Bydel 9. Nørrevang. Randers Kommune. mune
|
|
|
- Lilian Lund
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Randers Kommune Bydel 9 Nørrevang 2005 Komplan mune
2 Kommuneplan Randers Nørrevang
3 Kommuneplan 2005, Bydel 9 Nørrevang. Trykt oktober Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf Topografiske kort er gengivet med tilladelse fra KMS
4 Kommuneplan 2005 Dette er den sjette kommuneplan for Randers Kommune. Kommuneplanen er blevet revideret hvert 4. år siden den første plan blev lavet i Hvad er en kommuneplan. Kommuneplanen har en central rolle i planlægningen. Den fungerer som bindeled mellem Regionplanen, som amtet udarbejder - og lokalplanerne, som kommunen udarbejder. Lokalplanerne udarbejdes for en eller flere ejendomme f. eks. i forbindelse med større projekter. Kommuneplanen er samtidig Byrådets udmelding om målene for kommunens udvikling og arealanvendelse. I kommuneplanen sammenfattes den fysiske side af byrådets uddannelsespolitik, erhvervspolitik, turistpolitik, bosætnings- og integrationspolitik. Kommuneplanen skal indeholde en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en beretning, som redegør for planens forudsætninger. Kommuneplan 2005 for Randers Kommune. Kommuneplan 2005 for Randers Kommune består af følgende hæfter: Planstrategi 2003 blev hustandsomdelt i maj Strategien beskriver Byrådets visioner og målsætninger for kommuneplanlægningen. Hovedstruktur, som i brede træk beskriver planlægningen for hele kommunen. Det er dels fastlæggelse af bymønster og centerstruktur. Dels er det fastlæggelse af den overordnede arealanvendelse - hvor der skal være erhverv, boliger eller grønne områder mv. Hovedstrukturen er inddelt efter emner. Rammer for lokalplanlægningen, som indeholder en beskrivelse af hver enkelt bydel og viser, hvad der skal ske i fremtiden. Hver bydel er kort beskrevet. I beskrivelsen bliver de vigtigste potentialer og problemer i bydelen kort behandlet. Rammerne angiver grænser for hvilket indhold en lokalplan kan have. Lokalplanen vil ofte indeholde mere detaljerede bestemmelser end lokalplanrammerne. Det kan for eksempel være mht. bebyggelsesprocent, etageareal eller bygningshøjder. Lokalplanrammerne er inddelt efter bydele. Rækkefølgeplan for byfornyelse Rækkefølgeplanen er blevet revideret i forbindelse med dette års kommuneplanrevision. En del af projekterne fra den tidligere rækkefølgeplan fra maj 2002 er medtaget, idet disse stadig er aktuelle men ikke gennemførte. Planen skal søges virkeliggjort - dele kan ændres. Byrådet skal igennem det daglige arbejde forsøge at virkeliggøre kommuneplanen. Dele af planen kan dog ændres inden næste kommuneplanrevision om senest 4 år, hvis der viser sig et behov derfor. En sådan ændring kan kun ske ved, at der udarbejdes et kommuneplantillæg. Et kommuneplantillæg skal i offentlig høring på samme måde som lokalplaner. Kommuneplanen er ikke retligt bindende. Kommuneplanen kan ikke i sig selv forhindre eller tillade en bestemt anvendelse af et areal. Kommuneplanen giver derfor heller ikke en grundejer hverken ret eller lov til at udnytte sin ejendom i henhold til rammebestemmelserne. Det kan for eksempel ofte være nødvendigt at udarbejde en lokalplan, før et projekt kan gennemføres. Byrådet kan give tilladelse til at udnytte en ejendom i overensstemmelse med kommuneplanen, hvis udnyttelsen/projektet ikke er lokalplanpligtigt. Byrådet kan imidlertid også nedlægge forbud mod en bestemt udnyttelse af en ejendom, hvis udnyttelsen er i strid med kommuneplanen og samtidigt kan forhindres med en lokalplan. Forbudet gælder i et år, eller indtil lokalplanen er trådt i kraft. At spare tid og penge ved at spørge. Det kan spare både tid og penge at henvende sig til kommunen tidligt i forløbet, når man vil ændre anvendelsen af en ejendom eller er i gang med et større projekt. - Og vi svarer gerne på Deres spørgsmål. Randers byråd, den 16. februar 2006 Michael Aastrup Jensen Borgmester
5
6 181 Beskrivelse for Bydel nr. 9 - Nørrevang Bydel nr. 9 Nørrevang Nørrevang er fuldt udbygget. Bygninger og anlæg er store træk i god stand, og bydelen er stort set velfungerende. Der er fortsat behov for at vurdere de trafikale forhold i området, for derved at kontrollere at de foretagne trafikregulerende foranstaltninger virker efter hensigten. Planen for Nørrevang tager derfor sigte på: 1. at der i forbindelse med en eventuel realisering af projekter i forbindelse med det igangværende Nordby-Projekt gives mulighed for at der kan opføres yderligere byggeri i den nordlige del af område I og område III, 2. at fastholde og udvikle de forbedrede forhold for de svage trafikanter, som er opnået ved de udførte trafikregulerende foranstaltninger i området 3. at området sikres lokal butiksforsyning inden for rammerne af detailhandelsbestemmelserne i regionplanen, som er indføjet i rammebestemmelserne for området. 4. at der sikres en mulighed for senere at etablere en stiforbindelse på tværs af Ringboulevarden i forlængelse af Nørrebrogade 5. at den byggemulighed til seminarium ved Nørrevangsskolen som blev indføjet i Kommuneplan 1997 fastholdes som byggemulighed til ubestemte undervisningsformål. Området Bydelen Nørrevang ligger mellem Nørre Boulevard mod syd, Mariagervej mod vest, Ringboulevarden mod nord og Hadsundvej mod øst. Området kan deles i 3 mindre områder, som vist på oversigtskortet, nemlig: 1. Området syd for Nordre kirkegård og vest for Nørrebrogade 2. Kirkegården og Nørrevangsskolen med tilhørende idrætsanlæg 3. Etageboligområdet nord for Nørrevangsskolen. 1. Området syd for Nordre Kirkegård og vest for Nørrebrogade Området er karakteriseret ved en blanding af boligformerne med hovedvægten lagt på fritliggende enog to-familie huse med enkelte etageejendomme liggende spredt i området. Området er udbygget gennem en lang periode fra midt i 20 erne i langsomt tempo til omkring 1960 og resten af området er opført i 60 erne og 70 erne. Der har ind i mellem været ledige grunde, som er blevet bebygget i de seneste 10 år. Langs med Mariagervej findes forskellige former for virksomheder og såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker. Ligeledes findes der på Lervangen og Nørrebrogade enkelte butikker. Med hensyn til trafikken på Nørrebrogade har lukningen af den nordlige indkørsel betydet, at den gennemkørende trafik er blevet dæmpet i nogen grad. Efter etableringen af Ringboulevarden er der udført flere hastighedsdæmpende tiltag i hele området, som har betydet en reduktion af den gennemkørende trafik.(se neden for under afsnittet om Veje og trafik). 2. Kirkegården og Nørrevangsskolen med tilhørende idrætsanlæg Området omfatter Nordre Kirkegård, Nørrevangsskolen med tilhørende idrætsanlæg og boldbaner, en børnehave, et fritidshjem og en fritids- og juniorklub samt Skt. Andreas kirke. 3. Etageboligområdet nord for Nørrevangsskolen Området består for det meste af etageejendomme i hovedtrækkene opført i 60 erne. Ved Glarbjergvej ligger et butikscenter med supermarked, bager samt benzinstation, og ved Hadsundvej ligger 2 discount-
7 182 Beskrivelse for: 9. Nørrevang butikker. Ud over de allerede foretagne vejreguleringer, som er blevet gennemført i forbindelse med gennemførelsen af Ringboulevarden, vil der ikke være behov for større reguleringer i området (se dog indledningen og afsnittet neden for om Veje og trafik). Skoler og fritidsordninger Skoledistrikt Hele bydelen ligger i Nørrevangsskolens skoledistrikt. Nørrevangsskolen ligger midt i bydelen lige nord for Glentevej og Nordre Kirkegård. Skolefritidsordning Skolen har ingen skolefritidsordning. Området er dog godt understøttet mht. fritidsmuligheder for efterskoletids-aktiviteter, da der findes flere fritidshjem i området bl.a. et lige ved siden af skolen (se nedenfor). Børnepasning Vuggestuer I Nørrevang ligger en vuggestue. Nemlig Lions Børnecenters vuggestue på Lervangen (selvejende). Børnehaver I Nørrevang ligger 3 børnehaver. Lions Børnecenters børnehave på Lervangen, børnehaven på Glentevej og KFUM s Fritidshjems busbørnehave på Glarbjergvej. Alle tre børnehaver er selvejende. Fritidshjem samt fritids- og juniorklubber I Nørrevang findes 4 institutioner af denne type: KFUM s fritidshjem på Glarbjergvej og Fritidshjemmet på Glentevej samt Juniorklubben på Glentevej og KFUM s juniorklub på Glarbjergvej. Ældre Ingen ældreboliger i området Nørrevang har ikke ældreboliger i området. Dette betyder, at personer, som får permanent pleje- og tilsynsbehov skal lokaliseres uden for området. Dette vil i de fleste tilfælde betyde flytning til Områdecenter Møllevang, som ligger lige nord for området i bydel nr Nordre fælled. Nye boliger Kun få nye boliger Da området er fuldt udbygget, vil der kun være mulighed for at opføre nybyggeri på de ganske få ledige grunde, der er i området. Større nybyggerier vil kun komme på tale, hvis der forinden er sket tilsvarende nedrivninger. Den eksisterende boligmasses sammensætning og alder og vedligeholdelsesstandard er sådan, at der næppe vil blive tale om totale bortsaneringer med nybyggeri til følge. Ny bebyggelse kan dog erstatte en eksisterende bebyggelse under forudsætning af, at den nye bebyggelse får samme anvendelse og beliggenhed og ikke gives større højde, eller et større etageareal end den bebyggelse, den erstatter. Hvis antallet af erhvervs- eller boligenheder eller fordelingen af etagearealet ændres, skal det sikres at dette kan ske uden at tilsidesætte kravene til fornødne opholds- og parkeringsarealer. Byrådet vil i hvert enkelt tilfælde tage stilling til, om der skal ske en reduktion, eller om der kan ske en forøgelse af bruttoetagearealet i forbindelse med opfyldelse af krav til for eksempel ophold og parkering i området. Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger er markeret i Kommuneatlasset for Randers, såfremt disse er opført før Oplysninger om den enkelte ejendoms bevaringsværdi (save-værdi) kan findes på Randers Kommunes hjemmeside, eller oplyses ved henvendelse til Teknisk Forvaltning. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger. Bygningsændringer på bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1 til 4 må ikke foretages uden godkendelse. Oversigt over bevaringsværdige bygninger saveværdi: 1 4 i bydel 9 - Nørrevang: Anemonevej 6 Anemonevej 8 Anemonevej 12 Frederiksgade 10 Frederiksgade 12 Frederiksgade 14 Nørre Alle 9 Nørre Alle 11 Nørre Alle 15
8 183 Beskrivelse for: 9. Nørrevang Nørre Alle 21 Nørre Alle 24 Nørre Boulevard 2 Nørre Boulevard 58 Nørrebrogade 62 Nørrebrogade 72 Nørrebrogade 92 Nørrebrogade 94 Spurvevej 32 Violvej 9 Nordbyprojektet Etageboligområdet i delområde III er en del af Nordbyprojektet. Nordby-projektet kører stadig i området og skal afsluttes i Nordby-Projektet er en helhedsorienteret forsøgsindsats i Jennumparken og i kvarteret syd for Ringboulevarden omkring Glarbjergvej / Infanterivej. Befolkningssammensætning i Projektområdet Den befolkningsmæssige sammensætning i området afviger fra den almindelige sammensætning i Randers på flere punkter: Der er forholdsvis mange børn og unge, samt færre i aldersgruppen år. Enlige forsørgere med børn er overrepræsenteret med ca. faktor 2 for området syd for Ringboulevarden og faktor 4 nord for Ringboulevarden. Der er en flere pensionister i aldersgruppen år end i kommunen som helhed. Der er en større andel af indbyggere med anden etnisk baggrund. Der er en større andel af indbyggere, der er på midlertidige overførselsindkomster som f. eks. bistandshjælp og arbejdsløshedsunderstøttelse. Flyttefrekvensen for danske statsborgere er høj i området. Helhedsorienteret indsats Projektarbejdet skal forsøge at kombinere tiltag fra det sociale område, det kulturelle område, det arbejdsmæssige og det tekniske område. Ved at koordinere disse områder i samarbejde med beboerne er det hensigten at få ændret forholdene. Projektet vil ud over de synlige resultater forhåbentlig sætte sig spor i det daglige liv i områderne i form af bedre naboskab, interesse i at styrke netværket i byen, at bruge beboernes ressourcer til at styrke området i egen bevidsthed og i omgivelsernes. For at dele opgaven op i nogle mere overskuelige bidder, er der peget på 6 fokusområder: 1. Boligpolitik 2. Beskæftigelse 3. Børn og unge 4. Områdets fysiske fremtoning 5. Kultur og fritid 6. Image For hvert af disse områder er der angivet en målsætning, virkemidler og succeskriterier. Projektet vil fysisk kunne udmønte sig i forslag om etablering af arbejdspladser, offentlig service, rekreative områder, butikker i området. Også inddragelse af kasernearealets østlige del til disse formål kan komme på tale. Der bliver derfor i rammerne for området indarbejdet mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten. De endelige byggemuligheder vil blive afklaret i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Områdefornyelsesprojektet: Kirken, Kroen, Skolen og Købmanden Der vil i planperioden blive arbejdet videre med dette områdefornyelsesprojekt. Projektet vil komme til at omfatte en renovering og ombygning af arealet ved indkørslen til området fra Hadsundvej på Glentevej, samt en bearbejdning af de grønne områder i forbindelse med Nørrevangsskolens idrætsanlæg. Det er tanken, at projektet skal medvirke til forbedring af adgangs- og opholdsarealerne ved Nørrevangsskolen, Sct. Andreas Kirke, Fakta og Bodegaen med henblik på at forbedre rammerne for det sociale liv på pladsen og i området generelt. Nyt erhvervsbyggeri Kun få byggemuligheder Området Nørrevang omfatter ikke erhvervsområder, og der vil således ikke komme nybyggeri til erhvervsformål på tale undtagen på steder, hvor forholdene tillader det. Der vil være enkelte muligheder langs Mariagervej på ejendomme, hvor der i dag udøves erhverv. De erhvervstyper, der vil være mulighed for, er sådanne, som ikke forøger miljøpåvirkningerne på de bagved liggende boliger (f. eks. butikker og forskellige former for serviceerhverv).
9 184 Beskrivelse for: 9. Nørrevang Vej og trafik Lokalplan for indfaldsvejene Hadsundvej og Mariagervej er to stærkt trafikerede indfaldsvejene til Randers. Bygningerne og forløbene langs med vejen har stor betydning for oplevelsen af vejstrækningen. Det er byrådets langsigtede mål, at der skal udarbejdes en lokalplan og en vejledning for ejendommene langs med Hadsundvej fra Slåenvej/Garnisonsvej til Centerringen. Der skal ligeledes laves en lokalplan og vejledning for ejendommene langs med Mariagervej fra Nordskellet til Centerringen. Lokalplanerne vil omhandle skiltning, beplantning, belysning mv. med henblik på at skabe et harmonisk bybillede. Lokalplaner, der omfatter arealer grænsende op til de to nævnte veje og som tilvejebringes inden de ovenfor nævnte lokalplaner, skal ud over de bestemmelser, som er nødvendige for de aktuelle formål skulle omfatte skiltning, beplantning, belysning, mv. for at medvirke til at skabe det ønskede harmoniske bybillede. Ringboulevarden Efter færdiggørelsen af Ringboulevarden er der gennemført reguleringer af trafikken i store dele af bydelen, som har til formål at dæmpe hastigheden og reducere den gennemgående trafik. for derved at forlægge trafikken til Ringboulevarden. Der skal ved udformningen af trafikregulerende foranstaltninger fremover lægges vægt på den totale miljømæssige belastning, trafikken påfører den enkelte vejstrækning eller kvarteret som helhed. Passage af Ringboulevarden for cyklister og fodgængere. Krydsning af Ringboulevarden for cyklister og fodgængere sker i krydsningspunkterne med vejene og på den stibro, der er etableret mellem Garnisonsvej og Infanterivej. Denne sti fungerer som skolesti til Nørrevangsskolen for skoleelever fra området nord for Ringboulevarden, Mariagervej For at skabe bedre trafikforhold på Mariagervej foretages der i øjeblikket flere reguleringer. Langs begge sider af Mariagervej anlægges cykelstier. Vejtilslutningerne ved Nørre Alle, Frejasvej, Brynhildsvej og Bellisvej er derfor allerede lukket i forbindelse med trafiksaneringen, og det er planen også at lukke Langgade (på vestsiden af Mariagervej). Der etableres parkerings- og buslommer samt venstresvingsbaner. Endvidere etableres der signalanlæg i krydset Ymersvej Solsikkevej. Trafiksanering på de tværgående veje Ud over de ovennævnte tiltag på Mariagervej er der også udført flere reguleringer af trafikken inde i selve området. Hele bydelen er blevet udpeget som et 40 km/t-område. Der er udført hastighedsregulerende foranstaltninger på Glarbjergvej, Lervangen og Nørrebrogade. På Nørrebrogade er der endvidere udført opstregning af cykelbaner i begge sider. Dette har medført at kørebanearealet er blevet indskrænket samtidig med at cyklisterne har fået bedre forhold. Detailhandel Bydelscenter Der er i Randers Kommune udpeget 16 bydelscentre med det formål at støtte og styrke bydelens centrum med hensyn til uformelle mødesteder som offentlige institutioner og den lokale detailhandel. I hvert af bydelscentrene må der etableres butikker med et bruttoetageareal på indtil m² for dagligvarer og 750 m² for udvalgsvarer. Bydelscentre Nørre Boulevard og Mariagervej Bydelscentrene Mariagervej og Nørre Boulevard udgør sammen med Hermann Stillingsvej bydelsgruppen Midt-Øst. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i bydelsgruppe Midt-Øst er m² pr. april 2001 udover det eksisterende butiksareal. Siden 2001 er der brugt 750 m 2 af denne pulje til etablering af en butik på Nattergalvej (Fakta). Som følge heraf resterer der i Bydelsgruppe Midt-Øst 500 m 2 ikke anvendte butiksmuligheder. Denne restkvote afsættes til udvidelser af eksisterende butikker i området. Bydelscenter Nørrevang Bydelscenter Nørrevang udgør sammen med bydelscentrene Skelvangsvej, Ydervang og Dronningborg bydelsgruppen Nord-Øst. Den samlede ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål i denne bydelsgruppe var pr. april 2001 fastlagt til 2000 udover det eksisterende butiksareal. I den mellemliggende periode er der brugt 750 m 2 af denne pulje til at etablere en butik i Dronningborg (Netto).
10 185 Beskrivelse for: 9. Nørrevang Der resterer derfor 1250 m 2 butiksareal, der kan anvendes inden for Bydelsgruppe Nord-Øst. Der er på nuværende tidspunkt afsat areal til en butik på kasernens areal på 750 m 2 (i bydel 10). Restkvoten på 500 m 2 er fortrinsvis afsat til udvidelse af bydelscentret ved Skelvangsvej i bydel 8 Ydervang. Der er som følge heraf kun mulighed for mindre udvidelser af de eksisterende butikker i Nørrevang. Butikker udenfor bydelscenter. I de tilfælde, hvor der er behov for nye lokalbutikker, men hvor der ikke er plads i et bydelscenter, kan byrådet undtagelsesvist og efter konkret vurdering give tilladelse til, at der på trafikalt velbeliggende steder inden for bydelen etableres butikker med et bruttoetageareal på indtil 1000 m2 for dagligvarer og 200 m2 for udvalgsvarer. Butikkerne må udelukkende være til forsyning af lokalområdet. Der må ikke udlægges arealer, der kan rumme så mange mindre butikker, at de samlet vil kunne betjene et større område end det lokalområde, de er en del af. Placering og udformning af bygninger, kundeparkering og varetilkørsel skal tilrettelægges sådan, at de omkringboende får færrest mulige gener. Butikker langs indfaldsveje I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2005 har byrådet besluttet, at der ikke må etableres dagligvarebutikker nærmere de ydre strækninger af indfaldsvejene til Randers end 300 meter i landzone og 100 meter i byzone. Ved indfaldsvejenes inderste strækninger må der kun etableres dagligvarebutikker, hvis de er omfattet af et bydelscenter eller hvis byrådet efter en konkret vurdering skønner, at en butik ikke kan true veldrevne dagligvarebutikkers eksistens i yderkanten af Randers eller i omegnsbyerne omkring den pågældende indfaldsvej. I Nørrevang er denne problemstilling ikke aktuel, da der jævnfør afsnittet om Detailhandel kun resterer 500 m 2 butiksmuligheder i Bydelsgruppe Midt- Øst, som er afsat til udvidelse af eksisterende butikker i området og 500 m 2 butiksmuligheder i Bydelsgruppe Nord-Øst, som primært er sat af til udvidelse af det eksisterende bydelscenter ved Skelvangsvej. Eventuel ny stiforbindelse på tværs af Ringboulevarden samt mulig forbindelse til midtbyen. Der er mulighed for at lave en niveaufri krydsning i form af en bro fra den nordlige, blinde del af Nørrebrogade hen over Ringboulevarden til kaserneområdet. Det vil her være muligt at lave trapper og ramper, så man ubesværet kan komme op i den højde en passage af Ringboulevarden kræver. I Masterplanen for Kasernen, som er blevet udarbejdet på foranledning af Freja A/S (Statens Ejendomssalg), er der blevet arbejdet videre med denne ide. I planens fase B arbejdes der med at forbinde det gamle øvelsesterræn og Nørrebrogade med en sti på langs gennem arealet mellem Jennumparken og kasernens gamle bygninger via den beskrevne mulighed for en stibro over Ringboulevarden. I Kommuneplanens Hovedstruktur har byrådet peget på muligheden for at etablere en stiforbindelse langs med Nørrebrogade gennem bydelen og yderligere peget på en forlængelse af stiforbindelsen fra Nørre Boulevard til Bykernen ad Nørrebrogade, Fabersvej, Fabers Allé og Møllegade og Nørrestræde til Østervold. På den angivne strækning er det ikke muligt at etablere en forbindelse adskilt fra den øvrige trafik, men byrådet har til hensigt at fredeliggøre så store dele af forløbet, som det er muligt. Der vil i forbindelse med en eventuelt ændret anvendelse af Thorgrunden blive arbejdet muligheden for at lade stiforbindelsen passere gennem Thors arealer. Udbygning af Nørrevangsskolen med seminarium blev ikke til noget, men Planerne for etablering af et seminarium i forbindelse med Nørrevangsskolen, blev ikke ført ud i livet i den forrige planlægningsperiode. Det er byrådets håb, at planerne for en undervisningsinstitution kan realiseres i en eller anden form på et senere tidspunkt, hvorfor byggemuligheden fastholdes i rammebestemmelserne for Nørrevangsskolens område. De grønne områder Langs sydsiden af Ringboulevarden blev der udlagt et areal med en støjvold nærmest vejen. Arealet fra Mariagervej til Gl. Jennumvejs tilslutning var så bredt på sydsiden af volden, at det kan anvendes rekreativt sammen med en eksisterende boldbane ved den vestlige del af Infanterivej. I lokalplanen for Ringboulevarden blev dette areal udpeget som et rekreativt område.
11 186 Beskrivelse for: 9. Nørrevang Der påtænkes ikke at skulle ske ændringer for de grønne områder i planlægningsperioden. De øvrige områder fastholdes derfor med det nuværende omfang og indhold. Tekniske anlæg Der er ikke planlagt etablering af nye tekniske anlæg i Nørrevang i den kommende planlægningsperiode. Gældende planer og byplanvedtægter Byplanvedtægt nr. 6 samt lokalplan nr. 261 er gældende. Disse planer opretholdes.
12
13
14
15
16 191 Lokalplanrammer for: 9. Nørrevang Bydel nr. 9 Nørrevang Rammerne for lokalplanlægningen er en del af kommuneplanen og tjener som grundlag for den løbende administration af bygge- og planlovgivningen og som retningslinje for eventuelle fremtidige lokalplaner. De allerede vedtagne byplanvedtægter og lokalplaner opretholdes. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne skal der tages særlige hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger. Bygningsændringer på bygninger med bevaringsværdi (save-værdi) 1 til 4, må ikke foretages uden godkendelse. En registrering af bevaringsværdige bygninger (save-værdi: 1 til 4) findes i beskrivelsen for bydelen. I registreringen angives adresserne for de berørte ejendomme. Boligområder. Bydelscenter Mariagervej Bydelscenter Nørrevang For område B27 (bydel 9) B29 (bydel 9) B35 (bydel 9) B38 (bydel 9) B43 (bydel 9) gælder følgende: a. Området må kun anvendes til boliger og til kollektive anlæg, som ældreboliger, plejehjem, børneinstitutioner, varmecentral og lignende samt til mindre butikker eller erhverv, der ikke generer omgivelserne. b. Del af område B29 ligger i bydelscenter Mariagervej. I "Bydelsgruppe Midt-Øst", der består af bydelscentrene Mariagervej, Nørre Boulevard, og Hermann Stillings Vej, kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på indtil 1500m 2 for dagligvarer og indtil 750m 2 for udvalgsvarer. Rammen for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i hele "Bydelsgruppe Midt-Øst" er 500 m 2 pr. april c. Dele af områderne B27 og B43 ligger i bydelscenter Nørrevang. I "Bydelsgruppe Nord-Øst", der består af bydelscentrene Ydervang, Skelvangsvej, Nørrevang og Dronningborg kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på indtil 1500m 2 for dagligvarer og indtil 750m 2 for udvalgsvarer. Rammen for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i hele "Bydelsgruppe Nord-Øst" er 1250 m 2 pr. april d. Områderne er fuldt udbyggede og skal ikke bebygges i planperioden. Ny bebyggelse kan dog erstatte en eksisterende bebyggelse under forudsætning af, at den nye bebyggelse får samme anvendelse og beliggenhed og ikke gives større højde, eller et større etageareal end den bebyggelse, den erstatter. Hvis antallet af erhvervs- eller boligenheder eller fordelingen af etagearealet ændres, skal det sikres at dette kan ske uden at tilsidesætte kravene til fornødne opholds- og parkeringsarealer.
17 192 Lokalplanrammer for: 9. Nørrevang e. Der skal reserveres areal til den på Vej- og stikortet viste sti gennem område B27 og B43. f. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. g. En lokalplan for området skal fastsætte regler for opsætning af udvendige antenner Byparker (kirkegårde) Offentlige formål. For område F10 (bydel 9) gælder følgende: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (kirke, kirkegård, tjenesteboliger og lignende). b. Bebyggelsesprocenten for ejendommene matr. nr. 418d og 418u må ikke overstige 30. c. I området kan der, ud over den ovenfor nævnte bebyggelse, kun opføres enkelte mindre bygninger til serviceformål og publikumsbetjening. d. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særligt hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger, med bevaringsværdi (save-værdi) 1 til 4, hvorfor sådanne bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. e. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. For område O29 (bydel 9) gælder følgende: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige formål (skole og seminarium). b. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 40. c. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager med udnyttelig tagetage, og bygningshøjden må ikke overstige 13 m. d. Der skal reserveres plads til den på Vej og stikortet viste sti gennem området. e. Bebyggelsen skal tilsluttes fjernvarmenettet.
18 193 Lokalplanrammer for: 9. Nørrevang Andre grønne områder For område Idrætsanlæg/rekreativ park R76 (bydel 9) R79 (bydel 9) gælder følgende: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål (R76 som idrætsanlæg for Nørrevangsskolen og R79 som nærrekreativ park). b. Områderne må ikke bebygges. c. Inden for område R76 må der dog opføres enkelte mindre klubhuse til idrætsformål i området. Husene skal placeres, så de reducerer de sammenhængende frie arealer mindst muligt og giver færrest mulige genevirkninger for beboerne omkring fælleden. d. Der skal reserveres plads til den på Vej- og stikortet viste sti. For område R84 (bydel 9) gælder følgende: a. Områdets anvendelse fastlægges til offentlige rekreative formål som nærrekreativ park for de omkringliggende boliger. b. Områderne må ikke bebygges. Villaområder Bydelscenter Mariagervej For område V23 (bydel 9) V36 (bydel 9) gælder følgende: a. Området må kun anvendes til boliger og til offentlige formål, som ældreboliger, børneinstitutioner og lignende samt til mindre butikker eller erhverv, der ikke generer omgivelserne. b. Del af område V36 ligger i bydelscenter Mariagervej. I "Bydelsgruppe Midt-Øst", der består af bydelscentrene Mariagervej, Nørre Boulevard, og Hermann Stillings Vej, kan der indrettes butikker med et bruttoetageareal på indtil 1500m 2 for dagligvarer og indtil 750m² for udvalgsvarer. Rammen for samlet nybyggeri og omdannelse til butiksformål i hele "Bydelsgruppe Midt-Øst" er 500 m² pr. april 2005 c. Der skal reserveres plads til de på Vej og stikortet viste stier. d. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom, herunder iberegnet eventuelle andele af fællesareal, må ikke overstige 30. For ejendomme, der ikke bruges til boligformål, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40, hvis det kan ske uden at tilside-
19 194 Lokalplanrammer for: 9. Nørrevang sætte hensynet til de omboende. Hvis bebyggelsens veje og fælles parkeringsarealer henligger under de enkelte ejendomme, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 23 for ejendommene som helhed. e. Bebyggelsen må ikke opføres med mere end én etage med udnyttelig tagetage. Denne regel kan dog fraviges, hvis det kan ske uden tilsidesættelse af hensynet til omboende eller til kvarteret som helhed, fx ved bebyggelse på skrånende terræn. f. Bebyggelsen må ikke opføres med en højde på mere end 8,5 m (terrænplan). g. Større ledige arealer skal udstykkes og bebygges efter en samlet plan. Som udgangspunkt skal antallet af boliger ligge mellem 6 og 8 boliger pr. ha. Villaområdet kan også fortættes ved supplerende udstykninger, hvor haverne har en passende størrelse eller en gunstig indbyrdes beliggenhed. Supplerende udstykning kan kun finde sted, hvor det efter byrådets skøn kan ske på en forsvarlig måde. Grundstørrelsen må ikke komme under 500 m 2, og eventuelle fælles friarealer må ikke reduceres. h. Ved nedrivninger, ombygninger og tilbygninger samt ved ændringer i facaderne, skal der tages særligt hensyn til de bevaringsværdige bygninger og særligt markant beliggende bygninger, med bevaringsværdi (save-værdi) 1 til 4, hvorfor sådanne bygningsændringer ikke må foretages uden godkendelse. i. Eventuelle nye udstykninger skal tilrettelægges, så det ækvivalente, konstante udendørs støjniveau, som påføres bebyggelsen fra Mariagervej, Nørre Boulevard, Hadsundvej og Ringboulevarden, ikke overskrider 55 db(a) på døgnbasis. j. Ved bebyggelse af ubebyggede grunde og ved større ombygninger skal ejendommene tilsluttes fjernvarmenettet. k. En lokalplan for området skal fastsætte regler for opsætning af udvendige antenner.
20 195 Lokalplanrammer for: 9. Nørrevang
Bydel 7. Nyvang. Randers Kommune. mune
Randers Kommune Bydel 7 Nyvang 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Nyvang Kommuneplan 2005, Bydel 7 Nyvang. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89
Bydel 16. Romalt 2005. Randers Kommune. mune
Randers Kommune Bydel 16 Romalt 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Romalt Kommuneplan 2005, Bydel 16 Romalt. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf.
Bydel 2. Vester Altan. Randers Kommune. mune
Randers Kommune Bydel 2 Vester Altan 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Vester Altan Kommuneplan 2005, Bydel 2 Vester Altan. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900
LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER.
LOKALPLAN NR. 14 for området ved idrætsplads i Uvelse. I henhold til kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. Redegørelse for lokalplanen
Bydel 3. Skovbakken. Randers Kommune. mune
Randers Kommune Bydel 3 Skovbakken 2005 Komplan mune Kommuneplan Randers 2005-2017 Skovbakken Kommuneplan 2005, Bydel 3 Skovbakken. Trykt oktober 2006. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers,
Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune. Ændring af kommuneplanområde 10
Tillæg nr. 11 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thorslundsvej Ændring af kommuneplanområde 10 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for
Tillæg nr. 28. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Thomas B. Thriges Gade Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal
Tillæg nr. 20. til Kommuneplanen for Odense Kommune
Tillæg nr. 20 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Odense Offentlige Slagtehuse Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan
ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 10. september 2012 Offentligt bekendtgjort den 19. september 2012 Udarbejdet
LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ
1 LOKALPLAN NR. 288 HERMANN STILLINGSVEJ EN KORTFATTET BESKRIVELSE Beliggenhed Tidligere Klædefabrik Lokalplanområdet omfatter ejendommen Hermann Stillingsvej 1, der har tilhørt Forsvarets Bygningstjeneste.
KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg
KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende
ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR \rn\ TERKEVEI
ROSKILDE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 139 a \rn\ TERKEVEI ROSKILDE KOMMUNE Lokalplan 139 for et boligområde syd for Egegårdsvej REDEGØRELSE FOR LOKALPLANEN Lokalplanens formål Lokalplanens formål er at fastlægge
Frederiksværk Kommune. Lokalplan for erhvervsområde ved Havnevej. September Frederiksværk Kommune
Frederiksværk Kommune Lokalplan 04.14 for erhvervsområde ved Havnevej September 1987 Frederiksværk Kommune LOKALPLAN 04.14 FOR ET ERHVERVSOMRÅDE VED HAVNEVEJ. INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE... 1 LOKALPLAN...
til Kommuneplan , for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern
Forslag til til, for et område til boligformål ved Ånumvej, Skjern Geodatastyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Maj 2018 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for
Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 11 Munkebjergvænget Ændring af kommuneplanområde 2 Hunderup Munkebjerg Nyborgvej/Rødegårdsvejkvarteret Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999. Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole.
Videbæk i februar 1999 J. Nr. 27-11 -51.1 Revideret! marts 1999 Lokalplan nr. 51 tillæg nr. 1 for Videbæk Skole. Videbæk Kommune Tillæg nr. 4 til Videbæk Kommuneplan 1997 Lokalplan nr. 51.tillæg nr. 1
Kommuneplantillæg nr til Tønder Kommuneplan
Kommuneplantillæg nr. 60-420 til Tønder Kommuneplan 2009-2021 Bymidten Agerskov TØNDER KOMMUNE Teknik og Miljø December 2017 2 Indhold VEJLEDNING HVAD ER ET KOMMUNEPLANTILLÆG?... 4 INDSIGELSER, BEMÆRKNINGER
lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål
lokalplan nr. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige formål samt boligformål Nakskov kommune maj 1983 1 NAKSKOV KOMMUNE LOKALPLAN NR. B2-I for et område syd for Helgenæsvej til offentlige
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt
Centerområde Aastrupvej
21 2013 Centerområde Aastrupvej Status Plannavn Baggrund og formål Kladde 21 2013 Centerområde Aastrupvej Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af et invester ønske om at omdanne dele af de eksisterende
Planen omfatter en fremtidig udbygning med 80 boliger opført som tæt/lav bebyggelse opdelt i mindst 8 enklaver med adgang til de fælles friarealer.
Lokalplan nr. 14.2. For et boligområde i Uvelse (Lystrupgård) REDEGØRELSE Lokalplanens formål: Det er lokalplanens formål i overensstemmelse med kommuneplanen at fastlægge retningslinier for en bebyggelsesog
Kommuneplan for Odense Kommune Tillæg nr. 36
Kommuneplan 2016-2028 for Odense Kommune Tillæg nr. 36 Etageboligområde Rugårdsvej 33y Ændring af kommuneplanområde 0 Bymidten Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning skal der for hver
Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 11. juni 2014 Lokalplan 975, Runevej - Forslag Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 975 - Dagligvarebutik ved Runevej,
Kommuneplan Randers 2001-2013. Romalt
Kommuneplan Randers 2001-2013 Romalt Kommuneplan 2001, 16 Romalt. Trykt i 2002. Udgivet af Randers Kommune, Laksetorvet 8900 Randers, tlf. 89 15 15 15 Topografiske kort er gengivet med tilladelse fra KMS
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE
11 - THYBORØN BY PLEJEHJEM I THYBORØN LOKALPLAN NR. 34 FOR THYBORØN-HARBOØRE KOMMUNE Thyborøn-Harboøre kommune LOKALPLAN NR. 34 Plejehjem Godthåbs vej i Thyborøn Indholdsfortegnelse: Side REDEGØRELSE:...
7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af
7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent
Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger
Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013 2025 for Holbæk Kommune Nyt rammeområde og ændring af bymidteafgrænsning ved ny dagligvarebutik på Hovedgaden, Svinninge. Holbæk Kommune har den
TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN
1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 22 til Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune Kommuneplantillægget omhandler rammeområde 15.07.01 ER i Kommuneplan 2013 for Aarhus Kommune. Rammeområde 15.07.01 ER er
LOKALPLAN 77. For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 77 For Lyngby Hovedgade 59 og 61, Lyngby bymidte Lyngby-Taarbæk Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 1 Baggrunden for lokalplanen 2 Lokalplanens indhold Bebyggelsesforslag Lokalplanens forhold
Tillæg nr. 45. Forslag til. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern , for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande
Forslag til til, for et område til centerformål ved Nørregade 86, Hvide Sande Ortofoto Ringkøbing-Skjern Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune 19. maj 2015 Forord Kommuneplantillægget fastlægger muligheden
Skovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE BL03 KOMMUNEPLAN AUGUST 2010 VARDE KOMMUNE
Skovlund FORSLAG TIL TILLÆG NR. 07 BLANDET BOLIG- OG ERHVERVSOMRÅDE I SKOVLUND ENKELTOMRÅDE 19.01.BL03 VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2010-2022 - AUGUST 2010 VEJLEDNING OFFENTLIG HØRING Byrådet fremlægger
KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer
KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20 Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer Tillæg nr. 20 til KOMMUNEPLAN 09 Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at skabe mulighed
Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej. Lokalplan 81B. Ældrecentret i Hvalsø
I Forslag til Lokalplan 81 Ældreboliger på Præstegårdsvej Lokalplan 81B Ældrecentret i Hvalsø Orientering Regler for Lokalplaners Udarbejdelse Indhold En lokalplan er en fysisk plan, der fastlægger de
I:\tf\Informatik\Jette\pdf-filer\net-3-9901.doc
SØNDERBORG KOMMUNE SØNDERBORG KOMMUNE Forslag til LOKALPLAN NR. 3-9901 Boligområde ved Sønderskoven mellem Borgmester Andersens Vej og Hiort Lorenzens Vej BESKRIVELSE AF FORSLAGET I forbindelse med udarbejdelsen
Udkast til standard rammebestemmelser
Udkast til standard rammebestemmelser Ved udarbejdelse af rammebestemmelser for de enkelte rammeområder tages der fremover udgangspunkt i nedenstående standard rammebestemmelser. MEN standard bestemmelserne
LOKALPLANEN OG DEN ØVRIGE PLANLÆGNING
2 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Forandringer skal følge planen Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendommene i følge Planlovens 18 kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt
VALLØ KOMMUNE. Lokalplan Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej. Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004.
VALLØ KOMMUNE Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 7. oktober 2004. Vallø Kommune Lokalplan 2-18 Boligområde og børneinstitution ved Valnøddevej
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 2.05 INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLAN NR. 2.05 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Udstykninger... 5 Vej- og stiforhold...
LOKALPLAN 144. For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 144 For en del af Kastanievejkarreen i Kgs. Lyngby bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen.................... 1 Lokalplanens indhold........................
LOKALPLAN NR. 91. For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE
LOKALPLAN NR. 91 For Dådyrvej nr. 12-70 SKIBBY KOMMUNE Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanens indhold... 3 Lokalplanens forhold til den øvrige planlægning for området... 5 Bestemmelser 1 Lokalplanens
ODENSE LETBANE 1. ETAPE
1 TILLÆG NR. 18 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 FOR ODENSE KOMMUNE ODENSE LETBANE 1. ETAPE 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? I henhold til lov om planlægning skal der for hver kommune foreligge
Sporbyen Scandia. VVM Kommuneplantillæg uden VVM. Plannavn Sporbyen Scandia. Plannummer 1. Høring start 14. juni Høring slut 23.
Sporbyen Scandia VVM Kommuneplantillæg uden VVM Plannavn Sporbyen Scandia Plannummer 1 Høring start 14. juni 2017 Høring slut 23. august 2017 PDF sporbyen_scandia.pdf (1865 KB) Baggrund og formål Der udarbejdes
Byskitser Kommuneplan , hæfte 2
Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I
LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune
LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................
Lokalplan nr for et boligområde ved Klintedalsvej
Indhold Lokalplan nr. 2.1-4 for et boligområde ved Klintedalsvej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Lokalplan nr. 85. for et landsstævnestadion. Torneværksvej. Porcelænsvej. 42t. 24a
Porcelænsvej Lokalplan nr. 85 for et landsstævnestadion Torneværksvej 42t 24a Rønne Kommune juli 1999 1 INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund...2 Lokalplanens indhold...2 Lokalplanens
FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan
FORSLAG Tillæg 43 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Fremlagt i offentlig høring fra 2. november til 28. december 2016 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag til Tillæg 43 til Kommuneplan 2013-2025
LOKALPLAN NR. 051.295
I~ISvendborg ~ Kommune ij~d~li -U541~ LOKALPLAN NR. 051.295 For et område mellem Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Pilevej og Eskærvej Teknisk Forvaltning - Plan- og Udviklingsafdelingen November 1996 Hvad
LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej
Slangerup kommune LOKALPLAN NR. 42 for Slangerup Foderstofforening ved Slagslundevej Redegørelse for lokalplanens baggrund og indhold Redegørelse for lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens
LOKALPLAN 108. Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter
LOKALPLAN 108 Buddinge Trælasthandel Gladsaxe kvarter GLADSAXE KOMMUNE 1997 HVORFOR LOKALPLAN? I Gladsaxe Kommune skal der normalt laves en lokalplan når dele af kommuneplanen skal realiseres, når der
Sebbersund Valsted Barmer
Sebbersund Valsted Barmer OVERSIGTSKORT OVER RAMMEOMRÅDER 3.T.2 Barmer 3.B.5 3.BE.5 3.B.7 3.OF.4 3.BE.4 Valsted 3.B.6 3.S.4 Sebbersund 3.F.3 1:25.000 Rammeområderne forudsættes overført til byzone gennem
Vækst og Plan. Maj 2015. Kommuneplantillæg nr. 13 til
Vækst og Plan Maj 2015 Nykøbing Landevej Ndr.Ringgade Pilegårdsvej Sorøvej Skovsøviadukten Kommuneplantillæg nr. 13 til Slagelse Kommuneplan 2013 Redegørelse jf. planlovens 11e, stk. 4 Kommuneplantillæggets
VEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06
Galten Kommune Forslag til Lokalplan nr. 3.BE1 5.06 For et område til blandet bolig- og erhverv i Stjær Brugsen Forslag, November 2006 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 LOKALPLAN NR. 3.BE1-5.06 for et område til
Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013
RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet
kommuneplantillæg nr Bolig- og erhvervsområde ved Saltebakken
kommuneplantillæg nr. 15.13 Bolig- og erhvervsområde ved Saltebakken Søndergade Europavejen Thodesvej Lisborgvej Nyborgvej Rønnestvej Juni 2016 DDO, Copyright COWI Kolofon Udarbejdet af Center for Teknik
