Udvandringen fra Randers Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvandringen fra Randers Amt 1852-1914"

Transkript

1 Udvandringen fra Randers Amt Udvandringen fra Danmark startede meget pludseligt, da de første danske mormongrupper tog til Utah i De fulgtes af mere end danske mormoner og deres udvandring udgjorde frem til sidst i 1860 erne omkring 2/3 af den samlede danske. Ud over den støtte som en nyopfunden, håndfast åbenbaringsreligion kunne give, var det fristende for de nyomvendte at rejse gratis til Amerika i store grupper med rejseledere. Billetterne var på forhånd betalt og skulle først afbetales i Utah. Hertil kom bopæl, jord og ægteskabsgaranti. En af de mormoner der rejste fra Randers amt, har fortalt om det. Mormonen Christian Lyngaa fra Nielstrup i Randers amt. Christian Lyngaa Christensen, født i Nielstrup, Rud sogn, Randers amt i 1855, fortalte i 1940 om mormonudvandring til et af sine mange børnebørn. Det han huskede bedst var sommeren 1860 i Nebraska. Han var dengang 5 år, men allerede i 1853 havde mormonmissionærer fra Aalborg besøgt og omvendt hans forældre: Husmand og murer Niels Christian Christensen og Karen Nielsdatter, samt deres logerende, den ugifte syerske Nete Poulsdatter. Alle født i Lyngaa sogn. Den lille familie fra Nielstrup var med, da 30 mormoner fra Randers amt rejste til København sidst i april Her mødte man yderligere 300 hellige fra resten af landet og sejlede den 2. maj med dampskibet Pauline til Grimsby. I Liverpool kom yderligere 400 britiske mormoner til og 11. maj fortsatte man til New York med fuldriggeren William Tapscott, der i løbet af kun 35 dage bragte de 730 udvandrere til New York. Undervejs havde man gudstjenester, sang og dans, 9 bryllupper og 4 fødsler, mens søsyge, dårlig mad og 10 mæslingedødsfald hørte til de forventelige plager. Efter 5 dages karantæne i New York gik turen 20. juni videre med tog til Omaha i Nebraska. Det var så langt som jernbanen var nået (banen tværs over kontinentet blev først åbnet i 1869). Et vældigt fremskridt syntes man. Få år tidligere havde mormonerne brugt op til imod år på at sejle og gå fra New York eller New Orleans til Utah, med overvintring i Florence uden for William Tapscott, 1525 tons, Fuldrigger bygget i Bath, Maine Omaha ved Missouri-floden. Netop her, i Florence, købte selskabet kvæg, heste, proviant og 80 prærievogne og rullede først i august videre vestpå gennem Nebraska. Efterhånden fulgt af flere og flere Sioux-indianere. Da man sidst i august skulle krydse vadestedet over North Platte floden, så en af indianere en chance. Nete Poulsdatter fra Nielstrup, var sakket bagud i floden med en gammel, halt ko som han forsøgte at stjæle. Men Nete ville ikke give slip på sin ko og trak tværtimod indianeren af hesten.. Det sinkede ham så meget, at både hun og koen nåede flodbredden, hvor selskabet i mellemtiden havde kørt vognene i ring. Indianerne (Christian Lyngaa siger 1.800!) red herefter vildt hujende om vognborgen et par timer indtil tingene løste sig, da man til Netes ærgrelse forærede indianerne hendes ko som fredsgave.

2 Værre var det, at selskabet de næste tre dage blev lukket inde af den bisonflok, indianerne havde fulgt. Først da okserne var væk kunne man atter proviantere. Christian Lyngaas far, Niels Christian, tog på jagt sammen med et par andre fra selskabet. Men jægerne kom fra hinanden i buskadset langs floden og begyndte at skyde på, hvad de troede var skjulte indianere. Niels Christian blev derfor dræbt ved et vådeskud og begravet som 36-årig ved flodbredden under sørgende deltagelse af såvel mormoner som indianere. Enken, Karen Nielsdatter, der var gravid i 7. måned, måtte derfor fortsætte med børnene: Christian på 5, Niels på 3, samt Nielsine, der blev født i Wyomings bjerge. Man nåede Salt Lake City i Utah den 23. november 1860, hvor selskabet blev modtaget af selveste profeten, Brigham Young. Han fordelte ægtefæller til alle, både gifte, ugifte og enker og anviste bopælssteder. Karen Nielsdatter og Nete Poulsdatter blev begge tredjehustruer og flyttede, sammen med flertallet af de danske til Ephraim i Sanpete county, ca. 200 km. syd for Salt Lake City. Danskerne skulle som landbrugskyndige udvikle et landbrugsområde i et af de mere frugtbare dele af Utah. Her i Ephraim voksede Christian Lyngaa Christensen op med sine mange søskende og halvsøskende. Hans barndom blev præget af Black Hawk-indianerkrigene Dels fordi der var en del af hans familie der blev dræbt, men navnlig fordi han selv tilbragte flere perioder i indiansk fangenskab. Disse perioder benyttede han til at lære sig hele 5 forskellige indianersprog, hvad der kom ham til nytte, da han siden blev missionær blandt indianerne i Arizona under navnet Chris Lingo. Tilnavnet er naturligvis afledt af Lyngaa, men på amerikansk blev Lingo opfattet som den sprogkyndige. Christian Lyngaa Christensen, kaldet Chris Lingo 27.april november Far til 29 børn. Brugs (fra 1867) og kirkelade (1861) i Ephraim, Utah foto H.Bender. (1993) Gift blev han også, hele tre gange endda, både i 1874, 1877 og 1879: 1) Ann Elizabet Thompson f. i Salt Lake City Gift børn ) Ane Johanne Jensen f. i Nielstrup 1853 gift børn ) Severine Jensen f. i Beder, Århus amt 1853 gift børn Af disse 29 børn overlevede de 22 Christian Lyngaa (alias Chris Lingo). Han er således medansvarlig for at Utah, den dag i dag, er den stat i USA der med 9 % af befolkningen har relativt set flest af dansk oprindelse.

3 Den registrerede udvandring Årsagerne til udvandringen Fra midten af 1860 erne skete der en række væsentlige ændringer, der ikke blot berørte mormonerne, men satte skub i hele den danske befolkning. Den amerikanske borgerkrig sluttede i 1865; Homesteadloven i 1867 gav let adgang til at skaffe sig jord vestpå; dampskibstonnagen på Atlanterhavet oversteg i 1868 sejlskibstonnagen og jernbanenettet i USA udvidedes kraftigt, kronet af den transkontinentale jernbane i Den voksende skibstonnage på Atlanterhavet vestover med udvandrere, betød naturligvis, at der blev stadigt mere ledig tonnage østover. Det blev benyttet til at transportere så meget billigt og godt korn til Europa, at det i løbet af få år skabte en omfattende landbrugskrise i Europa. Med det resultat, at endnu flere landbrugere tog til USA for at dyrke korn. Det skabte i sin tur overproduktion i USA og behov for nye landbrugsprodukter på begge sider af Atlanten. For Danmarks vedkommende klarede man sig gennem krisen gennem omlægningen til animalsk produktion i løbet af 1880 erne. Landbruget effektiviseredes og den danske udvandring skiftede omkring 1885 karakter og blev i stedet præget af udvandring fra danske købstæder til amerikanske storbyer. Først og fremmest til Chicago, der i kraft af sine jernbanelinier og store landbrugsopland blev det amerikanske centrum for industriel fødevareproduktion. Også i USA blev der tale om en landbrugsomlægning og effektivisering, hvor man måtte producere mere mælk, smør, ost og kød til de stærkt voksende industribyer. Omlægningerne betød, at der opstod en række økonomiske kriser der helt dikterede takten i udvandringen. Den økonomiske krise i anden halvdel af 1870 erne på begge sider af Atlanterhavet betød eksempelvis, at den danske udvandring i disse år svandt ind til næsten ingenting, mens en krise i USA og højkonjunktur i Danmark omkring år 1900, også betød færre udvandrere. Fra 1902 blev billedet imidlertid omvendt og udvandringen steg igen. Hertil kom at udvandrere fra Danmark, der oftest havde boet mange generationer i samme sogn, ønskede at vide hvad de gik ind til. Det vidste mormonerne gennem troen, mens deres efterfølgere i første omgang slog sig ned i de områder, hvor de første mormoner var hoppet af. Det skete særligt der hvor mormonerne krydsede Missouri-floden ved Omaha, i det sydvestlige Iowa og den sydøstlige Nebraska. Områder der allerede i 1870 erne var blevet de mest danske i USA. Både til dette område og til det centrale Wisconsin blev der indtil ca arrangeret samlede selskabsudvandringer fra Danmark efter samme mønster som mormonerne. Samlede grupper fra en særlig egn i Danmark, rejste af sted med en erfaren leder, der vidste hvor man skulle hen og som på forhånd havde skaffet jordlodder. Senere blev det snarere således, at de der allerede havde slået sig ned, skrev hjem til Danmark for at fortælle familie, venner og bekendte, hvor godt det var gået dem. Mange af brevene indeholdt tillige jobtilbud og forudbetalte billetter. I alt blev der i årene registreret danske udvandrere, eller hver tiende ud af en befolkning på 2 millioner i 1880 erne. 89 % af disse udvandrede til USA.

4 Registreringen af danske udvandrere I maj 1868 vedtog Rigsdagen en udvandrerlov med virkning fra 24. maj Loven var direkte foranlediget af dampskibet Ottawa s afgang fra København til New York den 20. august Skibet var blevet lejet af British Colonial Steamship Co. af et københavnsk firma: Den amerikanske udvandringshjælp der havde lovet 300 udvandrere: 150 danskere, 150 svenskere og 15 nordmænd både rejse, forplejning samt jordlodder i Texas på afbetaling. Betalte man ikke, kostede det efter et år årlige bøder. Ottawa afgår fra København 20. august 1866, som det første dampskib til New York Farvelagt litografi på Det danske Udvandrerarkiv Da Ottawa nåede New York den 6. september 1866 var der ingen jordlodder og ingen hyre til besætningen, kun krav om at betale rejsen straks. Det københavnske firma var i mellemtiden gået i konkurs! Udvandrerne måtte derfor i stedet udleje sig selv som jernbanearbejdere på under slavelignende forhold. Det rejste en heftig debat i hele Skandinavien om sikring af udvandrere mod overgreb og i sin tur, vedtagelsen af udvandrerbeskyttelseslove: Danmark i 1868, samt Sverige og Norge i De nordiske lande kopierede stort set udvandrerlovene af 1850 fra Hamburg og vedtog for hvert land en lov, der pålagde alle billetudstedere at indbetale en større garantisum: rigsdalere hvis de kun udstedte billetter til New York, hvis de gjaldt herudover. Det skabte en fond der kunne udbetales erstatninger til de udvandrere, der ikke havde fået hvad de var blevet lovet og havde betalt for. Altså i virkeligheden en rejsegarantiordning der desuden indebar kontrol med skibenes kvalitet og proviantforsyninger. For at kunne styre systemet, måtte man centralt, i Danmark fik Københavns Politi opgaven, notere navn, alder, beskæftigelse, fødested, opholdssted, bestemmelsessted, dato, billetnummer, skib og rejseagent for samtlige mennesker der købte en oversøisk billet i Danmark, uanset hvor i landet de gjorde det og uanset om de var danskere eller udlændinge. Loven gjaldt hvad enten rejsen gik direkte fra Danmark eller indirekte via en anden europæisk havn. Når vi derfor kender antallet og deltagerne i den danske udvandring så godt fra og med 1868, skyldes det, at systemet fortsatte til midt i 1930 erne, samt at Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg, foreløbigt for , har udarbejdet en søgedatabase på grundlag af disse optegnelser. Den er at finde på Fordeles disse oplysninger på de amter udvandrerne kom fra, viser der sig følgende tabel over udvandring fra Danmark, fordelt på amter : AMT Database Befolkning 1890 Procent Udv. AMT Database Befolkning 1890 Procent Udv. Bornholm ,7 % København ,9 % Hjørring ,9 % Sorø ,1 % Maribo ,5 % Odense ,2 % Aalborg ,2 % Holbæk ,5 % Vejle ,2 % Randers ,2 % Præstø ,7 % Ringkøbing ,7 % Århus ,5 % Frederiksborg ,3 % Thisted ,4 % Viborg ,9 % Svendborg ,6 % Ribe ,3 % Danmark ,3 %

5 Udvandringen fra Randers amt Som det kan ses af tabellen, var udvandringen med registrerede udvandrere fra Randers amt i årene lav i landssammenhæng. I forhold til 1890-befolkningen udgjorde den kun 6,2 %, mens landsgennemsnittet var 10,3 %. De kraftigste udvandringsområder var Sønderjylland (som tysk område ikke medregnet her, men udvandringen oversteg 33 % af 1890-befolkningen), Bornholm 18%, Nordjylland (Aalborg og Hjørring amter) 16% og Lolland-Falster (Maribo amt) 16 %. Som de laveste lå Vestjylland (Viborg og Ringkøbing amter) 4 %, Frederiksborg amt 4 % og Randers amt 6 %. Når det gjaldt Vestjyllands skyldtes den manglende udvandring formentlig, at man havde sin egen prærie at opdyrke og for Nordsjælland, at København kunne opsuge overskudsbefolkningen fra landområderne. For Randers amt er den beskedne udvandring vanskeligere at forklare. Nabosognene mod syd i Århus amt og sognene mod nord i Himmerland ligger alle med udvandringsprocenter på omkring 10 % eller mere, mens der i Randers amt kun er tale om mellem 1-5 %. Af de 130 landsogne i Randers amt når kun Kolind over landsgennemsnittet med 17 %, fulgt af Snæbum, Lerbjerg og Thorsager med 10 %. Resten ligger langt under. Heller ikke byerne har en imponerende udvandring: Ebeltoft (17 %), Randers (14 %), Grenå (12 %), Hobro (10 %), Mariager (8 %). Det er tal der skal sammenlignes med Vejle (28 %), Aalborg (26 %) og Århus (21 %) DK Randersx Når udvandringen fra Randers amt år for år sammenlignes med resten af landet, ser man, at Masseudvandringen fra Randers amt starter senere end i resten af landet.hvor der for Danmark som helhed er markante højdepunkter i årene og gælder det IKKE Randers amt, der først får moderate højdepunkter og i takt med resten af landet. For landet som helhed er det først og fremmest tale om en udvandring fra landdistrikterne i årene 1868 til 1885, mens udvandrerne mest kommer fra byområderne efter Den manglende udvandring fra Randers amt skyldes derfor formentlig en lavere udvandring fra landdistrikterne end fra det øvrige Danmark. Om dette så skyldes at overskudsbefolkningen fra landområderne ligesom i Vestjylland har egne områder at nyopdyrke (Kolindsund?), eller at byerne bedre er i stand til at opsuge befolkningen end andre steder (Randers har en forholdsvis kraftig vækst), må afgøres af lokalundersøgelser. Hvad alle andre kriterier angår, følger udvandringen fra Randers amt samme mønster som resten af landet: 1. 2 ud af 3 udvandrere er mellem 20 og 29 år i såvel Randers amt som i landet som helhed ud af 3 udvandrere er mænd både fra Randers amt og fra hele Danmark 3. 9 ud af 10 udvandrere tager til USA, både fra Randers amt og fra resten af landet. 4. For både Randers amt og resten af Danmark er de vigtigste bestemmelsessteder Midtvesten vest for Chicago: Illinois, Iowa, Wisconsin og Nebraska samt Utah. For at komme frem købte man i regelen en kombinationsbillet i Danmark, der omfattede skib og tog frem til bestemmelsesstedet. Skiftet i New York klaredes i praksis ved at indvandrerne fik sedler hængt

6 om halsen, så de kunne komme med det rigtige tog og hjulpet når de skulle skifte. Men først gik turen over Atlanten. Reklamekort fra 1869 med Atlanterhavet (forkortet) og jernbanelinierne i USA. Det danske Udvandrerarkiv Turen over Atlanten Sidst i 1860 erne var sejlskibenes tid som passagerskibe ovre. Tidligere havde turen på havet taget op til 3 måneder, nu kunne den gøres på mindre end 14 dage og hurtigst naturligvis, hvis man tog direkte fra Danmark til USA. De 30 millioner der rejste over Atlanterhavet mellem 1868 og 1914 betød, at der skød dampskibsselskaber op overalt. Blandt de største var White Star, Cunard og Red Star alle med udgangspunkt i Liverpool, samt Nordtyske Lloyd og Hamburg-Amerika linien (HAPAG) med udgangspunkt i Hamborg og Bremen. Både fra Liverpool, Bremen og Hamborg gik der linier med faste afgangstider til Nord- og Sydamerika, Afrika, Fjernøsten og Oceanien. Det var med disse linier 2/3 af alle danske udvandrere rejste. Det er de udvandrere der kaldtes indirekte i de danske udvandrerlister, mens de der sejlede fra København til New York rejste direkte. København New York linien Det første forsøg i 1866 med Ottawa som dansk Amerkalinie, blev som nævnt en fiasko. Senere forsøgte to tyske selskaber sig: New York Bremen Steamship Company med 7 afgange til New York (18 passagerer fra Randers), samt Stettiner-Amerikanische Dampschiffs AG med 35 afgange (36 passagerer fra Randers). Men en fast fartplan blev først skabt med Dampskibsselskabet Thingvalla, der i årene varetog den samlede passagertrafik fra Skandinavien på ruten København, Göteborg, Oslo, Kristiansand, New York blev linien fortsat af DFDS og oversigten nedenfor viser frem til 1909 de danske Amerikabådes navne, tonnage, fartperiode, antal ture og antal passagerer fra Randers amt: Skib Vægt Brt. Tid Ture Fra Randers a. Skib Vægt Brt. Tid Ture fra Randers a. Thingvalla Norge Harald Amerika Geisir Oscar II (1909) Island Hellig Olav (1909) Hekla United States (1909) Hekla C.F.Tietgen (1909) Danmark

7 Den ulykkesramte danske Amerika-fart. Rædslen for at drukne var nok det der mest holdt rejsende tilbage. Men alt i alt var risikoen ikke stor. Af de 40 millioner passagerer der blev transporteret over Atlanterhavet i begge retninger, druknede ved skibsforlis - eller 0,2 pr tusind passagerer ( Titanic medregnet). Statstikken var langt dårligere for de danske skibe. 729 af druknede ved skibsforlis, eller 1,1 for hver tusind der gik ombord. 5 gange gennemsnittet! Det skyldtes særligt to katastrofer der gav store overskrifter i aviserne på begge sider af Atlanterhavet. Et forvarsel fik den ulykkesramte danske Amerikalinje, da det første Hekla, den 16. februar 1883, på sin syvende tur til Amerika, stødte hårdt på en grund ved Færder (indsejlingen til Oslofjorden). I løbet af de 2 dage der gik inden dele af skibet sank, lykkedes det at redde alle, samt størstedelen af lasten. Tømrer Albert Bang fra Nimtofte på 20, der var en af passagererne, var her til stor nytte. Men forliset blev straks benyttet af de tyske og britiske konkurrenter, der rundsendte en advarsel mod at benytte sig af Thingvalla-linjens skibe. For ligesom at glemme ulykken, kaldte man også det næste skib der indsattes i 1884 for Hekla. Men det skulle blive langt værre. 1. august 1888 var Thingvalla sejlet fra København, mens Geisir afgik fra New York 11. august. Atlanterhavet er stort og søen var så rolig at begge skibe kunne holde fuld fart, det ville sige 11 knob, i hver sin retning. Det fortsatte de med indtil om morgenen den 14. august kl. 3:40 hvor begge skibe, samtidigt, rystedes voldsomt. Thingvalla havde vædret Geisir midtbords. Geisir knækkede midt over og sank straks! Af 140 om bord reddedes kun 31! Thingvalla, der havde fået et vældigt hul i boven reddedes ved hjælp af en fiskerbåd på stedet. Båden blev sejlet ind som en prop i hullet, hvorefter Thingvalla langsomt bakkede ind til Halifax, med fiskerbådens ror som styr. Den noget bekymrede Chr. Frederiksen fra Kristrup ved Randers, der havde etableret sig som snedker i Chicago i 1887, kunne lidt forsinket byde hustru Elisabeth og børnene Otilia, Thora, Christiane, Fritz Marius og Caroline velkomne, efter at de således var sejlet baglæns til Amerika. Erstatningsskibet for Geisir gik det ikke meget bedre. Et skib blev i huj og hast købt billigt af en nedlagt belgisk linje og døbt: Danmark. Men allerede på sin første tur sank det ved Azorerne den 6. april En brækket skrueaksel havde revet agterskibet op. Heldigvis sank skibet så langsomt, at alle ombord kunne reddes ind til Azorerne og fortsætte med det britiske skib Missouri til Philadelphia. 15 af passagererne var i øvrigt fra Randers på vej til mejerimetropolen Elgin i Illinois. Men den værste ulykke overhovedet på Atlanterhavet før Titanic s forlis 14. april 1912, og den værste nogensinde i dansk skibsfart hændte Norge på vej mod New York. Med afgang fra København den 21. juni 1904 løb Norge tidligt om morgenen den 28. juni 1904 med fuld fart, i helt stille vejr op på Rockall-klippen vest for Skotland. Skibet bakkede straks af grunden og sank netop derfor på mindre end 10 minutter. Bedre blev det ikke, da det under den efterfølgende panik viste sig at størstedelen af redningsudstyret var gammelt og ubrugeligt. 620 af de 736 om bord druknede! Blandt disse Frederikke Petersen, 18 år, fra Grenå og Emilie Jacobine Sørensen, 32 år, fra Randers. Vilh. Arnesen: Norge sejler ud af Københavns Havn (1889), Det danske Udvandrerarkiv Det efterfølgende søforhør i København frikendte alle ansvarlige, herunder skibets kaptajn og den større del af besætningen, der var blevet reddet. Som med nationale flyselskaber i vore dage, handlede det om ikke at plette den nationale prestige i en svær konkurrencesituation på Atlanterhavstrafikken. En konkurrence der i øvrigt medførte, at de danske skibe, der sjældent hørte til blandt de nyeste eller største, måtte holde en forholdsvis lav pris for overhovedet at tiltrække kunder. I det meste af perioden

8 oversteg en enkeltbillet for en voksen på emigrantklassen sjældent kr. Det skal sættes i relation til at årslønnen for en arbejder lå på mellem 600 og 900 kr. om året. Hvor tog de hen? Mønstret for udvandringen for såvel hele Danmark som Randers amt var som nævnt meget parallelt. Samlet set tager 89 % af alle udvandrere til USA, mens det er 88 % for Randers amt. Også fordelingen på enkeltstater har klare lighedspunkter: Fra Randers amt til: Fra Danmark til: Illinois 23 % Illinois 21 % Minnesota 10 % Minnesota 10 % Wisconsin 10 % Wisconsin 12 % Nebraska 10 % Nebraska 8 % Iowa 7 % Iowa 12 % Texas 3 % Texas 0 % Sydamerika 5 % Sydamerika 2 % Canada 4 % Canada 3 % Australien, NZ 2 % Australien, NZ 3 % At Illinois med Chicago ligger en anelse højere end landsgennemsnittet, kan skyldes at udvandring fra byerne spiller en relativ højere rolle i Randers amt. Tilsvarende er Nebraska i det vestligste midtvesten lidt højere repræsenteret, end det østlige, Wisconsin. Jo senere man som fra Randers amt udvandrede jo længere tog man mod vest. Jorden mod øst blev først optaget og folk der kom senere måtte derfor i højere grad søge udkantsområderne : Texas, Canada og Sydamerika. Men disse procenter og tabeller, giver først for alvor mening, når de illustreres med en række enkeltskæbner blandt udvandrerne. Udvandrere fra Randers amt før 1885 Röske -En preussisk familie fra Auning Den første familie der overhovedet blev registreret i Københavns Politis Protokoller den dag loven trådte i kraft den 24. maj 1868, var Johan Michael Röske (43 år) og hustruen Ane Marie (43 år), et landmandspar fra Auning, samt deres børn Klara (7 år) og Johan August (5 år), Børnene var født i Danmark, men forældrene var preussiske statsborgere, hvad der kan have været en god anledning til at udvandre i årene umiddelbart efter 1864-krigen. I hvert fald rejste de alle via New York og Chicago til det nordvestlige Iowa, hvor avisen Democrat, den 28. oktober 1914 kunne fortælle, at Calhoun countys ældste farmer, Johan Michael Röske i Greenfield, var død 89 år gammel. Han overlevedes af sine to børn, mens hustruen var død få år tidligere. Af kondolencelisten ses i øvrigt, at der ikke var skygge af danske navne, kun tyske. Det var ikke sådanne udvandrere, der trak andre med sig fra Danmark. Udvandrerne fra Randers amt deltog kun sparsomt i den massive udvandring fra Nordjylland til Iowa, ledet af Abraham Sommer i Nørre Uttrup, og kun enkelte fulgte udvandrerne fra Århus og Vejle amter til Wisconsin, ledet af Rasmus Sørensen fra Jelling. Udvandreragitatorer af en betydning har jeg ikke fundet i Randers amt. Her fulgte man til gengæld sine helt egne veje til langt mere eksotiske

9 destinationer. Først i 1870 erne gik en tredjedel af udvandringen fra Randers amt til Tasmanien (se Grenaa og omegn, 2002), New Zealand og Canada. Der må derfor havde været britiske udvandreragenter i Randersområdet. Fra Randers amt til Canada Efter at have oplevet den voldsomme stigning i udvandringen fra Nordeuropa til USA ønskede de britiske dominion-lande Australien, New Zealand og Canada at få del heri. Man sendte derfor agenter til Danmark, oftest danske udvandrere der blev betalt for agitationen. De kunne tilbyde deres landsmænd gratis enkeltbillet, fri bolig, 100 acres fri jord og 1 dollar daglig i løn de første to år på britisk område, men de glemte at fortælle, at jorden først skulle ryddes for tæt skov og at der ikke var fortrydelsesret i form af gratis returrejse. Mindesten over danske indvandrere i New Denmark, foto H. Bender Det betød en væsentlig tilstrømning af danskere i de år ( ) ordningen gjaldt. Navnlig fra Randers, Præstø og Frederiksborg amter. Et af stederne var New Denmark i New Brunswick i det østligste Canada, tæt på grænsen til Maine i USA. De første der tog af sted i sommeren 1872 var familien Lund fra Villersø i Randers amt. Jørgen Lund (43) og hustru Mariane (44), landmandspar, samt deres 6 børn Marie (17); Mine (15); Søren (11); Carl (9); Ellen (8) og Johanne (2). Første del af rejsen gik fint og varede kun 22 dage fra København via Liverpool og Halifax til Fredericton i New Brunswick og herfra med hjuldamperen City of Fredericton det sidste stykke op af Saint John River (grænsefloden mellem Maine og New Brunswick i Canada). Efterhånden som man sejlede op ad floden med trillebøren som skibet blev kaldt af danskerne, blev skovene langs bredderne dog stadig tættere og kort før vandfaldene ved Grand Falls, måtte man stå af, og slæbe al bagage op over flodbrinken ad en smal skovsti. Huse måtte man selv bygge, samtidigt med der skulle ryddes urskov for at få mulighed for at dyrke kartofler inden en lang og kold vinter. Samtidigt maleri af Emigranthuset i New Denmark. Foto H.Bender 1992 Allerede i 1875 var der flere end 600 danskere på stedet, men så kom der heller ikke flere, bortset fra lidt spredt og tilfældig indvandring frem til 1920 erne. Stedet lå, og ligger, meget isoleret. Så isoleret, at man i øvrigt stadigvæk, den dag i dag, taler dansk i New Denmark og lever af at dyrke kartofler. Efterhånden fik man dog skole og hele to kirker. En anglikansk, da man jo boede i et britisk område samt 100 meter derfra, en luthersk. Den blev fra 1875 betjent af skolelærer Hansen fra Sjælland. Jørgen Lund og hans hustru havde nemlig fået flere af deres børn døbt af præsten i Ørum-Ginnerup på Djursland, Vilhelm Beck, og skrev derfor og bad ham om

10 hjælp til det Amerika, der var hjemsted for så mange mærkelige religioner. Vilhelm Beck, der i mellemtiden var flyttet til Sjælland og var blevet formand for Indre Mission i Danmark, ville gerne udbrede virksomheden til Amerika. Han sendte derfor lærer Hansen, der straks efter ankomsten til New Denmark kalder sig pastor. Pastor Hansen blev lidt forskrækket over hvad han så. I hvert fald skrev han hjem til Beck om de samvittighedsløse Agenter i Danmark, der undertiden sender Folk hertil, der ikke ejer en Øre, idet de bilder dem ind, at naar først de kommer her, er alting godt. Men sandheden er, at det ikke kan nytte, at de kommer her, naar de ikke har midler til at opdyrke deres jord og købe besætning. Her maa alle selv arbejde uden hjælp. Det var rigtigt set. I modsætning til USA, lykkedes det ikke danskerne i de britiske områder, at etablere landbrug af en størrelse, der kunne brødføde medhjælpere. Det satte i sig selv stop for videre indvandring. Randers amt er bl.a. derfor i perioden op til 1885 præget af en lav landbrugsudvandring. Kun 48 % af familierne angiver landbrug eller landbrugstilknytning som erhverv, mens det for landet som helhed er over 60 %. I de nærmeste amter udgør landbrugsudvandringen langt mere end Randers: Hjørring 71 %, Aalborg 67 %, Århus 54 %, Viborg 59 % og Vejle 66 %. Udvandrere fra Randers amt Efter 1885 kommer Randers amt mere på linie med resten af landet. Landbrugsudvandringen fra Randers amt udgør nu 31 %. For Danmark som helhed er den 30 % ligesom naboamterne følger et niveau der nogenlunde svarer til byernes størrelse og betydning. Størst landbrugsudvandring fra amter med de mindste byer: Hjørring amt 40 % landbrugsudvandring, Aalborg 36 %, Århus 27 %, Vejle 38 % og Viborg 38 %. Men den begrænsede landbrugsudvandring fra Randers amt før 1885 betyder, at der ikke dannes kerneområder, der kan trække flere fra samme egn til. Eller sagt med andre ord, det er langt sværere at finde småbyer på landet i USA, der helt er præget af danske indvandrere fra bestemte afgrænsede område i Randers amt. Hutto i Williamson county i Texas udgør dog en markant undtagelse. Fra Nørre Djurs herred til Hutto i Texas. Hutto var omkring år 1900 en meget lille by på ca. 350 indbyggere nordøst for Austin. En tredjedel af disse kom fra Nørre Djurs herred! Byen havde fået sit mærkelige navn efter grundlæggeren, James Emory Hutto ( ), der slog sig ned som kvægfarmer I 1877 kom der posthus, jernbane 1879, kirke og bank 1880, avis samt i 1889 et mejeri med Jørgen Brus Jørgensen fra Ulstrup i Ørum sogn, Nørre Djurs herred som mejeribestyrer. Han var ikke den eneste mejerist der kom til USA disse år, mere end hver femte danske udvandrer med en håndværksuddannelse var mejeriuddannet. Det blev til over danske mejerister (herunder 150 fra Randers amt) der deltog i

11 udviklingen af det amerikanske landbrug. Men med en sådan specialuddannelse var der kun brug for få de enkelte steder og mejeristerne slog sig derfor meget spredt ned og trak sjældent mange landsmænd med sig. Men Jørgen Brus Jørgensen var en udtagelse. Han havde brug for flere på det succesrige mejeri i Hutto og fik i august 1890 mejerist Niels Vestergaard, også fra Ulstrup mejeri, til at komme. Vestergaard medbragte hele familien, forældre og søskende (i alt 6) og det samme gjorde den næste mejerist, Peter Alex Nielsen fra Grenå, der blev ansat i juli At der var gode muligheder i Hutto spredte sig herefter som ringe i vandet på egnen. I løbet af de næste ti år kom der 20 fra Ørum, 12 fra Grenå, 9 fra Enslev, 9 fra Gjerrild, 5 fra Voldby, 4 fra Kastbjerg, 3 fra Villersø, 2 fra Glesborg og Hemmed, samt 1 fra Ginnerup, Hammelev, Karlby, Nimtofte og Rimsø alle sogne i Nørre Djurs. Dem ude fra, 2 fra Kolind og 4 fra Randers havde familieforbindelser til Nørre Djurs. Det gjaldt også familien Christensen, hustru og 4 børn der inden afrejsen til Hutto i august 1891, havde opholdt sig i Gudum i Aalborg amt. De fulgte blot husfaderen, smed Terkel Christensen fra Villersø, der etablerede sig i Hutto i august Sognene i Nørre Djurs forsynede således Hutto i Texas med mejerister, landmandsfamilier, håndværkere, arbejdere, tjenestefolk ja endda med en gruppe sømænd og fiskere, der nok må have skiftet erhverv, når de nu skulle bo midt inde i Texas. Navnene kan det undertiden være vanskelige at genkende i nutiden. Eksempelvis udvandrede den 20-årige arbejder Otto Hansen fra Villersø i Han tog over til sin morbroder Jens Peter Rasmussen der imidlertid, efter at være kommet til Hutto i 1890 i stedet havde taget navnet Jens Busch Hutto voksede frem til 1920 erne, men uddøde herefter næsten under 1930 ernes krise og tørkekatastrofer. I dag er der tale om en forstad til Austin med ca indbyggere, der ikke længere har tilknytning til Djursland. Tilsvarende forsvandt mange af de oprindelige danskprægede bebyggelser næsten fuldstændigt i 1930 erne. Det gjaldt en lille gruppe danske bosættelser i Nebraska med så danskklingende navne som Marie Larsen fra Randers tog til i Marie Espersen (f. Larsen) fra Randers og købmandsbutikken i Nysted, Nebraska. Når man i vore dage besøger de tidligere danske bosættelser i Nebraska og Iowa, finder man navnene på de oprindelige danske indvandrere på kirkegårdsmonumenterne, men kun ganske få efterkommere. De er i vid udstrækning taget til Stillehavsstaterne Californien, Oregon og Washington eller er at finde i de store byer. Men at danskerne har været der, ser man spor efter over alt. Øde kirker, forsamlingshuse, højskoler og købmandsforretninger, som eksempelvis Espersens Store i Nysted, Nebraska. Espersens Store i Nysted, Nebraska, foto. H. Bender (1991) Sådan var det ikke, da Marie Larsen (født i Randers 1883, død i Nysted, Nebraska 1953) sejlede til USA i 1904 med sine forældre, pottemager Søren Larsen på 53 år og Ane Dorthe Larsen, 55 år. De rejste ikke med et tilfældigt mål, men bosatte sig hos Maries 22-årige bror, Lars. Chr. Larsen, snedker i Moorhead i Iowa. Det var midt i det overhovedet tættest befolkede

12 danske område i hele USA, netop der, hvor mormonerne 45 år tidligere havde krydset Missourifloden. Der var derfor nu så mange danske tilbud i området, at man kunne vælge og vrage. De missionske folkehøjskoler i Blair og Elk Horn lige i nabolaget blev fravalgt og i stedet blev Marie Larsen sendt til den nye grundtvigske højskole i Nysted ca. 100 km. mod vest i Nebraska. Her, i nærheden af det sted hvor Christian Lyngaa 44 år tidligere havde mødt indianere og bisonokser, var der siden 1871 vokset en lille gruppe danske landbrugssamfund op: Dannebrog, Dannevirke og Nysted. Som man forstår af det sidstnævnte navn, grundlagt af indvandrere fra Lolland. Ud over kirke, posthus, skole og købmandshandel, fik man tillige fra 1889 en grundtvigsk højskole der virkede frem til 1936 (bygningerne ligger der den dag i dag). Det var på denne højskole at 20-årige Marie Larsen mødte den 31-årige tømrer Jesper Espersen, der i 1904 var rejst direkte fra Thorning i Jylland til Nysted i USA. De blev gift og drev den købmandshandel, der ses på billedet herover, frem til Jesper Espersens død i Deres søn overtog forretningen, men måtte hurtigt opgive og rejse væk. Selv blev Marie Espersen boende i byen frem til sin død i 1953, men nåede i sine erindringer at fortælle den triste historie om hvorledes byen og byerne Forladt Højskole i Nysted, Nebraska, foto H.Bender 1992 omkring hende, langsomt blev tømt for mennesker. Tiden for de danske landbrugsbosættelser og de store gruppeudvandringer var ved at være forbi. Tilbage stod, som før 1852, den individuelle udvandrer, der søgte eventyret i det fremmede. Andreas Bilde fra Gjerrild, Randers amt, og Djævelens jernbane Anders Bilde, var født i Gjerrild, den 24. april Efter at være blevet malersvend i 1906 gik han på valsen i Schweiz og Tyskland. Under en lockout i Hamburg i 1909, fik han og nogle danske kammerater imidlertid øje på et stort opslag: 1500 søges omgående til vellønnet jernbanearbejde i Brasilien. Fri rejse tur/retur, kost, tøj, smuk natur og et sundt klima, samt fri lægebehandling hvis uheldet var ude. Hertil kom næsten astronomiske lønninger som arbejder på jernbanen Madeira- Mamoré. I Brasilien kendt som A Ferrovia do Diabo, djævelens jernbane! Allerede i 1874 var man så småt begyndt, for at kunne transportere produktionen fra Bolivianske gummitræer til Amazonflodsystemet og hermed videre til Atlanterhavet. Det mislykkedes, men i 1907 startede man igen og hyrede hvem man kunne få fat i, herunder Andreas Bilde. Efter en behagelig sejltur fra Hamburg til Amazon-flodens munding, med et selskab på de i alt 600 arbejdere det var lykkedes at hverve, heraf 10 danske, nåede man efter 14 dages sejlads på Amazonas og dens biflod Madeira til banens udgangspunkt, Porto Velho. Herfra var det meningen, at banen skulle anlægges gennem 320 km. tæt jungle for at omgå Madeiraflodens mange vandfald. Helt frem til bifloden Mamoré, der var sejlbar langt ind i Bolivia. Da selskabet fra Hamburg nåede frem var der dog endnu kun bygget 80 km., så de 600 blev placeret 50 km. længere fremme. Her skulle de rydde jungle, bygge dæmninger, broer og udgravninger. Huse måtte man selv bygge og maden, fortæller Andreas Bilde med væmmelse, bestod af medbragte sorte bønner, hvedebrød og sardiner i olie! Vand der kunne drikkes, var det næsten umuligt at skaffe. Det varede derfor ikke længe førend de fleste blev ramt af malaria, tyfus, dysenteri og beri-beri. Læger var der ingen af og efter 3 måneder var selskabet mere ens halveret, resten var

13 døde. Af danskerne var to druknet og resten lå syge så da også de døde, syntes Andreas Bilde, han havde fået nok. Han, og 84 overlevende stak af og nåede mirakuløst på egen hånd gennem junglen til Manaos, og herfra videre til Hamburg, hvortil de nu 59 overlevende nåede juleaften De der nåede frem blev indlagt på hospitaler i Hamborg, hvor yderligere 33 døde, men Andreas Bilde overlevede og nåede sidst på året 1910, hjem til Gjerrild. Hvad jernbanen i Brasilien angik, blev den faktisk indviet 15. juli 1912, men siges da at have kostet over arbejdere livet, eller hvad andre sagde, et lig pr. svelle. Nogen nytte fik man aldrig af den. Gummitræsproduktionen kollapsede og Bolivia havde mens den blev bygget, fået en langt kortere jernbaneforbindelse fra La Paz til Stillehavet i Chile. Herfra havde man tillige adgang til Atlanterhavet gennem den nye Panama-kanal. Andreas Bilde, følte sig til gengæld i oktober 1912 så rask, at han besluttede at vende tilbage til Sydamerika (!). Denne gang til Argentina, der var det mest populære indvandringsland for danskere. Tiden gik med høstarbejde, som bestyrer af et sømandshotel i Buenos Aires, men navnlig som malermester for de danske landmænd, der fik råd til at bygge store huse på den argentinske pampas under Verdenskrigens højkonjunktur. Da den var ovre kom han som matros med et dansk skib til Boston i USA og vendte, efter nogle års arbejde i New York, tilbage til København i Giftede sig med Marie (født Juncher) fra Dalbyneder og flyttede endelig i 1945 tilbage til Randers, hvor han døde ca Afslutning Udvandringen fra Randers amt er i den store udvandringsperiode betydeligt lavere end fra resten af landet. Det skyldes særligt, at udvandringen fra landområderne er markant lavere end for resten af landet og for de omliggende amter. Der findes derfor ikke mange småbyer i USA, der er særligt præget af udvandringen fra Randers amt, med Hutto i Texas, som en markant undtagelse. Udvandringen fra amtets byer til byer i USA er langt sværere at lokalisere. I de store amerikanske byer er de danske indvandrere et forsvindende mindretal, der hurtigt assimileres af det omgivende samfund. Herudover følger udvandringen fra Randers amt i alle større træk den generelle for Danmark som helhed og beskrivelserne af de enkelte udvandrere er karakteristiske for udvandringen som helhed Forskellen mellem Randers amt og resten af landet kan bero på, at overskudsbefolkningen i landområderne enten var mindre end andre steder, eller at man bedre var i stand til at finde arbejde på landet eller i købstæderne. Randers vokser relativt kraftigt i disse år. Men grunden er nok snarere at man savnede slagkraftige udvandreragitatorer, der kunne overbevise en landbefolkning, der har boet samme sted i århundreder, om det betimelige i at rejse til en anden verdensdel. Randers amt er ikke udgangspunkt for den tidlige mormonmission så lidt som man i årene herefter har agitatorer af et format som Abraham Sommer i Aalborg amt, eller Rasmus Sørensen i Vejle amt. Da der endelig dukker britiske agitatorer op, følger man faktisk kaldet, men resultaterne er ikke så gode, at de i længden kan trække flere til.

14 Den vigtigste faktor, det forhold at man kender nogen der er taget af sted og som det er gået godt for, spiller derfor en mindre rolle i Randers amt. De tidlige udvandrere fra Randers amt sender simpelthen færre breve hjem med beskrivelse af jobmuligheder og forudbetalte billetter. Kilder og litteratur: Et godt oversigtsværk er Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika (1985) og samme Pionererne (1986), Politikkens Danmarkshistorie. Herudover har jeg særligt benyttet mig af egne publikationer der findes en oversigt på Hjemmesiden giver desuden adgang til den danske udvandrerdatabase på der med fordel kan kombineres med ankomstlisterne på Ellis Island samt mormonernes På findes en oversigt over andre passager- og skibslister, hvortil kommer, at der er benyttet en række af de erindringer der opbevares på Det danske Udvandrerarkiv særligt nr. 220 (Marie Espersen), nr. 279 (Andreas Bilde), nr. 398 (C.L.Christensen) se yderligere oplysninger ved søgning på navn på TABEL Udvandring fra Randers amt Fordelt på sogne Sogn/by tal % Sogn/by Tal % Sogn/by tal % Sogn/by tal % Ebeltoft ,0 Gjerlev 11 1,2 Lem 7 2,5 Thorsager ,1 Grenå ,4 Gjerrild 42 5,6 Lerbjerg 22 10,0 Tirstrup 51 5,6 Hobro ,4 Gjesing 27 3,3 Lime 40 5,7 Todbjerg 36 3,4 Mariager 57 7,5 Glenstrup 15 2,3 Linde 12 3,1 Tved 83 7,2 Randers ,5 Glesborg 40 3,9 Lyngby 57 3,7 Tvede 11 2,8 Agri 14 1,9 Hadbjerg 16 3,7 Marie Magdalene 64 7,0 Tøstrup 26 4,3 Albæk 2 0,5 Hald 6 0,7 Mejlby 30 6,6 Udby 10 2,2 Albøge 12 1,9 Halling 10 4,7 Mellerup 14 2,9 Udbyneder 26 1,9 Anholt 5 2,9 Hammelev 10 2,4 Mygind 4 1,8 Veggerslev 16 5,1 Asferg 15 2,0 Harridslev 1 0,1 Mørke 83 5,1 Vejlby (Djurs S) 5 1,0 Auning 30 3,8 Haslund 22 2,9 Nimtofte 41 7,6 Vejlby (S.hald) 34 4,3 Borup 43 5,7 Helgenæs 14 1,8 Nødager 32 2,9 Vester Alling 3 1,3 Bregnet 88 6,9 Hem 2 0,5 Nørager 18 2,3 Vester Tørslev 2 1,1 Dalbyneder 4 1,2 Hemmed 9 2,5 Nørre Onsild 11 3,6 Villersø 21 8,5 Dalbyover 8 1,9 Hjortshøj 46 7,8 Rimsø 8 2,0 Vindblæs 19 2,1 Dråby 127 7,6 Hoed 30 5,6 Rolsø 10 1,9 Virring 34 3,2 Ebdrup 9 4,3 Holbæk 5 0,6 Rosmus 28 2,7 Vissing 21 4,6 Egens 17 6,3 Homå 27 4,8 Rud 4 0,8 Vistoft 10 1,2 Egå 39 4,1 Hornslet 119 7,3 Råby 4 0,5 Vivild 29 3,0 Enslev(Djurs N. 4 1,2 Hvilsager 33 5,0 Råsted 6 1,8 Voer 8 2,0 Enslev (Gjerlev) 9 2,7 Hvornum 22 3,5 Sem 3 1,0 Voldby 21 2,5 Essenbæk 12 1,6 Hyllested 37 7,0 Skader 12 4,4 Voldum 23 3,8 Estruplund 24 3,8 Hørning 39 5,1 Skarresø 7 2,1 Vorup 8 1,0 Falslev 28 3,1 Karlby 9 3,2 Skjellerup 5 1,6 Værum 21 4,2 Fausing 32 3,7 Kastbjerg (DjursN) 1 0,2 Skødstrup 51 4,5 Ødum 25 3,1 Feldballe 25 2,9 Kastbjerg (Gjerlev) 8 1,7 Skørring 8 3,8 Ølst 20 2,9 Fjellerup 27 5,4 Knebel 8 2,2 Snæbum 24 12,3 Ørsted 101 4,6 Fuglslev 4 1,2 Koed 27 3,7 Spentrup 5 0,8 Ørum (Djurs N.) 12 1,0 Fårup 6 1,5 Kolind 74 17,5 Støvring 26 5,4 Ørum (Galten) 22 3,2 Galten 73 5,7 Kousted 12 3,9 Svenstrup 6 1,9 Øster Alling 15 3,3 Gassum 17 2,2 Krogsbæk 9 1,6 Søby 6 1,9 Øster Tørslev 7 0,6

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender

Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender 1820-30 1831-40 1841-50 1851-60 1861-70 1871-80 1881-90 1891-00 1901-10 1911-20 1921-30 1931-40 1941-50 1951-60 1961-70 1 Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender Fra midt i 1800-tallet

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 15. august 2012 til 28. juni 2013 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2014 til 26. juni 2015 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2008 til 26. juni 2009 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender Udvandringen fra Maribo Amt 850-94. Af Henning Bender Karavanen til Dannebrog I april 87 rullede en lille karavane på fire oksetrukne vogne langsomt af sted gennem ukendt land midt i Nebraska. De tungt

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2013 til 27. juni 2014 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 18. august 2011 til 29. juni 2012 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909

UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909 UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909 Fra midt i 1800-tallet og frem til 1930 erne var Danmark et af de mest fremtrædende udvandrerlande i Europa. Op i mod 400.000 danskere forlod landet for at slå sig

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld!

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! SPECIALREJSER Det danske landbrugs Rejsebureau Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! Mange og usædvanlige rejser! 2009-2010 Solen skinner nattergalen er kommet til Djursland,

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune 8370 Hadsten 8472 Sporup 8850 Bjerringbro 8380 Trige 8881 Thorsø 8641 Sorring 8450 Hammel 8860 Ulstrup 8382 Hinnerup 8471 Sabro 8870 Langå 8940 Randers SV 8960 Randers SØ 8882 Fårvang 7100 Vejle 7171 Uldum

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Det danske Udvandrerarkiv

Det danske Udvandrerarkiv Da verden åbnede sig Den store oversøiske udvandring fra Danmark 1838-1914 DM Seniorklub Øst, 14. april 2015, 14:30-16:30 Peter Bangsvej 30 Frederiksberg v. mag.art. Henning Bender Leder af Det danske

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club. 14 24. juni 2014 Polen rundt med Grænseegnens Touring Club 14 24. juni 2014 1 Referat fra turen til Polen i tidsrummet 14. til 24. juni, 2014 Jeg har brugt lidt tid på at finde en form for hvordan jeg kan beskrive den

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv

Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Missionshusene i Randbøl Sogn Af N.M. Schaiffel-Nielsen Billeder fra N.M. Schaiffel-Nielsen arkiv Randbøl Sogns første missionshus, Bethesda, bygget i Frederikshåb i 1892. Omkring 1870 gik Indre Mission

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

Vejen til den billige flybillet

Vejen til den billige flybillet Vejen til den billige flybillet Mange danskere skal på juletur til London eller New York for at shoppe eller hygge sig. Men det gælder om at se sig godt for, når man vælger flyselskab, for de»billige«selskaber

Læs mere

Sofie Pauline Victoria Frederiksen

Sofie Pauline Victoria Frederiksen Sofie Pauline Victoria Frederiksen Her begynder min fortælling: Hele min barndom har jeg hørt om Victoria, desværre har jeg ikke kendt hende, da hun dør i 1945 i en alder af 62 år og jeg kommer til verden

Læs mere

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd. Lejrskole tur. D 10-5-10 skulle vi til Tyskland med skolen i 3 dage. Vi kørte fra Rindum kjærgaard ca. kl. 8:15. Vi kørte ned mod Tyskland, men før vi kørte ind i Tyskland, skulle vi lige ind i Møgeltønder

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Linie D. Bønnerup - Fjellerup - Ørum. Rute køres mandag, onsdag og **fredag d. 26/10, 7/12, 8/3, 31/5.

Linie D. Bønnerup - Fjellerup - Ørum. Rute køres mandag, onsdag og **fredag d. 26/10, 7/12, 8/3, 31/5. Du tilmelder dig hold via vores hjemmeside: www.ungnordjurs.dk eller ved at udfylde nedenstående kupon, og aflevere den i din klub eller nærmeste ungdomsskolekontor. Du kan få mere information om hold

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden?

3. Hvorfor fangede man nogle kvinder, tog tøjet af dem og klippede alt håret af dem på gaden? Før læsning: Introduktion til årtiet Gruppearbejde: Se på billederne i bogen side 3. Hvad kender I? Hvad tænker I? Hvad tror I kapitlet handler om? Hvad ved I om dette årti i jeres eget hjemland / verden

Læs mere

Strandinger ud for Rubjerg Knude

Strandinger ud for Rubjerg Knude Strandinger ud for Rubjerg Knude Jammerbugten Der er gennem tiderne strandet mange skibe i Jammerbugten - deraf navnet. Ser man på kortet over de registrerede strandinger gennem århundreder langs den jyske

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947

Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 Udenlandsk flykatastrofepost 1939 1947 med svenske relationer På Djurslands Filatelistiske Højskole kom jeg med en appel til kursisterne om at udstille på DJURS 2013. For mit eget vedkomne ville jeg starte

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Skræddersyet MC tur til Frankrig

Skræddersyet MC tur til Frankrig I løbet af vinteren 2012/13 var vi to par, som besluttede, at vi ville en tur til Normandiet og se nogle af mindesmærkerne fra 2. verdenskrigs D-dag i 1944. Vi var ret hurtige enige om,, at vi ikke ville

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark?

Find vej i Lyngby. Find vej og få historien på din smartphone. Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Lyngby Find vej og få historien på din smartphone Hvad er Find vej i Danmark? Find vej i Danmark er en forenklet udgave af orienteringsløb. Man kan sagtens gå turen i stedet for at løbe. De

Læs mere

Aneliste for Mogens Fischer

Aneliste for Mogens Fischer Aneliste for Mogens Fischer 1 Mogens Fischer, født 14.2.1938, Øster Stillinge, Stillinge sogn, Sorø amt. Her er jeg i Øster Stillinge fotograferet sammen med min lillebror: Erling, som nogle måneder senere

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Vintercup 2012/2013 2. afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar!

Vintercup 2012/2013 2. afdeling. Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn. Spørgsmål og svar! Vintercup 2012/2013 2. afdeling Vissenbjerg, søndag den 2. december 2012. Cykelmotion Højfyn Spørgsmål og svar! 1 Post 1 Hvad hedder det danske rockband Nephew's nyeste album? a) Interkom kom ind b) Hjertestarter

Læs mere