Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender"

Transkript

1 Kilderne på nettet til udvandringen fra Danmark Af Henning Bender Fra midt i 1800-tallet til midt i 1900-tallet var Dansk udvandring til USA Danmark et udvandringsland danskere forlod i denne periode landet for at slå sig varigt ned i fremmede verdensdele. Det var mange ud af en samlet dansk befolkning på 2,2 millioner i og i forhold til befolkningstallet, blev udvandringen fra Danmark før 1914 kun overgået af Irland, Norge og Sverige. Antallet af fastboende danskfødte i fremmede verdensdele kulminerede omkring 1910 med ca hvoraf de boede i USA og yderligere i Canada, Sydamerika, Sydafrika, Australien og New Zealand. 0 Det er derfor af vigtighed for forskningen, at i hvert fald af de danske udvandrere kan findes på Internettet med navn, alder, stilling, sidste opholdssted, afgangsdato og bestemmelsessted for årene At det kan lade sig gøre skyldes, at man fra 1868 besluttede at kopiere alle oversøiske billetter udstedt af danske rejseagenter og at Udvandrerarkivet i Aalborg fra 1993 begyndte at inddatere disse oplysninger i en søgedatabase til gratis brug på Internettet. I det følgende skal vises hvordan denne søgedatabase ikke alene kan bruges til slægtsforskning, men hvordan den kan give en samlet historisk profil af udvandringen fra Danmark. Registreringen af danske udvandrere. Den danske udvandrerdatabase. Den første maj 1868 vedtog Rigsdagen en udvandrerlov med virkning fra 24. maj Loven var direkte foranlediget af rejseagenternes lemfældige omgang med udvandrernes penge, rejsemål og overfartsforhold og krævede derfor nøje kontrol med indretning og proviantering på de oversøiske passagerskibe der forlod danske havne. Hertil kom, at man for at sikre, at udvandrerne virkeligt kom frem til det bestemmelsessted de havde købt billet til, begyndte at kopiere alle oversøiske billetter udstedt af danske rejseagenter. Disse kopier findes i Københavns Politis udvandrerprotokoller på Landsarkivet for Sjælland og blev ført efter et ensartet system frem til 22. november 1935 da den Dansk-Amerikanske passagertrafik ophørte med Frederik VIII sidste afgang til New York. Loven var inspireret af en lignende ordning i Hamburg, der fungerede fra 1850 og frem til 1939 og tilsvarende love blev i 1869 vedtaget i Sverige og Norge. Den danske udvandrerlov krævede at Københavns politidirektør godkendte og kontrollerede alle danske udvandringsagenter og at disse, for at blive autoriseret, skulle betale et depositum der indgik i en rejsegarantiordning til fordel for udvandrerne. Den rejsende ville blive erstattet om det kunne påvises at de var blevet snydt i forhold til den købte billet og for kontrollens skyld blev samtlige udstedte oversøiske billetter kopieret. Oplysningerne findes i 90 tykke bind, hvor hver enkelt udvandrer, dansk som fremmed, er opført efter ensartede kriterier. Dato, navn, alder, sidste opholdssted (og fra 1. januar 1900 desuden

2 2 fødested), stilling, bestemmelsessted, skibsnavn (kun fra København) samt agentnavn og billetnummer. Men protokollerne er svære at bruge. Der findes to rækker, én for direkte udvandrere med skib fra København og én for de indirekte udvandrere der rejste fra udenlandsk havn. Hver protokol dækker et eller enkelte år hvor udvandrerne er ordnet efter første bogstav i efternavnet. Der er derfor ikke meget vundet ved en simpel scanning af materialet til brug på nettet hvorimod en egentlig inddatering af oplysningerne er oplagt pga. materialets homogene natur. Det blev første gang gjort i EDB-alderens barndom af Kristian Hvidt på hulkort. Men kun til år 1900, kun for danske udvandrere og uden person- og stednavne. Da personnavnene er betingelsen for at benytte materialet i slægtshistoriske undersøgelser og i udvandrerhistorien i almindelighed, begyndte Det danske Udvandrerarkiv i 1990 en inddatering af alle oplysninger for samtlige udvandrere. Alt bundet sammen af koder således at der kan søges på tværs. Er et stednavn identificeret med sted, sogn, amt i Danmark eller sted, county, stat i USA får det samme kode uanset hvordan det staves. Dansk stavning af amerikanske stednavne kunne ofte være mindst ligeså opfindsom som amerikanske myndigheders stavning af danske. I de senere år har den gode beskæftigelsessituation i Danmark gjort inddateringen langsommere, men Udvandrerarkivet er dog nået fra 24. maj 1868 og frem til 31. december 1909 med en database der omfatter udvandrere af disse havde seneste faste bopæl i Danmark, mens yderligere udvandrere med helt overvejende danske navne, havde USA eller et andet oversøisk område som sidste bopæl. Det drejer sig altså om udvandrere, der allerede var rejst mindst én gang tidligere, men nu igen rejste fra Danmark. Det var ofte en husfader, der efter at have etableret sig, vendte tilbage for at hente familien med over. Senere i perioden blev der tale om en overraskende stor pendling, hvor forretningsfolk og håndværkere sørgede for at være på den side af Atlanterhavet, hvor konjunkturerne gav bedst indtjening. Endelig begyndte begrebet turist at dukke op som stillingsbetegnelse sent i perioden. De resterende i databasen var ikke danske, men havde et andet europæisk land som sidste opholdssted svenskere købte således billet af en dansk rejseagent og blev derfor kun optegnet i det danske, ikke i det svenske, materiale kom fra Rusland, hvor deres overvejende jødiske navne peger på den samtidige pogrom i Rusland. Af tyskere var sønderjyder, der dog kun omfattede en mindre del af de ca der udvandrede fra Sønderjylland mellem Da der var forbud mod danske rejseagenters virke i Nordslesvig, blev flertallet af sønderjyderne registreret i Hamburg. Manglende registreringer i databasen: Da det er en billet-database, ikke en passagerdatabase, mangler man naturligvis de, der ikke købte billet. Hvad enten det nu skyldtes at de var sømænd og derfor ansat på skibene eller de købte billet i en udenlandsk afgangshavn. Hertil kom, at enkelte provinsagenter ikke fik afsendt billetkopier til Københavns politi således som loven ellers krævede. Det gjaldt i hvert fald danske udvandrere, hovedsageligt i 1880 erne, men yderligere materiale kan vær forsvundet eller ikke fundet endnu. Disse udvandrere er derfor ikke er medtaget i Københavns Politis Udvandrerprotokoller og derfor heller ikke er med i Udvandrerdatabasen. Det gælder:

3 3 a) Vejlelisterne for årene ført af Mouritzens agentur i Kirkegade i Vejle, omfatter danske udvandrere, hovedsageligt fra Jylland. Listerne, der kun har sporadiske oplysninger om bestemmelsessteder ligger i Vejle byfogedarkiv (Landsarkivet Viborg) og kan benyttes på b) Horsenslisterne for årene ført af cigarmager Søren Rasmussens agentur, Kattesundet, Horsens, omfatter udvandrere, hovedsageligt fra oplandet omkring Horsens. Både sidste opholdssted og bestemmelsesstederne er vel beskrevne, men listerne, der befinder sig på Udvandrerarkivet afventer endnu inddatering. c) Ribelisterne for årene nåede 518 billetgenparter aldrig længere end til Ribe Byfogedarkiv (Landsarkivet Viborg). Materialet omfatter først og fremmest de indirekte rejsende fra Ribeområdet og Sønderjylland der tog til USA via England med DFDS s rute fra Esbjerg til England der var startet i Genparterne findes i kopi på Udvandrerarkivet, hvor de giver gode eksempler på hvorledes billetterne fra en lang række ruter med udgangspunkt i Liverpool og Glasgow rent faktisk så ud. De kan uden videre inddateres i databasen, men det er endnu ikke sket. d) Mormonlisterne med danske udvandrere ordnet efter det amt, hvor missionæren befandt sig, ikke efter de omvendtes bopæl. Bestemmelsesstedet er heller ikke angivet, men er vel Utah. Listerne er trykt i Passport to Paradise, Utah Da de er mangelfulde i forhold til de øvrige lister bør de inddateres i en egen søgedatabase. Vigtigste suppleringer: a) For tiden er Hamburglisterne den eneste kilde til danske udvandrere. Listerne findes i kopi på Udvandrerarkivet for såvel direkte som indirekte udvandring, samt personindex b) Københavns Politis Udvandrerlister for såvel direkte som indirekte lister findes i kopi på Udvandrerarkivet og i original på Landsarkivet for Sjælland. Mangler i basismaterialet: Der kan være problemer i forbindelse med afrejse- og bestemmelsessteder. For ikke-danske udvandreres vedkommende har man i regelen kun noteret afgangslandet, ikke lokaliteten, og for danskes vedkommende, kan det undertiden være svært at placere et stednavn på det rigtige amt, hvis amtet ikke er nævnt og stednavnet hører til et af de mange, der er flere af i Danmark. Det samme gælder bestemmelsesstederne, hvor f.eks. byen Springfield findes i 20 forskellige amerikanske stater og derfor kun kan lokaliseres, hvis statens navn er nævnt. Hertil kommer at da basismaterialet er udstedte billetter giver det en meget kraftig overvægt for de primære ankomsthavne. Først og fremmest New York. Hertil og kun hertil løste 39 % af alle danske udvandrere i årene billet, mens antallet af danskfødte i New York stat og by i 1910 kun udgjorde 6 % af danskfødte i USA. De udvandrere der ikke allerede havde købt billet til det endelige bestemmelsessted hjemmefra, købte i stedet billet til resten af turen i New York. Hvorhen det så var, fremgår af registreringen på Ellis Island fra og med 1892 og viser i øvrigt, at det drejede sig om de samme steder i Midtvesten som resten af de danske udvandrere allerede havde købt billet til hjemmefra.

