Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet og til ACE Denmarks kommende direktør.

Transkript

1 Referat Deltagere: Søren Barlebo Rasmussen, Christian Thune, Lone Broberg, Berit Eika, Kresten Bang Heinfelt, Asger Lundorff Jensen, Steen Pade, Karin Röding og Ivan Sørensen Deltagere fra ACE Denmark: Sami Stephan Boutaiba, Steffen Westergård Andersen (pkt. 5 8 og 10), Lars Pedersen (pkt. 6 8 og 10), Vibeke Fahlén (pkt. 5), Rikke Warming og Malene Hyldekrog. ACE Denmarks kommende direktør, Anette Dørge Jessen (pkt. 1 5) Deltagere fra EVA: Tue Vinther-Jørgensen (pkt. 9 10), Christel Sølvhjelm (pkt. 9 10), Hanne Elsnab (pkt. 9 10), Thomas Rasmussen (pkt. 9 10) og Martin Sørensen (pkt. 9 10) Afbud: Referat af Akkrediteringsrådets møde 5/ september 2010 Søren Barlebo Rasmussen (SBR) bød velkommen til mødet og til ACE Denmarks kommende direktør. ad 1. Godkendelse af dagsorden Dagsordnen blev godkendt. ad 2. Godkendelse af referat af møde 4/2010 Referatet blev godkendt uden bemærkninger. ad 3. Meddelelser fra formand og konstitueret direktør SBR meddelte, at der for tiden er en del i pressen om akkreditering og om Akkrediteringsrådet (herefter Rådet) typisk en meget overordnet kritik, der ikke i udpræget grad forholder sig til de mere faktuelle forhold. ACE Denmark (herefter ACE) er i gang med en pressemeddelelse både om konklusionerne fra ENQA panelets rapport og ansættelsen af ny direktør. 20. september 2010 Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/9 SBR fortalte desuden, at det forventes, at redegørelsen om som led i den politiske diskussion af Akkrediteringsloven vil blive rykket frem til at starte i efteråret 2010 frem for hen over Ministeriet har udtrykt, at ENQA panelets rapport har en god fyldestgørende form. Formandskab og ledelsen begynder allerede nu at indgå i dialog med en række interessenter, som har interesse i akkrediteringssystemet og den generelle udvikling af ekstern kvalitetssikring i Danmark. SBR, Sami Stephan Boutaiba (SSB) og Steffen Westergaard Andersen deltog i reception for Helge Sander i anledning af hans 60-års fødselsdag for nylig. SBR havde hilsen med til rådet.

2 ad 4. Præsentation af ny direktør for ACE Denmark Alle rådsmedlemmer præsenterede sig selv, hvorefter den nye direktør for ACE Denmark, Anette Dørge Jessen, præsenterede sig. Anette Dørge Jessen starter 1. oktober, men deltager på enkelte punkter ved dagens møde for allerede nu at få viden om vigtige fremtidige projekter. ad 5. ENQA-review præsentation af konklusionerne SBR udtrykte indledningsvis glæde over den positive rapport fra ENQA panelet. Herefter præsenterede SSB kort de områder, panelet har kritiseret og de anbefalinger, panelet er kommet med. SSB udleverede handout med kritik og anbefalinger i kort form, og emnet vil blive behandlet mere dybdegående på mødet i oktober. SSB præsenterede følgende: I forhold til brugen af eksperter, anbefaler ENQA panelet, at der bør deltage eksperter ved akkrediteringen af nye uddannelser og at der bør være mere end en kernefaglig ekspert i panelerne. ENQA panelet har ikke været særlig konkrete i deres anbefalinger om akkrediteringssystemet, men nævner kort muligheden for mere fleksibelt at kombinere uddannelsesakkreditering og institutionsakkreditering. ENQA panelet var kritiske over for, at ikke har igangsat system wide analysis, til hvilket SSB bemærkede, at det er der opmærksomhed på. Om fastsættelsen af kriterier for alle ministerområder mente