Udvandringen fra Randers Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udvandringen fra Randers Amt 1852-1914"

Transkript

1 Udvandringen fra Randers Amt Udvandringen fra Danmark startede meget pludseligt, da de første danske mormongrupper tog til Utah i De fulgtes af mere end danske mormoner og deres udvandring udgjorde frem til sidst i 1860 erne omkring 2/3 af den samlede danske. Ud over den støtte som en nyopfunden, håndfast åbenbaringsreligion kunne give, var det fristende for de nyomvendte at rejse gratis til Amerika i store grupper med rejseledere. Billetterne var på forhånd betalt og skulle først afbetales i Utah. Hertil kom bopæl, jord og ægteskabsgaranti. En af de mormoner der rejste fra Randers amt, har fortalt om det. Mormonen Christian Lyngaa fra Nielstrup i Randers amt. Christian Lyngaa Christensen, født i Nielstrup, Rud sogn, Randers amt i 1855, fortalte i 1940 om mormonudvandring til et af sine mange børnebørn. Det han huskede bedst var sommeren 1860 i Nebraska. Han var dengang 5 år, men allerede i 1853 havde mormonmissionærer fra Aalborg besøgt og omvendt hans forældre: Husmand og murer Niels Christian Christensen og Karen Nielsdatter, samt deres logerende, den ugifte syerske Nete Poulsdatter. Alle født i Lyngaa sogn. Den lille familie fra Nielstrup var med, da 30 mormoner fra Randers amt rejste til København sidst i april Her mødte man yderligere 300 hellige fra resten af landet og sejlede den 2. maj med dampskibet Pauline til Grimsby. I Liverpool kom yderligere 400 britiske mormoner til og 11. maj fortsatte man til New York med fuldriggeren William Tapscott, der i løbet af kun 35 dage bragte de 730 udvandrere til New York. Undervejs havde man gudstjenester, sang og dans, 9 bryllupper og 4 fødsler, mens søsyge, dårlig mad og 10 mæslingedødsfald hørte til de forventelige plager. Efter 5 dages karantæne i New York gik turen 20. juni videre med tog til Omaha i Nebraska. Det var så langt som jernbanen var nået (banen tværs over kontinentet blev først åbnet i 1869). Et vældigt fremskridt syntes man. Få år tidligere havde mormonerne brugt op til imod år på at sejle og gå fra New York eller New Orleans til Utah, med overvintring i Florence uden for William Tapscott, 1525 tons, Fuldrigger bygget i Bath, Maine Omaha ved Missouri-floden. Netop her, i Florence, købte selskabet kvæg, heste, proviant og 80 prærievogne og rullede først i august videre vestpå gennem Nebraska. Efterhånden fulgt af flere og flere Sioux-indianere. Da man sidst i august skulle krydse vadestedet over North Platte floden, så en af indianere en chance. Nete Poulsdatter fra Nielstrup, var sakket bagud i floden med en gammel, halt ko som han forsøgte at stjæle. Men Nete ville ikke give slip på sin ko og trak tværtimod indianeren af hesten.. Det sinkede ham så meget, at både hun og koen nåede flodbredden, hvor selskabet i mellemtiden havde kørt vognene i ring. Indianerne (Christian Lyngaa siger 1.800!) red herefter vildt hujende om vognborgen et par timer indtil tingene løste sig, da man til Netes ærgrelse forærede indianerne hendes ko som fredsgave.

2 Værre var det, at selskabet de næste tre dage blev lukket inde af den bisonflok, indianerne havde fulgt. Først da okserne var væk kunne man atter proviantere. Christian Lyngaas far, Niels Christian, tog på jagt sammen med et par andre fra selskabet. Men jægerne kom fra hinanden i buskadset langs floden og begyndte at skyde på, hvad de troede var skjulte indianere. Niels Christian blev derfor dræbt ved et vådeskud og begravet som 36-årig ved flodbredden under sørgende deltagelse af såvel mormoner som indianere. Enken, Karen Nielsdatter, der var gravid i 7. måned, måtte derfor fortsætte med børnene: Christian på 5, Niels på 3, samt Nielsine, der blev født i Wyomings bjerge. Man nåede Salt Lake City i Utah den 23. november 1860, hvor selskabet blev modtaget af selveste profeten, Brigham Young. Han fordelte ægtefæller til alle, både gifte, ugifte og enker og anviste bopælssteder. Karen Nielsdatter og Nete Poulsdatter blev begge tredjehustruer og flyttede, sammen med flertallet af de danske til Ephraim i Sanpete county, ca. 200 km. syd for Salt Lake City. Danskerne skulle som landbrugskyndige udvikle et landbrugsområde i et af de mere frugtbare dele af Utah. Her i Ephraim voksede Christian Lyngaa Christensen op med sine mange søskende og halvsøskende. Hans barndom blev præget af Black Hawk-indianerkrigene Dels fordi der var en del af hans familie der blev dræbt, men navnlig fordi han selv tilbragte flere perioder i indiansk fangenskab. Disse perioder benyttede han til at lære sig hele 5 forskellige indianersprog, hvad der kom ham til nytte, da han siden blev missionær blandt indianerne i Arizona under navnet Chris Lingo. Tilnavnet er naturligvis afledt af Lyngaa, men på amerikansk blev Lingo opfattet som den sprogkyndige. Christian Lyngaa Christensen, kaldet Chris Lingo 27.april november Far til 29 børn. Brugs (fra 1867) og kirkelade (1861) i Ephraim, Utah foto H.Bender. (1993) Gift blev han også, hele tre gange endda, både i 1874, 1877 og 1879: 1) Ann Elizabet Thompson f. i Salt Lake City Gift børn ) Ane Johanne Jensen f. i Nielstrup 1853 gift børn ) Severine Jensen f. i Beder, Århus amt 1853 gift børn Af disse 29 børn overlevede de 22 Christian Lyngaa (alias Chris Lingo). Han er således medansvarlig for at Utah, den dag i dag, er den stat i USA der med 9 % af befolkningen har relativt set flest af dansk oprindelse.

