NOTAT Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. 1.2. Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner"

Transkript

1 MINISTERIET FOR FLYGTNINGE, INDVANDRERE OG INTEGRATION JUSTITSMINISTERIET UDENRIGSMINISTERIET Dato: 22. september 2004 NOTAT om Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles rapport af 8. juli 2004 for så vidt angår den del af rapporten, der vedrører udlændingeområdet 1. Indledning 1.1. Baggrund Europarådets menneskerettighedskommissær Alvaro Gil-Robles fremlagde den 8. juli 2004 en rapport om sit besøg i Danmark den april Rapporten indeholder blandt andet en række anbefalinger på udlændingeområdet. Disse anbefalinger har givet anledning til diskussion om, hvorvidt den danske udlændingelovgivning er i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Regeringen tillægger det afgørende betydning, at Danmark overholder sine internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I dette notat gennemgås menneskerettighedskommissærens rapport, og det vurderes, hvilke initiativer rapportens anbefalinger eventuelt giver anledning til, jf. afsnit 4 og 7. Notatet indeholder tillige en gennemgang af kommissærens opgaver (afsnit 2), af relevante bestemmelser i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale konventioner (afsnit 3), af menneskerettighedskommissærens efterfølgende udtalelser i pressen (afsnit 5) samt af andres vurderinger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions betydning for udlændingelovgivningen (afsnit 6) Sammenfatning af notatets væsentligste konklusioner Det er regeringens opfattelse, at administrationen af udlændingeloven er i overensstemmelse med EMRK, således som denne konvention er forstået og anvendt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Regeringen finder derfor ikke grundlag for at ændre udlændingelovens 24-års krav for opnåelse af familiesammenføring med ægtefælle, 28-års-regel i forbin-

2 - 2 - delse med tilknytningskravet, kravet om økonomisk sikkerhed og selvforsørgelse samt aldersgrænsen for familiesammenføring med børn (formulering fra cover). Det er i den forbindelse regeringens opfattelse, at menneskerettighedskommissæren ikke anfører eller begrunder, at Danmark skulle have krænket Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), men snarere at visse bestemmelser i udlændingeloven og disses administration kan indebære en risiko for, at menneskerettighedernes overholdelse bringes i fare. Den gældende regulering af udlændingeområdet respekterer efter regeringens opfattelse Danmarks internationale forpligtelser, herunder den praksis, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastlagt og løbende fastlægger ved sine afgørelser. Såfremt Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol måtte træffe en afgørelse, der udbygger eller præciserer Domstolens fortolkning af EMRK på et område, der har betydning for meddelelse af opholdstilladelse, vil den danske administration af reglerne tage hensyn til dette. Regeringen er dog opmærksom på menneskerettighedskommissærens ønske om en højere grad af klarhed i forhold til flygtninges ret til familiesammenføring, hvorfor regeringen agter at følge op på dette punkt. Regeringen vil derfor imødekomme menneskerettighedskommissærens anbefaling om, at menneskerettighedsbeskyttelsen afspejles mere direkte i lovteksten, eksempelvis således, at der i relevante bestemmelser indføres en henvisning til hensynet til familiens enhed. For så vidt angår anbefalingen om Flygtningenævnets uafhængighed vil regeringen overveje en præciserende lovændring, der yderligere understreger nævnets uafhængighed af regeringen. 2. Menneskerettighedskommissærens opgaver Den 7. maj 1999 vedtog Europarådets ministerkomite resolution (99) 50 om Europarådets menneskerettighedskommissær, der fastlægger menneskerettighedskommissærens mandat. Det fremgår af artikel 1 i resolution (99) 50, at kommissæren skal være en ikkejuridisk institution til fremme af viden om og respekt for menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets menneskerettighedsinstrumenter. Kommissæren skal respektere kompetencen for andre overvågende organer etableret i medfør af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller andre af Europarådets menneskerettighedsinstrumenter og skal udføre andre funktioner end disse organer. Kommissæren skal ikke behandle konkrete klager. Det fremgår af artikel 2 i resolution 99 (50), at kommissæren skal udføre sine opgaver uafhængigt og upartisk.

3 - 3 - Det fremgår af artikel 3 i resolution 99 (50), at kommissæren skal a) fremme uddannelse og kendskab til menneskerettigheder i medlemsstaterne b) bidrage til at fremme en effektiv overholdelse af menneskerettighederne i medlemsstaterne, og at der nydes godt heraf c) give rådgivning og information om beskyttelse af menneskerettighederne og forebygge overtrædelse af menneskerettighederne d) lette aktiviteter for nationale ombudsmænd eller lignende institutioner inden for menneskerettigheder e) identificere mulige mangler i medlemsstaternes lovgivning eller praksis for så vidt angår opfyldelse af menneskerettigheder, som de kommer til udtryk i Europarådets instrumenter, fremme medlemsstaternes effektive implementering af disse standarder og bistå staterne med deres indsats for at afhjælpe sådanne mangler f) afgive en rapport om særlige forhold til ministerkomiteen eller til den parlamentariske forsamling og ministerkomiteen, når Kommissæren finder det passende g) besvare forespørgsler fra ministerkomiteen eller til den parlamentariske forsamling på en måde, som kommissæren finder passende, i forbindelse med disses opgaver for at sikre overholdelse af Europarådets menneskerettighedsstandarder h) afgive en årlig rapport til ministerkomiteen og den parlamentariske forsamling i) samarbejde med andre internationale institutioner med henblik på at fremme og beskytte menneskerettigheder, idet unødvendigt overlap af aktiviteter samtidig undgås. Det fremgår af artikel 8 i resolution 99 (50), at kommissæren kan udfærdige anbefalinger, udtrykke holdninger og udfærdige rapporter. Mens Europarådets medlemslande er forpligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols endelige afgørelse i enhver sag, som de er part i, er menneskerettighedskommissærens anbefalinger ikke folkeretligt bindende. Da Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol således kan give medlemsstater folkeretligt bindende pålæg, vil Europarådets medlemsstater, herunder Danmark, være folkeretligt forpligtet til at følge disse.

4 - 4 - Anden kritik, anbefalinger eller vejledende udtalelser med videre fra internationale organer, herunder fra Europarådets Menneskerettighedskommissær, som ikke indeholder egentlig juridiske forpligtelser, må naturligvis give ethvert medlemsland anledning til overvejelser, herunder om behovet for ændring af lovgivning eller administrativ praksis. 3. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) trådte i kraft den 3. september Konventionen blev til på baggrund af erfaringerne fra Den Anden Verdenskrig og Folkeforbundets arbejde med mindretalsspørgsmål i Europa i mellemkrigstiden. Konventionen udvikles gennem vedtagelse af nye protokoller, såkaldte ændrings- og tillægsprotokoller. Konventionen indeholder ingen regler, der direkte tager sigte på at regulere betingelserne for familiesammenføring med udlændinge, eller bestemmelser for opholdstilladelse til udlændinge i øvrigt. Men nogle af konventionens bestemmelser kan alligevel få betydning for medlemsstaternes udlændingelovgivning Bestemmelser i EMRK af særlig betydning for udlændingelovens regler om opholdstilladelse Særligt to af konventionens artikler, artikel 8 og 14, er relevante i forbindelse med udlændingelovgivningens regler om opholdstilladelse. Artikel 8 lyder således: Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. Som det fremgår af bestemmelsen, er der tale om en ganske overordnet beskrivelse af de beskyttede rettigheder og omfanget af beskyttelsen. Spørgsmålet om betingelserne for familiesammenføring nævnes ikke i bestemmelsen. Netop på grund af den overordnede formulering i konventionsteksten er det nærmere omfang af den beskyttelse, som artikel 8 indebærer i relation til dansk udlændingelovgivning, ikke fastlagt præcist, og der må derfor ved forsøg på at afklare det nærmere omfang af bestemmelsens anvendelsesområde lægges betydelig

5 - 5 - vægt på den vejledning, der kan hentes i domspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og de danske domstole. Der findes ingen domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der har statueret krænkelse af artikel 8 i forbindelse med en stats afslag på ægtefællesammenføring. I øvrigt findes kun meget begrænset praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om staternes mulighed for at regulere indvandringen via regler om ægtefællesammenføring. I den forbindelse skal nævnes Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom Abdulaziz, Cabales og Balkandali 28/ vedrørende omfanget af statens forpligtelser til at sikre respekt for familielivet. Domstolen afviste, at familiesammenføring var påkrævet i den pågældende sag under henvisning til, at artikel 8 ikke indebærer en ret for ægtefæller til at vælge, i hvilket land familielivet skal optages. Dommen beskrives nærmere nedenfor i afsnit Der findes ikke andre domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der nærmere belyser rækkevidden af artikel 8 i forhold til de forskellige betingelser for ægtefællesammenføring, som er indeholdt i dansk udlændingelovgivning, og som for nogle af betingelsernes vedkommende har medført kritik i form af fremførte synspunkter om, at administrationen af udlændingelovens regler skulle være i strid med artikel 8. Det skal dog nævnes, at der foreligger domspraksis fra EF-domstolen, eksempelvis EF-domstolens dom i sag C-60/00 (Carpenter), der ved vurderingen af, hvorvidt der bør gives opholdstilladelse til en ægtefælle til en EU-statsborger, inddrager EMRK artikel 8 på en måde, der kan have betydning for den mere generelle fastlæggelse af retstilstanden vedrørende EMRK artikel 8. Den kritik, der er fremkommet om, at der ikke skulle være overensstemmelse mellem på den ene side dansk udlændingelovgivning og administrationen heraf og på den anden side EMRK, er ikke baseret på praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Heller ikke dansk retspraksis giver nogen udførlig vejledning om, hvornår dansk udlændingelovgivning og administrationen heraf må anses for at være i strid med EMRK artikel 8. Der foreligger ikke Integrationsministeriet bekendt danske domme vedrørende ægtefællesammenføring, hvor de danske domstole er kommet frem til, at en administrativ afgørelse har været i strid med artikel 8. Derimod findes der tre landsretsdomme fra december 2003, hvor Østre Landsret i tre sager vedrørende afslag på ægtefællesammenføring med herboende indvandrere under henvisning til tilknytningskravet (før skærpelsen og udvidelsen af tilknytningskravet med lov nr. 365 af 6. juni 2002) hverken fandt, at Integrations-

6 - 6 - ministeriets afgørelser var i strid med EMRK artikel 8 eller artikel 14 i sammenhæng med artikel 8. De tre landsretsdomme er anket til Højesteret. Det bemærkes, at der hverken findes domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller fra de danske domstole vedrørende de konkrete spørgsmål, som kommissærens anbefalinger vedrører. Der er således samlet set tale om et ganske spinkelt retsgrundlag, når det nærmere skal søges klarlagt, i hvilke situationer artikel 8 indebærer en forpligtelse for Danmark til at give en opholdstilladelse med henblik på udøvelse af familieliv her i landet. I forbindelse med lovforslag om ændringer af udlændingelovgivningen på områder, hvor Den Europæiske Menneskerettighedskonvention kan være relevant, har regeringen ud fra det eksisterende retsgrundlag udførligt redegjort for betydningen af relevante konventionsbestemmelser samt domspraksis fra navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og de danske domstole. Det gælder ikke mindst i tilfælde, hvor hensynet til overholdelsen af internationale konventioner i en konkret sag skal føre til, at der meddeles opholdstilladelse til ansøgeren, uanset at en eller flere af lovens almindelige betingelser ikke er opfyldt. Der henvises til lovforslag nr. L 152 af 28. februar 2002, afsnit 7.6, lovforslag nr. L 6 af 8. oktober 2003 afsnit 4, og lovforslag nr. L 171 af 20. februar 2004, afsnit 3.5. Helt kort kan forholdet mellem artikel 8 og adgangen til familiesammenføring opsummeres i følgende hovedpunkter: Artikel 8 indebærer ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer bestemmelsen, at der i særlige tilfælde ikke kan nægtes familiesammenføring. Danmark er først og fremmest forpligtet til at beskytte mod adskillelse af familier, der allerede eksisterer som en enhed. I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på årsagen til den adskillelse, der ønskes tilendebragt, herunder om denne skyldes de pågældendes eget valg, og om det herboende familiemedlem har mulighed for at tage ophold sammen med det udenlandske familiemedlem i et andet land. For så vidt angår børns sammenføring med forældre lægges der endvidere vægt på barnets alder, situation i oprindelseslandet og afhængighed af forældrene. Som nævnt ovenfor er også artikel 14 af særlig relevans i forbindelse med udlændingelovgivningens regler om opholdstilladelse. Artikel 14 lyder således:

7 - 7 - Nydelsen af de i denne konvention anerkendte rettigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet forhold. Artikel 14 forbyder enhver form for diskrimination inden for konventionens område og udgør således et supplement til de materielle rettigheder i konventionen. Selve bestemmelsen indeholder dog ingen nærmere definition af diskriminationsbegrebet. Diskrimination antages normalt at foreligge, når et individ eller en gruppe af individer uden saglig og rimelig begrundelse stilles ringere end andre, der er i en sammenlignelig situation. Forskellig behandling af sammenlignelige situationer kan være berettiget, såfremt den forskellige behandling har et legitimt formål og står i rimeligt forhold til dette formål. Forskelsbehandling er således ikke i sig selv problematisk i forhold til artikel 14. Et alderskrav kan eksempelvis uanset at det rummer et element af vilkårlighed ikke anses for diskriminerede, hvis kravet har et legitimt formål og står i rimeligt forhold til dette formål. En positiv særbehandling af visse persongrupper anses endvidere typisk ikke som diskrimination af den resterende gruppe, der ikke positivt særbehandles, hvis den positive særbehandling tjener til fremme af faktisk lighed. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslog således i dommen Den Belgiske Sprogstrid 23/7 1968, at artikel 14 ikke forbyder enhver form for forskelsbehandling og udtalte i den forbindelse, at certain legal inequalities tend only to correct factual inequalities. Til trods for, at der findes en ganske omfattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende artikel 14, er der kun statueret krænkelse af bestemmelsen i et mindre antal tilfælde. Dette skyldes til dels, at artikel 14 kun kan påberåbes i sammenhæng med en af de øvrige bestemmelser i EMRK, og at der efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ofte ikke foretages en selvstændig undersøgelse af forholdet til artikel 14, hvis der er fundet krænkelse af hovedbestemmelsen. Det kan derfor være særdeles vanskeligt at forudsige, om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil finde en særskilt behandling af artikel 14 nødvendig. Heller ikke vedrørende artikel 14 findes domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol eller fra de danske domstole, der statuerer krænkelser i relation til de spørgsmål, som kommissærens anbefalinger vedrører.

8 - 8 - Der er således også i forbindelse med artikel 14 tale om et ganske spinkelt retsgrundlag, når det nærmere skal søges klarlagt, i hvilke situationer bestemmelsen indebærer en forpligtelse for Danmark til at give en opholdstilladelse. Helt kort kan bestemmelsens hovedbetydning for udlændingeområdet opsummeres i følgende hovedpunkter: Det forhold, at en stat behandler sine egne statsborgere anderledes end personer af fremmed statsborgerskab, er ikke i sig selv i strid med artikel 14. Det forhold, at tredjelandsstatsborgere behandles anderledes end EU-statsborgere, er heller ikke i sig selv i strid med artikel 14, hvis dette er objektivt og sagligt begrundet i de retligt bindende aftaler inden for EU. Heller ikke en bedre behandling af statsborgere fra lande, som en stat har en særlig tilknytning til, vil i sig selv være i strid med artikel Øvrige internationale forpligtelser af særlig betydning for udlændingelovens regler om opholdstilladelse Det er i international ret et almindeligt anerkendt princip, at ægteskaber kun skal kunne indgås med ægtefællernes frie og uforbeholdne samtykke. Dette følger bl.a. af artikel 16, stk. 2, i Verdenserklæringen om menneskerettigheder, artikel 23, stk. 3, i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 10, stk. 1, i FN s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Det følger tilsvarende af artikel 16, stk. 1, i FN s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder, at de deltagende stater skal tage alle passende forholdsregler til at afskaffe diskrimination imod kvinder i alle ægteskabs- og familieforhold og på grundlag af ligestilling mellem mænd og kvinder sikre kvinder samme ret til frit at vælge ægtefælle og til kun at indgå ægteskab med deres frie og uforbeholdne samtykke. Efter artikel 5 i FN s konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination må der ikke ske diskrimination på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse. Efter artikel 26 i FN s konvention om borgerlige og politiske rettigheder er alle mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling. Endelig indeholder Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i artikel 16, stk. 1, en bestemmelse, hvorefter den enkelte uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har ret til at gifte sig og stifte familie.

9 - 9 - Det bemærkes, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol ved fortolkningen af EMRK inddrager andre globale og regionale menneskerettighedskonventioner samt andre folkeretlige aftaler. Det må antages, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vil søge at finde et fortolkningsresultat, som stemmer overens med andre traktatforpligtelser FN s konvention om barnets rettigheder FN s konvention om barnets rettigheder (FN s børnekonvention) sikrer børn en række rettigheder, herunder at ansøgninger fra et barn eller dettes forældre om indrejse i eller udrejse fra en deltagende stat med henblik på familiesammenføring skal behandles på en positiv, human og hurtig måde af deltagerstaterne, jf. artikel 10, stk. 1. FN s børnekonvention indebærer således ikke en generel og ubetinget ret til familiesammenføring med børn. Noget andet er, at deltagerstaterne efter konventionens artikel 10, stk. 2, skal sikre et barn, hvis forældre har fast bopæl i forskellige stater, ret til, undtagen under særlige omstændigheder, regelmæssigt at have personlig forbindelse og direkte kontakt med begge forældre. En sikring af regelmæssig kontakt indebærer ikke nødvendigvis, at der skal gives tilladelse til familiesammenføring, idet sådan kontakt vil kunne komme i stand på anden vis, herunder ved udstedelse af besøgsvisum m.v. I alle foranstaltninger vedrørende børn, hvad enten disse udøves af offentlige eller private institutioner for socialt velfærd, domstole, forvaltningsmyndigheder eller lovgivende organer, skal det grundlæggende hensyn til barnets tarv komme i første række, jf. artikel 3, stk. 1, i FN s børnekonvention. 4. Indholdet af menneskerettighedskommissærens rapport for så vidt angår udlændingeområdet På baggrund af en invitation fra udenrigsministeren aflagde menneskerettighedskommissæren besøg i Danmark den april 2004, hvilket skete i medfør af artikel 3, litra e, i resolution (99) 50 om Europarådets menneskerettighedskommissær. Menneskerettighedskommissærens anbefalinger om besøget i Danmark den april 2004 er afgivet under henvisning til resolutionens artikel Menneskerettighedskommissærens generelle bemærkninger Menneskerettighedskommissæren indleder sin rapport af 8. juli 2004 om besøget i Danmark med at anføre, at der har været et markant skift i politik og lovgivning i retning af et mere restriktivt system, der medfører en vis risiko i forhold til den

10 fulde respekt af menneskerettighederne i relation til udlændinges og etniske minoriteters rettigheder. I punkt fire anfører menneskerettighedskommissæren, at der efter valget i 2001 er gennemført en række lovgivningsmæssige og politiske initiativer. Det anføres, at disse initiativer indeholder positive elementer, for eksempel til fremme af et inklusivt samfund og til bekæmpelse af diskrimination, men at de fleste lovgivningsmæssige initiativer vedrørende indvandrere, flygtninge og asylansøgere er af restriktiv karakter, der risikerer at polarisere dette emne yderligere og i visse tilfælde hindre en bedre integration. I punkt seks anføres det, at det skal sikres, at tiltag i den forbindelse hverken begrænser fundamentale rettigheder for asylansøgere eller almindelige indvandrere eller skader deres efterfølgende integration. Menneskerettighedskommissæren anfører videre i punkt syv, at udlændingeloven savner klarhed, og at hyppige lovændringer risikerer at bringe princippet om en forudsigelig retstilstand i fare, og at dette gør det svært for de berørte personer at planlægge deres fremtid. Det anføres, at nogle af de analyserede bestemmelser desuden kan begrænse en effektiv udøvelse af visse rettigheder fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og andre internationale traktater, og at dette udtrykkeligt anerkendes i forhold til familiesammenføring i bemærkningerne til regeringens oprindelige lovforslag. Det anføres videre, at der for sådanne tilfælde er undtagelsesmuligheder i loven, men at anvendelse heraf beror på inddragelse af i visse tilfælde detaljerede, men generelt set vage hensyn, beskrevet i lovforslaget, som er bindende ved lovens fortolkning. Kommissæren finder i den forbindelse, at menneskerettigheder er for vigtige til at blive overladt til myndighedernes skøn ved afgørelse af individuelle sager og i stedet bør sikres ved klare lovregler. Menneskerettighedskommissæren indleder sine konkrete anbefalinger med i rapportens punkt 66 at anføre, at Danmark har et langt og berettiget ry for at være et land med høje menneskerettighedsstandarder. Der henvises endvidere til den vægt, som de danske myndigheder tillægger menneskerettighederne ved nye lovinitiativer, og til den alvor, hvormed man i praksis ser på brud på menneskerettighederne. Dette er ifølge menneskerettighedskommissæren udgangspunktet for anbefalingerne Anbefaling om genovervejelse af 24-års-reglen I rapportens punkt 13 byder menneskerettighedskommissæren de mange initiativer, der er taget på baggrund af regeringens handlingsplan vedrørende tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber, velkommen, herunder initiativer om at sikre rådgivning og mægling for unge mennesker, der er

11 under pres fra deres forældre til at blive gift, fokus på at piger og unge kvinder afslutter deres uddannelse og tiltag for at forbedre kendskabet til dansk lovgivning. Menneskerettighedskommissæren anfører endvidere i punkt 13, at han er overbevist om, at en intens anvendelse af sådanne initiativer ville medføre positive resultater uden anvendelse af de begrænsninger, som nu er indført ved lov, og hvis rækkevidde findes at række langt ud over deres målsætning og indebære alvorlige begrænsninger i retten til at indgå ægteskab og etablere et familieliv i Danmark. På denne baggrund anbefaler menneskerettighedskommissæren, at kravet om en minimumsalder på 24 år for begge ægtefæller i forbindelse med familiesammenføring genovervejes Regeringens kommentar Menneskerettighedskommissæren anbefaler i rapporten alene, at regeringen genovervejer 24-års-reglen. Regeringen har genovervejet 24-års-reglen, men ikke fundet grundlag for at ændre den. Regeringen deler kommissærens betænkeligheder vedrørende 24-års-reglen i forhold til, at reglen kan virke indgribende over for unge, der har indgået ægteskab af egen fri vilje. Det er imidlertid regeringens vurdering, at 24-års-reglen stadig er nødvendig for at forhindre, at unge mennesker tvinges til at blive gift eller arrangeres ind i ægteskab med henblik på familiesammenføring. Menneskerettighedskommissæren ses at være opmærksom på regeringens øvrige tiltag for at forebygge tvangsægteskaber, tvangslignende ægteskaber og arrangerede ægteskaber. Det er imidlertid regeringens opfattelse, at disse øvrige initiativer ikke er tilstrækkelige for at sikre den nødvendige beskyttelse af de unge mennesker mod sådanne ægteskaber. Den nuværende, absolutte 24-års-regel har desuden vist sig at være et langt mere effektivt middel mod tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber end den tidligere gældende 25-års-regel, som blev indført i juli 1998, hvorefter det i tilfælde, hvor den ene af ægtefællerne var under 25 år, fra sag til sag skulle vurderes, hvorvidt ægteskabet beroede på en aftale indgået af andre end ægtefællerne. Hvis dette var tilfældet, blev der givet afslag på familiesammenføring. Den nuværende 24-års-regel er efter regeringens opfattelse effektiv, idet den beskytter unge mod pres i forbindelse med indgåelse af ægteskabet jo ældre man er, desto bedre modstår man pres fra familien eller andre. Reglen fremmer desuden en bedre integration, idet bestemmelsen medvirker til, at unge menneskers uddannelses- og erhvervsmuligheder bliver forbedret. Det er indgået med styrke i regeringens overvejelse om denne bestemmelse, at brede kredse blandt unge med anden etnisk baggrund end dansk støtter 24-års-reglen.

12 Hertil kommer, at Danmark i medfør af andre internationale konventioner, jf. notatets afsnit 3, er forpligtet til at sikre, at ægteskaber kun skal kunne indgås med begge parters frie vilje. Det er fortsat regeringens opfattelse, at 24-års-reglen ikke er i konflikt med EMRK. Der er ikke bestemmelser i konventionen, som udelukker 24-års-reglen, og der er ikke afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. Det er for regeringen afgørende, at det i lovgivningen allerede er sikret, at der meddeles tilladelse til ægtefællesammenføring uden hensyn til 24-års-reglen, når særlige grunde taler for det, navnlig når en herboende flygtning har måttet forlade sin ægtefælle i hjemlandet, og ægtefællen nu ønsker opholdstilladelse i Danmark. Endelig lægger regeringen vægt på, at der efter EU-reglerne om familiesammenføring er mulighed for, at de øvrige EU-lande kan stille et alderskrav på 21 år. I forbindelse med dette direktivs udarbejdelse har forholdet til EMRK været grundigt overvejet. Det fremgår således af direktivet, at direktivet overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. artikel 8 i EMRK og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder Anbefaling om genovervejelse af 28-års-reglen i forbindelse med tilknytningskravet Menneskerettighedskommissæren anbefaler, at betingelsen om 28 års statsborgerskab for fritagelse fra tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring genovervejes. I begrundelsen for denne anbefaling anfører menneskerettighedskommissæren i rapportens punkt 10, at han er bekymret for, at lovgivningen behandler danske statsborgere forskelligt afhængig af, hvor længe de pågældende har haft statsborgerskab. Det anføres, at bestemmelsen efter menneskerettighedskommissærens opfattelse ikke sikrer princippet om lighed for loven. Menneskerettighedskommissæren henviser ligeledes under dette punkt til tilknytningskravet og anfører, at dette rammer immigranter og andengenerationsindvandrere særligt hårdt, herunder dem som har levet i Danmark det meste af deres liv og er integreret. Kommissæren henviser i den forbindelse til en konkret sag om en 26 årig kvinde, som kom til Danmark som barn og siden har boet uafbrudt i landet, taler flydende dansk, og har afsluttet universitetsstudier i Danmark, men som ikke kunne få sin mand fra sit oprindelige hjemland til Danmark, idet parrets tilknytning til dette land var større end til Danmark. Sagens øvrige omstændigheder beskrives ikke nærmere Regeringens kommentar

13 Menneskerettighedskommissærens anbefaling om en genovervejelse af 28-årsreglen er ikke baseret på en konkret henvisning til EMRK, men på et princip om lighed for loven. Regeringen mener fortsat ikke, at 28-års-reglen er i strid med et lighedsprincip. 28-års reglen indebærer, at udlændingelovens tilknytningskrav fraviges i tilfælde, hvor den person, der ønsker at få en ægtefælle eller fast samlever til Danmark, har haft dansk indfødsret i 28 år. 28-års-reglen er dermed en undtagelse til tilknytningskravet og udtryk for en standardiseret tilknytningsvurdering. Derfor er man nødt til at kræve indfødsret af en vis varighed. Det kan således normalt lægges til grund, at en dansk statsborger, der er 28 år, har en sådan tilknytning til Danmark, at det er ubetænkeligt at undlade at stille tilknytningskravet. Den forskelsbehandling, der finder sted mellem statsborgere afhængig af varigheden af deres statsborgerskab, er dermed sagligt begrundet. Netop af hensyn til et ønske om ikke at forskelsbehandle danske statsborgere og herboende udenlandske statsborgere i en sammenlignelig situation, er det i lovgivningen præciseret, at personer, der ikke har haft dansk indfødsret i 28 år, men er født og opvokset her i landet eller kom hertil som mindre børn og har haft deres opvækst her i landet, i almindelighed vil blive undtaget fra tilknytningskravet, når de pågældende har opholdt sig lovligt 28 år her i landet. Det har ikke været muligt ud fra beskrivelsen af den konkrete sag om en 26-årig kvinde at identificere sagen. Sådan som sagen er beskrevet, er der ingen forskel på den nævnte kvindes situation og en jævnaldrende dansk kvindes. Sagen er således ikke udtryk for forskelsbehandling mellem danskere og udlændinge. Kommissærens anbefaling på dette punkt beror muligvis på en ikke fuldt dækkende forståelse af den danske lovgivning, jf. herved afsnit 5 om kommissærens udtalelser til Politiken den 14. juli Anbefaling om genovervejelse af økonomiske krav i forbindelse med familiesammenføring For så vidt angår økonomiske betingelser for familiesammenføring anfører menneskerettighedskommissæren i rapportens punkt 11, at konkrete sager giver grundlag for alvorlig bekymring i forhold til princippet om lighed for loven og særligt i forhold til menneskerettighedskonventionens artikel 14, som forbyder diskrimination blandt andet på grund af formueforhold. Menneskerettighedskommissæren anfører ligeledes, at de berørte personer er under konstant risiko for adskillelse fra en ægtefælle eller er nødsaget til at bosætte sig i udlandet for at fortsætte familielivet, hvilket utvivlsomt i alvorlig grad belaster og bekymrer de berørte personer, hvorved man risikerer at modvirke integrationsindsatsen.

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab

Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Notat om asylansøgeres adgang til at indgå ægteskab Udarbejdet af: Tanja Lisette Jørgensen, december 2007 1. Indledning Ægteskabsbetingelsen om lovligt ophold blev indsat i ægteskabsloven ved lov nr. 365

Læs mere

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet

Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet Kritik af sagsbehandling og sagsbehandlingstid i Integrationsministeriet I en sag om ægtefællesammenføring klagede en advokat på vegne af ansøgeren til ombudsmanden over sagsbehandlingstiden i Integrationsministeriet.

Læs mere

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk

Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk Justitsministeriet Udlændingekontoret udlafd@jm.dk mkm@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 1 6 L U J J @ H U M A N R I G H T

Læs mere

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde).

Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, (ganske særlige grunde). NOTAT Dato: 23. juni 2008 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2007/4150-152 Sagsbeh.: RSK/NHL Notat om praksis for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk.

Læs mere

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R

H Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V F O R Justitsministeriet Udlændingeafdelingen Udlændingekontoret udlafd@jm.dk med kopi til asp@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8

Læs mere

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier

Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier 10-1. Forvaltningsret 1121.1 123.1 12.4 296.1. Afslag på opholdstilladelse til afghansk kvinde med herboende mindreårig søn. Administrativ praksis. Sagsoplysning. Inddragelse af kriterier En afghansk kvinde

Læs mere

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold

Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold 10-5. Forvaltningsret 115.1. Inddragelse af økonomisk sikkerhed stillet i forbindelse med visumophold En mand fik visum til Danmark og rejste ind i landet. I forbindelse med visumsagen stillede hans herboende

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium

Memorandum of Understanding. mellem. Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og. Republikken Iraks Udenrigsministerium Memorandum of Understanding mellem Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium Kongeriget Danmarks Udenrigsministerium og Republikken Iraks Udenrigsministerium I det

Læs mere

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1

Ægtefællesammenføring. i Danmark. Udredning nr. 1 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder 2004 Ægtefællesammenføring i Danmark Udredning nr. 1 Institut for Menneskerettigheder Nationale kontrolorganer 2 Ægtefællesammenføring

Læs mere

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven UDKAST Dato: 2. marts 2012 Kontor: Sagsnr.: Udlændingelovkontoret 2012-960-0003 Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Familiesammenføring med børn) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan

Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan Lovafdelingen Dato: 17. september 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: Sanne A. Edmonson Sagsnr.: 2013-6140-0442 Dok.: 1247301 Notat om EU-Domstolens dom i sagen C-138/13, Dogan 1. Indledning EU-Domstolen

Læs mere

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR CYBERSIKKERHED SAMT EVALUERING AF GOVCERT-LOVEN Forsvarsministeriet fmn@fmn.dk pah@fmn.dk hvs@govcert.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 DIREKTE 3269 8805 RFJ@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK J. NR. 540.10/30403/RFJ/MAF HØRING OVER

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 30. marts 2011 Sag 136/2009 (1. afdeling) A og B (advokat Hans Boserup for begge) mod Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961)

FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) FN's konvention om begrænsning af statsløshed (1961) De kontraherende stater, som handler i henhold til den af De forenede Nationers Generalforsamling den 4. december 1954 vedtagne resolution 896 (IX),

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 30. juni 2015 Sag 85/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Peter Hjørne, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Helsingør den 23. juni

Læs mere

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen

Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Oversigtsnotat om Dublin-forordningen Udarbejdet af Dorte Smed, Asyl og Repatriering, november 2007 Baggrund Dublin-forordningen trådte i kraft i Danmark den 1. april 2006 som afløser for Dublin-konventionen.

Læs mere

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed

Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret E-mailes til jm@jm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk Social- og Integrationsministeriet Jura/International E-mailes til lth@sm.dk og jur-inter@sm.dk STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK

Læs mere

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring

10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring 10-2. Forvaltningsret 114.5 115.3 12.4 296.1. Manglende offentliggørelse af praksisændring Integrationsministeriet indførte i maj 2003 en ny praksis for sager om familiesammenføring. Ændringen betød at

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid

Læs mere

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd

Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd P7_TA-PROV(2011)0427 Seksuel orientering og kønsidentitet fra FN's menneskerettighedsråd Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2011 om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 22.4.2010 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0026/2005 af Gunther Ettrich, tysk statsborger, om tilbagekaldelse på grund af alder af hans tilladelse

Læs mere

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Spørgsmål og Svar Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol Spørgsmål og Svar Spørgsmål og Svar Hvad er Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol? Disse spørgsmål og svar er blevet udarbejdet af Domstolens justitskontor.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

FAQ - de nye danskprøver

FAQ - de nye danskprøver Dato: 30. august 2012 FAQ - de nye danskprøver I. Danskprøven på A1-niveau Om ikrafttræden: 1. Hvornår træder prøven i kraft? Bestået danskprøve på A1-niveau er normalt en betingelse for opholdstilladelse

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G O M I N D F Ø R E L S E A F E N Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Beskæftigelsesministeriet Skatteministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Beskæftigelsesudvalget Skatteudvalget W I L D E R S P L A D S 8 K

Læs mere

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005.

Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. Forslag til ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, 23. november 2005. DRFs udtalelse til forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven, j.nr. 2005/4000-69. D A N S K R E T S P

Læs mere

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet

Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet Ansøgningsskema SG4_da_141014 Ansøgning om forlængelse af tidsbegrænset opholdstilladelse til personer, som har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end familiesammenføring, studie, erhverv eller

Læs mere

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser

Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier. Generelle bestemmelser Regulativer for EU-statsborgere og medlemmer af deres familier Generelle bestemmelser Beslutning om ophold på Polsk territorium for EU statsborgere gives umiddelbart og i tilfælde af medlemmer i familien,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 9. oktober 2012 Sag 188/2009 (1. afdeling) Teru DK A/S (advokat Jens Lund Mosbek) mod Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A (kammeradvokaten ved advokat Kim Holst)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. februar 2012 Sag 159/2009 (2. afdeling) A (advokat Steen Petersen, beskikket) mod Egedal Kommune og Beskæftigelsesministeriet (tidligere Ministeriet for Indvandrere,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 10.06.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0143/2005 af Michael Humphries, britisk statsborger, om manglende fagforeningsstøtte efter sin

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence

Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Tildeling af kollegieværelse til mindreårig. Forældremyndighed. Myndighedskompetence Advokat A klagede på vegne af B til ombudsmanden over gymnasiet G, herunder rektor R s, håndtering af en sag vedrørende

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 43 Offentligt Europaudvalget og Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 3. juli

Læs mere

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair

Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair N O T A T 23. januar 2012 Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair J.nr. 12/005066 Erhvervsenheden 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af Beskæftigelsesministeriets og Udlændingeservices

Læs mere

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring

Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Herning d. 2. oktober 2015 Udlændingelovens selvforsørgelseskrav ved familiesammenføring Ægteskab Uden Grænser har i dag sendt det vedhæftede brev til Udlændingenævnet, hvori vi påpeger, at anvendelsen

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Nye kurser i menneskerettigheder:

Nye kurser i menneskerettigheder: HUMAN RIGHTS IN ACTION Nye kurser i menneskerettigheder: Implementering af Menneskerettigheder i FN (5 timer) At give kursisterne en indføring i hvordan menneskerettigheder implementeres gennem FN organisationerne

Læs mere

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F

H Ø R I N G O V E R F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Økonomi- og Indenrigsministeriet valg@oim.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 9 1 3 2 5 7 3 3 M O B I L 9 1 3 2 5 7 3 3 M P E D @ H U M A N

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3)

Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Ansøgningsskema Ansøgning om tilladelse til privat indkvartering hos ægtefælle (udlændingelovens 42 l, stk. 3) Hvad kan dette skema bruges til? Dette skema kan bruges til at søge om tilladelse til at bo

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning

2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning 2. Sammenfatning af arbejdsgruppens betænkning Arbejdsgruppens betænkning indeholder en gennemgang af de grundlæggende begreber om blandt andet udvisning og statens sikkerhed samt en beskrivelse af gældende

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning.

Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Landstingslov nr. 8. af 13. juni 1994 om sagsbehandling i den offentlige forvaltning. Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde 1. Loven gælder for alle dele af den offentlige forvaltning under Grønlands hjemmestyre

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt

Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 AMU alm. del Bilag 289 Offentligt Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T 72 20 50 00

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 4. juni 2015 Sag 69/2014 (1. afdeling) Fagforeningen Danmark som mandatar for A og B (advokat Mikael Marstal) mod DI som mandatar for DS Smith Packaging Denmark A/S (advokat

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Sådan søger man visum til Danmark

Sådan søger man visum til Danmark Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2009-10 UUI alm. del Bilag 120 Offentligt Bilag 1 Sådan søger man visum til Danmark Hvad er et Schengenvisum? Et Schengenvisum er en tilladelse, der giver

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009

Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 Lovtidende A 2009 Udgivet den 30. april 2009 21. april 2009. Nr. 322. Bekendtgørelse om ophold i Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-opholdsbekendtgørelsen) 1) I

Læs mere

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik.

Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Udlændingeservices notatpligt i forbindelse med vejledning om den lovlige varighed af visumophold. God forvaltningsskik. Partshøring En udlænding fik af udlændingemyndighederne afslag på sin ansøgning

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010)

(Vedtaget af Ministerkomitéen på stedfortræderkomitéens 1081. møde den 31. marts 2010) Ministerkomitéens rekommandation CM/Rec(2010)5 til medlemsstaterne om foranstaltninger til bekæmpelse af diskrimination på grund af seksuel orientering og kønsidentitet (Vedtaget af Ministerkomitéen på

Læs mere

Problemformulering. Teori og Empiri

Problemformulering. Teori og Empiri 1 Motivation Jeg vil med mit projekt beskrive konflikten mellem regler og rettigheder på familiesammenføringsområdet. Regeringen har givetvis skærpet reglerne for at undgå, at mennesker af fremmed herkomst

Læs mere

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK

ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE UNIONS ORGANER AFGØRELSE AF 10. februar 2000 OM EN ADFÆRDSKODEKS FOR GOD FORVALTNINGSSKIK OVERSÆTTELSESCENTRET FOR DEN EUROPÆISKE

Læs mere

NOTAT. Indledning. Udlændingeretlige perspektiver

NOTAT. Indledning. Udlændingeretlige perspektiver NOTAT Dato: 22. juni 2011 Kontor: Familiesammenføringskontoret J.nr.: 10/01954 Sagsbeh.: RIN Fil-navn: Familiesammenføring og anbragte børn Notat om samspillet mellem udlændingelovens regler, de familieretlige

Læs mere

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution

2015 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution ASYL STATUS 2014-15 ASYL STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler udvalgte menneskeretlige

Læs mere

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes

Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0236 Bilag 2 Offentligt N O T A T Samlenotat vedrørende forslag til fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed 18. november 2013 J.nr. 2013-3509

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark.

SG3. Ansøgningsskema. På nyidanmark.dk kan du læse mere om, hvornår det er muligt at indgive en ansøgning i Danmark. Ansøgningsskema SG3_da_141014 Ansøgning om opholdstilladelse i Danmark på baggrund af tidligere dansk statsborgerskab, dansk afstamning eller tilhørsforhold til det danske mindretal i Sydslesvig Hvad kan

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget for Andragender 25.9.2009 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Om: Andragende 0925/2007 af Joachim Weber, tysk statsborger, om arbejdstidsdirektivet 1. Sammendrag Andrageren

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0379 Bilag 3 Offentligt NOTAT Dato: INM 319 Grund- og nærhedsnotat notat vedrørende forslag om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på

Læs mere

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR

Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og separation i CPR IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Telefon 72 28 24 00 cpr@cpr.dk www.cpr.dk Sagsnr. 2014-11645 Doknr. 134536 Dato 01-06-2015 Meddelelse fra CPR-kontoret om registrering af forældremyndighed og

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk

Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Nyhedsbrev til kommunerne og KL Maj 2010 Udlændingeservice etablerer Regionale Netværk Dialogen med vores brugere og interessenter er helt afgørende for, at vi kan lykkes med løbende at forbedre vores

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager

Ligebehandlingsnævnet skal fortsat behandle bagatelsager 1. Indledning Ligebehandlingsnævnets ( Nævnet ) praksis har igennem de seneste år rejst debat i offentligheden. Ikke alene er antallet af sager steget markant, men også typen af sager, som Nævnet ofte

Læs mere

Uledsagede mindreårige asylansøgere

Uledsagede mindreårige asylansøgere Uledsagede mindreårige asylansøgere Opdateret: marts 2005 Udarbejdet af Eva Green Meinel, Asyl og Repatriering 1. Baggrund Definition på en uledsaget mindreårig asylansøger En uledsaget mindreårig asylansøger

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget for Andragender MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udvalget for Andragender 2009 7.03.2008 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE Andragende 82/2003 af Petros-Constantinos Evangelatos, græsk statsborger, om anerkendelse af kvalifikationer i

Læs mere

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1)

2013 Udgivet den 11. januar 2014. 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Lovtidende A 2013 Udgivet den 11. januar 2014 19. december 2013. Nr. 1678. Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd 1) Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 31.5.2005 KOM(2005) 246 endelig 2004/0209 (COD) Ændret forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2003/88/EF

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven

Forslag. Lov om ændring af udlændingeloven Dato: 22. december 2005 Kontor: Udlændingelovskontoret J.nr.: 2005/4000-65 Sagsbeh.: SWE/LEJ Fil-navn: Lovforslag jan II 2006 Udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Betinget udvisning,

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt.

Den faste og fair udlændingepolitik med 24-årsregel, tilknytningskrav og starthjælp har nedbragt antallet af ægtefællesammenføringer væsentligt. Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 7. november 2010 Nye Tider. Nye krav. Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om en modernisering af reglerne for ægtefællesammenføring i Danmark.

Læs mere

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,

NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Bliver du forskelsbehandlet?

Bliver du forskelsbehandlet? HVIS EN FODbOLDKLub GIVER KVINDEHOLDENE DE DåRLIGSTE baner AT SpILLE på FOTOS, SMS ER ELLER ANDET MATERIALE Du ER VELKOMMEN TIL AT INDSENDE FORSKELLIGE FORMER FOR KOpIERET MATERIALE TIL AT underbygge DIN

Læs mere

Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl.

Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl. Lovafdelingen Dato: 26. maj 2014 Kontor: EU-retskontoret Sagsbeh: SED/NRR Sagsnr.: 2012-6140-0360 Dok.: 1103604 Juridisk fortolkningsnotat om sagerne C-456/12, O. m.fl., og sag C- 457/12, S. m.fl. 1. Indledning

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen.

Jobcenteret fremsendte klagen til Beskæftigelsesankenævnet, som videresendte sagen til statsforvaltningen. Københavns Kommune. Meddelelse af fremmødeforbud Resumé: Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at kommunen ved en afgørelse om at meddele en borger fremmødeforbud overskred grænserne for et lovligt skøn.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere