17. juni i Studiestræde 5, Studiemødesalen (frokost i køkkenet fra 12.15) 18. juni i Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads

Transkript

1 Dagsorden Til: Akkrediteringsrådet Deltagere fra ACE Denmark: Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen, Lars Pedersen, Rikke Warming og Malene Hyldekrog. Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen, Christian Moldt, Julia Salado-Rasmussen, Birgitte Thomsen, Inge Enroth og Martin Sørensen Dagsorden til Akkrediteringsrådets møde 4/ og 18. juni 2010 Tid: 17. juni fra kl. 13 til 19 og 18. juni fra kl. 9 til Sted: 17. juni i Studiestræde 5, Studiemødesalen (frokost i køkkenet fra 12.15) 18. juni i Nikolaj Kirke, Nikolaj Plads Torsdag d. 17. juni kl : 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde 3/2010 (bilag 2.1) 3. Meddelelser fra formand og direktør 4. Akkreditering af eksisterende VTU uddannelser (bilag på Rådets intranet) 5. Opfølgning på de enkelte betingede akkrediteringer af VTU uddannelser (bilag på Rådets intranet) 6. ACE principper for sagsbehandlingsprocedure (bilag 6.1) Fredag d. 18. juni kl , inkl. frokost kl : 10. juni 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 7. Revideret vejledning for nye uddannelser og udbud på UVM området (bilag 7.1) 8. Akkreditering af udbud af professionsbachelor i politivirksomhed (bilag tilsendt på USB) 9. Akkreditering af maritime uddannelser, inkl. indledning til området (bilag tilsendt på USB) 10. Metaakkrediteringsemnegruppe 1 indledende diskussion og input til kommisorium (bilag 10.1) 11. Kommende møder, inkl. mødeplan for 2011 (bilag 11.1) 12. Evt. Fredag d. 18. juni kl (i Studiestræde): Udvalgsarbejde metaakkreditering. Deltagere: Berit Eika, Christian Thune og Asger Lundorff Jensen samt ACE og EVA.

2 Bilag 2.1 Referat af møde 3/2010

3 Referat Deltagere: Deltagere: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Ivan Sørensen, Kresten Bang Heinfelt, Berit Eika Deltagere fra ACE Denmark: Jette Frederiksen, Steffen Westergaard Andersen (pkt. 4, 6, 11 og 12), Vibeke Fahlén (pkt. 4), Dorthe Stadsgaard (pkt. 11), Daniel Kern (underpunkt under pkt. 3), Rikke Warming, Malene Hyldekrog og Trine Jensen. Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen (pkt. 7 11), Christian Moldt (pkt. 7 9), Julia Salado-Rasmussen (pkt. 7 11), Hanne Elsnab (pkt ), Christel Sølvhjelm (pkt ) Afbud: Karin Röding, Asger Lundorff Jensen, Steen Pade Referat af Akkrediteringsrådets møde 3/ maj 2010 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet. Ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordnen blev godkendt uden bemærkninger. Ad 2. Godkendelse af referat fra møde 2/2010 SBR henviste til s. 8, hvor der afventes en tilkendegivelse fra UVM om, hvordan situationen, hvor EVA skal behandle uddannelser, hvor eleverne endnu ikke har gennemgået praktik, bør varetages. Ivan Sørensen (IS) kunne fortælle, at UVM havde foreslået ændring af bekendtgørelsen for at sikre klarhed på området. IS vurderede dog, at der bør være en henvendelse til UVM for at sikre en skriftlig tilkendegivelse. 26. maj 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/2 Referatet blev herefter godkendt. Ad 3. Meddelelser fra formand og direktør SBR indledte med en kort evaluering af den nyligt overståede konference. Samlet set gav Rådet udtryk for, at der var gode oplæg og det var tydeligt, at dialogen var ønsket. Flere fra Rådet har hørt ros fra deltagere. Formen for konferencen blev påvirket af facilitators lidt svage præstation om eftermiddagen. Der var både positive og mindre positive oplevelser af, hvordan diskussionen ved bordene fungerede, og det blev bl.a. kommenteret, at bordopstillingen signalerede mere dialog end der endte med at være. Rådet understregede det vigtige signal i, at ACE og EVA står sammen på scenen. Jette Frederiksen (JEF) tilføjede, at ACE har haft evaluering af konferencen internt og noteret sig input til ændringer til kommende konferencer. I ACE er vurderet, at eftermiddagens program flød mere end formiddagens og at fremtidige

4 konferencers bordopsætning skal vurderes nøje. ACE vil fremover forsøge at målrette indbydelsen mere og arbejde mere med dialogen. SBR konkluderede, at det er vigtigt at invitere til dialogen ved konferencer og det skal afspejles i programmet. SBR meddelte herefter, at Rådet og ACE har mødtes med Danske Universiteters rektorforsamling med bl.a. det formål at fortælle om den nye bekendtgørelse, herunder at der nu lægges mere vægt på og arbejdes mere med højere standard for kvalitetssikringssystemerne på universiteterne. Det var klart, at Rådets/ACEs informationer blev modtaget, men SBR kunne ønske sig en mere konstruktiv dialog, hvilket Christian Thune (CT) tilsluttede sig. SBR meddelte, at han samme morgen havde haft møde med Jens Peter Jacobsen, UBST, om JEFs opsigelse og konsekvenserne deraf. De havde også talt om rapporten AU Reform Review, som AU har bedt internationale eksperter om at udarbejde og som er kritisk over for akkrediteringssystemet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 IS og JEF havde deltaget i professionshøjskolernes årsmøde, hvor den nye undervisningsminister havde deltaget. Temaet var partnerskaber fra makroniveau til meget konkrete oplæg om, hvad institutionerne laver af aktiviteter med virksomheder etc. JEF og IS havde fået det indtryk, at der sker meget på professionshøjskolerne for tiden. Der er på professionshøjskolerne øget fokus på indholdssiden og ikke længere så meget på følgerne af fusioner o.l. Endeligt introducerede Daniel Kern, kommunikationsmedarbejder i ACE, at ACE er i gang med at indsende ansøgning om optagelse i ECA (European Consortium for Accreditation). Daniel Kern fortalte, at medlemskabet af ECA vil styrke ACEs muligheder for at formidle viden om international akkreditering. Især giver ECAs internetbaserede informationsværktøj Qrossroads store muligheder for de studerende, idet de kan søge på og sammenligne uddannelser på tværs af Europa. Ad 4. Orientering om selvevalueringsrapport ENQA/EQAR SBR indledte med ros til den gruppe, der har skrevet rapporten, for et godt resultat og for den positive og konstruktive tilgang til den svære og komprimerede proces. Steffen Westergård Andersen (STWA) fortalte om strukturen i rapporten, at det i de indledende afsnit har været vigtigt at gøre organisationens opbygning og samarbejdsforhold meget tydelige, især for at sikre forståelsen af et uafhængigt Råd og sammenspillet med ACE og EVA. Herefter er opfyldelsen af alle ESGkriterier gennemgået og det er valgt at afslutte mere reflekterende, hvor udfordringer for ACE også betones, så panelet ser et reelt billede af organisationen. SBR afsluttede med, at besøget i juni bliver spændende det er vigtigt, at vi bliver optaget, men SBR forventer også, at vi får input med videre, vi kan bruge til Rådets og ACEs fremtidige udvikling.

5 Ad 5. Rådets udvikling og overgang SBR ønskede at drøfte problemstillingen i forbindelse med udskiftning af rådsmedlemmer i april Problematikken er rejst overfor Jens Peter Jacobsen i UBST, som gerne vil begynde diskussionen af mulighederne allerede nu, så der kan findes en god løsning. Der er derfor lagt op til, at arbejdet med udskiftning af Rådet kan startes snart. JEF bemærkede, at loven siger, at man ved udskiftning kun beskikkes til den resterende periode. Afløser for Conni Simonsen er på vej og vil formodentlig kunne deltage på rådsmødet i juni. SBR og JEF foreslog, at Rådet sammen med UBST finder en model, hvor der evt. kan sikres overlap i rådets medlemmer. IS opfordrede til, at alle giver udtryk for deres egne ønsker hurtigst muligt. KBH kommenterede, at det ikke er nemt at finde studenterrepræsentanter, der kan sidde i Rådet i mere end 1 periode (1 år). Ad 6. Akkreditering af to eksisterende VTU uddannelser STWA forklarede, at disse uddannelser var blevet forlænget i sagsbehandlingen, da universitetet i første omgang havde vurderet dem som én uddannelse, men ACE vurderede efter dialog med UBST, at der var tale om 2 uddannelser. Dialogen med UBST har handlet om definitionen af en uddannelse og af en linje. Det forventes, at Rådet fremover vil modtage flere af denne slags rapporter, der omfatter flere uddannelser, der ifølge uddannelsesreglerne er separate uddannelser, men har mange fælles træk. JEF tilføjede, at denne slags konstruktioner forventes at belaste organisationen yderligere. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 SBR opfordrede til en diskussion med UBST af, hvor få ECTS kan give en ny uddannelse eller linje. JEF foreslog, at ACE efter dialog om emnet med UBST laver et notat til Rådet med resultaterne. ACE vil fremover klart angive årsager til fælles drøftelse af uddannelser i listen over de uddannelser, der skal behandles. Endvidere er sagsbehandlingsforløbet beskrevet i akkrediteringsrapporterne. Rådet behandlede derefter uddannelserne. Ad 7. EVA præsenterer koncept for akkreditering af udbud af danske UVM uddannelser i udlandet Tue Vinther-Jørgensen (TVJ) fortalte om processen, hvor EVA har drøftet konceptet med Rådsformandskabet og de institutioner, der kan være interesserede i at benytte sig af de muligheder, der ligger i at udbyde uddannelser i udlandet. Konceptet ligner det kendte akkrediteringskoncept. Forskellen er, at institutionerne selv finder en operatør og fremlægger plan for akkrediteringen for Rådet, som indirekte via at godkende planen også godkender operatøren. Christian Moldt (CMO) udleverede en rettelse, som specificerer, hvilke dele af den danske studieordning som institutionen skal redegøre for i forhold til tilpasning til regler i det land, man udbyder uddannelsen i.

6 EVA forklarede, at den videre proces er, at når Rådet har godkendt vejledningen, vil denne blive sendt til UVM og lagt på EVAs hjemmeside. Det er endnu uklart, om der er interesse fra institutionerne bl.a. gr. skærpede krav (at det samme niveau fra uddannelsen i Danmark opretholdes på uddannelsen i udlandet) og omkostningerne forbundet ved akkrediteringen. SBR tilføjede, at netop disse to aspekter er drøftet undervejs mellem EVA og formandskabet. SBR understregede, at Rådet for hver plan for en akkreditering under dette koncept bør have fokus på, at der i ekspertpanelet skal være international erfaring og viden om kvalitetssikring. SBR konkluderede, at EVA tilretter notat om rådets krav til operatørerne og sender til RS, der sørger for at gøre notatet til Rådets og offentliggøre det. Vejledningen blev godkendt af rådet og vil både blive lagt på Rådets og EVA s hjemmeside. Ad 8. Akkreditering af politiets grunduddannelse, inkl. indledning til området. SBR fortalte indledningsvis, at der har været afholdt møde mellem Rådet og Politiskolens ledelse. Mødet opstod ud fra et behov fra Rådets side for at få afklaret, hvilket regelgrundlag og hvilke former for tilsyn, der ligger bagved politiuddannelsen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/4 IS fortalte yderligere om mødet med Politiskolens ledelse, at Politiskolen orienterede om forskellige strukturændringer og de formelle roller for politiets uddannelser og at SBR orienterede Politiskolens ledelse om akkrediteringssystemet. Det var klart, at Politiskolen var interesseret i at blive akkrediteret. Man blev på mødet enige om, at det vil være fordelagtigt, at Politiets uddannelser kommer med i UVMs turnusplan, så der sker en løbende vurdering af uddannelserne. SBR tilføjede, at det ville være fordelagtigt med en indikation fra Rigspolitiet af, at Rigspolitiet har ansvaret for Politiets uddannelser. Julia Salado Rasmussen (JSR) fortalte, at Justitsministeriet i forbindelse med politireformen havde vurderet, at der var behov for en nytænkning af politiuddannelsen. Denne nye professionsbacheloruddannelse er en erstatning for den tidligere grunduddannelse, som skulle svare til en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiniveau). Udbuddet af politiuddannelsen forventes akkrediteret på Rådets næste møde. Rådet behandlede derefter uddannelsen. Ad 9. Akkreditering af nye UVM uddannelser Rådet drøftede kort muligheden for at skærpe fokus på ansøgers (udbud) kvalitetssikringssystemer og hæve vurderingsstandarden på længere sigt på kriterium 7, som omhandler dette. Det blev bl.a. nævnt, at det kan være betænkeligt at godkende udbud, hvor alt andet end kvalitetssikringssystemet er i orden, og at man i udvælgelsen af eksperter kunne forsøge at finde eksperter, der har viden om kvalitetssikringssystemer. CMO præciserede, at der i akkrediteringen af nye uddannelser/udbud var tale om en vurdering af institutionernes konkrete planer i forhold til den nye uddannel-

7 se/udbud. CT bemærkede hertil, at institutioner som ansøger om nye uddannelser/udbud allerede på forhånd har etablerede kvalitetssikringssystemer og så gerne, at EVA inddrager mere uddybende viden om kvalitetssikringssystemet i akkrediteringsrapporten. CMO lagde vægt på, at muligheden for at arbejde videre med en skærpet fokus og forhøjet minimumsstandard afhang af, hvad der kan specificeres inden for rammerne af de givne kriterier. JEF og IS henviste til den nylige revision af akkrediteringsbekendtgørelsen på VTU s område. Revisionen gav især anledning til at øge fokus på, hvordan universiteterne arbejder med kvalitetssikring. SBR konkluderede, at der var enighed om, at der fremover skulle arbejdes for at øge fokus på kriteriet, og at der skulle være en dialog om muligheden for at inddrage mere specifik viden om kvalitetssikringssystemet, dels i akkrediteringsprocesserne og dels i rapporterne. Rådet diskuterer emnet mere detaljeret under punkt 11. Rådet behandlede derefter uddannelserne. Ad 10. Akkreditering af eksisterende KUM uddannelse Christel Sølvhjelm (CS) præsenterede bachelor- og kandidatuddannelsen i konservering og restaurering, som er KUM uddannelser, hvor videngrundlaget udelukkende er forskningsbaseret og hvor KUM har indgået aftale med Universitetsog Bygningsstyrelsen om placering under gradstypebeskrivelserne for universiteternes videnskabelige bachelor- og kandidatuddannelser i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 TVJ fortalte, at EVA har bedt KUM om en autoritativ liste over de enkelte institutioners fokus inden for de tre områder: kunstnerisk udviklingsvirksomhed, viden fra faglig praksis og forskning. Rådet behandlede derefter uddannelserne. Endeligt fortalte EVA, at KUM institutioner selv har taget initiativ til erfaringsudveksling om akkreditering institutionerne imellem. Ad 11. Sammenhængen mellem kvalitetsudvikling og akkreditering SBR sammenfattede, at Rådet tidligere har diskuteret kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på institutionerne samt udvælgelsen af eksperter på en måde, så det sikres, at viden om kvalitetssikring er til stede i vurderingerne. Akkrediteringerne, Rådet foretager, er på programniveau, men det er ikke sikkert, at det altid vil være sådan. Rådet står i en situation, hvor driften på alle ministerområder er god og hvor Rådet har fået en del input fra studierejse, konferencer o.l. om disse emner. SBR lagde derefter op til diskussion i grupper af, hvad Rådet tænker om emnet og de mulige videre skridt på kortere og længere sigt (se bilag). SBR konkluderede, at gruppearbejdet tyder på, at der er emner nok at diskutere, og det vil være vigtigt at have noget klar til evalueringen af Akkrediteringsloven. SBR foreslår, at operatørerne til første møde efter sommerferien (se punkt 12) la-

8 ver en kort beskrivelse af, hvad der allerede foregår på området, så Rådet kan have en faglig diskussion om kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. På sigt skal Rådet også tale med institutionerne og ministerierne. Endelig kunne man forestille sig en studietur til NOKUT, der arbejder med flere modeller. Ad 12. Forberedelse af rådsmødet juni og kommende møder JEF meddelte, at panelet fra ENQA besøger ACE samme datoer som Rådsmødet i juni. ACE har lavet foreløbigt udkast til, hvem det kan være relevant for panelet at mødes med. Det er her inkluderet, at panelet også taler med EVA. ACE sender forslag til panelet og afventer evt. kommentarer. Det er planlagt, at panelet møder formandskabet i de indledende faser og Rådet gav udtryk for, at panelet også bør møde hele Rådet. SBR spurgte derefter til Rådets egen dagsorden i de to dage. EVA ønsker, at politiets udbud af politiets grunduddannelse behandles 18. juni. Rådet opfordrede derefter til, at uddannelser fordeles på alle rådsmedlemmer og at de rådsmedlemmer, der evt. ikke kan komme, indsender kommentarer til de uddannelser, hvor de pågældende er primær/sekundær fremlægger for at mindske arbejdsbyrden på de resterende. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 6/6 SBR meddelte endeligt, at mødeplan for 2011 er på vej pr. og at drøftelsen af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling (drøftet under punkt 11) kan finde sted på Rådsmødet 3. september Ad 13. Evt. SBR roste EVAs rapport om akkrediteringen af sygeplejerskeuddannelsen. Rapporten er udtryk for, at vi har meget viden om kvalitetsudvikling og for, at akkreditering kan bruges som kvalitetsudvikling. SBR gav udtryk for, at rapporter af denne type evt. kan bruges i dialogen med institutionerne som idékatalog, og det vil være oplagt at lave noget lignende på VTU området via ACEs videncenterfunktion. TVJ kommenterede, at det fra starten har været aftalt med UVM, at sådanne rapporter bør udarbejdes og EVA vil skrive lignende rapporter i de kommende runder. EVA vil også forsøge at lave lignende rapporter for nye uddannelser. TVJ tilføjede, at rapporten om sygeplejerskeuddannelsen er udsendt bredt og EVA forventer at skrive forskellige artikler om emnet. Rapporten har været i høring på de akkrediterede udbud og der har primært været tilbagemeldinger på processen. JEF tilføjede, at hun og STWA vil besøge alle universiteter og drøfte den netop afsluttede akkrediteringsrunde. Et af de kommende vidensprojekter i ACE er at se på akkreditering af nye uddannelser med den vinkel at undersøge, hvilket uddannelsesbillede der skabes på baggrund af de nye uddannelser.

9 Bilag: Gruppearbejdet under punkt 11 gav følgende input: 1. gruppe: - Rådet skal fortsætte dialogen med politikere, ministerier, operatører, institutioner, dialogforum og operatører skal fortsætte deres dialog. - Det eksisterende koncept bør videreudvikles: ekspertpanelers sammensætning og konsulenters rolle i forhold til ekspertpanelet, hæve minimumsstandard af vurderinger. - Bekendtgørelser, vejledninger etc. bør revideres løbende på baggrund af erfaringer fra hidtidige runder. - Der kan overvejes forsøg fx med auditering. - Videncentret bør få en mere fremtrædende rolle. 2. gruppe: - Der bør laves projekter på UVM og VTU området fx at studieledere hjælpes til bedre brug af de informationer de får om kvalitetsudvikling. - Rådet bør have en strategisk tilgang til emnerne det er vigtigt, at de parter, der arbejder med akkreditering til daglig, sætter dagsordnen for den kommende evaluering af Akkrediteringsloven. Perspektivet er, at hvis man er enige om, at vi arbejder mod en auditeringsmodel, skal vi have beskrevet, hvilke krav, der skal være i en sådan model for at det er godt nok. Der kan så køre to processer programakkreditering sammen med en lidt-ad-gangen auditering af institutionerne. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 7/7 3. gruppe: - Emnerne kvalitetsudvikling og kvalitetssikringsudvikling hænger tæt sammen. - Det ville være fordelagtigt, hvis vi havde en klarere forståelse for, hvad vi mener med kvalitetssikring, så vi kan give dette videre til institutionerne. - Det skal være en klarere arbejdsdeling mellem eksperter og akkrediteringskonsulenterne. Det burde fremgå af vejledninger og lign., at konsulenterne har særlig ekspertise på netop det evaluerings- og kvalitetsmæssige område. - Hvilken rolle skal operatørerne have, hvis vi skal arbejde mod auditering? - Hvordan konstaterer vi rent faktisk, at der foregår kvalitetsudvikling? Det overordnede kan være i orden, men processerne er ikke (eller omvendt).

10 Bilag 6.1 ACE Denmarks principper og erfaringer i forbindelse med sagsbehandling

11 Til Akkrediteringsrådet ACE Denmarks principper og erfaringer i forbindelse med sagsbehandling 1 Formål Formålet med dette notat er at oplyse Akkrediteringsrådet om principperne for og ACE Denmarks erfaringer med sagsbehandlingsprocessen. Notatet drøfter ACE Denmarks erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af akkrediteringsrapporter, herunder supplerende dokumentation, udfordringer i forbindelse med høringssvar, afvisning af ansøgninger samt sikring af klare roller. 2 Lovgrundlag, bekendtgørelsesgrundlag, og vejledninger Udgangspunktet for ACE Denmarks arbejde er akkrediteringsloven og bekendtgørelsen. I sagsbehandlingen skal ACE Denmark ligeledes sikre, at forvaltningsloven og øvrige forvaltningsretlige principper overholdes. ACE Denmark har i vejledningerne for nye og eksisterende uddannelser udmøntet akkrediterings-bekendtgørelsen i vurderings- og dokumentationspunkter for at sikre den nødvendige og tilstrækkelige dokumentation om uddannelsens kvalitet og relevans. Ved at følge den relevante vejlednings dokumentationspunkter får universitetet mulighed for at dokumentere de faktuelle/tiltænkte forhold for uddannelsen. Rammevejledningen beskriver øvrige forhold om Akkrediteringsrådet kompetencer. 10. juni 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Lars Pedersen, Luu Ha Telefon Telefax E-post lped@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 De forvaltningsretlige principper handler om sagens oplysning, indhentelse af supplerende oplysninger samt parthøring. Princippet om sagens tilstrækkelige oplysning fordrer, at ACE Denmark i sagsbehandlingen skal sikre, at Rådet får et tilstrækkeligt oplyst afgørelsesgrundlag forud for Rådet afgørelse i sagen. Dette betyder i praksis, at ACE Denmark skal sikre sig, at de oplysninger som bliver lagt til grund i vurderingen, afspejler universitetets faktuelle forhold. Dette sikres ved, at universitetet inden Akkrediteringsrådet afgørelse partshøres om akkrediteringsrapporten og dermed får lejlighed til at påpege eventuelle misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i behandlingen af universitetets dokumentation. 3 ACE Denmarks erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af akkrediteringsrapporter I den overvejende del af ansøgningerne om akkreditering af såvel nye uddannelser som eksisterende uddannelser oplever ACE Denmark generelt en god og

12 grundig dokumentation af kriterierne. Samtidigt indhentes der i langt de fleste tilfælde supplerende dokumentation i større eller mindre omfang. I mange tilfælde er der tale om enkle forhold, der håndteres tilfredsstillende af universitetet. 4 Supplerende dokumentation - manglende oplysninger eller modstridende faktuelle oplysninger For så vidt angår nye uddannelser har hensynet til sagens oplysning gjort, at ACE Denmark i langt størstedelen af sagerne har valgt at indhente supplerende dokumentation. I de tilfælde, hvor det trods mange kontakter til institutionen ikke er lykkedes at få oplyst et forhold, er forholdet på baggrund af de konstaterede mangler eller uklarheder blevet bemærket eller vurderet som uklart. Det kan have været medvirkende til at et kriterium er blevet vurderet som opfyldt delvist tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende i det udkast til akkrediteringsrapport, der sendes i høring på universitetet. Tilbage i 2008 var der enkeltstående tilfælde, hvor ansøgningen var så mangelfuld, og den nødvendige supplerende dokumentation så omfattende, at der nærmest var tale om en ny ansøgning. I 2009 er sådanne situationer ikke oplevet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/2 Når det gælder eksisterende uddannelser er det ligeledes hovedreglen, at der er indhentet supplerende information. I enkeltstående tilfælde har der været tale om omfattende behov for såvel kvantitativ som kvalitativ dokumentation. Visse steder indfries behovet ikke trods mange henvendelser i sagsbehandlingsprocessen. I andre tilfælde optræder der i den samlede dokumentation modstridende faktuelle oplysninger. Eksempelvis fremgår et forhold af dokumentationsrapporten og et andet af besøget på universitetet, eller et forhold fremgår af den ene del af dokumentationsrapporten og et modstridende af en anden del af dokumentationsrapporten. Hvis det trods mange kontakter til institutionen ikke er lykkes at få oplyst spørgsmålet, vurderes kriteriet som uklart med samme konsekvenser, som når det gælder nye uddannelser. På baggrund af de nye vejledninger vil ACE Denmark samle op på erfaring med indhentning af supplerende dokumentation, og drøfte eventuelle tiltag. Der vil fortsat være særligt fokus på de få miljøer, hvor problemerne er koncentreret. 5 Udfordringer i forbindelse med høringssvar I høringsfasen, er det erfaringen, at eventuelle uklarheder i det faktuelle grundlag forholdsvis hurtigt afklares særligt i de tilfælde, hvor akkrediteringsrapporten sendes i høring med indstilling om afslag eller betinget positiv akkreditering. Ofte finder universiteterne anledning til omfattende høringssvar. ACE Denmark oplever ofte, at høringssvaret udover at påpege eventuelle misforståelser, unøjagtigheder eller ufuldstændigheder i behandlingen af universitetets dokumentation også tilføjer nye informationer. Disse nye oplysninger skal jf. princippet om sagens oplysning indgå i sagen. Undtagelsesvis har ACE Denmark - efter modtagelsen af høringssvar og opretholdelse af en indstilling om afslag på ansøgning om ny uddannelse - besluttet at sende ansøgningen i 2. høring. Det er sket efter en konkret vurdering af væsent-

13 ligheden af de indkomne oplysninger for at sikre en tilstrækkelig oplysning af sagen. ACE Denmark har på baggrund af de generelle bestemmelser i akkrediteringsbekendtgørelsen offentliggjort en række frister, herunder høringsfrister på hjemmesiden. ACE Denmark har flere gange oplevet en forsinkelse i sagsbehandlingen og vurderingsprocessen på grund af forsinkede høringssvar, men det har frem til turnus endnu ikke haft konsekvenser i forhold til behandling af akkrediteringsrapporter på møder i Akkrediteringsrådet. Såfremt universiteterne indsender høringssvar senere end den oplyste frist, medfører det en forsinkelse i forhold til afgørelse i sagen. Bortset fra sagen om AAUs medicinuddannelse har ACE Denmark ikke oplevet, at det ansøgende eller andre universiteter af egen drift har indsendt supplerende dokumentation efter høringsfristen. I det tilfælde hvor nye oplysninger indsendes efter høringsfristens udløb, overvejes det om disse oplysninger skal indgå i sagen og om der vil skulle vurderes på baggrund af dem. Der bør foretages en afvejning af hensynet til sagens oplysning kontra hensynet til sagens effektivitet. Afhængig af oplysningens karakter overvejes dette med inddragelse af panelet. Det bemærkes, at ACE ikke har hjemmel til afskære nye oplysninger modtaget efter høringsfristens udløb uden at foretage en vurdering/afvejning af oplysningen jf. ovenfor. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 I påkommende tilfælde vil ansøgningen skulle drøftes på et efterfølgende møde i Akkrediteringsrådet. I maj 2010 besøgte ACE Denmarks ledelse universiteterne og drøftede blandt andet dokumentationsrapporterne. Et sigte med denne dialog var at sikre, at der blev taget hånd om uhensigtsmæssigheder i dokumentationsrapporter, supplerende dokumentation mv. På baggrund af disse møder har der i flere tilfælde været konkrete opfølgende drøftelser med universiteterne. 6 Afvisning af ansøgninger I december 2009 udsendte Akkrediteringsrådet og ACE Denmark første udgave af Rammevejledningen vedr. akkreditering og godkendelse af nye og eksisterende universitetsuddannelser. Heri behandles blandt andet principper for at afvise at akkreditere uddannelser. Det fremgår af vejledningen om nye uddannelser, at Akkrediteringsrådet [kan] afvise ansøgninger, som ikke opfylder minimumskravene til en studieordning eller har så væsentlige og afgørende mangler, at der ikke kan foretages en vurdering af den ansøgte uddannelse på baggrund af ansøgningen. Minimumskravene er i vejledningen defineret som blandt andet uddannelsens kompetenceprofil, struktur og udkast til fagbeskrivelser mv. Afgørende mangler er endnu ikke fastlagt, men afventer erfaringer med de nye vejledninger. Med udgangspunkt i eventuelt mangelfulde ansøgninger om nye uddannelser i juni 2010 vil ACE Denmark søge at fastlægge, hvordan ansøgninger i konkrete tilfælde vil kunne afvises.

14 Præcisering af minimumskrav i forbindelse med afvisning fremgår af vejledningerne for nye uddannelser og eksisterende uddannelser, og de vil blive indarbejdet i Rammevejledningen i forbindelse med en kommende revision, for at sikre overensstemmelse mellem Rammevejledningens og vejledningernes ordlyd og dermed sikre gennemsigtighed. I Rammevejledningen fremgår det også, at der er mulighed for at afvise gentagne ansøgninger, blandt andet hvis uddannelsen har fået afslag på en tidligere akkreditering indenfor de sidste to år uden at væsentlige forhold har ændret sig. Der er endnu ikke indhøstet erfaringer med at afklare mulighederne for at afvise gentagne ansøgninger. Herunder er det ikke søgt defineret, hvordan begrebet væsentlige forhold forstås i forbindelse med en gentagen ansøgning. 7 Sikring af klare roller ACE Denmarks har en generel vejledningsforpligtigelse med udgangspunkt i en generel forståelse af kriterierne for relevans og kvalitet. Vejledningsforpligtigelsen er aldrig konkret i forhold til den enkelte ansøgning, idet dette ville sammenblande vejlederrollen med myndighedsrollen. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Historisk har der i forbindelse med nye uddannelser været enkeltstående eksempler på, at ACE Denmark gennem en meget konkret efterspørgsel af supplerende dokumentation og høringer kan have bidraget til, at beskrivelsen af en uddannelse oplyses og samtidigt skærpes. I den forstand kan ACE Denmarks generelle vejledningsforpligtigelse have haft en konkret betydning i udviklingen af beskrivelsen af uddannelsen. Side 4/4 I forbindelse med indhentning af supplerende information søger ACE Denmark generelt at afbalancere dialogen med universiteterne, således at det fremgår tydeligt for universitetet, på hvilke områder der kræves yderligere dokumentation, men uden at det derud af konkret kan afgøres, hvilken type information, der vil være til gunst eller ugunst for den efterfølgende vurdering.

15 Bilag 7.1 Akkreditering af ny uddannelser og udbud Revideret vejledning

16 Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud For erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser Den 9. juni 2010 Næste ansøgningsfrist for at søge om akkreditering af nye uddannelser og nye udbud er torsdag den 28. oktober 2010 kl. 12. Ansøgninger der modtages efter denne frist, vil ikke blive behandlet. EVA kvitterer efterfølgende for modtagelsen. Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 1

17 Vejledning og ansøgningsskema om akkreditering af nye uddannelser og udbud For erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 2

18 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationen er kun udgivet i elektronisk form på Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 3

19 Indhold 1 Indledning 5 2 Akkrediteringsprocessen Screening Akkrediteringsvurdering Akkrediteringsafgørelse Godkendelse 8 3 Introduktion til kriterierne 9 4 Ansøgning om akkreditering af ny uddannelse Vejledning til ansøgningen om akkreditering af nye uddannelser Ansøgningsskema, oktober Ansøgning om akkreditering af nyt udbud Vejledning til ansøgningen om akkreditering af nye udbud Ansøgningsskema, oktober Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 4

20 1 Indledning Ny vejledning og ansøgningsskema EVA har på baggrund af erfaringerne fra de foregående runder og de mere end 200 akkrediteringsvurderinger revideret vejledningen og ansøgningsskemaet gældende for ansøgninger EVA modtager fra oktober I den forbindelse har EVA konkretiseret og tydeliggjort de krav som ansøgningen skal leve op til og justerer i sin vurderingspraksis. Denne vejledning henvender sig til de uddannelsesinstitutioner som ønsker at udvikle og søge om akkreditering af en ny uddannelse og/eller et nyt udbud. I vejledningen kan ansøgere læse om de krav til redegørelse og dokumentation som gælder ved ansøgning om akkreditering. Kommentar [JSR1]: Nyt afsnit Vejledningen dækker alle nye videregående uddannelser og udbud der er omfattet af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Dette inkluderer erhvervsakademiuddannelser, professionsbacheloruddannelser, herunder forløb med afstigningsmulighed på erhvervsakademiniveau og selvstændige overbygningsuddannelser, samt videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser. Vejledningen indeholder en beskrivelse af akkrediteringsprocessen (afsnit 2), en overordnet gennemgang af de kriterier som ansøgte uddannelse og/eller udbud skal leve op til (afsnit 3), samt krav til opbygning af ansøgningen (afsnit 4 og 5). Sidstnævnte omfatter en detaljeret gennemgang af de enkelte akkrediteringskriterier samt de redegørelser og den dokumentation der er behov for. Skelnen mellem uddannelser og udbud I akkrediteringsvurderinger skelnes mellem nye uddannelser og nye udbud. Ved akkrediteringen af en ny uddannelse vil der være fokus på overordnede og generelle forhold vedrørende uddannelsen. Det er fx et væsentligt krav at det kan sandsynliggøres at arbejdsmarkedet på landsplan har behov for uddannelsens dimittender. Ved akkrediteringen af et nyt udbud vil der være fokus på lokale forhold på arbejdsmarkedet i det pågældende geografiske område og på de konkrete forhold på institutionen og udbudsstedet. Ved ansøgning om akkreditering af en ny uddannelse henvises til vejledning og ansøgningsskema i afsnit 4: Ansøgning om akkreditering af ny uddannelse. Hvis ansøgeren samtidig søger om godkendelse til at udbyde den foreslåede nye uddannelse, skal der ansøges særskilt om akkreditering af nyt udbud. Der henvises til vejledning og ansøgningsskema i afsnit 5: Ansøgning om akkreditering af nyt udbud. Ved ansøgning om akkreditering af nyt udbud henvises til afsnit 5: Ansøgning om akkreditering af nyt udbud. Ansøgning om godkendelse af udbud kan enten dreje sig om udbud af en eksisterende uddannelse eller udbud af en foreslået ny uddannelse som der samtidig søges om godkendelse af. Information på EVAS s hjemmeside Der er på EVA s hjemmeside ( mulighed for at stille spørgsmål til vejledningen og se EVA s svar på disse spørgsmål. På hjemmesiden vil EVA løbende fremlægge præciseringer og justeringer til denne vejledning og supplerende oplysninger om akkrediteringsprocessen, tidsfrister m.m. Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 5

21 På EVA s hjemmeside er der adgang til oplysninger om beskæftigelsestal for nyuddannede inden for de videregående uddannelser som kan anvendes ved udarbejdelse af ansøgningen. Det vil fremgå af vejledningen på hvilke konkrete punkter beskæftigelsestallene vil være relevante at anvende. Genansøgning Ved genansøgning om nye uddannelser eller udbud der tidligere har fået afslag på akkreditering, skal der i ansøgningen alene redegøres for de ændringer som er foretaget siden den sidste akkrediteringsvurdering. Genansøgningen skal dog indeholde en samlet ny redegørelse for hvert af de kriterier hvor der er foretaget ændringer, eller som er berørt af ændringer. Dette for at sikre at den nye ansøgning er entydig. Screening Bemærk at det er undervisningsministeren som efter en indledende vurdering (screening) af ansøgningerne træffer afgørelse om hvilke forslag til uddannelser/udbud der skal akkrediteringsvurderes. Kommentar [JSR2]: Flyttet fra forsiden Lovgrundlag for vejledningen Lov nr. 294 af om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven) Lov nr. 207 af om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Lov nr. 562 af om professionshøjskoler for videregående uddannelse Lov nr. 346 af om erhvervsakademier for videregående uddannelser Bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. (Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse) Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Lovgrundlaget kan ses på bl.a. og Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 6

22 2 Akkrediteringsprocessen Figur 1 viser akkrediteringsprocessen for nye uddannelser og udbud. I de følgende afsnit gennemgås processen. Figur 1 Illustration af akkrediteringsprocessen 1. Screening (UVM) 2. Akkrediteringsvurdering (EVA) 3. Akkrediteringsafgørelse (Akkrediteringsrådet) 4. Godkendelse (UVM) 2.1 Screening Vejen til akkrediteringsvurdering af nye uddannelser og nye udbud går gennem en indledende vurdering (screening) i Undervisningsministeriet. Når ministeriet har foretaget screeningen afgør undervisningsministeren på dette grundlag om uddannelsen eller udbuddet kan gå videre til akkrediteringsvurdering. Ansøgeren skal derfor i første omgang indsende en ansøgning om screening til Undervisningsministeriet efter de retningslinjer der fremgår af ministeriets vejledning til ansøgning om godkendelse af nye uddannelser og nye udbud, der er offentliggjort på Ministeriet sender ansøgninger der får positivt tilsagn fra undervisningsministeren, videre til EVA til akkrediteringsvurdering i den førstkommende akkrediteringsrunde. EVA kontakter dernæst ansøgeren for at iværksætte akkrediteringsvurdering. 2.2 Akkrediteringsvurdering For at få et forslag til en ny uddannelse eller et nyt udbud akkrediteret skal det gennem en akkrediteringsvurdering efter de kriterier som er fastsat af Undervisningsministeriet. EVA foretager en vurdering af om ansøgningen lever op til kriterierne, og på grundlag heraf udarbejdes en rapport som sendes til Akkrediteringsrådet. Processen består af følgende faser: 1. I forberedelsesfasen har ansøgeren mulighed for at indhente information fra EVA om de krav som ansøgningen skal leve op til. EVA holder informationsmøder for potentielle ansøgere. Det er derfor hensigtsmæssigt at ansøgeren informerer EVA i god tid inden ansøgning forventes indsendt. 2. Når EVA har modtaget en ansøgning, gennemgås den for eventuelle ansøgningstekniske fejl og mangler. Herefter har ansøgeren fem arbejdsdage til at revidere ansøgningen og eventuelt tilsende yderligere dokumentation. Samtidig udvælges eksperter til at vurdere ansøgningen. Ansøgeren orienteres om de udvalgte eksperter og har mulighed for at gøre begrundet indsigelse mod eksperternes habilitet inden for to arbejdsdage. Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 7

23 3. Herefter vurderer eksperterne og EVA om de ansøgte uddannelser/udbud lever op til kriterierne: Eksperterne drøfter ansøgningen, herunder om der er tvivlsspørgsmål i redegørelserne og dokumentationen. I de tilfælde hvor ekspertpanelet vurderer at der er behov for at indhente supplerende redegørelser og dokumentation, vil ansøgeren blive kontaktet af EVA pr. mail efter ekspertmødet. Ansøgeren har herefter fem arbejdsdage til at fremskaffe eventuel yderligere information eller udarbejde redegørelser som eksperterne ønsker. 4. På baggrund af ovenstående proces udarbejder EVA et rapportudkast med indstilling om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Udkastet sendes til ansøgeren, som dermed får mulighed for at påpege faktuelle fejl i rapporten inden for to arbejdsdage. 5. På den baggrund kan EVA foretage eventuelle justeringer i rapporten. Rapporten sendes derefter til Akkrediteringsrådet, og samtidig offentliggøres den på EVAs hjemmeside. 2.3 Akkrediteringsafgørelse Akkrediteringsrådet modtager rapporten fra EVA og træffer på baggrund heraf en afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. 2.4 Godkendelse Som sidste fase i processen sendes Akkrediteringsrådets afgørelse til Undervisningsministeriet som på denne baggrund afgør om uddannelsen kan godkendes. Undervisningsministeren kan dog kun godkende uddannelsen hvis den er blevet akkrediteret positivt. Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 8

24 3 Introduktion til kriterierne Figur 2 viser akkrediteringskriterierne og deres indbyrdes sammenhænge. Den venstre del af figuren viser kriterierne for nye uddannelser, mens den højre side af figuren viser kriterierne for nye udbud. Der skal søges separat om hhv. uddannelses- og udbudsakkreditering. Ved etablering af en ny uddannelse vil ansøgere oftest samtidig søge om at få hhv. uddannelsen og det eller de tilhørende udbud akkrediteret. Akkrediteringsvurderingen vil da finde sted i samme proces selvom der indsendes separate ansøgninger for hhv. uddannelses- og udbudsniveauet. Hvis en institution søger flere udbud af samme uddannelse på forskellige udbudssteder, skal man udarbejde én udbudsansøgning for hvert enkelt udbudssted. Dette for at sikre, at ansøgningerne indeholder de tilstrækkelige informationer om hvert enkelt udbud. Baggrunden herfor er, at en akkrediteringsvurdering af et nyt udbud vedrører det konkrete, faglige miljø på udbudsstedet, hvor undervisningen skal foregå. Figur 2 Akkrediteringskriterierne for nye uddannelser og nye udbud Ny uddannelse Nyt udbud Relevans og efterspørgsel Behov for udbuddet (k1, Mål for læringsudbytte Tilrettelæggelse af udbuddet (k3) Tilrettelæggelse af uddannelsen (k3) Videngrundlag (k4) Fagligt miljø (k5) Faciliteter og ressourcer (k6) Kvalitetssikring (k7) k = kriterium For nye uddannelser er der tre kriterier. Første kriterium angår relevans og efterspørgsel på arbejdsmarkedet (kriterium 1), og vurderingen heraf danner grundlag for at der kan sættes mål for uddannelsens læringsudbytte (kriterium 2) og fastlægges rammer uddannelsens tilrettelæggelse (kriterium 3). For nye udbud er der syv kriterier. For at skabe overblik er disse grupperet i tre dele i figurens højre del. Første del angår behovet for udbuddet og omfatter arbejdsmarkedets efterspørgsel og ansøgerens aftagerkontakt (kriterium 1) samt praktikpladser (kriterium 2). Anden del angår den lokale tilrettelæggelse af udbuddet (kriterium 3). Tredje del med overskriften Videngrundlag og organisering omfatter forhold, som angår om ansøgeren har den fornødne kapacitet til Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 9

25 at realisere udbuddet med den fornødne kvalitet. Det drejer sig om videngrundlag (kriterium 4), fagligt miljø (kriterium 5), faciliteter og ressourcer (kriterium 6) og kvalitetssikring (kriterium 7). Pilene mellem kriterierne illustrerer at det tillægges stor betydning at ansøgeren er i stand til at vise en sammenhæng i ansøgningen mellem de uddannelsesmæssige behov på arbejdsmarkedet der er afdækket, og de mål der bliver sat for undervisningen og dens realisering. Da der er tale om nye uddannelser eller udbud vil der normalt ikke foreligge indsatser og resultater som akkrediteringen kan tage udgangspunkt i, sådan som det er tilfældet ved akkreditering af eksisterende udbud. Derfor stiller kriterierne krav om at ansøgeren er i stand til fremadrettet at sandsynliggøre at der er behov for uddannelsen eller udbuddet, og at uddannelsen eller udbuddet vil kunne realiseres med den fornødne kvalitet. De enkelte kriterier og EVA s nærmere vejledning er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 10

26 4 Ansøgning om akkreditering af ny uddannelse For en ny uddannelse er der tre akkrediteringskriterier (se figur 3). Første kriterium angår relevans og efterspørgsel på arbejdsmarkedet (kriterium 1). Vurderingen heraf danner grundlag for at der kan sættes mål for uddannelsens læringsudbytte (kriterium 2) og fastlægges rammer for uddannelsens tilrettelæggelse (kriterium 3). Figur 3 Akkrediteringskriterierne for nye uddannelser Ny uddannelse Relevans og efterspørgsel (k1) Mål for læringsudbytte (k2) Tilrettelæggelse af uddannelsen (k3) k = kriterium Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 11

27 4.1 Vejledning til ansøgningen om akkreditering af nye uddannelser I det følgende gennemgås akkrediteringskriterierne og de tilhørende krav til dokumentation og redegørelse. Dette er angivet i skemaform hvilke forhold ansøgeren skal redegøre for. Skemaet tjener samtidig som ansøgningsskema. I forbindelse med ansøgning bedes den eller de ansøgende institutioner indsende: 1) udfyldt ansøgningsskema og 2) relevante bilag til dokumentation af redegørelsen. Udfyldt ansøgningsskema De hvide felter i ansøgningsskemaet nedenfor udfyldes. Idet der skal vedlægges relevante bilag med henblik på dokumentation, kan redegørelsen i skemaet have opsummerende karakter og derved holdes relativt kortfattet. I ansøgningsskemaet er det angivet hvilke forhold ansøgeren forventes at redegøre for. Der er endvidere for redegørelsens enkelte punkter angivet et vejledende sidetal som besvarelsen bør kunne holdes inden for. Ansøgeren kan naturligvis afvige fra det vejledende sidetal hvis det skønnes at være hensigtsmæssigt i den konkrete sammenhæng. Hvis fx beskæftigelsesfrekvenserne inden for beslægtede uddannelser er meget høje, vil det alt andet lige opfattes som indikation af at der er en efterspørgsel på arbejdsmarkedet. Hvis beskæftigelsesfrekvenserne derimod er lave, vil det afføde behov for stærkere argumentation på andre punkter i ansøgningen. Relevante bilag til dokumentation af redegørelsen I ansøgningsskemaet skal ansøgeren opliste de medfølgende bilag. Bilagene skal være nummereret så der i redegørelsen kan henvises entydigt til den tilgrundliggende dokumentation. Der forventes ikke vedlagt bilag i forbindelse med alle kriterier. I de situationer hvor konkrete bilag forventes vedlagt, vil det være angivet. For at undgå misforståelser eller uklarheder vedrørende dokumentationen bedes ansøgeren i teksten i skemaet for hver konklusion henvise tydeligt til det relevante bilagsnummer og sidenummer. Det forventes at der alene vedlægges nødvendige bilag, herunder kun bilag der refereres til i ansøgningen. Hvis der vedlægges hele rapporter som bilag skal det fremgå tydeligt hvilke dele af rapporterne der er relevante. Ansøgningsfrist Ovenstående materiale skal være EVA i hænde inden ansøgningsfristens udløb den 28. oktober 2010 kl. 12. EVA kvitterer efterfølgende for modtagelsen. Senest 8 dage inden ansøgningsfristen sendes en til adressen akkreditering@eva.dk, hvori det oplyses at der vil blive fremsendt en ansøgning. EVA vil herefter vende tilbage med en nærmere instruktion om hvordan materialet skal uploades på EVA s server. I nødstilfælde kan ansøgningen også sendes direkte per mail efter aftale. Ansøgningen bør maksimalt omfatte to filer: en fil med ansøgningsskemaet og en fil med bilag. Begge vedhæftede dokumenter skal være PDF-dokumenter. Der må ikke anvendes links i ansøgningen. Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 12

28 4.2 Ansøgningsskema, oktober 2010 Akkrediteringsvurdering af ny uddannelse 1. Ansøger Uddannelsesinstitution: Hoved- -adresse: 2. Ansøgte uddannelse Uddannelsens betegnelse skal være identisk med den betegnelse, som er forudsat ved Undervisningsministeriets screeningsafgørelse om at uddannelsen går videre til akkreditering. 3. Kontaktperson som EVA kan rette henvendelse til om ansøgningen Titel og navn: Telefonnummer: -adresse: 4. Uddannelsesansvarlig (uddannelsesleder, uddannelseschef el.lign.) som Akkrediteringsrådet sender afgørelsesbrevet til Titel og navn: Kommentar [JSR3]: Nyt Telefonnummer: -adresse: 5. Er der tale om en genansøgning af samme udbud som tidligere har modtaget afslag på akkreditering? (sæt kryds) Ja: Tidspunkt: Nej: Genansøgere skal oplyse om ændringer i ansøgningen i forhold til sidste akkreditering Kriterier hvor besvarelsen er ændret (vil blive vurderet på ny): Kriterier hvor besvarelsen er uændret (vil som hovedregel ikke blive vurderet på ny og skal ikke genfremsendes i genansøgningen): Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 13

29 Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Introduktion Ansøgningen skal sandsynliggøre at der er behov for at oprette den ansøgte uddannelse, og at uddannelsens kommende dimittender vil kunne finde relevant beskæftigelse. Behovet for uddannelsen skal dels relateres til arbejdsmarkedets behov, dvs. efterspørgslen efter kompetencer. Dette knytter sig til punkt 1-3 i kriterieteksten ovenfor. Redegørelsen for arbejdsmarkedets kompetencebehov under dette kriterium skal være så konkret og uddybet at den kan danne afsæt for redegørelsen under kriterium 2, hvor det skal vises, at den foreslåede uddannelse med de beskrevne mål for læringsudbytte, det faglige indhold og uddannelsesniveau direkte modsvarer de behov, som er afdækket på arbejdsmarkedet. Herudover skal ansøgeren redegøre for de beslægtede uddannelser der eksisterer inden for området, og for at de eksisterende uddannelser ikke allerede dækker kompetencebehovet. Dette knytter sig til punkt 4 i kriterieteksten. Når den ansøgte uddannelse skal erstatte en eksisterende udannelse (som skal nedlægges): Det forventes at ansøgeren har foretaget en evaluering af den eksisterende uddannelse og en høring over den nye uddannelse blandt relevante interessenter. Alle væsentlige aftagere af dimittender fra den eksisterende uddannelse eller et repræsentativt udsnit af disse og alle væsentlige udbydere af uddannelsen skal således inddrages i evalueringen af den eksisterende uddannelse og høres i forhold den nye uddannelse. Det skal derefter senere i kriterium 2 fremgå hvordan resultaterne af evalueringen har betydning for design og indhold i den nye uddannelse. Videregående voksenuddannelser og diplomuddannelser: Disse uddannelser skal i forhold til identifikation af aftagernes behov og indhold tage hensyn til at der er tale om fleksible ofte modulopbyggede uddannelser, som henvender sig til voksne i beskæftigelse. Selvom de studerende ofte allerede vil være i beskæftigelse ved uddannelsens start skal det stadig sandsynliggøres ud fra aftagerundersøgelser, at der vil være behov for dimittendernes slutkompetencer efter endt uddannelse. Samlet betyder det eksempelvis at en ny diplomuddannelse ikke alene kan udarbejdes på baggrund af en professionsbacheloroverbygning uden der foretages en grundlæggende undersøgelse blandt aftagerne af dimittenderne af behovet for ændringer i form og struktur. Det skyldes, at der er tale om forskellige typer af uddannelser, som henvender sig til forskellige målgrupper på arbejdsmarkedet. Kommentar [JSR4]: nyt 1. Identifikation af uddannelsens erhvervs- eller professionssigte (punkt 1 i kriterieteksten) Hvilke relevante brancher eller typer af virksomheder eller organisationer som dimittenderne forventes at finde ansættelse inden for? Hvilke funktioner forventes dimittenderne at kunne udføre? Vejledning og ansøgningsskema til akkreditering af nye uddannelser og udbud 14