3 Den registrerede udvandring Årsagerne til udvandringen Fra midten af 1860 erne skete der en række væsentlige ændringer, der ikke blot berørte mormonerne, men satte skub i hele den danske befolkning. Den amerikanske borgerkrig sluttede i 1865; Homesteadloven i 1867 gav let adgang til at skaffe sig jord vestpå; dampskibstonnagen på Atlanterhavet oversteg i 1868 sejlskibstonnagen og jernbanenettet i USA udvidedes kraftigt, kronet af den transkontinentale jernbane i Den voksende skibstonnage på Atlanterhavet vestover med udvandrere, betød naturligvis, at der blev stadigt mere ledig tonnage østover. Det blev benyttet til at transportere så meget billigt og godt korn til Europa, at det i løbet af få år skabte en omfattende landbrugskrise i Europa. Med det resultat, at endnu flere landbrugere tog til USA for at dyrke korn. Det skabte i sin tur overproduktion i USA og behov for nye landbrugsprodukter på begge sider af Atlanten. For Danmarks vedkommende klarede man sig gennem krisen gennem omlægningen til animalsk produktion i løbet af 1880 erne. Landbruget effektiviseredes og den danske udvandring skiftede omkring 1885 karakter og blev i stedet præget af udvandring fra danske købstæder til amerikanske storbyer. Først og fremmest til Chicago, der i kraft af sine jernbanelinier og store landbrugsopland blev det amerikanske centrum for industriel fødevareproduktion. Også i USA blev der tale om en landbrugsomlægning og effektivisering, hvor man måtte producere mere mælk, smør, ost og kød til de stærkt voksende industribyer. Omlægningerne betød, at der opstod en række økonomiske kriser der helt dikterede takten i udvandringen. Den økonomiske krise i anden halvdel af 1870 erne på begge sider af Atlanterhavet betød eksempelvis, at den danske udvandring i disse år svandt ind til næsten ingenting, mens en krise i USA og højkonjunktur i Danmark omkring år 1900, også betød færre udvandrere. Fra 1902 blev billedet imidlertid omvendt og udvandringen steg igen. Hertil kom at udvandrere fra Danmark, der oftest havde boet mange generationer i samme sogn, ønskede at vide hvad de gik ind til. Det vidste mormonerne gennem troen, mens deres efterfølgere i første omgang slog sig ned i de områder, hvor de første mormoner var hoppet af. Det skete særligt der hvor mormonerne krydsede Missouri-floden ved Omaha, i det sydvestlige Iowa og den sydøstlige Nebraska. Områder der allerede i 1870 erne var blevet de mest danske i USA. Både til dette område og til det centrale Wisconsin blev der indtil ca arrangeret samlede selskabsudvandringer fra Danmark efter samme mønster som mormonerne. Samlede grupper fra en særlig egn i Danmark, rejste af sted med en erfaren leder, der vidste hvor man skulle hen og som på forhånd havde skaffet jordlodder. Senere blev det snarere således, at de der allerede havde slået sig ned, skrev hjem til Danmark for at fortælle familie, venner og bekendte, hvor godt det var gået dem. Mange af brevene indeholdt tillige jobtilbud og forudbetalte billetter. I alt blev der i årene registreret danske udvandrere, eller hver tiende ud af en befolkning på 2 millioner i 1880 erne. 89 % af disse udvandrede til USA.

4 Registreringen af danske udvandrere I maj 1868 vedtog Rigsdagen en udvandrerlov med virkning fra 24. maj Loven var direkte foranlediget af dampskibet Ottawa s afgang fra København til New York den 20. august Skibet var blevet lejet af British Colonial Steamship Co. af et københavnsk firma: Den amerikanske udvandringshjælp der havde lovet 300 udvandrere: 150 danskere, 150 svenskere og 15 nordmænd både rejse, forplejning samt jordlodder i Texas på afbetaling. Betalte man ikke, kostede det efter et år årlige bøder. Ottawa afgår fra København 20. august 1866, som det første dampskib til New York Farvelagt litografi på Det danske Udvandrerarkiv Da Ottawa nåede New York den 6. september 1866 var der ingen jordlodder og ingen hyre til besætningen, kun krav om at betale rejsen straks. Det københavnske firma var i mellemtiden gået i konkurs! Udvandrerne måtte derfor i stedet udleje sig selv som jernbanearbejdere på under slavelignende forhold. Det rejste en heftig debat i hele Skandinavien om sikring af udvandrere mod overgreb og i sin tur, vedtagelsen af udvandrerbeskyttelseslove: Danmark i 1868, samt Sverige og Norge i De nordiske lande kopierede stort set udvandrerlovene af 1850 fra Hamburg og vedtog for hvert land en lov, der pålagde alle billetudstedere at indbetale en større garantisum: rigsdalere hvis de kun udstedte billetter til New York, hvis de gjaldt herudover. Det skabte en fond der kunne udbetales erstatninger til de udvandrere, der ikke havde fået hvad de var blevet lovet og havde betalt for. Altså i virkeligheden en rejsegarantiordning der desuden indebar kontrol med skibenes kvalitet og proviantforsyninger. For at kunne styre systemet, måtte man centralt, i Danmark fik Københavns Politi opgaven, notere navn, alder, beskæftigelse, fødested, opholdssted, bestemmelsessted, dato, billetnummer, skib og rejseagent for samtlige mennesker der købte en oversøisk billet i Danmark, uanset hvor i landet de gjorde det og uanset om de var danskere eller udlændinge. Loven gjaldt hvad enten rejsen gik direkte fra Danmark eller indirekte via en anden europæisk havn. Når vi derfor kender antallet og deltagerne i den danske udvandring så godt fra og med 1868, skyldes det, at systemet fortsatte til midt i 1930 erne, samt at Det danske Udvandrerarkiv i Aalborg, foreløbigt for , har udarbejdet en søgedatabase på grundlag af disse optegnelser. Den er at finde på Fordeles disse oplysninger på de amter udvandrerne kom fra, viser der sig følgende tabel over udvandring fra Danmark, fordelt på amter : AMT Database Befolkning 1890 Procent Udv. AMT Database Befolkning 1890 Procent Udv. Bornholm ,7 % København ,9 % Hjørring ,9 % Sorø ,1 % Maribo ,5 % Odense ,2 % Aalborg ,2 % Holbæk ,5 % Vejle ,2 % Randers ,2 % Præstø ,7 % Ringkøbing ,7 % Århus ,5 % Frederiksborg ,3 % Thisted ,4 % Viborg ,9 % Svendborg ,6 % Ribe ,3 % Danmark ,3 %

5 Udvandringen fra Randers amt Som det kan ses af tabellen, var udvandringen med registrerede udvandrere fra Randers amt i årene lav i landssammenhæng. I forhold til 1890-befolkningen udgjorde den kun 6,2 %, mens landsgennemsnittet var 10,3 %. De kraftigste udvandringsområder var Sønderjylland (som tysk område ikke medregnet her, men udvandringen oversteg 33 % af 1890-befolkningen), Bornholm 18%, Nordjylland (Aalborg og Hjørring amter) 16% og Lolland-Falster (Maribo amt) 16 %. Som de laveste lå Vestjylland (Viborg og Ringkøbing amter) 4 %, Frederiksborg amt 4 % og Randers amt 6 %. Når det gjaldt Vestjyllands skyldtes den manglende udvandring formentlig, at man havde sin egen prærie at opdyrke og for Nordsjælland, at København kunne opsuge overskudsbefolkningen fra landområderne. For Randers amt er den beskedne udvandring vanskeligere at forklare. Nabosognene mod syd i Århus amt og sognene mod nord i Himmerland ligger alle med udvandringsprocenter på omkring 10 % eller mere, mens der i Randers amt kun er tale om mellem 1-5 %. Af de 130 landsogne i Randers amt når kun Kolind over landsgennemsnittet med 17 %, fulgt af Snæbum, Lerbjerg og Thorsager med 10 %. Resten ligger langt under. Heller ikke byerne har en imponerende udvandring: Ebeltoft (17 %), Randers (14 %), Grenå (12 %), Hobro (10 %), Mariager (8 %). Det er tal der skal sammenlignes med Vejle (28 %), Aalborg (26 %) og Århus (21 %) DK Randersx Når udvandringen fra Randers amt år for år sammenlignes med resten af landet, ser man, at Masseudvandringen fra Randers amt starter senere end i resten af landet.hvor der for Danmark som helhed er markante højdepunkter i årene og gælder det IKKE Randers amt, der først får moderate højdepunkter og i takt med resten af landet. For landet som helhed er det først og fremmest tale om en udvandring fra landdistrikterne i årene 1868 til 1885, mens udvandrerne mest kommer fra byområderne efter Den manglende udvandring fra Randers amt skyldes derfor formentlig en lavere udvandring fra landdistrikterne end fra det øvrige Danmark. Om dette så skyldes at overskudsbefolkningen fra landområderne ligesom i Vestjylland har egne områder at nyopdyrke (Kolindsund?), eller at byerne bedre er i stand til at opsuge befolkningen end andre steder (Randers har en forholdsvis kraftig vækst), må afgøres af lokalundersøgelser. Hvad alle andre kriterier angår, følger udvandringen fra Randers amt samme mønster som resten af landet: 1. 2 ud af 3 udvandrere er mellem 20 og 29 år i såvel Randers amt som i landet som helhed ud af 3 udvandrere er mænd både fra Randers amt og fra hele Danmark 3. 9 ud af 10 udvandrere tager til USA, både fra Randers amt og fra resten af landet. 4. For både Randers amt og resten af Danmark er de vigtigste bestemmelsessteder Midtvesten vest for Chicago: Illinois, Iowa, Wisconsin og Nebraska samt Utah. For at komme frem købte man i regelen en kombinationsbillet i Danmark, der omfattede skib og tog frem til bestemmelsesstedet. Skiftet i New York klaredes i praksis ved at indvandrerne fik sedler hængt

6 om halsen, så de kunne komme med det rigtige tog og hjulpet når de skulle skifte. Men først gik turen over Atlanten. Reklamekort fra 1869 med Atlanterhavet (forkortet) og jernbanelinierne i USA. Det danske Udvandrerarkiv Turen over Atlanten Sidst i 1860 erne var sejlskibenes tid som passagerskibe ovre. Tidligere havde turen på havet taget op til 3 måneder, nu kunne den gøres på mindre end 14 dage og hurtigst naturligvis, hvis man tog direkte fra Danmark til USA. De 30 millioner der rejste over Atlanterhavet mellem 1868 og 1914 betød, at der skød dampskibsselskaber op overalt. Blandt de største var White Star, Cunard og Red Star alle med udgangspunkt i Liverpool, samt Nordtyske Lloyd og Hamburg-Amerika linien (HAPAG) med udgangspunkt i Hamborg og Bremen. Både fra Liverpool, Bremen og Hamborg gik der linier med faste afgangstider til Nord- og Sydamerika, Afrika, Fjernøsten og Oceanien. Det var med disse linier 2/3 af alle danske udvandrere rejste. Det er de udvandrere der kaldtes indirekte i de danske udvandrerlister, mens de der sejlede fra København til New York rejste direkte. København New York linien Det første forsøg i 1866 med Ottawa som dansk Amerkalinie, blev som nævnt en fiasko. Senere forsøgte to tyske selskaber sig: New York Bremen Steamship Company med 7 afgange til New York (18 passagerer fra Randers), samt Stettiner-Amerikanische Dampschiffs AG med 35 afgange (36 passagerer fra Randers). Men en fast fartplan blev først skabt med Dampskibsselskabet Thingvalla, der i årene varetog den samlede passagertrafik fra Skandinavien på ruten København, Göteborg, Oslo, Kristiansand, New York blev linien fortsat af DFDS og oversigten nedenfor viser frem til 1909 de danske Amerikabådes navne, tonnage, fartperiode, antal ture og antal passagerer fra Randers amt: Skib Vægt Brt. Tid Ture Fra Randers a. Skib Vægt Brt. Tid Ture fra Randers a. Thingvalla Norge Harald Amerika Geisir Oscar II (1909) Island Hellig Olav (1909) Hekla United States (1909) Hekla C.F.Tietgen (1909) Danmark

7 Den ulykkesramte danske Amerika-fart. Rædslen for at drukne var nok det der mest holdt rejsende tilbage. Men alt i alt var risikoen ikke stor. Af de 40 millioner passagerer der blev transporteret over Atlanterhavet i begge retninger, druknede ved skibsforlis - eller 0,2 pr tusind passagerer ( Titanic medregnet). Statstikken var langt dårligere for de danske skibe. 729 af druknede ved skibsforlis, eller 1,1 for hver tusind der gik ombord. 5 gange gennemsnittet! Det skyldtes særligt to katastrofer der gav store overskrifter i aviserne på begge sider af Atlanterhavet. Et forvarsel fik den ulykkesramte danske Amerikalinje, da det første Hekla, den 16. februar 1883, på sin syvende tur til Amerika, stødte hårdt på en grund ved Færder (indsejlingen til Oslofjorden). I løbet af de 2 dage der gik inden dele af skibet sank, lykkedes det at redde alle, samt størstedelen af lasten. Tømrer Albert Bang fra Nimtofte på 20, der var en af passagererne, var her til stor nytte. Men forliset blev straks benyttet af de tyske og britiske konkurrenter, der rundsendte en advarsel mod at benytte sig af Thingvalla-linjens skibe. For ligesom at glemme ulykken, kaldte man også det næste skib der indsattes i 1884 for Hekla. Men det skulle blive langt værre. 1. august 1888 var Thingvalla sejlet fra København, mens Geisir afgik fra New York 11. august. Atlanterhavet er stort og søen var så rolig at begge skibe kunne holde fuld fart, det ville sige 11 knob, i hver sin retning. Det fortsatte de med indtil om morgenen den 14. august kl. 3:40 hvor begge skibe, samtidigt, rystedes voldsomt. Thingvalla havde vædret Geisir midtbords. Geisir knækkede midt over og sank straks! Af 140 om bord reddedes kun 31! Thingvalla, der havde fået et vældigt hul i boven reddedes ved hjælp af en fiskerbåd på stedet. Båden blev sejlet ind som en prop i hullet, hvorefter Thingvalla langsomt bakkede ind til Halifax, med fiskerbådens ror som styr. Den noget bekymrede Chr. Frederiksen fra Kristrup ved Randers, der havde etableret sig som snedker i Chicago i 1887, kunne lidt forsinket byde hustru Elisabeth og børnene Otilia, Thora, Christiane, Fritz Marius og Caroline velkomne, efter at de således var sejlet baglæns til Amerika. Erstatningsskibet for Geisir gik det ikke meget bedre. Et skib blev i huj og hast købt billigt af en nedlagt belgisk linje og døbt: Danmark. Men allerede på sin første tur sank det ved Azorerne den 6. april En brækket skrueaksel havde revet agterskibet op. Heldigvis sank skibet så langsomt, at alle ombord kunne reddes ind til Azorerne og fortsætte med det britiske skib Missouri til Philadelphia. 15 af passagererne var i øvrigt fra Randers på vej til mejerimetropolen Elgin i Illinois. Men den værste ulykke overhovedet på Atlanterhavet før Titanic s forlis 14. april 1912, og den værste nogensinde i dansk skibsfart hændte Norge på vej mod New York. Med afgang fra København den 21. juni 1904 løb Norge tidligt om morgenen den 28. juni 1904 med fuld fart, i helt stille vejr op på Rockall-klippen vest for Skotland. Skibet bakkede straks af grunden og sank netop derfor på mindre end 10 minutter. Bedre blev det ikke, da det under den efterfølgende panik viste sig at størstedelen af redningsudstyret var gammelt og ubrugeligt. 620 af de 736 om bord druknede! Blandt disse Frederikke Petersen, 18 år, fra Grenå og Emilie Jacobine Sørensen, 32 år, fra Randers. Vilh. Arnesen: Norge sejler ud af Københavns Havn (1889), Det danske Udvandrerarkiv Det efterfølgende søforhør i København frikendte alle ansvarlige, herunder skibets kaptajn og den større del af besætningen, der var blevet reddet. Som med nationale flyselskaber i vore dage, handlede det om ikke at plette den nationale prestige i en svær konkurrencesituation på Atlanterhavstrafikken. En konkurrence der i øvrigt medførte, at de danske skibe, der sjældent hørte til blandt de nyeste eller største, måtte holde en forholdsvis lav pris for overhovedet at tiltrække kunder. I det meste af perioden

8 oversteg en enkeltbillet for en voksen på emigrantklassen sjældent kr. Det skal sættes i relation til at årslønnen for en arbejder lå på mellem 600 og 900 kr. om året. Hvor tog de hen? Mønstret for udvandringen for såvel hele Danmark som Randers amt var som nævnt meget parallelt. Samlet set tager 89 % af alle udvandrere til USA, mens det er 88 % for Randers amt. Også fordelingen på enkeltstater har klare lighedspunkter: Fra Randers amt til: Fra Danmark til: Illinois 23 % Illinois 21 % Minnesota 10 % Minnesota 10 % Wisconsin 10 % Wisconsin 12 % Nebraska 10 % Nebraska 8 % Iowa 7 % Iowa 12 % Texas 3 % Texas 0 % Sydamerika 5 % Sydamerika 2 % Canada 4 % Canada 3 % Australien, NZ 2 % Australien, NZ 3 % At Illinois med Chicago ligger en anelse højere end landsgennemsnittet, kan skyldes at udvandring fra byerne spiller en relativ højere rolle i Randers amt. Tilsvarende er Nebraska i det vestligste midtvesten lidt højere repræsenteret, end det østlige, Wisconsin. Jo senere man som fra Randers amt udvandrede jo længere tog man mod vest. Jorden mod øst blev først optaget og folk der kom senere måtte derfor i højere grad søge udkantsområderne : Texas, Canada og Sydamerika. Men disse procenter og tabeller, giver først for alvor mening, når de illustreres med en række enkeltskæbner blandt udvandrerne. Udvandrere fra Randers amt før 1885 Röske -En preussisk familie fra Auning Den første familie der overhovedet blev registreret i Københavns Politis Protokoller den dag loven trådte i kraft den 24. maj 1868, var Johan Michael Röske (43 år) og hustruen Ane Marie (43 år), et landmandspar fra Auning, samt deres børn Klara (7 år) og Johan August (5 år), Børnene var født i Danmark, men forældrene var preussiske statsborgere, hvad der kan have været en god anledning til at udvandre i årene umiddelbart efter 1864-krigen. I hvert fald rejste de alle via New York og Chicago til det nordvestlige Iowa, hvor avisen Democrat, den 28. oktober 1914 kunne fortælle, at Calhoun countys ældste farmer, Johan Michael Röske i Greenfield, var død 89 år gammel. Han overlevedes af sine to børn, mens hustruen var død få år tidligere. Af kondolencelisten ses i øvrigt, at der ikke var skygge af danske navne, kun tyske. Det var ikke sådanne udvandrere, der trak andre med sig fra Danmark. Udvandrerne fra Randers amt deltog kun sparsomt i den massive udvandring fra Nordjylland til Iowa, ledet af Abraham Sommer i Nørre Uttrup, og kun enkelte fulgte udvandrerne fra Århus og Vejle amter til Wisconsin, ledet af Rasmus Sørensen fra Jelling. Udvandreragitatorer af en betydning har jeg ikke fundet i Randers amt. Her fulgte man til gengæld sine helt egne veje til langt mere eksotiske

9 destinationer. Først i 1870 erne gik en tredjedel af udvandringen fra Randers amt til Tasmanien (se Grenaa og omegn, 2002), New Zealand og Canada. Der må derfor havde været britiske udvandreragenter i Randersområdet. Fra Randers amt til Canada Efter at have oplevet den voldsomme stigning i udvandringen fra Nordeuropa til USA ønskede de britiske dominion-lande Australien, New Zealand og Canada at få del heri. Man sendte derfor agenter til Danmark, oftest danske udvandrere der blev betalt for agitationen. De kunne tilbyde deres landsmænd gratis enkeltbillet, fri bolig, 100 acres fri jord og 1 dollar daglig i løn de første to år på britisk område, men de glemte at fortælle, at jorden først skulle ryddes for tæt skov og at der ikke var fortrydelsesret i form af gratis returrejse. Mindesten over danske indvandrere i New Denmark, foto H. Bender Det betød en væsentlig tilstrømning af danskere i de år ( ) ordningen gjaldt. Navnlig fra Randers, Præstø og Frederiksborg amter. Et af stederne var New Denmark i New Brunswick i det østligste Canada, tæt på grænsen til Maine i USA. De første der tog af sted i sommeren 1872 var familien Lund fra Villersø i Randers amt. Jørgen Lund (43) og hustru Mariane (44), landmandspar, samt deres 6 børn Marie (17); Mine (15); Søren (11); Carl (9); Ellen (8) og Johanne (2). Første del af rejsen gik fint og varede kun 22 dage fra København via Liverpool og Halifax til Fredericton i New Brunswick og herfra med hjuldamperen City of Fredericton det sidste stykke op af Saint John River (grænsefloden mellem Maine og New Brunswick i Canada). Efterhånden som man sejlede op ad floden med trillebøren som skibet blev kaldt af danskerne, blev skovene langs bredderne dog stadig tættere og kort før vandfaldene ved Grand Falls, måtte man stå af, og slæbe al bagage op over flodbrinken ad en smal skovsti. Huse måtte man selv bygge, samtidigt med der skulle ryddes urskov for at få mulighed for at dyrke kartofler inden en lang og kold vinter. Samtidigt maleri af Emigranthuset i New Denmark. Foto H.Bender 1992 Allerede i 1875 var der flere end 600 danskere på stedet, men så kom der heller ikke flere, bortset fra lidt spredt og tilfældig indvandring frem til 1920 erne. Stedet lå, og ligger, meget isoleret. Så isoleret, at man i øvrigt stadigvæk, den dag i dag, taler dansk i New Denmark og lever af at dyrke kartofler. Efterhånden fik man dog skole og hele to kirker. En anglikansk, da man jo boede i et britisk område samt 100 meter derfra, en luthersk. Den blev fra 1875 betjent af skolelærer Hansen fra Sjælland. Jørgen Lund og hans hustru havde nemlig fået flere af deres børn døbt af præsten i Ørum-Ginnerup på Djursland, Vilhelm Beck, og skrev derfor og bad ham om

10 hjælp til det Amerika, der var hjemsted for så mange mærkelige religioner. Vilhelm Beck, der i mellemtiden var flyttet til Sjælland og var blevet formand for Indre Mission i Danmark, ville gerne udbrede virksomheden til Amerika. Han sendte derfor lærer Hansen, der straks efter ankomsten til New Denmark kalder sig pastor. Pastor Hansen blev lidt forskrækket over hvad han så. I hvert fald skrev han hjem til Beck om de samvittighedsløse Agenter i Danmark, der undertiden sender Folk hertil, der ikke ejer en Øre, idet de bilder dem ind, at naar først de kommer her, er alting godt. Men sandheden er, at det ikke kan nytte, at de kommer her, naar de ikke har midler til at opdyrke deres jord og købe besætning. Her maa alle selv arbejde uden hjælp. Det var rigtigt set. I modsætning til USA, lykkedes det ikke danskerne i de britiske områder, at etablere landbrug af en størrelse, der kunne brødføde medhjælpere. Det satte i sig selv stop for videre indvandring. Randers amt er bl.a. derfor i perioden op til 1885 præget af en lav landbrugsudvandring. Kun 48 % af familierne angiver landbrug eller landbrugstilknytning som erhverv, mens det for landet som helhed er over 60 %. I de nærmeste amter udgør landbrugsudvandringen langt mere end Randers: Hjørring 71 %, Aalborg 67 %, Århus 54 %, Viborg 59 % og Vejle 66 %. Udvandrere fra Randers amt Efter 1885 kommer Randers amt mere på linie med resten af landet. Landbrugsudvandringen fra Randers amt udgør nu 31 %. For Danmark som helhed er den 30 % ligesom naboamterne følger et niveau der nogenlunde svarer til byernes størrelse og betydning. Størst landbrugsudvandring fra amter med de mindste byer: Hjørring amt 40 % landbrugsudvandring, Aalborg 36 %, Århus 27 %, Vejle 38 % og Viborg 38 %. Men den begrænsede landbrugsudvandring fra Randers amt før 1885 betyder, at der ikke dannes kerneområder, der kan trække flere fra samme egn til. Eller sagt med andre ord, det er langt sværere at finde småbyer på landet i USA, der helt er præget af danske indvandrere fra bestemte afgrænsede område i Randers amt. Hutto i Williamson county i Texas udgør dog en markant undtagelse. Fra Nørre Djurs herred til Hutto i Texas. Hutto var omkring år 1900 en meget lille by på ca. 350 indbyggere nordøst for Austin. En tredjedel af disse kom fra Nørre Djurs herred! Byen havde fået sit mærkelige navn efter grundlæggeren, James Emory Hutto ( ), der slog sig ned som kvægfarmer I 1877 kom der posthus, jernbane 1879, kirke og bank 1880, avis samt i 1889 et mejeri med Jørgen Brus Jørgensen fra Ulstrup i Ørum sogn, Nørre Djurs herred som mejeribestyrer. Han var ikke den eneste mejerist der kom til USA disse år, mere end hver femte danske udvandrer med en håndværksuddannelse var mejeriuddannet. Det blev til over danske mejerister (herunder 150 fra Randers amt) der deltog i

11 udviklingen af det amerikanske landbrug. Men med en sådan specialuddannelse var der kun brug for få de enkelte steder og mejeristerne slog sig derfor meget spredt ned og trak sjældent mange landsmænd med sig. Men Jørgen Brus Jørgensen var en udtagelse. Han havde brug for flere på det succesrige mejeri i Hutto og fik i august 1890 mejerist Niels Vestergaard, også fra Ulstrup mejeri, til at komme. Vestergaard medbragte hele familien, forældre og søskende (i alt 6) og det samme gjorde den næste mejerist, Peter Alex Nielsen fra Grenå, der blev ansat i juli At der var gode muligheder i Hutto spredte sig herefter som ringe i vandet på egnen. I løbet af de næste ti år kom der 20 fra Ørum, 12 fra Grenå, 9 fra Enslev, 9 fra Gjerrild, 5 fra Voldby, 4 fra Kastbjerg, 3 fra Villersø, 2 fra Glesborg og Hemmed, samt 1 fra Ginnerup, Hammelev, Karlby, Nimtofte og Rimsø alle sogne i Nørre Djurs. Dem ude fra, 2 fra Kolind og 4 fra Randers havde familieforbindelser til Nørre Djurs. Det gjaldt også familien Christensen, hustru og 4 børn der inden afrejsen til Hutto i august 1891, havde opholdt sig i Gudum i Aalborg amt. De fulgte blot husfaderen, smed Terkel Christensen fra Villersø, der etablerede sig i Hutto i august Sognene i Nørre Djurs forsynede således Hutto i Texas med mejerister, landmandsfamilier, håndværkere, arbejdere, tjenestefolk ja endda med en gruppe sømænd og fiskere, der nok må have skiftet erhverv, når de nu skulle bo midt inde i Texas. Navnene kan det undertiden være vanskelige at genkende i nutiden. Eksempelvis udvandrede den 20-årige arbejder Otto Hansen fra Villersø i Han tog over til sin morbroder Jens Peter Rasmussen der imidlertid, efter at være kommet til Hutto i 1890 i stedet havde taget navnet Jens Busch Hutto voksede frem til 1920 erne, men uddøde herefter næsten under 1930 ernes krise og tørkekatastrofer. I dag er der tale om en forstad til Austin med ca indbyggere, der ikke længere har tilknytning til Djursland. Tilsvarende forsvandt mange af de oprindelige danskprægede bebyggelser næsten fuldstændigt i 1930 erne. Det gjaldt en lille gruppe danske bosættelser i Nebraska med så danskklingende navne som Marie Larsen fra Randers tog til i Marie Espersen (f. Larsen) fra Randers og købmandsbutikken i Nysted, Nebraska. Når man i vore dage besøger de tidligere danske bosættelser i Nebraska og Iowa, finder man navnene på de oprindelige danske indvandrere på kirkegårdsmonumenterne, men kun ganske få efterkommere. De er i vid udstrækning taget til Stillehavsstaterne Californien, Oregon og Washington eller er at finde i de store byer. Men at danskerne har været der, ser man spor efter over alt. Øde kirker, forsamlingshuse, højskoler og købmandsforretninger, som eksempelvis Espersens Store i Nysted, Nebraska. Espersens Store i Nysted, Nebraska, foto. H. Bender (1991) Sådan var det ikke, da Marie Larsen (født i Randers 1883, død i Nysted, Nebraska 1953) sejlede til USA i 1904 med sine forældre, pottemager Søren Larsen på 53 år og Ane Dorthe Larsen, 55 år. De rejste ikke med et tilfældigt mål, men bosatte sig hos Maries 22-årige bror, Lars. Chr. Larsen, snedker i Moorhead i Iowa. Det var midt i det overhovedet tættest befolkede

12 danske område i hele USA, netop der, hvor mormonerne 45 år tidligere havde krydset Missourifloden. Der var derfor nu så mange danske tilbud i området, at man kunne vælge og vrage. De missionske folkehøjskoler i Blair og Elk Horn lige i nabolaget blev fravalgt og i stedet blev Marie Larsen sendt til den nye grundtvigske højskole i Nysted ca. 100 km. mod vest i Nebraska. Her, i nærheden af det sted hvor Christian Lyngaa 44 år tidligere havde mødt indianere og bisonokser, var der siden 1871 vokset en lille gruppe danske landbrugssamfund op: Dannebrog, Dannevirke og Nysted. Som man forstår af det sidstnævnte navn, grundlagt af indvandrere fra Lolland. Ud over kirke, posthus, skole og købmandshandel, fik man tillige fra 1889 en grundtvigsk højskole der virkede frem til 1936 (bygningerne ligger der den dag i dag). Det var på denne højskole at 20-årige Marie Larsen mødte den 31-årige tømrer Jesper Espersen, der i 1904 var rejst direkte fra Thorning i Jylland til Nysted i USA. De blev gift og drev den købmandshandel, der ses på billedet herover, frem til Jesper Espersens død i Deres søn overtog forretningen, men måtte hurtigt opgive og rejse væk. Selv blev Marie Espersen boende i byen frem til sin død i 1953, men nåede i sine erindringer at fortælle den triste historie om hvorledes byen og byerne Forladt Højskole i Nysted, Nebraska, foto H.Bender 1992 omkring hende, langsomt blev tømt for mennesker. Tiden for de danske landbrugsbosættelser og de store gruppeudvandringer var ved at være forbi. Tilbage stod, som før 1852, den individuelle udvandrer, der søgte eventyret i det fremmede. Andreas Bilde fra Gjerrild, Randers amt, og Djævelens jernbane Anders Bilde, var født i Gjerrild, den 24. april Efter at være blevet malersvend i 1906 gik han på valsen i Schweiz og Tyskland. Under en lockout i Hamburg i 1909, fik han og nogle danske kammerater imidlertid øje på et stort opslag: 1500 søges omgående til vellønnet jernbanearbejde i Brasilien. Fri rejse tur/retur, kost, tøj, smuk natur og et sundt klima, samt fri lægebehandling hvis uheldet var ude. Hertil kom næsten astronomiske lønninger som arbejder på jernbanen Madeira- Mamoré. I Brasilien kendt som A Ferrovia do Diabo, djævelens jernbane! Allerede i 1874 var man så småt begyndt, for at kunne transportere produktionen fra Bolivianske gummitræer til Amazonflodsystemet og hermed videre til Atlanterhavet. Det mislykkedes, men i 1907 startede man igen og hyrede hvem man kunne få fat i, herunder Andreas Bilde. Efter en behagelig sejltur fra Hamburg til Amazon-flodens munding, med et selskab på de i alt 600 arbejdere det var lykkedes at hverve, heraf 10 danske, nåede man efter 14 dages sejlads på Amazonas og dens biflod Madeira til banens udgangspunkt, Porto Velho. Herfra var det meningen, at banen skulle anlægges gennem 320 km. tæt jungle for at omgå Madeiraflodens mange vandfald. Helt frem til bifloden Mamoré, der var sejlbar langt ind i Bolivia. Da selskabet fra Hamburg nåede frem var der dog endnu kun bygget 80 km., så de 600 blev placeret 50 km. længere fremme. Her skulle de rydde jungle, bygge dæmninger, broer og udgravninger. Huse måtte man selv bygge og maden, fortæller Andreas Bilde med væmmelse, bestod af medbragte sorte bønner, hvedebrød og sardiner i olie! Vand der kunne drikkes, var det næsten umuligt at skaffe. Det varede derfor ikke længe førend de fleste blev ramt af malaria, tyfus, dysenteri og beri-beri. Læger var der ingen af og efter 3 måneder var selskabet mere ens halveret, resten var

13 døde. Af danskerne var to druknet og resten lå syge så da også de døde, syntes Andreas Bilde, han havde fået nok. Han, og 84 overlevende stak af og nåede mirakuløst på egen hånd gennem junglen til Manaos, og herfra videre til Hamburg, hvortil de nu 59 overlevende nåede juleaften De der nåede frem blev indlagt på hospitaler i Hamborg, hvor yderligere 33 døde, men Andreas Bilde overlevede og nåede sidst på året 1910, hjem til Gjerrild. Hvad jernbanen i Brasilien angik, blev den faktisk indviet 15. juli 1912, men siges da at have kostet over arbejdere livet, eller hvad andre sagde, et lig pr. svelle. Nogen nytte fik man aldrig af den. Gummitræsproduktionen kollapsede og Bolivia havde mens den blev bygget, fået en langt kortere jernbaneforbindelse fra La Paz til Stillehavet i Chile. Herfra havde man tillige adgang til Atlanterhavet gennem den nye Panama-kanal. Andreas Bilde, følte sig til gengæld i oktober 1912 så rask, at han besluttede at vende tilbage til Sydamerika (!). Denne gang til Argentina, der var det mest populære indvandringsland for danskere. Tiden gik med høstarbejde, som bestyrer af et sømandshotel i Buenos Aires, men navnlig som malermester for de danske landmænd, der fik råd til at bygge store huse på den argentinske pampas under Verdenskrigens højkonjunktur. Da den var ovre kom han som matros med et dansk skib til Boston i USA og vendte, efter nogle års arbejde i New York, tilbage til København i Giftede sig med Marie (født Juncher) fra Dalbyneder og flyttede endelig i 1945 tilbage til Randers, hvor han døde ca Afslutning Udvandringen fra Randers amt er i den store udvandringsperiode betydeligt lavere end fra resten af landet. Det skyldes særligt, at udvandringen fra landområderne er markant lavere end for resten af landet og for de omliggende amter. Der findes derfor ikke mange småbyer i USA, der er særligt præget af udvandringen fra Randers amt, med Hutto i Texas, som en markant undtagelse. Udvandringen fra amtets byer til byer i USA er langt sværere at lokalisere. I de store amerikanske byer er de danske indvandrere et forsvindende mindretal, der hurtigt assimileres af det omgivende samfund. Herudover følger udvandringen fra Randers amt i alle større træk den generelle for Danmark som helhed og beskrivelserne af de enkelte udvandrere er karakteristiske for udvandringen som helhed Forskellen mellem Randers amt og resten af landet kan bero på, at overskudsbefolkningen i landområderne enten var mindre end andre steder, eller at man bedre var i stand til at finde arbejde på landet eller i købstæderne. Randers vokser relativt kraftigt i disse år. Men grunden er nok snarere at man savnede slagkraftige udvandreragitatorer, der kunne overbevise en landbefolkning, der har boet samme sted i århundreder, om det betimelige i at rejse til en anden verdensdel. Randers amt er ikke udgangspunkt for den tidlige mormonmission så lidt som man i årene herefter har agitatorer af et format som Abraham Sommer i Aalborg amt, eller Rasmus Sørensen i Vejle amt. Da der endelig dukker britiske agitatorer op, følger man faktisk kaldet, men resultaterne er ikke så gode, at de i længden kan trække flere til.

14 Den vigtigste faktor, det forhold at man kender nogen der er taget af sted og som det er gået godt for, spiller derfor en mindre rolle i Randers amt. De tidlige udvandrere fra Randers amt sender simpelthen færre breve hjem med beskrivelse af jobmuligheder og forudbetalte billetter. Kilder og litteratur: Et godt oversigtsværk er Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika (1985) og samme Pionererne (1986), Politikkens Danmarkshistorie. Herudover har jeg særligt benyttet mig af egne publikationer der findes en oversigt på Hjemmesiden giver desuden adgang til den danske udvandrerdatabase på der med fordel kan kombineres med ankomstlisterne på Ellis Island samt mormonernes På findes en oversigt over andre passager- og skibslister, hvortil kommer, at der er benyttet en række af de erindringer der opbevares på Det danske Udvandrerarkiv særligt nr. 220 (Marie Espersen), nr. 279 (Andreas Bilde), nr. 398 (C.L.Christensen) se yderligere oplysninger ved søgning på navn på TABEL Udvandring fra Randers amt Fordelt på sogne Sogn/by tal % Sogn/by Tal % Sogn/by tal % Sogn/by tal % Ebeltoft ,0 Gjerlev 11 1,2 Lem 7 2,5 Thorsager ,1 Grenå ,4 Gjerrild 42 5,6 Lerbjerg 22 10,0 Tirstrup 51 5,6 Hobro ,4 Gjesing 27 3,3 Lime 40 5,7 Todbjerg 36 3,4 Mariager 57 7,5 Glenstrup 15 2,3 Linde 12 3,1 Tved 83 7,2 Randers ,5 Glesborg 40 3,9 Lyngby 57 3,7 Tvede 11 2,8 Agri 14 1,9 Hadbjerg 16 3,7 Marie Magdalene 64 7,0 Tøstrup 26 4,3 Albæk 2 0,5 Hald 6 0,7 Mejlby 30 6,6 Udby 10 2,2 Albøge 12 1,9 Halling 10 4,7 Mellerup 14 2,9 Udbyneder 26 1,9 Anholt 5 2,9 Hammelev 10 2,4 Mygind 4 1,8 Veggerslev 16 5,1 Asferg 15 2,0 Harridslev 1 0,1 Mørke 83 5,1 Vejlby (Djurs S) 5 1,0 Auning 30 3,8 Haslund 22 2,9 Nimtofte 41 7,6 Vejlby (S.hald) 34 4,3 Borup 43 5,7 Helgenæs 14 1,8 Nødager 32 2,9 Vester Alling 3 1,3 Bregnet 88 6,9 Hem 2 0,5 Nørager 18 2,3 Vester Tørslev 2 1,1 Dalbyneder 4 1,2 Hemmed 9 2,5 Nørre Onsild 11 3,6 Villersø 21 8,5 Dalbyover 8 1,9 Hjortshøj 46 7,8 Rimsø 8 2,0 Vindblæs 19 2,1 Dråby 127 7,6 Hoed 30 5,6 Rolsø 10 1,9 Virring 34 3,2 Ebdrup 9 4,3 Holbæk 5 0,6 Rosmus 28 2,7 Vissing 21 4,6 Egens 17 6,3 Homå 27 4,8 Rud 4 0,8 Vistoft 10 1,2 Egå 39 4,1 Hornslet 119 7,3 Råby 4 0,5 Vivild 29 3,0 Enslev(Djurs N. 4 1,2 Hvilsager 33 5,0 Råsted 6 1,8 Voer 8 2,0 Enslev (Gjerlev) 9 2,7 Hvornum 22 3,5 Sem 3 1,0 Voldby 21 2,5 Essenbæk 12 1,6 Hyllested 37 7,0 Skader 12 4,4 Voldum 23 3,8 Estruplund 24 3,8 Hørning 39 5,1 Skarresø 7 2,1 Vorup 8 1,0 Falslev 28 3,1 Karlby 9 3,2 Skjellerup 5 1,6 Værum 21 4,2 Fausing 32 3,7 Kastbjerg (DjursN) 1 0,2 Skødstrup 51 4,5 Ødum 25 3,1 Feldballe 25 2,9 Kastbjerg (Gjerlev) 8 1,7 Skørring 8 3,8 Ølst 20 2,9 Fjellerup 27 5,4 Knebel 8 2,2 Snæbum 24 12,3 Ørsted 101 4,6 Fuglslev 4 1,2 Koed 27 3,7 Spentrup 5 0,8 Ørum (Djurs N.) 12 1,0 Fårup 6 1,5 Kolind 74 17,5 Støvring 26 5,4 Ørum (Galten) 22 3,2 Galten 73 5,7 Kousted 12 3,9 Svenstrup 6 1,9 Øster Alling 15 3,3 Gassum 17 2,2 Krogsbæk 9 1,6 Søby 6 1,9 Øster Tørslev 7 0,6

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

BILAG til trafikplan for Norddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Norddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Norddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

BILAG til trafikplan for Randers Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Randers Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 008 Indholdsfortegnelse: Side : Kort : Overblik Side : Kort : Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel og : Ruteoversigt for X bus

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender

Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender 1820-30 1831-40 1841-50 1851-60 1861-70 1871-80 1881-90 1891-00 1901-10 1911-20 1921-30 1931-40 1941-50 1951-60 1961-70 1 Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender Fra midt i 1800-tallet

Læs mere

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune

Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Bilag 1 Gennemgang og klassificering af byzoner og kommuneplanlagte områder i Randers Kommune Områder fra den tidligere Randers Kommune Byzone Randers, Dronningborg, Vorup og Kristrup Randers byzone er

Læs mere

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender Udvandringen fra Maribo Amt 850-94. Af Henning Bender Karavanen til Dannebrog I april 87 rullede en lille karavane på fire oksetrukne vogne langsomt af sted gennem ukendt land midt i Nebraska. De tungt

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2009 til 25. juni 2010 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 15. august 2012 til 28. juni 2013 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2014 til 26. juni 2015 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 18. august 2011 til 29. juni 2012 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

NORDDJURSTRAFIK. Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen. Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 11. august 2008 til 26. juni 2009 1 2 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Norddjurstrafik. Lokalkørsel

Norddjurstrafik. Lokalkørsel Norddjurstrafik Lokalkørsel Køreplan Gyldig 12. august 2013 til 27. juni 2014 1 NORDDJURSTRAFIK Norddjurstrafik er et tilbud til kommunens borgere og gæster om kollektiv busbefordring indenfor kommunen.

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008

BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 BILAG til trafikplan for Syddjurs Kommune: Kortmateriale og ruteoversigt 2008 Indholdsfortegnelse: Side 1: Kort 1: Overblik Side 2: Kort 2: Jernbane, X bus og regionale ruter Side 3: Tabel 1 og 2: Ruteoversigt

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1

1.1.1 RASMUS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN 1 RASMUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave RASMUS JENSEN "1 Rasmus Jensen *1811-1890 Rasmus blev født 8. december 1811 i Lydum. Han bliver ført til

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909

UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909 UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909 Fra midt i 1800-tallet og frem til 1930 erne var Danmark et af de mest fremtrædende udvandrerlande i Europa. Op i mod 400.000 danskere forlod landet for at slå sig

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg

Et fritidsliv med sejlads 6. af Hans Kringle Nielsen Toldbodgade Nyborg Et fritidsliv med sejlads 6 af Hans "Kringle" Nielsen Toldbodgade Nyborg På det tidspunkt i 1957/58, hvor jeg var ung svend på konditori Sct. Knud i Odense, blev jeg kontaktet af en af de sidste to medlemmer

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark 1850-1914

Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark 1850-1914 Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark 1850-1914 Saltlandet og Sæby Bibliotek, Rådhuspladsen 1, Sæby Mandag den 11. april 2016, klokken 19:00-21:00 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A S U S A N N E B E R N S T E I N I Søndermarken ved København står et temmelig ukendt mindesmærke, en Mindehøj, til ære for de danske udvandrere.

Læs mere

Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914

Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914 Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914 Ringsted Museum og Arkiv i samarbejde med Ringsted Folkeuniversitet. Ringsted Gymnasium, Ahorn alle 1 B 8. april 2013 v. mag.art. Henning Bender

Læs mere

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5

Notathæfte. D A N S K Trin 3-5 Notathæfte D A N S K Trin 3-5 Notathæfte Personoplysninger: Testpersonens navn: Fødselsdato: Testnorm: Skole/Institution: Klasse: Logostester: Dato: Bemærkninger: 1. Flydende læsning og læseforståelse

Læs mere

Den store oversøiske Udvandring fra Nordjylland og Danmark 1838-1914

Den store oversøiske Udvandring fra Nordjylland og Danmark 1838-1914 Den store oversøiske Udvandring fra Nordjylland og Danmark 1838-1914 Slægt-Aalborg, Folkeuniversitetet, Auditorium 6, Badehusvej 5, Aalborg Mandag den 2. november 2015. Klokken 19-21 v. mag.art. Henning

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark 1850-1914

Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark 1850-1914 Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark 1850-1914 Løkken Museumsforening, Løkken bibliotek Lørdag den 31. januar 2015, klokken 10-12 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

DIS Sokkelund Herred. Nyhedsbrev nr. 3/2015 16. årgang

DIS Sokkelund Herred. Nyhedsbrev nr. 3/2015 16. årgang 1. Sidste nyt DIS Sokkelund Herred Nyhedsbrev nr. 3/2015 16. årgang I sidste nyhedsbrev nævnte vi, at vi ville vende tilbage med mere nyt om Videnbanken. Bestyrelsen har drøftet sagen og er kommet til

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Kommuneplantillæg 108

Kommuneplantillæg 108 Ø. Doense HADSUND Vive Hadsund Syd Oue trup Assens Kielstrup Valsgård Ajstrup Norup Stinesminde Hørby Skoleby Havndal MARIAGER y HOBRO Dalbyover Enslev Udbyhøj Råby Kærby Udbyhøj Sønder Onsild Gjerlev

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Befolkningen i Randers Kommune

Befolkningen i Randers Kommune Befolkningen i Randers Kommune Befolkningsprognosen for 2011-2023 og dens forudsætninger Budgetkontoret, maj 2010 Indholdsfortegnelse Befolkningsprognose 2011-2023... 2 1. Indledning... 2 2. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Den store oversøiske udvandring fra Nordjylland og Danmark 1850-1914 Frederikshavn Handelsgymnasium Tirsdag den 3. november 2015, klokken 10:35-13:05

Den store oversøiske udvandring fra Nordjylland og Danmark 1850-1914 Frederikshavn Handelsgymnasium Tirsdag den 3. november 2015, klokken 10:35-13:05 Den store oversøiske udvandring fra Nordjylland og Danmark 1850-1914 Frederikshavn Handelsgymnasium Tirsdag den 3. november 2015, klokken 10:35-13:05 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder af Det danske

Læs mere

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,3 millioner mennesker. Over en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1

Familiegrupperapport for Niels Rasmussen og Anne Kirstine Hansdatter Mand Niels Rasmussen 1 Mand Niels Rasmussen 1 Født Før 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Dåb 18 Maj 1732 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 2 Død Før 13 Jan. 1793 Lindelse, Langeland Sønder, Svendborg 3

Læs mere

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da

Skorstenen fra M/S ENGLAND med DFDS' karakteristiske skorstensmærke. Det røde bånd på sort baggrund blev brugt i de første 100 år frem til 1967, da DFDS 1937-1970 Da Det Forenede Dampskibs Selskab, forkortet DFDS, blev stiftet i 1866, var ambitionen at samle dampskibe i datidens indenrigsfart med passagerer og stykgods, og dampskibe der især sejlede

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere