Beton. Tema: Beton er social ansvarlighed. Betonbroer skal i tip-top stand Banedanmark skal renovere 800 broer

Transkript

1 Beton 4 November 2008 ibeton er social ansvarl Tema: Beton er social ansvarlighed Betonbroer skal i tip-top stand Banedanmark skal renovere 800 broer Beton giver godt indeklima Det viser forsøg på Teknologisk Institut BetonRåd i offensiv Sender forslag til videnskabsministeren ghed

2

3 Beton ISSN Nr. 4 November årgang Beton har til formål at orientere om den betonteknologiske udvikling i Danmark, at udbrede kendskabet til betons anvendelses muligheder samt at medvirke til, at beton anvendes optimalt teknisk, æstetisk, økonomisk og miljømæssigt. Udkommer 4 gange årligt i februar, maj, august og november. Distribueret oplag Udgivere Redaktion Abonnement, produktion og administration Annoncer Abonnementspris 9 DANSK BETONFORENING Jan Broch Nielsen (ansvarshavende) redaktionen@danskbeton.dk Beton, Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby Tlf Prinfoparitas Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby, Poul B. Eriksen, pbe@prinfoparitas.dk, Tlf Media-People ApS Landskronagade 56B, 2100 København Ø Ole Bolvig Hansen annoncer@danskbeton.dk, Tlf , fax Indland, kr. 210,- excl. moms (4 numre) Udland, kr. 260,- (4 numre) Løssalg, kr. 65,00 excl. moms Sagt lige ud Social ansvarlighed er optimal udnyttelse af ressourcer. 5 Danske jernbanebroer kommer i tip-top stand Danske jernbanebroer kommer i tip-top stand Ny bro på syv måneder Fremtidens energiramme går mod nul Beton sikrer godt indeklima Termoaktiv beton køler om sommeren BetonRåd går i offensiven En blå muslingeskal Masser af beton i Cityringen Betoninstallationer i Aalborg Nyt konferencecenter og tre hoteller midt i København. 23 Smuk altertavle af beton Nytår betyder farvel til dansk standard for udførelse af betonkonstruktioner Elementer med nye overflader Nanoteknologi vidundermiddel eller snake oil? Letbetonelementgruppen BIH Betonelement-Foreningen Nyt fra Betoncentret Nyt fra Aalborg Portlands arbejdsmark Mødekalender Efterår Sagt lige ud Forside Altertavlen i Selde Kirke udført i beton af billedhuggeren Erik Heide Beton er social ansvarlighed Sig det lige ud! Det er et af de bedste råd for god og forståelig kommunikation. Omsvøb og omskrivninger slører bare budskabet. Det er derfor god kommunikation, når Dansk Betons ny formand, adm. direktør Peter Assam fra Spæncom, siger tingene lige ud i et interview i denne udgave af Beton. Det er ikke ansvarligt at bygge store glaspaladser i dag, hvis der skal bruges store mængder energi til køling om sommeren. Beton kan man bygge højt med, og sammenlignet med andre materialer (både træ og stål) er beton det mest brandbestandige materiale. Hertil kommer, at lette materialer i klimaskærmen ofte skal udskiftes efter måske bare år, hvor en moderne betonbygning rask væk holder hundrede år eller mere. Udtalelsen er en del af argumentationen for, at ansvarlige bygherrer bør vælge beton. Er man socialt ansvarlig og samtidig tager miljøet og CO 2 -belastningen alvorligt, så er der kun beton tilbage, fortsætter argumentationen. Betonbranchen bruger langt færre penge på markedsføring og imageopbygning end andre materialer som stål og træ. Alligevel er beton det mest anvendte byggemateriale i verden. Det skyldes i høj grad en fornuftig pris og gode tekniske egenskaber. Men i en verden, hvor miljøbevidsthed, ansvarlighed og etik får stadig større betydning for erhvervslivet, er der næppe tvivl om, at betons sociale ansvarlighed i stigende grad vil blive bemærket fremover. jbn

4 Sika er leverandør til byggeriet af SEB Bank og Pension, Kalvebod Brygge, Kbh. Foto: Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S Til byggeriet anvendes følgende betonadditiver: Sika Viscocrete -10, SikaAer -15b og Plastiment -LA55 Produkterne er resultatet af Sika s seneste udvikling inden for plastificerende tilsætningsstoffer til beton. Sika Danmark A/S, Præstemosevej 2 4, 3480 Fredensborg, Tlf.: , Fax: ,

5 ibeton er social ansvarl ghed Betonbyggeri er socialt ansvarligt. Her Sluseholmen i København. Peter Assam ser store samfundsmæssige fordele ved beton sammenlignet med andre byggematerialer. Beton er det eneste mulige valg, hvis man er socialt ansvarlig og samtidig tager miljøet og CO 2 -belastningen alvorligt. Det mener Dansk Betons formand, Peter Assam. Social ansvarlighed er optimal udnyttelse af ressourcer Bæredygtighed handler om at gøre det bedst mulige for mennesker og miljø, uden at det skader fremtidige generationers muligheder. Sådan definerer Dansk Beton den bæredygtighed, som er grundlaget for imagekampagnen Bæredygtig beton. Kampagnen fokuserer på tre elementer: Miljø, æstetik og social ansvarlighed. De første to taler for sig selv, men et spørgsmål trænger sig på angående det sidste. Hvordan er det lige, at beton og social ansvarlighed hænger sammen? Det spørgsmål har Beton stillet Dansk Betons formand, adm. direktør Peter Assam fra Spæncom. Social ansvarlighed handler om at bruge færrest mulig ressourcer på at bygge, så samfundet får mere og bedre byggeri for pengene. Og der er beton så absolut det bedste byggemateriale. De gamle romere vidste det, så blev det glemt i over tusind år, nu ved vi det igen. Beton er optimal udnyttelse af ressourcer, og dét er social ansvarlighed, siger Peter Assam Beton er bedre Peter Assam ser store samfundsmæssige fordele ved beton sammenlignet med andre byggematerialer: Det er ikke ansvarligt at bygge store glaspaladser i dag, hvis der skal bruges store mængder energi til køling om sommeren. Beton kan man bygge højt med, og sammenlignet med andre materialer (både træ og stål) er beton det mest brandbestandige materiale. Hertil kommer, at lette materialer i klimaskærmen ofte skal udskiftes efter måske bare år, hvor en moderne betonbygning rask væk holder hundrede år eller mere. Forsættes på side 7 Beton 4 November

6 Beskyt beton Nyeste nanoteknologi designet specifikt til vedligeholdelse og Nyeste beskyttelse nanoteknologi af betonkonstruktioner. designet specifikt til vedligeholdelse og Nyeste beskyttelse nanoteknologi af betonkonstruktioner. designet specifikt til vedligeholdelse og beskyttelse af betonkonstruktioner. ProCover ProCover Olie-, vand- og smudsafvisende ProCover Olie-, vand- og smudsafvisende Olie-, vand- og smudsafvisende Hydrosil Hydrosil Vandafvisende Hydrosil Vandafvisende Vandafvisende ConGuard ConGuard Betonimprægnering ConGuard Betonimprægnering Betonimprægnering Case: BEByggELSE AF HASELTALBROEN I NæRHEDEN AF SUHL, TySKLAND Case: BEByggELSE AF HASELTALBROEN I NæRHEDEN AF SUHL, TySKLAND Case: Haseltal BEByggELSE Brücke, AF HASELTALBROEN en nybygget I NæRHEDEN betonmotorvejsbro AF SUHL, TySKLAND Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro På Haseltal Brücke, en nybygget betonmotorvejsbro, har man fulgt den nye EN - På , Haseltal hvor Brücke, der er brugt en nybygget Conguard betonmotorvejsbro, produkt, for at har have man en fulgt flot, men den også nye EN godt , På beskyttet hvor Haseltal betonbro der er brugt Brücke, en i mange et Conguard nybygget år fremover. produkt, for at have en flot, men også godt betonmotorvejsbro, har man fulgt den nye EN - beskyttet betonbro i mange år fremover , hvor der er brugt et Conguard produkt, for at have en flot, men også godt beskyttet betonbro i mange år fremover. Omkostninger og Omkostninger og Omkostninger CO2-reduktion CO2-reduktionog CO2-reduktion Spar penge og beskyt miljøet! Når det er Spar påført penge husenes og beskyt mure, miljøet! fungerer Når HydroSil det er påført som et husenes skjold, som mure, holder fungerer fugten HydroSil Spar ude og som varmen et penge skjold, og inde. Resultatet som beskyt holder miljøet! bliver, fugten Når at ude det du ikke og er påført varmen husenes blot sparer inde. penge, Resultatet mure, fungerer men at bliver, du også at HydroSil du aktivt ikke som blot medvirker sparer et skjold, penge, som til reducere men holder at fugten du CO2-udslippet også ude aktivt og varmen og medvirker inde. dermed hjælper til Resultatet at reducere bliver, miljøet. CO2-udslippet at du ikke og blot dermed sparer hjælper penge, miljøet. men at du også aktivt medvirker til at reducere CO2-udslippet og dermed Det samme hjælper gælder miljøet. ProCover: Den stærke Det selvrensende samme gælder effekt ProCover: gør, at ProCover Den stærke selvrensende Det resulterer samme i gælder et effekt mindre gør, ProCover: vandforbrug at ProCover Den stærke til resulterer selvrensende rengøring i et og mindre effekt begrænset vandforbrug gør, at ProCover af kemisk til rengøring resulterer rensning. og begrænset brug af kemisk rensning. i et mindre vandforbrug til rengøring og begrænset brug af kemisk rensning. Iso Paint Nordic har også imprægneringer Iso der Paint opfylder Nordic standarden har også imprægneringer EN , som der Iso kræves opfylder Paint for Nordic anvendelse standarden har også i EN offentlige , imprægneringer konstruktioner, for anvendelse som kræves der opfylder standarden såsom betonbroer i offentlige EN , og konstruktioner, motorvejssystemer. såsom betonbroer og motor- som kræves vejssystemer. for anvendelse i offentlige konstruktioner, såsom betonbroer og motorvejssystemer. Case: ELEFANTHUSET KØBENHAVNS ZOO, DANMARK Case: ELEFANTHUSET KØBENHAVNS ZOO, DANMARK Forberedt på det hele - selv elefanter! Case: Forberedt ELEFANTHUSET på det KØBENHAVNS hele - selv ZOO, DANMARK elefanter! Forberedt på det hele - selv elefanter! Elefanthuset i Københavns Zoo, som er tegnet af stjernearkitekten Norman Elefanthuset Foster, er nyskabende i Københavns på alle Zoo, måder: som er Elefanternes tegnet af stjernearkitekten livskvalitet, besøgsoplevelsen er og nyskabende et komplet overfladeskjold på alle måder: Elefanternes Norman Foster, Elefanthuset i Københavns Zoo, som er takket tegnet være livskvalitet, af stjernearkitekten ProCover og besøgsoplevelsen HydroSil. Norman Selv Foster, kæmpestore og et komplet er nyskabende pattedyr overfladeskjold på holder alle måder: af et rent takket Elefanternes og hygiejnisk være ProCover livskvalitet, hjem! og HydroSil. Selv besøgsoplevelsen og et komplet overfladeskjold takket være ProCover og HydroSil. Selv kæmpestore pattedyr holder af et rent og hygiejnisk hjem! kæmpestore pattedyr holder af et rent og hygiejnisk hjem! Iso Paint Nordic A/S Iso Tværvej Paint 8 Nordic 6640 A/S Lunderskov Danmark Tværvej Tlf Iso Paint Nordic A/S Lunderskov Fax Danmark Tlf Tværvej mail@isopaint.com Fax Lunderskov Danmark mail@isopaint.com Tlf Fax mail@isopaint.com

7 Fortsat fra side 5 Pantheon i Rom er opført for cirka år siden af beton med vulkansk aske som bindemiddel. Et storslået eksempel på, at samfundet får meget for pengene ved betonbyggeri. Lysåbningen er i øvrigt ni meter i diameter. Han tilføjer, at beton også er sundt at bo og arbejde i, blandt andet fordi betonen er uorganisk og derfor ikke danner grobund for råd og skimmel. Selvfølgelig kan man opføre gode bygninger med andre materialer. Men er man socialt ansvarlig og samtidig tager miljøet og CO 2 -belastningen alvorligt, så er der kun beton tilbage. Det er en kendsgerning, at set Dansk Betons ny bestyrelse Dansk Betons bestyrelse konstituerede sig i september 2009 med adm. direktør Peter Assam fra Spæncom som formand. Han afløste Poul Kirkegaard, der har forladt betonbranchen. Bestyrelsen har derfor nu denne sammensætning: Peter Assam, Spæncom, formand Ole Nørklit, Unicon, næstformand Flemming Knudsen, Faarup Betonindustri Hans Fredrik Myklestu, DK Beton Preben Rosenkilde, Ikast Betonvarefabrik Torben Henriksen, maxit a.s. Ole Leth, Leth Beton. over hele en bygnings livscyklus har en betonbygning det mindste CO 2 -udslip. Det skyldes primært, at energiforbruget til opvarmning og eventuelt køling er lavere på grund af den store masse, beton har, fastslår Peter Assam og tilføjer, at man med de ny termoaktive teknikker kan nå endnu længere. Bedre image Som betonmand gennem mange år glæder Peter Assam sig over, at betons image i de seneste år er begyndt at flytte sig i den rigtige retning. Arkitekterne har fået mod på at udnytte betonens formbarhed og styrke, og bygherrerne sætter pris på de spændende konstruktioner, som samtidig tilbyder nem vedligeholdelse og lang levetid. Det er den udvikling, vores imagekampagne og den store betonevent i marts 2009 skal støtte op om. Egentlig er det fantastisk, at det lykkes, for både træog stålbranchen bruger langt, langt større beløb, end vi gør, på at markedsføre deres produkter, siger Peter Assam. Derfor er han også overbevist om, at imagekampagnen skal fortsætte som en lang, stadig indsats, og at den kommende betonevent i marts 2009 ikke bliver den eneste af sin art. jbn Beton 4 November

8 Nem rengøring betyder større effektivitet. Det er baggrunden for, at Haarup har udviklet sit eget spulesystem, der sikrer bedre rengøring og hurtigere blandeproces. Danske jernbanebroer kom Selv solide betonbroer holder ikke evigt. Banedanmark renoverer 800 broer i perioden og indhenter derved et vedligeholdelsesefterslæb. Effektiv, præcis og robust Skal der tjenes penge i dag, kræves der effektivt udstyr, og Haarups blander er sandsynligvis den mest effektive blander på markedet. Dette skyldes den robuste, præcise konstruktion, som kendetegner alle de 11 forskellige størrelser fra 300 l til 4500 l. Blanderen produceres på egen fabrik, og dette er blot en af grundene til, at Haarups kraftigt dimensionerede gearkasse leveres med 5 års garanti. Haarup Maskinfabrik a/s Haarupvej 20 DK-8600 Silkeborg Fax: Tlf.: haarup@haarup.dk Web: Selv noget så langtidsholdbart som beton skal vedligeholdes en gang i mellem. Derfor er Banedanmark nu i gang med en kolossal opgave: At renovere cirka 800 betonbroer i løbet af bare otte år. Baggrunden er den politiske trafikaftale fra 2006, der kort fortalt fører til, at jernbanen udskifter over kilometer spor, renoverer 800 broer, graver 600 kilometer grøfter og opstiller 325 kilometer hegn. Desuden udskiftes dele af køreledningsanlæggene og teletransmissionsnettet. Alt sammen i perioden 2007 til Sporarbejderne er den største del af opgaven og samtidig styrende for arbejdet med broerne. Vi vil så vidt muligt udnytte de planlagte sporspærringer, så renoveringen af broerne forstyrrer togdriften så lidt som muligt, siger programleder Heidi Johansen fra Banedanmark. 2,5 mia. kroner til broer Heidi Johansen står i spidsen for en ny matrixorganisation, der er oprettet for at gennemføre broprogrammet. Organisationen omfatter 35 medarbejdere, der dels er samlet fra Banedanmarks driftsfunktion og anlægsfunktion, dels er indhyrede specialister fra flere rådgivende ingeniørvirksomheder. Broprogrammet har et budget på 2,5 milliarder kroner. Målet er løfte tilstanden af Banedanmarks broer generelt. Broerne har en gennemsnitsalder på 60 år, og de ældste er op mod 150 år gamle. Vi har et mangeårigt efterslæb på vedligeholdelsesområdet. Heldigvis udvikler skader på broernes beton sig meget langsomt, så vi stadig kan indhente efterslæbet, siger Heide Johansen Banedanmark har et godt kendskab til broerne tilstand fra de systematiske generaleftersyn og 8

9 ibeton er social ansvarl ghed mer i tip-top stand eventuelle særeftersyn. Derfra stammer vurderingen, at cirka 800 af de almindelige broer skal renoveres i større eller mindre grad. Ud over de almindelige broer har Banedanmark også forvaltningen for seks store broer. Heriblandt den gamle ( eller rigtige, som Heidi Johansen siger ) Lillebæltsbro og Storstrømsbroen. Typisk retter renoveringen sig mod armeringskorrosion, udskiftning af kantbjælker og fornyelse af fugtisolering. Fra mindre reparationer til udskiftning Nogle broer er så udtjente, at der er tale om totale udskiftninger. Men typisk retter renoveringen sig mod armeringskorrosion, udskiftning af kantbjælker og fornyelse af fugtisolering. Ofte er skaderne værst på broer, der også er vejbærende, og som derfor har været udsat for tøsalt og deraf følgende kloridindtrængning. Det mest komplekse projekt bliver sandsynligvis en omisolering af tunnelen ved Nørreport station i København. Banedanmark håber at kunne udvikle standardiserede reparationer til forskellige typer af broer og skader af hensyn til effektivisering. For at opbygge kompetence hos rådgiverne og entreprenørerne udbydes projekterne i geografiske pakker med typisk 10 broer i et tempo, så der løbende er 150 renoveringsprojekter i gang. Dyre krav til sikkerhed Arbejde på banen stiller langt større krav til sikkerheden end tilsvarende arbejde på en normal byggeplads. Vi plejer at sige, at entreprenørarbejde på banen er tre gange så dyrt af hensyn til sikkerheden, siger Heidi Johansen. Blandt andet skal alle medarbejdere på en forholdsvis omfattende sikkerhedskursus, og der skal ofte afsættes vagtmandskab til at holde udkig efter kommende tog. jbn Forsættes på side 10 Banedanmark håber at kunne udvikle standardiserede reparationer til forskellige typer af broer og skader af hensyn til effektivisering. Beton 4 November

10 ibeton er social ansvarl Danske jernbanebroer kommer i tip-top stand Fortsat fra side 9 ghed Bropladen er støbt med fiberarmeret beton på forspændte bjælker og mellemliggende filigranplader. Ny bro på syv måneder Forspændte elementer, pladsstøbte søjler, filigran og fiberbeton. Ny bro ved Hundige udnytter mange af betonens tilbud. En splinterny bro ved Hundige Station er et af de første resultater af Banedanmarks store broprogram, som frem til 2014 skal renovere 800 danske jernbanebroer. Projektet i Hundige er et af de største i programmet, fordi Banedanmarks broeftersyn fandt så omfattende alkalikiselskader, at broen ikke stod til at redde. Det blev derfor besluttet at rive broen ned på nær en del, hvor betonen var i betydeligt bedre stand, fordi den har været beskyttet mod fugt af stationsbygningen oven på broen. Skaderne på broen skyldes dels, at broen blev opført i 70 erne cirka 10 år før BasisBetonBeskrivelsen indførte krav til lavt indhold af alkalikiselreaktive bestanddele i tilslaget dels eksperimenter med en ny belægning, hvis fugtisolerende egenskaber viste sig at være dårlige. Det har taget syv måneder at nedrive den gamle bro og opføre en ny, som har samme geometri. Dog er spændet mellem søjlerne lidt længere. Det er en fordel, fordi afstanden mellem spor og søjler så bliver større. De længere spænd er muliggjort af forspændte elementbjælker, der er fremstillet hos PL Beton, og som samtidig sikrer hurtig montage. Søjlerne er støbt på stedet for at opnå en god samling til fundamentet, fortæller Dan Ole Rysgaard, som Banedanmark har indhyret fra Cowi i forbindelse med det store broprogram. Selve bropladen er også støbt på stedet oven på bjælker og filigranplader som blivende forskalling. Her er anvendt en plastfiberarmeret beton for at undgå svindrevner. Unicon har leveret al fabriksbeton. Den sværeste detalje har været at etablere det rigtige fald, som skal sikre, at vand på den kvadratmeter store broplade ender i de 17 regnvandsbrønde. Det er et kompliceret system af faldlinjer. Vi har etableret faldet i selve betonen, fordi akrylbelægningen oven på betonen kun er fem millimeter tyk, oplyser civilingeniør Carsten Clausen fra Pihl-Aarsleff Konsortiet, der er entreprenør på opgaven. Den ny bro er opført uden at afbryde jernbanedriften, idet der er fire spor til rådighed på Hundige Station. jbn 10

11 Noter Atter en succesrig betonworkshop Dialog var i centrum, da studerende fra fire forskellige uddannelser i Aalborg sidst i oktober samarbejdede om at blive klogere på beton og hinanden. Betonworkshop 2008 handlede nemlig blandt andet om, at fremtidens byggerifolk skal lære hinandens kompetencer at kende, så de forskellige faggrupper bliver bedre til at arbejde sammen. De næsten 300 studerende fra Aalborg Universitet, NOEA og AMU Nordjylland skulle i grupper på tværs af uddannelsesretning udtænke, designe, beregne og støbe et dialogmøbel. Kun fantasien og et maksimalt forbrug på 200 liter hvid beton satte grænser. Beton bringer i et senere nummer de bedste projekter. Hæder til Operaen Operaen i København har modtaget The 2008 IABSE Outstanding Structure Award ved en prisuddeling i Chicago, hvor direktør Robert Arpe og chefrådgiver Hans Exner, Rambøll, modtog prisen i selskab med repræsentanter fra bl.a. Det Kongelige Teater, Henning Larsen Architects og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond. Slår et slag for selvudtørrende beton Både miljø, bygherre og entreprenør kan vinde ved brug af selvudtørrende beton til gulve, men alligevel har denne betontype haft svært ved at vinde indpas. Derfor har Dansk Betons Fabriksbetongruppe udgivet en ny brochure med inspiration og viden til byggebranchen. Brochuren har titlen Gulve med selvudtørrende beton til gavn for byggeriet. Den er blevet til i samarbejde mellem Fabriksbetongruppen og Betoncentret på Teknologisk Institut med økonomisk støtte fra Miljøstyrelsen. Brug for store bassiner En ny rapport, som Cowi har udarbejdet for Dansk Vand- og Spildevandsforening og en række større kommuner, viser, at ekstremt regnvejr, der statistisk set kun forekommer én gang hvert 100. år, i fremtiden kan forekomme hvert 10. eller 15. år. Det betyder, at kommunerne hver især skal bygge mellem fem og ti underjordiske forsinkelses bassiner for at løse problemet med den ekstreme regn, vurderer akademiingeniør Arne Bernt Hasling fra Cowi. Deltabjælken & MeD Peikko får Du: Robotsvejsning sikrer høj og ensartet kvalitet Omfattende kvalitetskontrol ETA-godkendte produkter Bredt standardprogram Kundetilpassede løsninger Lagerføres i Danmark Du opnår: Mindre tid på dokumentation Minimal lagerbinding Mulighed for dag-til-dag levering ConCrete ConneCtions NYT dansk produktkatalog ude Nu Peikko ProDukter Dæk 80% af dit behov med Peikko-lejeplader Download Auto-CAD & Tekla-Blocks på Hestehaven Odense S Tlf Fax dk-sales@peikko.com Beton 4 November

12 Aug Hvis man fortsætter den hidtidige udvikling, bliver den næste stramning af energikravene en energiramme på nul i Men jeg vil gerne understrege, at det kun er et bud på fremtiden. Der er ikke besluttet noget, sagde Søren Aggerholm, forskningschef på SBi. Fremtidens energiramme går mod nul Beton er social ansvarlighed I 2020 bliver energirammen for nye huse som led i stadige stramninger sænket til bare 25 procent af energirammen i dag. Men er det endemålet eller er vi på vej mod nul? Måske er vi på vej mod en fremtid, hvor nye, danske boliger bliver deciderede nulenergihuse, som skal klare sig uden tilført energi fra fx fjernvarme eller gasfyr til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand. Tilbage bliver alene energi fra daglige aktiviteter i huset, elforbrug samt eventuelle solfangere, solceller eller lignende. I det mindste luftede forskningschef Søren O. Aggerholm fra Statens Byggeforskningsinstitut tanken på BIH s to, velbesøgte temamøder om energieffektive boliger i september Hvis man fortsætter den hidtidige udvikling, bliver den næste stramning af energikravene en energiramme på nul i Men jeg vil gerne understrege, at det kun er et bud på fremtiden. Der er ikke besluttet noget, sagde han. Ned, ned og længere ned Folketinget har vedtaget, at det maksimalt tilladte energiforbrug bliver reduceret med 25 procent i 2010 i forhold til den nugældende energiramme, og at der i 2015 sker en tilsvarende reduktion, så energirammen til den tid er det halve af nu. Regeringsgrundlaget fra efteråret 2007 tager endnu en bid af energirammen, så den i 2020 er nede på kun 25 procent af den nuværende - hvilket er et mindre energibehov end i bygninger, der i dag defineres som passivhuse. Siden tiden før 1995 er det maksimalt tilladte energiforbrug i 2020 dermed reduceret til bare én ottendedel. På den baggrund er det ikke så svært at forestille sig, at næste skridt bliver et rundt nul i Helvægge og dæk af letbeton Energieffektive boliger Parcelhus Etagehus Sådan overholdes de kommende energirammer Hæfte 10 med titlen Energieffektive boliger fra BIH giver arkitekter og ingeniører indblik i, hvordan energieffektive boliger kan bygges med anvendelse af elementer af letbeton til vægge, etageadskillelser og tagdæk. Hæftet formidler resultater fra et projekt, der har haft til formål at vise, hvordan et parcelhus og et etagehus med ændringer af blandt andet konstruktionsdetaljer kan opfylde henholdsvis nutidens krav i BR08 samt lavenergiklasse 2, 1 og 0, som svarer til den tyske passivhus-klasse. Med projektet og det efterfølgende hæfte dokumenterer vi ikke alene letbetonens positive egenskaber i forbindelse med lavenergiboliger. Vi giver samtidig vores bud på løsninger til fremtidens udfordringer, og lader ikke byggeriets projekterende parter stå alene med ansvaret, siger BIH s formand Karsten Jensen fra Gandrup Element A/S. Hæfte 10 indeholder også information om, hvad der er vigtigt at overveje ved lavenergibyggeri. Det sker under overskrifterne: Orientering på grunden, dagslys og solindfald, konstruktioner, vinduer og døre, opvarmning og ventilation, solvarmeanlæg og solcelleanlæg. Hæftet kan både downloades og bestilles som papirudgave på under punktet Infomateriale. LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH HÆFTE NR

13 Fakta om energirammer Bygningers energiforbrug defineres som tilført varme plus 2,5 gange elforbrug plus et kølebidrag, hvis der forekommer overtemperatur i bygningen. Energiforbruget kan eftervises ved hjælp af programmet Be06. Se Energiramme for boliger, kollegier, hoteller m.m. Det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling og varmt brugsvand må højst være: /A kwh/m² pr. år, hvor A er det opvarmede etageareal. El til belysning m.v. indgår ikke for boliger. For lavenergibygninger klasse 2 gælder: /A kwh/m² pr. år. Dette svarer cirka til den generelle energiramme i For lavenergibygninger klasse 1: /A kwh/m² pr. år. Dette svarer til den generelle energiramme i I boliger gives der et tillæg til energirammen, som svarer til det ekstra behov, hvor der pga. BR s ventilationskrav er mekanisk udsugning eller balanceret ventilation, som giver mere end 0,3 liter/sek. pr m². Tillægget er: 130 (q- 0,3) kwh/m² pr. år. Energiramme for kontorer, skoler, institutioner og andre bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, eventuel køling, varmt brugsvand og belysning må højst være: /A kwh/m² pr. år. Kilde: Søren O. Aggerholm, SBi Udfordring for byggeriet Udviklingen er en betydelig udfordring for byggebranchen, hvad enten det sidste skridt tages eller ej. Det er baggrunden for, at Letbetonelementgruppen (BIH) i Dansk Beton har taget udfordringen op i et tværfagligt projekt, hvis resultater blev præsenteret på temamøderne. Konklusionen er, at det er muligt at realisere såvel et parcelhus som et etagehus med letbetonelementer både som lavenergihus og passivhus uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller komfort. Det er således allerede nu muligt at overholde fremtidens energirammer i letbetonbygninger. Det skyldes blandt andet de energimæssige fordele ved varmeakkumulering i den forholdsvis store termiske masse, der er i tungt byggeri. Projektet er omtalt i Beton 2/08. Det blev gennemført i samarbejde mellem BIH, Arkitektfirmaet C. F. Møller, ingeniørfirmaet Hundsbæk & Henriksen, SBi og en række producenter af byggevarer. jbn Beton 4 November

14 Beton er social ansvarlighed Beton sikrer godt indeklima Beton i alle sine afskygninger opfylder med stor sandsynlighed Indeklimamærket krav. Det viser undersøgelser udført på Teknologisk Institut. Med stor sandsynlighed vil alle former for beton, der anvendes i boligbyggeri, kunne indeklimamærkes uden videre. Det fastslår centerchef Mette Glavind fra Betoncentret på Teknologisk Institut, som godt tør generalisere på baggrund af en undersøgelse af fire meget anvendte former for beton. Alligevel er det frivillige Indeklimamærket fra Dansk Indeklima Mærkning kun i begrænset omfang slået an i betonverdenen. Mærkningen forudsætter en specifik undersøgelse af de konkrete produkter og deraf følgende omkostninger. Expan A/S har dog valgt at lade sine elementer af beton og letklinkerbeton indeklimamærke. Den mystiske lugt af frisk beton Selv for eksperterne er det et mysterium, hvad frisk beton egentlig lugter af. Hærdet beton lugter kun meget svagt om overhovedet men frisk beton har en karakteristisk lugt, som ikke sådan lader sig bestemme. Det er et spændende spørgsmål, som jeg ikke kan svare på, siger seniorkonsulent og erfaren kemiker Jørn Bødker fra Teknologisk Institut. Jørn Bødker har både søgt i litteraturen og målt på nyudstøbte fliser i et målekammer af rustfrit stål. Jeg har forsøgt at måle alt tænkeligt, især flygtige stoffer. Men uden at finde andet end formolie i så forsvindende mængder, at det ikke vil kunne lugtes, siger Jørn Bødker. Andre peger på, at frisk beton afdamper ammoniak i små mængder. Men betonlugten er ikke ammoniak, fastslår Jørn Bødker og henholder sig til sin trænede kemikernæse, der ikke går fejl af en så velkendt lugt. Desværre er det med lugtjagt som med dopingkontrol. Man skal vide, hvad man kigger efter, for at kunne finde det. I tilfældet beton ved jeg det simpelthen ikke, siger Jørn Bødker. Tilbage er blot at håbe på, at Betons læsere kan bidrage med et godt forslag. Redaktionen hører meget gerne fra alle, der har en idé om, hvorfor og af hvad frisk beton lugter. Forslag sendes til redaktionen@danskbeton.dk. Fire forskellige produkter De fire undersøgte betonprodukter omfatter både gulvbeton og betonelementer med forskellige kombinationer af tilsætningsstoffer. I ingen af tilfældene ville der være problemer med indeklimamærkning. Overordnet påvirker betonen indeklimaet på to måder: Afdampning af kulbrinter og afdampning af ammoniak. Kulbrinterne stammer fra mineralsk formolie, ammoniakken især fra flyveaske, selv om beton uden flyveaske også afgiver små mængder ammoniak. Men efter bare én måned det vil normalt sige før bygningen er taget i brug er kulbrinteafdampningen nede på et meget lavt niveau, så det er næppe et problem. Og desuden kan producenterne helt fjerne kulbrinterne ved at bruge vegetabilsk formolie i stedet for mineralsk, siger Mette Glavind. Efter én måned har kulbrinteafdampningen et niveau, der i et standardlokale er mindre end 1 mg/m³. Til sammenligning er grænseværdien for kulbrinter i arbejdsmiljøet 180 mg/m³. Jørn Bødker på jagt efter lugten af frisk beton. Disse vellagrede emner har dog ikke den fjerneste lugt. 14

15 Den undersøgte beton Følgende betonprodukter blev undersøgt for afdampning og lugt: B60 huldækelement fremstillet med tysk cement, mineraloliebaseret formolie. P25 gulvbeton med Rapidcement, flyveaske samt forskellige tilsætningsstoffer, ingen brug af formolie. P30 betonelementer med Rapidcement, flyveaske og luftindblandingsmiddel, vegetabilsk formolie. LB6/I350 letklinkerbeton med Basis cement, flyveaske og superplastificeringsmiddel, mineralsk formolie. Undersøgelse af fire forskellige betonprodukter understreger, at beton er grundlag for et godt indeklima. Her skal det dog tages i betragtning, at grænseværdien for arbejdsmiljøet er fastsat på baggrund af voksne og raske mennesker, der kun udsættes for påvirkningen i arbejdstiden. Afdampningen af ammoniak fra flyveaske i betonen sker også meget hurtigt, så niveauet efter én måned er 30 µgram/m³. Her er grænseværdien for arbejdsmiljøet 14 mg/m³. Kun betydningsløs afdampning Undersøgelserne viser også, at der hverken afdamper alkoholer, aminer eller aldehyder i nævneværdigt om- fang. Så konklusionen kan kun være, at afdampningen fra beton er helt betydningsløs, når det gælder indeklimaet, konkluderer Mette Glavind. Lugt har også betydning for indeklimaet. Derfor blev der også udført sensoriske analyser, hvor testpersoner har lugtet til betonen. På en skala fra 0 til 5 fik beton karakteren 1, der står for svag lugt. Hertil kommer, at beton både fjerner CO 2 og NO x fra luften i et vist omfang, hvilket muligvis ligefrem forbedrer indeklimaet, hvis boligen har rå betonvægge og gulve, hvad flere og flere arkitekter går ind for. Virkningen på indeklimaet af de to i øvrigt veldokumenterede mekanismer er dog aldrig undersøgt i detaljer. jbn Beton 4 November

16 Beton er social ansvarlighed Termoaktiv beton køler om sommeren Fuldskalaforsøg i Middelfart skal reducere elforbrug til køling med 80 procent Medarbejderne i Middelfart Sparekasses ny hovedkontor skal trods store glasarealer og et flot udsyn over Lillebælt kunne holde hovedet koldt, også på de varme sommerdage. Derfor opføres bygningen med tanke for fremtiden og brug af termoaktive betonelementer fra Spæncom, så betons store termiske masse kan udnyttes optimalt. Termoaktive betonelementer har indstøbte slanger som en gulvvarmekonstruktion. I Middelfart bruges slangerne om sommeren desuden til at nedkøle elementerne om natten ved at udnytte den kølige natteluft. Betonens varmekapacitet modvirker dagens temperaturstigning, så bygningen trods glas i både tag og facade kan overholde energirammen, og så medarbejderne får et behageligt arbejdsmiljø uden store energiog miljøudgifter. Kombineret med naturlig ventilation forventes de termoaktive dæk at reducere udgifterne til mekanisk ventilation og køling med 80 procent. Det er Cowi, der har designet bygningens energisystem, som er et demonstrationsprojekt i fuld skala med økonomisk støtte fra Dansk Energi Net. Ud over Cowi og Middelfart Sparekasse er projektdeltagerne Spæncom og DTU. Bygningen bliver på kvadratmeter i tre planer, og den får blandt andet et stort, indvendigt torv. Byggeriet står færdigt i XN er arkitekt. jbn Byggeriet i Middelfart skal stå færdigt i slutningen af De termoaktive betonelementer har indstøbte varme- og køleslanger. Revideret software til mix design Betoncentret på Teknologisk Institut har udgivet en revideret version med nye funktionaliteter af softwaren 4C Packing til mix design. De væsentligste ændringer er, at der udelukkende regnes i volumener, at kornkurvetilpasningen altid virker, at man kan gemme foretrukne kornkurver, og at man kan beregne betonsammensætning og pris pr. kubikmeter med den fundne/valgte tilslagssammensætning ud fra nogle forudsætninger om v/c-tal, luft- og pastaindhold. Hertil kommer, at man kan gemme sit arbejde, dvs. de valgte materialer og evt. den foretrukne kornkurve, som så kan hentes frem næste gang, man åbner programmet. Note 16

17 Dyckerhoff cement Topservice og begejstrede kunder Gråcement Hvidcement Specialbindemidler Byggematerialer i topkvalitet for over 140 år INNOVATIONSPRIS BETONELEMENTEINDUSTRI 2008 Concrete Solutions 52.BetonTage Februar 2008, Neu-Ulm BEVIS TIL FIRMA DYCKERHOFF AG FOR cement Nanodur til enkel fremstilling af UHPC I KATEGORIEN betonteknologi Et navn står om som ingen andre igen og igen for effektiv fornyelse i byggematerialeteknikken. Dyckerhoff. Nyeste eksempel er tildeling af innovationsprisen ved Betondagene i Ulm/Tyskland til Premiumcement Nanodur for den enkle fremstilling af UHPC. Hurtigt, hurtigere, Dyckerhoff: fra cementfabrikken direkte i Rail & Road containeren, fra stationen i Danmark med lastbil til kunden. High-performance-beton kan i dag allerede produceres uden silica fume ved hjælp af granulometrisk optimerede bindemidler. Der anvendes fineste cementtyper i den kendte Dyckerhoff Mikrodur teknologi, der kan tilpasses til egenskaber som hurtigt til meget fast og til meget modstandsdygtig over for aggressive stoffer. Den nye Nanodur konception arbejder uden silica og satser i stedet for på højreaktive syntetiske silicatyper, der allerede er indeholdt i produktet. Nanodur opfylder, som alle Dyckerhoff Premium-cementtyper, kravene i den europæiske cementstandard EN 197. Nanodur findes også på basis af hvidcement til særlig tiltalende lyse elementer. Pga. vores mangeårig erfaring med hvidcement kender vi de særlige krav i element- og betonvareproduktionen meget godt og kan derfor anvende vores knowhow målrettet ved vores gråcementtyper. PZ dobbelt CEM I 42,5 R udmærker sig ved hurtig tidlig og høj slutfasthed sammen med en lys farve. Comfort dobbelt CEM II /A-S 42,5 R har derudover en høj modstandsdygtighed pga. særligt udvalgte sandtyper. Dyckerhoff cement har i over et år været anvendt med succes i danske betonelementer og -varer! Dyckerhoff AG Postboks 2247, D Wiesbaden, Tyskland phone: , fax: mail: export@dyckerhoff.com Prøv os! Flere informationer under

18 BetonRåd går i offensiven Dansk BetonRåd fremsætter konkrete forslag for at styrke samfundets mulighed for at udnytte beton optimalt fremover. Dansk BetonRåd søger nu med to henvendelser til henholdsvis Videnskabsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen at styrke optimal brug af beton til gavn for samfundet. Henvendelsen til Erhvervs- og Byggestyrelsen gælder standardiseringsarbejdet på området, som Dansk BetonRåd ser som nødlidende på baggrund af manglende finansiering. Henvendelsen til Videnskabsministeriet slår et slag for forskningen på betonområdet i form af input til den kommende danske forskningsindsats. Specialistviden forsvinder fra standardisering Når det gælder standardisering på betonområdet, ser Dansk BetonRåd det som et stort problem, at flere af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder har valgt at melde sig ud af standardiseringsudvalgene i Dansk Standard. Det betyder, at en stor del af den specialistviden, udvalgene tidligere har benyttet sig af, er forsvundet. Baggrunden er, at Dansk Standard i løbet af foråret har introduceret en ny finansieringsstruktur, hvor virksomheder ud over at stille gratis kompetencer og arbejdskraft til rådighed også skal betale for at deltage. Dansk BetonRåd finder denne udvikling meget uheldig og opfordrer derfor i henvendelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen til at genoverveje kravet om deltagerbetaling. Standarderne er en del af samfundets videnkapital. For at sikre kvaliteten af dansk byggeri i fremtiden bør de derfor være på et højt fagligt niveau og uafhængige af særinteresser. Forskning gavner energi, miljø og infrastruktur Om den betonrelaterede forskning har Dansk Betonråd sendt et brev til forskningsminister Helge Sander. I brevet peger Dansk BetonRåd på en lang række områder, hvor betonforskning kan være med til at udmønte FORSK2015, som er prioriteringsgrundlagt for den danske strategiske forskning fremover. FORSK2015 blev offentliggjort i maj 2008 med 21 forskningstemaer, som en lang række eksperter har udpeget som særligt løfterige. Temaerne retter sig mod 18

19 Beton er social ansvarlighed Dansk BetonRåd har fremsat en lang række konkrete forslag til betonforskning, der kan være med til at løse væsentlige samfundsudfordringer. udfordringer, hvor dansk forskning og ny viden kan være drivkraft i velstandsudviklingen eller bidrage til løsningen af væsentlige samfundsudfordringer. Ved samme lejlighed sagde forskningsminister Helge Sander, at han håbede, at mange forskningsinteresserede ville engagere sig i debatten om prioriteringen af den strategiske forskning. Det er den debat, Dansk BetonRåd nu involverer sig i med en række konkrete forslag, som kan medvirke til: Reduktion af energiforbrug og bedre komfort i bygninger Teknologier til reduktion og fangst af CO2 Bedre råstofudnyttelse, herunder også recirkulation af materialer Nye konkurrencedygtige industrielle miljøteknologier Bedre broer og veje med mindre vedligehold udført med færre gener for trafikanter Reduceret miljøpåvirkning Teknologier til imødegåelse af klimaændringer. Samtidig understreger Dansk BetonRåd, at betonbranchen udgør en meget vigtig del af den danske byggesektor, fordi beton er det mest anvendte byggemateriale med et årligt forbrug i Danmark på ca. 10 mio. tons eller ca. to tons per indbygger og at Danmark gennem mange år har været et foregangsland med internationalt kendte eksperter inden for udvikling af cement og beton. jbn Dansk BetonRåds forslag til prioriterede forskningsområder Dansk BetonRåd peger i sin henvendelse til forskningsministeren på en lang række konkrete forskningsområder: Fremtidens energisystemer Tunge materialers evne til at reducere energiforbrug til opvarmning og køling Anvendelse af faseskiftende materialer Beton med rør til at regulere temperaturer Dynamiske bygningssystemer. Konkurrencedygtige miljøteknologier Affald som brændsel i cementproduktionen Fangst og anvendelse af CO2 fra cementproduktionen Anvendelse af restprodukter til cement og beton Nye cementtyper med lav CO2-emission Betons CO2-optag Betons NOx-optag Bedre udnyttelse af sand- og stenressourcer Brug af beton til at løse miljøproblemer Radikalt nye cementbaserede materialer. Bæredygtig transport og infrastruktur Bedre levetidsmodeller Betonveje Broer uden fugtisolering og asfalt Sensorer til tilstandsmonitering Støjskærme og autoværn Vagabonderende strømme Nye armeringstyper Elementbyggede broer Minimalkonstruktioner Nedrivningsteknikker Vejskilte integreret i (beton)veje og autoværn Konsekvenser af øget regnvandsmængde. Beton 4 November

20 En blå muslinges Metropolis på Sluseholmen i Københavns Sydhavn er et godt eksempel på betons mange anvendelsesmuligheder og vidt forskellige udtryk. Rygraden i den 11 etager høje bygning er masser af solide beton elementer i alt ton fra Spæncom, der har leveret huldæk, søjler, bjælker og vægge. Bygningen består af tre slanke, sammenbyggede tårne, der stabiliseres af den ene facade og af gavlene samt til dels af den elevatorkerne, der er i hvert tårn. Facaden er blå fiberbetonelementer fra BB Fiberbeton. En facade, hvor fiberbetonbeklædningens blå farve og stoflighed ifølge arkitekten med tiden skal patinere til et udtryk, der kan minde om overfladen på en muslingeskal. Metropolis-fakta Bygherre Nordkranen A/S Arkitekter Kasper Danielsen Arkitekter A/S, Future Systems (GB) Bygherrerådgiver Rambøll Ingeniør Moe & Brødsgaard A/S Totalentreprenør KPC BYG A/S Betonelementer Spæncom Facadeelementer BB Fiberbeton 20