Esterhøjs Genforeningsten ligger 89 m over havets overflade ved Høve til minde om Genforeningen 1920.

Transkript

1 Esterhøjs Genforeningsten ligger 89 m over havets overflade ved Høve til minde om Genforeningen 1920.

2 Smukt view fra Esterhøj ud over Sejerøbugten. Stenen vidner smukt om sit budskab om Sønderjyllands Genforening med Danmark

3 Smukt view fra Esterhøj set ned mod Høve Mølle. Ole Olsen, Nordisk Films skaber, hvis gravmauselæum ligger lige i udmiddelbart nærhed af Esterhøjstenen.

4 På vej op for at se mindestenen Genforeningstenen - Sejerøbugten ses i baggrunden

5 Historien om Genforeningstenen fra 1920 på Esterhøj og Trolden som boede på Esterhøj. For mange, mange år siden boede en trold i Esterhøj, som blev mere og mere misfornøjet med at menneskene begyndte at bygge nogle store bygninger. De så helt anderledes ud end de huse menneskene ellers boede i. De var større og havde et tårn, og folk gik derhen om søndagen, for at synge og bede. Det var huse til den»store mand«. De blev kaldt kirker. Trolden kunne ikke lide at der var en, som var mægtigere end han selv, men allermest vred var han over klokkerne, de bimlende tingester, som blev hængt op i tårnene. Hver morgen og aften og om søndagen ringede de, så han kunne høre dem helt inde i Esterhøj. Til sidst blev han så vred, at han ville ødelægge den kirke, som lå nærmest. Det var kirken i Asnæs. Han gik ud for at finde en god, stor sten, stor nok til at ødelægge kirken. Omkring Hørve kunne han ikke finde nogen sten, som passede ham. Derfor red han helt ud til Odden. Der fandt han en sten, som vejede godt til. Han tog sigte mod Asnæs Kirke, men sigtede alt for lavt, så stenen faldt ned i Klint. Han havde taget så hårdt om stenen, at aftrykket af hans fingre blev siddende i den. Han kastede en anden sten, men den for lige forbi kirken og faldt på præstens eng. Da opgav trolden. Han red bedrøvet tilbage til Esterhøj og sad længe nede i hulen med hænderne for ørerne for at holde den slemme klokkeklang ude, og menneskene så ikke meget til ham i den tid.men en dag kom han ud. Han havde læsset nogle få ting på den hvide hests ryg. Hele familien var rejseklædt. De forlod Esterhøj, for at drage et sted hen, hvor de ikke kunne høre klokkerne, hverken Asnæs' bjælden, Vigs brummen eller Grevinges klingen. De ville drage til Bornholm, for der var endnu fred at finde for skikkelige trolde.men først gik turen ned til Høve strand. Der lå en sten, som en fornærmet trold fra en anden egn af landet havde smidt efter Kalundborg kirke. Den havde heller ikke ramt. Under den sten lagde den gamle trold sin guld nøgle, som gav adgang til Esterhøjs skatte. Menneskene var fulgt efter trolden for at se, hvad han lavede. De stod omkring og trolden kiggede på dem, ked af, at han skulle forlade den egn, hvor han så længe havde boet. Da fik han øje på en pige. Hun havde langt, gyldent hår og store blå øjne. Hende kaldte trolden til sig og hviskede med hende. Så drog han bort og så sig ikke mere tilbage. Menneskene kiggede efter ham, nogle vinkede, de var kede af at troldene forlod dem. Men lidt efter lidt spredtes de og gik hjem. Pigen var alene på stranden. Nu ville hun se, om det var sandt, hvad trolden havde hvisket hende i øret. Hun gik hen til stenen. Den løftede sig og hun så guldnøglen, som åbnede for alle skattene. Hun blev så overrasket over at stenen løftede sig og den store guldnøgle under den, at hun glemte troldens ord om, at hun skulle tie stille. Hun udbrød:»der ligger den!«. I samme øjeblik faldt stenen tilbage, og hun kunne ikke rokke den ud af stedet, og det var der heller ingen andre der kunne. Mange år gik.

6 Alle menneskene, som havde kendt troldene var døde, men historierne om dem blev fortalt videre fra forældre til børn og børnene fortalte dem igen til deres børn. Så kom året 1920, hvor Sønderjylland blev igen en del af Danmark, som længe havde hørt ind under Tyskland, genforenet med resten af landet. Folk blev så glade over det, at de rejste sten overalt i landet til minde om denne store begivenhed. I Høve søgtes efter en passende sten, man kom i tanker om den store troldesten på stranden. Den skulle som genforeningssten stå på Esterhøj, det højeste punkt i Asnæs sogn 89 meter over havets overflade. Da man skulle til at grave stenen fri, huskede folk historien om guldnøglen, og de tænkte, at det kunne være rart at få fat i den og dermed troldens skatte. De vidste, at man skulle tie, når man fandt og tog nøglen. Man var ikke helt sikker på, at egnens mænd kunne klare det, så Hr. Falck fra København blev hentet til hjælp. Han prøvede sammen med 10 mænd at rokke stenen, men den ville ikke give sig. Da lagde Falck sin hånd på stenen og kom til at sige:»om du vil eller ej, så skal du nok blive rokket!«der hørtes en buldren under stenen, og alle blev klar over, at nøglen var sunket dybt ned i jorden og skatten for altid fortabt. Siden det danske nederlag ved Dybbøl i 1864 har der været tætte bånd mellem Slesvig og Odsherred. Skolebørn fra Slesvig blev sendt på ferieophold i Odsherred, og mange unger kom på højskoleophold på Vallekilde Højskole. På den måde blev der gennem årene knyttet mange venskaber mellem odsinger og danske syd for grænsen. Da genforeningen blev en realitet i 1920, var der i Asnæs sogn enighed om, at dette skulle fejres med et varigt minde, en genforeningssten, som skulle placeres værdigt og smukt på Esterhøj hvor også Ole Olsen, som var stifter af Nordisk Film har sit grav muselæeum. Den sagnomspundne "Troldesten", som lå på Høve Strand. stenen vejede 25 tons, og den skulle flyttes fra et punkt tæt ved havoverfladen til et punk 89 meter over havet, nemlig Esterhøj. På det tidspunkt i året 1920 rådedes ikke over lastbiler, så arbejdet skulle udføres af mennesker og heste. Tirsdag d 22. juni om eftermiddagen og først på aftenen var flere tusinde mennesker strømmet til fra hele odsherred og fyldte de store skrænter langs Høve Stræde. 11 hestespand var spændt for vognen, hvor stenen var fastgjort,og yderligere 300 mennesker trak i lange tove. Mange var spændt på, om det i det hele taget kunne lykkes at komme op ad Høve Stræde. Det sidste stykke kunne transporten ikke ske på vogn. Stenen blev anbragt på en slæde med ruller på et dobbelt plankeunderlag. For at komme op på selve Esterhøj valgte man at trække nord og vest om højen, hvor stigningen på græsmarken var mindst. Om aftenen 26 juni 1920, var transporten afsluttet, og kl var stenen på plads på det støbte fundament, og de mange fremmødte sang "Der er et yndigt land"..

7 I alt blev der brugt 3688 frivillige arbejdstimer på at få stenen på plads - dertil kommer arbejdet fra de mange heste. På selve stenen udførte kunsteren Troels Trier inskriptionen: "Døren stænges - magten kued. Hjerter længtes - håbet luet. Gud det ledte - tro var fast. Underet skete - lænken brast." Se det var den historie Og husk historien skaber fremtiden. Google kort over Sejerøbugt den røde dråbe viser Esterhøj:

8 Esterhøjs trolde sten, hvor den lå i Høve Skov ved vandet, hvor trolden havde kastet den, inden transporten begyndte í juni 1920 Der var også folk som kunne udtænke lettere metoder dengang, selv om der ikke fandtes kraner og gravkøer

9 Transporten går fremad Børn også fra Høve Sanatorium hjælper med at transportere Troldestenen på vej.

10 Afsted det går Gammel postkort som viser Høve Strand hvor troldestenen blev kaste ned af den vrede trold som ikke kunne lide at høre kirkeklokkernes kimen fra Asnæs Kirke.

11 Fantastisk billede se manden der står på stenen...11 hestespand var spændt for vognen, hvor stenen var fastgjort. Yderligere 300 mennesker trak i lange tove... Alle skulle se troldestenen, det var en fest at være med til Genforeningen 1920

12 Mange var festklædte. Der skulle en masse brædder og tov til at transportere stenen.

13 Sikken en sten Der var folk som havde forstand på trækonstruktioner dengang...

14 Så er den 25 tons tunge Troldesten anbragt på Esterhøjs top. Så er der flag og folkefest for Genforeningstenen der efter alle strabasserne endelig er placeret på Esterhøj.

15 Esterhøj Genforeningssten var og er et øndet udflugtsmål i Odsherred Gammel postkort fra Esterhøj

16 Billedet af Christian X på den hvide hest, der rider ind i Sønderjylland ved genforeningen den 10. juli Til minde om Genforeningen rejstes overalt i landet Genforeningsstene... Udarbejdet af Anders Godtfred Larsen til minde om 90 året for Genforeningsstenen på Esterhøj ved Høve i Odsherred og for at vise dansk vilje og sindelag. Kilde: Odsherred Bibliotek/Lokalarkiv har givet tillladelse til at bruge deres billedmateriale: Øvrige kilder: Historien om Trolden på Esterhøj stammer fra Googles søgetjeneste, skulle der være nogen som vil suplere med materiale kan de e til: godtfred@mail.tele.dk