ENQA panelet, at det burde være institutionen, der fastlægger kriterierne, da de ser det som en akkrediteringsfaglig opgave. ENQA-panelet peger på, at universitetsbesøg kunne afvikles mere konsistent hertil skal nævnes, at ACE udover hensynet til en konsistent afvikling af besøg ligeledes har et målrettet fokus på, at uddannelser vurderes konsistent, hvilket gør det nødvendigt at fastholde et fokus på vurderingspunkter, som de fremgår af vejledningen. Side 2/9 Rådet var enig i glæden over den positive rapport og SBR roste ACE for den store indsats ved både selvevaluering og ENQA panelets besøg. Christian Thune (CT) kommenterede i øvrigt, at det var en god beslutning at vælge ENQA som reviewer og fremhæver desuden, at man i læsningen af rapporten skal huske, at panelets formand kommer fra et land, hvor man har institutionsakkreditering. Asger Lundorff Jensen (ALJ) spurgte om meningen bag formuleringen some members caused concerns among some stakeholders, hvortil CT svarede, at det formodentlig var institutioner, der mente, at rådsmedlemmer, der er ansat på universiteter, kan anses for inhabile i forhold til Rådets arbejde alene på baggrund af deres universitetsansættelse. Ivan Sørensen (IS) anbefalede, at både selvevalueringen og ENQA panelets rapport oversættes til dansk og bliver en del af processen med evalueringen af. Begge dokumenter vil kunne fungere som gode baggrundsdokumenter til politikerne.

3 Om udviklingsmuligheder for akkrediteringssystemet opfordrede IS til, at vi så på erfaringerne fra England, som startede med akkreditering på programniveau og har bevæget sig mod institutionsniveau. SBR udtrykte alt i alt tilfredshed med evalueringen herunder den positive tilbagemelding fra universiteterne vedrørende samarbejdet med. SBR gav endeligt udtryk for, at den positive tilbagemelding fra universiteterne gør, at man i en evt. overgang også vil kunne eksperimentere lidt med forskellige mulige former for ekstern kvalitetssikring. Endeligt meddelte SSB, at det netop var blevet meddelt fra ENQA, at har opnået fuldt medlemskab af ENQA. ad 6. Principper for vurdering af uddannelser på baggrund af de nye kriterier, herunder drøftelse af kvalitetssikring og kvalitetsudvikling SBR indledte med, at dette emne drøftes af Rådet for at sikre, at Råd og ACE er enige om vægtningen inden for de enkelte kriterier inden akkrediteringerne efter den nye bekendtgørelse. Side 3/9 Steffen Westergård Andersen (STWA) og Lars Pedersen (LPED) fremlagde herefter ACEs vurdering af, hvor vægtningen inden for de enkelte kriterier bør være. De 5 nye kriterier er bredere end de 10 hidtidige, hvilket giver et større behov for vurdering af enkeltelementerne. ACE finder det også vigtigt at sikre, at konsistensen i vurderingerne bevares i overgangen fra 10 til 5 kriterier. ACE havde i bilaget angivet målepunkterne under hvert kriterium og fremhævet de målepunkter, ACE vil lægge mere vægt på i den samlede vurdering. Hvis alle målepunkter er opfyldte, vil vurderingen være tilfredsstillende. Hvis de i dokumentet fremhævede målepunkter ikke er opfyldt, vil vurderingen typisk blive ikke-tilfredsstillende. Hvis det alene er nogle af de øvrige målepunkter, som ikke er opfyldt, vil vurderingen oftest blive delvis tilfredsstillende. Der vil dog altid være tale om, at ACE foretager en grundig vurdering af den enkelte uddannelse i sin helhed. ACE tilføjede, at hvis et af de ikke fremhævede målepunkter vurderes til at være slet ikke eller langt fra opfyldt, vil dette naturligvis blive tillagt stor vægt og det vil kunne føre til en delvis eller ikke-tilfredsstillende vurdering. Kriterium 1 for nye uddannelser: Fokus på aftageres behov for kompetenceprofilen og arbejdsmarkedssituationen giver, at der er behov for uddannelsen. LPED forklarede, at vægten på behovet frem for på selve dialogen med aftagerne skal ses i lyset af konklusion fra tidligere drøftelse i Rådet. Karin Röding (KR) gjorde opmærksom på vigtigheden af også at inddrage den fremtidige arbejdsmarkedssituation, idet universitetsuddannelser også kan skabe nye arbejdsmarkeder. STWA bekræftede, at hvis der ikke kan dokumenteres et eksisterende arbejdsmarked gennem aftagerudsagn, godtages det, at institutionen

4 supplerer med referencer til analyse(r), der kan sandsynliggøre de nye tendenser, som uddannelsen tager sigt på. Berit Eika (BE) spurgte, om dette også gjaldt for eksisterende uddannelser, hvor man burde spørge, hvilke overvejelser, institutionen har om uddannelsernes fremtidige udvikling. STWA mente, at man godt kunne indlæse dette i vejledningen, og han sagde samtidigt, at operatøren vil tage det med i panelernes drøftelser med uddannelserne. Kriterium 1 for eksisterende uddannelser: Fokus er på dialogen med aftagere/aftagerpaneler og dimittenders beskæftigelse. Kresten Bang Heinfelt (KBH) undrede sig over, at dimittenderne ikke er fremhævet i samme grad som aftagere, idet det må være vigtigt at have dialog med dimittenderne for at sikre en uddannelses relevans. Hertil svarede ACE, at der kræves, at uddannelsen er i løbende dialog med enten aftagere eller dimittender, og at dimittenderne finder beskæftigelse. ACE tilføjede, at hvis beskæftigelse og aftagerkontakt er i orden, vil en evt. manglende dimittendkontakt sjældent være udslagsgivende for vurderingen. Side 4/9 BE spurgte, om det overvejes at skærpe kravet til kvaliteten af dialogen med aftagere/aftagerpaneler. ACE henviste til vejledningen, efter hvilken det vurderes, om der er systematik i dialogen med aftagere/aftagerpaneler, og at denne dialog anvendes, og forklarede, at der heri også ligger en kvalitativ vurdering. CT spurgte, om der vurderes både på aftagere og på aftagerpaneler, hvortil ACE svarede, at der vurderes på enten aftager eller aftagerpaneler. CT ville foretrække vurdering af begge, da der er set uddannelser, fx hvor nye aftagerprofiler ikke var med i overvejelserne. SBR gav udtryk for, at emnet vil kunne indgå i et videncenterprojekt. IS gav udtryk for, at der ligeledes bør være fokus på, at dimittenderne finder relevant beskæftigelse, og SBR tilføjede, at hvad angår universitetsuddannelser uddanner man både til en konkret beskæftigelse og til det akademiske arbejdsmarked som sådan. ACE forklarede, at det samlede tal for beskæftigelse, som fås fra Danmarks Statistik, er et udmærket statistisk grundlag. En vurdering af relevant beskæftigelse vil derimod være baseret på dimittendundersøgelser, som er mere usikre, idet de typisk har en svarprocent på kun %. Hvor der er problemer med ledighed, ses nærmere på, om dimittendernes beskæftigelse er relevant. Kriterium 2: Fokus er på har forskningsområde sammenhæng med fagelementer, forskningsmiljø af høj kvalitet og uddannelsen udbydes i nær tilknytning til aktivt forskningsmiljø BE gav udtryk for at brugen af ordene forskningsområder og fagelementer kan virke som en snæver definition, hvortil ACE svarede, at fagelement skal forstås bredt.

5 Flere i Rådet gav udtryk for bekymring over, hvis forskningskompetencen flyttes mere over på kandidat og ph.d. og fjernes fra bacheloruddannelserne, herunder hvis for få forskere underviser på bacheloruddannelserne. ACE understregede, at hvis der behandles en bacheloruddannelse med få tilknyttede forskere, vil der være meget stor opmærksomhed på dette. Kriterium 3: Fokus er på begge målepunkter under kriteriet: kompetenceprofil svarer til uddannelsens navn og titel og kompetenceprofil lever op til kvalifikationsrammen. Rådet kommenterede, at mange kompetenceprofiler er generelle og ikke siger meget om den specifikke uddannelse, hvortil ACE svarede, at ACE ofte medbringer gode eksempler på kompetenceprofiler til opstartsmøderne med universiteterne, og at ACE i vurderingen af kompetenceprofilen ser på, om niveauet er i orden og om indholdet er dækket. Kriterium 4: Fokus er på sammenhæng fra adgangsgrundlag til uddannelsens faglige niveau og tilrettelæggelsen af uddannelsen understøtter kompetenceprofilen. Hvis en uddannelse retter sig mod undervisning i gymnasiet, vil der selvfølgelig være fokus på disse elementer. Side 5/9 CT påpegede, at de pædagogiske kvalifikationer er et vigtigt område i ESG standarderne og vi bør derfor have mere fokus på dette område. Rådet var enige i vigtigheden af området, men SBR påpegede, at vi skal passe på, vurderingen ikke bliver for formalistisk. STWA gav udtryk for, at uddannelserne typisk vil sandsynliggøre, hvilke muligheder der er for underviserne, og at det kan være svært at etablere et dokumentationsgrundlag, der giver et fyldestgørende billede af den pædagogiske udvikling på en hel uddannelse. ACE vil dog have mulighed for at arbejde mere med, hvordan man kan sætte mere fokus på de pædagogiske kvalifikationer. IS støttede et videre arbejde med vurderingen af de pædagogiske kvalifikationer også for at vide mere om, hvilke elementer skal være til stede, for at målepunktet opfyldes. ACE forklarede, at universiteterne typisk spørges til, hvilke muligheder, underviserne har for pædagogisk opkvalificering, og hvordan studenterevalueringer bruges i processen. SBR konkluderede, at Rådet gerne på sigt vil sætte mere fokus på den pædagogiske udvikling. ACE bedes derfor komme med et bud på, hvordan et sådant fokus vil kunne udbygges. Kriterium 5: Fokus er for nye uddannelser på om institutionens kvalitetssikringssystem lever op til ESG og for eksisterende uddannelser er fokus på både om institutionens

6 kvalitetssikringssystem lever op til ESG og om der tages løbende hånd om identificerede problemer på uddannelsen. ACE vurderer kvalitetssikringssystemet på baggrund af fire indholdsdele: Er der en formuleret kvalitetssikringspolitik? Og en klar ansvarsfordeling? Leves der op til ESG krav eksamen mm? Er der et system, der samler information om, hvordan det går på uddannelsen og bruges systemet? Her vil det fx være kritisk, hvis der har været indikationer af problemet længe, men intet er gjort. ad 7. Evaluering af proces for autorisationsgivende uddannelser (VTU) SBR indledte punktet med at nævne de to principielle beslutninger, Rådet tog, da de første autorisationsgivende uddannelser skulle akkrediteres, nemlig at der også skulle være ekspertpanel på nye autorisationsgivende uddannelser og at den autorisationsgivende myndighed ville kunne komme med tillægskriterier. STWA præsenterede herefter evalueringens centrale konklusioner: Det er lykkedes ACE / Rådet at udvikle en velfungerende praksis Der er stor forskel på, hvor meget de autorisationsgivende myndigheder vil byde ind med. Det har typisk været mindre præciseringer. ACE har nu lagt parametre ind i sagsbehandlingen, så det tidligt i processen kan spottes, om det er en særlig uddannelse. Side 6/9 IS gav udtryk for, at bekendtgørelsen burde afspejle praksis og derfor bør rådet skal fastsætte yderligere kriterier i 3 ændres til rådet kan fastsætte. KR kommenterede, at det er mærkeligt, at man behandler nogle uddannelser anderledes end andre, og spurgte, hvad universiteterne synes om dette. CT kommenterede, at når den autorisationsgivende myndighed kan udtale sig om indholdet i uddannelsen, bør der vel ikke også laves tillægskriterier. SBR svarede hertil, at det kan overvejes, om der er behov for en ændring af bekendtgørelsen på dette område, men at det fungerer pt. med to sideløbende systemer. STWA kommenterede endeligt, at de yderligere kriterier har en sikkerhedsfunktion for ACE, idet der sættes fokus på de særlige elementer i en autorisationsgivende uddannelse, og det undgås, at der siden kan skabes tvivl om grundlaget for Rådets konklusioner. BE har savnet, at de autorisationsgivende uddannelser har skullet leve op til et krav om, at uddannelsen er gearet til at tilpasse sig fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, idet især det sundhedsvidenskabelige arbejdsmarked har ændret sig markant over de seneste år. SBR kommenterede, at et ekspertpanel gerne skulle gøre opmærksom på et sådant problem. ACE kommenterede, at spørgsmålet ofte bliver bragt op i processen, ofte mere indirekte bl.a. i spørgsmål om universitetets dialog med aftagere.

