klub-building Gode kampoplevelser til alle spillere temahæfte - den gode kampoplevelse Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

Transkript

1 klub-building temahæfte - den gode kampoplevelse DEL 1 UDVIKLING AF KLUBBENS FRIVILLIGHEDSSTRATEGI Gode kampoplevelser til alle spillere Dansk Håndbold Forbunds anbefalinger til foreningerne

2 DEN GODE KAMPOPLEVELSE Kampen er en central del af håndboldsportens DNA. Derfor er det vigtigt at sætte fokus på, hvilken oplevelse vores spillere får og tager med hjem, når de har været af sted til kamp. DHF s påstand er, at oplevelsen i langt de fleste tilfælde afhænger af træneren. Det er nemlig i vid udstrækning træneren, der bærer ansvaret for, hvordan spillerne udfordres, og hvilken oplevelse de får ud af at spille kamp. I dette temahæfte lægger vi op til en diskussion af den gode kampoplevelse og oplevelserne forbundet hermed. Endelig vil vi opfordre til, at I i klubben etablerer en egentlig sportspolitik. På den måde kan I hjælpe jeres trænere til at understøtte den gode oplevelse. GOD FORNØJELSE OG TAK FORDI DU ALLEREDE GØR EN FORSKEL! INDHOLD SIDE 3 1) Formålet med kampen SIDE 3 2) Hele holdets kamp SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7 3) Klubbens holdning til kampdeltagelse 4) Alle skal spille 5) Træneren som vejleder 6) Giv spillerne forskellige kampoplevelser hele året 7) Klubbens sportspolitik Udgiver Dansk Håndbold Forbund Udviklingsafdelingen Projekt Knæk Kurven Foto Jan Christensen Layout Julie Hauglund Larsen, DHF Grafisk afdeling Produktion Scanprint Udgivet oplag 2

3 1) FORMÅLET MED KAMPEN Det er helt naturligt, at formålet med kampen for de flestes vedkommende er, at holdet vinder kampen og opnår et bestemt resultat. For andre skal et resultat kun opnås under hensyntagen til fairplay og med velovervejet anvendelse af de samlede spillerressourcer, man har til rådighed. Formålet med kampen kan med fordel udvides til at indeholde gode succesoplevelser for hver enkelt spiller. 2) HELE HOLDETS KAMP Der skal ikke herske tvivl om, at holdet og individet skal spille for at vinde, når man er til kamp. Dette er jo meningen med det hele. Man skal teste sine færdigheder op mod andre hold og individer på samme alderstrin og spillemæssige niveau. TRÆNERENS ANSVAR Det er vigtigt, at træneren er bevidst om sin rolle. En træner kan hurtigt blive opslugt af lysten til at vinde og i den forbindelse træffe nogle uhensigtsmæssige beslutninger. Det kan fx være at gøre stor forskel på, hvem der spiller på banen, og hvem der sidder på udskiftningsbænken. Det kan også være i retorikken over for spillerne, når træneren skælder ud i stedet for at guide og hjælpe til en bedre præstation. Det kan være efter forventningspres fra forældre, der ensidigt går efter et bestemt resultat. Det er trænerens ansvar at bevare overblikket, så alle spillerne får en god oplevelse med kampen - men i øvrigt også at forsøge at vinde den respektive kamp med den trup, man som træner har påtaget sig ansvaret for. Derfor er det en klar DHF-anbefaling, at træneren altid bør få alle spillerne på banen, hvad enten der er tale om børn, unge eller voksne. 3

4 3) KLUBBENS HOLDNING TIL KAMPDELTAGELSE Det er helt ok, at klubben har en holdning til, hvordan trænere skal udtage, benytte og rådgive spillere i forbindelse med kampdeltagelse. Følgende DHF-anbefalinger kan medtages, når man skal gøre sig overvejelser om en sådan fælles holdning: TILMELD DEN RIGTIGE RÆKKE - Undgå at tilmelde på for lavt niveau. Sker dette, bør træneren justere på eget hold, så både egne spillere og modstandere får en rimelig kampoplevelse uden alt for stor niveauforskel - både i spillet og på resultatet. Justeringer kunne være at fokusere mere på præstationen end resultatet ved at udfordre egne spillere ved eksempelvis at lade dem spille på nye/uvante pladser, teste nye forsvars-/ angrebsformationer, fordele spilletiden på en ny måde, osv. - Undgå at tilmelde på for højt niveau. Hvis det sker, bør træneren arrangere træningskampe mod lavere rangerede hold, så gode kampoplevelser kan hentes her. Tag eventuelt også en snak med modstandertræneren og få denne til primært at benytte sine knap så gode spillere. For at undgå forkert tilmelding bør man deltage i niveaustævnerne (september) i kreds, distriktsforbund eller region, så man som træner får et indtryk af sit eget holds niveau i forhold til andre. 4

5 4) ALLE SKAL SPILLE Ikke nødvendigvis lige meget, men alle skal have en følelse af at have været med i kampen og have spillet en rolle på banen. Alle spillere skal have mulighed for at teste elementerne fra træningen i en kampsituation. Derfor kan I i klubben debattere, om I har brug for retningslinjer til trænerne, der beskriver, at de skal tilstræbe at alle børneog ungdomsspillere eksempelvis får 1/3 af spilletiden i kampe. Omvendt vil der altid være nogle spillere, der spiller mere end andre - og det er der ikke noget galt i. Faktisk oplever mange usikre børn også en stor tryghed i, at der er dygtige spillere på banen, når man selv skiftes ind, eller når en kamp er i slutfasen. De dygtigere spillere kan hjælpe med at spille én fri til skud, støtte og vejlede, når man dækker op osv. Det er vigtigt i denne sammenhæng, at træneren taler med de dygtige spillere om deres rolle og evnen til at være rummelig, så de ikke skælder ud, når de mere usikre spillere laver fejl. 5

6 5) TRÆNEREN SOM VEJLEDER Trænerne skal vejlede og hjælpe spillerne ikke skælde ud! I mange tilfælde oplever vi trænere, der skælder ud på spillerne i stedet for at vejlede eller coache og dermed hjælpe. Af og til med den konsekvens, at spilleren begynder at græde over at blive irettesat, presset og vurderet. Det peger ofte tilbage på en træners formidlingsevner i træningshallen, hvis en spiller ikke kan udføre en given handling korrekt. Derfor - og af mange andre grunde - bør en træner altid sætte sig for at gøre og sige, hvad der er bedst for den enkelte spiller for at kunne hjælpe denne til en bedre præstation. I øvrigt bør dommere selvfølgelig heller ikke skældes ud - af hverken trænere eller forældre. Anerkend i stedet dommerne for hjælpen til, at kampe kan gennemføres. 6) GIV SPILLERNE FORSKELLIGE KAMPOPLEVELSER HELE ÅRET Vores idræt er begunstiget af at kunne give mange forskellige typer af kampoplevelser, og heldigvis er tilbuddene om at spille håndboldkampe mangfoldige. Oplevelsen af at spille håndboldkampe kan derfor variere året igennem, hvis man som klub prioriterer at afprøve de mange forskellige muligheder. Udover den traditionelle turnering, som udbydes af DHF, distriktsforbund, kreds eller region, er der mange andre håndboldkamp-oplevelser at få i forbindelse med mindre stævnedage, eksempelvis: Klubstævner, fx i juleferien eller påskeferien. Beach Handball-stævner i maj/juni. Udendørs klubstævner, der afvikles på græs. Totalhåndbold- eller Street Handball-stævner, hvis disse udbydes for jer. Der er også mulighed for stævner i udlandet, hvor man kan få mere eksotiske kampoplevelser. Disse ture, hvad enten det er weekend- eller enkeltdagsarrangementer, vil være en gevinst for jeres klub og styrke det sociale sammenhold gennem kampoplevelser, som spillerne vil huske for livet. 6

7 7) KLUBBENS SPORTSPOLITIK Med udgangspunkt i at alle medlemmer skal have gode kampoplevelser, eventuelt med afsæt i dette temahæftes anbefalinger, defineres klubbens sportspolitik. DEBATTÉR OG BESKRIV KLUBBENS HOLDNING TIL DISSE PUNKTER: 1. Hvilke konkrete elementer skal være med i klubbens sportspolitik? (fx holdudtagelse, spilletid, sprogbrug, fokus på præstationer, osv.) 2. Hvordan implementerer vi holdningerne? (fx info til forældre, retningslinjer for trænere, bevidsthed blandt spillerne, osv.) 3. Hvordan sikrer vi, at klubbens holdning efterleves? (fx synlig sportspolitik, hurtig opfølgning ved misligholdelse, osv.) Sørg for at formulere sportspolitikken meget præcist, så den er entydig og let forståelig for alle trænere og øvrige interessenter (herunder forældre). TIL INSPIRATION KAN VI HENVISE TIL ET EKSEMPEL PÅ EN SPORTSPOLITIK I RY HÅNDBOLD LÆS MERE PÅ Ry Håndbold blev kåret af DHF som Årets Håndboldforening Ry Håndbold kunne i 2012 præstere hold i alle årgange for både drenge og piger. Dette bl.a. pga. en stærk sportspolitik med klare holdninger til træneropførsel og kampdeltagelse. 7

8 DEL 1 UDVIKLING AF KLUBBENS FRIVILLIGHEDSSTRATEGI 8