Den hellige krig mod terror

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den hellige krig mod terror"

Transkript

1 Lars Erslev Andersen i : Den hellige krig mod terror - upassende tanker i anledning af en rejse til Den arabiske Golf 22. maj 2005 Selvom folkestyre i et dansk og amerikansk perspektiv er målet i Mellemøstpolitikken, således som det kommer til udtryk i det arabiske initiativ og USA s Greater Middle East Project, er det i høj grad tvivlsomt om frie valg i dag ville indfri dette mål. Snarere er der grund til at frygte det modsatte, nemlig at det vil være udemokratiske kræfter, som vil komme til fadet. Det skriver Lars Erslev Andersen i efter de sidste måneders mange historier om en demokratisk vækkelse i den arabiske verden. Han har for nylig afsluttet en rejse til landene omkring Golfen. af Lars Erslev Andersen FOLKET rejser sig, smider åget, sender diktatorerne i eksil og demokrati afløser årelang undertrykkelse under autoritære regimer. Dette synes at være den underlæggende fortælling under begejstringen over den demokratiske bølge, der er skyllet over den arabiske verden efter krigen i Irak: præsidentvalget i Palæstina og parlamentsvalget i Irak i januar, demonstrationerne i Libanon, lokalvalgene i Saudi- Arabien og Egyptens løfte om at tillade flere kandidater i præsidentvalget. Inspirationen til denne fortælling hentes i de østeuropæiske nationers kamp for frihed under og efter Sovjetimperiets sidste krampetrækninger, der resulterede i de såkaldte fløjlsrevolutioner. Billederne af østtyskere, der med hammer og mejsel brød Berlin-muren ned eller af menneskemasserne i de østeuropæiske hovedstæder, der strømmede ud i gaderne og krævede deres frihed, er hos mange stadig i frisk erindring. Spørgsmålet er imidlertid, om det nu var så folkeligt det hele, om det var folket, der stod bag indførelsen af demokrati? I forlængelse af sin længe bebudede død blev pave Johannes hyldet som den, der knækkede kommunismen. Tidligere er denne ære ikke mindst i forbindelse med hans død tilfaldet Ronald Reagan. Andre steder er det folk som tjekken Vaclav Havel og polakken Lech Walesa, der fremhæves. I Rusland ser man med en blanding af beundring og skepsis tilbage på Mikhail Gorbachew, som den, der med sine reformer fik hele det kommunistiske korthus til at vælte. Selvom demokrati betyder folkestyre, er det med andre ord ikke entydigt, at dets indførelse er folkets sag. I hvert fald ikke alene. Stormen på Bastillien havde aldrig fundet sted, havde det ikke været fordi en borgerlig elite havde stået i spidsen for revolutionen. Og var det ikke en konge, der gav danskerne deres Grundlov? I USA er det ikke folkemasserne, men The Founding Fathers, der refereres til, når den amerikanske unions frihed fejres. Elitære grupper og magthavere, ja sågar konger og fyrster, har spillet deres rolle i etableringen af den frie verden og der er ingen grund til at tro, at det skulle være anderledes i Mellemøsten. Ser vi et øjeblik bort fra det forhold, at der faktisk kan sås tvivl om hvor stor en demokratisk bølge der i dag skyller over den arabiske verden, kan der være grund til at minde om, at de reformprocesser, vi faktisk er vidne til, kun i beskedent omfang er folkets bedrift - om end de om føje år forhåbentlig kommer de arabiske folk til gode. Det gælder såvel i Yemen som i de øvrige arabiske Golfstater. Alle steder på den arabiske halvø er det regimerne, der står bag reformer, som skal udvide indflydelsen på den politiske beslutningsproces. Det vil her være nærliggende at indvende, at når det ikke er folket, men regimerne, der står bag reformprocesserne, skyldes det, at regimerne fortsat insisterer på at kontrollere den politiske proces og derfor ikke tillader indførelse af folkestyre. Det er utvivlsomt en rigtig indvending. Spørgsmålet er imidlertid om det ville være befordrende for demokratiseringen, at regimerne slap kontrollen og lod folket komme til orde gennem frie og fair valg. Selvom folkestyre i et dansk og amerikansk perspektiv er målet i Mellemøstpolitikken, således som det kommer til udtryk i det arabiske initiativ og USA s Greater Middle East Project, er det i høj grad tvivlsomt om frie valg i dag ville indfri dette mål. Snarere er der 1

2 grund til at frygte det modsatte, nemlig at det vil være udemokratiske kræfter, som vil komme til fadet. Yemen: Demokratiet, der udeblev Dilemmaet består altså i, at de reformprocesser, regimerne i dag står bag, er særdeles kontrollerede og kun fører til stærkt begrænset folkestyre, som det vi ser i Yemen, eller til de nærmest karikaturagtige valg, som dem der netop er blevet afsluttet med lokalvalgene i Saudi-Arabien alt i mens en fuld demokratisk proces risikerer at føre til nye diktaturer eller det, der er værre. Med andre ord synes dilemmaet at bestå i alternativet mellem stærkt kontrollerede reformer over for kaos. Intet er entydigt. I Yemen kunne en mere åben og mindre kontrolleret politisk proces havde ført til reel demokratisering. Den politiske reformproces i Det lykkelige Arabien startede med sammenlægningen af Nord- og Sydyemen i I spidsen for den nye republik kom Nordyemens præsident Ali Abdullah Saleh, der havde haft magten siden Selvom Salehs styre har ført til større integration af den yemenitiske stat siden 1990, og selvom der er gennemført en politisk reformproces (som har ført til politisk pluralisme og afholdelse af tre parlamentsvalg, et præsidentvalg og folkeafstemning om forfatningen, der alle af internationale observatører er blevet betegnet som relativt frie) har Salehs politik ganske åbenlyst handlet om at samle al politisk magt om sig selv og sit parti, Folkekongressen. I første omgang handlede det om at etablere alliancer, der førte til sammenlægningen og etableringen af Republikken Yemen i I den proces allierede han sig med den socialistiske elite i syd, men herefter drejede det sig for Saleh om at få marginaliseret socialisterne. Til dette formål allierede han sig med en af de nordlige stammesammenslutninger, Hashid, som ledes af sheik Abdullah al- Ahmar, der kom til at stå i spidsen for det sunnimuslimske reformparti Islah. Allerede kort efter sammenlægningen voksede spændingerne mellem Salehs Nordyemen og socialisterne i syd, hvor mystiske mord på ledere begyndte at høre til dagens orden. Det hele kulminerede i borgerkrigen i 1994, hvor Saleh fik god støtte fra Islah, herunder ikke mindst fra Afghanistan-veteranen sheik Abdullah al- Majid al-zindani, der efter sigende er en bekendt af Osama Bin Ladin. Zindani har længe været kendt som særdeles aktiv i sin støtte til salafisterne, der bekender sig til den samme islamiske doktrin som bin Ladin og hans folk og som er udbredt i Saudi- Arabien og blandt de muslimer der i 1980 erne kæmpede mod Sovjetunionen i Afghanistan. Politisk er de grupperet i, hvad man lidt kluntet kan kalde Islahs ekstremistiske højrefløj og ganske militant forsøger de endvidere at udbrede deres islamtolkning gennem et antal private religiøse institutter, som navnlig opstod i 1990 erne (i takt med at op mod yemenitter vendte hjem fra arbejde i Saudi- Arabien eller de afghanske slagmarker). Det lykkedes Saleh helt at få marginaliseret socialisterne og smadret deres parti, hvis besiddelser og kapital efter krigen blev konfiskeret, samtidig med at lederne blev sendt i eksil. Islah kunne overtage rollen som det næststørste parti i det yemenitiske parlament, og salafisterne kunne i lokalsamfundene i Aden- og Abyanprovinserne udfylde tomrummet efter socialisterne. Allerede ved parlamentsvalget i 1997 stod det dog klart, at det nu var Islahs tur til at blive skubbet ud i kulissen. Også denne manøvre er lykkedes, idet Salehs Folkekongres nu alene sidder på magten i hovedstaden Sanaa. Men processen er ikke forløbet uden sværdslag og har medført en markant radikalisering af dele af Islah samt af andre islamistiske grupper, der mærker presset fra Saleh. Det er herfra Aden- Abyan Islamiske Hær rekrutterer. Det er en organisation, som har stået bag flere bombesprængninger i Yemen og som blev kendt i forbindelse med kidnapning af 16 vestlige turister i Ved den lejlighed blev fire turister dræbt, da yemenitiske regeringsstyrker forsøgte at befri gidslerne. Efterfølgende blev det afsløret, at gruppen havde kontakter til radikale islamistiske miljøer omkring Finsbury-moskeen i London. USA sætter Zindani i forbindelse med såvel al-qaida som bombesprængningen af det amerikanske krigsskib USS Cole i 2000 og har følgelig forlangt ham anholdt. Indtil videre har Yemen blot forbudt ham at rejse ud af landet et forhold, der kritiseres i den rapport om global terrorisme, som det amerikanske udenrigsministerium udgav i slutningen af april Der er tale om en tvetydig yemenitisk holdning - hvor der i tæt samarbejde med USA og uden hensyn til rettigheder slås hårdt ned på personer og grupper som beskyldes for terrorisme (og som senest har ført til voldsomme kampe i det nordlige Yemen med op mod 400 dræbte og tusindvis på flugt) samtidig med at islamisterne får lov at dominere de religiøse institutter. Denne tvetydige holdning kan ses som udtryk for det dobbeltspil mellem forskellige alliancer præsidenten balancerer mellem i sin monopolisering af magten: På den ene side er Islah presset i opposition - på den anden side 2

3 har han vist gode miner til slet spil ved at tolerere etableringen af de salafistisk-inspirerede institutioner. Men perspektiverne så lovende ud, da republikken Yemen blev dannet, fik en fri forfatning og gennemførte såvel folkeafstemning som parlamentsvalg. Det kunne have ført til politisk pluralisme og demokrati. I stedet har præsidenten udnyttet valgene til at samle magten om sig selv og marginalisere oppositionen - med det resultat, at militante islamister har en solid grobund af frustrerede og skuffede grupper at rekruttere aktivister fra. Lærepengene fra Algeriet I Saudi-Arabien tyder meget på, at modstanden mod kongefamilien blev bredt og solidt manifesteret ved islamiske fundamentalisters succes ved lokalvalgene. De ønsker hverken vesternalisering eller demokratisering, men er tværtimod stærkt kritiske over for kongefamiliens tætte forhold til vesten. For de populære islamiske lærde i Saudi-Arabien er det ikke demokratiet, der er vejen frem, men tværtimod et styre helt og aldeles baseret på islamisk lov. Det var overvejende kandidater, der havde støtte fra disse lærde, de mandlige vælgere (kvinderne måtte ikke stemme) stemte ind i lokalrådene. Sympatien for den islamiske doktrin Osama Bin Ladin som bekender sig til, er udbredt i det saudiarabiske samfund. Ligesom modstanden mod den islamiske praksis, som kongefamilien står for og som Osama engang hånligt kaldte amerikansk islam er udtalt. Det kan derfor ikke udelukkes, at et frit valg i Saudi-Arabien i dag ville føre til en regering, som mere har det afghanske Taliban-styre som forbillede end det frie USA. Selvom støtte til militærkup naturligvis stemmer dårligt med de vestlige regeringers demokratiske eksportpolitik, er der i dag ingen der ved, hvad en islamisk fundamentalistisk regering i Alger ville have ført til. Vi har tidligere været vidne til, at reformer, demokratisk åbning og frie valg har givet islamisterne stor folkelig opbakning. Det skete i Algeriet ved lokalvalgene i 1990 og parlamentsvalgene i 1991 og ville, hvis anden runde var blevet gennemført i januar 1992, havde ført til et komfortabelt flertal til de islamiske fundamentalister i det algeriske parlament. Den proces blev stoppet af et militærkup, hvorefter såvel de europæiske som de amerikanske politikere åndede lettet op. Den efterfølgende særdeles blodige borgerkrig gav dog både i Washington og Bruxelles anledning til eftertanker, ligesom medlemmer af den daværende George Bush-regering, heriblandt James Baker, senere beklagede støtten til militærkuppet. Selvom støtte til militærkup naturligvis stemmer dårligt med de vestlige regeringers demokratiske eksportpolitik, er der i dag ingen der ved, hvad en islamisk fundamentalistisk regering i Alger ville have ført til. De færreste forestiller sig dog, at den ville have bevaret demokratiet. Måske er det lærepengene fra Algeriet, der i dag får vestlige politikere til på den ene side i en floromvunden retorik at prise den nye amerikanske ordens projekt om at indføre demokrati i Mellemøsten og på den anden side - ganske stille - at acceptere de stærkt kontrollerede reformprocesser som et lille stykke ad vejen mod målet. Måske er det ligefrem klogt. Måske ville det være endnu klogere at neddæmpe de moralske visioner om såkaldte demokratiske valg som symbol på den nye orden og i stedet koncentrere sig om rettigheder og retssikkerhed som vejen frem mod et mere sikkert og bedre liv for de mellemøstlige befolkninger? Vesten og synderne Når vi i dag kan konstatere en ganske markant modstand mod amerikanernes og deres allieredes bestræbelser på at indføre demokrati i Mellemøsten hænger det sammen med flere forhold. For det første er der, hvad vi kan kalde problemet med det dobbelte bogholderi: hvorfor er det vigtigt, at araberne og muslimerne skal overholde international ret, når USA og Israel ikke skal, spørger mange sig selv i Mellemøsten. Forsøget på at indføre en amerikansk orden ifølge den vestlige fortolkning af frihed kommer i det perspektiv til at lyde hult - og det bliver set som en måde vesten kan kontrollere Mellemøsten på. I de arabiske the-huse spørger man: Hvorfor stiller vesterlændinge ikke de samme krav til Israel om overholdelse af FN resolutioner, som blev stillet til Saddam Hussein og i dag bliver stillet til Syrien? Hvorfor er det et problem at Syrien har soldater i Libanon, når det ikke er et problem, at Israel har soldater i en lille slat af Libanon og i store 3

4 dele af Palæstina? Svaret er, at Israel er demokratisk i modsætning til Syrien og nu afviklede Saddam ske Irak. Men hvis det er begrundelsen, hvorfor støtter vesten da udemokratiske regimer som dem i Saudi- Arabien og Egypten? For det andet er der sammenbindingen af krig og moral, der mest af alt ligner genoplivningen af den kristne middelalders ide om retfærdig krig. I dag fører USA og vesten krig, der udtrykkeligt er moralsk begrundet: idag under humanismens banner, hvor det i Middelalderen var i den kristne kirkes navn. Og dem, der er imod den vestlige tolkning af humanisme og frihed, er syndere - eller som George W. Bush altid siger: bad guys. Ligesom i middelalderens kristne univers gælder der ikke samme regler for dem der er med humanismen og dem der imod den. De kristne fjender kunne under pavestolens myndighed forvente og gøre krav på, at krige mod dem fulgte visse regler, love og traktater - og at der efter krigen kunne forhandles en fred. Derimod var de ikkekristne uden for lov og ret. Enten kunne de kristnes eller også skulle de udslettes - ud fra devisen, at kunne de ikke tage imod det kristne budskab var de ikke egentlige mennesker. Denne tankegang blev sat på begreb af en Europas fædre til international lov, Fransisco de Vitoria, i hans afhandling om de spanske conquistadores fremfærd over for indianerne. Det er den samme tankegang, mange i den arabiske verden oplever i forbindelse med den såkaldte krig mod terror - som Bush sagde i september 2001: Enten er i med os eller også er i med terroristerne. Terroristerne the bad guys er som fjender af menneskeheden imod den vestlige fortolkning af frihed og humanisme og derfor ikke mennesker med samme rettigheder som kriminelle, der kan retsforfølges under den civile straffelov eller soldater (krigsfanger), der skal behandles i overensstemmelse med Geneve-konventionerne. De er hverken eller, men enemy combattants uden rettigheder, hvorfor de kan tilbageholdes på Guantanamo. Og hvorfor de, når det bliver for bøvlet at have dem der, kan sendes til f.eks. en af de 22 fangelejre i Afghanistan, hvor de reelt tilbageholdes i No Mans Land uden det påkalder sig de vestlige demokratiers interesse. Denne kamp mellem de gode og de onde, mellem frihedens disciple og de mørke kræfter, som vesten fører under navnet krigen mod terror (med støtte fra regimer i Saudi-Arabien, Afghanistan, Yemen og Algeriet, fordi de i samme åndedræt kan fjerne deres modstandere), opfattes af mange i Mellemøsten som vestens hellige krig mod muslimer. Problemet, som de ser det, er, at krig i humanismens navn gør modstanderne i denne krig til umennesker uden rettigheder, der udkæmpes uden klar markering af, hvor krigen starter og hvor den slutter - og som mærkeligt nok udkæmpes for demokrati, humanisme og menneskerettigheder i en systematisk tilsidesættelse af retssikkerhed, menneskerettigheder og respekt for menneskeligt liv. Denne krig skaber sig systematisk nye modstandere, der undrer sig over, at de ikke er en del af den menneskehed, som det er krigens sag at forsvare. For det tredje har de arabiske regeringer, ofte og som regel med vestlig og amerikansk støtte, forhindret folkelig deltagelse i de politiske beslutningsprocesser og nidkært fjernet og elimineret enhver opposition. Det er sket på mange forskellige måder og med mange forskellige referencerammer. I Saudi-Arabien har regimet forfægtet et islamisk enhedsprincip (tawhid) som konsekvent er blevet institutionaliseret i det saudiarabiske samfund gennem en nærmest totalitaristisk kontrol af alt fra uddannelsessystemet over motionsklubber til omgangen i det offentlige rum på gader og i butikker. Når store dele af den saudiarabiske befolkning i dag modsætter sig sekularisering og indførelsen af amerikansk islam skyldes det, at indoktrineringen har virket alt for godt: socialiseringen til wahhabitisk muslim er lykkedes i en grad, der gør det vanskeligt for den saudiarabiske regering at gennemføre reformer. Den største modstand mod reformer findes med andre ord i det samfund, som den saudiarabiske stat med vold og magt har skabt med henblik på at sikre orden og kontrol over verdens fjerdestørste olieressource. Uanset om kongefamilien i Riyadh havde lært den vestlige lektie og var parat til at demokratisere landet i morgen, ville folket ikke reagere til fordel for folkestyre, men til fordel for islamisme - med den risiko, at landet ville kollapse. Uanset om kongefamilien i Riyadh havde lært den vestlige lektie og var parat til at demokratisere landet i morgen, ville folket ikke reagere til fordel for folkestyre, men til fordel for islamisme med den risiko, at landet ville kollapse. Prisen ville være tab af 600 mia. US dollars i 4

5 saudiarabiske investeringer i USA og en økonomisk global krise som følge af prisstigninger på olie på op mod 150 US dollars pr. tønde. Derfor hilser den amerikanske regering Saudi-Arabiens krig mod the bad guys velkommen - også selvom den føres hinsides enhver form for respekt for the rule of law. Derfor fremhæves de netop overståede lokalvalg som en demokratisk begyndelse, fordi mere end dem ville indebære risiko for et kollaps af det saudiarabiske kongedømme og dermed en økonomisk verdenskrise på niveau med 1930 ernes depression. Og lige præcis derfor er store dele af de arabiske befolkninger mistænksomme over de velmenende vestlige demokratiprojekter i Mellemøsten: deres indtryk er, at den vestlige friheds grænse er den vestlige verdens økonomiske stabilitet. Dubai: Indhegnet globalisering og kulturel apartheid Andre stater, der ikke nyder samme bevågenhed i de altid årvågne vestlige medier, har valgt en anden vej end Yemens fake demokrati og Saudi-Arabiens wanna be totalitarisme. Dubai, det næststørste emirat i de Forenede Arabiske Emirater, har valgt en strategi, der balancerer mellem indhegnet globalisering og kulturel apartheid. I erkendelse af, at emiratets olieindtægter ikke i længden kan betale for velstand, har emir-familien indledt en strategi, der i fremtiden skal finansiere velstanden gennem udenlandske investeringer ud fra devisen: jo mere udenlandsk kapital i landet, desto bedre. Det startede i begyndelsen af 1990 erne med etableringen af Jebal Ali Freezone. Hensigten, som lykkedes, var at gøre Dubai attraktiv for udenlandske investeringer ved at skabe en undtagelse for GCC s (Gulf Cooperation Council) regel om, at udenlandske virksomheder ikke må eje mere end 49 % i regionen. I frizonen kunne alle, der måtte ønske det, eje op til 100 %. Samtidig åbnede Dubai op for investeringer i allehånde faciliteter i form af kontorhuse, hoteller, lækre badestrande, fancy golfklubber og et stort shoppingmarked, som kunne servicere forretningsfolk og tiltrække turister. Turismen blev i sig selv et område, som kunne tiltrække udenlandsk kapital. Dermed blev Dubai et nyt center i globaliseringen, der mere og mere fremstod som et slaraffenland for eksorbitante projekter og investeringer. Succesen har ført til nye projekter som bygningen af kunstige øer, hvor velhavende verdensborgere kan købe deres egne små øer og bygge deres slotte. 5 N Y H E D S M A G A S I N E T Selvom der er frit valg på alle hylder, blot det er rigt og storslået, sikrer emir-familien sig, at det er i overensstemmelse med dens forståelse af den postmoderne konsumkultur: Prospekterne taler om Culture in Diversity, men alle billeder viser store hvide huse med arkitekttegnede møbler, flygel og havudsigt og en Porsche følger gerne med i købet af ejendom. For at sikre sig at de nye indbyggere på Dubais kunstige øer ikke skal tabe lysten til en dukkert i bugten uden for deres ejendom sørger entreprenøren for, at et kilo guld bliver smidt i vandet dagligt. Blot for fremme motivationen til en dukkert, hvis den skulle være svækket efter millionhandlerne i Jebal Ali Freezone og den efterfølgende afslappende long drink på terrassen på den kunstige ø. Det er ikke kun boliger og hoteller, der bygges i et omfang, som får South Beach i Miami til at ligne en københavnsk forstad. Media City, der huser alle de store verdenskendte nyhedsformidlere og Education City, der tiltrækker udenlandske universiteter er begge områder, hvor skyskrabere vokser i et tempo, der mere minder om aggressive cancer-cellers vækst end om kontrolleret byplanlægning. Dubai har i 1990 erne udviklet sig til at være globaliseringens legeplads par excellence og det er ret så vanskeligt at få øje på, at det faktisk er en enevældig emir-familie, som styrer landet og at det faktisk er et arabisk og muslimsk land, vi trasker rundt i. Dubai har i 1990 erne udviklet sig til at være globaliseringens legeplads par excellence og det er ret så vanskeligt at få øje på, at det faktisk er en enevældig emir-familie, som styrer landet og at det faktisk er et arabisk og muslimsk land, vi trasker rundt i. Selvom de lokale ledere konstant er omtalt og afbildet i medierne er lokale et særsyn i Dubais gadebillede. De er gemt bag murene i de prangende paladser, som kun kan ses udefra med mindre man har en helt særlig økonomisk eller politisk betydning på niveau med USA s nationale sikkerhedsrådgiver eller Microsofts Bill Gates. Naturligvis kan besøgende fra tid til anden møde

6 lokale, der ikke er så privilegerede at tilhøre inderkredsen af emir-familien, men da vil de ofte blot daske rundt uden at foretage sig andet end at se betydningsfulde ud arbejde gør de ikke! Når de mere jævne lokale dukker op i gadebilledet, er det først og fremmest for at betragte globaliseringens indtog i ørkenstaten, for at forføre de vestlige sild eller belære de mandlige occidentale og ignorante tåber om tingenes rette tilstand, men først og fremmest: for at konsumere. Hver gang vi møder en lokal i det lokale outfit, bliver vi glade for endelig at kunne lære lidt om stedet, men hver gang kommer vi i tanke om, at for hver betjent i uniform er der fem uden og at han måske er en af dem. Når vi møder den lokale i banken, i kontorhuset eller på baren er han for det er altid en han ligeså meget en turist eller en besøgende, som vi er. Han har bevæget sig ind i Dubais multikulturelle univers, men er hele tiden på vej tilbage til det rene og jomfruelige hinterland bag det usynlige kulturelle hegn, der sætter en bastant grænse mellem dem og os. Der er to fortællinger, som Emirfamilien i Dubai promoverer sig med: Den ene handler om, at Dubai er globaliseringens centrum. Den understøttes af et ikke mindre end et syv-stjernet hotel, bygning af verdens højeste skyskraber og de mest lækre golfbaner, hvis drift og vedligeholdelse årligt koster det samme som opførelse af en dansk Storebæltsbro. Denne fortælling sigter på at tiltrække udenlandske investeringer. Den anden fortælling har karakter af en national myte om Emir-familien som beskytter af arabisk tradition og islamisk etik. Den legitimerer regimet over for de lokale, der i dag formentlig højst udgør 10% af de Forenede Arabiske Emirater de resterende 90% er udenlandske gæstearbejdere, der ikke belaster emiren med irriterende krav om rettigheder. Den fremstiller den nyligt afdøde sheik Zayed som den retfærdige, gavmilde, vise mand, der kom ind fra ørken, hvor han havde været et forbillede i beherskelsen af beduinlivets traditionelle sysler som falkejagt og kamelopdræt. Myten understøttes af museer og kulturbyer, hvor det stolte og fromme arabiske liv fremstilles. Dette liv findes i dag inden for murene og præcis her stopper globaliseringens kulturelle fremmarch. Uden for murene kan vestlige konsumenter boltre sig lige så meget de vil blot de smider penge i landet. Inden for murene har de ingen adgang og hvis de alligevel skulle få det, må de lade deres kulturelle overfrakke blive udenfor. Ikkemuslimer har ingen adgang til moskeerne i de Forenede Arabiske Emirater med undtagelse af en, hvortil der kan hentes adgangsbilletter til et smugkig et par timer om ugen, hvis man altså får billetterne. Som små autentiske og rene øer omgivet af globaliseringens kunstige konsumparadiser, skal den arabiske og muslimske identitet leve videre ren og ubesmittet. Så forhippet på at undgå kulturel bastardisering af de lokale er Emirfamilien, at den betaler den lokale mand omkring kr. første gang han gifter sig med en lokal pige blandede ægteskaber er ikke velset. På hvilken måde fører denne indhegnede globaliseringspolitik og kulturelle apartheid til reformer? Kun på én måde: Den skaber en stor privatsektor, der i årenes løb har fået indflydelse på den økonomiske politik. Det er ikke demokrati, men det spreder beslutningsprocesser inden for fast afgrænsede områder. På den måde kan Emir-familien fastholde magten og kontrollen, videreføre væksten også efter oliekilderne er tørret ud og samtidig bevare sin kulturelle identitet. Men projektet står og falder med, at rige verdensborgere og pengestærke koncerner fortsætter med at lægge deres forbrug og investeringer i Dubais kunstige og indhegnede øer, hvor fiktionen om multikulturelt konsum trives i bedste velgående endnu. Qatar: Elitær reformproces En alternativ model findes i naboemiratet Qatar, der både er hjemsted for satellitstationen al-jazeera og den amerikanske hærs hovedkvarter i Golfen. Skønt emiren også her gerne tiltrækker udenlandske investeringer og har støttet udviklingen af en privat sektor, der skal sørge for at også Qatar kan høste globaliseringens økonomiske frugter, er strategien en ganske anden. Siden emiren kom til magten ved en paladsrevolution i 1995 har det parallelt med moderniseringsprojekter handlet om reformer med direkte sigte på dels at gøre qatarierne til de bedst uddannede i Golfen dels at lade den lokale befolkning overtage jobbene fra gæstearbejderne. Frem til 1995 kunne Qatar karakteriseres som et mini-saudi-arabien med samme ideologiske og kontrollerede styreform. Også i Qatar var uddannelsessystemet gennemsyret af den wahhabitiske doktrin, der ikke tillod kritisk og politisk refleksion. Selvom der siden 1995 er gennemført politiske åbninger, og selvom der i 2003 blev gennemført en folkeafstemning om en ny forfatning, som skal berede vejen til et parlamentarisk system, genfindes derfor de samme problemer som i meget større målestok gør politiske reformer til et særdeles vanskeligt projekt i Saudi-Arabien. Også i Qatar 6

7 møder reformpolitikken størst modstand i folket, der fremdeles henfører sig til de traditionelle islamiske værdier i wahhabitisk fortolkning. Det er lige præcis derfor, at en afvikling af det traditionelle og stærkt kontrollerede uddannelsessystem i Qatar har højeste prioritet i reformpolitikken. Denne modernisering blev igangsat allerede i 1995, men er nu for alvor sat i scene med et omfattende og ambitiøst projekt, der sigter mod at reformere hele uddannelsessystemet fra grundskole til universitetsniveau. Kritisk refleksion, kompetence i dialog og diskussion, moderne viden og naturligvis stor vægt på naturvidenskabelige og teknologiske færdigheder er nøgleord i omstillingen af uddannelsessystemet. Det er klart at denne omstilling ad bagdøren stille og roligt medfører en sekularisering og at den på sigt skaber en uddannet befolkning som vil gøre krav på politisk indflydelse og være beredt til at deltage i en åben politisk proces. Emiren, der i dag stadig er en enevældig fyrste i al sin magt og vælde, er med sine reformer godt i gang med at erodere sit eget magtgrundlag. Med anddre ord: Emiren, der i dag stadig er en enevældig fyrste i al sin magt og vælde, er med sine reformer godt i gang med at erodere sit eget magtgrundlag. Det synes imidlertid at være hensigten begrundet i den opfattelse, at dette vil være den eneste farbare vej at gå, dersom Qatar også i fremtiden skal sikre sin velstand og spille en rolle i den globaliserede verden. I stedet for kulturel apartheid og indhegnet globalisering står Qatars emir således i spidsen for en elitær reformproces, som om føje år har skabt et folkeligt grundlag for en egentlig demokratisering af landet. Om dette faktisk vil ske, er naturligvis ikke givet, men perspektiverne er mere lovende end i Saudi-Arabien og de Forenede Arabiske Emirater. Fælles for Yemen, Qatar og Dubai er, at de har vendt Saudi-Arabien ryggen i valget af udviklingsmodel, men de har gjort det på hver sin måde: Yemen har valgt et pluralistisk politisk system baseret på en fri forfatning, der på overfladen ligner demokratisering, men som underneden er dybt kontrolleret af den siddende præsident, der efterhånden helt har monopoliseret den politiske og økonomiske magt. I Dubai er strategien fortsat at holde befolkningen væk fra politisk indflydelse mod til gengæld at sikre den skattefri vækst og velstand. I Qatar har emiren indledt en elitær reformproces, som for så vidt den fortsættes bereder vejen til et moderne og regulært folkestyre. Mindre moral, mere ret Alle steder inklusive Saudi-Arabien er der store problemer med sikringen af befolkningens basale rettigheder. I alle fire lande hører overtrædelse af menneskerettigheder til dagens orden ligesom retssikkerhed langt fra er givet. Desværre forstærkes tilsidesættelsen af rettigheder i alle fire lande af krigen mod terror og dennes jagt på bad guys. Desværre vender vesten med USA i spidsen det blinde øje til disse tilsidesættelser af rettigheder, så længe de sker i terrorkrigens hellige navn: demokrati. Det udhuler de vestlige landes forsikringer om, at krigen mod terror og krigen i Irak handler om at eksportere frihed og demokrati til Mellemøsten. Måske ville det være bedre at stoppe snakken om frihed og demokrati og overlade det til araberne selv at finde deres politiske udviklingsmodeller. I stedet for demokratieksport kunne vesten insistere på, at basale rettigheder altid overholdes og også i jagten på terrorister, der måske nok er bad guys, men som først og fremmest er politiske aktører, der handler illegitimt i illegitime autoritære samfund. Måske ville de vestlige lande vinde større gehør i de arabiske befolkninger, hvis de insisterede på, at de rettigheder, der gør sig gældende for deres egne borgere, også skal gøres gældende over for politiske modstandere, herunder dem, der helt uacceptabelt anvender terrorisme i deres politiske kamp. Måske ville det ligefrem være befordrende for demokratiseringen i Mellemøsten hvis vesten nedtonede de moralske ambitioner og mere regulært så konflikterne i Mellemøsten ikke som konflikter mellem frihedens disciple mod mørkets fyrster, men som politiske konflikter, der kun kan løses politisk i respekt for de rettigheder, vi mener, vi selv har krav på. Lars Erslev Andersen (f.1956) er cand. mag. i Idéhistorie (fra Aarhus Universitet, 1986) og i Mellemøststudier (Odense Universitet, 1992); han har været lektor i Mellemøststudier ved Syddansk Universitet fra 1996 og var centerleder for området ( ). I øvrigt har han blandt 7

8 andet forsket for Rigspolitiet (2000-2), været valgobservatør i De Palæstinensiske Selvstyreområder, Nicaragua og Yemen, samt fagkonsulent i Mellemøstens geografi for Den Store Danske Encyklopædi. Han har skrevet bl.a.: "Den afghanske forbindelse. Afghanistanveteraner, al-qaida-netværk og den globale terrorisme" (KBH 2002) og udgav i april 2003 bogen "Den amerikanske orden - USA og det moderne Mellemøsten" (Aschehoug). 8

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien

UKLASSIFICERET. Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien 24. marts 2013 Truslen mod Danmark fra personer udrejst til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at mindst 45 personer er rejst fra Danmark til Syrien for at tilslutte sig oprøret mod al-assad-regimet siden

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium.

mange nye medarbejdere, der skal forhindre terrorangreb på dansk territorium. Selvom det efterhånden lyder som en kliche, er det alligevel rigtigt at sige, at terrorhandlingerne i Washington og New York 11. september 2001 førte til dramatiske ændringer globalt og nationalt. Umiddelbart

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010

NATO UNCLASSIFIED. Tale. Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 1 Tale Af NATO s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen Københavns Universitet, tirsdag den 31. august, 2010 Klausuleret til 31. august kl. 17 Kære studerende, Mine damer og herrer Tak for invitationen

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK

24. APRIL. Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK DR 24. APRIL Endelige resultater RESULTATER MUSLIMER I DANMARK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Baggrund 4 Frekvenstabeller med holdningsvariable 5 3. Krydstabuleringer med gren

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 18. marts 2015 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Terrorangrebene i København den 14. og 15. februar 2015 bekræfter, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig. Der findes personer, som

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 12. december 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at terrortruslen mod Danmark er alvorlig, men at risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er begrænset.

Læs mere

MELLEMØST INFORMATION

MELLEMØST INFORMATION MELLEMØST INFORMATION MÅNEDSOVERSIGT NR 3 2005-22. ÅRGANG CENTER FOR MELLEMØSTSTUDIER SYDDANSK UNIVERSITET ODENSE 01 06 10 14 18 Golfen, sikkerheden og det demokratiske spøgelse Lars Erslev Andersen Valg

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af terrortruslen mod Danmark 8. januar 2013 Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Det globale trusselsbillede er dynamisk, fragmenteret og komplekst.

Læs mere

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise

Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise ANALYSE Februar 2009 Golf-landene kan vinde på den økonomiske krise Martin Hvidt De arabiske Golf-lande har set deres investeringer miste værdi og 10 år med økonomisk boom afløst af en voldsom økonomisk

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt

Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt ANALYSE Oktober 2012 Det arabiske forår: Økonomiske konsekvenser for Golflandene Martin Hvidt Denne artikel analyserer hvilke konsekvenser det arabiske forår har haft på Golflandenes økonomiske politikker

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013

Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 Markedsudvikling & potentiale UAE Dubai, 21. November 2013 agenda 1. Introduktion til UAE 2. Den Arabiske Halvø et rigmandskvarter? 3. Politisk stabilitet i et ustabilt nabolag 4. Markedspotentialet i

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier

Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet. Militær overvågning af danskere i udlandet udhuling af normale retsgarantier Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2014-15 UPN Alm.del Bilag 186, FOU Alm.del Bilag 80 Offentligt 1 Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet Militær overvågning af

Læs mere

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET

VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET VALGOBSERVATIONER FRA TYRKIET 16-06-2011 - Rapport fra Tyrkiets parlamentsvalg den 12. juni 2011 Udarbejdet af: Serdal Benli og Kjeld Aakjær Valgobservationer fra Tyrkiet Valgets resultat i Tyrkiet er

Læs mere

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København.

Hvad er VINK. En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Hvad er VINK En videns- og rådgivningsenhed for personale med ungekontakt i København. Styrker kontakt og dialog med udsatte unge, der kan være tiltrukket af ekstreme religiøse eller politiske fællesskaber

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 2012 Link til Helle Thorning-Schmidts tale (Det talte ord gælder) Historien om hvordan Danmark fik sin grundlov fortæller meget om os som nation. Det

Læs mere

Murens fald og det maskuline hegemoni

Murens fald og det maskuline hegemoni Murens fald og det maskuline hegemoni Af Richard Lee Stevens, Kultursociolog, mag. art., Et maskulint hegemoni er den magt, mænd, som en samlet gruppe er i besiddelse af, og som er vævet ind i samfundets

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten P7_TA-PROV(2011)0155 Anvendelse af seksuel vold i konflikter i Nordafrika og Mellemøsten Europa-Parlamentets beslutning af 7. april 2011 om brugen af seksuel vold under konflikter i Nordafrika og Mellemøsten

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE

STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE STRATEGI 2014-2017 IDÉER SOM KAN INSPIRERE DANISH INSTITUTE FOR PARTIES AND DEMOCRACY INSTITUT FOR FLERPARTISAMARBEJDE indgår Demokratiske erfaringer fra Danmark i vores arbejde. FORORD Institut for Flerpartisamarbejde

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

185» marts 2012. samfundsfagsnyt. Det arabiske forår. foreningen af lærere i samfundsfag

185» marts 2012. samfundsfagsnyt. Det arabiske forår. foreningen af lærere i samfundsfag 185» marts 2012 samfundsfagsnyt TEMA: Det arabiske forår foreningen af lærere i samfundsfag Deadline: Blad nr. 186: 15.04.2012 Indhold Redaktion: Marie-Louise Bach, Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen og Janne

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Den glemte krig i Vestsahara

Den glemte krig i Vestsahara DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER STRANDGADE 56 1401 København K 32 69 87 87 diis@diis.dk www.diis.dk DIIS Brief Den glemte krig i Vestsahara Ulla Holm Februar 2007 Abstract Vestsahara er besat

Læs mere

Hvorfor undervise i EU?

Hvorfor undervise i EU? Hvorfor undervise i EU? Oplæg ved: Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Konference: EU i undervisningen sådan! Onsdag den 5. oktober 2011 Aarhus Universitet, Institut for Statskundskab Indhold Præsentation

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

ANALYSE Januar 2010. Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt

ANALYSE Januar 2010. Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt ANALYSE Januar 2010 Abu Dhabis pris for at redde Dubai ud af gældsklemmen? Martin Hvidt Dubai bragte sig mod slutningen af 2009 på forsiderne af alverdens aviser. Men denne gang ikke for fx at havde indviet

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

DET BREDERE MELLEMØSTEN

DET BREDERE MELLEMØSTEN DET BREDERE MELLEMØSTEN EU har indgået en samarbejdsaftale med Golfstaternes samarbejdsråd (en regional organisation, der omfatter Bahrain, Kuwait, Oman, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater),

Læs mere

Årsplan for projekt på 9.årgang

Årsplan for projekt på 9.årgang 1 Årsplan for projekt på 9.årgang - Den alternative Skole 2014/15 Årsprojektet på 9. årgang: Danmark i verden - Samfundsopbygning - Rettigheder og pligter i Danmark (ytringsfrihed, religionsfrihed, stemmeret,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Hvad er homoseksualitet?

Hvad er homoseksualitet? Hvad er homoseksualitet? 1. Homoseksualitet er en psykologisk, social og biologisk afvigelse, som har eksisteret altid og mere eller mindre skjult i de fleste civilisationer. Da homoseksualitet er skadelig

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

DIO Mellemøsten ZBC - 2013

DIO Mellemøsten ZBC - 2013 DIO Mellemøsten ZBC - 2013 Hvornår gør vi hvad? Tidsplan Undervisning i DIO: Uge 5 og 6. Se dit skema i lectio. Refleksions-skrivning: Hver dag (fra d. 31. til d. 7.) skal du skrive og aflevere en refleksion

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

1) INTERVIEWDISPLAY: JAKOB ERLE. 2 2) INTERVIEWDISPLAY: SARA LEI SPARRE. 4 3) INTERVIEWDISPLAY: EHAB GALAL. 5 4) TRANSSKRIBERING: JAKOB ERLE.

1) INTERVIEWDISPLAY: JAKOB ERLE. 2 2) INTERVIEWDISPLAY: SARA LEI SPARRE. 4 3) INTERVIEWDISPLAY: EHAB GALAL. 5 4) TRANSSKRIBERING: JAKOB ERLE. OVERSIGT OVER BILAG 1) INTERVIEWDISPLAY: JAKOB ERLE... 2 2) INTERVIEWDISPLAY: SARA LEI SPARRE... 4 3) INTERVIEWDISPLAY: EHAB GALAL... 5 4) TRANSSKRIBERING: JAKOB ERLE... 7 5) TRANSSKRIBERING: SARA LAI

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Olieprisens himmelflugt

Olieprisens himmelflugt ANALYSE Oktober 2008 Olieprisens himmelflugt Martin Hvidt I juli 2008 blev en tønde råolie handlet for 147 dollar - den højeste pris nogensinde. De seneste års kraftige økonomiske vækst - og dermed stigende

Læs mere