4 4 Mangler i overførslen til databasen: De ofte svært læselige originalkilder giver uundgåelige fejl ved overførslen til søgedatabaserne. Arbejdet er meget stort og implicerer mange forskellige medarbejdere og trods kontrol, kan det simpelthen ikke undgås at det indsniger sig fejl hvad angår læsningen af person- og stednavne. Er man i tvivl bør man derfor altid konferere med originalkilden. Er der til gengæld fejl i originalkilden overføres de konsekvent, da databasen gerne skal give en så nøje gengivelse af originalen som overhovedet muligt. Repræsentativitet Meget tyder dog på at antallet af danske udvandrere i databasen i rimelig grad svarer til de reelle tal. Udviklingen af det samlede antal danske udvandrere fra Danmark til USA svarer temmelig nøje til udviklingen af det samlede antal danskfødte i USA i de amerikanske folketællinger fra 1870 til 1910, I 1870 er der naturligvis flere danskfødte i USA end hvad databasen opsummeret viser for årene Der ankom også danske udvandrere før Herefter stiger det opsummerede tal af udvandrere i databasen i takt med antallet af danskfødte i USA. Når væksten af tilvandrede er lidt lavere end væksten af danskfødte i 1880 erne kan skyldes at danske udvandrere ikke blev registreret centralt i København i denne periode. Men paralleliteten er dog stor frem til og med Herefter begynder antallet af danskfødte i USA at falde. Det I USA: Danskfødte i folketællinger TIL USA: Danske udvandrere til USA i alt skyldes dels at de ældste danske udvandrere efter 50 år i USA begyndte at dø ud, dels at udvandringen fra Danmark blev markant mindre efter Til gengæld voksede antallet af udvandrere og dermed danskfødte kraftigt i Canada og Argentina i 1920 erne, samt i Canada, Australien og New Zealand i 1950 erne. Andre udvandrerlister: Ud over de danske findes der et meget stort antal mere eller mindre omfattende afgangs- og ankomstlister. En oversigt Passengers Lists Online kan ses på Desværre er flertallet af disse lister betalingsdatabaser hvor man, selvom man har betalt, ikke kan være sikker på at finde hvad man søger. Set med danske øjne er Hamburg-listerne de vigtigste supplerende afgangslister idet 2/3 af alle danske udvandrere fulgte ruten Hamburg-Hull-Liverpool. Udvandrerarkivet har derfor kopier af listerne og herigennem også for størstedelen af den danske udvandring mellem 1850 og 1868, der kun kendes fra disse lister. På nettet kræves der betaling pr. enkelt personsøgning. hvilket også gælder passagerlister fra samtlige britiske havne for perioden : I USA TIL USA

5 5 Det vigtigste redskab for at lokalisere danske udvandrere på nettet bliver derfor, ud over de danske lister, ankomstlisterne til New York på De er gratis og supplerer oftede danske afgangslister med såvel afgangs- som ankomstadresser. Derimod er der angiver at indeholde den totale indvandring via New York af mindre betydning. Den indeholder kun tyske indvandrere, hvilket ironisk nok betyder det, at den medtager omkring danske udvandrere, der er fejlregistrerede som tyskere ved ankomsten til New York uden at være sønderjyder. Også de Canadiske, New Zealandske og Australske databaser er sporadiske for denne periode, hvorimod der er en brugbar database på ankomster til Sao Paulo i Brasilien Alt i alt giver det en mulighed for at fastlægge udvandringen fra Danmark Udvandringen fra Danmark Sidste opholdsamt for danske udvandrere AMT Database Befolkning 1890 Procent Udv. Bornholm ,7 % Hjørring ,9 % Maribo ,5 % Aalborg ,2 % Vejle ,2 % Præstø ,7 % Århus ,5 % Thisted ,4 % Svendborg ,6 % Ribe ,3 % København ,9 % Sorø ,1 % Odense ,2 % Holbæk ,5 % Randers ,2 % Ringkøbing ,7 % Frederiksborg ,3 % Viborg ,9 % Danmark ,3 % Målt på amter og sat i forhold til 1890-folketællingen havde Bornholm, Nordjylland (Aalborg, Hjørring og Thisted amter), Lolland-Falster (Maribo amt), Sydsjælland (Præstø amt) og Øst- og Sydjylland (Århus og Vejle amter) en udvandring over landsgennemsnittet på 10,3 %. For Svendborg amts vedkommende skyldtes den høje udvandring særligt Langeland, der med næsten 30 % var landets kraftigste udvandringsområde. Vestjylland (Viborg, Ringkøbing og det nordlige Ribe amt), sammen med Randers og Frederiksborg amter lå til gengæld markant lavere. I Vestjylland havde man sin egen prærie at opdyrke, men en sen start på udvandringen spillede også ind. Det gjaldt særligt i de områder hvor en tidlig mormonudvandring i 1850 erne og 1860 erne savnes. Hovedområderne for udvandringen fra Danmark er derfor: 1. Sydhavsøerne Bornholm, Møn, Falster, Lolland, Langeland samt dele af Sydsjælland. 2. Nordjylland, særligt omkring Aalborg, Hjørring og Thisted 3. Sydøst Jylland, særligt områderne mellem og omkring Århus, Horsens, Kolding.

6 6 Generelle kendetegn for udvandringen 1. Udvandrernes fordeling på erhverv ændrer sig fra land- til byerhverv Grafen viser at der er nogenlunde lige mange udvandrere med land- og byerhverv frem til 1885, men herefter mange flere med byerhverv end landerhverv. Når byerne således markerer sig stærkt i forhold til landområderne i et land som Danmark, hvor hovedparten af befolkningen (75 %) endnu boede på landet i 1870 (67 % i 1890) skyldtes det en meget omfattende vandring fra land til by i perioden. Udvandrerprotokollerne, der indtil år 1900 kun oplyser sidste opholdssted, ikke fødested, fortæller derfor om udvandrere, der allerede er vandret fra land til by. Det bekræftes af protokollerne , der både har fødested og sidste opholdssted og derfor tydeligt viser at rigtigt mange først er vandret fra landet til nærmeste købstad inden de tager det langt større spring over Atlanterhavet. Sammenholder man udvandringen fra købstæderne med udvandrernes fødesteder, viser det sig, at kun omkring 30 % er født i den købstaden hvorfra de udvandrer. 40 % er født i det omgivende amts landområder mens resten er født i andre amter eller byer. Der er altså tale om meget voldsomme indenlandske flytninger inden det kommer til udvandring. Udvandrernes erhvervsskifte fra land- til byerhverv omkring 1885 skyldtes dog også en generel ændring af erhvervsforholdene i både Danmark og USA. Efter en langvarig landbrugskrise i Danmark i 1870 erne og 1880 erne, der ikke mindst skyldtes det ekspanderende kornbrug i USA og billige returfragter med udvandrerskibene, gav omlægningen af landbruget til eksport af smør og bacon stærk fremgang fra o Det skete samtidigt med at den billige jord i USA fra 1890 erne begyndte at blive en mangelvare, hvorimod man kunne få vellønnede job i de hastigt voksende amerikanske byer. Udvandringen fra Danmark skal derfor ses som et led i samfundets omformning fra landbrugs- til bysamfund både i Danmark og USA. 2. Udvandrerne var overvejende unge, ugifte mænd. Unge: Næsten 2/3 (62 %) af samtlige udvandrere fra Danmark var unge mellem 16 og 29 år. Ugifte: Kun 7 % af disse unge rejste med familie mod 33 % for alle øvrige aldersgrupper. Mænd: 2/3 (65 %) af disse unge udvandrere var mænd, mens kønsfordelingen var ligelig i de øvrige aldersgrupper. At udvandrerne var giftefærdige, ikke medbragte familie og for

7 7 hovedpartens vedkommende var mænd, betød i øvrigt generelt, at de danske udvandrere måtte gifte sig ind i andre etniske grupper og på denne måde assimileredes forholdsvis meget hurtigt i det amerikanske samfund. 3. Mere end 9 ud af 10 danske udvandrere tog til USA Disse procenter var stort set parallelle uanset hvorfra udvandrerne kom i Danmark. For USA var der tale om en udvandring der strakte sig over hele perioden, mens det for Canada, Australien og New Zealands vedkommende var i årene samt efter år Udvandringen til Brasilien , mens New udvandringen til Argentina og Sydafrika særligt fandt sted Zealand efter For andet var de vigtigste lande Kina (152), Dansk Vestindien (107), Indien (88), Thailand (68), Japan (65), Singapore (51) og Mexico (49). Til Land Antal % udvandrere USA ,0 % Canada ,1 % Argentina ,7 % Australien ,7 % ,1 % Brasilien ,6 % Sydafrika ,6 % Andet 732 0,3 % 4. Hovedmålet i USA var Midtvesten vest for Chicago. Foretrukne stater USA Om man trækker de mange billetter der kun blev udstedt til New Illinois (Chicago) Iowa Wisconsin Minnesota Nebraska Utah Michigan 22 % 13 % 13 % 11 % 8 % 8 % 6 % York (78.152) fra det samlede tal, spredte de danske udvandreres bestemmelsessteder sig som en vifte fra Chicago, svarende til de jernbaner der løb ud herfra. Med Utah som undtagelse gjaldt det, at jo senere udvandringen fandt sted jo længere vestpå tog landbrugerne, efterhånden som arealerne blev optaget. Tidligst Wisconsin, Illinois og Iowa, senere Minnesota, Nebraska og South Dakota og senest Californien, Canada og Australien. Bestemmelsesstederne bestemtes af tidspunktet og intensiteten af konjunkturerne 5. Der var meget store svingninger i udvandringen fra år til år. I perioden mellem 1868 og 1909 svingede antallet af udvandrere per år til fremmede verdensdele vældigt meget. Lavpunktet var 1876 med 1249 udvandrere fra Danmark. Højdepunktet 1882 med ; ; ; ; var store udvandringsår mens , , , og 1908 var små. Første verdenskrig og kraftige restriktioner for USA s vedkommende efter krigen fik udvandringen til at falde i forhold til tidligere. Samtidigt rettede udvandringen sig mod nye mål: Canada og Argentina i 1920 erne og Canada, Australien og New Zealand i 1950 erne. Disse svingninger karakteriserede udvandringen uanset hvor i landet udvandrerne kom fra Udvandring f ra Danmark

8 8 Før 1868 Utah og Wisconsin Bortset fra spredte enkeltpersoner fra Danmark startede masseudvandringen meget pludseligt, da den første mormongruppe tog til Utah i USA i december ¾ af den samlede danske oversøiske udvandring fra Danmark i 1850 erne og over halvdelen i 1860 erne bestod af danske mormoner på vej til Utah. De kom først og fremmest fra Lolland-Falster, Nord- og Østjylland og var, ud over den tryghed som en håndfast fortolket religion kunne give, fristet af gratis billet, jord og ægteskab. Billetten skulle først tilbagebetales når man havde etableret sig i Utah og ægteskabsgarantien løstes i kraft af flerkoneriet. Det var også nødvendigt for 2/3 af mormonudvandrerne var kvinder. Sideløbende hermed startede der i løbet af 1860 erne tilsvarende gruppe-udvandringsrejser, der ikke var organiseret af mormonerne, ikke inkluderede flerkoneri, men byggede på tilsvarende afbetalingssystemer. Fra Nordjylland til Iowa og fra resten af landet særligt til Wisconsin, Illinois og Minnesota. I USA viste folketællingen fra 1870 i rækkefølge Wisconsin (5.212), Utah (?), Illinois (3.641), Iowa (2.775) og Minnesota (1.910) som de stater der havde flest danskfødte Fra sidst i 1860 erne til midt i 1870 erne er der økonomisk højkonjunktur både i USA og Danmark. Det var let at få god jord i USA, transportmidlerne blev stærkt udbygget og de danske udvandrere havde ofte penge med hjemmefra. Det er derfor denne bølge af danske udvandrere der skabte en række landbrug, der siden trak yderligere dansk arbejdskraft til. Billig, rigelig og god jord medførte mangel på landbrugsarbejdere, der derfor måtte tiltrækkes hjemmefra med højere løn end den de fik i Danmark. Men høj løn og billige jordpriser betød også at medhjælperne hurtigt selv kunne skaffe sig eget jordbrug og herefter også skulle have medhjælpere! Altså en slags udvandringsmaskine der blev smurt af billige fragtpriser for korneksporten på udvandrerskibe, der ellers skulle have vendt tomme tilbage til Europa. Hvad angår danskfødte i USA var rækkefølgen for stater med flest danskfødte i folketællingen 1880 stadig Wisconsin (8.797), Utah (?), Illinois (?), Iowa (6.901), Minnesota (6.071) og Nebraska (4.493). Sådan gik det dog ikke uden for USA hvor der netop i disse år fandt en kort, men hektisk udvandringsbølge sted på britisk initiativ til Canada, Australien og New Zealand båret af enkeltbilletter og jord på afbetaling. Men i modsætning til USA var jordlodderne ofte så små og dårlige, at de ikke kunne bære yderligere medhjælp hentet i Danmark. Udvandringen gik derfor atter helt i stå og blev først for alvor genoptaget, da udvandringen til USA blev stærkt begrænset efter Startede en langvarig højkonjunktur i USA mens Danmark stadig var præget af lavkonjunktur, landbrugskrise og landbrugsomlægning. Landbrugskrisen pressede i første omgang landmændene til byerne, men de vandrede videre til USA, da der endnu ikke fandtes tilstrækkeligt med jobmuligheder i de danske byer. En kortvarig krise i USA og en ligeså kortvarig vækst i Brasilien i 1886 betød at udvandringen det pågældende år gik til Brasilien. I USA viste folketællingen for 1890 at nye danske indvandrere var rykket vestpå langs jernbanelinjerne fra Chicago. Stater med flest danskfødte var nu i rækkefølge Iowa (15.510), Nebraska (14.397), Minnesota (14.133), Wisconsin (13.885), Illinois (12.044) og Utah (9.023).

9 er der til gengæld lavkonjunktur i USA og højkonjunktur i Danmark. Udvandringen stoppede næsten i disse år og de der ellers ville have udvandret skabte i stedet en eksplosiv befolkningstilvækst i en række danske byer der samtidigt oplevede et hektisk industrialiserings- og byggeboom. For staterne i USA er rækkefølgen af danskfødte år 1900 nogenlunde som 10 år tidligere: Iowa (17.102), Minnesota (16.299), Wisconsin (16.171), Illinois (15.731), Nebraska (12.531) og Utah (9.132) gjorde det stik modsatte sig gældende. Vækst i USA og lavvækst i Danmark. Vi oplevede derfor i disse år den sidste store udvandringsbølge fra Danmark. Men denne gang gjaldt det udvandrere der allerede var flyttet til de danske byer og nu flyttede videre til de hastigt voksende amerikanske byer. Hvad landmændene angik, var der efterhånden fyldt op i midtvesten USA og udvandringen til Canada, Australien, New Zealand og Argentina begyndte så småt at vokse til at blive den dominerende efter første verdenskrig. I USA lå antallet af danskfødte i 1910 stadig højst i Iowa (17.961), men fulgt af Illinois (med Chicago) (17.368), Wisconsin (med Racine) (16.454), Minnesota (med Minneapolis) (16.137) og som noget nyt Californien (14.208), Nebraska (13.673), New York (12.536) og Utah (8.300). Samtidigt bliver spredningen på stater stadigt større. Efter 1918 Denne tendens med flytning til byerne og mod vest var slået helt igennem for danskfødte i 1930: rækkefølgen for stater med danskfødte var nu Californien (23.175), Illinois (18.945), New York (17.407) og først herefter de gamle kerneområder: Iowa (14.968), Minnesota (13.831), Wisconsin (13.094), Nebraska (10.210) og Utah (4.883). I vore dage, dvs. ifølge den amerikanske folketælling år 2000, er der amerikanere der på folketællingsblanketten noterer sig som værende af primær dansk etnisk oprindelse. Kravet er, at man har en indvandret forfader i lige linje, født i Danmark! Sådan fordelt fører Californien med , fulgt af Utah , Minnesota , Wisconsin og Washington Regnet i forhold til befolkningstal betyder det i øvrigt at Utah i vore dage er den stat der har langt den stærkeste andel af amerikanere der mener at de er af dansk oprindelse nemlig 7 %. Ingen anden amerikansk stat overskrider 1 %. USA er dog stadig det oversøiske land der trækker flest danske udvandrere. I årene har tallet ligget nogenlunde konstant på om året. Turen over havet. En vigtig forudsætning for den masseudvandring der startede sidst i 1860 erne var, at man nu kunne krydse verdenshavene på en langt mere sikker, forudsigelig og relativ billig måde end tidligere. I 1869 oversteg dampskibstonnagen sejlskibstonnagen på Atlanterhavet og fra samme år kunne man komme med damp fra de fleste byer i Danmark til San Francisco. Med tog, skib og atter tog, der afgik og ankom på forud kendte tider. Rejsetiden reduceredes derfor fra omkring 3 måneder med sejlskib til 2-3 uger fra bopæl i Danmark til ny bopæl i USA. Hertil kom at prisen for billetten var faldet til omkring 125 kroner (gennemsnitlig årsindkomst for en faglært arbejder var omkring 600 kr.). Mormonmissionærer og andre ledere af rejseselskaber tilbød endda billetter på afbetaling samtidigt med at konkurrencen og et vidstrakt net af rejseagenter sikrede et lavt prisniveau.

10 10 Rigtigt mange selskaber gik derfor netop på dette tidspunkt ind i den lukrative, men også meget konkurrencebetonede trafik. Blandt de største var White star, Cunard og Red star alle med udgangspunkt i Liverpool, samt Nordtyske Lloyd og Hamburg-Amerika linjen HAPAG med udgangspunkt fra Hamborg og Bremerhaven. Fra disse havne gik der passagerskibe til Nord- og Sydamerika, Afrika, Østen, Australien og New Zealand med faste afgangs- og ankomsttider 2/3 af alle danske udvandrere benyttede disse linjer - det er dem udvandrerlisterne kalder indirekte udvandrere. Den tredjedel der udvandrede via København-New York rejste til gengæld direkte. København New York linjen. Det første forsøg på at skabe en regulær Amerikalinje blev gjort af et Amerikansk-københavnsk konsortium, der kaldte sig The American Emigrant Aid & Homestead Company. Man chartrede SS Ottawa, hvis afgang fra København den 20. august 1866 blev en mediebegivenhed, men ingen succes. Hverken forplejningen om bord, videre transport eller lovede stykker land i Amerika blev opfyldt som lovet. Tvært i mod blev passagererne efterladt på kajen i New York og her overladt til deres egen skæbne. En protestnote fra Sverige-Norges regering blev den direkte anledning til den danske udvandrerlov af 1. maj Efter denne fiasko blev næste forsøg gjort af tyske selskaber på ruten Stettin-København-New York blev det til i alt 42 afgange med 15 forskellige skibe med i alt danske udvandrere. Langt de fleste, , tog dog via Hamburg-Hull- Liverpool. En helt regulær fartplan med afgang hver fjortende dag fra København, Kristiania og Kristianssand til New York blev først skabt med Dampskibsselskabet Thingvalla videreført af DFDS. Den danske linje var længe den eneste fra Skandinavien og svækkedes først fra omkring 1914 af faldende udvandringstal og konkurrencen fra en Norsk (1913) og Svensk (1915) Amerikalinje. Den danske Amerikalinje ophørte i 1935 mens den norske og svenske fortsatte indtil flyvemaskinen helt overtog trafikken i 1960 erne. De danske Amerikaskibe Skib Brt byggeår Driftsår Ture Forlist Skrottet Skrækken for druknedøden og indtil søsyge var forhold der holdt 1909 rejsende tilbage. Faren var dog Harald Thingvalla ikke stor. Af de godt 40 millioner Geisir der sejlede fra Europa til Island Nordamerika var der Hekla kun 0,02% (7.936 )der druknede, Heimdal Titanic medregnet. Med 0,1 % Hekla var risikoen betydeligt højere på Danmark de danske skibe. Af Norge Amerika passagerer i årene , Oscar II druknede 735. Efter en række Hellig Olav mindre uheld gik det den 14. United States august 1888 helt galt. Thingvalla C.F.Tietgen sejlede tværs gennem Geisir Frederik VIII midt ude på Atlanterhavet. Geisir, der kom fra New York, knækkede midt over og sank straks, mens Thingvalla, der kom

11 11 fra København, måtte bakke ind til Halifax med et stort hul i stævnen. Af 149 ombord på Geisir reddedes kun 31 om bord på Thingvalla. Erstatningsskibet for Geisir, Danmark gik det ikke bedre. På sin første tur sank det 6. april 1889 ved Acorerne efter at en knækket skrueaksel havde ødelagt det meste af agterskibet. Heldigvis sank det så langsomt at alle passagererne blev reddet. Værst gik det for Norge, der afgik 22. juni 1904 fra København mod New York. Om bord var 378 passagerer og 68 besætningsmedlemmer og yderligere 316 passagerer blev taget om bord i Christiania og Kristianssand. Altså i alt 762. Tidligt om morgenen, tirsdag den 28. juni løb skibet i helt stille vejr på et undersøisk klippeskær ved Rockall-klippen ca. 400 kilometer vest for Skotland og sank på 10 minutter. Skibet havde 8 redningsbåde til 250 personer, men kun 5 både med 145 overlevende blev fundet. Selvom der havde været nogenlunde lige mange mænd (248), kvinder (256) og børn (223) om bord var sammensætningen blandt de reddede: 70 % mænd, 9 % kvinder og 21 % børn. Det svarer til mønstret ved tilsvarende forlis, blot var dette det største, der nogensinde har ramt dansk passagerfart. Ganske vist hører man meget mere om Titanic s forlis i 1912 selvom der kun var 6 danske passagerer om bord. Starten på masseudvandringen fra Danmark. Mormonerne starter masseudvandringen De første mormonmissionærer kom til Danmark i 1850 med Nordjylland og Bornholm som de vigtigste udgangspunkter, men allerede i 1852 havde missionen bredt sig til store dele af Østjylland og Hovedstadsområdet og den første gruppe på 294 omvendte kunne derfor sendes af sted den 20. december Rejsen tog tid med skib og til fods via New Orleans og resterne af gruppen nåede først frem til Salt Lake City i Utah 9 måneder senere, den 30. september Herefter fulgte i årene hele 37 skibsladninger med hellige fra Danmark via New Orleans, New York eller Philadelphia til Utah, men da de kun er registreret på de danske byer hvorfra den pågældende missionær virkede, er det vanskeligt at sige præcist hvorfra de kom. Navne og sidste opholdssted får man først for perioden hvor mormonerne optegnes i de almindelige udvandringslister. Men fra får de deres egne lister uden angivelse af andet opholdssted end den aktuelle afdeling af mormonkirken. Det skyldes den særlige rejseform, hvor mormonkirken ikke alene var rejseagent men også billetindehaver. Helt fra 1852 havde man haft det evige fond, der betalte de omvendtes rejse til Utah imod at udvandrerne betalte dobbelt tilbage når de havde etableret sig i Utah. Det betød imidlertid, at der var temmelig mange gratister der hoppede af undervejs under rejsen gennem USA. Det var netop disse afhoppere der dannede de første kerner til danske bosættelser ved overgangen over Missouri i det sydvestlige hjørne af Iowa samt langs Oregon-trail, mod Utah gennem Nebraska. Ikke-mormonske rejseledere tog næsten straks handsken op og etablerede gruppe-udvandringer netop til disse områder. For Iowas vedkommende blev det nordjyder ledet af lægprædikanten Mogens Abraham Sommer ( ), for Wisconsin østjyder ledet af Rasmus Sørensen ( ). Begge efterlignede mormonernes rejsemåde. Udvandrergrupper med dem selv som rejseleder og rejse på kredit. Wisconsin Wisconsin var den amerikanske stat hvor der boede flest danskfødte i 1870 og stillingen som førende danskerstat fastholdtes endnu i 1880 med danskfødte. Koncentrationen var ganske klart områderne lige vest for den store Winnebago sø og at udvandrere kom fra Århus og Vejle amter var ikke så underligt, for på grænsen mellem de to amter havde Rasmus Sørensen i 1849

12 12 grundlagt Uldum Højskole. Herfra agiterede han for hvorfor det ville være gavnligt, om danske bønder og håndværkere bosatte sig på bedste sted i Wisconsin og han udgav i denne sammenhæng en pjece: Om de udvandrede Nordmænds tilstand i Nordamerika og hvorfor det ville være gavnligt, om en del danske bønder og håndværkere udvandrede ligeledes og bosatte sig sammesteds (København 1847). Med sammesteds mente han området omkring Winnebago søen der på en prik, fortalte han, lignede Skanderborg sø, mens landskabet omkring var fuldstændigt som Østjylland. Men ikke nok med at man ville føle sig hjemme. Landmænd ville få mere end det dobbelte i udbytte end det de fik i Danmark og landarbejdere og håndværkere ville få to-tre gange mere i løn. Rasmus Sørensens fire sønner var allerede udvandret til området midt i 1840 erne modtog de første østjyder. Selv rejste Rasmus Sørensen til Wisconsin i 1852 efter at være blevet forsinket af treårskrig og folketingsarbejde. Med ham fulgte mere end 100 østjyske landmænd, landarbejdere og håndværkere. Grupperejser der blev gentaget mange gange i de følgende år under Søren Rasmussens ledelse med samme rekrutteringsområde og bestemmelsessted. Men mens de kirkelige forhold var nøje fastlagt af mormonerne i Utah, havde man i Wisconsin allerede en række norske og svenske vækkelsesprædikanter med en bibeltolkning svarende til Indre Mission i Danmark. Det gav problemer da danske, grundtvigske præster fra højskoler og seminarier fulgte deres landsmænd til Wisconsin. Kirkeligt liv og bosættelser Når præsterne var så nødvendige, skyldtes det, at kirken på prærien var mindst lige så vigtig som socialt og identitetsmæssigt mødepunkt, som moskeen er det for vore dages indvandrere. Selv det mindste lille amerikanske bysamfund har den dag i dag, og ganske særligt i midtvesten, sjældent mindre end et dusin forskellige kirker. De breder sig som bankfilialer langs hovedgaden og deler sig efter trosretning og etnisk oprindelse. I takt med den begyndende danske bosættelse i det østlige Wisconsin ved Winnebago-søen og Racine, blev den Danske (lutheranske) Kirke i USA oprettet den 26. juni 1871 på initiativ af præsten Adam Dan ( ). Efter uddannelse på Gedved Seminarium nord for Horsens og to år som missionær i Sudan og Jerusalem, rejste han den 17. maj 1871 fra Skanderborg og blev kun en måned senere præst i Racine og hermed for hele området omkring Winnebago. Fra denne kerne udbredte de danske kirker sig i løbet af de næste 30 år til alle områder hvor danske udvandrere bosatte sig i et lidt større antal. Det skete i en vifte mod vest fra Chicago således som det tydeligt ses på kortet der blev publiceret af dansk Folkesamfund år Men det var svært at få danske teologer til at rejse til USA. Løn fik man slet ikke som i Danmark og stridighederne mellem grundtvigianere og de missionske sled dem op, der alligevel prøvede. Med hensyn til rekrutteringen blev der derfor oprettet et dansk præsteseminar i West Denmark i Wisconsin (nu Luck) i1887, men da seminarets to lærere tilhørte hver sin retning, blev der ikke megen undervisning før nedlæggelsen i Netop dette år blev den danske kirke i USA splittet i to. Den missionske Forenede Danske Kirke med eget præsteseminarium, Dana College, i Blair, Nebraska og den grundtvigske Danske Kirke med eget præsteseminarium, Grand View, i Des Moines, Iowa. Det var netop i det område i det sydvestlige Iowa hvor de danske mormoner havde overvintret i 1850 erne og 1860 erne ved passagen af Missouri-floden, der nu både

13 13 landbrugsmæssigt, kirkeligt og senest fra 1992 med det danske indvandremuseum, blev et slags midtpunkt for danskamerikanerne.. Præsterne, hvad enten de var mormoner, Indre Missionske eller Grundtvigianere spillede således en vigtig rolle i de indledende årtier, men efterhånden som landbrugselementet mindskedes og byernes andel af udvandrere steg, blev det naturligvis i langt højere grad danskernes deltagelse i byerhvervene der talte. Det kan ses af de stillingsbetegnelse udvandrerne angiver ved afrejse og ankomst. Erhvervslivet Kopierne af de udstedte billetter indeholder stillingsbetegnelser eller stilling i familien. Trækker man derfor de hustruer, børn og lignende familiemedlemmer fra de registrerede danske udvandrere, fordelte resten sig med fra landbruget og fra byerne, hvoraf ufaglærte og faguddannede. Landbrugsudvandringen der havde sit tyngdepunkt i de to første tiår af perioden omfattede i virkeligheden kun ganske få selvstændige landmænd. Kun kaldte sig gårdejere, mens kaldte sig husmænd. Hertil kom gartnere og 393 fiskere. Det helt store flertal på af udvandrerne fra landområderne i Danmark kaldte sig selv karle, tyende og daglejere. Af disse var en fjerdedel kvinder (9.005). De ret vidstrakte danske landbrugsbosættelser i Midtvesten skyldtes derfor, at det netop var folk fra landarbejdergruppen, der fik fod under eget bord og herigennem oplevede en social opstigning gennem udvandringen. Beretninger og breve viser hvorledes denne arbejdskraft allerede ved ankomsten blev revet væk og hvordan man herefter hurtigt, efter at have lært lidt af sproget og have tjent lidt penge, selv blev gårdejere længere vestpå. Meget ofte således at de fra start af i USA fik arbejde hos tidligere udvandrede danske landmænd fra deres egen egn i Danmark. Hertil kom, at mange af de ufaglærte arbejdere der udvandrer fra byerne i Danmark, i virkeligheden var førstegenerations indvandrere fra danske landområder og derfor vendte tilbage til landbruget i USA, når de fik chancen. Endelig var der en hel del af de faglærte, der endte på landet i USA. Det gjaldt ikke mindst mejeristerne. Landbrugsrelaterede faglærte Næppe var landbrugsomlægningen i Danmark fra kornavl til animalsk produktion påbegyndt, førend systemet blev eksporteret. Allerede i 1884 blev det første andelsmejeri åbnet i West Denmark (Luck) i Wisconsin, kun to år efter det første danske i Hjedding Som i Danmark spredte andelsmejeritanken sig lynhurtigt ud over USA. Særligt i opstartsfasen sidst i 1880 erne og i begyndelsen af 1900-tallet i takt med at de voksende amerikanske byer fik behov for mejeriprodukter. Da ideen var dansk, var det nærliggende at trække fagkundskab fra Danmark. Det blev i disse to perioder til mere end udvandrede mejerister fra Danmark fordelt med næsten halvdelen og den anden halvdel Mejeristen blev i disse år en af de vigtigste håndværkertitler i udvandrerlisterne og de spredte sig over store områder da der sjældent var brug for ret mange hvert sted. Det gjaldt ikke blot i USA (1.820 mejerister), men desuden Canada (83), Argentina (56), Australien (34), New Zealand (24) og Sydafrika (11). Som tidligere kirkerne, blev det danske mejeri ofte en byskabende faktor i et givet område. Efter at mejeristen havde startet, blev der hurtigt brug for smed, købmand, tømrer og bager og vigtigst mælkeleverandører der oftest blev hentet fra mejeristens egen hjemegn i Danmark. Andre faglærte

14 14 Blandt de mange titler der optræder i udvandrelisterne lægger man ikke mindst mærke til de bygningshåndværkerne, der udgjorde en markant del af den danske udvandring efter år Det danske byggeboom sidst i 1890 erne blev fra 1900 afløst af stilstand og bygningshåndværkere: murere, malere, tømrere og snedkere og øvrigt 137 arkitekter kunne få langt bedre aflønnet arbejde i de stærkt voksende amerikanske byer. En anden gruppe er danske metalarbejdere hvis udvandring ligeledes skyldtes, at den danske industrialiseringsbølge i 1890 erne havde slået et større brød op end landet kunne bære. I stedet blev det den amerikanske industrialisering der efter år 1900 fik gavn af danske metalarbejdere og maskinarbejdere Var man en voksen kvinde var mulighederne ikke så nuancerede udvandrede som hustruer, men endnu flere som kvindeligt tyende: fra landet og fra byerne. Herudover kunne man være syerske (3.627), arbejderske (329), lærerinde (287), sygeplejerske (282), ekspeditrice (280), dameskrædder (240), modehandler (114) hvortil kom 60 kvindelige missionærer. Sidstnævnte med de mest eksotiske bestemmelsessteder: Kina, Japan, Indien og Afrika. Men måske bortset fra missionærerne var det måske lige netop kvinderne, der var de mest efterspurgte. Kvinder var en mangelvare i det amerikanske samfund og det betød, at ikke mindst tyende havde en langt bedre mulighed for social opstigning gennem ægteskab eller selvstændigt erhverv i USA end hvad samtiden kunne tilbyde i det danske samfund. Det gjaldt også politiske og økonomiske rettigheder. Og så havde man jo, uanset sit udgangspunkt, altid chance for at opleve den amerikanske drøm eller opdyrke opleve helt nye og andre verdener. Alternative bestemmelsessteder Udvandringen til Canada, Australien, New Zealand og Sydafrika var særligt i 1870 erne et alternativ til USA. I et forsøg på at følge den succes op, USA havde med indvandring og uddeling af jordlodder søgte man i disse år, at få en tilsvarende udvandring i gang til de britiske besiddelser. I første halvdel af 1870 erne kappedes en række rejseagenter om at overtale danske udvandrere til at rejse til netop deres områder med tilbud om rejse (enkeltbillet) og jord på afbetaling. Når det gjaldt udvandringen til Canada forstyrres tallene i databasen dog af det nærliggende USA. Rejsende med billet til New York eller Boston kunne meget vel fortsætte til Canada, mens de mange rejsende til Quebec i Canada oftest havde andre bestemmelsessteder end det fransktalende Canada. Hertil kom en indre vandring af danskere fra USA til Canada. Således blev Dickson i Alberta, der i 1903 grundlægges som den første danske koloni i det vestlige Canada, næsten udelukkende befolket af danskere fra Iowa og Nebraska! Af de i alt er der danske udvandrere der købte billet til Canada er der grund til at betvivle, at næsten halvdelen (3.188) agtede at slå sig ned i Quebec. Derimod lyder det ikke usandsynligt at hovedvægten i den danske bosættelse i Canada før 1910 fandt sted i Manitoba omkring Winnipeg med Fulgt af 663 i Ontario og 628 i New Brunswick. Det var i hvert fald i sidstnævnte provins at dansk indvandring til Canada startede i 1872 med grundlæggelsen af New Denmark. I første omgang 22, hovedsageligt fra Præstø amt, der tog fra Danmark i maj og nåede frem i juni I 1875 passerede man 300 og var omkring århundredskiftet nået nær 800 og kunne i 2005 fejre 135-års jubilæum som distinkt dansk koloni. De senere tyngdepunkter for danske indvandrere i det vestligste Canada, var endnu i 1910 kun repræsenteret af 255 der havde købt billet direkte til Alberta, 173 til Saskatchewan og 132 til British Columbia. Den store tilstrømning hertil foregik sidst i 1920 erne ( : ca , med 1928 som toppen med 6.500) og sidst i 1950 erne ( : med 1957 som topåret

15 15 med danske indvandrere). For vore dages vedkommende, , ligger det årlige antal danske udvandrere på omkring 250. Størst succes med aktionen for at trække danske udvandrere til yderkanterne af det britiske imperium i 1870 erne havde udvandringen til Australien eller nærmere bestemt Queensland danske udvandrere løser billet i årene efter at 115 var taget til Tasmanien Det er imidlertid mange ud af en samlet dansk udvandring til Australien på i årene , men spørgsmålet er om udvandrerdatabasen er retvisende. Iflg. den australske folketælling fra 1891 er der nemlig danskfødte i landet, mens databasen på udstedte billetter til Australien kun fortæller om der er taget af sted mellem Det kan skyldes, at mange udvandrere har købt deres billetter til Australien andre steder end i Danmark eller er kommet som sømænd. Der er i hvert fald en række enkeltberetninger herom, særligt i forbindelse med gentagne fund af nye guldfelter og de heraf følgende udbrud af guldfeber. Men ellers var det først og fremmest majs og sukkerrør de danske landmænd dyrkede ved Brisbane i Queensland indtil de lidt efter lidt overgik til traditionelt dansk mælkebrug. Australien er den dag i dag et af de oversøiske lande der tiltrækker flest danske indvandrere. I perioden har antallet ligget nogenlunde konstant på om året hvorfor antallet af danskfødte er voksende (1954: 3000; 1981: 8.000; 2001: ). Spor heraf ser man bl.a. i salget af flødeis i vafler, hvor de ledende firmaer i Australien og Sydøstasien hedder Royal Copenhagen Ice Cream og Andersen s of Denmark Ice Cream. Udvandringen til New Zealand koncentrerede sig i endnu højere grad end Australien til begyndelsen af 1870 erne. Af i alt billetter til New Zealand blev de benyttet i årene Tal der, også i modsætning til Australien, stemmer fint med antallet af danskfødte i New Zealand der i årene var omkring Siden faldt antallet af danskfødte, men ligger dog nu i kraft af indvandringen fra Danmark i 1950 erne og 1960 erne på omkring Størstedelen bosatte sig i en række småbyer i den sydøstlige del af Nordøen omkring byen Dannevirke der stadig, den dag i dag, reklamerer med hornprydede vikinger for sin danskhed. Begyndelsen hertil blev gjort af biskop Monrad, der som dansk statsminister var ansvarlig for den tabte krig i 1864 i frustration udvandrede til New Zealand i Allerede i 1869 vendte han tilbage til Danmark, men hans sønner blev i det nye land og dannede kernen i de danske bosættelser. Den nuværende indvandring af danske udvandrere ligger dog på knapt 150 om året for årene Udvandringen til Sydafrika omfatter registrerede udvandrere fra Danmark, men foregik næsten eksklusivt i to distinkte perioder rejste 382 og rejste 716. Tal der svarer ganske godt til de danskfødte der befandt sig i Sydafrika 1904 fordelt på Capeprovinsen 653, Natal 143, Orange 42 og Transvaal 411. Den første bølge i 1870 erne svarede ganske til den assisterede udvandring der havde kendetegnet andre britiske dominions: Det drejede sig om småbrugere og arbejderfamilier fra både land og by. Den anden bølge omkring år 1900 derimod, omfattede først og fremmest faguddannede: ingeniører, maskinteknikere der deltog i udviklingen af mineindustrien og i den heraf følgende industrialisering. Boerkrigen greb naturligvis forstyrrende ind og der deltog danskere på begge sider. På boersiden i Transvaal og Orange blev der opstillet et skandinavisk korps og på britisk var der også danske i Capeprovinsen, der meldte sig under de britiske faner. Senere dansk udvandring er temmelig sparsom og gælder for nutiden omkring 50 om året

16 16 Udvandringen til Brasilien startede lige så pludselig som den endte. I månederne oktober 1886 til februar 1887 tog 832 af sted i 4 rejseselskaber til Sao Paulo i Brasilien. Udvandrerne bestod særligt af småhåndværkere og landarbejdere med hele familier lokket af en overordentlig kraftig pressekampagne fra agenter, der havde kontakter til Brasiliens kaffeproducenter, og lovede fri overfart og guld og grønne skove. De støttedes af Udenrigsministeriet der så en mulighed for at sænke de danske fattigudgifter. Slaveriet var under afvikling i Brasilien i disse år og særligt kaffeproducenterne stod i fare for at mangle arbejdskraft, men det lød jo smukkere, at regeringen ønskede at oprette en skandinavisk koloni i Cascalho. Ude i junglen 167 km fra Sao Paulo. Det gik helt galt. Horsens Folkeblad aftrykte marts 1887 et brev fra Brasilien der fortalte Vi vidste ikke, vi havde det godt i Danmark førend vi kom til Brasilien og Socialdemokraten skrev i april 1887 at målet måtte være at forhindre, at danske arbejdere træder i negrenes sted som slaver af den hensynsløse kapitalisme, der i Brasilien repræsenteres af plantageejerne. I 1889 faldt det brasilianske kejserdømme og tidlige aftaler og statskolonier afskaffet. Vor viden om hvordan det gik med de 832 danske udvandrere er lig nul. Og det er jo forskrækkende nok. Det danske udenrigsministerium konkluderede i hvert fald, at klimaet åbenbart var usundt for danskere og foreslog i stedet det sydligere og mere tempererede Argentina. Det var en opfordring der blev fulgt af mange og udvandringen til Argentina blev fra 1888 den foretrukne for danskere når det gjaldt Sydamerika. I årene havde udvandringen ligget meget beskedent på ca 20 danske udvandrere om året, men tallet voksede nu til flere hundrede årligt og ganske særligt i i årene og fra 1900 og fremefter således at det i 1909 var blevet til I endnu højere grad end for USA s vedkommende var det unge mænd der tog af sted ¾ af alle udvandrere som slog sig ned som landarbejdere, men ofte havde chancen for selv at tjene til at få fod under eget bord, nu jorden var ved at være mere sparsom i USA. Favoritområderne blev pampas en omkring Tandil der havde fået jernbaneforbindelse med Buenos Aires i Dansk deltagelse i udvandrerlandes krige Endnu den dag i dag står der i Marselisborg Mindepark i Århus et mindesmærke over faldne danske under første Verdenskrig. Monumentet der blev indviet i 1934 gælder dog først og fremmest de sønderjyder der faldt i tysk krigstjeneste, samt et mindre antal danske sømænd og frivillige i allieret tjeneste. I denne sammenhæng er det glemt, at et tilsvarende antal danske udvandrere faldt på den allierede side af fronten. Egentlig var de vel ligeså danske som de statsretsligt set tyske indbyggere i Sønderjylland Det var en af bagdelene ved udvandringen. Både mandlige udvandrere der havde den rette alder og sønnerne af de tidligere blev naturligvis indkaldt i såvel New Zealand, Australien, Sydafrika, Canada og USA og døde i et antal der svarede til det antal sønderjyder, der faldt i tysk krigstjeneste. Deres skæbne er imidlertid godt belyst gennem hjemmesiden for The commonwealth War Graves Commission hvor ikke mindst den australske indsats er belyst gennem alle relevante papirer i Frederik Sørensens tilfælde 54 indscannede dokumenter, der er at finde på nettet.

17 17 En af disse sene udvandrere til Australien var Frederik Johan Karl Sørensen født i Bakbjerg i Them sogn ved Silkeborg den 2.juli rejste han til Australien, nåede at få indfødsret og blev derfor indkaldt til militærtjeneste som menig infanterist i Adelaide 12. juni Mærkeligt nok med alderen 22 år og 11 måneder selvom han jo vitterligt var 24 år og 11 måneder. 6. brigades 23. battalion var netop blevet decimeret ved Gallipoli og overflyttedes til Flandern. Og det var hertil Frederik Sørensen blev sendt og kæmpede indtil han blev alvorligt såret i ansigtet den 25. september Et langvarigt ophold på diverse hospitaler i England betød imidlertid at han atter, den 3. juli 1918 kunne sendes til sin enhed, der i mellemtiden atter engang var blevet reduceret til en tiendedel af sin oprindelige styrke. Han deltog derfor i efterårsoffensiven 1918 der endeligt knækkede tyskerne, men blev så hårdt såret i ryggen og højre ben, at han døde næste dag 7. oktober. Den sidste dag bataljonen deltog i krigen. Han blev begravet Tincourt militærkirkergård øst for Peronne. Moderen hjemme i Rye, Ane Sørensen, havde imidlertid ikke hørt noget og begyndte jo at undre sig i Via generalkonsulatet i Melbourne blev det derfor opklaret og Ane kunne endelig i sommeren 1921 få at vide hvor sønnen var begravet samt fik, via London hans efterladenskaber sendt: Et par handsker, et lommetørklæde og et ødelagt lommeur! Afslutning I en tid hvor indvandringen til Danmark skaber stor strid og diskussion, kan det være nyttigt at vide, at Danmark tidligere var et betydeligt kraftigere udvandrerland, end det nu er et indvandrerland. En lang række af de forhold vi kender fra vore dages debat var også relevante for de danske udvandrere. Udvandringen var fra først af religiøst motiveret og danske mormoner blev hurtigt den største etniske gruppe i Utah efter engelsktalende. Men de var bestemt ikke velkomne! Den amerikanske befolkning så kun med allerstørste uvilje på flerkoneriet i Utah, men havde i øvrigt intet imod at landets utallige religiøse retninger levede fredeligt side om side. Danskerne blev derfor lidt berygtede for deres uforsonlige strid mellem Indre Mission og Grundtvigianerne. Et af stridspunkterne var i øvrigt om man skulle integrere sig så hurtigt som muligt og herigennem give den medbragte tro større gennemslagskraft, det mente Indre Mission, eller om man skulle fastholde sin danske profil i sprog, litteratur, aviser og højskole. Det mente Grundtvigianerne der dog frustrerede måtte opleve, at danskheden forsvandt med den første indvandrergeneration. Det skyldtes jo nok, at religionen for et flertal af de danske udvandrere hovedsageligt spillede en social rolle både som dansk og fordi det amerikanske samfund forventede en eller anden kirkelig tilknytning. Førstegenerationen, der først og fremmest var udvandret for at forbedre sine levevilkår, gjorde hvad den kunne for at finde andre danske at tale med og arbejde for. Når de kunne, klumpede de sig derfor i særlige byer, counties og stater og hentede både hustruer, præster og arbejdskraft fra hjemlandet, helst hjemegnen. Men danskerne var få og landet stort og i øvrigt præget af omfattende interne vandringer fra øst mod vest. Tyngdepunktet for andengenerationen af danske indvandrere flyttede sig derfor fra Midtvesten til Stillehavsstaterne, men spredte sig i øvrigt over hele kontinentet. De blev herefter loyale medborgere i deres nye hjemland, gennemsnitligt set placeret i den solide mellemklasse. Der var kun få der blev rigtigt rige, men også kun få der faldt helt til bunds. Gennemsnitsindkomsten for efterkommerne efter de danske udvandrere er i vore dage, sammen

18 18 med efterkommere efter svenske og norske indvandrere, den næsthøjeste for nogen etnisk gruppe i USA. Den kommer lige efter indvandrere af engelsk herkomst og ligger i øvrigt på linie med den nuværende danske gennemsnitsindkomst. Man bevarede et minde om vikingeskibe, små havfruer, vindmøller, æbleskivepander og bindingsværkshuse, men var ellers først og fremmest amerikanere. Det fik man lejlighed til at demonstrere, da en del af den yngre generation under første Verdenskrig faldt på europæiske slagmarker. Det var en krig Danmark ikke deltog i, men som betød at genforeningen med Sønderjylland kunne gennemføres i En sag som ikke mindst dansk-amerikanske pressionsgrupper i USA havde arbejdet aktivt for. I vore dage har efterkommerne efter disse danske udvandrere et stort behov for at dyrke deres oprindelige rødder uden at blive mindre amerikanske af den grund. Under alle omstændigheder er der 1,4 million amerikanere der ved folketællingen år 2000 var så bevidste om deres etniske baggrund, at de anførte Danmark som den primære. Kilder og litteratur: Et godt oversigtsværk er Erik Helmer Pedersen: Drømmen om Amerika (1985) og samme Pionererne (1986), Politikkens Danmarkshistorie. For Brasilien se Bjørn Kullmann og Steen Ousager: Brasilianske forbindelser (Odense 1996). Herudover har jeg særligt benyttet mig af egne publikationer der findes en oversigt på Hjemmesiden giver desuden adgang til den danske udvandrerdatabase på der med fordel kan kombineres med ankomstlisterne på Ellis Island samt mormonernes På findes en oversigt over andre passager- og skibslister, hvortil kommer, at der er benyttet en række af de arkivfonds der opbevares på Det danske Udvandrerarkiv. Særligt nr. 170 (Anders Peter Nielsen), nr. 186 (Peter Petersen Reisenhus), nr.182 (Anders Bobjerg), nr. 401 (Benedict Thomsen Nordentoft) og nr. 851 (Søren Rasmussen) se yderligere oplysninger ved søgning på navn på

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender

Udvandringen fra Maribo Amt 1850-1914. Af Henning Bender Udvandringen fra Maribo Amt 850-94. Af Henning Bender Karavanen til Dannebrog I april 87 rullede en lille karavane på fire oksetrukne vogne langsomt af sted gennem ukendt land midt i Nebraska. De tungt

Læs mere

UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909

UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909 UDVANDRINGEN FRA ÅRHUS AMT 1868-1909 Fra midt i 1800-tallet og frem til 1930 erne var Danmark et af de mest fremtrædende udvandrerlande i Europa. Op i mod 400.000 danskere forlod landet for at slå sig

Læs mere

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender

Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Udvandringen fra Thisted Amt 1868-1910. Af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A

D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A D E N M I L D E K L A N G A F M O D E R S M Å L E T I U S A S U S A N N E B E R N S T E I N I Søndermarken ved København står et temmelig ukendt mindesmærke, en Mindehøj, til ære for de danske udvandrere.

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Det danske Udvandrerarkiv

Det danske Udvandrerarkiv Da verden åbnede sig Den store oversøiske udvandring fra Danmark 1838-1914 DM Seniorklub Øst, 14. april 2015, 14:30-16:30 Peter Bangsvej 30 Frederiksberg v. mag.art. Henning Bender Leder af Det danske

Læs mere

Den store oversøiske Udvandring fra Nordjylland og Danmark 1838-1914

Den store oversøiske Udvandring fra Nordjylland og Danmark 1838-1914 Den store oversøiske Udvandring fra Nordjylland og Danmark 1838-1914 Slægt-Aalborg, Folkeuniversitetet, Auditorium 6, Badehusvej 5, Aalborg Mandag den 2. november 2015. Klokken 19-21 v. mag.art. Henning

Læs mere

Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914

Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914 Den oversøiske udvandring fra Danmark og Ringsted 1868-1914 Ringsted Museum og Arkiv i samarbejde med Ringsted Folkeuniversitet. Ringsted Gymnasium, Ahorn alle 1 B 8. april 2013 v. mag.art. Henning Bender

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013

Skolemateriale. Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolebesøg i særudstilling på Bornholms Museum efteråret 2013 Skolemateriale Historien i udstillingen begynder blandt grundtvigsk sindede danske udvandrere i 1870erne og slutter blandt grundtvigsk sindede

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910

Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 Udvandringen fra Thisted amt 1868-1910 af Henning Bender Artiklen indgår i en serie af amtslige beskrivelser af udvandringen fra Danmark, der alle bygger på udvandrerdatabasen 1868-1910. For Thisted amt

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark 1850-1914

Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark 1850-1914 Udvandringen fra Nordjylland og resten af Danmark 1850-1914 Saltlandet og Sæby Bibliotek, Rådhuspladsen 1, Sæby Mandag den 11. april 2016, klokken 19:00-21:00 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme Januar april 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: juni 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark 1850-1914

Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark 1850-1914 Den store oversøiske udvandring fra Løkken, Nordjylland og Danmark 1850-1914 Løkken Museumsforening, Løkken bibliotek Lørdag den 31. januar 2015, klokken 10-12 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven GEOGRAFI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven GEOGRAFI Maj 2016 G1 Indledning Europa - en verdensdel Europa er en lille verdensdel sammenlignet med andre verdensdele.

Læs mere

Den store oversøiske udvandring fra Nordjylland og Danmark 1850-1914 Frederikshavn Handelsgymnasium Tirsdag den 3. november 2015, klokken 10:35-13:05

Den store oversøiske udvandring fra Nordjylland og Danmark 1850-1914 Frederikshavn Handelsgymnasium Tirsdag den 3. november 2015, klokken 10:35-13:05 Den store oversøiske udvandring fra Nordjylland og Danmark 1850-1914 Frederikshavn Handelsgymnasium Tirsdag den 3. november 2015, klokken 10:35-13:05 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder af Det danske

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Den oversøiske udvandring fra Himmerland og Danmark 1850-1914

Den oversøiske udvandring fra Himmerland og Danmark 1850-1914 Den oversøiske udvandring fra Himmerland og Danmark 1850-1914 Rebildcentret, Røde Møllevej 4, Gravlev Tirsdag den 8. september 2015 v. mag.art. Henning Bender 1989-2008 Leder af Det danske Udvandrerarkiv,

Læs mere

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen?

Afrejsen fra Sverige LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? OPGAVER TIL Afrejsen fra Sverige NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvornår foregår bogen? 2. Hvad handler bogen om? 3. Hvad hedder hovedpersonerne? 4.

Læs mere

Det danske Udvandrerarkiv

Det danske Udvandrerarkiv Den store oversøiske udvandring fra Danmark og Øst-Jylland 1837-1914 Vejlby-Risskov Lokalhistoriske Forening og Vejlby Højskoleforening Vejlby Sognegård, Vejlby Centervej 25, Risskov, Onsdag den 8. oktober

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Udvandring fra Danmark og Lolland-Falster 1846-1914

Udvandring fra Danmark og Lolland-Falster 1846-1914 Udvandring fra Danmark og Lolland-Falster 1846-1914 Foredrag i Sydfalster Folkeuniversitet Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, 4873 Væggerløse Onsdag den 8. september 2010 Kl. 19:00 v. Henning Bender, Leder

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014

* Fra 1795-1918 var der ikke nogen polsk stat. Polen var delt mellem Tyskland, Rusland og Østrig- Ungarn. Kap 5 11.08.2014 A Indvandrere fra Polen Fra omkring 1870 til begyndelsen af 1914, hvor Første Verdenskrig startede, udvandrede mere end tre millioner polakker til Amerika. De udvandrede på grund af fattigdom, og fattigdommen

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011

Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Region Midtjylland i en international verden

Region Midtjylland i en international verden 20. februar 2008 Region Midtjylland i en international verden Engelsk som hovedsprog i virksomhederne, industrier, der flytter til Asien, virksomheder, der vinder markeder i udlandet. Små og mellemstore

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

B.1.3. Ejendomme 1998

B.1.3. Ejendomme 1998 B.1.3. Ejendomme 1998 Forpagtning I forbindelse med ansøgning om hektarstøtte angiver landmanden, hvilke arealer der indgår i bedriften. Det oplyses, hvor stort et areal fra hver ejendom, der er ejet eller

Læs mere

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000.

Figur 1. Befolkningens bevægelser i Odense Kommune fra 1996 til 2000. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 00. Nr. 4 marts 0 v Folketallet faldt i løbet af 00 med 22 personer

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune

Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Befolkning 2015 i Nyborg Kommune Økonomiafdelingen, 19. februar 2016 INDHOLD 1. Befolkningen i de fynske kommuner... 3 2. Befolkningen i Nyborg Kommune... 4 3. Årsagen til stigningen i Nyborg Kommune...

Læs mere

KARL ALFRED JENSEN - TIL MINDE OM EN FALDEN DANSKER I DEN STORE KRIG 1914-18

KARL ALFRED JENSEN - TIL MINDE OM EN FALDEN DANSKER I DEN STORE KRIG 1914-18 KARL ALFRED JENSEN - TIL MINDE OM EN FALDEN DANSKER I DEN STORE KRIG 1914-18 Tekst og billeder: Paul Erik Rochler Indgangen til monumentet i Marselisborg Mindepark. Foto: Ulric Borch Er man i Aarhus kan

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011

Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Talepunkter: Bramsen-festen 28/8 2011 Jeg hedder Charlotte Jeg er fra Aage-grenen - I kan læse mere om mig på side 346 Jeg hedder Camilla Jeg er også fra Aage-grenen, men jeg er også fra Ludvig-grenen

Læs mere

En hilsen fra Tyrkiet

En hilsen fra Tyrkiet 16. november 2015 En hilsen fra Tyrkiet Via min slægtsside på Internettet får jeg mange mails fra nære og fjerne slægtningen, men her forleden, så fik jeg en mail, der var ret udsædvanlig, for den kom

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen

Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen Rejser 26.09.2014 kl. 17:16 Sådan underviste jeg mine børn på jordomrejsen AF Oliver Batchelor Københavnerfamilie tog både skolebørnene og skolebøgerne med på jordomrejsen. Med tre sønner i skolealderen

Læs mere

Få hindringer på de nære eksportmarkeder

Få hindringer på de nære eksportmarkeder ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juni 215 Få hindringer på de nære eksportmarkeder Danske virksomheder oplever få hindringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslande og emerging markets uden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Den oversøiske udvandring fra Fredericia 1852-1914

Den oversøiske udvandring fra Fredericia 1852-1914 Den oversøiske udvandring fra Fredericia 1852-1914 Indledning Mens Fredericia er kendt for sine mange indvandrere, spillede byens indbyggere en mere tilbagetrukken rolle under den oversøiske masseudvandring,

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Udvandringen fra Randers Amt 1852-1914

Udvandringen fra Randers Amt 1852-1914 Udvandringen fra Randers Amt 1852-1914 Udvandringen fra Danmark startede meget pludseligt, da de første danske mormongrupper tog til Utah i 1852. De fulgtes af mere end 20.000 danske mormoner og deres

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

De store danske Amerikabåde Rønne Rotary, Hotel Fredensborg Mandag 25. januar 2016, klokken 18:45-19:30-1

De store danske Amerikabåde Rønne Rotary, Hotel Fredensborg Mandag 25. januar 2016, klokken 18:45-19:30-1 De store danske Amerikabåde Rønne Rotary, Hotel Fredensborg Mandag 25. januar 2016, klokken 18:45-19:30-1 v. mag.art. Henning Bender 1974-2008 Stadsarkivar, Aalborg Stadsarkiv. 1989-2008 Leder af Det danske

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere