STRATEGI FOR KLIMATILPASNING
|
|
- Trine Olsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STRATEGI FOR KLIMATILPASNING
2 INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) 11 KLIMATILPASNING OG GRUNDVAND 12 Grønne tage og regnvandsbassiner kan effektivt tilbageholde regnvand, Visualisering Region Midtjylland Forside - Region Midtjylland, Visualisering af det nye regionshospital DNV Gødstrup
3 INDLEDNING Vi har fået - og får - i fremtiden flere ekstreme vejrsituationer. Klimaforandringerne betyder, at vi kan forvente kraftigere sommerregn, skybrud, markant mere regn om vinteren, stigende grundvand, havstigninger samt kraftigere storme. Mere regn, og den deraf følgende mængde overfladevand, kan komme til at påvirke mange områder og borgere i Herning Kommune. Høj vandstand i vandløb og kloakker, samt stigende grundvandsstand, udgør en stigende udfordring. Disse udfordringer skal vi ruste os til. Klimaudfordringerne skal vendes fra begrænsninger til muligheder for rekreative og naturmæssige tiltag med samfundsmæssig værdi. I 2013 lavede vi den første klimatilpasningsstrategi, som var grundlaget for vores første klimatilpasningsplan. Tiden er inde til at lave en ny strategi på baggrund af den viden og erfaring, vi har fået siden. Den nye strategi for klimatilpasning, og de efterfølgende handleplaner, vil fremadrettet være udgangspunkt for fortsat at tænke klimatilpasning ind i både eksisterende byområder, i den fremtidige planlægning og byudvikling samt i naturog landområder i kommunen. I Herning Kommune arbejder vi målrettet med klimatilpasning, så borgere og samfundsmæssige værdier sikres bedst muligt. Bedst muligt betyder også, at vi skal finde en balance mellem indsatsen og udbyttet. Det vil sige mellem udgifter og behovet for sikring. I den reviderede Strategi for klimatilpasning vil vi derfor sætte fokus på de muligheder og udfordringer klimafordringerne giver. Samtidig vil vi sætte en retning for, hvordan udfordringerne bliver vendt til nye muligheder og forebygge mod oversvømmelser.
4 VISION Herning Kommunes vision er, at arbejde målrettet med klimatilpasning i kommunen, så borgere og samfundsmæssige værdier sikres bedst muligt. Med opmærksomhed på hvor vandet løber, skal klimaudfordringerne udnyttes positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder. Det er Byrådets mål at: udnytte klimaudfordringen positivt med rekreative og naturmæssige tiltag, der er til glæde for kommunens borgere og virksomheder. se muligheder og ikke begrænsninger i forhold til de forestående klimaændringer. beskytte kommunens værdier i byggerier, infrastruktur, jordbrug og landskab. sætte fokus på at håndtere regnvand og grundvand. forebygge mod oversvømmelse med lokale løsninger. Omdannelsen af den eksisterende sygehusgrund giver mulighed for rekreative klimatilpasningstiltag som skaber værdi for området - Herning+ Klimaet ændrer sig. Derfor skal der planlægges for, at det regner mere i Herning Kommune. Det vil regne oftere og regnen vil være mere kraftig, evt. med skybrud og grundvandsstigning. Dette er en aktuel udfordring for kommunen. Herning Kommune har fokus på at komme denne udfordring i forkøbet, så klimatilpasning bliver tænkt ind i eksisterende bydele, i udvikling af byen og i natur- og landområder i kommunen. Herning Kommuneplan
5 Klimafakta De seneste ti år har Danmark oplevet kraftig, højintens regn. De sidste fem somre har også budt på koblet regn, det vil sige, hvor det regner kraftigt med korte mellemrum. Eksperter forudser, at klimaændringer vil give % mere regn på årsbasis. I 2017 faldt der i Herning mere regn end normalt. Regn Herning får over 900 mm regn/år (kilde: Herning Vand A/S). I vinterhalvåret forventes generelt mere regn (3,1% til 18,0%). I sommerhalvåret forventes der regn med højere intensitet med flere og kraftigere skybrud. Desuden forventes mindre regn (middel-regn på -0,5% til -16.6%). Den årlig regn forventes at stige mellem 1,5% og 6,9 % Kommuneplanens retningslinjer for indsats i forhold til klimatilpasning 1. Udarbejde handlingsplaner, der skal udpege, beskrive og prioritere indsatsen af klimatilpasning i Herning Kommune. 2. Mindske risikoen for oversvømmelse af risikoområder. 3. I planlægningen arbejde for, at der så vidt muligt ikke udlægges byudviklingsområder med øget risiko for oversvømmelse eller forhøjet grundvandsstand. Kommuneplanens retningslinjer for arealudlæg til opmagasinering af vand ved ekstreme regnhændelser 1. Der er udpeget kommunale arealer, der i tilfælde af ekstreme regnhændelser kan anvendes til opmagasinering af vand 2. Arealerne friholdes for bebyggelse m.v. der kan vanskeliggøre eller forhindre etablering af opmagasineringsarealer. Der kan ikke meddeles landzonetilladelser til byggeri og anlæg i de udpegede områder. Temperatur Der forventes højere gennemsnits temperatur. Man forventer, at temperaturen i dette århundrede vil stige mellem 1,2 og 3,7 grader celsius. Grundvandsdannelse Nettoresultatet er øget grundvandsdannelse, som fører til højere grundvandsspejl ved uændret vandindvinding. Kilde: DMI.
6 Eksempler på udvalgte udfordringer på landet og i vandløb Ved ekstremregn oversvømmes Holstebro midtby og Storå går over sine breder Eksempler på udvalgte udfordringer i byen Forhøjet vandsstand i Sunds truer boliger og infrastruktur Hvem har ansvar for vandet? Herning Vand har ansvaret for det offentlige kloaknet og for at sørge for en effektiv og velfungerende afledning af spildevand og regnvand i hverdagen. Herning Vand skal overholde et serviceniveau omkring hvor ofte, der må være vand fra kloakken på terræn. I områder med særskilt regnvandskloak gælder, at der (statistisk set) højst må være vand på terræn fra regnvandskloakken hvert 5. år. For områder hvor der er fælleskloak gælder, at der (statistisk set) højst må være vand fra kloakken på terræn hvert 10 år. Øget regnvand i Herning giver udfordringer for infrastruktur og boligejere Skjern Å går over sine breder og oversvømmer haver og marker Herning Kommune/grundejer har ansvaret for håndtering af skybrudsregn, indtil der igen er plads i kloakken.
7 KLIMAUDFORDRINGER Visualisering Herning+ Regnvandsbassin udformet som boldbane Regnvand på landet og i vandløb Ekstreme regnhændelser som langvarig regn, skybrud og hurtig snesmeltning medfører, at der ledes en masse vand til vandløbene. I sådanne situationer kan vandløbene løbe over deres bredder og oversvømme omgivelserne. I kloakerede områder kan kloakledningerne ligeledes blive overbelastede. Regnvand i byen Regnvand i byerne giver særlige udfordringer, fordi den forholdsvis høje andel af tætte belægninger i form af veje, pladser, bygninger og øvrige befæstede områder, mindsker muligheden for, at regnvand nedsiver eller naturligt ledes til vandløb. Med de forventede klimaændringer øges presset yderligere på kloaknettet med fare for oversvømmelser af bygninger, kældre, vejnettet og andre tekniske anlæg. Grundvandet stiger I visse dele af kommunen vil klimaforandringerne betyde, at der sker stigninger i det terrænnære grundvand. Hvis dette sker i områder, hvor der i forvejen er høj grundvandsstand, kan det give problemer for borgerne og med afvandingen af området. I visse områder, hvor grundvandet står højt kan det være problematisk at udvikle nye byområder. I disse områder kan det være nødvendigt at finde løsninger der muliggør en bæredygtig og fremtidssikret byudvikling. I nogle byområder, med relativ høj grundvandsstand, kan utætte kloakledninger utilsigtet virke som dræn for grundvandet. Funktionen som dræn kan stoppe, hvis ledningerne udskiftes og herved bliver tætte. At ledningerne ikke længere virker som dræn, kan herefter give problemer med forhøjet grundvandsstand.
8 Hegn og dige ebakker KLIMATILPASSET PLANLÆGNING Hegn og dige Hvordan indarbejdes klimatilpasning i kommunens fysiske planlægning? Le Eksisterende beplantning Eksisterende sø Forsinkelsesbassin Vil vi gennem klimatilpasset planlægning arbejde med, at der opnås størst mulig synergi mellem indsatser for klimatilpasning og andre interesser såsom natur, friluftsliv, miljø, byudvikling med videre. Hvor det er muligt, skal overfladevand tænkes ind i byplanlægningen som mulighed for rekreative arealer med vand i det grønne rum. O Forsinkelsesbassin Gravhøj Forsinkelsesbassin Regnvandsrender med leg Gravhøj / ophold oph hold hold d Vi skal, i henhold til ny planlov i den kommende kommuneplanperiode, udpege arealer, så kommuneplanen, i større omfang understøtter, forebyggelsen af skader som følge af oversvømmelse. Hvis kommunen vælger at planlægge i de udpegede områder, skal lokalplanen redegøre for, at der etableres afværgeforanstaltninger mod oversvømmelse. Vi vil gennem kommuneplanlægningen reservere arealer til håndtering af vand fra skybrud. Det gælder både reservering af grønne arealer i eksisterende byer, der kan få betydning for, at effektiv klimatilpasning af risikoområder kan ske så billigt som muligt, men også for reservering af oplagte arealer udenfor byen. Fremtidig skovrejsning Forsinkelsesbassin O Eksisterende beplantning Vi vil i lokalplanlægningen håndtere regnvand lokalt, hvis det er muligt, og samtidig tage hensyn til, hvor vandet vil løbe hen ved skybrudsregn, så oversvømmelse af bygninger begrænses. sesbassin Regnvandsrender med leg Nyt boligområde i Lind Fysisk planlægning Fysisk planlægning bruges som en betegnelse for planlægning af arealanvendelser, fysiske strukturer og sammenhænge i byer og på landet. Arealerne udlægges i kommuneplanen og herefter i lokalplaner. Andre planer, som kommunen har, er spildevandsplanen, som blandt andet beskriver og udlægger arealer til håndtering af regnvand. Eksisterende beplantning BEBYGGELSESPLAN ARKITEMA ARCHITECTS PLAN 1: 2000 I A1
9 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG Hvorfor er det en god idé at adskille (separere) regnvand og spildevand? Vi vil adskille regnvand og spildevand for at undgå belastning af vores kloaksystem og rensningsanlæg med unødigt store regnvandsmængder, samt begrænse, at byområder og vandløb oversvømmes og forurenes med en blanding af regnvand og spildevand. I spildevandsplanen findes en plan for adskillelse af regnvand og spildevand (separering) i de forskellige byområder. Vi vil, hvor det giver mening og synergi, indgå i fællesprojekter i forbindelse med kloakseparering og - renovering. Det vil ske med fokus på lokal håndtering af regnvand, byforskønnelse og forskønnelse af vejstrækninger. Tjørring Hovedgade Regnbed langs vej, Middelfart Hvis der ikke gøres noget Hvis regnvand og spildevand ikke adskilles, kan de øgede regnvandsmængder medføre, at der skal etableres meget store rør til transport af det sammenblandede vand, for at undgå oversvømmelse af byområder og vandløb med opspædet spildevand (blanding af regnvand og spildevand). Adskillelsen betyder også, at man kan undgå unødig rensning af regnvand på renseanlæg. Når regnvand er adskilt fra spildevand, kan det efter rensning og neddrosling i et regnvandsbassin, ledes til vandløb tæt på området.
10 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN Hvordan ledes regnvandet hen hvor det gør mindst mulig skade? Vi vil tage højde for vandets naturlige veje, når det regner rigtig meget. Derfor vil vi anvise arealer og retningslinjer for, hvor regnvandet kan ledes hen ved skybrud. Vi vil udpege områder, hvor der kan være mulighed for at tilbageholde regnvand (vandparkering) i en periode, før der er plads i regnvandssystemet. Vi vil bruge udvalgte vejstrækninger som skybrudsveje, der kan lede vandet væk til områder, som ikke tager skade. Vi vil udpege områder i kommuneplanen, hvor det er muligt at forsinke/tilbageholde regnvandet for at aflaste vores å-systemer. Vi vil undersøge løsninger med opbevaring af regnvand ved meget regn over en længere periode for eksempel i vinterhalvåret. Vi vil undersøge mulighederne for at opstille mål for, hvor meget vand der må være på terræn. Det kan ske ved at holde omkostningerne ved en klimaindsats op mod værdien af det, der skal beskyttes. Skybrudsregn i byen, Tåsinge Plads, København Regnbede langs eksisterende boligvej, Middelfart Skybrud Der er ingen klimatologisk definition af, hvor meget regn der skal falde på 24 timer, før det kan klassificeres som ekstremregn, men DMI opererer med 60 mm på et døgn. Den meteorologiske definition på skybrud er ifølge DMI, at der falder mere end 15 mm regn på 30 min.
11 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND (LAR) Hvordan arbejder vi med LAR i Herning Kommune? Vi vil, hvor områder er nedsivningsegnede, eller hvor det ellers er muligt, etablere åbne grøfter og bassinanlæg. Vi vil arbejde med LAR som en del af planlægningen for et givent område. Vi vil gøre LAR til et attraktivt element i byer, hvor det er muligt. Det vil vi blandt andet gøre ved at håndtere regnvandet på overfladen, så vandet er med til at give spændende byrum og rekreative løsninger. Vi vil tage hensyn til, at nedsivning af regnvand kun sker i områder, hvor der ikke er risiko for at det ødelægger vores drikkevand. Drikkevandet skal holdes rent. Vi vil med LAR etablere nedsivning og forsinkelse af regnvand lokalt og dermed begrænse risikoen for oversvømmelse af byen og af vores vandløb. Boligområde Augustenborg, Malmø Kanaler i et boligområde, Hamborg Lavning i terræn til regnvand, Hamborg LAR LAR står for Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand. Det betyder, at man håndterer regnvandet i nærheden af, hvor det falder. Håndtering kan ske ved nedsivning, forsinkelse i bassinanlæg, opsamling eller lignende.
12 Flere steder i Herning kommune er der drikkevandsmagasiner under byerne. Derfor er det vigtigt at der på særlige steder tages hensyn til hvordan regnvandet håndteres og hvad der nedsives. KLIMATILPASNING OG GRUNDVAND Hvordan tager vi hensyn til grundvandet i forbindelse med klimatilpasning? Vil vil have fokus på, at klimatilpasning sker under hensyn til beskyttelse af såvel grundvand/drikkevand og dannelse af nyt grundvand. Vi vil gennem kommuneplanlægning søge overblik over, hvor det vil være problematisk at udvikle nye byområder. På baggrund heraf, vil det, ved ny byudvikling blive vurderet, om der kan blive udfordringer/problemer med at udnytte området på grund af stigende grundvand eller hvor grundvandet allerede nu står højt. Vi vil i områder med høj grundvandsstand finde løsninger, der muliggør en bæredygtig og fremtidssikret byudvikling. Vi vil i særligt udvalgte byområder undersøge, hvordan det er muligt at arbejde med fælles drænløsninger for håndtering af det stigende grundvand. Vi vil sørge for, at befæstelsesgraden tilpasses efter behovet for klimatilpasning sammenholdt med behovet for beskyttelse af grundvandet eller dannelse af nyt grundvand. Ca. 1/3 af regnen går til dannelse af nyt grundvand. Almere Poort, Holland
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING
STRATEGI FOR KLIMATILPASNING INDHOLD INDLEDNING 3 VISION 4 KLIMAUDFORDRINGER 5 KLIMATILPASSET PLANLÆGNING 8 REGNVAND OG SPILDEVAND HVER FOR SIG 9 HÅNDTERING AF SKYBRUDSREGN 10 LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mereStrategi for håndtering af regnvand
2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereBy, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand
By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereKlimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereMiddelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016
Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereKlimatilpasningsstrategi
Klimatilpasningsstrategi Herning Kommune Klimatilpasningsstrategi Udarbejdet i marts 2013 af Herning Kommune i samarbejde med Herning Vand Fotos: Herning Kommune To fotos på side 7, Mogens Nielsen Sdr.
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune
Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereTillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereLAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud
LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg
Læs mereKlimatilpasning i Odense Kommune
Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereArrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015
Arrild kloakseparering Borgermøde den 15. april 2015 Dagsorden: 1. Velkomst (v. Jacob Riis Bols, Tønder Spildevand A/S) 2. Baggrund (v. Martin Madsen, Tønder Kommune) 3. Gennemgang af projektet (v. Jacob
Læs mereHandleplan for Klimatilpasning 2015-2017
Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereKlimaudfordringer som følge af ekstremregn
Klimaudfordringer som følge af ekstremregn Politikertopmøde om klimatilpasning Skanderborg, 4. maj 2018 Rolf Johnsen, Region Midtjylland Rasmus Rønde Møller, hydrogeolog, Horsens Kommune Drivhuseffekten
Læs mereFORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING
FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereKlimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan
Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?
Læs mereDagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)
Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet
Læs mereMed dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 23 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Gødstrup (FORSLAG)
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R
REGNVANDSHÅNDTERING I LOKALPLANLÆGNING V/ M I E S Ø G A A R D R A S M U S S E N B Y P L A N L Æ G G E R BELLINGE FÆLLED BELLINGE FÆLLED Bæredygtighed Bydel 45 Ha Ca. 500 boliger åben/lav Tæt/lav Beliggende
Læs mereStrategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft
Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereKlimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk
Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereKlimatilpasning i byggeriet
Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,
Læs mereStrategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel
Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter
Læs mereKommuneplan
Kommuneplan 2017-2029 Rebild Kommune Forslag til kommunetillæg nr. 2 - Klimatilpasningsplan Høringsperiode xx.xx.xxxx - xx.xx.xxxx 9. Klimatilpasning 9.1. Mål Overordnede mål: o Rebild Kommune skal være
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund
Læs mereTillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret
Læs mereHer kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.
Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer
Læs mereVand & klimatilpasning Det skal ske i
Vand & klimatilpasning Det skal ske i 2014-2017 Version marts 2015 1 Vand & Klimatilpasning 2014-17, Geografisk indsatsområde Ansvar 2015 2016 2017 senere Konkrete områder udpeget og prioriteret efter
Læs mereLAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel
LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende
Læs mereKlimatilpasning Spildevandsplanen som redskab
Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer
Læs mereNotat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept
Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL Rebild Kommune ønsker et vejledningsgrundlag for klimasikring i forbindelse med udarbejdelse af ny lokalplan. Vejledningen
Læs mereLAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel
LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål
Læs mereEksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning
Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale
Læs mereGodkendelse af LAR katalog
Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte
Læs mereKlimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune
Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune Med fokus på Dyrehavegård og Traceet Thomas Hansen, Klima og Forsyning Hovedforløb fra ide til byggeri Beslutning om planlægning Kommuneplan Spildevandsplan
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereDer er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.
1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed
Læs mereTillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand
Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning
Læs mereTOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur
TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE Katrine Juul Larsen Miljø og Natur Klimatilpasningsplan for Assens Kommune 2014 Hvad nu? Baggrunden for arbejdet med klimatilpasning i Tommerup
Læs mereTeori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum, at der bygges veje,
Læs mereNedsivning af regnvand i Silkeborg kommune
03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand
Læs mereNatur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune
Natur og Miljø Februar 2018 sag nr. 17-27344 Tillæg 3 til Spildevandsplan 2013 2024 Svendborg Kommune for boligområde øst for Gambøtvej og syd for Søndervej, Thurø. 1 Indholdsfortegnelse A. Indledning...
Læs mereTillæg 5 til Spildevandsplan
Ishøj Kommune Forslag Tillæg 5 til Spildevandsplan 2014-2022 Separatkloakering og klimatilpasning af kloakopland H6 Pilemølle Erhvervsområde Syd Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Planlægningsgrundlag
Læs mereKlimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann. NVF Søren Gabriel
Klimatilpasning, skybruddsplan, håndtering av overvann NVF 02-11-2017 Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Program Klimatilpasnings- og skybrudsplaner hvorfor og hvordan En systematisk tilgang til klimaprojekter
Læs mereKlimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017
Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024
Læs mereGRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning
GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN
Læs mereHøringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen
DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.
Læs mereBillund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan
Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:
Læs mereNOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen
NOTAT Teknik- og Miljøcentret Natur og Miljø 03-02-2015 Miljøscreening af ny spildevandsplan 2017-2021 for Høje-Taastrup Kommune Kort beskrivelse af planen Denne nye digitale spildevandsplan er en overordnet
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereKøbenhavn. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012
Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs meregrundvandskort i Kolding
Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde
Læs mereBefæstede arealer og afløbsmængder
Befæstede arealer og afløbsmængder Kort om forløbet I dette forløb arbejder vi med byens overflader. Eleverne skal undersøge et lokalt område og vurdere hvor meget regnvand til kloakker, det genererer.
Læs mereLAR og klimasikring af bygninger
LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje
Læs mereDATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE
DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse
Læs mereKlimatilpasningsplanen hvordan bliver den?
Klimatilpasningsplanen hvordan bliver den? Kristian Bransager, projektchef 1 26. FEBRUAR 2013 De nye klimatilpasningsplaner Fastlagt i aftalen om kommunernes økonomi for 2013 side 7 Kommunerne udarbejder
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereLAR hvad er det og hvad kan det?
LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er
Læs mere7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,
7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale
Læs mereResume. Spildevandsplan 2014-2017
Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne
Læs mereINDHOLDET AF MØDET I DAG
VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende
Læs mereKlimatilpasningsplan
Klimatilpasningsplan Forslag til Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024 Fremlægges fra 13. august 2014 til 8. oktober 2014 (begge dage incl.) 1 TITEL Tillæg nr. 13 til Herning Kommuneplan 2013-2024
Læs mereBilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering
Bilag 10 Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering Dato 15. december 2014 Dok.nr. 168946-14 Sagsnr. 13-13395 Ref. Slyn Sammenfattende redegørelse inklusivt overvågningsprogram supplement til miljøvurderingen
Læs mereNy spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018
Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune Hillerød d. 7. juni 2018 Velkomst Spildevandsplan 2018-2021 Velkomst Borgerinddragelse En spildevandsplan Hvorfor? Ny Spildevandsplan Baggrund Principper for separatkloakering
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereHvad kan vi? hvilke rammer har vi?
Hvad kan vi? hvilke rammer har vi? - Og hvad betyder politik i en forsyningshverdag? V. Jan Hvidtfeldt-Andersen, direktør Halsnæs Forsyning medlem af DANVA s bestyrelse DANVA Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg
Læs mere7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder
7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu
Læs mereTillæg 21 til Herning Kommunes spildevandsplan for Kibæk
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 21 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Kibæk Baggrund
Læs mereBaggrund for tillægget
TEKNIK OG MILJØ Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8048 miktj@herning.dk www.herning.dk Tillæg 19 til Herning Kommunes spildevandsplan 2015 2025 for Vildbjerg (FORSLAG)
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing Udarbejdet den 5. oktober 2017 Vedtaget i Byrådet den 13. marts
Læs mereKLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN
KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN ATV Jord og Grundvand Helhedsorienteret vandforvaltning 28. November 2018 VANDKREDSLØBET Nedbør Nedbør Havet Havet Vand på terræn
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereHvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?
Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune? Adsbøl - august 2007 Adsbøl - august 2007 Sønderborg - januar 2012 Naldmose - juni 2010
Læs mereForslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025
Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg
Læs mereKlimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,
Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker, Indhold 1. Udfordringen - Fremtidig nedbør 2002, 2007, 2009 og 2010 2. Klimatilpasningsstrategien
Læs meretil ha ndtering af regnvand i haven
Regnvand i haveninspiration til ha ndtering af regnvand i haven Regnvand på overfladen Klimaforandringer og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at håndtere regnvand lokalt, således det ikke ender
Læs mereAllerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser
Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune
Læs mereFORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september
Kommuneplantillæg nr. 4 Klimatilpasning FORSLAG Offentliggjort 25. juni 2014 i høring frem til 3. september Forslag juni 2014 Forord Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres
Læs mereORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.
ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs mereRevision af ejerstrategi for Herning Vand DIREKTIONENS STAB. Udbud og Jura Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.:
DIREKTIONENS STAB Udbud og Jura Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2317 aousp@herning.dk www.herning.dk Revision af ejerstrategi for Herning Vand Kontaktperson: Steen Dahl Pedersen Dato: 18. marts
Læs mereTillæg nr. 19 til Spildevandsplan
Tillæg nr. 19 til Spildevandsplan 2008-2015 Kloakering af nyt boligområde ved Ølsted 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Areal og ejerforhold... 3 5. Regn - og spildevandsafledning...
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereIdéforslag til klimatilpasning af Buddinge
Idéforslag til klimatilpasning af Buddinge Resumérapport November 2015 Redaktion: Daniel Grube Pedersen November 2015 Tryk: Gladsaxe Kommune. Trykt på miljømærket papir. 1. udgave. Oplag: November 2015
Læs mereKommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan Markedsgade - offentlige formål August 2017 Morsø Kommune - KOMMUNEPLANTILLÆG
Kommuneplantillæg nr. 11 for Kommuneplan 2013-2015 Markedsgade - offentlige formål August 2017 Morsø Kommune - www.morsoe.dk KOMMUNEPLANTILLÆG Hvad er et kommuneplantillæg? Behov for at ændre kommuneplanen?
Læs mereLAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud
LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal
Læs mere