Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2008
|
|
- Ludvig Dideriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2008 Lars Maltha Rasmussen, Hans Meltofte, Karsten Laursen og Ole Amstrup (With a summary in English: Eurasian Golden Plovers and Northern Lapwings in Denmark in October 2008) Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 104 (2010): Indledning Hjejlen Pluvialis apricaria og Viben Vanellus vanellus er blandt de talrigste og mest udbredte vadefugle, der trækker gennem Danmark (Meltofte 1993). Koordinerede optællinger af Hjejler i 1993 og 2003 har dokumenteret, at deres antal på efterårstrækket er blevet mere end fordoblet, siden arten blev jagtfredet i Danmark i 1983, og at Danmark nu udgør et af de vigtigste raste- og fældeområder for Hjejler i Nordeuropa om efteråret (Rasmussen 2007, Rasmussen & Gillings 2007). For fortsat at følge udviklingen for Hjejlerne, samt for at kunne kortlægge de vigtigste raste- og fældelokaliteter, gennemførtes en ny landsdækkende optælling af arten i oktober Denne optælling blev ligesom optællingen i 2003 koordineret med samtidige tællinger i store dele af Nordvesteuropa med henblik på at estimere artens totale bestandsstørrelse på den tid af året, hvor den optræder mest koncentreret. Det er hensigten at gennemføre denne type tællinger af Hjejler hvert sjette år, således at den næste vil finde sted i første halvdel af oktober 2014 (Gillings 2005). Viberne har ikke været omfattet af en landsdækkende optælling siden Vadefuglegruppens tællinger (Meltofte 1980, 1981), og da arten i vid udstrækning opholder sig på de samme lokaliteter som Hjejlerne, blev den inkluderet i tællingen i oktober Samtidig gennemførtes den tredje landsdækkende optælling af rastende Storspover Numenius arquata i 2008 efter tilsvarende landsdækkende tællinger i april og august (Meltofte et al. 2009).
2 112 Hjejler og Viber Der deltog knap 200 tællere, hvervet dels gennem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) (hvor mange er organiserede som caretakere for udvalgte lokaliteter), dels gennem hjemmesiden netfugl.dk; dertil kommer DMUobservatører samt dem, der i øvrigt har indtastet deres optællinger i DOFbasen. Alle takkes for deres indsats. Videnskabeligt Udvalg, DOF, takkes for støtte i form af kørselspenge til tællere med særligt lange ruter. Timme Nyegaard takkes for hjælp med udtræk fra DOFbasen samt udarbejdelse af kort med fuglenes fordeling, og Bo Svenning Petersen for kritisk gennemlæsning af manuskriptet. Materiale og metode Optællingen fandt sted lørdag den 18. oktober 2008, som var en international tælledag fastlagt ud fra ønsket om, at den skulle ligge tæt på den forrige optællingsdato, som var 11. oktober Desuden skulle datoen ligge tæt på fuldmåne og i en weekend. Begrundelsen for at tælle omkring fuldmåne er, at Hjejlerne og Viberne da i høj grad fouragerer om natten og derfor dagraster mere koncentreret, så de er lettere at optælle (Meltofte 1993, Rasmussen 1999). Optællingen var især rettet mod Hjejlerne, og alle de lokaliteter, hvor der efter erfaringerne fra tidligere tællinger rastede Hjejler, blev forsøgt dækket. Viberne blev dækket sekundært, dvs. at de især blev optalt på lokaliteter udvalgt på baggrund af forekomsten af Hjejler. Herudover blev tællingerne suppleret med tilfældige observationer fra DOFbasen. Foruden oplysninger om lokalitet og antal fugle blev optællerne bedt om at angive fuglenes adfærd, dvs. om de rastede, fouragerede eller trak over lokaliteten. Disse observationer blev indtastet i DOFbasen sammen med oplysninger om habitaten, hvor der blev brugt følgende kategorier: vade, eng/græs, vintersæd, pløjemark, stubmark eller andet (sidstnævnte havde ingen angivet). DOFbasen er ikke designet til at håndtere data om habitat, hvorfor disse oplysninger skulle tastes ind som bemærkninger; det er formentlig grunden til, at sådanne oplysninger kun var angivet for mindre dele af observationerne. Nogle tællere har ikke brugt DOFbasen, men i stedet indsendt deres observationer på digitale skemaer. Fig. 1. Fordelingen af Hjejler ved optællingen i oktober Arealet af prikkerne er proportionalt med antallet af fugle. Distribution of Eurasian Golden Plovers recorded in Denmark in October The area of the dots is proportional to the number of birds.
3 Hjejler og Viber 113 For at sikre så fyldigt et materiale som muligt, blev data først udtrukket fra DOFbasen 75 dage efter tællingen, hvor 97 % af indtastningerne erfaringsmæssigt er indgået (T. Nyegaard in litt.). Vi medtog oplysninger fra perioden oktober, dvs. tælleweekenden ± en uge. Dette udtræk blev så vidt muligt renset for dobbeltobservationer. Ved gentagne optællinger på samme lokalitet brugte vi tællinger, som lå så tæt som muligt på tælledagen, idet vi dog valgte tællinger, der var sammenfaldende med tællinger på flere nærliggende lokaliteter, blot disse lå højst tre dage fra den 18. oktober. Overflyvende og trækkende fugle blev kun taget med fra selve tælleweekenden. Det var typisk efterårsvejr med hyppige frontpassager i ugerne omkring tælleweekenden. Lørdag den 18. oktober var der overskyet med lavtliggende skyer, sydvestlig vind 4-6 m/s, C og let regn, som nåede de østlige egne af landet først på eftermiddagen. Højvandet i Vadehavet indtraf kl. 18:00. Fredag den 17. og søndag den 19. oktober var der vekslende skydække, let til jævn vind og ingen nedbør. At vejret den 18. oktober ikke var velegnet til en optælling betød, at kun 21 % af det samlede antal Hjejler blev optalt denne dag, mens yderligere 56 % blev optalt om fredagen og søndagen tilsammen. For Viberne udgjorde antallet af optalt den 18. oktober kun 20 % af det samlede tal, medens yderligere 51 % blev optalt fredag og søndag. I weekenden og de omkringliggende dage var vandstanden i de indre danske farvande så høj, at vandet mange steder stod ind over engene. Der var lokalt let nattefrost tidligt i oktober, men ellers optrådte nattefrost først sidst på måneden. I det følgende er sammentalte antal afrundet til tre betydende cifre. Resultater Der blev i alt optalt Hjejler (Tabel 1). De mest betydningsfulde rastepladser lå alle nær kysten, og som ved tidligere tællinger lå langt den overvejende del langs den jyske vestkyst og omkring Limfjorden (Fig. 1). Den lokalitet, der havde flest Hjejler, var Mandø med 19900, efterfulgt af Rosvang i Thy med Ved Skibsted Fig. 2. Fordelingen af Viber ved optællingen i oktober Arealet af prikkerne er proportionalt med antallet af fugle. Distribution of Northern Lapwings recorded in Denmark in October The area of the dots is proportional to the number of birds.
4 114 Hjejler og Viber Tabel 1. Fordeling af Hjejler på landsdele (de tidligere amter) ved optællingerne i oktober 1993, 2003 og 2008, og af Vibe i Regional distribution of Eurasian Golden Plovers during the censuses in October 1993, 2003 and 2008, and of Northern Lapwing in Landsdel County Hjejle Golden Plover Vibe Lapwing Nordjylland Viborg Ringkøbing Århus & Vejle Ribe Sønderjylland Fyn Vest- & Nordsjælland Storstrøm Bornholm Total Entire country Vurderet Estimated Fjord rastede 8000 Hjejler og i Vesløs/Arup og Bygholm vejler hhv og Uden for Vestog Nordjylland var der flest på Vigelsø i Odense Fjord, hvor der kunne tælles 9800 Hjejler den 18. oktober (og 25. oktober, efter tællingen, endda 13000). For 14 % af de optalte Hjejler var habitaten angivet, og af dem blev næsten halvdelen registreret på vintersæd, medens 29 % blev registreret på vadeflader (Tabel 2). Af Viber blev der optalt knap (Tabel 1), hvoraf de fleste opholdt sig i Nordvestjylland, Sønderjylland og Storstrøms-området (Fig. 2). Flest Viber blev registreret i Margrethe Kog (6500), Bygholm Vejle (3000), Rosvang (2500) og Ballum Enge (2000). Af de 27 % af Viberne, for hvilke der var angivet habitat, stod hele 64 % på enge og græsmarker, mens kun 21 % blev registreret på marker med vintersæd eller på stubog pløjemarker. Diskussion Hjejle Vejret i optællingsweekenden gjorde optællingsbetingelserne så ringe, at de fleste opgav at tælle på selve tælledagen den 18. oktober. Optælling af store og kompakte flokke af rastende Hjejler kræver god sigt og roligt vejr. Men mere end tre fjerdedele af fuglene blev optalt i løbet af dagene oktober. På lokaliteter, hvor der er flere optællinger inden for optællingsvinduet på 16 dage, kan man se, at antallet af Hjejler svinger betydeligt. Nærliggende områder, som Hjejlerne ofte flytter imellem, har dog i de fleste tilfælde været optalt samtidig, hvilket mindsker risikoen for dobbeltregistrering. Samlet vurderer vi, at årets optælling stort set har haft en dækning, der svarer til optællingerne i 1993 og 2003, det vil sige med en dækningsgrad på knap 90 %; Tabel 2. Fordelingen (%) af Hjejler og Viber på habitater. Distribution (%) of Eurasian Golden Plovers and Northern Lapwings on habitat. Vade Shallow flats Græs Grass Vintersæd Winter crops Stub Stubble Pløjemark Ploughed field N Hjejle Golden Plover Vibe Lapwing
5 Hjejler og Viber 115 men vi tør ikke udelukke, at dækningen var væsentligt mindre pga. det dårlige vejr og de høje vandstande. Derfor anslås det samlede antal Hjejler ved oktobertællingen i 2008 at have været på mindst Det er 27 % under estimatet fra optællingerne i 2003, men 20 % over estimatet fra 1993, og sammenlignet med estimatet på rastende Hjejler i 1970erne (Meltofte 1993) er der tale om en fordobling. Da det samlede resultat af tællingerne i Nordvesteuropa endnu ikke foreligger, er det for tidligt at vurdere, om det mindre antal Hjejler skyldes det dårlige vejr ved tællingen, eller om der reelt var tale om en anden fordeling af fuglene. Resultatet af denne optælling bekræfter, at Danmark gennem de sidste år har fået større betydning for Hjejlerne under efterårstrækket, hvorunder de voksne fugle gennemfører svingfjersfældningen, og både voksne og unge fugle fælder kropsfjerene (Cramp & Simmons 1983). Dette gælder såvel de absolutte tal som relativt set, idet der til trods for en generel bestandsfremgang (Piersma et al. 2005) har været et fald i antallet af efterårsrastende Hjejler i Nordtyskland og Holland siden begyndelsen af 1990erne (Hötker 2004, Kleefstra & van Roomen 2005, Rasmussen & Gillings 2007). Også i det internationale Vadehav er antallet af rastende Hjejler faldet siden 1987/88, hvor tællingerne startede (Laursen et al. in press.). Årsagen til tilbagegangen i Holland og Tyskland er meget omdiskuteret, men fredningen i Danmark i 1983 og oprettelsen af et netværk af reservater i løbet af 1990erne har gjort det muligt for arten i højere grad at raste i fred her i landet frem for at trække videre og fælde i Tyskland og Holland (Rasmussen 1994, 2007, Jukema et al. 2001, Piersma et al. 2005). Klimaændringer i retning af mildere og mere nedbørsrige efterår (Cappelen & Jørgensen 2009) kan måske også have resulteret i længere opholdstider i Danmark under trækket. Den regionale fordeling af Hjejlerne var lidt anderledes i 2008 end i 2003, idet der øst for Store Bælt (bortset fra Bornholm) blev talt lidt flere Hjejler, medens der både i Sønderjylland og Nordjylland kun blev optalt halvt så mange som i Selv i forhold til 1993 var der tale om færre Hjejler i Sønderjylland og Nordjylland. Det samlede antal i den nordlige del af Vadehavet og i Vestjylland (i de tidligere Ribe og Ringkøbing amter) var imidlertid uændret. Der blev optalt Hjejler på næsten alle de kystnære lokaliteter, som ved tællingerne i 1993 og 2003 havde mere end 1000 rastende Hjejler. Dog manglede enkelte af disse lokaliteter (med i alt godt Hjejler i 2003): Endelave (4100 i 2003), Bågø (1400), Husby Strand (2500), Enghaven, Fønsskov (4000) samt Overgaards marker ved Mariager Fjord (1100). På øerne omkring Store Bælt kan der også have været større flokke, der ikke blev dækket. Det er heller ikke muligt at lokalisere alle flokke af Hjejler i indlandet, hvor de optræder mere uregelmæssigt, og det er derfor givet, at der er overset en del mindre flokke. Ved tællingen i 2008 blev der til gengæld optalt mere end 1000 rastende Hjejler på en række lokaliteter, som ikke blev optalt i 2003: kystlokaliteterne Hovvig, Odsherred (4000) og Asnæs Forskov, Vestsjælland (1100), samt indlandslokaliteterne Hastrup (1200) og Tebbestrub Kær øst for Randers (1000), Årup ved Hammershøj (2200), Farre ved Hammel (1750), Tørring (2700) og nær Trehøje vest for Herning (1600). Det er sandsynligt, at data fra disse indlandslokaliteter er resultatet af en systematisk eftersøgning i områder, der ikke blev forsøgt dækket i Derimod er forekomsterne af større flokke af Hjejler i 2008 ved udløbet af Lindenborg Å (2170) og Nørre Kongerslev Kær (1800) nye, dvs. det er formentlig lokaliteter, der også blev dækket i 2003, men hvor der ikke blev registreret Hjejler. Da der kun er angivet habitat for 14 % af de optalte Hjejler, er det vanskeligt at drage sikre konklusioner om artens habitatvalg. Der var en forholdsvis stor andel, der rastede på vadeflader, især i betragtning af at vandstanden i de indre farvande mange steder var høj. Da optællingen blev foretaget omkring fuldmåne, og da det er kendt, at Hjejler overvejende dagraster i sådanne perioder (Meltofte 1993), er de fundne fordelinger udtryk for de habitater, der udnyttes til at raste om dagen, hvilket ikke nødvendigvis er de samme som Hjejlernes habitater under fouragering om natten. Godt halvdelen af Hjejlerne opholdt sig i intensivt dyrket agerland. Lindström et al. (2010) fandt, at mærkede Hjejler, der raster i intensivt dyrket agerland i Skåne, opholder sig i denne habitat i op til et par måneder fra ankomsten indtil hovedparten trækker videre i slutningen af oktober med frostens komme. Tilsvarende undersøgelser er ikke foretaget i Danmark, men forholdene i Skåne er sikkert ganske sammenlignelige. Ændringer i landbrugsdriften i form af mere udbredte arealer med vinterafgrøder siden 1990 kan dermed have betydet forbedrede fourageringsbetingelser (Kube et al. 1994). I et internationalt perspektiv er koncentrationen af rastende Hjejler i Danmark i oktober meget stor
6 116 Hjejler og Viber Tabel 3. Antal Hjejler ved optællingen i 2008 i danske EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor Hjejler er en del af udpegningsgrundlaget (Skov- og Naturstyrelsen 2009). Tal der overstiger udpegningskriteriet på 7500 er fremhævet med fed skrift. Numbers of Eurasian Golden Plovers at the October 2008 census in Danish SPAs where the species is part of the basis for the designation of the EU protection area. Numbers exceeding the criterion of 7500 birds are given in bold. Nr. Lokalitet Site Antal Number 1 Ulvedybet, Nibe Bredning Ålborg Bugt nordlige del Østlige Vejler Randers Fjord, Mariager Fjord, Ålborg Bugt sydl. del Vestlige Vejler, Arup Holm, Hovsør Røn Hjarbæk Fjord, Simested Fjord Måger Odde, Karby Odde Dråby Vig Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm Odde m.v Horsens Fjord, Endelave Ribe Holme, Enge ved Kongeåens udløb Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken, Saltvandssøen (Delany et al. 2009). Særligt i Vest- og Nordjylland er der en bemærkelsesværdig stor koncentration af internationalt betydningsfulde raste- og fældelokaliteter. De kæmpeflokke på mellem og Hjejler, der jævnligt forekommer i Tøndermarsken og Margrethe Kog, er formentlig de største koncentrationer inden for artens samlede udbredelsesområde (Rasmussen 1999). Med udgangspunkt i nationale estimater kan antallet af ynglepar i de områder, hvorfra de danske trækgæster stammer, dvs. ynglebestandene i Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Nordrusland og Nordvestsibirien, beregnes til par svarende til en efterårsbestand på mellem og individer (Thorup 2006). En betydelig del af disse fugle trækker formentlig via den sydlige del af Østersøen syd om Danmark (Kube et al. 1994), men da trækruten gennem Danmark er langt vigtigere, må det antages, at det samlede antal Hjejler, der trækker gennem Danmark om efteråret, er mindst det dobbelte af det antal, der blev optalt ved de koordinerede tællinger i 2003 og Det understreger Danmarks betydning som nøgleområde for arten. Hjejler er en del af udpegningsgrundlaget for 13 danske EF-fuglebeskyttelsesområder (Tabel 3). For at en lokalitet kan betegnes som værende af international betydning for arten, skal der regelmæssigt optælles 7500 Hjejler (Delany et al. 2009), og det var tilfældet for fire EF-fuglebeskyttelsesområder. I andre EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor Hjejlen ikke er en del af udpegningsgrundlaget, oversteg forekomsten af Hjejler også 7500 (Tabel 4). Her bør især forekomsten på Vigelsø i Odense Fjord og Ballum Enge i Vadehavet fremhæves. På Vigelsø rastede der 9800 Hjejler, mens der i alt var inden for det udpegede beskyttelsesområde i fjorden. I Ballum Enge rastede mere end 7500 Hjejler ved optællingerne i både 2003 og Af DOFbasen fremgår også, at der i disse to områder regelmæssigt raster mere end 7500 Hjejler, hvorfor Hjejlen bør være en del af udpegningsgrundlaget for disse lokaliteter. Med det internationalt set store antal Hjejler, der raster i landet, er der sandsynligvis endnu flere danske EF-fuglebeskyttelsesområder, der kvalificerer til en udpegning pga. forekomster af denne art. Dette gælder også for områder, der har betydning som forårsrastepladser. Som et eksempel kan nævnes, at Rømø i de seneste forår har huset antal af international betydning for Hjejler, men at arten ikke indgår i udpegningsgrundlaget. Tabel 4. Danske EF-fuglebeskyttelsesområder hvor Hjejle ikke er en del af udpegningsgrundlaget, men som opfyldte udpegningskriteriet på mindst 7500 Hjejler ved tællingen i oktober Danish SPAs for which Eurasian Golden Plover is not part of the basis for the designation of the EU protection area which nevertheless held more than 7500 birds at the October 2008 census. Nr. Lokalitet Site Antal Number 52 Mandø Odense Fjord Ballum Enge 8190
7 Hjejler og Viber 117 Vibe Landsdækkende optællinger af Viber i Danmark er ikke foretaget siden , hvor der under Vadefuglegruppens månedlige tællinger blev registreret op til knap fugle om efteråret. Det reelle antal blev dog anslået til det dobbelte og måske endda mellem og (Meltofte 1993). I 1970erne fandtes de største efterårskoncentrationer af Viber omkring den vestlige del af Limfjorden og i marskområderne ved Vadehavet. Dette var også de vigtigste områder ved tællingen i 2008 (Fig. 2). Men ingen lokaliteter opfylder kriteriet for international betydning, som er på individer (Delany et al. 2009). Til forskel fra de tidligere optællinger lykkedes det i 2008 at få dækket et betydeligt antal indlandslokaliteter. Ved denne tælling blev der derfor registreret forholdsvis flere Viber i indlandet, især på Lolland-Falster, Sjælland og i dele af Jylland. For mange af indlandslokaliteterne skyldes oplysningerne dog ikke målrettede optællinger, men er observationer, der er gjort tilfældigt i dagene omkring den koordinerede optælling. Dækningsgraden ved tællingen i 2008 var betydeligt bedre end i 1970erne, men ikke så god for Vibe som for Hjejle, fordi Viben forekommer i mindre flokke spredt på langt flere indlandslokaliteter. På denne baggrund anslår vi dækningsgraden til 75 % og det samlede antal dermed til at have været omkring Viber; men det kan meget vel have været endnu højere. Kun for 27 % af de optalte Viber er der angivet habitat, så oplysningerne udgør et forholdsvis usikkert grundlag for en vurdering af habitatvalget. Dog giver det mening at sammenligne habitatvalget med Hjejlens, da resultatet er fra den samme optælling, og det i vid udstrækning er de samme tællere, der har angivet habitat for begge arter. Der var forholdsvis langt flere Viber, der rastede på enge og græsmarker, mens kun 20 % blev registreret på marker med vintersæd eller stub- og pløjemarker. Det er en beskeden andel i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra det samlede areal af sådanne habitater, der står til rådighed for Viberne under efterårstrækket. Mason & MacDonald (1999) fandt et stort overlap i Hjejlernes og Vibernes habitatvalg med en tendens til, at Hjejlerne i højere grad end Viberne fouragerer på vinterafgrøder, og at Hjejlerne foretrækker helt kort vegetation. De undgår således marker, hvor vegetationshøjden overstiger 9 mm, medens Viber undgår områder med en vegetationshøjde over 110 mm. I varme og nedbørsrige efterår, hvor vinterafgrøderne med en kraftig vækst hurtigt bliver uattraktive, får især kortgræssede enge og græsmarker samt vadeflader derfor en forholdsvis større betydning som fourageringsområder for begge arter. Udstrækningen af disse arealer i forskellige dele af Danmark kan derfor tænkes at have stor betydning for begge arters opholdstid under trækket. Når der blev optalt 2½ gange så mange Viber i Danmark i oktober 2008 som i 1970erne, er der grund til at antage, at der reelt rastede flere Viber i landet i 2008, selv når den bedre dækning her tages i betragtning. Dette sandsynliggør, at antallet af efterårsrastende Viber i Danmark er steget siden fredningen i Det er nærliggende at antage, at dette skyldes, at Viberne i lighed med Hjejlerne ikke trækker så hurtigt igennem landet som tidligere. Danmark passeres af en stor del af den lille million Viber, der kommer fra de andre nordiske lande, samt et ukendt antal fra de baltiske lande og Rusland (Meltofte 1993, Thorup 2006). Ynglebestanden af Viber i Europa vurderes som helhed at have været stabil fra 1970erne til omkring 1990, men herefter er bestanden gået markant tilbage i hele Europa, herunder også i Danmark og de andre skandinaviske lande. Samtidig er antallet af registrerede overvintrende Viber i Vesteuropa dog steget (BirdLife International 2004, Wretenberg et al. 2006), og dette gælder også Danmark, hvor udtræk fra DOFbasen viser et stigende antal overvintrende Viber i de milde vintre siden I det internationale Vadehav har antallet af rastende Viber på årsbasis været stabilt siden 1987/88 (Laursen et al. in press). Årsagen til tilbagegangen i ynglebestandene overalt i Europa er intensiveringen af landbrugsdriften (BirdLife International 2004), men det er næppe heller bæredygtigt, at der nedlægges i størrelsesordenen 1 mio. Viber om året i EU, svarende til % af efterårsbestanden (Petersen 2009). Stigningen i vintertællingerne kan skyldes, at Viberne nu i højere grad raster i kystområder, hvor de er lettere at registrere. I Storbritannien er der således inden for de seneste 20 år konstateret et generelt skift i habitatpræference for de overvintrende Viber og Hjejler, til kysthabitater frem for indlandshabitater (Gillings & Fuller 2009). En del af årsagen til den formodede fremgang i Danmark kan også være generelt forlængede opholdstider pga. mindre forstyrrelser i de kystnære jagtfredede områder, ligesom det gør sig gældende for Hjejlen. Effekten af reservater og jagtfred vil dog forventeligt ikke være så stor for Viberne, som forekommer mere spredt end Hjej-
8 118 Hjejler og Viber Foto: Peter Holmberg. lerne og ikke samler sig i tilsvarende store flokke. Alligevel hører Viben til de arter af vadefugle, der er mest følsomme overfor jagtlige forstyrrelser (Meltofte 1981), idet Viber ligesom Hjejler fælder under opholdet her i landet om efteråret (Meltofte 1993). Længere opholdstider under efterårstrækket og øget overvintring i milde vintre er en parallel til den voldsomme fremgang i antallet af efterårsrastende og overvintrende Storspover, der kunne konstateres, efter at denne blev jagtfredet (Meltofte et al. 2009). Fremtiden For at fastholde Danmark som et nøgleområde for Hjejler og Viber under efterårstrækket og i fældningstiden skal begge arter fortsat sikres fred på rastepladserne og fourageringsområderne. Samtidig bør kystlokaliteternes værdi som åbne landskaber med en stor andel af vedvarende græsarealer sikres og forbedres som vigtige raste- og fourageringsområder. Til dette formål vil en implementering af EUs forvaltningsplaner for Hjejle (Béchet 2009) og Vibe (Petersen 2009) kunne give en positiv effekt for disse arter. Bl.a. fordi en stor del af Hjejlernes og Vibernes fouragering foregår om natten, kendes der meget lidt til udstrækningen og sammensætningen af deres fourageringsområder i Danmark (se Gillings et al vedr. De Britiske Øer). Derfor er der behov for at få en mere detaljeret viden om arternes natfouragering, habitatvalg og aktionsradius i forhold til dagrastepladserne. Det vil kunne vise, hvilke betingelser, der skal opfyldes for, at de danske rastepladser kan vedblive at være attraktive for disse arter. Summary Eurasian Golden Plovers and Northern Lapwings in Denmark in October 2008 An internationally coordinated count of Eurasian Golden Plover Pluvialis apricaria covering all of Denmark was carried out around 18 October 2008, when also Northern Lapwing Vanellus vanellus was censused nationally. On the counting date the weather was windy with rain, so 23-29% of the data was obtained from counts from within a week before or after the target weekend. A total of Eurasian Golden Plovers were counted, and it was estimated that at least were present in Denmark around the counting date (Table 1). This is 27% less than estimated in October 2003 but 20% more than in October Information about habitat use for 14% of the Eurasian Golden Plovers showed a preference for winter crops (Table 2). The count documents that the concentration of Eurasian Golden Plovers in Denmark during autumn migration is huge, and that the international importance of Danish staging areas has increased during the last years. The list of Special Protection Areas designated for Eurasian Golden Plovers should be revised to reflect the large number of sites regularly holding internationally important concentrations (Tables 3 & 4). In total, Northern Lapwing were counted, and at least were estimated to have been present (Table 1). The Northern Lapwings occurred less concentrated than the Eurasian Golden Plovers, and grassland was preferred as roosting habitat by 64% of the birds (Table 2). Compared with countrywide counts in the 1970s about 2½ times as many Northern Lapwings were recorded. It is assumed, that the num-
9 Hjejler og Viber 119 ber of autumn staging Northern Lapwings in Denmark increased during the last 30 years following protection of the species from hunting in 1979 and with the establishment of a network of reserves, which appears to have had a similar effect on numbers of Eurasian Golden Plover and Eurasian Curlew Numenius arquata (Meltofte et al. 2009). It is recommended that further knowledge about both species concerning night feeding, habitat use and activity range is obtained to qualify the management of protected sites and secure their future value as such. Referencer Béchet, A. 2009: European Union management plan Golden Plover Pluvialis apricaria. European Commission. BirdLife International 2004: Birds in the European Union: A status assessment. BirdLife International. Cappelen, J. & B.V. Jørgensen 2009: Dansk vejr siden 1874 måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret. Teknisk rapport 09-02, DMI ( Cramp, S. & K.E.L. Simmons 1983: The birds of the Western Palearctic. Vol. 3. Oxford University Press, Oxford. Delany, S., D. Scott, T. Dodman & D. Stroud (red.) 2009: An atlas of wader populations in Africa and western Eurasia. Wetlands International, Wageningen. Gillings, S. 2005: International Wader Study Group Workshop 10 October 2005 on passage and wintering Golden Plovers. Statements and Conclusions. Wader Study Group Bull. 108: 11. Gillings, S. & R.J. Fuller 2009: How many Eurasian Golden Plovers Pluvialis apricaria and Northern Lapwings Vanellus vanellus winter in Great Britain? Results from a large-scale survey in 2006/07. Wader Study Group Bull. 116: Gillings, S., R.J. Fuller & W.J. Sutherland 2005: Diurnal studies do not predict nocturnal habitat choice and site selection of European Golden-Plovers (Pluvialis apricaria) and Northern Lapwings (Vanellus vanellus). Auk 122: Hötker, H. 2004: Goldregenpfeifer Pluvialis apricaria in Deutschland im Oktober Vogelwelt 125: Jukema, J., T. Piersma, J.B. Hulscher, E.J. Bunskoeke, A. Koelhaas & A. Veenstra 2001: Goudplevieren en wilsterflappers. KNNV, Utrecht. Kleefstra, R. & M. van Roomen 2005: Eurasian Golden Plovers in the Netherlands. Trends in numbers and distribution Wader Study Group Bull. 108: 8-9. Kube, J., G. Graumann & B. Grube 1994: Die Herbstzugphänologie des Goldregenpfeifers (Pluvialis apricaria) an der deutchen Ostseeküste und im nordostdeutchen Binnenland. Corax 15, Sonderheft 2: Laursen, K., J. Blew, B. Ens, K. Eskildsen, K. Günther, B. Hälterlein, R. Kleefstra, G. Lüerssen, P. Potel & S. Schrader in press: Migratory Waterbirds in the Wadden Sea , trend, phenology, distribution and climate aspects. Wadden Sea Ecosystem, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. Lindström, Å., J. Dänhardt, M. Green, R.H.G. Klaassen & P. Olsson 2010: Can intensively farmed arable land be favourable for birds during migration? The case of the Eurasian golden plover Pluvialis apricaria. J. Avian Biol. 41: Madsen, J. 1998: Experimental refuges for migratory waterfowl in Danish wetlands. II. Tests of hunting disturbance effects. J. Appl. Ecol. 35: Mason, C.F. & S.M. Macdonald 1999: Habitat use by Lapwings and Golden Plovers in a largely arable landscape. Bird Study 46: Meltofte, H. 1980: Fugle i Vadehavet. Vadefugletællinger i Vadehavet Lokalitetsrapport. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Meltofte, H. 1981: Danske rastepladser for vadefugle. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Meltofte, H Vadefugletrækket gennem Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: Meltofte, H., K. Laursen & O. Amstrup 2009: Markant stigning i antallet af rastende og overvintrende Storspover i Danmark efter fredning og klimamildning. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 103: Petersen, B.S. 2009: European Union management plan Lapwing Vanellus vanellus. European Commission. Piersma, T., K.G. Rogers, H. Boyd, E.J. Bunskoeke & J. Jukema 2005: Demography of European Golden Plovers Pluvialis apricaria staging in the Netherlands Ardea 93: Rasmussen, L.M. 1994: Landsdækkende optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark, oktober Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 88: Rasmussen, L.M. 1999: Analyse af udvikling for ynglende og rastende fugle Tøndermarsken. Arbejdsrapport fra DMU nr Rasmussen, L.M. 2007: Koordineret optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark i oktober Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 101: Rasmussen, L.M. & S. Gillings 2007: Results of a coordinated count of Eurasian Golden Plovers Pluvialis apricaria in Northern Europe, October Wader Study Group Bull. 114: Thorup, O. (red.) 2006: Breeding waders in Europe. International Wader Studies 14. Wretenberg, J., Å. Lindström, S. Svensson, T. Thierfelder & T. Pärt 2006: Population trends of farmland birds in Sweden and England similar trends but different patterns of agricultural intensification. J. Appl. Ecol. 43: Antaget 15. maj 2010 Lars Maltha Rasmussen (lara@natur.gl) Hans Meltofte & Ole Amstrup Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade DK-1620 København V Danmark Karsten Laursen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Grenåvej 14 DK-8410 Rønde Danmark
Rastende Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2014
Rastende Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2014 Lars Maltha Rasmussen (With a summary in English: Numbers and distribution of Eurasian Golden Plovers Pluvialis apricaria and Northern Lapwings Vanellus
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereKoordineret optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark i oktober 2003
Koordineret optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark i oktober 2003 LARS MALTHA RASMUSSEN (With a summary in English: A coordinated survey of Eurasian Golden Plovers Pluvialis apricaria in Denmark,
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereden af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.
Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver
Læs mereA131 Overvågning af klyde som ynglefugl Versionsnummer: 2
Titel: Overvågning af klyde som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A131 2 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereMarkant stigning i antallet af rastende og overvintrende Storspover i Danmark efter fredning og klimamildning
Markant stigning i antallet af rastende og overvintrende Storspover i Danmark efter fredning og klimamildning Hans Meltofte, Karsten Laursen og Ole Amstrup (With a summary in English: Marked increase in
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereRastefugle på Tipperne 2013
Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:
Læs mereTitel: Overvågning af sortterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:
Læs mereRastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014
Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereOVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF,
OVERVÅGNINGSPLAN FOR TRUEDE ENGFUGLE 2007 Thomas Vikstrøm, DOF, 25-05-07 1. Metoder Generelt: Optællingsresultater der indtastes under Observationer i DOFbasen skal IBA-bearbejdes ved hjælp af DOFbasens
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs merePatterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi
Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015
Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 2016 Ole Amstrup, Mogens Bak og Karsten Laursen Institut for Bioscience
Læs mereOm ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat
Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. juni 2012 Preben Clausen
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereTitel: Overvågning af kystnære ternearter
Titel: Overvågning af kystnære ternearter Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A181 1 Gyldig fra: 01.04.2017
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereOvervågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl
Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A132 3 Gyldig
Læs mereYnglefugle i Vadehavet
AARHUS UNIVERSITET Ynglefugle i Vadehavet DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE VADEHAVSFORSKNING 13. APRIL 2016 hvilken viden samles og hvordan bruges den? Eigil Ødegaard AARHUS UNIVERSITET DCE, INSTITUT FOR BIOSCIENCE
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereDMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater
AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan
Læs mereRestoration management in Lille Vildmose:
Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie
Læs mereStrandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher
Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler
Læs mereDOFbasen fylder 10 år
15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,
Læs mereTrolling Master Bornholm 2012
Trolling Master Bornholm 1 (English version further down) Tak for denne gang Det var en fornøjelse især jo også fordi vejret var med os. Så heldig har vi aldrig været før. Vi skal evaluere 1, og I må meget
Læs mereTræktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til Resultater og analyser
Træktælling ved Gedser Odde i efterårene fra 2003 til 2017 - Migration counts at Gedser Odde in the autumns from 2003 to 2017 - Results En rapport fra Gedser Fuglestation af Bo Kayser Version x November
Læs mereAntal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen 2010 og 2011
Antal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen 2010 og 2011 Hans Meltofte (With a summary in English: Numbers of Common Gulls Larus canus and Black-headed Gulls Chroicocephalus
Læs mereFAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010
FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...
Læs mereBilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard
ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs merePomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999
Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999 EGON ØSTERGAARD (With a summary in English: Occurrence of Dotterel Charadrius morinellus in Denmark in 1981-1999) Indledning Pomeransfuglens
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStatistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 31, 1998 ELLING KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7571 I alt er 15 prøver af Quercus sp., eg,
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereTitel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mereDer er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.
NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereVurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken
Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,
Læs mereBlisgås Anser albifrons
Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereForstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne
Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal
Læs mereHvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA
Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 5 English version further down Kim Finne med 11 kg laks Laksen blev fanget i denne uge øst for Bornholm ud for Nexø. Et andet eksempel er her to laks taget
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereVejret i Danmark - sommer 2014
Vejret i Danmark - sommer 2014 Fjerde solrigeste siden 1920 og ottende varmeste siden 1874. Lidt tørrere ift. perioden 2001-2010. Landsdækkende varmebølge ved tre lejligheder, to i juli, hvoraf den sidste
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereOptælling af Bornholms bestand af Råger 2011.
Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens
Læs mereRegionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006
N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første
Læs mereProjekt Forbedret Gåsejagt
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Projekt Forbedret Gåsejagt Foreløbige resultater fra forsøgsåret 2015 Stadil Fjord Samarbejdsprojekt mellem Danmarks Jægerforbund og Aarhus Universitet Projektet
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,
Læs mereRastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007
Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 702, 2009 Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Halk Nor. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Halk Nor Periode: 2012-2020 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Halk Nor er projektområde nr. 3 i LIFE BaltCoast projektet og er en
Læs mereVejret i Danmark - vinteren
Vejret i Danmark - vinteren 2015-2016 Tiendevarmeste siden 1874. Ganske våd, kun lige uden for top-10. Lidt over normalen solskinsmæssigt. Stormen Helga kom på den danske stormliste. December 2015 blev
Læs mereScreening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde
Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob
Læs mereTitel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:
Læs mereVejret i Danmark sommer 2018
Vejret i Danmark sommer 2018 Rekordvarm sommer siden 1874 (sammen med sommeren 1997). Rekordsolrigste sommer siden 1920. Gennemsnittet af de daglige maksimumtemperaturer og de daglige minimumtemperaturer
Læs mereVejret i Danmark - juni 2016
Vejret i Danmark - juni 2016 Varm og våd med solskin tæt på 2006-2015 gennemsnittet. Varmeste juni siden juni 2007 og vådeste siden juni 2012. Midlet af de daglige minimumtemperaturer blev femtehøjest
Læs mereYnglefugle på Hirsholmene i 2008
Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,
Læs mereSvar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper
Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereBetydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.
Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar
Læs mereHospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel
Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i
Læs mereVejret i Danmark - året 2012
Vejret i Danmark - året 2012 Lidt koldere år med overskud af nedbør og lille underskud af sol i forhold til perioden 2001-2010. Anden solrigeste vinter 2011-2012 og koldeste sommer siden 2000. Set som
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereEngelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.
052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereKig efter det gule på de kinesiske skarver
Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at
Læs mereFuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor
Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres
Læs mereFokus på levesteder. Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Lars Dinesen
Fokus på levesteder Fugle og pattedyrs krav til levesteder 25. januar 2017 Inspiration fra Andes EU direktiverne NOVANA og rapportering Natura 2000 Habitatdirektivets bilag 4 og 3 Afsluttende bemærkninger
Læs mereOptællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013
Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2013
Ynglefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. november 2013 Ole Thorup & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereEngelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og
052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereN O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar
N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig
Læs mereTrolling Master Bornholm 2014
Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Populært med tidlig færgebooking Booking af færgebilletter til TMB 2014 er populært. Vi har fået en stribe mails fra teams, som har booket,
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977 2017 Nøgletal fra medlemsregisteret 1 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Antal praktiserende læger...4 Alder og køn...4
Læs mereTrolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3
Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs mereMålrettet forvaltning i små forvaltninger
Målrettet forvaltning i små forvaltninger Implementering af Ramsar konventionen og Biodiversitetskonventionen i nordiske små samfund 11 12. september 2014 i Tórshavn Lars Dinesen, STRP member Ramsar Convention
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereTrolling Master Bornholm 2013
Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger
Læs mereVejret i Danmark - juli 2016
Vejret i Danmark - juli 2016 Koldere, vådere og solfattigere ift. 2006-15 gennemsnit. Solfattigste juli siden 2011. Fjerdehøjeste laveste temperatur siden 1874. Landsdækkende varmebølge og pletvise hedebølger
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mereLægepopulationen og lægepraksispopulationen
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den
Læs mereVejret i Danmark - august 2016
Vejret i Danmark - august 2016 Tørrere, koldere og lidt solrigere ift. gennemsnittet for 2006-2015. Lejlighedsvis pænt meget nedbør med indimellem skybrud. Mange døgn med nedbør, specielt i de første 3
Læs mereEr naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?
Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen
Læs mereDanish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form
Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE
Læs mere