En før-gregoriansk sangtradition fra grænseområdet mellem Byzans og Vesteuropa

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En før-gregoriansk sangtradition fra grænseområdet mellem Byzans og Vesteuropa"

Transkript

1 Den beneventanske sang En før-gregoriansk sangtradition fra grænseområdet mellem Byzans og Vesteuropa Christian Troelsgård I kapitlet om året 1058 i krøniken over Montecassinos historie finder man følgende beskrivelse af pave Stefan d. 9s besøg i klosteret:»da der i de foregående år langsomt havde indsneget sig det misforhold, at munkene i klosteret begyndte at have personlig ejendom, foreskrev han, at dette onde fremover, som det udtrykkeligt står" i regelen (dvs. Benedikts klosterregel), skulle fjernes til roden. Til dette formål tog han alle midler i brug, lige fra fornuftig argumentation, bønfaldelser og henstillinger til åbenlyse trusler, og hans forehavende lykkedes da også i det store og hele. Ved samme lejlighed udstedte han forbud mod at den ambrosianske sang overhovedet blev sunget i denne kirkeprovins. «1»Den ambrosianske sang«, cantus ambrosianus, var den benævnelse, man i middelalderen brugte om det fænomen, som musik-forskningen i dag af praktiske grunde har valgt at kalde»den beneventanske sang«. For det første enedes man om benævnelsen»beneventansk«, fordi der eksisterer en beslægtet, men dog en del anderledes dialekt af den vesteuropæiske kirkesang, som bærer navnet den»ambrosianske«sang, nemlig den middelalderlige sangtradition, som også i dag praktiseres indenfor ærkebispedømmet Milano. For det andet er det praktisk, fordi den specielle beneventanske sang hovedsageligt er overleveret i håndskrifter fra det geografiske område i det sydlige Mellemitalien, som gennem en lang periode rummede et langobardisk hertugdømme med hovedsæde i byen Benevento. De fleste musikhåndskrifter med den beneventanske sang er desuden skrevet med en speciel skrifttype, der også i moderne tid har fået betegnelsen»beneventansk«, og det samme er tilfældet med den specielle gren af den vestlige middelalderlige notation, vi finder i de beneventanske musik-håndskrifter. Men den middelalderlige betegnelse, cantus ambrosianus, rummer også nogle indfaldsvinkler til den beneventanske sang, som det er vigtigt at have med. Ambrosiansk betyder i den middelalderlige sammenhæng: en italiensk tradition, der er anderledes end den romerske, både med hensyn tilordningen af 32

2 33 den liturgi, sangene er bestemt til at følge og med hensyn til selve melodierne og det musikalske repertoire. Selve betegnelsen»ambrosiansk«blev først brugt fra det 8. århundrede, da det»romerske«(dvs. det gregorianske) sangrepertoire dukkede på i området og en skelnen mellem to musikformer overhovedet blev nødvendig. Samtidig lå der i benævnelsen»ambrosiansk«en henvisning til Milanos skytshelgen, kirkefaderen Ambrosius (ca ), der stod som et symbol for den ortodokse eller katolske kirkes første sejr over de arianske kristne i Italien, dvs. tilhængerne af den variant af kristendommen, som først østgoterne og siden de germanske langobarder tog med sig ned i Italien i folkevandringstiden. Jeg tror, at begyndelsen til den beneventanske sang lå i tiden umiddelbart før den langobardiske invasion, dvs. i første halvdel af det 6. årh., hvor også de store by-liturgier i Rom og Milano og deres sangtraditioner for alvor tog form. Disse liturgier var i høj grad tilpasset kirkens nye ledende rolle i byerne, hvor det kristne befolkningsflertal udfjorde det»progressive«element i den sociale udvikling, og her var de italienske metropoler sandsynligvis meget påvirkede af Jerusalems»stations-liturgi«og tilsvarende repræsentative liturgiske systemer i Antiochia og andre større byer i det østlige Middelhavsområde. 2 I første omgang var det Milano, der formidlede de ny liturgiformer til de italienske bispedømmer Aquileia og Ravenna, men denne liturgiske zone omfattede altså også de mindre og mere spredte byer i Mellem- og Syditalien. Den beneventanske tradition repræsenterer således den sydlige forgrening af den ælste ikke-romerske, katolske by-liturgi i Italien. De beneventanske musikhåndskrifter Paradoksalt nok kender vi kun noget til den beneventanske sang gennem håndskrifter fra en periode, hvor den allerede var i fuld gang med at forsvinde. Der kendes i øjeblikket i alt ca. 85 musik-håndskrifter, der indeholder melodier i beneventansk tradition, men hver for sig indeholder de kun dele, og ofte tilfældige dele af det gamle beneventanske repertoire. Håndskrifterne stammer ret præcist fra det område, som udgjorde Hertugdømmet Benevent (se kort), med de største grupper af håndskrifter koncentreret i selve Benevent og i klosterkomplekset Montecassino. I øvrigt stammer en del beneventanske musik-håndskrifter fra de store kirker med latinsk ritus i Dalmatiens kystregion. Byerne i dette område havde i den tidlige middelalder tæt forbindelse med hertugdømmet Benevent, og også her brugte man den beneventanske skrift længe efter at resten af det latinske Europa var gået over til den karolingske minuskel. Montecassino havde et aflægger-kloster på Tremiti-øerne i Adriaterhavet, hvorfra vi har et enkelt musik-håndskrift bevaret, og dette afhængig-

3 Lucca Dubrovnik Montecassino p' Benevento. Q 34

4 hedsforhold gjaldt også for enkelte klostre i selve Dalmatien. Udover det egentlige beneventanske område finder vi enkelte håndskrifter med oprindelse længere nordpå. Her er forklaringen nok, at Montecassino havde forbindelser til klostre og byer i Mellem- og Norditalien, bl.a. Subiaco, Sora og så langt nordpå som Lucca. I enkelte tilfælde må håndskrifter så formodes at være bragt op for senere at blive overført til den gængse nordlige skrift og notation. Exultet 25 af de ca. 85 håndskrifter indeholder kun en bestemt melodi, den beneventanske version af Exultet iam angelica turba, og disse håndskrifter har i øvrigt en meget speciel fysisk udformning. Det drejer sig om de specielle beneventanske»exultet-ruller«, der blev anvendt en gang om året, nemlig ved velsignelsen af påskelyset under vigilien lørdag aften før Påske. Selve pergament-rullerne var ofte forsynet med store billeder, der refererer til sammenhængen mellem Exulte t-teksten og læsningerne ved samme gudstjeneste, men billederne er placeret omvendt i forhold til sangerens tekst og den musikalske notation, så de faktisk kunne ses af de tilstedeværende, efterhånden som rullen gled igennem hænderne på sangeren (se Figur l). På grund af den specielle udformning og illustrationernes høje kvalitet havde rullerne status af pragt-stykker, og det er nok en af grundene til at mange Exultet-ruller er blevet bevaret, ofte i den samme domkirke, de oprindeligt blev fremstillet til. Det beneventanske Exultet overlevede altså det øvrige repertoire og blev sandsynligvis den sidste beneventanske melodi i praktisk liturgisk brug. I et andet håndskrift, sandsynligvis fra Benevent, viser en illustration fremførelsen af Exultet (se Figur 2), hvor en diakon i fuldt ornat samt en medhjælper holder rullen, og det monumentale påske lys er placeret til venstre. Selvom bog-rullen nok er den ældste form for liturgisk håndskrift overhovedet, ved vi ikke med sikkerhed, om dette specielle beneventanske arrangement af Exultet går længere tilbage end midten af det IO. årh. 3 Beneventansk og gregoriansk Lidt over halvdelen af de resterende 60 håndskrifter er i princippet gregorianske musikhåndskrifter, gradualer, noterede missaler og antifonaler fra det 10., Il. og 12. årh., der på ganske få steder indeholder alternative melodier i gammel beneventansk stil. En sådan alternativ melodi har ofte en rubrik der siger»alia communio ambrosiana«,»officium secundum ambrosianum«eller noget tilsvarende. En anden gruppe af de specielt beneventanske melodier kan findes, hvor den beneventanske liturgi»dækker«et hul i den tidlige version af 35

5 Fig. 1. Udsnit af Exullet-rullen Rom, Biblioteca Casatanense 724. Teksten til afsnittet lyder:»jorden glæder sig i skæret af tusinde lysstråler, renset i h sel fra den evige konge mærker den, al verdens mørke er borte.«36

6

7 den romerske liturgi eller på anden måde afviger fra den. F.eks. ordningen af læsningerne og de tilhørende sange i dagene op til Påske er specielle, og her ligner det beneventanske system mere de ældste milanesiske og gallikanske liturgiske bøger end de romerske. En tredje gruppe af beneventanske melodier, der er overleveret sammen med den gregorianske sang hører til lokale helgenfester, f.eks. festen for de hellige 12 brødre, 3x4 ellers ukendte afrikanske martyrer, hvis jordiske rester kong Arichis d. 2. fik installeret i Benevent i 760, med henblik på at de skulle fungere som en slags stats-helgener for hertugdømmet Benevent. Denne fest er helt lokal, og de»hellige 12 brødre«er den yngste fest, hvortil der eksisterer en messe og et officium med egentlige»gammel-beneventanske«melodier. Samtidig viser det sig, at sangene til en fest, der blev indstiftet i forbindelse med en overførsel af Bartholomæus-relikvier til Benevent i 839, er forsynet med lokale tekster, men tillempet til lånte gregorianske melodier. Man kan altså med ret stor sikkerhed sige, at den gregorianske sang blev indført i området på et tidspunkt imellem 760 og 839, og omtrent samtidig holdt det gamle beneventanske repertoire op med at vokse. Mellem det gamle beneventanske og det standard-gregorianske ligger der et ret betydeligt repertoire i lokal gregoriansk stil, kaldet»romano-beneventansk«. Her finder vi en gruppe af alleluia-melodier 4 samt mange troper og sekvenser. I 1989 og 1990 udkom i USA de første to bind af en ny serie, Beneventanum troporum corpus, 5 der gør denne senere del af det beneventanske repertoire mere alment tilgængeligt, ligesom en helt ny canadisk serie Monumenta liturgica Beneventana i 1990 udgav et noteret 12. årh. missale fra Dubrovnik, der indeholder en del romano-beneventansk materiale. 6 Selve den gregorianske overlevering i det beneventanske område er klart beslægtet med andre grupper af tidlige gregorianske håndskrifter fra Vesteuropa, og det var da også derfor, man i slutningen af forrige århundrede overhovedet gik i gang med at studere de beneventanske musik-håndskrifter. Opdagelsen af en ellers ukendt musiktradition var så at sige en sidegevinst. Den beneventanske notation er en af de tidlige diastematiske neume-skrifter, dvs. at de enkelte neumer, som hver repræsenterer en enkelt tone eller et lille motiv, er placeret med så stor præcision i forhold til hinanden, at det, med nogen øvelse,. er muligt at transskribere melodierne, endda fra de tidligste håndskrifter. Den beneventanske notation er, i øvrigt ligesom den beneventanske skrift, rig på ligaturer og indeholder et meget bredt spektrum af specielle neumer, det gælder både de såkaldte liquescerende neumer og de dynamiske quilisma og oriscus, samt deres sammensætninger. Det vil sige, at der ligger et reservoir af dyna- 38

8 misk udtryk gemt i den beneventanske nedskrift af den gregorianske tradition, ligesom de centrale neumeskrifter fra f.eks. San Gallen og Laon gengiver sangene med stor rytmisk præcision. Sammenligner man de beneventanske håndskrifter med den øvrige gregorianske tradition, som Hesbert 7 har gjort det, viser det sig, at den beneventanske overlevering ligger melodisk tættest ved de geografisk set fjerne aquitanske (sydfranske) håndskrifter, der i modsætning til den ligatur-rige beneventanske notation anvender en udpræget punkt-notation (se Figur 3, sammenstilling introitus Miserere michi domine i beneventansk og aquitansk notation). De tidligste kendte vesteuropæiske neumer i det hele taget er fra omkring år 900, men bl.a. på grund af fænomener som dette, er der for nylig af den amerikanske musikforsker Kenneth Levy blevet fremsat en teori om, at udbredelsen af det gregorianske repertoire under Pippin d. Lille og Karl d. Store faktisk var båret af bøger med en meget tidlig og nu tabt»proto-notation«, som de regionale notationsformer så udviklede sig fra i en vekselvirkning med den mundtlige tradition. 8 Karl d. Store erobrede det langobardiske Norditalien allerede i 770erne og foretog 780erne et noget mindre succesrigt felttog længere ned i Italien; han holdt kun byen Benevent i godt et år. Det langobardiske hertugdømme Benevent genopstod og fik mere eller mindre lov til at ligge som en slags stødpudestat mellem frankerne i nord og byzantinerne, der holdt dele af Caia brien og Apulien i syd. Takket være denne relative uafhængighed blev en arkaisk version af den gregorianske sang sammen med resterne af den beneventanske sang bevaret i det beneventanske område indtil den normanniske erobring og nykolonisation fra midten af det ll. årh. medførte en helt ny situation. De beneventanske indslag i de ellers gregorianske håndskrifter ser først ud til at være kommet sent ind, dvs. i slutningen af det 10. årh. og begyndelsen af det 11., da de tidligste musik-håndskrifter er enten rent gregorianske eller indeholder færre gammel-beneventanske indslag end de senere. Vi kan altså ane, at det gamle beneventanske repertoire har været mundtligt overleveret, indtil nogen på et relativt sent tidspunkt har overført den til et nyt medium, neume-notationen, som oprindeligt var blevet indført med henblik på at fastholde den gregorianske sang. Hvor man specielt brugte de beneventanske melodier, og om der var noget udtrykkeligt lokalpatriotisk ved at synge beneventansk frem for gregoriansk i denne overgangsperiode, kan man kun gætte på. Den kirkelige centraliserings- og reform-politik i det ll. årh., den såkaldt»gregorianske kirke-reform«(opkaldt efter Gregor d. 7. (pave )) mundede i to tilfælde ud i udtrykkelige forbud mod at benytte regionale sang- 39

9 Fig. 3. Sammenstilling af Introitus Miserere michi, Domine, quoniam conculcavit i beneventansk og aquitansk notation. øverst det beneventanske hs. vat. lat fol. ISv, nederst Gradualet fra St. Yrieix, Paris, Bibliotheque Nationale lat. 903, fol. S6r. 40

10 traditioner. Jeg har ovenfor nævnt Stefan d. 9.s forbud mod den beneventanske sang, og et parallelt eksempel er romaniseringen af den gamle spanske liturgi under selve Gregor d. 7. i Om den beneventanske sang bare var blevet»gammeldags«, eller om der var tale om en aktiv undertrykkelse af den fra centralt hold, kan vi ikke sige med sikkerhed. Det beneventanske repertoire Til gengæld ved man med ret stor sikkerhed, at der indtil midt i det ll. århundrede også eksisterede rent beneventanske håndskrifter ved siden af de gregorianske, og sandsynligvis indeholdt de mange flere melodier, måske også flere genrer, end dem, vi kender til i dag. Den resterende gruppe af håndskrifter, ca. 25, udgøres nemlig af nogle rester af helt beneventanske håndskrifter, der blev kasseret allerede i middelalderen. Vi har her at gøre med fragmenter af et enkelt eller et par blades omfang samt palimpsester, dvs. blade, hvor den oprindelige tekst er blevet udraderet og pergamentet er blevet genbrugt. Der ser ud til at have været et konstant underskud af pergament på markedet i Syditalien, da virkelig mange palimpsester stammer herfra. Efterhånden som disse hel-beneventanske håndskrifter gik af brug, blev pergamentet genanvendt, som skrivemateriale, som beskyttelses-blade ved indbinding af nye bøger, eller til helt andre formål, som f.eks. på bagsiden af 5 grønmalede stolerygge fra katedralen i Zadar i Kroatien. Det er sådanne fund, der som det siges i Thomas Kellys bog om den beneventanske sang fra 1989,9 giver håb om at der kan findes endnu flere fragmenter af beneventansk sang, og stedet, man skal lede, er i arkiver, skat kamre og pulterrum ved kirker og klostre i det område, hvor de beneventanske håndskrifter blev brugt i middelalderen. Jeg har nævnt, at den egentlig beneventanske musik er ældre end den gregorianske, selvom den først blev nedskrevet på et senere tidspunkt. Baggrunden for at hævde dette er de specielle musikalske træk, som adskiller de beneventanske melodier fra de gregorianske. Først og fremmest benytter de beneventanske melodier ikke det kendte system med 8 kirketonearter defineret ud fra finaltone, ambitus og en systematisk placering af den tilhørende recitationstone med videre. Ligesom heller ikke den nordlige ambrosianske tradition, den milanesiske, er systematisk tilpasset kirketonearterne. I det»rene«beneventanske repertoire har der nok været 3 finaltoner, G, a, og mere sjældent h. At det tonale system sandsynligvis afspejler en situation før de 8 kirketonearter blev kendt i området, betyder naturligvis ikke, at sangene ikke havde nogen modalitet. G-kadencerne inddrager ofte den store terts h som en central tone, og 41

11 bruger den også hyppigt ved linie-udgange, ligesom den lille terts c-a er en typisk bestanddel af standard kadencevendingen i a-tonearten. Men andre motiver og vendinger optræder i samme toneleje på tværs af opdelingen af sangene efter finaltone på G og på a (se Eks. 1, slutningen af linie 6 og Eks. 2, slutningen af linie 4). Ambitus er normalt begrænset til en heltone under og en sekst over final-tonen. Nogen systematik i valg af recitations-tone er man endnu ikke kommet på, men recitation på c og d optræder i forbindelse med refræner i både G-tonearten og recitation på c, d og e i a-toneart. Disse elementer af en tilsyneladende før-oktoekisk modalitet er for mig en af de mest interessante sider af den beneventanske tradition, da den kan fortælle noget om forholdene i den tidligste vestlige kirkemusik. Efterhånden som musikhåndskrifterne blev forsynet med nøgle og linier, blev resultatet, at det jeg her har kaldt»g-tonearten«belv noteret på G, mens»a-tonearten«oftest blev noteret en kvint under på D. Således blev de beneventanske melodier tilpasset det gregorianske system som henholdsvis 1.,2.,7., og 8. toneart. Melodisk adskiller den beneventanske sang sig fra den gregorianske ved at have en større andel af trinvise bevægelser, dog ikke så udpræget som vi finder det i den milanesiske ambrosianske-tradition. I beneventansk sang bruges h oftere som top-tone i en melodisk bevægelse end i den gregorianske tradition, også i situationer, hvor det medfører, at tritonus-intervallet h-f træder tydeligt frem. Videre kan man sige, at den ujævne blanding af syllabiske afsnit i ellers melismatiske melodier, som man hyppigt møder i den ambrosianske sang fra Milano, er lidt mindre udpræget i det beneventanske repertoire, men i forhold til den gregorianske sang er det stadigvæk et typisk træk. Faste motiver er hyppige, også på tværs af forskellige grupper af sange, dvs. den forskellighed i stil mellem de forskellige genrer, vi kender fra gregoriansk sang, gælder ikke her. Parallelt med de»små«gentagelser finder man hyppigt gentagelser af hele fraser. Ofte er de større antifonale messe-sange, dvs. ingressa (de beneventanske håndskrifter kalder ligesom de milanesiske indgangs-antifonen for ingressa, svarende til det gregorianske introitus), offertorium og communio, opbygget i en slags kæde-form IO (se Eksempel l, linie 1-4). Man finder også ofte en mere sammensat repetitionsform, hvor to eller flere identiske, eller næsten identiske sektioner, følger umiddelbart efter hinanden. I Eks. 2, offertoriet Popule meus til Palmesøndag, Il er hver af de to hoved -sektioner, henholdsvis linie 1-3 og linie 4-6, opbygget i en ABA grund struktur. Tilsvarende former er sjældne i det gregorianske kerne-repertoire. Her tilstræbes tilsyneladende større variation i forløbet af den enkelte sang, selv i de stærkt centoniserede genrer. De nærmeste paralleller til de beneventanske repetitions-strukturer finder man inden for den 42

12 ~ ~ flo-dt- e chri - stus na - tus est (2) ~ ~ ;";; -4;0', ti i) p.,. il... ho - di - e sal - va - tor ap - pa - ru - It ~ I f..; ;... > >... ;T, p, IP l i;- ~I ~ (r, ~ (3) 8 1,0 - di - e in ter- ra ca. -nunt an-ge - li [kr! I li ho-d/- e e - xv/-tant iu-sti d/ - Cen - tes:, glo - ri - a L (7) i )!l., in ex - cel-sis de et in ter - ra pax ha-mi - ni - bus bo - ne vo - lun - ta - tis ~f" " 8 a/-/e-iu-ta,, ;. al- le,.~) lu {) ia. o Eksempel 1. Hodie Christus natus est (Beneventansk offertorie til Juledag, efter Benevento, Archivio capitolare ms. 35, fol. 202r) ambrosianske tradition, i den byzantinske musik 12 og f.eks. også i de gammelromerske Introitus-antifoner. 13 Om mange af disse musikalske særpræg kan man sige, at de er typiske for en mundtlig tradition. Alligevel skal man være opmærksom på, at vores ideer om, hvad der afspejler mundtlig tradition og synes arkaisk, kan være forkerte; det er ikke utænkeligt, at et mere varieret og improviseret repertoire i selve ned- 43

13 [f (G; z- l, I ~s,,..-;-; :i i, >;.. j Po-pu-/e me-us!l uld fe - Cl t/ bi (2) ~.::r [~ Pd;' 8 ;ljt in (Ivo con - tri - sia-vi te ~f '2.,: f?j mi z>; l [f c-; '1, ET; I I!lvi-a e-dv-xi vos de ter-ra e - g/p ti l! r: (S) c f- ;; === l' ~. sj Il pa-ra- sti au - ce[mj hi I t: ) tu- o. l Eksempel 2 Popule meus (Beneventansk offertorie til Palmesøndag, efter Benevento, Archivio capitolare ms. 38, fol. 38r) skrift-processen kan være reguleret, og på den måde have opnået det, vi tolker som»formel-præg«. Et andet forbehold må være, at det beneventanske repertoire, som vi har det, er skævt overleveret, og det kunne se meget anderledes ud, hvis vi kendte til mere eller det hele. Overleveringen af det beneventanske messe-proprium Type Antal Ingressa 19 Graduale? 6(2) Alleluia + vers 19 Offertorium 21 Communio I 12 Communio II 19 44

14 Hvis man f.eks. ser, hvor mange af de udskiftelige messe-sange, propriumsangene, vi har overleveret, finder vi en meget stor overvægt af antifonale sange. Det er alle sange, der var beregnet til at ledsage bestemte handlinger og bevægelser i liturgien, ingressa (indtoget), offertorium (frembærelsen af offergaverne), communio I (brødets brydeise, sikkert svarende til det milanesiske confractorium) og communio II (selve uddelingen af nadveren). Blandt de responsoriale sange har vi udover det beneventanske alleluia, der sammen med alleluiaverset i princippet blev sunget med skiftende tekster til en og samme melodi, kun 6 graduale-responsorier bevaret. Og heraf er kun to egentlige gradualer, de øvrige 4 er responsorier lånt fra officiet og er forsynet med»frie«tekster, dvs. ikke baseret på tekster fra Salmernes Bog. Det er ret utænkeligt, at der ikke gennemgående fandtes et graduale svarende til den milanesiske psalmellus (»lille-salme«) imellem de to læsninger i den gamle beneventanske messe. Denne sang må være gledet ud af repertoiret før det 10. årh., være blevet erstattet af de gregorianske graduale-responsorier - eller simpelt hen aldrig have indgået systematisk i den noterede overlevering, vi ved det ikke. De to-sprogede sange J eg vil i det følgende gå lidt nærmere ind på det specielle beneventanske musikalske arrangement af Langfredags-gudstjenesten. I forbindelse med en ceremoni, Adoratio crucis, hvor et kors-relikvie eller krucifiks blev båret i procession, først gennem byen, siden inde i kirken, blev der sunget en serie sange på både græsk og latin. I den romerske liturgi optræder det tosprogede Agios/Sanctus som refrain sammen med en række latinske indskud (Improperia), der giver hele ceremonien karakter af et musikalsk passions-drama. I nogle af de beneventanske hånskrifter optræder yderligere 4 melodier, alle antifoner, der er forsynet med translittereret græsk, dvs. græsk gengivet med latinske bogstaver samt en latinsk paralleltekst. I andre senere håndskrifter gengives de dog kun med latinsk tekst. Selve ceremonien har sin oprindelse i Jerusalem, hvor en procession fra Opstandelses-kirken til Golgata er kendt fra ca. år 400. En af de første udforskere af den middelalderlige byzantinske tradition, Egon Wellesz, påpegede i 1947 en tydelig musikalsk parallel mellem et byzantinsk såkaldt sticheron og den første af disse 4 antifoner, Otin ton stauron/o quando in cruce. 14 Hans tolkning af fænomenet var, at det var et musikalsk arvestykke fra Jerusalem-sangtraditionen, der var bevaret både i byzantinsk praksis og i forskellige italienske traditioner ink!. den beneventanske. Dette synspupnkt blev hurtigt skarpt kritiseret: 15 der måtte på grund af den relativt tætte parallel være tale om et senere lån igennem den middelalderlige byzantinske tradition, sådan 45

15 som vi kender den. Men det er svært for tilhængerne af dette synspunkt at præcisere en eventuel anledning og et tidspunkt, hvor det byzantinske lån skulle være kommet til. Da sangene fra Benevent, Milano og Ravenna er musikalsk beslægtede, men det ikke er muligt at sige, hvad der stammer fra hvad, tyder meget på at de to-sprogede sange var tilstede i beneventansk praksis, før de to ambrosianske traditioner, den nordlige milanesiske og den sydlige beneventanske, blev endeligt separeret omkring 770. Efter kejser Justinians sejr over østgoterne i hele Italien i 563 gik der kun 5 år før langobarderne invaderede området, og der blev ikke i denne omgang etableret en byzantinsk civil-administration, sådan som der gjorde i en enklave længere nordpå, Exarkatet Ravenna. Det er blevet fremhævet, at den såkaldt byzantinske indflydelse på den tidlige romanske arkitektur og billedkunst i Italien, f.eks. som vi kender den fra de tidlige basilikaer i Ravenna, Milano og Rom, er gået over de liturgiske centre i Lilleasien og Syrien, og ikke alene via Konstantinopel. Det lyder i denne forbindelse rimeligt, at den tidlige græske indflydelse i Italien og resten af Europa var knyttet til handelsforbindelser fra de store havnebyer direkte til Mellemøsten og Lilleasien, og på det kirkepolitiske og liturgiske plan til de økumeniske konciler og synoder, snarere end til en direkte byzantinsk politisk indflydelse. Det græske sprog i antifonerne er ganske tæt på et talt græsk (se Eksempel 3), men denne måde at gengive græsk på er ikke speciel for det beneventanske eller det italienske område. Der findes to-sprogede tekster af samme type, både i det gamle romerske repertoire, i det gamle spanske og i håndskrifter fra det centrale frankiske område, hvor man ganske givet kun meget sjældent havde mulighed for at høre talt græsk. Det er simpelt hen den vestlige måde at gengive græsk på i middelalderen, når man havde brug for det. Fra de historiske kilder hører vi, at det stod sløjt til med en praktisk to-sprogethed i langobarder-tidens Italien. Den lærdeste mand ved langobarderhoffet ibenevent, Paulus Diaconus (ca ) kunne ikke græsk, og Gregor den Store (ca ), der tilbragte 5 år som gesandt for det romerske diplomati i Konstantinopel før han blev pave, kunne heller ikke græsk. Alligevel ved vi fra nogle beskrivelser af højtidelige processioner i Napoli og i et enkelt tilfælde fra Montecassino,16 at der endnu i det 9. årh. blev sunget cantu promiscuo, dvs. de samme melodier på græsk og latin. I en by som Bari, oplysningerne er også først fra det 9. årh., var der et blandet latinskllangobardisk befolkningsflertal (de, som var»bærerne«af den beneventanske sang), et indslag af græske købmænd, diplomater og byzantinske adelsfamilier, et jødisk samfund og, efter flere arabiske forsøg på at få etableret et emirat i området i årene fra

16 [ l (la) f M Antiphona [greca].. -:;, 8 Ton slav - rol7 Sl/,bros- ky-nv - men ky, c= I j.., ~ + I I, ~ '''') " ).», g k~ tin a-gi - an su a-na - ste-sln do-xa so me ~~8 ~(3a~)~dc~e~u~_~t~e~p~a~n~_~t~e5~~p~~~O~S~_~k~y~_n~(~'_~s~v~-~m~e~n~~t~/n ~t~u~x,~p~/~.-s~:~~cl-~i1tj~-s.~/a~-~s~/h~ Antiphona [/atina], l ;7' 4= ;; vwv) &, - fl~v ;;;.. :; (Ib) ~ ~ "~ ~i]' i'"'"... n. -=, ~i) 'iig. s Cru- cem tu - am a-do-ra - mus do mi ne (2b) J t. et san- etam re - sur-re-cti-o-nem tu-am glo-ri-fi ca - mus (3b) t. lie-ni-te gen-tes a-do-re - ml/s xpi-sti re-svr-re-eti- 0- nem_.;'. I C;... *\j a- men. J I Eksempel 3. Ton stauron su/crucem tuam (Beneventansk antifone til Langfredag, efter Benevento, Archivio capitolare ms. 40, fals. lov - Ur) 892, også en arabisk befolkningsdel. Nogen har ganske givet af praktiske grunde været to- eller flersprogede, men det har været et fåtal. Også fra et musikalsk synspunkt, mener jeg, at alle tosprogede beneventanske antifoner er integreret det»gamle«beneventanske repertoire. Derfor vil jeg konkludere, at selvom det ikke er muligt at sige med sikkerhed, hvornår disse græsksprogede sange er kommet ind i det beneventanske repertoire (de kan være kommet i flere om- 47

17 gange), er det langt mest sandsynligt, at den centrale gruppe af tosprogede antifoner er fulgt med ved indførelsen af Adoratio Crucis, eller en tidlig reform af den, efter forbillede fra Antiochia og Jerusalem. Både Rom og de øvrige metropoler i Italien havde deres egne forbindelser hertil i det 6. og 7. årh. Den tosprogede opførelse, som i begyndelsen nok var en praktisk foranstaltning i byer med mange forskellige etniske grupper repræsenteret, er måske blevet fastholdt i denne ceremoni som et pant på den ortodokse lære i det sprog, hvori den først blev formuleret. Det er i øvrigt også i forbindelse med andre af de mest centrale og ældste fester i kirkeåret vi finder græsk-latinsk tosprogede sange i andre regionale vesteuropæiske sangtraditioner. En kraftig byzantinsk kulturel indflydelse i det beneventanske område kom først for alvor, da den græske klosterkultur i Syditalien begyndte at ekspandere fra midten af det 9. årh., og den byzantinske administration i Syditalien i form af»provinsen«lagobardia blev organiseret. Men på dette tidspunkt var det gammel-beneventanske repertoire allerede nlukket«og levede kun videre som et appendiks til den gregorianske sang. Tekster til musik-eksemplerne Eks 1. Offertorie til J ul H odie christus natus est. Hodie xristus natus est, I dag er Kristus født hodie salvator apparuit, i dag blev frelseren synlig, hodie in terra canunt angeli, i dag synger englene på jorden letantur archangeli, og ærkeenglene fryder sig, hodie exultant iusti dicentes: i dag jubler de retfærdige og siger: Gloria in excelsis deo et in terra pax»ære være gud i det højeste, og fred hominibus bone voluntatis, på jorden for mennesker med god vilje. alleluia, alleluia. Alleluja, alleluja.«eks. 2. Offertorie til Palmesøndag Popule meus. Polule meus quid feci tibi? Mit folk, hvad har jeg gjort mod dig? aut in quo contristavi te? Hvordan har jeg bedrøvet dig? responde mihi. Svar mig! Quia eduxi vos de terra egipti Fordi jeg førte jer ud af Ægypten, parasti crucem har du beredt et kors salvatori tuo. til din frelser. 48

18 Eks. 3. Antifone til Langfredag Ton stauron su/crucem tuam. (Teksten opstillet efter hs. vat. lat , fol. 28v). Antiphona greca. (la) Ton stauron su proskynumen kyrie, (2a) ke tin agian su anastasin doxasome[n], (3a) deute pantes prokynisumen tin tu xpistu anastasin. Vi hylder dit kors, herre, og vi lovpriser din hellige opstandelse, kom, lad os alle fejre Kristi opstandelse. Latina antiphona. Cl b) Crueem tuam adoramus domine (2b) et sanetam resurreetionem tuam glorifieamus (3b) veni te gentes adoremus xpisti resurreetionem. Psalmus. (uden not.) Laudate dominum de eelis, [laudate eum in exeelsis, gloria patri et filio, et spiritui saneto, sicut erat in prineipio, et nune et semper, et in seeula (med not.) seeulorum, amen.] Crueem tuam Vi hylder osv. (Salme 148,1) Pris herren i himlen, [pris ham i det højeste. Ære være faderen og sønnen og helligånden, som det var i begyndelsen, nu og altid, og i evigheders evighed, amen.] Vi hylder osv. 49

19 Psalmus. (uden not.) Enite auton pantes y angeli autu, enite auton pase e dinarnis auton, enite auton ylios ke selini, enite auton panta ta astra ke to fos. [o6~a Jta-rQl xal uicj) xal aylql JtVEU/la-rl, xal vuv, ad xal de:; 'toue:; alwvae:; (med not.) (4b) 't<dv alw VWV, a/l~v.] [Ton stauron su.] (Salme 148,2-3) Pris ham alle hans engle, pris ham alle hans hærskarer, pris ham sol og måne, pris ham hver stjerne og hvert lys [Ære være osv.] [Vi hylder osv.] Lokaliteter, hvor håndskrifter med det beneventanske repertoire er fremstillet og/eller benyttet i middelalderen. Noter l. Leo Marsicanus (Ostiensis): Chronica Monasterii Casinensis i Monumenta Germaniae historica (MGH), Scriptores re I"um langobardicarum et italicarum 34, Hannover 1878 (genoptrykt 1964). 2. Se John F. Baldovin s.j.: The urban character of Christian worship: the origins, development and meaning of stational liturgy, Rom Om dateringen af denne håndskrifttype, se Michel Huglo: Les livres de Chant liturgique. Typologie des sources du moyen age occidental 52, Brepols 1988, s Karl-Heinz Schlager: Thematischer katalog der ditesten Alleluia-melodien. Erlanger Arbeiten zur Musikwissenschaft 2, Mtinchen John Boe og Enrique Alejandro Planchart: Beneventanum Troporum Corpus, Ordinary Chants and Tropes for the Mass from S outhern I taly, Part 1, I-II,»Gloria in excelsis«, Madison 1989, Part 2, I-II,»K.yrie eleison«, Madison Richard Francis Gyug: Missale Ragusi- num, The Missal of Dubrovnik, i Monumenta Liturgica Beneventana I, Toronto Rene-Jean Hes bert: La tradition beneventaine dans la tradition manuscrite, i Paleographie musicaie (PM) 14, Tournai , s Der findes i øvrigt en meget grundig gennemgang af den beneventanske notation i indledningen til PM Kenneth Levy: On the origin of the N eumes, Early Music History 7, Cambridge 1987, s , og Charlemagne's Archetype of Gregorian Chant, Journal of the American Musicological Society (JAMS) 40 (1987), s Thomas F. Kelly: The Beneventan Chant, Cambridge IO. Specielt om den musikalske kædeform i sange med»idag«-begyndelse se Christian Troelsgård: CHMEPON and HO DIE Chants in Byzantine and Western Tradition. Cahiers de l'institut du moyen-age grec et latin (CIMAGL) 60, s København

20 ll. Den beneventanske offertorie-antifon Popule meus er tydeligt beslægtet med det romerske Improperia til Langfredag. Sammenlign med Graduale Romanum eller Triplex, Solesmes 1973, s Det synes mest rimeligt at antage, at den beneventanske melodi er primær i forhold til den romerske, se Kelly (note 9) s Christian Troelsgård: The musical structure of five Byzantine stichera and their Western parallels among the antiphons, CIMAGL 61, s. 3-48, København Thomas H. Conolly: Introits and Archetypes. Some Archaisms of the Old Roman Chant, JAMS 25 (1972), s Egon Wellesz: Eastern Elements in Western Chant, Monumenta Musicae Byzantinae, Subsidia II, Boston udg. København Således f.eks. Oliver Strunk: Essays on Music in the Byzantine World, New York 1977, s Chronica Monasterii Casinensis (se note l), s. 87. Summary Beneventan chant. A pre-gregorian chant tradition between Byzantium and Western Europe. According to the Chronicle of Montecassino pope Stephen IX for bade the»ambrosian chant«of the region in 1058 A.D. Also in the Beneventan musical sources themselves, the term»ambrosian«is explicitly used to de note the repertoire as divergent from the Gregorian and, as it derives from the oldest non-roman town liturgy of Italy, it is in faet closely related to the Milanese tradition. Exultet iam angelica turba seems to have been the last Beneventan piece to go out of use, presumably due to the unique form and function of the Exultetrolls. The abolition of the Beneventan chants in the 11thlearly 12th century might be seen in connection with other attacks on regional chant traditions during the period of the so-called Gregorian reform, e.g. the introduction of the Roman liturgy in Spain. But thi s was only the final stage of the suppression of Beneventan chant, as the repertoire already in the late 8th or early 9th cent. was subordinated to the Gregorian and transmitted as appendices or supplements in the Gregorian mss. of the Beneventan region. Nevertheless, pure Beneventan mss. are preserved, but only fragmentary and in palimpsests. The Beneventan melodies were not affected by the system of the 8 modes until at a la te stage, and, therefore, they may reveal modal features ofthe oldest layer ofwestern church music. Structural and melodical similarities with Milanese, Byzantine and Old Roman chant also point to the age of the tradition. Since WelIesz in 1947 demonstrated the musical relation between a Byzantine sticheron and one of the greekjlatin antiphons for Good Friday in Beneventan 51

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Jeg vil prise dit navn

Jeg vil prise dit navn Jeg vil prise dit navn Vekselsange til messen Gregorianiserende vekselsange til alle tre kirkeårs søn- og helligdage samt Påskeliturgien Udarbejdet af Jette Thomsen Jeg vil prise dit navn Vekselsange til

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Sangen har lysning II

Sangen har lysning II Sangen har lysning II Af Knud Damgaard Andersen, cand. pæd. i musik Nærværende artikel er en fortsættelse af artiklen Sangen har lysning i forrige nummer af bladet ( Nyt fra Vestervig, feb. 2005). Med

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016

VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 VALGFAG Sct. Ibs Skole 2015-2016 Valgfag på Sct. Ibs Skole Kære elever og forældre Igen i år udbyder vi en del forskellige frivillige valgfag, som supplement til de obligatoriske fag. Der er valgfag som

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r

Kun til lærerbrug. Skrivebog 1. i s o ø å a e l n m t f r Bestil venligst direkte på www.forlagetdelta.dk Skrivebog 1 Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Dette materiale skal bruges så tidligt som muligt. Det er først og fremmest tænkt som

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi.

Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. Prædiken / langfredag 2015 / Musikgudstjeneste med Stabat Mater af Pergolesi. I kirkebladet står der i omtalen af gudstjenesten i dag, at en ikon med Maria tilbage i 1995 græd i 8 måneder inde i København,

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Langfredag. 18.april 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Liturgi Ingen lys tændes på alteret. I Vinderslev ringes kun med den gamle klokke. Ingen blomster, kun kristtjørn. Præludium (alvorligt)

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Og alle dem, der fulgte ham havde på. fornemmelsen, at de sammen var på vej mod. noget, at de sammen var i bevægelse hen imod

Og alle dem, der fulgte ham havde på. fornemmelsen, at de sammen var på vej mod. noget, at de sammen var i bevægelse hen imod Palmesøndag 29.3.2015. Domkirken 10. 192 Hild dig, 85 Op Zion, 380 Op dog Zion, 18 Som fisk i hav, 209 Et kors. Nadver: 176 Se hvor nu. Dåb: 446 O, lad din Ånd. Gråbrødre 17: 192, 380, 18, 209. Jesus var

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Kristi liv. Det tror vi

Kristi liv. Det tror vi Studie 1 Guds ord 9 Åbne spørgsmål Har du nogensinde skullet sende en besked til en anden, hvor det ikke er lykkedes pga. en kommunikationsfejl? Hvordan føltes det? Del historien. Forestil dig, at du har

Læs mere

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK

BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK BIRKVIGS TYPO GRAFISKE MOSAIK henrik 3 Snabel-a pdf-version grafisk litteratur [@] 2 3 Snabel-a @ dansk Snabel-a norsk Kanel-bolle italiensk/fransk Lille snegl tysk Edderkop-abe hollandsk Abehale finsk

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 6. april 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Mariæ Bebudelse, Luk 1,46-55. 2. tekstrække Salmer DDS 71: Nu kom der bud fra englekor Dåb DDS 448: Fyldt af glæde over

Læs mere

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde

Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. september 2013 kl. 16.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til rytmisk gudstjeneste, Matt 18,23-35. Tema: Guds nåde 2 Liturgi Video Sl 23 PRÆLUDIUM: Amazing Grace på orgel Velkommen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere