En før-gregoriansk sangtradition fra grænseområdet mellem Byzans og Vesteuropa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En før-gregoriansk sangtradition fra grænseområdet mellem Byzans og Vesteuropa"

Transkript

1 Den beneventanske sang En før-gregoriansk sangtradition fra grænseområdet mellem Byzans og Vesteuropa Christian Troelsgård I kapitlet om året 1058 i krøniken over Montecassinos historie finder man følgende beskrivelse af pave Stefan d. 9s besøg i klosteret:»da der i de foregående år langsomt havde indsneget sig det misforhold, at munkene i klosteret begyndte at have personlig ejendom, foreskrev han, at dette onde fremover, som det udtrykkeligt står" i regelen (dvs. Benedikts klosterregel), skulle fjernes til roden. Til dette formål tog han alle midler i brug, lige fra fornuftig argumentation, bønfaldelser og henstillinger til åbenlyse trusler, og hans forehavende lykkedes da også i det store og hele. Ved samme lejlighed udstedte han forbud mod at den ambrosianske sang overhovedet blev sunget i denne kirkeprovins. «1»Den ambrosianske sang«, cantus ambrosianus, var den benævnelse, man i middelalderen brugte om det fænomen, som musik-forskningen i dag af praktiske grunde har valgt at kalde»den beneventanske sang«. For det første enedes man om benævnelsen»beneventansk«, fordi der eksisterer en beslægtet, men dog en del anderledes dialekt af den vesteuropæiske kirkesang, som bærer navnet den»ambrosianske«sang, nemlig den middelalderlige sangtradition, som også i dag praktiseres indenfor ærkebispedømmet Milano. For det andet er det praktisk, fordi den specielle beneventanske sang hovedsageligt er overleveret i håndskrifter fra det geografiske område i det sydlige Mellemitalien, som gennem en lang periode rummede et langobardisk hertugdømme med hovedsæde i byen Benevento. De fleste musikhåndskrifter med den beneventanske sang er desuden skrevet med en speciel skrifttype, der også i moderne tid har fået betegnelsen»beneventansk«, og det samme er tilfældet med den specielle gren af den vestlige middelalderlige notation, vi finder i de beneventanske musik-håndskrifter. Men den middelalderlige betegnelse, cantus ambrosianus, rummer også nogle indfaldsvinkler til den beneventanske sang, som det er vigtigt at have med. Ambrosiansk betyder i den middelalderlige sammenhæng: en italiensk tradition, der er anderledes end den romerske, både med hensyn tilordningen af 32

2 33 den liturgi, sangene er bestemt til at følge og med hensyn til selve melodierne og det musikalske repertoire. Selve betegnelsen»ambrosiansk«blev først brugt fra det 8. århundrede, da det»romerske«(dvs. det gregorianske) sangrepertoire dukkede på i området og en skelnen mellem to musikformer overhovedet blev nødvendig. Samtidig lå der i benævnelsen»ambrosiansk«en henvisning til Milanos skytshelgen, kirkefaderen Ambrosius (ca ), der stod som et symbol for den ortodokse eller katolske kirkes første sejr over de arianske kristne i Italien, dvs. tilhængerne af den variant af kristendommen, som først østgoterne og siden de germanske langobarder tog med sig ned i Italien i folkevandringstiden. Jeg tror, at begyndelsen til den beneventanske sang lå i tiden umiddelbart før den langobardiske invasion, dvs. i første halvdel af det 6. årh., hvor også de store by-liturgier i Rom og Milano og deres sangtraditioner for alvor tog form. Disse liturgier var i høj grad tilpasset kirkens nye ledende rolle i byerne, hvor det kristne befolkningsflertal udfjorde det»progressive«element i den sociale udvikling, og her var de italienske metropoler sandsynligvis meget påvirkede af Jerusalems»stations-liturgi«og tilsvarende repræsentative liturgiske systemer i Antiochia og andre større byer i det østlige Middelhavsområde. 2 I første omgang var det Milano, der formidlede de ny liturgiformer til de italienske bispedømmer Aquileia og Ravenna, men denne liturgiske zone omfattede altså også de mindre og mere spredte byer i Mellem- og Syditalien. Den beneventanske tradition repræsenterer således den sydlige forgrening af den ælste ikke-romerske, katolske by-liturgi i Italien. De beneventanske musikhåndskrifter Paradoksalt nok kender vi kun noget til den beneventanske sang gennem håndskrifter fra en periode, hvor den allerede var i fuld gang med at forsvinde. Der kendes i øjeblikket i alt ca. 85 musik-håndskrifter, der indeholder melodier i beneventansk tradition, men hver for sig indeholder de kun dele, og ofte tilfældige dele af det gamle beneventanske repertoire. Håndskrifterne stammer ret præcist fra det område, som udgjorde Hertugdømmet Benevent (se kort), med de største grupper af håndskrifter koncentreret i selve Benevent og i klosterkomplekset Montecassino. I øvrigt stammer en del beneventanske musik-håndskrifter fra de store kirker med latinsk ritus i Dalmatiens kystregion. Byerne i dette område havde i den tidlige middelalder tæt forbindelse med hertugdømmet Benevent, og også her brugte man den beneventanske skrift længe efter at resten af det latinske Europa var gået over til den karolingske minuskel. Montecassino havde et aflægger-kloster på Tremiti-øerne i Adriaterhavet, hvorfra vi har et enkelt musik-håndskrift bevaret, og dette afhængig-

3 Lucca Dubrovnik Montecassino p' Benevento. Q 34

4 hedsforhold gjaldt også for enkelte klostre i selve Dalmatien. Udover det egentlige beneventanske område finder vi enkelte håndskrifter med oprindelse længere nordpå. Her er forklaringen nok, at Montecassino havde forbindelser til klostre og byer i Mellem- og Norditalien, bl.a. Subiaco, Sora og så langt nordpå som Lucca. I enkelte tilfælde må håndskrifter så formodes at være bragt op for senere at blive overført til den gængse nordlige skrift og notation. Exultet 25 af de ca. 85 håndskrifter indeholder kun en bestemt melodi, den beneventanske version af Exultet iam angelica turba, og disse håndskrifter har i øvrigt en meget speciel fysisk udformning. Det drejer sig om de specielle beneventanske»exultet-ruller«, der blev anvendt en gang om året, nemlig ved velsignelsen af påskelyset under vigilien lørdag aften før Påske. Selve pergament-rullerne var ofte forsynet med store billeder, der refererer til sammenhængen mellem Exulte t-teksten og læsningerne ved samme gudstjeneste, men billederne er placeret omvendt i forhold til sangerens tekst og den musikalske notation, så de faktisk kunne ses af de tilstedeværende, efterhånden som rullen gled igennem hænderne på sangeren (se Figur l). På grund af den specielle udformning og illustrationernes høje kvalitet havde rullerne status af pragt-stykker, og det er nok en af grundene til at mange Exultet-ruller er blevet bevaret, ofte i den samme domkirke, de oprindeligt blev fremstillet til. Det beneventanske Exultet overlevede altså det øvrige repertoire og blev sandsynligvis den sidste beneventanske melodi i praktisk liturgisk brug. I et andet håndskrift, sandsynligvis fra Benevent, viser en illustration fremførelsen af Exultet (se Figur 2), hvor en diakon i fuldt ornat samt en medhjælper holder rullen, og det monumentale påske lys er placeret til venstre. Selvom bog-rullen nok er den ældste form for liturgisk håndskrift overhovedet, ved vi ikke med sikkerhed, om dette specielle beneventanske arrangement af Exultet går længere tilbage end midten af det IO. årh. 3 Beneventansk og gregoriansk Lidt over halvdelen af de resterende 60 håndskrifter er i princippet gregorianske musikhåndskrifter, gradualer, noterede missaler og antifonaler fra det 10., Il. og 12. årh., der på ganske få steder indeholder alternative melodier i gammel beneventansk stil. En sådan alternativ melodi har ofte en rubrik der siger»alia communio ambrosiana«,»officium secundum ambrosianum«eller noget tilsvarende. En anden gruppe af de specielt beneventanske melodier kan findes, hvor den beneventanske liturgi»dækker«et hul i den tidlige version af 35

5 Fig. 1. Udsnit af Exullet-rullen Rom, Biblioteca Casatanense 724. Teksten til afsnittet lyder:»jorden glæder sig i skæret af tusinde lysstråler, renset i h sel fra den evige konge mærker den, al verdens mørke er borte.«36

6

7 den romerske liturgi eller på anden måde afviger fra den. F.eks. ordningen af læsningerne og de tilhørende sange i dagene op til Påske er specielle, og her ligner det beneventanske system mere de ældste milanesiske og gallikanske liturgiske bøger end de romerske. En tredje gruppe af beneventanske melodier, der er overleveret sammen med den gregorianske sang hører til lokale helgenfester, f.eks. festen for de hellige 12 brødre, 3x4 ellers ukendte afrikanske martyrer, hvis jordiske rester kong Arichis d. 2. fik installeret i Benevent i 760, med henblik på at de skulle fungere som en slags stats-helgener for hertugdømmet Benevent. Denne fest er helt lokal, og de»hellige 12 brødre«er den yngste fest, hvortil der eksisterer en messe og et officium med egentlige»gammel-beneventanske«melodier. Samtidig viser det sig, at sangene til en fest, der blev indstiftet i forbindelse med en overførsel af Bartholomæus-relikvier til Benevent i 839, er forsynet med lokale tekster, men tillempet til lånte gregorianske melodier. Man kan altså med ret stor sikkerhed sige, at den gregorianske sang blev indført i området på et tidspunkt imellem 760 og 839, og omtrent samtidig holdt det gamle beneventanske repertoire op med at vokse. Mellem det gamle beneventanske og det standard-gregorianske ligger der et ret betydeligt repertoire i lokal gregoriansk stil, kaldet»romano-beneventansk«. Her finder vi en gruppe af alleluia-melodier 4 samt mange troper og sekvenser. I 1989 og 1990 udkom i USA de første to bind af en ny serie, Beneventanum troporum corpus, 5 der gør denne senere del af det beneventanske repertoire mere alment tilgængeligt, ligesom en helt ny canadisk serie Monumenta liturgica Beneventana i 1990 udgav et noteret 12. årh. missale fra Dubrovnik, der indeholder en del romano-beneventansk materiale. 6 Selve den gregorianske overlevering i det beneventanske område er klart beslægtet med andre grupper af tidlige gregorianske håndskrifter fra Vesteuropa, og det var da også derfor, man i slutningen af forrige århundrede overhovedet gik i gang med at studere de beneventanske musik-håndskrifter. Opdagelsen af en ellers ukendt musiktradition var så at sige en sidegevinst. Den beneventanske notation er en af de tidlige diastematiske neume-skrifter, dvs. at de enkelte neumer, som hver repræsenterer en enkelt tone eller et lille motiv, er placeret med så stor præcision i forhold til hinanden, at det, med nogen øvelse,. er muligt at transskribere melodierne, endda fra de tidligste håndskrifter. Den beneventanske notation er, i øvrigt ligesom den beneventanske skrift, rig på ligaturer og indeholder et meget bredt spektrum af specielle neumer, det gælder både de såkaldte liquescerende neumer og de dynamiske quilisma og oriscus, samt deres sammensætninger. Det vil sige, at der ligger et reservoir af dyna- 38

8 misk udtryk gemt i den beneventanske nedskrift af den gregorianske tradition, ligesom de centrale neumeskrifter fra f.eks. San Gallen og Laon gengiver sangene med stor rytmisk præcision. Sammenligner man de beneventanske håndskrifter med den øvrige gregorianske tradition, som Hesbert 7 har gjort det, viser det sig, at den beneventanske overlevering ligger melodisk tættest ved de geografisk set fjerne aquitanske (sydfranske) håndskrifter, der i modsætning til den ligatur-rige beneventanske notation anvender en udpræget punkt-notation (se Figur 3, sammenstilling introitus Miserere michi domine i beneventansk og aquitansk notation). De tidligste kendte vesteuropæiske neumer i det hele taget er fra omkring år 900, men bl.a. på grund af fænomener som dette, er der for nylig af den amerikanske musikforsker Kenneth Levy blevet fremsat en teori om, at udbredelsen af det gregorianske repertoire under Pippin d. Lille og Karl d. Store faktisk var båret af bøger med en meget tidlig og nu tabt»proto-notation«, som de regionale notationsformer så udviklede sig fra i en vekselvirkning med den mundtlige tradition. 8 Karl d. Store erobrede det langobardiske Norditalien allerede i 770erne og foretog 780erne et noget mindre succesrigt felttog længere ned i Italien; han holdt kun byen Benevent i godt et år. Det langobardiske hertugdømme Benevent genopstod og fik mere eller mindre lov til at ligge som en slags stødpudestat mellem frankerne i nord og byzantinerne, der holdt dele af Caia brien og Apulien i syd. Takket være denne relative uafhængighed blev en arkaisk version af den gregorianske sang sammen med resterne af den beneventanske sang bevaret i det beneventanske område indtil den normanniske erobring og nykolonisation fra midten af det ll. årh. medførte en helt ny situation. De beneventanske indslag i de ellers gregorianske håndskrifter ser først ud til at være kommet sent ind, dvs. i slutningen af det 10. årh. og begyndelsen af det 11., da de tidligste musik-håndskrifter er enten rent gregorianske eller indeholder færre gammel-beneventanske indslag end de senere. Vi kan altså ane, at det gamle beneventanske repertoire har været mundtligt overleveret, indtil nogen på et relativt sent tidspunkt har overført den til et nyt medium, neume-notationen, som oprindeligt var blevet indført med henblik på at fastholde den gregorianske sang. Hvor man specielt brugte de beneventanske melodier, og om der var noget udtrykkeligt lokalpatriotisk ved at synge beneventansk frem for gregoriansk i denne overgangsperiode, kan man kun gætte på. Den kirkelige centraliserings- og reform-politik i det ll. årh., den såkaldt»gregorianske kirke-reform«(opkaldt efter Gregor d. 7. (pave )) mundede i to tilfælde ud i udtrykkelige forbud mod at benytte regionale sang- 39

9 Fig. 3. Sammenstilling af Introitus Miserere michi, Domine, quoniam conculcavit i beneventansk og aquitansk notation. øverst det beneventanske hs. vat. lat fol. ISv, nederst Gradualet fra St. Yrieix, Paris, Bibliotheque Nationale lat. 903, fol. S6r. 40

10 traditioner. Jeg har ovenfor nævnt Stefan d. 9.s forbud mod den beneventanske sang, og et parallelt eksempel er romaniseringen af den gamle spanske liturgi under selve Gregor d. 7. i Om den beneventanske sang bare var blevet»gammeldags«, eller om der var tale om en aktiv undertrykkelse af den fra centralt hold, kan vi ikke sige med sikkerhed. Det beneventanske repertoire Til gengæld ved man med ret stor sikkerhed, at der indtil midt i det ll. århundrede også eksisterede rent beneventanske håndskrifter ved siden af de gregorianske, og sandsynligvis indeholdt de mange flere melodier, måske også flere genrer, end dem, vi kender til i dag. Den resterende gruppe af håndskrifter, ca. 25, udgøres nemlig af nogle rester af helt beneventanske håndskrifter, der blev kasseret allerede i middelalderen. Vi har her at gøre med fragmenter af et enkelt eller et par blades omfang samt palimpsester, dvs. blade, hvor den oprindelige tekst er blevet udraderet og pergamentet er blevet genbrugt. Der ser ud til at have været et konstant underskud af pergament på markedet i Syditalien, da virkelig mange palimpsester stammer herfra. Efterhånden som disse hel-beneventanske håndskrifter gik af brug, blev pergamentet genanvendt, som skrivemateriale, som beskyttelses-blade ved indbinding af nye bøger, eller til helt andre formål, som f.eks. på bagsiden af 5 grønmalede stolerygge fra katedralen i Zadar i Kroatien. Det er sådanne fund, der som det siges i Thomas Kellys bog om den beneventanske sang fra 1989,9 giver håb om at der kan findes endnu flere fragmenter af beneventansk sang, og stedet, man skal lede, er i arkiver, skat kamre og pulterrum ved kirker og klostre i det område, hvor de beneventanske håndskrifter blev brugt i middelalderen. Jeg har nævnt, at den egentlig beneventanske musik er ældre end den gregorianske, selvom den først blev nedskrevet på et senere tidspunkt. Baggrunden for at hævde dette er de specielle musikalske træk, som adskiller de beneventanske melodier fra de gregorianske. Først og fremmest benytter de beneventanske melodier ikke det kendte system med 8 kirketonearter defineret ud fra finaltone, ambitus og en systematisk placering af den tilhørende recitationstone med videre. Ligesom heller ikke den nordlige ambrosianske tradition, den milanesiske, er systematisk tilpasset kirketonearterne. I det»rene«beneventanske repertoire har der nok været 3 finaltoner, G, a, og mere sjældent h. At det tonale system sandsynligvis afspejler en situation før de 8 kirketonearter blev kendt i området, betyder naturligvis ikke, at sangene ikke havde nogen modalitet. G-kadencerne inddrager ofte den store terts h som en central tone, og 41

11 bruger den også hyppigt ved linie-udgange, ligesom den lille terts c-a er en typisk bestanddel af standard kadencevendingen i a-tonearten. Men andre motiver og vendinger optræder i samme toneleje på tværs af opdelingen af sangene efter finaltone på G og på a (se Eks. 1, slutningen af linie 6 og Eks. 2, slutningen af linie 4). Ambitus er normalt begrænset til en heltone under og en sekst over final-tonen. Nogen systematik i valg af recitations-tone er man endnu ikke kommet på, men recitation på c og d optræder i forbindelse med refræner i både G-tonearten og recitation på c, d og e i a-toneart. Disse elementer af en tilsyneladende før-oktoekisk modalitet er for mig en af de mest interessante sider af den beneventanske tradition, da den kan fortælle noget om forholdene i den tidligste vestlige kirkemusik. Efterhånden som musikhåndskrifterne blev forsynet med nøgle og linier, blev resultatet, at det jeg her har kaldt»g-tonearten«belv noteret på G, mens»a-tonearten«oftest blev noteret en kvint under på D. Således blev de beneventanske melodier tilpasset det gregorianske system som henholdsvis 1.,2.,7., og 8. toneart. Melodisk adskiller den beneventanske sang sig fra den gregorianske ved at have en større andel af trinvise bevægelser, dog ikke så udpræget som vi finder det i den milanesiske ambrosianske-tradition. I beneventansk sang bruges h oftere som top-tone i en melodisk bevægelse end i den gregorianske tradition, også i situationer, hvor det medfører, at tritonus-intervallet h-f træder tydeligt frem. Videre kan man sige, at den ujævne blanding af syllabiske afsnit i ellers melismatiske melodier, som man hyppigt møder i den ambrosianske sang fra Milano, er lidt mindre udpræget i det beneventanske repertoire, men i forhold til den gregorianske sang er det stadigvæk et typisk træk. Faste motiver er hyppige, også på tværs af forskellige grupper af sange, dvs. den forskellighed i stil mellem de forskellige genrer, vi kender fra gregoriansk sang, gælder ikke her. Parallelt med de»små«gentagelser finder man hyppigt gentagelser af hele fraser. Ofte er de større antifonale messe-sange, dvs. ingressa (de beneventanske håndskrifter kalder ligesom de milanesiske indgangs-antifonen for ingressa, svarende til det gregorianske introitus), offertorium og communio, opbygget i en slags kæde-form IO (se Eksempel l, linie 1-4). Man finder også ofte en mere sammensat repetitionsform, hvor to eller flere identiske, eller næsten identiske sektioner, følger umiddelbart efter hinanden. I Eks. 2, offertoriet Popule meus til Palmesøndag, Il er hver af de to hoved -sektioner, henholdsvis linie 1-3 og linie 4-6, opbygget i en ABA grund struktur. Tilsvarende former er sjældne i det gregorianske kerne-repertoire. Her tilstræbes tilsyneladende større variation i forløbet af den enkelte sang, selv i de stærkt centoniserede genrer. De nærmeste paralleller til de beneventanske repetitions-strukturer finder man inden for den 42

12 ~ ~ flo-dt- e chri - stus na - tus est (2) ~ ~ ;";; -4;0', ti i) p.,. il... ho - di - e sal - va - tor ap - pa - ru - It ~ I f..; ;... > >... ;T, p, IP l i;- ~I ~ (r, ~ (3) 8 1,0 - di - e in ter- ra ca. -nunt an-ge - li [kr! I li ho-d/- e e - xv/-tant iu-sti d/ - Cen - tes:, glo - ri - a L (7) i )!l., in ex - cel-sis de et in ter - ra pax ha-mi - ni - bus bo - ne vo - lun - ta - tis ~f" " 8 a/-/e-iu-ta,, ;. al- le,.~) lu {) ia. o Eksempel 1. Hodie Christus natus est (Beneventansk offertorie til Juledag, efter Benevento, Archivio capitolare ms. 35, fol. 202r) ambrosianske tradition, i den byzantinske musik 12 og f.eks. også i de gammelromerske Introitus-antifoner. 13 Om mange af disse musikalske særpræg kan man sige, at de er typiske for en mundtlig tradition. Alligevel skal man være opmærksom på, at vores ideer om, hvad der afspejler mundtlig tradition og synes arkaisk, kan være forkerte; det er ikke utænkeligt, at et mere varieret og improviseret repertoire i selve ned- 43

13 [f (G; z- l, I ~s,,..-;-; :i i, >;.. j Po-pu-/e me-us!l uld fe - Cl t/ bi (2) ~.::r [~ Pd;' 8 ;ljt in (Ivo con - tri - sia-vi te ~f '2.,: f?j mi z>; l [f c-; '1, ET; I I!lvi-a e-dv-xi vos de ter-ra e - g/p ti l! r: (S) c f- ;; === l' ~. sj Il pa-ra- sti au - ce[mj hi I t: ) tu- o. l Eksempel 2 Popule meus (Beneventansk offertorie til Palmesøndag, efter Benevento, Archivio capitolare ms. 38, fol. 38r) skrift-processen kan være reguleret, og på den måde have opnået det, vi tolker som»formel-præg«. Et andet forbehold må være, at det beneventanske repertoire, som vi har det, er skævt overleveret, og det kunne se meget anderledes ud, hvis vi kendte til mere eller det hele. Overleveringen af det beneventanske messe-proprium Type Antal Ingressa 19 Graduale? 6(2) Alleluia + vers 19 Offertorium 21 Communio I 12 Communio II 19 44

14 Hvis man f.eks. ser, hvor mange af de udskiftelige messe-sange, propriumsangene, vi har overleveret, finder vi en meget stor overvægt af antifonale sange. Det er alle sange, der var beregnet til at ledsage bestemte handlinger og bevægelser i liturgien, ingressa (indtoget), offertorium (frembærelsen af offergaverne), communio I (brødets brydeise, sikkert svarende til det milanesiske confractorium) og communio II (selve uddelingen af nadveren). Blandt de responsoriale sange har vi udover det beneventanske alleluia, der sammen med alleluiaverset i princippet blev sunget med skiftende tekster til en og samme melodi, kun 6 graduale-responsorier bevaret. Og heraf er kun to egentlige gradualer, de øvrige 4 er responsorier lånt fra officiet og er forsynet med»frie«tekster, dvs. ikke baseret på tekster fra Salmernes Bog. Det er ret utænkeligt, at der ikke gennemgående fandtes et graduale svarende til den milanesiske psalmellus (»lille-salme«) imellem de to læsninger i den gamle beneventanske messe. Denne sang må være gledet ud af repertoiret før det 10. årh., være blevet erstattet af de gregorianske graduale-responsorier - eller simpelt hen aldrig have indgået systematisk i den noterede overlevering, vi ved det ikke. De to-sprogede sange J eg vil i det følgende gå lidt nærmere ind på det specielle beneventanske musikalske arrangement af Langfredags-gudstjenesten. I forbindelse med en ceremoni, Adoratio crucis, hvor et kors-relikvie eller krucifiks blev båret i procession, først gennem byen, siden inde i kirken, blev der sunget en serie sange på både græsk og latin. I den romerske liturgi optræder det tosprogede Agios/Sanctus som refrain sammen med en række latinske indskud (Improperia), der giver hele ceremonien karakter af et musikalsk passions-drama. I nogle af de beneventanske hånskrifter optræder yderligere 4 melodier, alle antifoner, der er forsynet med translittereret græsk, dvs. græsk gengivet med latinske bogstaver samt en latinsk paralleltekst. I andre senere håndskrifter gengives de dog kun med latinsk tekst. Selve ceremonien har sin oprindelse i Jerusalem, hvor en procession fra Opstandelses-kirken til Golgata er kendt fra ca. år 400. En af de første udforskere af den middelalderlige byzantinske tradition, Egon Wellesz, påpegede i 1947 en tydelig musikalsk parallel mellem et byzantinsk såkaldt sticheron og den første af disse 4 antifoner, Otin ton stauron/o quando in cruce. 14 Hans tolkning af fænomenet var, at det var et musikalsk arvestykke fra Jerusalem-sangtraditionen, der var bevaret både i byzantinsk praksis og i forskellige italienske traditioner ink!. den beneventanske. Dette synspupnkt blev hurtigt skarpt kritiseret: 15 der måtte på grund af den relativt tætte parallel være tale om et senere lån igennem den middelalderlige byzantinske tradition, sådan 45

15 som vi kender den. Men det er svært for tilhængerne af dette synspunkt at præcisere en eventuel anledning og et tidspunkt, hvor det byzantinske lån skulle være kommet til. Da sangene fra Benevent, Milano og Ravenna er musikalsk beslægtede, men det ikke er muligt at sige, hvad der stammer fra hvad, tyder meget på at de to-sprogede sange var tilstede i beneventansk praksis, før de to ambrosianske traditioner, den nordlige milanesiske og den sydlige beneventanske, blev endeligt separeret omkring 770. Efter kejser Justinians sejr over østgoterne i hele Italien i 563 gik der kun 5 år før langobarderne invaderede området, og der blev ikke i denne omgang etableret en byzantinsk civil-administration, sådan som der gjorde i en enklave længere nordpå, Exarkatet Ravenna. Det er blevet fremhævet, at den såkaldt byzantinske indflydelse på den tidlige romanske arkitektur og billedkunst i Italien, f.eks. som vi kender den fra de tidlige basilikaer i Ravenna, Milano og Rom, er gået over de liturgiske centre i Lilleasien og Syrien, og ikke alene via Konstantinopel. Det lyder i denne forbindelse rimeligt, at den tidlige græske indflydelse i Italien og resten af Europa var knyttet til handelsforbindelser fra de store havnebyer direkte til Mellemøsten og Lilleasien, og på det kirkepolitiske og liturgiske plan til de økumeniske konciler og synoder, snarere end til en direkte byzantinsk politisk indflydelse. Det græske sprog i antifonerne er ganske tæt på et talt græsk (se Eksempel 3), men denne måde at gengive græsk på er ikke speciel for det beneventanske eller det italienske område. Der findes to-sprogede tekster af samme type, både i det gamle romerske repertoire, i det gamle spanske og i håndskrifter fra det centrale frankiske område, hvor man ganske givet kun meget sjældent havde mulighed for at høre talt græsk. Det er simpelt hen den vestlige måde at gengive græsk på i middelalderen, når man havde brug for det. Fra de historiske kilder hører vi, at det stod sløjt til med en praktisk to-sprogethed i langobarder-tidens Italien. Den lærdeste mand ved langobarderhoffet ibenevent, Paulus Diaconus (ca ) kunne ikke græsk, og Gregor den Store (ca ), der tilbragte 5 år som gesandt for det romerske diplomati i Konstantinopel før han blev pave, kunne heller ikke græsk. Alligevel ved vi fra nogle beskrivelser af højtidelige processioner i Napoli og i et enkelt tilfælde fra Montecassino,16 at der endnu i det 9. årh. blev sunget cantu promiscuo, dvs. de samme melodier på græsk og latin. I en by som Bari, oplysningerne er også først fra det 9. årh., var der et blandet latinskllangobardisk befolkningsflertal (de, som var»bærerne«af den beneventanske sang), et indslag af græske købmænd, diplomater og byzantinske adelsfamilier, et jødisk samfund og, efter flere arabiske forsøg på at få etableret et emirat i området i årene fra

16 [ l (la) f M Antiphona [greca].. -:;, 8 Ton slav - rol7 Sl/,bros- ky-nv - men ky, c= I j.., ~ + I I, ~ '''') " ).», g k~ tin a-gi - an su a-na - ste-sln do-xa so me ~~8 ~(3a~)~dc~e~u~_~t~e~p~a~n~_~t~e5~~p~~~O~S~_~k~y~_n~(~'_~s~v~-~m~e~n~~t~/n ~t~u~x,~p~/~.-s~:~~cl-~i1tj~-s.~/a~-~s~/h~ Antiphona [/atina], l ;7' 4= ;; vwv) &, - fl~v ;;;.. :; (Ib) ~ ~ "~ ~i]' i'"'"... n. -=, ~i) 'iig. s Cru- cem tu - am a-do-ra - mus do mi ne (2b) J t. et san- etam re - sur-re-cti-o-nem tu-am glo-ri-fi ca - mus (3b) t. lie-ni-te gen-tes a-do-re - ml/s xpi-sti re-svr-re-eti- 0- nem_.;'. I C;... *\j a- men. J I Eksempel 3. Ton stauron su/crucem tuam (Beneventansk antifone til Langfredag, efter Benevento, Archivio capitolare ms. 40, fals. lov - Ur) 892, også en arabisk befolkningsdel. Nogen har ganske givet af praktiske grunde været to- eller flersprogede, men det har været et fåtal. Også fra et musikalsk synspunkt, mener jeg, at alle tosprogede beneventanske antifoner er integreret det»gamle«beneventanske repertoire. Derfor vil jeg konkludere, at selvom det ikke er muligt at sige med sikkerhed, hvornår disse græsksprogede sange er kommet ind i det beneventanske repertoire (de kan være kommet i flere om- 47

17 gange), er det langt mest sandsynligt, at den centrale gruppe af tosprogede antifoner er fulgt med ved indførelsen af Adoratio Crucis, eller en tidlig reform af den, efter forbillede fra Antiochia og Jerusalem. Både Rom og de øvrige metropoler i Italien havde deres egne forbindelser hertil i det 6. og 7. årh. Den tosprogede opførelse, som i begyndelsen nok var en praktisk foranstaltning i byer med mange forskellige etniske grupper repræsenteret, er måske blevet fastholdt i denne ceremoni som et pant på den ortodokse lære i det sprog, hvori den først blev formuleret. Det er i øvrigt også i forbindelse med andre af de mest centrale og ældste fester i kirkeåret vi finder græsk-latinsk tosprogede sange i andre regionale vesteuropæiske sangtraditioner. En kraftig byzantinsk kulturel indflydelse i det beneventanske område kom først for alvor, da den græske klosterkultur i Syditalien begyndte at ekspandere fra midten af det 9. årh., og den byzantinske administration i Syditalien i form af»provinsen«lagobardia blev organiseret. Men på dette tidspunkt var det gammel-beneventanske repertoire allerede nlukket«og levede kun videre som et appendiks til den gregorianske sang. Tekster til musik-eksemplerne Eks 1. Offertorie til J ul H odie christus natus est. Hodie xristus natus est, I dag er Kristus født hodie salvator apparuit, i dag blev frelseren synlig, hodie in terra canunt angeli, i dag synger englene på jorden letantur archangeli, og ærkeenglene fryder sig, hodie exultant iusti dicentes: i dag jubler de retfærdige og siger: Gloria in excelsis deo et in terra pax»ære være gud i det højeste, og fred hominibus bone voluntatis, på jorden for mennesker med god vilje. alleluia, alleluia. Alleluja, alleluja.«eks. 2. Offertorie til Palmesøndag Popule meus. Polule meus quid feci tibi? Mit folk, hvad har jeg gjort mod dig? aut in quo contristavi te? Hvordan har jeg bedrøvet dig? responde mihi. Svar mig! Quia eduxi vos de terra egipti Fordi jeg førte jer ud af Ægypten, parasti crucem har du beredt et kors salvatori tuo. til din frelser. 48

18 Eks. 3. Antifone til Langfredag Ton stauron su/crucem tuam. (Teksten opstillet efter hs. vat. lat , fol. 28v). Antiphona greca. (la) Ton stauron su proskynumen kyrie, (2a) ke tin agian su anastasin doxasome[n], (3a) deute pantes prokynisumen tin tu xpistu anastasin. Vi hylder dit kors, herre, og vi lovpriser din hellige opstandelse, kom, lad os alle fejre Kristi opstandelse. Latina antiphona. Cl b) Crueem tuam adoramus domine (2b) et sanetam resurreetionem tuam glorifieamus (3b) veni te gentes adoremus xpisti resurreetionem. Psalmus. (uden not.) Laudate dominum de eelis, [laudate eum in exeelsis, gloria patri et filio, et spiritui saneto, sicut erat in prineipio, et nune et semper, et in seeula (med not.) seeulorum, amen.] Crueem tuam Vi hylder osv. (Salme 148,1) Pris herren i himlen, [pris ham i det højeste. Ære være faderen og sønnen og helligånden, som det var i begyndelsen, nu og altid, og i evigheders evighed, amen.] Vi hylder osv. 49

19 Psalmus. (uden not.) Enite auton pantes y angeli autu, enite auton pase e dinarnis auton, enite auton ylios ke selini, enite auton panta ta astra ke to fos. [o6~a Jta-rQl xal uicj) xal aylql JtVEU/la-rl, xal vuv, ad xal de:; 'toue:; alwvae:; (med not.) (4b) 't<dv alw VWV, a/l~v.] [Ton stauron su.] (Salme 148,2-3) Pris ham alle hans engle, pris ham alle hans hærskarer, pris ham sol og måne, pris ham hver stjerne og hvert lys [Ære være osv.] [Vi hylder osv.] Lokaliteter, hvor håndskrifter med det beneventanske repertoire er fremstillet og/eller benyttet i middelalderen. Noter l. Leo Marsicanus (Ostiensis): Chronica Monasterii Casinensis i Monumenta Germaniae historica (MGH), Scriptores re I"um langobardicarum et italicarum 34, Hannover 1878 (genoptrykt 1964). 2. Se John F. Baldovin s.j.: The urban character of Christian worship: the origins, development and meaning of stational liturgy, Rom Om dateringen af denne håndskrifttype, se Michel Huglo: Les livres de Chant liturgique. Typologie des sources du moyen age occidental 52, Brepols 1988, s Karl-Heinz Schlager: Thematischer katalog der ditesten Alleluia-melodien. Erlanger Arbeiten zur Musikwissenschaft 2, Mtinchen John Boe og Enrique Alejandro Planchart: Beneventanum Troporum Corpus, Ordinary Chants and Tropes for the Mass from S outhern I taly, Part 1, I-II,»Gloria in excelsis«, Madison 1989, Part 2, I-II,»K.yrie eleison«, Madison Richard Francis Gyug: Missale Ragusi- num, The Missal of Dubrovnik, i Monumenta Liturgica Beneventana I, Toronto Rene-Jean Hes bert: La tradition beneventaine dans la tradition manuscrite, i Paleographie musicaie (PM) 14, Tournai , s Der findes i øvrigt en meget grundig gennemgang af den beneventanske notation i indledningen til PM Kenneth Levy: On the origin of the N eumes, Early Music History 7, Cambridge 1987, s , og Charlemagne's Archetype of Gregorian Chant, Journal of the American Musicological Society (JAMS) 40 (1987), s Thomas F. Kelly: The Beneventan Chant, Cambridge IO. Specielt om den musikalske kædeform i sange med»idag«-begyndelse se Christian Troelsgård: CHMEPON and HO DIE Chants in Byzantine and Western Tradition. Cahiers de l'institut du moyen-age grec et latin (CIMAGL) 60, s København

20 ll. Den beneventanske offertorie-antifon Popule meus er tydeligt beslægtet med det romerske Improperia til Langfredag. Sammenlign med Graduale Romanum eller Triplex, Solesmes 1973, s Det synes mest rimeligt at antage, at den beneventanske melodi er primær i forhold til den romerske, se Kelly (note 9) s Christian Troelsgård: The musical structure of five Byzantine stichera and their Western parallels among the antiphons, CIMAGL 61, s. 3-48, København Thomas H. Conolly: Introits and Archetypes. Some Archaisms of the Old Roman Chant, JAMS 25 (1972), s Egon Wellesz: Eastern Elements in Western Chant, Monumenta Musicae Byzantinae, Subsidia II, Boston udg. København Således f.eks. Oliver Strunk: Essays on Music in the Byzantine World, New York 1977, s Chronica Monasterii Casinensis (se note l), s. 87. Summary Beneventan chant. A pre-gregorian chant tradition between Byzantium and Western Europe. According to the Chronicle of Montecassino pope Stephen IX for bade the»ambrosian chant«of the region in 1058 A.D. Also in the Beneventan musical sources themselves, the term»ambrosian«is explicitly used to de note the repertoire as divergent from the Gregorian and, as it derives from the oldest non-roman town liturgy of Italy, it is in faet closely related to the Milanese tradition. Exultet iam angelica turba seems to have been the last Beneventan piece to go out of use, presumably due to the unique form and function of the Exultetrolls. The abolition of the Beneventan chants in the 11thlearly 12th century might be seen in connection with other attacks on regional chant traditions during the period of the so-called Gregorian reform, e.g. the introduction of the Roman liturgy in Spain. But thi s was only the final stage of the suppression of Beneventan chant, as the repertoire already in the late 8th or early 9th cent. was subordinated to the Gregorian and transmitted as appendices or supplements in the Gregorian mss. of the Beneventan region. Nevertheless, pure Beneventan mss. are preserved, but only fragmentary and in palimpsests. The Beneventan melodies were not affected by the system of the 8 modes until at a la te stage, and, therefore, they may reveal modal features ofthe oldest layer ofwestern church music. Structural and melodical similarities with Milanese, Byzantine and Old Roman chant also point to the age of the tradition. Since WelIesz in 1947 demonstrated the musical relation between a Byzantine sticheron and one of the greekjlatin antiphons for Good Friday in Beneventan 51

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl

10 vigtigste ting at vide om advent L -Xl Adventskransens fire lys symboliserer de fire adventssøndage inden jul. Levende lys hører adventstiden til, fordi julen ifølge kristendommen handler om, at Jesus kom til jorden som verdens lys - at han

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen.

Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen. Prædiken 2. Påskedag, 1. tekstrække, Luk 24,13-35. Det kræver noget tid at komme tilbage til hverdagen. Det kan for så vidt også opleves, når vi har være på Se, hvis man en enkelt gang ha været i biografen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål.

Den første bliver meget nemt blot et skridt på vejen mod et mål. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. november 2016 Kirkedag: 1.s.i adv/a Tekst: Sl 24; Rom 13,11-14; Matt 21,1-9 Salmer: SK: 87 * 447 * 450 * 75 * 83 * 80,4 * 74 LL: 87 * 75 * 83 * 80,4

Læs mere

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.

16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v. 1 16. søndag efter trinitatis, den 20. september 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 7,1-17 Salmer: 739, 434, 305, 148, 349, 467, 728 v.3-4, 560 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal

Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal 1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE 1 HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE At stille sig ind på pinsen Sammenstillet maj 2016 af Flemming Baatz Kristensen frit efter inspiration fra kirkens tradition Kort før Jesus afsluttede sin tilværelse på

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355

PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9. JANUAR 2011 1.SEH VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Sl. 84; rom. 12,1-5; Luk. 2,41-52 Salmer: 750,308,69,140,355 Jeg er din barndoms gade Jeg er dit væsens rod. Jeg er

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede.

ingenting ved siden af denne beskrivelse. Og så er det jo også et fantastisk trøsterigt billede. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 10. november 2013 Kirkedag: 24.s.e.Trin/A Tekst: Matt 9,18-26 Salmer: SK: 732 * 447 * 449 * 550 * 277 * 471,4 * 233 LL: 732 * 550 * 277 * 471,4 * 233 Der

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74.

1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. 1 1.søndag i advent I. Sct. Pauls kirke 27. november 2016 kl. 10.00. Salmer: 84/gloria og 80/76,v.1-2/85//83/439/76,v.3-7/74. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn Amen! Jesus kommer

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10 1 3. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 16. juni 2013 kl. 10.00. Én konfirmation. Salmer: 402/12/436/289//492,v.1-3//v.4-6/439/725/15 Uddelingssalme: se ovenfor: 723 Åbningshilsen + I Faderens

Læs mere

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002

DO henviser til den autoriserede danske oversættelse af Bibelen, Det danske Bibelselskab 2002 Forord Dette er en bog om nådegaver. Den er kort og har et begrænset sigte: at definere hvad en nådegave er ud fra Det nye Testamente (NT) og at beskrive de 18 nådegaver, der omtales i NT. Ofte beskriver

Læs mere

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 7/4-2013 kl. 11.00 1. søndag efter påske Tema: Thomas Tvivleren HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 736 Den mørke nat forgangen

Læs mere

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148

Bibelen er en gammel bog... 149 Blomstre som en rosengård... 74 Bogen om Jesus... 148 Alfabetisk register A Adventskransen nu vi tænder................................ 65 All night, all day.......................................... 226 Alle, både høj og lav......................................

Læs mere

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234

2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: , 218, 236, 230, 233, 234 1 2. påskedag, mandag den 28. marts 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. kor 15,12-20) Johs 20,1-18 Salmer: 241 434, 218, 236, 230, 233, 234 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Lindvig Osmundsen Side 1 29-03-2015 Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9. Opstandelsen og livet. Det er den overskrift vi har sat over påskeugen i år. Jesus er opstandelsen

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR

SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL SAMPLE FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR SØREN BIRCH LILLE MESSE FOR LIGESTEMMIGT KOR (SSA) OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR Søren Birh: Lille messe or ligestemmigt kor (SSA) og orgel Redaktion: Forlaget Mixtur FUK 15 01 ISMN

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres

Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Opgave 8: Elevoplæg om vinduesmosaik og korsfarermytologi i domkirken i Chartres Domkirken i Chartes blev bygget mellem 1145 og 1212 og repræsenterer et arkitektonisk højdepunkt for den gotiske stil i

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 10. april 2016 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 331:

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken

Prædiken ved stiftsmødet. Prædiken Prædiken ved stiftsmødet Prædiken Gud har befriet os, revet os ud af mørkets magt og flyttet os ind i sin elskede søns rige. Det er evangeliets budskab, og det er det klare udgangspunkt for det at være

Læs mere

Gudstjenestens forløb

Gudstjenestens forløb Gudstjenestens forløb Klokkeringning fra Funder, Balle, Alderslyst, Dybkjær kirker Præludium og fane-indmarch alle rejser sig Indgangsbøn siddende Salme: Det dufter lysegrønt af græs Præst: Hilsen kollekt

Læs mere

SAMPLE MERETE KUHLMANN PSALME 100 - EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

SAMPLE MERETE KUHLMANN PSALME 100 - EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR MERETE KUHLMANN PSALME 100 - EXSULTATE DOMINO - BRYD UD I FRYDERÅB FOR HERREN FOR LIGESTEMMIGT KOR OG ORGEL FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR FORLAGET MIXTUR Merete Kuhlmann: Psalme 100 for ligestemmigt kor og orgel

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Johannesevangeliet 17

Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Johannesevangeliet 17 Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde:»fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

ni, hvor de tre aspekter også påkaldes. Under denneindàydelse

ni, hvor de tre aspekter også påkaldes. Under denneindàydelse ni, hvor de tre aspekter også påkaldes. Under denneindàydelse at Àyde gennem præsten ved uddrivelsen umiddelbart inden at Veni Creator blev sunget. Denne sang er den traditionelle så patienten kan modtage

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs

John Jacobsen (Music) Hans Scherfig (Words) 6 Songs oh acose (Music) Has Scherfig (Words) Sogs Damark i l ys og skygge Ukulele-Lola Det er så sudt Dask sommer Her ligger ladet Efteraar 1 oice, Guitar wwwstarmolecom Sogs 10-1 Has Scherfig 17 oh acose 00

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os

Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12, Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig Jesus er mit liv i live 59 Jesus os Tekster: Zak 9,9-10; Joh 12,1-16 Salmer: 176 Se hvor nu 179 Herren god 177 Kom, sandheds konge 438 Hellig, hellig, hellig 200. 1 Jesus er mit liv i live 59 Jesus os I år kan man palmesøndag vælge mellem

Læs mere