Den hellige krig mod terror

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den hellige krig mod terror"

Transkript

1 Lars Erslev Andersen i : Den hellige krig mod terror - upassende tanker i anledning af en rejse til Den arabiske Golf 22. maj 2005 Selvom folkestyre i et dansk og amerikansk perspektiv er målet i Mellemøstpolitikken, således som det kommer til udtryk i det arabiske initiativ og USA s Greater Middle East Project, er det i høj grad tvivlsomt om frie valg i dag ville indfri dette mål. Snarere er der grund til at frygte det modsatte, nemlig at det vil være udemokratiske kræfter, som vil komme til fadet. Det skriver Lars Erslev Andersen i efter de sidste måneders mange historier om en demokratisk vækkelse i den arabiske verden. Han har for nylig afsluttet en rejse til landene omkring Golfen. af Lars Erslev Andersen FOLKET rejser sig, smider åget, sender diktatorerne i eksil og demokrati afløser årelang undertrykkelse under autoritære regimer. Dette synes at være den underlæggende fortælling under begejstringen over den demokratiske bølge, der er skyllet over den arabiske verden efter krigen i Irak: præsidentvalget i Palæstina og parlamentsvalget i Irak i januar, demonstrationerne i Libanon, lokalvalgene i Saudi- Arabien og Egyptens løfte om at tillade flere kandidater i præsidentvalget. Inspirationen til denne fortælling hentes i de østeuropæiske nationers kamp for frihed under og efter Sovjetimperiets sidste krampetrækninger, der resulterede i de såkaldte fløjlsrevolutioner. Billederne af østtyskere, der med hammer og mejsel brød Berlin-muren ned eller af menneskemasserne i de østeuropæiske hovedstæder, der strømmede ud i gaderne og krævede deres frihed, er hos mange stadig i frisk erindring. Spørgsmålet er imidlertid, om det nu var så folkeligt det hele, om det var folket, der stod bag indførelsen af demokrati? I forlængelse af sin længe bebudede død blev pave Johannes hyldet som den, der knækkede kommunismen. Tidligere er denne ære ikke mindst i forbindelse med hans død tilfaldet Ronald Reagan. Andre steder er det folk som tjekken Vaclav Havel og polakken Lech Walesa, der fremhæves. I Rusland ser man med en blanding af beundring og skepsis tilbage på Mikhail Gorbachew, som den, der med sine reformer fik hele det kommunistiske korthus til at vælte. Selvom demokrati betyder folkestyre, er det med andre ord ikke entydigt, at dets indførelse er folkets sag. I hvert fald ikke alene. Stormen på Bastillien havde aldrig fundet sted, havde det ikke været fordi en borgerlig elite havde stået i spidsen for revolutionen. Og var det ikke en konge, der gav danskerne deres Grundlov? I USA er det ikke folkemasserne, men The Founding Fathers, der refereres til, når den amerikanske unions frihed fejres. Elitære grupper og magthavere, ja sågar konger og fyrster, har spillet deres rolle i etableringen af den frie verden og der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes i Mellemøsten. Ser vi et øjeblik bort fra det forhold, at der faktisk kan sås tvivl om hvor stor en demokratisk bølge der i dag skyller over den arabiske verden, kan der være grund til at minde om, at de reformprocesser, vi faktisk er vidne til, kun i beskedent omfang er folkets bedrift - om end de om føje år forhåbentlig kommer de arabiske folk til gode. Det gælder såvel i Yemen som i de øvrige arabiske Golfstater. Alle steder på den arabiske halvø er det regimerne, der står bag reformer, som skal udvide indflydelsen på den politiske beslutningsproces. Det vil her være nærliggende at indvende, at når det ikke er folket, men regimerne, der står bag reformprocesserne, skyldes det, at regimerne fortsat insisterer på at kontrollere den politiske proces og derfor ikke tillader indførelse af folkestyre. Det er utvivlsomt en rigtig indvending. Spørgsmålet er imidlertid om det ville være befordrende for demokratiseringen, at regimerne slap kontrollen og lod folket komme til orde gennem frie og fair valg. Selvom folkestyre i et dansk og amerikansk perspektiv er målet i Mellemøstpolitikken, således som det kommer til udtryk i det arabiske initiativ og USA s Greater Middle East Project, er det i høj grad tvivlsomt om frie valg i dag ville indfri dette mål. Snarere er der 1

2 grund til at frygte det modsatte, nemlig at det vil være udemokratiske kræfter, som vil komme til fadet. Yemen: Demokratiet, der udeblev Dilemmaet består altså i, at de reformprocesser, regimerne i dag står bag, er særdeles kontrollerede og kun fører til stærkt begrænset folkestyre, som det vi ser i Yemen, eller til de nærmest karikaturagtige valg, som dem der netop er blevet afsluttet med lokalvalgene i Saudi-Arabien alt i mens en fuld demokratisk proces risikerer at føre til nye diktaturer eller det, der er værre. Med andre ord synes dilemmaet at bestå i alternativet mellem stærkt kontrollerede reformer over for kaos. Intet er entydigt. I Yemen kunne en mere åben og mindre kontrolleret politisk proces havde ført til reel demokratisering. Den politiske reformproces i Det lykkelige Arabien startede med sammenlægningen af Nord- og Sydyemen i I spidsen for den nye republik kom Nordyemens præsident Ali Abdullah Saleh, der havde haft magten siden Selvom Salehs styre har ført til større integration af den yemenitiske stat siden 1990, og selvom der er gennemført en politisk reformproces (som har ført til politisk pluralisme og afholdelse af tre parlamentsvalg, et præsidentvalg og folkeafstemning om forfatningen, der alle af internationale observatører er blevet betegnet som relativt frie) har Salehs politik ganske åbenlyst handlet om at samle al politisk magt om sig selv og sit parti, Folkekongressen. I første omgang handlede det om at etablere alliancer, der førte til sammenlægningen og etableringen af Republikken Yemen i I den proces allierede han sig med den socialistiske elite i syd, men herefter drejede det sig for Saleh om at få marginaliseret socialisterne. Til dette formål allierede han sig med en af de nordlige stammesammenslutninger, Hashid, som ledes af sheik Abdullah al- Ahmar, der kom til at stå i spidsen for det sunnimuslimske reformparti Islah. Allerede kort efter sammenlægningen voksede spændingerne mellem Salehs Nordyemen og socialisterne i syd, hvor mystiske mord på ledere begyndte at høre til dagens orden. Det hele kulminerede i borgerkrigen i 1994, hvor Saleh fik god støtte fra Islah, herunder ikke mindst fra Afghanistan-veteranen sheik Abdullah al- Majid al-zindani, der efter sigende er en bekendt af Osama Bin Ladin. Zindani har længe været kendt som særdeles aktiv i sin støtte til salafisterne, der bekender sig til den samme islamiske doktrin som bin Ladin og hans folk og som er udbredt i Saudi- Arabien og blandt de muslimer der i 1980 erne kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan. Politisk er de grupperet i, hvad man lidt kluntet kan kalde Islahs ekstremistiske højrefløj og ganske militant forsøger de endvidere at udbrede deres islamtolkning gennem et antal private religiøse institutter, som navnlig opstod i 1990 erne (i takt med at op mod yemenitter vendte hjem fra arbejde i Saudi- Arabien eller de afghanske slagmarker). Det lykkedes Saleh helt at få marginaliseret socialisterne og smadret deres parti, hvis besiddelser og kapital efter krigen blev konfiskeret, samtidig med at lederne blev sendt i eksil. Islah kunne overtage rollen som det næststørste parti i det yemenitiske parlament, og salafisterne kunne i lokalsamfundene i Aden- og Abyanprovinserne udfylde tomrummet efter socialisterne. Allerede ved parlamentsvalget i 1997 stod det dog klart, at det nu var Islahs tur til at blive skubbet ud i kulissen. Også denne manøvre er lykkedes, idet Salehs Folkekongres nu alene sidder på magten i hovedstaden Sanaa. Men processen er ikke forløbet uden sværdslag og har medført en markant radikalisering af dele af Islah samt af andre islamistiske grupper, der mærker presset fra Saleh. Det er herfra Aden- Abyan Islamiske Hær rekrutterer. Det er en organisation, som har stået bag flere bombesprængninger i Yemen og som blev kendt i forbindelse med kidnapning af 16 vestlige turister i Ved den lejlighed blev fire turister dræbt, da yemenitiske regeringsstyrker forsøgte at befri gidslerne. Efterfølgende blev det afsløret, at gruppen havde kontakter til radikale islamistiske miljøer omkring Finsbury-moskeen i London. USA sætter Zindani i forbindelse med såvel al-qaida som bombesprængningen af det amerikanske krigsskib USS Cole i 2000 og har følgelig forlangt ham anholdt. Indtil videre har Yemen blot forbudt ham at rejse ud af landet et forhold, der kritiseres i den rapport om global terrorisme, som det amerikanske udenrigsministerium udgav i slutningen af april Der er tale om en tvetydig yemenitisk holdning - hvor der i tæt samarbejde med USA og uden hensyn til rettigheder slås hårdt ned på personer og grupper som beskyldes for terrorisme (og som senest har ført til voldsomme kampe i det nordlige Yemen med op mod 400 dræbte og tusindvis på flugt) samtidig med at islamisterne får lov at dominere de religiøse institutter. Denne tvetydige holdning kan ses som udtryk for det dobbeltspil mellem forskellige alliancer præsidenten balancerer mellem i sin monopolisering af magten: På den ene side er Islah presset i opposition - på den anden side 2

3 har han vist gode miner til slet spil ved at tolerere etableringen af de salafistisk-inspirerede institutioner. Men perspektiverne så lovende ud, da republikken Yemen blev dannet, fik en fri forfatning og gennemførte såvel folkeafstemning som parlamentsvalg. Det kunne have ført til politisk pluralisme og demokrati. I stedet har præsidenten udnyttet valgene til at samle magten om sig selv og marginalisere oppositionen - med det resultat, at militante islamister har en solid grobund af frustrerede og skuffede grupper at rekruttere aktivister fra. Lærepengene fra Algeriet I Saudi-Arabien tyder meget på, at modstanden mod kongefamilien blev bredt og solidt manifesteret ved islamiske fundamentalisters succes ved lokalvalgene. De ønsker hverken vesternalisering eller demokratisering, men er tværtimod stærkt kritiske over for kongefamiliens tætte forhold til vesten. For de populære islamiske lærde i Saudi-Arabien er det ikke demokratiet, der er vejen frem, men tværtimod et styre helt og aldeles baseret på islamisk lov. Det var overvejende kandidater, der havde støtte fra disse lærde, de mandlige vælgere (kvinderne måtte ikke stemme) stemte ind i lokalrådene. Sympatien for den islamiske doktrin Osama Bin Ladin som bekender sig til, er udbredt i det saudiarabiske samfund. Ligesom modstanden mod den islamiske praksis, som kongefamilien står for og som Osama engang hånligt kaldte amerikansk islam er udtalt. Det kan derfor ikke udelukkes, at et frit valg i Saudi-Arabien i dag ville føre til en regering, som mere har det afghanske Taliban-styre som forbillede end det frie USA. Selvom støtte til militærkup naturligvis stemmer dårligt med de vestlige regeringers demokratiske eksportpolitik, er der i dag ingen der ved, hvad en islamisk fundamentalistisk regering i Alger ville have ført til. Vi har tidligere været vidne til, at reformer, demokratisk åbning og frie valg har givet islamisterne stor folkelig opbakning. Det skete i Algeriet ved lokalvalgene i 1990 og parlamentsvalgene i 1991 og ville, hvis anden runde var blevet gennemført i januar 1992, havde ført til et komfortabelt flertal til de islamiske fundamentalister i det algeriske parlament. Den proces blev stoppet af et militærkup, hvorefter såvel de europæiske som de amerikanske politikere åndede lettet op. Den efterfølgende særdeles blodige borgerkrig gav dog både i Washington og Bruxelles anledning til eftertanker, ligesom medlemmer af den daværende George Bush-regering, heriblandt James Baker, senere beklagede støtten til militærkuppet. Selvom støtte til militærkup naturligvis stemmer dårligt med de vestlige regeringers demokratiske eksportpolitik, er der i dag ingen der ved, hvad en islamisk fundamentalistisk regering i Alger ville have ført til. De færreste forestiller sig dog, at den ville have bevaret demokratiet. Måske er det lærepengene fra Algeriet, der i dag får vestlige politikere til på den ene side i en floromvunden retorik at prise den nye amerikanske ordens projekt om at indføre demokrati i Mellemøsten og på den anden side - ganske stille - at acceptere de stærkt kontrollerede reformprocesser som et lille stykke ad vejen mod målet. Måske er det ligefrem klogt. Måske ville det være endnu klogere at neddæmpe de moralske visioner om såkaldte demokratiske valg som symbol på den nye orden og i stedet koncentrere sig om rettigheder og retssikkerhed som vejen frem mod et mere sikkert og bedre liv for de mellemøstlige befolkninger? Vesten og synderne Når vi i dag kan konstatere en ganske markant modstand mod amerikanernes og deres allieredes bestræbelser på at indføre demokrati i Mellemøsten hænger det sammen med flere forhold. For det første er der, hvad vi kan kalde problemet med det dobbelte bogholderi: hvorfor er det vigtigt, at araberne og muslimerne skal overholde international ret, når USA og Israel ikke skal, spørger mange sig selv i Mellemøsten. Forsøget på at indføre en amerikansk orden ifølge den vestlige fortolkning af frihed kommer i det perspektiv til at lyde hult - og det bliver set som en måde vesten kan kontrollere Mellemøsten på. I de arabiske the-huse spørger man: Hvorfor stiller vesterlændinge ikke de samme krav til Israel om overholdelse af FN resolutioner, som blev stillet til Saddam Hussein og i dag bliver stillet til Syrien? Hvorfor er det et problem at Syrien har soldater i Libanon, når det ikke er et problem, at Israel har soldater i en lille slat af Libanon og i store 3

4 dele af Palæstina? Svaret er, at Israel er demokratisk i modsætning til Syrien og nu afviklede Saddam ske Irak. Men hvis det er begrundelsen, hvorfor støtter vesten da udemokratiske regimer som dem i Saudi- Arabien og Egypten? For det andet er der sammenbindingen af krig og moral, der mest af alt ligner genoplivningen af den kristne middelalders ide om retfærdig krig. I dag fører USA og vesten krig, der udtrykkeligt er moralsk begrundet: idag under humanismens banner, hvor det i Middelalderen var i den kristne kirkes navn. Og dem, der er imod den vestlige tolkning af humanisme og frihed, er syndere - eller som George W. Bush altid siger: bad guys. Ligesom i middelalderens kristne univers gælder der ikke samme regler for dem der er med humanismen og dem der imod den. De kristne fjender kunne under pavestolens myndighed forvente og gøre krav på, at krige mod dem fulgte visse regler, love og traktater - og at der efter krigen kunne forhandles en fred. Derimod var de ikkekristne uden for lov og ret. Enten kunne de kristnes eller også skulle de udslettes - ud fra devisen, at kunne de ikke tage imod det kristne budskab var de ikke egentlige mennesker. Denne tankegang blev sat på begreb af en Europas fædre til international lov, Fransisco de Vitoria, i hans afhandling om de spanske conquistadores fremfærd over for indianerne. Det er den samme tankegang, mange i den arabiske verden oplever i forbindelse med den såkaldte krig mod terror - som Bush sagde i september 2001: Enten er i med os eller også er i med terroristerne. Terroristerne the bad guys er som fjender af menneskeheden imod den vestlige fortolkning af frihed og humanisme og derfor ikke mennesker med samme rettigheder som kriminelle, der kan retsforfølges under den civile straffelov eller soldater (krigsfanger), der skal behandles i overensstemmelse med Geneve-konventionerne. De er hverken eller, men enemy combattants uden rettigheder, hvorfor de kan tilbageholdes på Guantanamo. Og hvorfor de, når det bliver for bøvlet at have dem der, kan sendes til f.eks. en af de 22 fangelejre i Afghanistan, hvor de reelt tilbageholdes i No Mans Land uden det påkalder sig de vestlige demokratiers interesse. Denne kamp mellem de gode og de onde, mellem frihedens disciple og de mørke kræfter, som vesten fører under navnet krigen mod terror (med støtte fra regimer i Saudi-Arabien, Afghanistan, Yemen og Algeriet, fordi de i samme åndedræt kan fjerne deres modstandere), opfattes af mange i Mellemøsten som vestens hellige krig mod muslimer. Problemet, som de ser det, er, at krig i humanismens navn gør modstanderne i denne krig til umennesker uden rettigheder, der udkæmpes uden klar markering af, hvor krigen starter og hvor den slutter - og som mærkeligt nok udkæmpes for demokrati, humanisme og menneskerettigheder i en systematisk tilsidesættelse af retssikkerhed, menneskerettigheder og respekt for menneskeligt liv. Denne krig skaber sig systematisk nye modstandere, der undrer sig over, at de ikke er en del af den menneskehed, som det er krigens sag at forsvare. For det tredje har de arabiske regeringer, ofte og som regel med vestlig og amerikansk støtte, forhindret folkelig deltagelse i de politiske beslutningsprocesser og nidkært fjernet og elimineret enhver opposition. Det er sket på mange forskellige måder og med mange forskellige referencerammer. I Saudi-Arabien har regimet forfægtet et islamisk enhedsprincip (tawhid) som konsekvent er blevet institutionaliseret i det saudiarabiske samfund gennem en nærmest totalitaristisk kontrol af alt fra uddannelsessystemet over motionsklubber til omgangen i det offentlige rum på gader og i butikker. Når store dele af den saudiarabiske befolkning i dag modsætter sig sekularisering og indførelsen af amerikansk islam skyldes det, at indoktrineringen har virket alt for godt: socialiseringen til wahhabitisk muslim er lykkedes i en grad, der gør det vanskeligt for den saudiarabiske regering at gennemføre reformer. Den største modstand mod reformer findes med andre ord i det samfund, som den saudiarabiske stat med vold og magt har skabt med henblik på at sikre orden og kontrol over verdens fjerdestørste olieressource. Uanset om kongefamilien i Riyadh havde lært den vestlige lektie og var parat til at demokratisere landet i morgen, ville folket ikke reagere til fordel for folkestyre, men til fordel for islamisme - med den risiko, at landet ville kollapse. Uanset om kongefamilien i Riyadh havde lært den vestlige lektie og var parat til at demokratisere landet i morgen, ville folket ikke reagere til fordel for folkestyre, men til fordel for islamisme med den risiko, at landet ville kollapse. Prisen ville være tab af 600 mia. US dollars i 4

5 saudiarabiske investeringer i USA og en økonomisk global krise som følge af prisstigninger på olie på op mod 150 US dollars pr. tønde. Derfor hilser den amerikanske regering Saudi-Arabiens krig mod the bad guys velkommen - også selvom den føres hinsides enhver form for respekt for the rule of law. Derfor fremhæves de netop overståede lokalvalg som en demokratisk begyndelse, fordi mere end dem ville indebære risiko for et kollaps af det saudiarabiske kongedømme og dermed en økonomisk verdenskrise på niveau med 1930 ernes depression. Og lige præcis derfor er store dele af de arabiske befolkninger mistænksomme over de velmenende vestlige demokratiprojekter i Mellemøsten: deres indtryk er, at den vestlige friheds grænse er den vestlige verdens økonomiske stabilitet. Dubai: Indhegnet globalisering og kulturel apartheid Andre stater, der ikke nyder samme bevågenhed i de altid årvågne vestlige medier, har valgt en anden vej end Yemens fake demokrati og Saudi-Arabiens wanna be totalitarisme. Dubai, det næststørste emirat i de Forenede Arabiske Emirater, har valgt en strategi, der balancerer mellem indhegnet globalisering og kulturel apartheid. I erkendelse af, at emiratets olieindtægter ikke i længden kan betale for velstand, har emir-familien indledt en strategi, der i fremtiden skal finansiere velstanden gennem udenlandske investeringer ud fra devisen: jo mere udenlandsk kapital i landet, desto bedre. Det startede i begyndelsen af 1990 erne med etableringen af Jebal Ali Freezone. Hensigten, som lykkedes, var at gøre Dubai attraktiv for udenlandske investeringer ved at skabe en undtagelse for GCC s (Gulf Cooperation Council) regel om, at udenlandske virksomheder ikke må eje mere end 49 % i regionen. I frizonen kunne alle, der måtte ønske det, eje op til 100 %. Samtidig åbnede Dubai op for investeringer i allehånde faciliteter i form af kontorhuse, hoteller, lækre badestrande, fancy golfklubber og et stort shoppingmarked, som kunne servicere forretningsfolk og tiltrække turister. Turismen blev i sig selv et område, som kunne tiltrække udenlandsk kapital. Dermed blev Dubai et nyt center i globaliseringen, der mere og mere fremstod som et slaraffenland for eksorbitante projekter og investeringer. Succesen har ført til nye projekter som bygningen af kunstige øer, hvor velhavende verdensborgere kan købe deres egne små øer og bygge deres slotte. 5 N Y H E D S M A G A S I N E T Selvom der er frit valg på alle hylder, blot det er rigt og storslået, sikrer emir-familien sig, at det er i overensstemmelse med dens forståelse af den postmoderne konsumkultur: Prospekterne taler om Culture in Diversity, men alle billeder viser store hvide huse med arkitekttegnede møbler, flygel og havudsigt og en Porsche følger gerne med i købet af ejendom. For at sikre sig at de nye indbyggere på Dubais kunstige øer ikke skal tabe lysten til en dukkert i bugten uden for deres ejendom sørger entreprenøren for, at et kilo guld bliver smidt i vandet dagligt. Blot for fremme motivationen til en dukkert, hvis den skulle være svækket efter millionhandlerne i Jebal Ali Freezone og den efterfølgende afslappende long drink på terrassen på den kunstige ø. Det er ikke kun boliger og hoteller, der bygges i et omfang, som får South Beach i Miami til at ligne en københavnsk forstad. Media City, der huser alle de store verdenskendte nyhedsformidlere og Education City, der tiltrækker udenlandske universiteter er begge områder, hvor skyskrabere vokser i et tempo, der mere minder om aggressive cancer-cellers vækst end om kontrolleret byplanlægning. Dubai har i 1990 erne udviklet sig til at være globaliseringens legeplads par excellence og det er ret så vanskeligt at få øje på, at det faktisk er en enevældig emir-familie, som styrer landet og at det faktisk er et arabisk og muslimsk land, vi trasker rundt i. Dubai har i 1990 erne udviklet sig til at være globaliseringens legeplads par excellence og det er ret så vanskeligt at få øje på, at det faktisk er en enevældig emir-familie, som styrer landet og at det faktisk er et arabisk og muslimsk land, vi trasker rundt i. Selvom de lokale ledere konstant er omtalt og afbildet i medierne er lokale et særsyn i Dubais gadebillede. De er gemt bag murene i de prangende paladser, som kun kan ses udefra med mindre man har en helt særlig økonomisk eller politisk betydning på niveau med USA s nationale sikkerhedsrådgiver eller Microsofts Bill Gates. Naturligvis kan besøgende fra tid til anden møde

6 lokale, der ikke er så privilegerede at tilhøre inderkredsen af emir-familien, men da vil de ofte blot daske rundt uden at foretage sig andet end at se betydningsfulde ud arbejde gør de ikke! Når de mere jævne lokale dukker op i gadebilledet, er det først og fremmest for at betragte globaliseringens indtog i ørkenstaten, for at forføre de vestlige sild eller belære de mandlige occidentale og ignorante tåber om tingenes rette tilstand, men først og fremmest: for at konsumere. Hver gang vi møder en lokal i det lokale outfit, bliver vi glade for endelig at kunne lære lidt om stedet, men hver gang kommer vi i tanke om, at for hver betjent i uniform er der fem uden og at han måske er en af dem. Når vi møder den lokale i banken, i kontorhuset eller på baren er han for det er altid en han ligeså meget en turist eller en besøgende, som vi er. Han har bevæget sig ind i Dubais multikulturelle univers, men er hele tiden på vej tilbage til det rene og jomfruelige hinterland bag det usynlige kulturelle hegn, der sætter en bastant grænse mellem dem og os. Der er to fortællinger, som Emirfamilien i Dubai promoverer sig med: Den ene handler om, at Dubai er globaliseringens centrum. Den understøttes af et ikke mindre end et syv-stjernet hotel, bygning af verdens højeste skyskraber og de mest lækre golfbaner, hvis drift og vedligeholdelse årligt koster det samme som opførelse af en dansk Storebæltsbro. Denne fortælling sigter på at tiltrække udenlandske investeringer. Den anden fortælling har karakter af en national myte om Emir-familien som beskytter af arabisk tradition og islamisk etik. Den legitimerer regimet over for de lokale, der i dag formentlig højst udgør 10% af de Forenede Arabiske Emirater de resterende 90% er udenlandske gæstearbejdere, der ikke belaster emiren med irriterende krav om rettigheder. Den fremstiller den nyligt afdøde sheik Zayed som den retfærdige, gavmilde, vise mand, der kom ind fra ørken, hvor han havde været et forbillede i beherskelsen af beduinlivets traditionelle sysler som falkejagt og kamelopdræt. Myten understøttes af museer og kulturbyer, hvor det stolte og fromme arabiske liv fremstilles. Dette liv findes i dag inden for murene og præcis her stopper globaliseringens kulturelle fremmarch. Uden for murene kan vestlige konsumenter boltre sig lige så meget de vil blot de smider penge i landet. Inden for murene har de ingen adgang og hvis de alligevel skulle få det, må de lade deres kulturelle overfrakke blive udenfor. Ikkemuslimer har ingen adgang til moskeerne i de Forenede Arabiske Emirater med undtagelse af en, hvortil der kan hentes adgangsbilletter til et smugkig et par timer om ugen, hvis man altså får billetterne. Som små autentiske og rene øer omgivet af globaliseringens kunstige konsumparadiser, skal den arabiske og muslimske identitet leve videre ren og ubesmittet. Så forhippet på at undgå kulturel bastardisering af de lokale er Emirfamilien, at den betaler den lokale mand omkring kr. første gang han gifter sig med en lokal pige blandede ægteskaber er ikke velset. På hvilken måde fører denne indhegnede globaliseringspolitik og kulturelle apartheid til reformer? Kun på én måde: Den skaber en stor privatsektor, der i årenes løb har fået indflydelse på den økonomiske politik. Det er ikke demokrati, men det spreder beslutningsprocesser inden for fast afgrænsede områder. På den måde kan Emir-familien fastholde magten og kontrollen, videreføre væksten også efter oliekilderne er tørret ud og samtidig bevare sin kulturelle identitet. Men projektet står og falder med, at rige verdensborgere og pengestærke koncerner fortsætter med at lægge deres forbrug og investeringer i Dubais kunstige og indhegnede øer, hvor fiktionen om multikulturelt konsum trives i bedste velgående endnu. Qatar: Elitær reformproces En alternativ model findes i naboemiratet Qatar, der både er hjemsted for satellitstationen al-jazeera og den amerikanske hærs hovedkvarter i Golfen. Skønt emiren også her gerne tiltrækker udenlandske investeringer og har støttet udviklingen af en privat sektor, der skal sørge for at også Qatar kan høste globaliseringens økonomiske frugter, er strategien en ganske anden. Siden emiren kom til magten ved en paladsrevolution i 1995 har det parallelt med moderniseringsprojekter handlet om reformer med direkte sigte på dels at gøre qatarierne til de bedst uddannede i Golfen dels at lade den lokale befolkning overtage jobbene fra gæstearbejderne. Frem til 1995 kunne Qatar karakteriseres som et mini-saudi-arabien med samme ideologiske og kontrollerede styreform. Også i Qatar var uddannelsessystemet gennemsyret af den wahhabitiske doktrin, der ikke tillod kritisk og politisk refleksion. Selvom der siden 1995 er gennemført politiske åbninger, og selvom der i 2003 blev gennemført en folkeafstemning om en ny forfatning, som skal berede vejen til et parlamentarisk system, genfindes derfor de samme problemer som i meget større målestok gør politiske reformer til et særdeles vanskeligt projekt i Saudi-Arabien. Også i Qatar 6

7 møder reformpolitikken størst modstand i folket, der fremdeles henfører sig til de traditionelle islamiske værdier i wahhabitisk fortolkning. Det er lige præcis derfor, at en afvikling af det traditionelle og stærkt kontrollerede uddannelsessystem i Qatar har højeste prioritet i reformpolitikken. Denne modernisering blev igangsat allerede i 1995, men er nu for alvor sat i scene med et omfattende og ambitiøst projekt, der sigter mod at reformere hele uddannelsessystemet fra grundskole til universitetsniveau. Kritisk refleksion, kompetence i dialog og diskussion, moderne viden og naturligvis stor vægt på naturvidenskabelige og teknologiske færdigheder er nøgleord i omstillingen af uddannelsessystemet. Det er klart at denne omstilling ad bagdøren stille og roligt medfører en sekularisering og at den på sigt skaber en uddannet befolkning som vil gøre krav på politisk indflydelse og være beredt til at deltage i en åben politisk proces. Emiren, der i dag stadig er en enevældig fyrste i al sin magt og vælde, er med sine reformer godt i gang med at erodere sit eget magtgrundlag. Med anddre ord: Emiren, der i dag stadig er en enevældig fyrste i al sin magt og vælde, er med sine reformer godt i gang med at erodere sit eget magtgrundlag. Det synes imidlertid at være hensigten begrundet i den opfattelse, at dette vil være den eneste farbare vej at gå, dersom Qatar også i fremtiden skal sikre sin velstand og spille en rolle i den globaliserede verden. I stedet for kulturel apartheid og indhegnet globalisering står Qatars emir således i spidsen for en elitær reformproces, som om føje år har skabt et folkeligt grundlag for en egentlig demokratisering af landet. Om dette faktisk vil ske, er naturligvis ikke givet, men perspektiverne er mere lovende end i Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Fælles for Yemen, Qatar og Dubai er, at de har vendt Saudi-Arabien ryggen i valget af udviklingsmodel, men de har gjort det på hver sin måde: Yemen har valgt et pluralistisk politisk system baseret på en fri forfatning, der på overfladen ligner demokratisering, men som underneden er dybt kontrolleret af den siddende præsident, der efterhånden helt har monopoliseret den politiske og økonomiske magt. I Dubai er strategien fortsat at holde befolkningen væk fra politisk indflydelse mod til gengæld at sikre den skattefri vækst og velstand. I Qatar har emiren indledt en elitær reformproces, som for så vidt den fortsættes bereder vejen til et moderne og regulært folkestyre. Mindre moral, mere ret Alle steder inklusive Saudi-Arabien er der store problemer med sikringen af befolkningens basale rettigheder. I alle fire lande hører overtrædelse af menneskerettigheder til dagens orden ligesom retssikkerhed langt fra er givet. Desværre forstærkes tilsidesættelsen af rettigheder i alle fire lande af krigen mod terror og dennes jagt på bad guys. Desværre vender vesten med USA i spidsen det blinde øje til disse tilsidesættelser af rettigheder, så længe de sker i terrorkrigens hellige navn: demokrati. Det udhuler de vestlige landes forsikringer om, at krigen mod terror og krigen i Irak handler om at eksportere frihed og demokrati til Mellemøsten. Måske ville det være bedre at stoppe snakken om frihed og demokrati og overlade det til araberne selv at finde deres politiske udviklingsmodeller. I stedet for demokratieksport kunne vesten insistere på, at basale rettigheder altid overholdes og også i jagten på terrorister, der måske nok er bad guys, men som først og fremmest er politiske aktører, der handler illegitimt i illegitime autoritære samfund. Måske ville de vestlige lande vinde større gehør i de arabiske befolkninger, hvis de insisterede på, at de rettigheder, der gør sig gældende for deres egne borgere, også skal gøres gældende over for politiske modstandere, herunder dem, der helt uacceptabelt anvender terrorisme i deres politiske kamp. Måske ville det ligefrem være befordrende for demokratiseringen i Mellemøsten hvis vesten nedtonede de moralske ambitioner og mere regulært så konflikterne i Mellemøsten ikke som konflikter mellem frihedens disciple mod mørkets fyrster, men som politiske konflikter, der kun kan løses politisk i respekt for de rettigheder, vi mener, vi selv har krav på. Lars Erslev Andersen (f.1956) er cand. mag. i Idéhistorie (fra Aarhus Universitet, 1986) og i Mellemøststudier (Odense Universitet, 1992); han har været lektor i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet fra 1996 og var centerleder for området ( ). I øvrigt har han blandt 7

8 andet forsket for Rigspolitiet (2000-2), været valgobservatør i De Palæstinensiske Selvstyreområder, Nicaragua og Yemen, samt fagkonsulent i Mellemøstens geografi for Den Store Danske Encyklopædi. Han har skrevet bl.a.: "Den afghanske forbindelse. Afghanistanveteraner, al-qaida-netværk og den globale terrorisme" (KBH 2002) og udgav i april 2003 bogen "Den amerikanske orden - USA og det moderne Mellemøsten" (Aschehoug). 8

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

USA, Vesten og resten

USA, Vesten og resten 1 USA, Vesten og resten Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA, Vesten og resten Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Først grundbehov, så handel og religion USA og Vesten

Læs mere

Tanker om TERROR. Erik Ansvang.

Tanker om TERROR. Erik Ansvang. 1 Tanker om TERROR Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tanker om TERROR Af Erik Ansvang World Trade Center, New York den 11. september 2001 Efter 11. september 2001 Efter angrebet på World Trade Center

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på

Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen d.9/5 2012 Potentiale Den gensidige tillid vokser med tillid Mistilliden lever også af tillid som den tærer på Det er ikke sikkert, at verden bliver ved med at bestå.

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus 2014/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF) og

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten?

Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? ANALYSE March 2011 Hvorfor spiller militæret så stor en rolle i Mellemøsten? Helle Lykke Nielsen Hvilken rolle har militæret spillet i de omvæltninger, vi har set i Mellemøsten i de seneste måneder og

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark Vurdering af terrortruslen mod Danmark 28. april 2016 Sammenfatning Terrortruslen mod Danmark er fortsat alvorlig. Det betyder, at der er personer, som har intention om og kapacitet til at begå terrorangreb

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

20.s.e.trin. II. Strellev

20.s.e.trin. II. Strellev For nogen tid siden var det meget moderne at iføre sig en ja-hat. Når man har en ja-hat på, så fokuserer man på muligheder frem for begrænsninger. Man kalder problemer for udfordringer, for man kan klare

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.

I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil. GRUNDLOVSTALE 2015 I dag for 100 år siden fik Danmark en ny grundlov. Med den fik kvinder og tjenestefolk uden egen husstand stemmeret. Tænk engang. (Smil.) Det var en milepæl i udviklingen af det dengang

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER

ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER ÅNDSFRIHED OG DANSKE SKOLER NÅR ALLE SKAL KUNNE VÆRE HER, HVOR MANGE GUDER (OG BØRNELIV) ER DER PLADS TIL? Sally Anderson, lektor, Ph.d., Aarhus Universitet Få studier af muslimer på landet Jyske stationsbyer

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium.

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium. Selvom det efterhånden lyder som en kliche, er det alligevel rigtigt at sige, at terrorhandlingerne i Washington og New York 11. september 2001 førte til dramatiske ændringer globalt og nationalt. Umiddelbart

Læs mere

GRUNDLOVSTALE onsdag den 5. juni 2013 af Kåre Johannessen Holdt på Bogø

GRUNDLOVSTALE onsdag den 5. juni 2013 af Kåre Johannessen Holdt på Bogø GRUNDLOVSTALE onsdag den 5. juni 2013 af Kåre Johannessen Holdt på Bogø I dag fejrer vi grundloven af 1849 - fundamentet under hele vores samfund! Det er en mærkedag, mere hellig og ukrænkelig end nogen

Læs mere

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred.

Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Vi har et motto i Kunstnere for Fred. Det er ganske enkelt : Uden Sandhed Ingen Fred. Medierne skal holde øje med magten. De skal afsløre løgne og ulovligheder de skal være demokratiets vagthunde, de skal

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folkemødet 2014 14. juni 2014 (Det talte ord gælder) Tak for ordet. Og endnu engang tak til Allinge og Bornholm for at stable dette fantastiske folkemøde på benene. Det er nu fjerde

Læs mere

Afrika er blevet stormagtsinteressant

Afrika er blevet stormagtsinteressant En artikel fra KRITISK DEBAT Afrika er blevet stormagtsinteressant Skrevet af: Knud Vilby Offentliggjort: 03. maj 2008 Afrika er blevet interessant også for andre end afrikanere og turister på jagt efter

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 6.3.2013 B7-0097/2013 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af redegørelse fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19. Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Talen er klausuleret til den er holdt lørdag den 1. januar 2011 kl. 19.30 Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30

Protest i Istanbul: Demokrati er mere end stemmeboksen - Retorikforlaget. Skrevet af Mathias Møllebæk Mandag, 10. juni :30 De massive protester mod nedlæggelsen af Gezi Park i hjertet af Istanbul er blevet et oprør mod Erdoğan-regeringens arrogante og autoritære holdning til det tyrkiske folk. Men når den internationale presse

Læs mere

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi

Læs mere

Hinsides de store fortællinger om terror og martyrium

Hinsides de store fortællinger om terror og martyrium ANMELDELSE November 2008 Hinsides de store fortællinger om terror og martyrium Peter Seeberg På tærsklen til Barack Obamas overtagelse af præsidentembedet i USA den 20. januar 2009 udkommer en bog af den

Læs mere

ANALYSE Oktober Opskriften på Jihad. Helle Lykke Nielsen

ANALYSE Oktober Opskriften på Jihad. Helle Lykke Nielsen ANALYSE Oktober 2010 Opskriften på Jihad Helle Lykke Nielsen D. 30. september er det 5 år siden, Muhammed-tegningerne blev trykt i Jyllandsposten, og i den anledning kan det være passende at gøre status

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

BIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

BIRTHE HANSEN TERRORISME PÅ TVÆRS 2. UDGAVE DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND Fotos på omslaget: Øverst til venstre: World Trade Center synker i grus, 11. september 2001 Nederst til venstre: Terrorangrebet i Madrid, 11. marts 2003 Øverst til højre: Amerikansk soldat i Irak, 2004

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer?

Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? ANALYSE November 2010 Er det uetisk at flygte fra sociale og kulturelle problemer? Mehmet Ümit Necef Hvordan skal man f.eks. som forælder, som beboer eller blot som privat individ agere i forhold til de

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere