Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering

Transkript

1 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering Lone Kørnøv, Professor og Sanne Vammen Larsen, PhD stud Dansk Center for Miljøvurdering Aalborg Universitet Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 1 af 31

2 Præsentation Kort præsentation af Dansk Center for Miljøvurdering Sammenhængen mellem miljøvurdering, planlægning og klima - Hvad siger loven og vejledningen? Vurdering af klimahensynet i SMV praksis - Analyse af 153 miljørapporter - Udvalgte eksempler Hvordan kommer vi videre og hvor kan vi finde inspirationen? - Tilpasning - Forebyggelse Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 2 af 31

3 Forskningsgruppen for miljøvurdering Strategisk miljøvurderin g (SMV) 24 medlemmer Eksempler på projekter: Footprinting (vand og CO 2 ) Policy making og planlægning Projektvurdering (VVM) - Klimaændringer og vandplaner - Miljøvurdering af aluminiumsproduktion i Grønland - SMV af planer i Kina - Klimahensynet i SMV Livscyklusvurdering (LCA) Biodiversitet, natur og landskabsvurdering Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 3 af 31

4 Dansk Center for Miljøvurdering Center for Miljøvurdering Forskningsgruppen for miljøvurdering Det overordnede mål "Arbejde for at understøtte og udvikle miljøvurdering for derigennem sikre en mere bæredygtig planlægning af vore byer, det åbne land samt sektorerne natur, vand, energi og affald. Tre indsatsområder: 1. Internationale forskningsprojekter, 2. Eksterne projekter hvor metodeudvikling, udredning og forskning står i højsædet. 3. Samarbejde med myndigheder omkring netværk, efteruddannelse, anvendt forskning, vidensformidling samt private og offentlige Ph.D. projekter. Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 4 af 31

5 Pointer 1. SMV praksis viser, at klimahensynet i stigende grad vurderes men: Der er rum for yderligere hensyntagen til klimatiske konsekvenser særligt i forhold til tilpasning og Der kan gås mere systematisk, konsekvent og kvantitativt til værks i måden hvorpå klima indgår og vurderes i miljøvurderingerne 2. Planloven giver gode muligheder for at få indtænkt klimatilpasningen 3. Der er en bred vifte af virkemidler til rådighed for klimaforebyggelse gennem planlægningen, som vi kan vurdere i vores miljøvurderinger. 4. Vi skal foretage en samlet konsekvensvurdering af klimaindsatsen: Klimaforebyggelse og klimatilpasning Klimaindsats og andre kommuneplanhensyn Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 5 af 31

6 Klima og miljøvurdering - lovkrav Miljøvurdering af planer og programmer 1, stk. 2 Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer. Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 6 af 31

7 Klima og miljøvurdering vejledning Eksempler på miljømål knyttet til luft og klimatiske faktorer: Reducere NOx emissioner Reducere CO2 emissioner Reducere SO2 emissioner Reducere partikelemissioner Stabilisere energiforbrug Øge energieffektiviteten Øge anvendelsen af vedvarende energi og brændsler Reducere lugtgener Reducere risiko for bygninger og infrastruktur som følge af klimatiske ændringer, herunder vandstandsændringer Sikre tilfredsstillende mikroklimatiske forhold Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 7 af 31

8 Klimaændringer, planlægning og miljøvurdering hvor er koblingerne? kræver Klimaændringer kræver Forebyggelse MILJØ- VURDERING Tilpasning bidrager til Planlægning bidrager til Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 8 af 31

9 Vurdering af klima i SMV praksis Analyse af 153 miljørapporter Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 9 af 31

10 Sektorer Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 10 af 31

11 Geografi Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 11 af 31

12 Klimaændringer i SMV 51% inkluderer klima, 49% gør ikke Nyere rapporter inkluderer oftere klimaændringer end ældre KP og SP inkluderer oftere klima end LP Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 12 af 31

13 Hvordan kan vi inkludere klimahensynet i miljøvurdering? Plan SMV Klimaændringer Hvordan kan CO 2 - udledningen fra planens aktiviteter mindskes? Forebyggelse Mindre viden og erfaring Plan SMV Klimaændringer Hvordan kan planens aktiviteter tilpasses klimaændringer? Tilpasning Plan SMV Baseline Klimaændringer Hvordan påvirker klimaændringer baseline, og hvilken betydning vil det have for mål i planen? Tilpasning af baseline (Larsen og Kørnøv 2008) Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 13 af 31

14 Klimaændringer i SMV Mest fokus på forebyggelse (52,3%) Mindre fokus på tilpasning (14,4%) Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 14 af 31

15 Fortsat Mindst fokus på baseline tilpasning (7,2%) Der er kommet øget fokus på klimaændringer over de seneste år Forebyggelse har været i fokus længere end tilpasning og baseline tilpasning Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 15 af 31

16 Flow i vurderinger Med alle former: forebyggelse, tilpasning, baseline tilpasning Kun medtaget cases der inkluderer klima Det bemærkes at klima popper op i vurderingen ofte uden at være medtaget i hverken det indledende eller det opfølgende!! Klima i SEA-trin Procent Baseline 0-alternative Assessment Mitigation Monitoring Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 16 af 31

17 Forhold mellem positive og negative påvirkninger Langt overvejende kvalitative vurderinger Vurderede påvirkninger Antal Positive Neutrale Negative Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 17 af 31

18 Determinanter - forebyggelse Other dækker blandt andet over en del vurderinger relateret til vindmøller Determinanter i forebyggelse Antal Transport Buildings Agriculture Nature/forestry Other Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 18 af 31

19 Determinanter - tilpasning Determinanter tilpasning Antal Sea-level rise Temperature Extreme events Surface water Ground water Precipitation Other Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 19 af 31

20 Determinanter baseline tilpasning Determinanter baseline tilpasning Antal Sealevel-rise Temperature Extreme events Surface water Ground water Precipitation Other Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 20 af 31

21 Eksempler på klimatiske faktorer i SMV Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 21 af 31

22 Eksemplerne 1. Screening ift. klimaændringer 2. 0-alternativet 3. Vurdering af konsekvenser 4. Afbødning af negative konsekvenser Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 22 af 31

23 1. Klimatiske faktorer vurdering går begge veje i screening miljøproblemer af relevans for planen eller programmet (bilag 2) Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 23 af 31

24 2. 0-alternativet Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 24 af 31

25 Overordnet vurdering af 0-alternativet for klimapåvirkninger, Hjørring Kommuneplan "Med hensyn til klimaændringerne forventes de før listede konsekvenser i Hjørring som for Danmark i øvrigt. Særligt vil kommunen dog opleve en vandstandsstigning ved vestkysten. 0-alternativet forventes desuden at indebære en fortsat stigning i vandstanden, der kan medvirke til oversvømmelse af lavtliggende arealer. 0-alternativet for klimaændringer fremgår af nedenstående tabel, og er baseret på Regeringens strategi for til pasning til klimaændringer i Danmark og Miljøministeriets Klimaændringer med fokus på vurdering af betydning for vandmiljøet. " Kommer hele vejen rundt om potentielle klimaforandringer Risiko for ikke at få det vurderet for de konkrete forhold i Hjørring Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 25 af 31

26 PÅVIRKET INTERESSE Kystforvaltning, diger, havne og kystnær bebyggelse Byggeri og anlæg Veje og jernbaner Kloakker Vand Vandforsyning Energiforsyning Landbrug Øget risiko for oversvømmelse Øget risiko for erosion Sikkerhedsrisiko for især ældre bygninger pga. kraftigere storme Øget risiko for vandindtrængning Ophobning af vand i og langs veje med risiko for reduceret bæreevne og sikkerhed pga. bl.a. grundvandsstigning og stormfald Risiko for skred Øget risiko for oversvømmelse af terræn og kældre Øget risiko for iltsvind pga. udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer ved øget nedbør om vinteren Forringet vandkvalitet pga. regnbetingede udledning fra renseanlæg og overløb fra kloakker Ændring i grundvandsdannelsen Reduceret opvarmningsbehov om vinteren Øget kølebehov om sommeren Større produktionsmulighed pga. temperaturstigning og stigning i CO2 indhold Ændret/stigende behov for plantebeskyttelse Øget behov for gødskning med risiko for øget udledning af næringsstoffer Vanskeliggørelse af dyrkning i visse områder pga. oversvømmelse og højt grundvandsspejl Øget behov for kunstvanding af sandjorde Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 26 af 31

27 0-alternativet for klima som følge af klimaændringer, Aalborg Vandforsyningsplan 2009 I forhold til grundvandsbeskyttelse, vil en øget vintertemperatur og stærkere storme have betydning for fx skovtilplantning i forbindelse med, at indsatserne i indsatsplanerne føres ud i livet. Her vil det fremover være attraktivt at vælge blandingsskov og mere robuste træarter. De kraftige forøgelser af vinternedbøren vil sandsynligvis hæve grundvandsniveauet i Aalborg Kommune. Det kan resultere i perioder, hvor ådale og andre lavtliggende områder vil være vandlidende. Ligeså vil det hævede grundvandsspejl kunne give problemer for bygningskonstruktioner og landbrugsarealer. Samlet set bliver risikoen for oversvømmelser i kommunen øget. Dette skyldes forøget afstrømning i vandløbene evt. kombineret med lokalt hævet grundvandsspejl og kortvarige stormflodssituationer eller stigende havniveau. Umiddelbart får klimaændringerne ingen negativ effekt på størrelsen af den fremtidige vandressource i Aalborg Kommune, idet det forventes, at grundvandsstanden stiger." Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 27 af 31

28 0-alternativet for menneskers sundhed som følge af klimaændringer, Aalborg Vandforsyningsplan Menneskers sundhed Langt de fleste vandværker overholder de gældende vandkvalitetskrav, men der er mange af de små indvindingsanlæg til 1-2 husholdninger, som ofte har problemer med at overholde kravene, herunder til nitrat. 0-alternativet Det forventes, at antallet af små indvindingsanlæg, som ikke kan overholde kvalitetskravene, vil stige. Det forventes, at en stigning i temperaturen som følge af klimaændringer, vil betyde varmere vand i vandrørene i jorden og i husene med risiko for bakterievækst. Endelig forventes, at en øget nedbørsmængde som følge af klimaændringer vil give øget risiko for oversvømmelser og dermed øget risiko for forurening af især mindre vandforsyningsanlæg og boringer i dårlig stand. Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 28 af 31

29 Den specifikke og lokale vurdering af 0-alternativet, Hedensted Kommuneplan Potentielle oversvømmelsesområder i 2100 (Hedensted, 2008) Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 29 af 31

30 3. Vurdering af konsekvenser for klima Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 30 af 31

31 Kumulativ CO 2 emission kvalitativ vurdering, København Kommuneplan Den foreslåede kommuneplan vil generere CO2-emissioner som vil bidrage til kumulative konsekvenser for det globale klima. Indsatser som kan reducere bidraget: Udbygning af gang- og cykelstinettet i byen. Udbygning af metroen. Lavenergiområder og miljøvurderingsværktøj til brug i forbindelse med store byudviklingsprojekter En større andel af vedvarende energi i systemet og dermed mindskede CO2 emissioner. Den samlede vurdering af de kunulative konsekvenser for CO2 er at den foreslåede kommuneplan i sammenhæng med andre tiltag også nationalt vil resultere i en væsentlig positiv kumulativ konsekvens for CO2 og dermed klimaændringer. Yderligere muligheder med tiltag påpeget i miljøvurderingen Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 31 af 31

32 Vurdering af påvirkninger af ændret lednings-struktur, Aalborg Vandforsyningsplan 2009 "I forhold til tilpasning til klimaændringer, vil risikoen for oversvømmelser i kommunen stige i fremtiden, jf. afsnittet om klima under miljøstatus. Der følges op på 0-alternativet i vurderingen Planændringerne af forsyningsstrukturen vil alle medføre sløjfning af en række mindre boringer/brønde. Erfaringer viser, at mange af de små vandforsyningsanlæg er i så dårlig stand, at en oversvømmelse kan medføre forurening af drikkevandet. Ved tilslutning af ejendomme med små vandforsyningsanlæg til almene vandværker, mindskes risikoen for forurening forårsaget af oversvømmelser." Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 32 af 31

33 Miljøvurdering af virksomhedsplacering, Hedensted Kommuneplan Målsætningerne for lokalisering af virksomheder med henholdsvis stort energiforbrug, mange medarbejdere eller store godsmængder kan ligeledes bidrage til en bæredygtig udvikling. Således er det målet, at virksomheder med stort energiforbrug så vidt muligt placeres tæt på områder, hvor overskudsvarmen kan udnyttes, hvilket kan bidrage til at mindske miljøbelastningen gennem et reduceret spild af energi. Ligeledes kan målsætningen om at placere virksomheder med mange ansatte stationsnært reducere de ansattes afhængighed af bil og potentielt reducere det samlede trafikarbejde og dermed CO2-udledningen. Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 33 af 31

34 Miljøvurdering af bymønster, Hedensted Kommuneplan I kommuneplanen er der lagt op til byudvikling primært i Hedensted: Jernbanen og tilhørende station giver mulighed for stationsnær lokalisering af kontorerhverv og offentlige funktioner. Det bliver udnyttet i den videre planlægning og kobles sammen med byfortætning af de stationsnære områder, så vidt det er muligt. Dermed bliver det mere attraktivt at benytte offentlig transport, og behovet for transport med bil reduceres, hvorved CO 2 -udledningen kan reduceres. Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 34 af 31

35 Vurdering af virkemidler og mål, Vandplan UK Emner til vurdering, bl.a.: Effekterne af klimaændringer på planen, og hvordan klimaændringer vil påvirke mulighederne for at opnå målene med planen Tiltag i planen: Indsats mod invasive arter Vurdering: Der skal gøres opmærksom på at klimaændringer kan betyde at nogen omfordeling af arter er uundgåelig Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 35 af 31

36 Illustration af klimahensynet - Albertslund Kommuneplan Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 36 af 31

37 4. Afbødende foranstaltninger Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 37 af 31

38 Klimasikring af kommuneplanen, Hedensted Kommuneplan Vurdering af udlagt erhvervsområde i Uldum Det nye erhvervsområde er berørt af A1 oversvømmelserne i en ca. 15 m. bred bræmme i det vestlige hjørne. Det tilføjes i rammerne, at der i lokalplanlægningen skal tages forholdsregler der imødegår klimaforandringerne. Klimatilpasning på konkret lokalt niveau på baggrund af kortlægning Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 38 af 31

39 Eksempler på afbødning af klimaændringer, København Kommuneplan Lokalisering af infrastruktur og bygninger i ikke-udsatte højere liggende områder. Dette vil have stor betydning i Nordhavnen. Sikres i Klimaplan og videre planlægning i Nordhavnen. Design af bygninger der kan imødekomme klimaændringer gennem bl.a. forstærket tagstruktur og forhøjet gulvplan. Lokalplanlægning og Klimaplan sikrer dette forhold. Indtænkning af stormvandskontrol gennem planlægning af grønne områder, minimering af tagarealer og øvrige befæstede arealer samt anvendelse af permeable belægninger. Sikres i klimaplan. Design af klimastærke grønne arealer og grønne korridorer gennem valg af hensigtsmæssige vegetationstyper især med dybt rodnet. Sikring i klimaplan. Inddragelse af lokale borgere i planlægningen af klimatilpasning og informere om privates mulighed for afbødning og tilpasning. Sikres via Kommune- og lokalplaner ved byudvikling. Det øgede kølebehov som følge af varmere somre søges indtænkt i lokalplanlægningen af nybyggeri gennem bl.a. lokalisering Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 39 af 31

40 Overvågning af klimaændringers konsekvens I forhold til stigning i temperaturen, og dermed også en stigning af drikkevandstemperaturen, vil der være en potentiel risiko for bakterievækst og forringet drikkevandskvalitet. Aalborg Kommune vil overvåge dette ved at følge udviklingen i kimtal. Dette vil ske via de lovpligtige kontroller af drikkevandskvaliteten, beskrevet i afsnit 6.2 i vandforsyningsplanen. Alle almene vandværker i kommunen er omfattet af kontrollen, og det er Aalborg Kommune, der har tilsynspligten med de almene vandværker." Overvågning af sundhedspåvirkning som gør klart hvad, hvornår og hvem Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 40 af 31

41 Indtænkning af tilpasning: Eksempler på Planlovens muligheder Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 41 af 31

42 Vandstandsstigning 1. Nye områder til byudvikling a. I kystzonen indeholder planloven gode muligheder for at forhindre nyanlæg ( 5a og b) b. Ved udlæg af nye områder med risiko for oversvømmelse: Fastsætte terrænhøjde for bebyggelse (Planloven: 15, stk. 2, nr. 6) Friholde et område for bebyggelse når en bebyggelse kan blive udsat for oversvømmelse (Planloven: 15, stk. 2, nr. 15) c. Kystsikring og digebyggeri Vælge eller fravælge 2. Bebyggelse i områder, der i dag er planlagt til bebyggelse Friholde et område for bebyggelse når en bebyggelse kan blive udsat for oversvømmelse (Planloven: 15, stk. 2, nr. 15) har ikke tilknyttet nogen erstatningsbestemmelse. Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 42 af 31

43 Øget nedbør - Eksempler på gennemførelse af klimatilpasning i anden planlægning Ekstrem nedbør 1. Reducere oversvømmelsesrisiko gennem f.eks. Max. befæstelsesgrader Kommunal plantning af gadetræer fungerende som faskiner Udlæg af oversvømmelsesarealer Forsinkelsesbassiner Lokalisering af byggeri og krav til sokkelhøjde Detailplanlægning, fx fortove, bump m.v. Begrønning/grønne tage gennem 2. Tage konsekvens af oversvømmelsesrisiko gennem f.eks. Husejere i risikoområde indgår frivillig aftale om at sælge hus og flytte bort fra risikoområdet. Området omdannes til regnvandsbassin med rekreativ beplantning og stianlæg (jf. Odense Vandselskab) - Opkøbsløsningen: proces med borgerinddragelse - Udfordring var at fastsætte rimelige priser på ejendommene. - Grundejerne valgte model Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 43 af 31

44 Højere temperaturer F.eks. : -Reduceret komfort -Øget kølingsbehov Reducere temperaturen i byrummet - Beplantning, herunder gadetræer - Varmereflekterende flader og farver - Orientering af bygning for hensyn til skygge - Grønne tage og taghaver Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 44 af 31

45 Nogle inspirationskilder for indtænkning af klimaforebyggelse i miljøvurderingen Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 45 af 31

46 Vurdering af lokaliseringspolitiks betydning for CO 2 reduktion Publikationen beskriver fire metoder og principper, som kan indgå i en lokaliseringspolitik i kommuneplanen: Bæredygtigt bymønster Miljørigtig lokalisering med ABC princippet Fortætning af byen og kollektiv trafik Trafik- og mobilitetsplan: Overflytning af transport fra bil til cykel på korte ture ( Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 46 af 31

47 Analyse af klimaændringer i det åbne land Hedensted Kommuneplan -Analyse af klimaforandringernes betydning som følge af ændringer i: -Overfladevand -Havvand -Grundvand ( Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 47 af 31

48 Byernes rolle i klimastrategien. Metoder til at integrere klimahensyn i kommuneplanen Virkemidler er centrale i projektet og dækker over målene: Reduktion af energibehovet i bygninger Nedbringelse af energiforbruget til transport Omlægning af forbruget til CO 2 neutrale energiformer Øgning af CO 2 optaget gennem vegetation og vand Brug af kommuneplanprocessen og borgerinddragelse ( Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 48 af 31

49 CO2 beregner Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 49 af 31

50 Baggrundsrapporter til den bypolitiske redegørelse 5 rapporter om bæredygtig byudvikling, som led i miljøministerens bypolitiske initiativ Fire rapporter er forskningsrapporter, der netop omhandler den blå, den sunde, den grønne og den tætte by. Den femte rapport er eksempler på europæiske landes love og statslige/regionale initiativer, der har ført til eller muliggjort bæredygtige løsninger i byerne. EUROPÆISKE EKSEMPLER PÅ REGLER OG STØTTEORDNINGER - den moderne, bæredygtige by ( Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 50 af 31

51 Klimatjek af kommuneplanen Brugen af tjeklisten vil sikre, at kommunen kommer gennem følgende spørgsmål: 1. Hvilke virkemidler medtager kommuneplanen allerede, og hvilke arbejdes der ikke med endnu? 2. Hvor er der mulighed for at bruge virkemidlerne mere (eventuelt bruge virkemidler i flere områder af kommunen) og/eller mere præcist (f.eks. skrive virkemidlerne ind som retningslinjer og ikke alene som målsætninger i hovedstrukturen)? 3. Hvilke virkemidler vil man udelade at gå videre med i næste kommuneplan, da de vurderes fysiske og/eller tekniske irrelevante? Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 51 af 31

52 Klimatilpasset planlægning: Skal tænke synergi og helhed! + Eksempler Brug af grønne tage og anden begrønning for at forsinke regnvand reducerer opvarmnings- og kølingsbehovet har en rekreativ værdi renser byluft bl.a. for partikler Behov for nedsivningsarealer i byen Kan vanskeliggøres af ønsket om tættere by for at reducere personbiltransport og dermed drivhusgasemissioner Målet er at tilstræbe synergierne og samtidig sikre helheden når vi vurderer og integrerer klimatiske faktorer i planlægningen Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 52 af 31

53 Klimatilpasning som led i planlægning Lone B. Kørnøv Tak for opmærksomheden! Præsentation af Lone Kørnøv og Sanne Vammen Larsen 53 af 31