SAFARI LODGE KNUTHENBORG VÆRELSE MED INDSIGT

Transkript

1 SAFARI LODGE KNUTHENBORG VÆRELSE MED INDSIGT // BILAG TIL LOLLAND KOMMUNES ANSØGNING OM FORSØGSORDNING FOR KYST- OG NATURTURISME - PROJEKTGRUPPE: LOLLAND KOMMUNE / KNUTHENBORG SAFARI PARK / ETN ARKITEKTER

2 KOLOFON PROGRAM: Program for ansøgning om forsøgsordning for kyst- og naturturisme er udarbejdet af Knuthenborg Safaripark, Lolland Kommune og ETN Arkitekter Forår 2015 TEGNINGER & GRAFISK DESIGN: ETN Arkitekter BILLEDER: KONTAKT: Knuthenborg Safaripark og ETN Arkitekter/ Lolland Kommune Lolland Kommune Jernbanegade Maribo. Kontaktperson: Jørgen Nielsen / joeni@lolland.dk Knuthenborg Safaripark Birketvej Bandholm Telefon: Kontaktperson: Christoffer Knuth / knuthenborg@knuthenborg.dk INDHOLD OVERSIGTSPLAN 04 IDÉ 05 BAGGRUND 05 HISTORIE 05 TURISME 05 PROJEKTOMRÅDET 06 STEDET/ 3 LANDSKABER 07 SAFARI LODGE / VÆRELSERNE 08 KYSTVÆRELSER 10 HERREGÅRDSVÆRELSER 11 SKOVVÆRELSER 13 BAGGRUNDS MATERIALE 14 de eksotiske dyr 02

3 den romantiske have det lollandske kystlandskab 03

4 DYREGRUPPER Knuthenborg er som attraktion lagt an på de eksotiske dyr i den engelske have. Således ønsker Knuthenborg også at fremstå i fremtiden. Kernen er de afrikanske dyr, de asiatiske dyr og i mindre grad de nordamerikanske dyr. For at understøtte intentionen om at skabe et bindeled mellem det lollandske landskab og Safariparkens eksotiske dyr udvikles et nyt område i tilknytning til Safari lodgen med danske dyr. I det danske område arbejdes der med gamle danske racer som europæisk bison (Visent), kronvildt, og vildsvin. Dyrene vil gå i indhegnede områder i tæt tilknytning til publikumsarealerne. Staldbygninger placeres så lidt synlig som muligt og længst væk fra overnatningsfaciliteterne. Indgang Bandholm Porten TEMA: klappedyr PROJEKTOMRÅDE SAFARI LODGE / VÆRELSERNE DANMARK/ NORDEN Slottet ASIEN TEMA: fugle Skovriddergården AMERIKA Flintehuset AFRIKA FAKTA: KNUTHENBORG SAFARIPARK Limpopo/ småland Udover at være Danmarks største herregårdshave er Knuthenborg Park også en af Nordeuropas største safariparker med over 1000 dyr fordelt på 660 ha og op mod besøgende om året. Parken indeholder udover dyreoplevelserne, kiosker, butikker og et stort legeområde med bl.a. Danmarks største naturlegeplads. 04 Indgang Maglemer Porten Oversigtsplan over Knuthenborg Safaripark med temaer samt projektområdet.

5 Christoffer Knuth, direktør for Knuthenborg Safaripark Knuthenborg Safaripark har de seneste år haft voksende besøgstal. I 2014 som den eneste større zoologiske attraktion i Danmark. Den primære årsag er et skarpt fokus på de traditionelle værdier som store åbne arealer, med store flokke af dyr samt en smuk og velplejet landskabshave, suppleret af store investeringer i et nyt afrikansk inspireret legeland. På denne måde tilbyder Knuthenborg både dyr og leg til sommerturisten. Der er ingen tvivl om, at fremtiden for de større attraktioner tilhører dem som foretager store investeringer, har et meget skarp fokus på omkostninger og tilbyder komplette pakker bestående af både overnatning og oplevelser. Knuthenborg har de seneste år ligeledes haft en stor stigning i lejrskoleproduktet og i forespørgslerne på overnatningsmuligheder. På nuværende tidspunkt kan vi ikke honorere sidstnævnte, hvilket er en udfordring i forhold til en række af de helt store attraktioner i Danmark. Knuthenborg Safari Lodge vil give os muligheden for at indlogere rigtig mange gæster og vil dermed trække vores samlede produkt op på et højere niveau. Vi har ikke tidligere ønsket at etablere overnatning, idet vi ikke har kunnet tilbyde noget unikt. Knuthenborg Safari Lodge vil med sin placering,i det yderste område af safariparken helt ude ved kysten til Smålandshavet, have mulighed for at give gæsterne en unik oplevelse. Dette ses helt klart som en konkurrencefordel for Knuthenborg. Det vil skabe øget omsætning ikke bare til Knuthenborg Safaripark, men også til Lolland-Falster, idet folk vil blive en dag eller to ekstra. Da Knuthenborg Safaripark er en en-dagsoplevelse vil overnatningen være med til at skabe besøg i de omkringliggende attraktioner og byer. Knuthenborg Safaripark IDÈEN Knuthenborgs smukke placering ud til Smålandshavet rummer et uudnyttet potentiale i relation til Lollands særlige natur og kystlandskab. I den store herregårdshave er oplevelsen af både det romantiske engelske haveanlæg og de eksotiske dyr smukt iscenesat. Dette er i høj grad også bærende for den store succes som haven nyder. Men bevidstheden og koblingen til lige præcis Lollands nordkyst og de potentialer som rummes her kan udnyttes bedre for således at skabe en helt unik ekstra oplevelse i Knuthenborg. Fjern alt overflødigt og lad naturen og dyrenes tilstedeværelse være bærende for oplevelsen det er visionen for projektet Knuthenborg Safari Lodge. Projektet omfatter etableringen af op til 165 tematiserede overnatningshytter (i projektet kaldet værelser) og tilhørende konference og spisefaciliteter. Vi ønsker at udvikle Knuthenborg Safari lodge, der er et overnatnings- og konferencekoncept som placeres på kanten af parken i skoven og på begge sider af diget ud mod kyststrækningen. Projektets idéudvikling bygger på 2 principper: 1) Det eventyrlige oplevelsen af at være i den eksotiske park skal være troværdig og lærerig 2) Det simple et fravalg af traditionel luksus, men tilvalg af kvalitet og autensi tet og udvidet naturoplevelse, både den stedsbudne og den eksotiske. At overnatte i Safariparken skal være en blanding af det eventyrlige og det simple. At blive revet med af havens særlige stemning og oplevelsen af at komme bag kulissen med dyrerene. Samtidig skal opholdet være en klar oplevelse af at være til stede i naturen. At bo i meget simple rammer med udsigt over mark og kyst, mellem træer og med udsigt til stjernehimlen som det essentielle. Værelser som med få virkemidler og minimalt udstyr sætter stedet i scene og giver en følelse af nærvær og fællesskab. Projektet er en vigtig brik i oplevelsen og formidlingen af mødet mellem det naturlige og unikke lollandske kystlandskab, herregårdslandskabets karakteristiske agerbrugslandskab og den bevidste anlagte engelske romantiske have i selve Knuthenborg Park. Historie og Bagrundsmateriale Knuthenborg har siden 1969, hvor Safriparken blev etableret, vist hvordan man på moderne vis kan udnytte herregårdsarven på en nytænkende og dynamisk facon der har sikret herregårdshaven som en af Lollands største turistattraktioner, der årligt trækker op mod gæster. Sammen med havnen i Bandholm, som er den eneste tilbageværende privatejede industrihavn i Danmark og den store landbrugsvirksomhed viderefører Knuthenborg den historiske arv som en stor aktør på Lolland. Et led i den forsatte udvikling af Knuthenborg Safaripark som attraktiv destination for både turister, erhvervsliv og lokale besøgende er Lolland kommune og Knuthenborgs ønske om at udvikle anderledes konference- og overnatningsfaciliteter i parken. 05

6 KYSTVÆRELSER havbadet KYSTVÆRELSER KYSTVÆRELSER HERREGÅRDSVÆRELSER pumpestationen fo rsl ag SKOVVÆRELSER til SKOVVÆRELSER la nd sk ab sk ile jv f år Ø sp ste rå la n STRA NDB ESKY TTEL SESL INIE N ny plantet skov for sla skov Danske dyr gt il n ya fgr SAFARI LODGEN æn sni ng af dy rep ark Afrikanske dyr 06 Hovedplan over det fremtidige område for overnatningsmuligheder 1:2500

7 3 landskabelige rum / herregårdslandskabet / den romantiske have / kystlandskabet Det lollandske kystlandskab er også ved Knuthenborgs jorde reguleret med kilometervis af diger som tilbageholder det salte smålandhav fra at oversvømme det kulturhistoriske herregårdslandskab. Samtidig repræsenterer smålandhavet med sin store variation i flora og fauna også en både sart og kraftfulde oplevelse af det naturlige kystlandskab, som med sin store himmel og vidt strakte horisont bliver en smuk kontrast til de veldefinerede og bevidst planlagte række af oplevelser og overraskelser i Knuthenborgs romantiske haveanlæg. KYSTLANDSKABET DEN ROMANTISKE HAVE SAFARI LODGE HERREGÅRDSLANDSKABET En unik oplevelse Overnattende gæster skal have en supplerende oplevelse af at være noget særligt, at blive lukket ind bag kulissen at opdage den sande park eller have VIPstatus i forhold til dagsgæsterne. Gæsten skal nurses, men ikke bæres opholdet er en balancegang mellem at være på spejderlejer og spise gourmetmad / at opdage dyrene selv /og få særundervisning. Gæsten skal opleve at være helt alene og tilbagetrukket i sit værelse, men også at kunne søge fællesskabet så snart man ønsker dette eller tilfældigt bliver draget ind i fællesskabet fordi særlige events lokker stegning af vildsvinepølser over bål nattevandring til ulveanlægget, badetur i søbadet. etc. Værelserne tilpasses kystlandskabet og skovens udtryk. Værelserne er formede som en meget enkel og æstetisk oplevelse der fokuserer på naturoplevelsen som det mest nærværende indtryk. Det er det bevidste fravalg af luksus som er luksus!! Det er sanserne som er i spil. Små referencer til Knuthenborgs eksotiske oplevelser fastholder den eventyrlige oplevelse. At sove med kig til stjernehimlen og med lyden af ulvene der tuder eller tigerne der brøler er i sig selv en unik og særlig oplevelse Et mindre fælles aktivitetshus placeres i en lysning i skoven som velkomst til stedet. Stedet I parkens nordøstlige hjørne mod vandet og de åbne marker findes et område som i dag henligger udenfor publikumsarealerne, men som rummer en lang kyststrækning langs diget og skovbrynet samt en større lysning langs Østerå. Adgang til området foregår gennem parkens almindelige vej- og stisystem, men kan også nås uden for parkens afgrænsning. Skoven i området har forskellig karakter. Et stort areal mod øst, er plantet i tiden før parkens anlæggelse i 1870 og består hovedsageligt af gamle egetræer. Herefter findes er større areal med nåleskov og et område med yngre egetræer. Kyststrækning langs Knuthenborg Park ligger selvsagt inden for strandbeskyttelseslinjen og kystbeskyttelseslinjen. Havet på den anden side af diget er Natura 2000, Ramsar og EU Fuglebeskyttelsesdirektiv. Kysten er kunstigt reguleret med et dige som beskytter de lavtliggende jorde mod Smålandshavet. Diget løber fra Hunseå i vest og strækker sig mod øst forbi Knuthenborg Safaripark. Den lavtliggende skov bag diget er drænet via drænkanaler og en lille pumpestation er også placeret her. I forbindelse med pumpestationen fremkommer en lille kunstig sø. Diget holdes på plads med store sten og to steder rækker små pynte ud i vandet. Længere mod øst møder diget agerbrugslandskabet og mod vest, mod Bandholm Havn, ligger safariparken helt ned til vandet. Den af Realdania udarbejdede 100-årsplan for Knuthenborg Park ligger til grund for måden haven bearbejdes på i projektet Værelserne i Safari Lodgen placeres på kanten mellem de 3 landskaber og giver gæsten en helt særlig oplevelse af stedet. 07

8 udkig udkig Digeværelser stram placering ved diger udkig Herregårdsværelser stram og præcis placering indkig skovværelser organisk og løs placering lange kig gennem lanskabet parkering grusveje stier DIAGRAM Udsigt Diagram over ind- og udkig fra de forskellige værelser i de tre landskabsrum DIAGRAM Bebyggelse Princip for placering af de forskellige værelestyper i forhold til de tre landskabsrum DIAGRAM Bevægelse Princip for udformning af bevægelsesmønster KYSTVÆRELSET/ kystlandskabet Kystlandskabet er gennemreguleret omkring Knuthenborg, hvor langstrakte kunstige diger holder det salte vand væk fra marker og park. Men samtidig oplevelses landskabet også som naturligt med sine vidt strakter kyster og smukke horisont. Kystværelserne ligger på begge sider af diget og skuer udover den urørt natur - det Lollandske Smålandshav. HERREGÅRDSVÆRELSET/ herregårdslandskabet Herregårdslandskabets vidstrakte store vidder understreger deres økonomiske status og magt sammelignet med de omkringliggende bøndergårdes langt mindre marker. Viddernes landskabelige værdi blev dermed også et vidnesbyrd om gårdenes økonomiske status. Bølgende kornmarker og store vidder Herregårdsværelset ligger med ryg mod egeskoven, i skellet til de vidtstrakte marker. SKOVVÆRELSET/ Den engelske have Den engelske landskabspark kendes for sin naturnære stil, med snoede vej der bevæger sig i gennem haven vekslende mellem store vidder,lukkede skovpartier, solitære træer, søer og langstrakte kig over flere kilometer. Skovværelse ligger inde i den eksisterende skov og underbygger med sine grupperinger og kig mellem træerne principperne i den landskabelige engelske have. Man bevæger sig ad snoede stier og veje for at komme til sit værelse. SAFARI LODGEN/ Den solitære bygning i den engelske have Reception og fælles aktiviteteshus for værelserne. Der etableres landskabelige kig mod smålandshavet og til markerne 08

9 Kystværelserne 1 / illustration set fra Smålandshavet Kystværelserne 2 / illustration set fra Smålandshavet Kystværelserne 1 Kystværelserne 2 09

10 dige principsnit i kystværelse Kysttema underbygges af invendige vægfarver med motiver fra kysten facade i træ soveniche med himmellys Kystværelserne Kystværelserne er modsat skovværelserne revet ud af den iscenesættelse som parken repræsenterer. Hytternes placering på kanten af Knuthenborg med udsigt over smålandhavet og tæt adgang til vandet fastholder i særlig grad denne overnatnings mulighed som et helt særligt sted. Værelserne er placeret på begge sider af dige, og hævet over terræn på træstolper. Adgangen til digeværelserne sker via en ræbro som både fungerer som afgang og opholdsflader. Igen er udtrykket at hytterne et helt enkelt arkitektonisk greb og fraværet af luksus, men fokus på udsigt over vandet og til himlen det bærende element. værelse med udsigt mod vandet bad/toilet køjeværelse træbro Størrelse: 4 personers værelser / familieværelser til 6 personer Kystværelserne tegnes så opgradering til helårsværelser(hytter) er mulig. plan af kystværelse 10

11 facader i træ med stort vindue mod marken sovekabine facader i træ med træplateau ved indgang sovekabine trædæk værelse med udsigt over marker bad/toilet plan af herregårdsværelse Herregårdsværelser Principsnit i herregårdværelse Herregårdstemaet underbygges af indvendige vægfarver med motverver fra herregårdslandskabet Herregårdsværelserne er iscenesat langs kanten af den romantiske have, med udsigt over bølgende korn- og roemarker. Værelserne ligger som perler på en snor i modsætning til de mere tilfældigt og organisk placerede skovværelser. Her er der virkelig udsigt. Værelserne har sin egen lille adgangsplateau og hytterne er hævet over terræn, således at naturen for lov til at forsætte ind unde bygningen. Værelserne er indrettet med et enkelt greb. De indvendige vægoverflader udføres i varme jordfarver og er udvendigt i træ. Størrelser: 4 personers værelser/familieværelser til 6 personer Herregårdsværelser tegnes så opgradering til helårsbenyttelse er mulig. 11

12 Skovværelserne / illustration fra skoven skovværelserne 12

13 facade i træ med trædæk facade i træ hems opklappelig seng principsnit i skovværelse Skovtemaet underbygges af indvendige vægfarver med motviver fra det eksotiske afrika værelse med udsigt til skoven sovealkove køjerum plan af skovværelse Skovværelserne bad/toilet trædæk Som enkle klare figurer tænkes skovværelserne placeret i tilfældigt og organisk i mindre grupper alt efter skovlandskabets forløb. Skovværelserne er indrettet arkitektonisk helt simpelt. To store vinduer peger mod en særlig udsigt og op mod stjernehimlen og trætoppene. Oplevelsen af stedet er det primære, faciliteterne sekundære. Der er fortaget et fravalg af luksus og et tilvalg af nærvær. Små overraskelser i værelserne kobler oplevelsen af stedet til parkens tema. På bøjestangen hænger en flagermus. I gavlen er et lytterør der forstærker skovens lyde om natten etc. Udefra falder materialevalg og farver i et med naturen indefra kan Afrikas røde jord være inspirationen for interiøret. Reglen er dog at alt holdes æstetisk enkelt, men med et glimt af humor. Størrelse: 4-5 personers værelser samt familieværelser til 6 personer Et lille udvalg er helårsværelser. Sommerværelser tegnes så opgradering til helårsværelser(hyttet) er mulig. 13

14 BILAG BAGGRUND: Kyst Landskabet (det naturlige og umiddelbare) Meget forenklet er Lolland kendetegnet ved et intensivt dyrket agerlandskab omkranset af kystnær zone med varieret bredde afhængigt af jordens egnethed til landbrugsdrift. Smålandshavet har potentialet til at blive et af de helt store naturområder med national betydning både forskningsmæssigt, rekreativt og formidlingsmæssigt og for danske såvel som udenlandske turister. Øerne i Smålandshavet er af forskellig karakter og natur og derfor bør udviklingen af området ske efter nøje afvejning af øernes egnethed som kommende friluft område. Kystlinien har form af en dobbeltkyst med en række moræneøer forbundet ved fed og sandbarrierer. Bag den fremskudte kystlinie ligger laguneagtige fladvande, som igen glider over i strandenge og moser. På Lolland-Falster siden rager de højeste partier af et druknet morænelandskab op som større øer, hvis kyster veksler mellem fladstrand og lave klinter. Hele området er et vigtigt raste og yngleområde for vandfugle, og den lille tandhval, marsvinet, yngler også her, ligesom der er landgangsplads for sæler. Uddrag fra: Landskabet uddrag fra Dansk Naturfredningforenings Fremtidens Natur i Lolland Kommune, BAGGRUND: Herregårdslandskabet (storhed) Ligesom herregårdshaven er behandlet under Realdania-kampagnen den historiske have er de lollandske karakteristiske herregårdslandskaber også sat under luppen igen under Realdania-kampagnen Mulighedernes Land samt med indgående formidling hos Museum Lolland Falster. For at markere markskel og holde kvæg og får inde på marken og vildtet udenfor indhegnede man på bøndergårdene de enkelte marker. Mange større herregårde, som eksempelvis Knuthenborg, satte kun hegn i yderskellene om deres jorder, hvorved herregårdsmarkernes storslåede vidder blev endnu tydeligere i sammenligning med de omkringliggende bøndergårdes langt mindre marker. Viddernes landskabelige værdi blev dermed også et vidnesbyrd om gårdenes økonomiske status. Bølgende kornmarker og store vidder, som omkranser hovedbygningen, er manges billede af en herregård. De store sammenhængende herregårdsmarker blev på 1800-tallets herregårde vidnesbyrd om gårdens rigdom og om det herskabelige liv, der udfoldede sig i hovedbygningernes stuer. Elementer som kan/skal indarbejdes i skovarealerne efter 100 års planen anvisninger: Klemme den snoede vej med støttende beplantning med trægrupper. Arbejde med åbninger mod særlige perspektiver som skal være rene sprækker uden små forstyrrende træer. BAGGRUND: Den romantiske have (eventyret, illusionen) Parken er anlagt i slutningen af 1870 erne som en engelsk landskabshave. Denne landskabshave er fundamentet for og rammen om Knuthenborg oplevelsen. Landskabsparken er dermed retningsgivende i forhold til placering, omfang og fysisk fremtoning af alt nybyggeri, beplantning, anlæg og faciliteter, hvad enten der er tale om nyetableringer eller renovering af eksisterende anlæg, bygninger, parkområder mv. Parken er bag en 7 km lang granitmur - anlagt som en romantisk have efter tegninger af havearkitekt Edward Milner i perioden 1860 til ca I forbindelse med at haven har været en del af Realdanias kampagne den historiske have i er der blevet udarbejdet en 100 års plan som i al sin enkelhed er fokuseret på at hente de oprindelige kvaliteter fra parkens anlæggelse frem den romantisk haves kvaliteter. 100 årsplanen bygger på en række eksempler som skal danne erfaring og netop eksempel for den fremtidige udvikling af parken. Princippet for den romantiske have er at turen rundt i haven hele tiden skal åbne nye og gerne overraskende perspektiver: til et slot, til et langt landskabskig (det lånte landskab) eller til trægrupper, (giver dybde som en teaterkulisse) Den engelske landskabspark kendes for sin naturnære stil, hvor store åbne vidder veksler med lukkede skovpartier, solitære træer, søer og langstrakte kig over flere kilometer. Haven er anlagt så den fornemmes uendelig og sådan, at man på intet tidspunkt har overblik over hele parkanlægget. Ved hjælp af vekslen mellem åbent og lukket landskab samt veje, der snor og slynger sig, tilstræbes det at kun ét eller få elementer er synlige på samme tid. Parkens indretning skal bibringe gæsten en fornemmelse af at være på en uforudsigelig rejse fyldt med overraskelser og vekselvirkninger. 14

15