøgelsesfase blive involveret i projektarbejdet sammen med to dagtilbud i Randers. Gæsteforedrag og gæsteundervisere er en anden kilde til relevant forskningsviden. Forskere har holdt gæsteforedrag om pædagogisk forskning for undervisere og studerende, fx en forsker fra DPU om feltarbejde i dagtilbud eller en forsker fra RUC om børneperspektiver i en foredragsrække sammen med Randers Kommune i tilknytning til børnemiljøundersøgelser. Derudover fungerer en tidligere underviser fra Pædagoguddannelsen i Randers, som i perioden skrev ph.d.-afhandling om børns medieleg, brug af computere og mobiltelefoner, nu som gæsteunderviser. Undervisere fra udbudsstedet deltager løbende i seminarer afholdt af Pædagogiklærerforeningen med fokus på pædagogik og forskning. I 2012 deltog tre undervisere i seminaret, som handlede om emnet kritisk pædagogik i forskellige dimensioner i forhold til forskning, i professionspraksis osv. Under besøget fremhævede underviserne, at udbudsstedets bibliotek giver god adgang til bl.a. databaser med forskning, og at bibliotekaren videreformidler viden om relevante forskningsprojekter. 20

21 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5.A-1: Projektbeskrivelse af æst. Pæd. praksis Bilag 5.A-2: Notat forskningsbedømmelse æst. Pæd. Praksis Bilag 5.A-3: Konference om evidensbaserede metode i arbejdet med udsatte børn og unge Bilag 5.A-4: Temadage om kvalitative metoder Bilag 5.A-5: Program konf for pædagogikundervisere 2012 Bilag 5.A-6: JRR Soc. Kritik delt i prof i forandring Bilag 5.A-7: Studiekredsprog FTH DPU Bilag 5.A-8: Projektbeskrivelse undringsbaseret entrepenørskabsundervisning Bilag 5.A-9: Status juni for undringsbaseret entrepenørskabsundervisning Bilag 5.A-10: Den lille bog om metode Bilag 5.B-1: Afd. møde, formidling af projekt v AP bilag 2.D-5: Program for bachelorunder-visning - forår 2012 Bilag 4.A-1: Politik og strategi for FOU i PSH - november 2011 bilag 6.B-6; U 3.1:Kulturforståelse og kulturelle processer - 5. semester. 21

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for pædagoguddannelsen, som pr. 1. juni 2012 er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I pædagoguddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fag og faglige elementer beskrevet faglige kompetencemål, som beskriver målet for det, den færdiguddannede kan. De faglige kompetencemål er ikke opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, som mål for læringsudbytte er. Ekspertpanelet vurderer dog, at sammenhængen er tilfredsstillende. Ud over faglige kompetencemål er der en beskrivelse af hvert enkelt fags og faglige elements signalement og centrale kundskabs- og færdighedsområder, ligesom vægtningen er beskrevet gennem ECTSfordelingen. Ifølge pædagoguddannelsens bekendtgørelse består de tre obligatoriske fag af pædagogik med et omfang af 43 ECTS-point, dansk, kultur og kommunikation (DKK) med et omfang af 28 ECTS-point og individ, institution og samfund (IIS) med et omfang af 18 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen linjefag med et omfang af 30 ECTS-point, praktikuddannelse med et omfang af 74 ECTS-point, bachelorprojekt med et omfang af 12 ECTS-point og specialisering med et omfang af 35 ECTS-point, hvoraf 30 ECTS-point er fra hhv. pædagogik (10 ECTSpoint), linjefaget (5 ECTS-point) og praktikuddannelsen (15 ECTS-point). Der indgår også et tværprofessionelt element i uddannelsen med et omfang af 8 ECTS-point, som indgår i ECTS-pointene for uddannelsens fag og faglige elementer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1-10 og følgende bilag: Bilag 2.D-5: Program for bachelorundervisning - forår

23 Bilag 5.A-6: Program konf for pædagogikundervisere 2012 Bilag 6.B-1 - U 1.1: Udvikling, læring og omsorg Bilag 6.B-2 - U 1.3 :Demokrati og deltagelse - 2 semester Bilag 6.B-3 - U 2.2: Tværprofessionalitet - 4. semester Bilag 6.B-4 - U 2.4: Iværksættelse didaktik og dannelse - 4 semester - forår 2012 Bilag 6.B-5 - U 2.4: Projektarbejde som metode - 4 semester Bilag 6.B-6 - U 3.1: Kulturforståelse og kulturelle processer - 5. semester Bilag 6.B-7: Notat uv-plan studiemetodik. 23

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte elementer på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende elementer: udvikling, læring og omsorg (første semester), individ, institution og samfund (første og andet semester), linjefaget sundhed, krop og bevægelse (andet og femte semester) og specialiseringen mennesker med nedsat funktionsevne (femte-syvende semester). Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Følgende undervisningsog arbejdsformer anvendes fx på udbudsstedet: forelæsninger, undervisning på stam- og linjefagshold, projekter, selvstudium, workshops, udstilling og fremførelse og feltarbejde. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for pædagoguddannelsen fremgår det, hvilke fag der skal indgå i uddannelsen og på hvilke semestre fagene skal udprøves, ligesom krav til sammenhæng mellem forskellige dele af uddannelsen fremgår. Uddannelsen er tilrettelagt så de tre obligatoriske fag har indbyrdes sammenhæng og sammenhæng med uddannelsens øvrige fag og faglige elementer. Det valgte linjefag har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen, og specialiseringen indgår som en del af både faget pædagogik, linjefaget og praktikuddannelsen. Uddannelsen er desuden tilrettelagt med en tværprofessionelt element, som sammensættes med elementer fra de grundlæggende fag og faglige elementer, hvor den studerende skal opnå forudsætninger for at kunne deltage i forbindelse med samarbejde med personer fra andre professioner om løsning af konkrete opgaver. Uddannelsen er tilrettelagt, så den teoretiske og praktiske uddannelse kombineres i en vekselvirkning med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem uddannelsesforløbet. Uddannelsens tre praktikperioder er tilrettelagt med en progression, så der løbende inddrages flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og så den studerende gradvist går fra at 24

25 deltage og reflektere over institutionens praksis til at være udøvende, igangsættende og reflekterende med hensyn til egen pædagogiske praksis. I den første praktikperiode er der fokus på den konkrete pædagogiske relation, den anden praktikperiode omfatter institutionelle perspektiver, og den tredje praktikperiode skal sætte den pædagogiske opgave i relation til samfundsmæssige forandringsprocesser. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 6.B-2; U 1.3 Demokrati og deltagelse 2. semester Bilag 7.B-1: Evaluering af uddannelseselement 1.1 Bilag 7.B-2: Referat fra teammøde Bilag 7.B-3: DKK uv-plan, samt litteraturliste 11RS2 1.semester efterår 2011 Bilag 7.B-4: UV-plan pædagogik 11RS2 Bilag 7.B-5: Observation analyse og fortolkning 11RS2 - undervisningsplan i pæd. for foråret Bilag 7.B-6: Mundtlig evaluering Bilag 7.B-7: Bib. undervisning-oversigt Bilag 7.B-8: Undervisningsplan IIS 11RS efterår 11 Bilag 7.B-9: Undervisningsplan IIS 11RV2 Bilag 7.B-11: Undervisningsplan IIS demokrati deltagelse 11RS2 Bilag 7.B-12: Linjefagbrochure Bilag 7.B-13: Uv-plan SKB Tema 4 - de første 14 dage Bilag 7.B-14: Randers sundhedscenter Bilag 7.B-15: Bevægelsesdag i Ifo Bilag 7.B-16: Fysisk aktivitet i dagtilbud Bilag 7.B-17: Børns fysiske aktivitet i børnehaver - invitation Bilag 7.B-18: UV plan 11.RS SKB 2 sem Bilag 7.B-19: SKB evaluering Bilag 7.B-20: Om synopsis og børneperspektivet Bilag 7.B-21: Evaluering af linjefag og DKK forløb Bilag 7.B-22: SKB uv-plan 5. sem Bilag 7.B-23: Vejledning til SKB 5. sem. SKB opgave Bilag 7.B-24: Referat SKB teammøder Bilag 7.B-25: Vejledning til specialiseringsopgaven Bilag 7.B-26: 09RS2 Pædagogik uv-plan Bilag 7.B-27: 09RS MNF uv-plan uge 4 Bilag 7.B-28: 09RS MNF uv-plan uge Bilag 7.B-29: 09RS Start emneskrivning Bilag 7.B-30: Evaluering af uddannelseselement PR2008 RV. 25

26 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set lever op til de formelle krav til kvalifikationer og kompetencer, der er for pædagoguddannelsen. Der er i alt ansat 15 undervisere på udbudsstedet. 14 af disse undervisere har enten en master- eller kandidatgrad, fx cand.pæd., cand.mag. eller cand.psych. Derudover er alle underviserne på nær én lektorbedømte. Underviserne har tilstrækkelige og relevante professionskompetencer og har fx arbejdet som pædagog og/eller leder i daginstitutioner, pædagogisk konsulent eller familiekonsulent. Underviserne har også en række pædagogiske kompetencer opnået gennem bl.a. lektorkvalificeringsforløb og undervisningserfaring fra efterskole, grundskole og videregående pædagogisk uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppens faglige og teoretiske baggrund samlet set dækker de fag og fagområder, der indgår i pædagoguddannelsen, fx underviser en underviser, der er uddannet cand.mag. i samfundsvidenskab i det faglige element Individ, institution og samfund. Ekspertpanelet vurderer desuden, at fordelingen af undervisere med professionskompetencer på uddannelsens centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen gennem egen opdatering og kompetenceudvikling er ajourført med den nyeste viden inden for centrale tendenser i professionen og i forskning. Dele af kompetenceudviklingen af underviserne foregår i regi af samarbejdet mellem udbudsstederne Jydsk, Randers og Grenaa (JRG), fx en studiekreds om pædagogisk forskning. Desuden ajourfører underviserne sig med viden om centrale tendenser inden for professionen og relevant forskning, som det er beskrevet under kriterium 3 og 5. Afdelingslederen gennemfører hvert år medarbejderudviklingssamtaler, hvor undervisernes deltagelse i individuel og fælles kompetenceudvikling aftales. Kompetenceudvikling kan fx være deltagelse i videncenterprojekter eller masteruddannelse. Hver underviser tildeles 110 timer om året til bl.a. faglig fornyelse og fælles kompetenceudvikling, herunder 37 timer til individuel kompetenceudvikling. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8 og følgende bilag: Bilag 2.D-6: oversigt over gæstelærere Bilag 4-A-8: Magasinet Pædagogisk Extract maj

27 Bilag 8.B-1: MUS-skema 2011.doc Bilag 8.B-1.a: Deltagerliste til Solutions Camp Bilag 8.B-2: Professioner på Tværs kompetenceudviklingsprogrammet Bilag 8.B-3: Komm. Pæd. Råd JRG Bilag 8.B-4: Oplæg om udv. projekt PR dagsorden Bilag 8.B-5: PR møde om prof basering m aftagere Bilag 8.B-6: Kursusprogram internt it og medier 2011 Bilag 8.B-7: Højskolerådet kommissorium Bilag 8.B-8: Kompetence udv Invitation Højskolerådsmøde Bilag 8.B-9: Videndeling udv fou rapport PSH 2011 Bilag 8.B-10: Oversigt opgaver undervisere eksternt PIR

28 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Uddannelsens praktikdel har et omfang på 74 ECTS-point. Der er tre praktikperioder. Den første praktik ligger på uddannelsens andet semester og udgør 14 ECTS-point. De to andre praktikperioder ligger på hhv. tredje og sjette semester. Anden og tredje praktikperiode udgør hver 30 ECTS-point. Den første praktikperiode er ulønnet, mens anden og tredje praktikperiode er lønnede. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedet følger de krav, der stilles til praktikken i bekendtgørelsen og dermed er med til at understøtte, at de studerende realiserer læringsmålene. Udbudsstedet følger de krav til praktikken, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller bl.a. krav til praktikperiodernes indhold og længde, de studerendes forberedelse, vejledningen af de studerende og samspillet mellem uddannelsens teoretiske dele og praktikken. Bekendtgørelsen indeholder fx en beskrivelse af læringsmål for hver af de tre praktikperioder. Derudover formulerer de studerende selv læringsmål for hver praktikperiode. Bekendtgørelsen beskriver fokus for de tre praktikperioder, hvori der indgår en progression. Den første praktikperiode har fokus på den pædagogiske relation, i den anden praktikperiode udvides fokus til også at omfatte den pædagogiske institution, og i den tredje praktikperiode er der fokus på hele den pædagogiske profession. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet integrerer praktikken i den samlede uddannelse, så den studerendes læring styrkes i samspil mellem teori og praksis. De studerende forbereder sig fagligt på praktikken ved at udarbejde læringsmål for praktikken. I forberedelsen bruger de studerende praktikstedsbeskrivelser, hvor praktikstederne bl.a. skal beskrive deres formål, brugergruppe og arbejdsmetoder. Derudover besøger de studerende praktikstedet inden praktikken med det formål at lære mere om stedet og kvalificere deres læringsmål for praktikken. Inden den første praktikperiode er der et undervisningsforløb, hvor de studerende forberedes på praktikken. Forud for og i løbet af praktikperioderne udarbejder de studerende et praktikdokument, hvor de beskriver deres forventninger til praktikken og dokumenterer erfaringer fra praktikken, herunder beskriver de observationer og refleksioner over praksis. Derudover fungerer den studerendes praktikdokument som et redskab til at koble eksempler fra praktikken med teori. Udbudsstedet redegør for, at eksempler fra praktikken, som de studerende har beskrevet i deres praktikdokumenter, bl.a. inddrages som cases eller emner til eksamen, fx specialiseringsopgaven. 28

29 I hver af de tre praktikperioder er der desuden studiedage, hvor de studerende er på udbudsstedet. I den første praktikperiode er der fem studiedage, og i den anden og den tredje praktikperiode er der ti studiedage. Formålet med studiedagene er at knytte en sammenhæng mellem praktikuddannelsen og fagene på uddannelsen. Det gøres, fx gennem at de studerende drøfter eksempler fra deres praktik i forhold til perspektiver fra den teoretiske undervisning. Undervisningen på studiedagene varetages af praktiklærere, udbudsstedets praktikkoordinator og faglærere, som skal sikre vekselvirkningen mellem fagviden og praksisviden. Erfaringerne fra praktikken knyttes også sammen med uddannelsens teoretiske indhold, ved at der fx i den anden praktikperiode fokuseres på det tværfaglige element på semesteret efter praktikken. Det fremgik af interview med underviserne under institutionsbesøget, at underviserne løbende opfordrer de studerende til at inddrage eksempler fra praktikken i den teoretiske undervisning. De studerende vejledes forud for og under praktikken af en praktiklærer på udbudsstedet og en praktikvejleder på praktikstedet. En af praktiklærerens opgaver er at vejlede den studerende i forbindelse med udarbejdelse af læringsmål, herunder sikre, at der er en god sammenhæng mellem de personlige og faglige læringsmål og læringsmålene for praktikken. I løbet af praktikken vejledes den studerende af praktikvejlederen på praktikstedet, hvor vejledningen har fokus på den studerendes praksis, refleksion og læring på praktikstedet. Studerende på en række udbudssteder har udtrykt kritik af, at praktikken er lønnet. Det betyder, at den studerende indgår i normeringen på praktikstedet, hvilket kan risikere at føre til, at de studerende ikke får tilstrækkelig tid og plads til refleksion og læring. Ekspertpanelet anerkender de studerendes oplevelser af denne problematik, men vurderer, at praktikken generelt fungerer som en integreret del af det samlede uddannelsesforløb, og at der ikke er konstateret graverende problemer med at opnå et tilstrækkeligt udbytte af praktikken. Da udfordringen med den lønnede praktik endvidere relaterer sig til pædagoguddannelsen som helhed, har den ikke haft betydning for vurderingen af kriteriet på det enkelte udbudssted. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med underviserne under institutionsbesøget, og følgende bilag: Bilag 9.C-1: Praktikpjece feb Bilag 9.C-2: Pædagogik uv-plan 1.semester 1. udd element 11RV1 Bilag 9.C-3: Praktikstedsbeskrivelse og udd. plan SFO Munkholmskolen Stevnstrup Bilag 9.D.1: Vejledning til 1. praktikuddannelse forår 2012 Bilag 9.D-2: læringsmål - et eksempel Bilag 9.E-1: Praktikdokument tom skabelon Bilag 9.E-2: Undervisning vedr. rapportskriv. 2 semester Bilag 9.E-3: Praktiksted som udd. inst. Spørgeramme + svar marts

30 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at kravene til praktikstederne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige. Udbudsstedet stiller de krav til praktiksteder, som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen stiller krav om, at praktikstedet skal udarbejde en praktikstedsbeskrivelse, at praktikstedet har ansvar for at den studerende får vejledning i overensstemmelse med læringsmålene for praktikperioden, og at praktikstedet skal udarbejde en udtalelse om, hvordan den studerende kan opfylde læringsmålene. Udtalelsen udarbejdes, senest når to tredjedele af hver af de tre praktikperioder er forløbet. I alle tre praktikperioder drøftes udtalelsen med udbudsstedet og den studerende på et møde. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet løbende sikrer, at kravene til praktikstederne opfyldes. Udbudsstede sikrer bl.a., at kravene opfyldes, ved at have kontakt med kommunale praktikansvarlige omkring sikring af kravene til praktikken, bl.a. gennem deltagelse i praktikpladsforum, hvor praktikken koordineres. Derudover drøfter udbudsstedet tematikker relateret til praktikken på de to årlige møder i hhv. kontaktudvalget for skoleområdet og dagtilbudsområdet, og der indkaldes til tre-fire årlige dialogmøder med praktikstederne. I løbet af praktikperioderne sikrer udbudsstedet, at kravene opfyldes gennem en løbende kontakt til den studerende. Det fremgik af interviewet med de studerende under besøget, at de studerende vidste, at de skulle kontakte deres praktiklærer eller praktikkoordinatoren, hvis der opstod problemer i løbet af en praktikperiode. Ekspertpanelet vurderer, at kontakten mellem udbudsstedet og praktikstedet sikrer, at der er klarhed omkring, hvordan opgaver i forbindelse med praktikken skal varetages, og at udbudsstedet og praktikstedet er opdateret med relevant viden om hinanden. Kontakten mellem udbudsstedet og praktikstederne finder bl.a. sted på to-tre årlige praktikdialogmøder og i praktikkoordinatorens løbende kommunikation med praktikstederne. Ekspertpanelet vurderer, at evaluering af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. De studerende evaluerer deres egen læring og praktikforløbet på totredjedelsmøderne med praktikvejlederne og praktiklærere i alle tre praktikperioder. Studiedagene i løbet af praktikforløbene og årgangsmøder i løbet af praktikperioden (se kriterium 14) giver mulighed for løbende evaluering. Derudover fremgik det af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at praktikforløbene evalueres som en del af undervisningen efter praktikperioderne. Praktikelementerne indgår desuden i udbudsstedets undervisningsevaluering, hvor der på skift gennemføres evaluering af alle uddannelseselementer, inklusive praktikken. Hvert semester bliver 30

31 tre uddannelseselementer udvalgt til evaluering. I det seneste år er der gennemført spørgeskemaundersøgelser blandt studerende om første og anden praktikperiode. Praktikken evalueres desuden som en del af VIA s tilfredshedsundersøgelser, der gennemføres blandt studerende hvert andet år. Der er afholdt en evalueringsworkshop med deltagelse af studerende, hvor der bl.a. var fokus på praktikkens organisering og læringsudbytte. Ud over evalueringer blandt studerende har udbudsstedet i foråret 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse, hvor praktikstederne bl.a. evaluerede samarbejdet med udbudsstedet og afvikling af praktikken. Der er desuden gennemført en evalueringsworkshop med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra praktikstederne, kontaktudvalget, studerende, undervisere og udbudsstedets ledelse. Det fremgik af interviewet med den praktik- og internationaliseringsansvarlige, at det kendskab, som praktiklærerne får til evt. problemer via totredjedelsmøderne, bringes videre til den praktikog internationaliseringsansvarlige, som følger op. Denne opfølgning kan fx være et besøg på praktikstedet. Udbudsstedet har i øvrigt procedurer for opfølgning på evaluering af praktikken på bl.a. ledelsesmøder og praktiklærermøder. Eksempler på, at resultater fra evalueringerne anvendes, er bl.a., at det på baggrund af evalueringer fra de studerende blev besluttet, at de studerende ikke længere skal have den samme praktiklærer i alle tre praktikperioder. Det er nu den studerendes underviser i specialiseringsforløbet, der er den studerendes praktiklærer i den tredje praktikperiode. Desuden er det tværfaglige element flyttet til fjerde semester på baggrund af tilbagemeldinger fra praktiksteder om, at de studerende i anden praktikperiode havde for stort fokus på indsamling af empiri til eksamensopgaven i det tværfaglige element frem for praktikperiodens mål og indhold. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 14, interview med ledelsen, studerende og de praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.D-4: Menneskebiblioteket bilag 7.B-31: Evaluering af uddannelseselement PR2008 RV Bilag 9:E-3: Praktiksted som udd. inst. Spørger-amme + svar marts 2012 Bilag 10.B-1.a: Godkendelse af læringsmål Bilag 10.B-1.b: Notat fra drøftelse ved 2-3 dels samtalen Bilag 10.B-1.c: Afsluttende indstilling om godkendelse af praktik Bilag 10.B-2: Praktikvejlederkursus Program grundkursus evaluering Bilag 10.C-1: Indstilling til ikke godkendelse Bilag 10.C-2: Notat praktik og udviklingssamarbejde med RK Afd. Børn- juni 2012 Bilag 10.D-1: Praktikportal forside PIR print screen Bilag 10.D-2: Kvalitetssikring af praktik, selvevalueringsworkshop m kvl afd Bilag 10.D-3: Referat praktiklærermøde Bilag 10.D: Selvevalueringsrapport med fokus på praktik Bilag 10.D-5: Evaluering af 1 praktik - 11RS Bilag 10.D-6: Evaluering af 2 praktik - 10RS Bilag 10.E-1: Ref kontaktudvalgsmøde for skoleområdet i RK Bilag 10.E-2: Referat af praktiklærermøde - feb Bilag 14.A-10: Tilfredshedsus. Tillæg til rapport PIR. 31

32 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der stilles til rådighed for de studerende og underviserne, er tilstrækkelige til, at det er muligt for de studerende at realisere det forventede læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer desuden, at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbuddet er flyttet til VIA s Campus Randers i 2011, hvor faciliteter og ressourcer deles med sygeplejerske- og psykomotorikuddannelsen. Udbuddet råder over 11 undervisningslokaler med plads til 30 personer. Fire af disse lokaler kan slås sammen til to. De studerende har adgang til syv studiegrupperum, og syv mødelokaler kan bookes som grupperum, hvis de ikke er i brug til møder. Linjefaget værksted, natur og teknik råder over et faglokale på 146 kvm med mulighed for værkstedsaktiviteter. Linjefaget udtryk, musik og drama har et lokale på 101 kvm med faciliteter og ressourcer til udøvelse af musik og drama. Til linjefaget sundhed, krop og bevægelse råder udbudsstedet over tre bevægelsessale og udstyr, som deles med studerende fra psykomotorikuddannelsen. Derudover er der på udbudsstedet et auditorium med plads til 130 personer. Udbudsstedets bibliotek deles med de andre uddannelser på campus. Her har de studerende adgang til relevant undervisningslitteratur og elektroniske tidsskrifter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 11.B-1: Tilgængelige almene databaser Bilag 11.B-2: Elektroniske tidsskrifter Bilag 11.B-3: Om VIAbibliotekerne Bilag 11.B-4: Vision og Mission Bilag 11.B-5: VIAbibliotekernes arbejdsområder Bilag 11.B-6: Fakta om VIA bibliotekerne Bilag 11.B-7: Intranet - seneste evalueringer Bilag 11.B-8: Studienet - Holdopslag start 4. semester 2012 Bilag 15-B.1: Studiehåndbog. 32

33 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt, så det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. De studerende har mulighed for at gennemføre anden eller tredje praktikperiode i udlandet. Studieophold i udlandet kan finde sted på uddannelsens fjerde og/eller femte semester. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet på hensigtsmæssig vis fremmer og understøtter, at de studerende gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Udbudsstedets internationale arbejde tager udgangspunkt i VIA UC s strategi for internationalisering. Den internationale koordinator på udbudsstedet har ansvar for at fremme og understøtte, at de studerende tager en del af uddannelsen i udlandet. Den internationale koordinator holder bl.a. oplæg for alle nye studerende om mulighederne for udlandsophold, samtidig med at de introduceres til uddannelsens praktikdel. Den internationale koordinator giver løbende information om praktik- og studieophold, fx hvilke krav der stilles, og hvor de studerende kan finde mere information. Informationen findes bl.a. på udbudsstedets intranet, hvor de studerende kan læse om andre studerendes erfaringer med udlandsophold. Udbudsstedet har et samarbejde med udbudsstederne i Risskov og Grenaa, hvor udbudsstederne indgår fælles aftaler med udenlandske praktiksteder og uddannelsesinstitutioner. Udbudsstederne har tilsammen et katalog over 166 praktiksteder i udlandet fordelt på alle institutionstyper i 43 lande. Derudover er udbudsstedet medlem af organisationer, der kan give kontakter til uddannelses- og praktiksteder bl.a. FESET (Formation d Educateurs Sociaux Européens), som er en forening for socialpædagogikkens fremme, og ENSAN (European Network for Social Action). I perioden har 42 studerende fra udbudsstedet været på praktikophold i udlandet. Der er endnu ingen studerende, der har gennemført studieophold i udlandet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 2.E-2: Organisations- og opgave beskri-velse PIR appendiks til Organisationsplan JRG 2012 Bilag 12.B-1: Uddrag fra udlandspraktikliste juni 2012 Bilag 12.B-2: Koncernstrategi for internationalisering Bilag 12.B-3: PSH notat om internationalisering Bilag 12.B-4: Ansøgningsskema om udlandspraktik Bilag 12.B-5: Nordplus Konference Island 2012 Bilag 12.B-6: Internationale workshops PIR forår

34 Bilag 12.B-7: Info materiale vedr praktiksted udlandet Bilag 12.B-8: Erasmus stipendier Bilag 12.B-9: Udlandspraktik studerende forår 2012 Bilag 12.B-10: Vejledning til Rejsebrev Bilag 12.B-11: Rejsebrev Brasilien Bilag 12.B-12: Internationalt Studienet indholdsoversigt Bilag 12.C-1: Workshop Chengdu, Kina nov

35 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet stiller relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele, de studerende kan gennemføre i udlandet, og at udbudsstedet løbende sikrer, at disse krav overholdes. Udbudsstedet redegør for, at der stilles de samme krav til praktikophold i udlandet, som der stilles til praktikophold i Danmark. Inden et praktikophold i udlandet godkendes, skal udbudsstedets internationale koordinator godkende det udenlandske praktiksted. Kravene for godkendelse er, at praktikstedet skal have pædagogisk uddannet fuldtidsansat personale, der vejleder den studerende i løbet af praktikopholdet, og praktikstederne skal sende en beskrivelse, som bl.a. omfatter institutionstype, målgruppe og pædagogik. Når praktikstedet er godkendt, indgås der en uddannelsesaftale mellem udbudsstedet og det udenlandske praktiksted. Forud for den studerendes praktikophold, sender den internationale koordinator et brev til praktikstedet, hvor praktikstedet oplyses om den studerendes arbejdstid, ferie m.m., præcisering af vejlederrollen og vejledningens om-fang, arbejdet med læringsmål for praktikken og godkendelse af dem, bekendtgørelsens krav til praktikophold og krav til kontakten til det internationale kontor. Den studerende udarbejder læringsmål for praktikken med udgangspunkt i studieord-ningen og beskrivelsen af praktikstedet. Undervejs i praktikopholdet får den studerende vejledning af en praktiklærer på udbudsstedet via , Skype/Lynx eller telefon. Den løbende kontakt mellem praktiklæreren og den studerende sikrer, at udbudsstedet hurtigt kan tage hånd om problemer, hvis de opstår. Der er endnu ingen studerende fra udbudsstedet, der har været på studieophold i udlandet, men udbudsstedet redegør for, at hvis studerende vælger studieophold i udlandet, vil kvalitetssikringen af disse tage udgangspunkt i professionshøjskolens retningslinjer for kvalitetssikring af studieophold i udlandet og trække på samarbejdet mellem de internationale koordinatorer i Pædagogisk-Socialfaglig Højskole under professionshøjskolen. Ekspertpanelet vurderer, at praktikophold evalueres løbende og hensigtsmæssigt. Evaluering af praktikopholdet med den studerende gennemføres enten som et kvalitativt interview med den 35

36 internationale koordinator eller som en spørgeskemaundersøgelse. Det prioriteres at gennemføre samtaler med studerende, når den internationale koordinator har kendskab til, at der har været særlige udfordringer i løbet af praktikken. Praktikstedet er med til at evaluere praktikopholdet gennem praktikudtalelsen, hvor den studerendes indsats i praktikken evalueres. Desuden giver praktikstederne tilbagemeldinger til den internationale koordinator i løbende e- mailkorrespondance. Hvis der opstår problemer i en studerendes praktik i udlandet, følger udbudsstedet op på det. Det fremgik af interviewet med den praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget, at nogle studerende havde oplevet problemer med sit praktikophold i Ghana. I det tilfælde rejste den internationale koordinator til Ghana for at finde andre praktiksteder til de studerende. Den internationale koordinator oplyste under besøget, at han rejser ud til praktikstedet, hvis han bliver opmærksom på alvorlige problemer i praktikopholdet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 13, interview med de praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.E-2: Organisations- og opgave beskrivelse PIR appendiks til Organisationsplan JRG Bilag 10.E-2: Referat af praktiklærermøde - feb Bilag 12.B-6: Internationale workshops PIR forår 2012 Bilag 12.B-7: Info materiale vedr. praktiksted udlandet Bilag 13.A-1: Info og spørgsmål generelt om udlandspraktik Bilag 13.A-2: Safe of Conduct Bilag 13.A-3: Huskeliste før du rejser int. praktik Bilag 13.A-4: Maja uddannelsesaftale Belgien Bilag 13.A-5: Praktikbrev 3. uddannelsespraktik UK Bilag 13.B-1: Tidslinje vedr vejledning i udenlandspraktik Bilag 13.B-2: Læringsmål Bilag 13.B-3: Praktikudtalelse Bilag 13.B-4: Afbrudt udlandspraktik, Notat Bilag 13.C-1: Kval. undersø. spørgeskema international praktik Bilag 13.C-2: Udlandspraktik og formidling PLS. Bilag 13.C-3: Referat Int. udvalg

37 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de centrale forhold for uddannelsen på udbudsstedet på tilfredsstillende vis er dækket af løbende og systematisk kvalitetssikring. Kvalitetsarbejdet dækker bl.a. uddannelsens tilrettelæggelse, mål for læringsudbytte, undervisningens tilrettelæggelse og indhold, faciliteter og ressourcer. Udbudsstedernes kvalitetsarbejde er baseret på professionshøjskolens kvalitetsmodel, som bl.a. omfatter årlige selvevalueringer. Udbudsstedet gennemfører selvevalueringsworkshops i overensstemmelse med professionshøjskolens kvalitetsmodel. Afdelingslederen har ansvar for løbende at tage initiativ til workshops i samarbejde med VIA s kvalitetsafdeling. I perioden har udbudsstedet gennemført fire selvevalueringsworkshops, der har været ledet af VIA s kvalitetsafdeling. Temaerne har været studiemiljø, opfølgning på tilfredshedsundersøgelser og udvalgte områder af kvalitetsarbejdet og praktikuddannelsen. Planlægning, gennemførelse og opfølgning i forbindelse med kvalitetsarbejdet foregår i forskellige fora i udbudsstedets organisation, herunder bl.a. ledelsesmøder (månedligt og ad hoc), afdelingsmøder, hvor alle afdelingsledere og alle undervisere deltager (tre gange per semester), koordinationsgruppemøde med afdelingslederen, studiesekretæren og de to studiekoordinatorer (tre gange per semester) og underviserteammøder, hvor afdelingslederen også deltager (otte-ti gange årligt). Der gennemføres elektronisk evaluering blandt de studerende af alle undervisningsforløb på skift. Hvert semester bliver tre uddannelseselementer udvalgt til evaluering. Evalueringen af undervisningsforløb dækker bl.a. læringsmål, tilrettelæggelse, indhold, pensum og undervisning. Resultaterne af de elektroniske evalueringer tilgår underviserne og afdelingslederen på teamgruppemøder. På møderne træffes beslutning om justering af kommende forløb, og beslutningerne fremgår af mødereferater. Udbudsstedet redegør for, at der i forlængelse af den seneste revision af studieordningen i 2011 er ved at blive udviklet nye elektroniske evalueringsskemaer for alle uddannelseselementer, herunder praktik og eksamensforløb. Ud over den elektroniske evaluering af uddannelseselementer er proceduren, at underviserne gennemfører en mundtlig evaluering med de studerende efter hvert enkelt undervisningsforløb. Det fremgik af interviewet med studerende, undervisere og ledelsen under besøget, at ikke alle undervisere gennemfører de mundtlige evalu- 37

38 eringer efter hvert undervisningsforløb. Det fremgik af interviewet med ledelsen, at ledelsen løbende opfordrer underviserne til at gennemføre evalueringerne. Ekspertpanelet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis alle underviserne gennemfører de mundtlige evalueringer, så det også bliver tydeligt for de studerende, at der bliver evalueret. Denne vurdering har ikke haft betydning for vurderingen af kriteriet, da ekspertpanelet vurderer, at de elektroniske evalueringer i tilfredsstillende grad sikrer, at undervisningen bliver evalueret på systematisk vis. Derudover er årgangsmøder med afdelingslederen og de studerende en til to gange på hver årgang hvert semester en del af det løbende kvalitetsarbejde. Årgangsmøderne er skemalagte møder, hvor der bl.a. orienteres om studiet, og de studerende har mulighed for at stille spørgsmål og/eller bringe temaer op. Årgangsmøder afholdes også med studerende, der er i praktik, hvilket giver mulighed for løbende evaluering af praktikken. På første til fjerde semester afholder studievejlederen desuden møder med hvert hold om studieforløbet og trivslen på holdet. Studievejlederne kan bringe evt. evalueringsemner frem til ledelsen og kolleger, og studerende kan gennem fx skriftligt referat også viderebringe forhold og forslag. Der gennemføres tilfredshedsundersøgelser blandt studerende hvert andet år. Den seneste tilfredshedsundersøgelse er gennemført i 2011 og dækker bl.a. de studerendes vurderinger af de fysiske faciliteter. Ekspertpaneler vurderer, at interne og eksterne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet. Studerende inddrages fx gennem undervisningsevaluering, årgangsmøder og tilfredshedsundersøgelser. Eksterne interessenter inddrages bl.a. gennem dimittendundersøgelser og censorrapporter. Ekspertpanelet vurderer, at den viden, kvalitetsarbejdet giver, bruges til at forbedre uddannelsen på udbudsstederne. Afdelingslederen har det overordnede ansvar for kvalitetsarbejdet, og koordineringsgruppen (afdelingslederen, to studiekoordinatorer og afdelingssekretæren) har ansvar for at igangsætte kvalitetsopgaver og for opfølgning. Underviserne har ansvar for den løbende evaluering af undervisningen og rapportering af resultater. Ekspertpanelet vurderer, at resultaterne af kvalitetsarbejdet tilgår de relevante personer, som følger op på dem. Referater fra teammøder viser, at resultaterne af undervisningsevalueringen drøftes og fører til større og mindre ændringer i undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Et andet eksempel på opfølgning på evalueringer er, at studentertilfredshedsundersøgelsen fra 2011 har ført til konkrete drøftelser med studerende og undervisere om indsatsområder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med ledelsen, underviserne og studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.E-2: Organisations- og opgave beskrivelse PIR appendiks til Organisationsplan JRG Bilag 10.D-4: Selvevalueringsrapport med fokus på praktik Bilag 11.B-7: Intranet - seneste evalueringer Bilag 14.A-1: PSH. strategi for Bilag 14.A-2: Campus Randers ledelsesorganisering juni 2012 Bilag 14.A-3: VIAs Kvalitetsmodel feb Bilag 14.A-4: Brug af kvalitetsmodellen i praksis - marts 2011 Bilag 14.A-5: Årshjul for planlægning Bilag 14.A-6: Aktivitetskalender efterår 2011 Bilag 14.A-7: Semesterplan forår 2012 Bilag 14.A-8: Mødekalender forår 2012 Bilag 14.A-9: Studiestartsundersøgelse 11RV - februar 2012.pdf Bilag 14.A-10: Tilfredshedsus. Tillæg til rapport PIR Bilag 14.A-11: Evaluering af 2 praktik - 10RS 38

39 Bilag 14.A-12: Evaluering af bach.pr. periode Bilag 14.A-13: Workshopplan med stud om tilfredsheds u.s marts 2012 Bilag 14.A-14: Evaluering af undervisningen, til DSR - notat 2011 Bilag 14.C-1: Fællesrådsmøde PIR nov Bilag 14.C-2: Dagsorden DSR-Udvalgsmøde forår 2011 Bilag 14.C-3: Referat DSR-Udvalg Bilag 14.C-4: Samlet Evaluering 11RS1. DKK. Demokrati og deltagelse Bilag 14.C-5: Rapport fra workshop om det gode studiemiljø Bilag 14.C-6: Opfølgning på tilfredshedsundersø DSR udvalg marts 2012 Bilag 14.D-1: Dagsorden til afd.møde feb

40 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 17 % af udbudsstedets studerende på pædagoguddannelsen, som er startet på årgang 2008, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 30 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af pædagoguddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Udbudsstedet får bl.a. viden om årsagerne til frafald i kraft af en procedure, hvor studerende, der vil stoppe på uddannelsen, har en samtale med afdelingslederen eller studiekoordinatoren. Som led i denne samtale skrives årsagerne til frafald i et skema. Afdelingssekretæren samler op på disse skemaer, og den indsamlede viden behandles af ledelsen. Institutionen redegør for, at årsager til frafald fx er personlige forhold, uddannelsesmæssige forhold eller overflytning til et andet udbudssted. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets indsatser for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, er relevante og tilstrækkelige. Udbudsstedet tilbyder fx studievejledning både på hold og individuelt. Et eksempel på, at udbudsstedet kobler sit kendskab til frafaldsårsager med de indsatser, der sættes i værk, er, at der er afsat ressourcer til skemalagt studievejledning på uddannelsens første år, fordi frafald typisk sker på uddannelsens første to semestre. På andet semester er der individuelle studiesamtaler med alle studerende. På campus er der et samarbejde om fx kurser om eksamensangst under opbygning. Studerende, der har behov for det, har mulighed for at få undervisning i studiemetodik, informations- og kommunikationsteknologi, ligesom de kan få bibliotekskurser og støtte til udarbejdelse af skriftlige opgaver. Efter flytning til campus i 2011 har der desuden været særligt fokus på at få skabt et godt studiemiljø for de studerende via afholdelse af en række sociale og kulturelle arrangementer. For studerende med særlige behov er der desuden mulighed for at få socialpædagogisk støtte. I perioden havde udbudsstedet desuden en mentorordning, hvortil studievejlederen kunne henvise studerende med behov for støtte. Ordningen var støttet af Randers Kommune som led i en fastholdelsesstrategi rettet mod unge under uddannelse. Udbudsstedet redegør for, at der arbejdes på at udvikle initiativer, der kan erstatte den velfungerende mentorordning. 40

41 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, nøgletal for kriterium 15 udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C og følgende bilag: Bilag 15.A-1: Spørgeskema til studerende ved ophør på uddannelsen. Bilag 15.A-2: Ophørsstatistik 2011 Bilag 15.B-1: Studiehåndbog Bilag 15.B-2: Studie- og praktikvejledermøde Bilag 15.B-3: Ansøgning mentorordning. 41

42 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for pædagoguddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog (BEK nr af og BEK nr. 881 af ), og de nærmere regler er beskrevet i udbudsstedets studieordning. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når fagenes læringsmål. Udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og forskellige kombinationer heraf. Fx gennemføres førsteårsprøven som en intern prøve, der består af en individuel mundtlig eksamination på baggrund af en skriftlig opgave. Førsteårsprøven skal bl.a. dokumentere, i hvilken grad den studerende har tilegnet sig viden om pædagogers forskellige opgaver og arbejdsområder samt undervisningsfagenes hovedelementer. Et andet eksempel er prøverne i linjefagene, hvor de studerende trækker et emne blandt flere mulige, som de skal udarbejde en skriftlig synopsis om. Derefter er der en praktisk mundtlig prøve, hvor de studerende skal vise en praktisk produktion eller demonstration og mundtligt fremlægge det valgte emne. Prøven skal samlet set vise, at de studerende har opnået den tilsigtede teoretiske viden og praktiske færdigheder og kompetencer. Specialiseringen afsluttes med en skriftlig rapport, der omhandler et selvvalgt emne inden for specialiseringens område. I rapporten skal den studerende sammenfatte sit teoretiske og praktiske arbejde med den valgte specialisering og demonstrere, at de faglige kompetencemål er opfyldt. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, og at der er prøver ved afslutningen af hvert fag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 16.A-1: Kvalifikationsramme for professionsbacheloruddannelsen

43 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 6 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra pædagoguddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 7 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Nøgletal for kriterium 17 er udarbejdet af EVA på baggrund af en opgørelse fra UNI-C. Opgørelsen omfatter de karakterer, der fremgår af eksamensbeviser fra de dimittender, der havde studiestart i foråret og efteråret