7 ad 8. Timing af offentliggørelse af rapporter SBR orienterede om, at ENQA panelet kritisk havde bemærket, at akkrediteringsrapporter først offentliggøres, når processen med ministeriet om de legale forhold er afsluttet. Rådsformandsskabet og ACE ledelsen havde meddelt ENQA panelet, at rapporterne fremover ville blive offentliggjort umiddelbart efter endt akkrediteringsproces. SSB meddelte, at Rådssekretariatet vil arbejde med de praktiske konsekvenser af denne beslutning. SBR bad Rådssekretariatet om at informere VTU og universiteterne om den nye praksis. SBR understregede desuden, at Rådet i juni besluttede, at en evt. orientering af institution og ministerium før offentliggørelse af afgørelser sker samtidig til institution og ministerium og kun på konkret efterspørgsel og efter en konkret vurdering. ad 9. Akkreditering af KUM uddannelser SBR indledte med at takke for godt procesnotat og meddele Rådet, at Rådssekretariatet har haft kontakt til KUM om titlerne på designuddannelserne. Designuddannelserne hedder pt. formelt grund- og overbygningsuddannelse, men er i disse rapporter vurderet som bachelor og kandidatuddannelser, idet KUM er i gang med at omdanne designuddannelserne til dette. I godkendelsesbrevene vil uddannelserne blive benævnt henholdsvis grunduddannelse (kommende bacheloruddannelse) og overbygningsuddannelse (kommende kandidatuddannelse) i design. Side 7/9 Christel Sølvhjelm (CS) fremlagde herefter svar på de mere generelle spørgsmål fra Rådet under kriterium 2 (beskæftigelse) og kriterium 9 (videngrundlag). Kriterium 2: Rådet havde spurgt til dimittendledighedens vægt i vurderingerne. CS fortalte, at det i alle 5 rapporter vurderes, om dimittender er i beskæftigelse eller videreuddanner sig. For bachelorer vurderes det, hvor mange fortsætter på kandidatuddannelsen. For kandidatuddannelser benyttes oplysninger fra Danmarks Statistik om beskæftigelsesgraden, hvor der ses på dimittender over en 10-årig periode. Ekspertpanelet vurderer derefter, om tallene giver tilstrækkelige oplysninger, hvilket har været vurderingerne hidtil. Der benyttes ikke undersøgelser af, hvor dimittenderne får arbejde. Steen Pade (SP) kommenterede, at Rådet om formiddagen havde talt om dimittendundersøgelser og relevant beskæftigelse. SP gav udtryk for, at det på KUM området kunne være fornuftigt at skærpe kravet om dimittendundersøgelser gr. det ofte lille og mere konjunkturafhængige arbejdsmarked, hvortil CS kommenterede, at en skærpelse vil være en yderligere belastning for institutionerne. TVJ tilføjede, at de nævnte tal, er over en 10-årig periode og derfor ikke fokuserer på den enkelte uddannelses konjunkturafhængige dimittendbeskæftigelse. IS kommenterede, at beskæftigelsesgraden kan jævne sig ud over 10 år, men et meget højt arbejdsløshedstal over to årgange er et problem. CS pointerede, at i sådanne tilfælde vil ekspertpanelet have fokus på problemet.

8 SP tilføjede, at det er internationalt anerkendt, at man ikke kan stille samme krav til kunstneriske uddannelsers dimittendbeskæftigelse, men måske kan man ved at se analyser af beskæftigelsen hjælpe institutionerne til beskyttelse. SP foreslog, at man måske kunne opfordre KUR til at opstille grænseværdier, de gerne selv vil måles op mod. Hertil kommenterede CS, at grænseværdier har været med i overvejelserne, men ikke er blevet valgt som metode. TVJ understregede, at dimittendbeskæftigelsen for netop arkitektuddannelserne har været præget af konjunkturændringerne som følge af finanskrisen. Man kan her undersøge, hvordan uddannelsen har forsøgt at indrette sig efter den nuværende situation, herunder om de fx har aktiviteter, der letter overgangen til arbejdsmarkedet. Det er KUM der fastlægger dimensioneringen af uddannelserne, og spørgsmål om dimensionering indgår ikke i vurderingen. Flere rådsmedlemmer gav udtryk for, at denne problemstilling bør drøftes yderligere, idet behovet for uddannelsen kan blive svært at forklare med en høj dimittendledighed på trods af konjunkturafhængigheden. TVJ foreslog, at disse problemstillinger fremadrettet vendes på møde mellem KUM, EVA og rådsformandskabet, hvilket flere i Rådet støttede. SP gav udtryk for, at det vil være en tilbagevendende diskussion. SBR konkluderede, at et sådant møde skal planlægges. Side 8/9 Kriterium 9: CS gennemgik de 5 dele under kriteriet og hvilke elementer, der indgår i den samlede vurdering af kriteriet. A Uddannelsens videnselementer: Uddannelsen bedes om beskrivelse af relevante aktiviteter, der er igangsat for at sikre den nødvendige viden. Eksperter helhedsvurderer, om der er nok aktiviteter, og hvis der kun er få aktiviteter, bedes uddannelsen redegøre for, hvordan den viden, de får, tilflyder uddannelsen. B Kunstnerisk udviklingsarbejde i uddannelsen: Det undersøges af eksperter og på besøg, om indholdet i kurserne indeholder de nævnte elementer. C Forskning i undervisningen: Det undersøges af eksperter og på besøg, om indholdet i kurserne indeholder de nævnte elementer. D Kunstnerisk miljø til uddannelsen: Det undersøges, om underviserne er involveret i projekter, der behandler kunstnerisk udviklingsarbejde, om uddannelsen er tilrettelagt af personer der er involveret kunstnerisk udviklingsarbejde og om de studerende undervises af personer, der er involveret i kunstnerisk udviklingsarbejde. E Uddannelsens forskningsmiljø: Eksperter vurderer omfanget og relevansen af forskningsproduktionen og om uddannelsen er tilrettelagt af aktive forskere og de studerende undervises af aktive forskere. I forhold til uddannelserne på Konservatorskolen og Biblioteksskolen som udelukkende er forskningsbaserede undersøges forskningsmiljøet efter metoder, der

9 ligner ACEs metoder (forholdet mellem VIP/DVIP og forholdet mellem antal studerende og antal VIP) Herefter behandlede Rådet uddannelserne. ad 10. Metaakkrediteringsemnegruppe 2 indledende diskussion Diskussionen udsættes til et kommende møde pga. tidsnød. SBR opfordrede IS, SP og Lone Broberg til at overveje at deltage som udvalgsmedlemmer. ad 11. Kommende møder (bilag 11.1) Mødet i august 2011 flyttes fra fredag d. 26. august til torsdag d. 25. august. Der udsendes revideret mødeplan sammen med referatet og I bedes alle give besked, hvis der er dage, I allerede nu ved, I ikke kan deltage. Bemærkning: Efterfølgende har det vist sig nødvendigt at flytte det nævnte møde til onsdag 31. august 2011 se revideret mødeplan. ad 12. Evt. KBH meddelte, at der er proces i gang med at udnævne ny studenterrepræsentant til Rådet. Studenterorganisationerne har bedt UBST om, at skiftet sker over sommerferien, men dette er ikke tilfældet i år. KBH håber at have den nye studenterrepræsentant med fra næste møde. Side 9/9