Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2008"

Transkript

1 Hjejler og Viber i Danmark i oktober 2008 Lars Maltha Rasmussen, Hans Meltofte, Karsten Laursen og Ole Amstrup (With a summary in English: Eurasian Golden Plovers and Northern Lapwings in Denmark in October 2008) Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 104 (2010): Indledning Hjejlen Pluvialis apricaria og Viben Vanellus vanellus er blandt de talrigste og mest udbredte vadefugle, der trækker gennem Danmark (Meltofte 1993). Koordinerede optællinger af Hjejler i 1993 og 2003 har dokumenteret, at deres antal på efterårstrækket er blevet mere end fordoblet, siden arten blev jagtfredet i Danmark i 1983, og at Danmark nu udgør et af de vigtigste raste- og fældeområder for Hjejler i Nordeuropa om efteråret (Rasmussen 2007, Rasmussen & Gillings 2007). For fortsat at følge udviklingen for Hjejlerne, samt for at kunne kortlægge de vigtigste raste- og fældelokaliteter, gennemførtes en ny landsdækkende optælling af arten i oktober Denne optælling blev ligesom optællingen i 2003 koordineret med samtidige tællinger i store dele af Nordvesteuropa med henblik på at estimere artens totale bestandsstørrelse på den tid af året, hvor den optræder mest koncentreret. Det er hensigten at gennemføre denne type tællinger af Hjejler hvert sjette år, således at den næste vil finde sted i første halvdel af oktober 2014 (Gillings 2005). Viberne har ikke været omfattet af en landsdækkende optælling siden Vadefuglegruppens tællinger (Meltofte 1980, 1981), og da arten i vid udstrækning opholder sig på de samme lokaliteter som Hjejlerne, blev den inkluderet i tællingen i oktober Samtidig gennemførtes den tredje landsdækkende optælling af rastende Storspover Numenius arquata i 2008 efter tilsvarende landsdækkende tællinger i april og august (Meltofte et al. 2009).

2 112 Hjejler og Viber Der deltog knap 200 tællere, hvervet dels gennem Dansk Ornitologisk Forening (DOF) (hvor mange er organiserede som caretakere for udvalgte lokaliteter), dels gennem hjemmesiden netfugl.dk; dertil kommer DMUobservatører samt dem, der i øvrigt har indtastet deres optællinger i DOFbasen. Alle takkes for deres indsats. Videnskabeligt Udvalg, DOF, takkes for støtte i form af kørselspenge til tællere med særligt lange ruter. Timme Nyegaard takkes for hjælp med udtræk fra DOFbasen samt udarbejdelse af kort med fuglenes fordeling, og Bo Svenning Petersen for kritisk gennemlæsning af manuskriptet. Materiale og metode Optællingen fandt sted lørdag den 18. oktober 2008, som var en international tælledag fastlagt ud fra ønsket om, at den skulle ligge tæt på den forrige optællingsdato, som var 11. oktober Desuden skulle datoen ligge tæt på fuldmåne og i en weekend. Begrundelsen for at tælle omkring fuldmåne er, at Hjejlerne og Viberne da i høj grad fouragerer om natten og derfor dagraster mere koncentreret, så de er lettere at optælle (Meltofte 1993, Rasmussen 1999). Optællingen var især rettet mod Hjejlerne, og alle de lokaliteter, hvor der efter erfaringerne fra tidligere tællinger rastede Hjejler, blev forsøgt dækket. Viberne blev dækket sekundært, dvs. at de især blev optalt på lokaliteter udvalgt på baggrund af forekomsten af Hjejler. Herudover blev tællingerne suppleret med tilfældige observationer fra DOFbasen. Foruden oplysninger om lokalitet og antal fugle blev optællerne bedt om at angive fuglenes adfærd, dvs. om de rastede, fouragerede eller trak over lokaliteten. Disse observationer blev indtastet i DOFbasen sammen med oplysninger om habitaten, hvor der blev brugt følgende kategorier: vade, eng/græs, vintersæd, pløjemark, stubmark eller andet (sidstnævnte havde ingen angivet). DOFbasen er ikke designet til at håndtere data om habitat, hvorfor disse oplysninger skulle tastes ind som bemærkninger; det er formentlig grunden til, at sådanne oplysninger kun var angivet for mindre dele af observationerne. Nogle tællere har ikke brugt DOFbasen, men i stedet indsendt deres observationer på digitale skemaer. Fig. 1. Fordelingen af Hjejler ved optællingen i oktober Arealet af prikkerne er proportionalt med antallet af fugle. Distribution of Eurasian Golden Plovers recorded in Denmark in October The area of the dots is proportional to the number of birds.

3 Hjejler og Viber 113 For at sikre så fyldigt et materiale som muligt, blev data først udtrukket fra DOFbasen 75 dage efter tællingen, hvor 97 % af indtastningerne erfaringsmæssigt er indgået (T. Nyegaard in litt.). Vi medtog oplysninger fra perioden oktober, dvs. tælleweekenden ± en uge. Dette udtræk blev så vidt muligt renset for dobbeltobservationer. Ved gentagne optællinger på samme lokalitet brugte vi tællinger, som lå så tæt som muligt på tælledagen, idet vi dog valgte tællinger, der var sammenfaldende med tællinger på flere nærliggende lokaliteter, blot disse lå højst tre dage fra den 18. oktober. Overflyvende og trækkende fugle blev kun taget med fra selve tælleweekenden. Det var typisk efterårsvejr med hyppige frontpassager i ugerne omkring tælleweekenden. Lørdag den 18. oktober var der overskyet med lavtliggende skyer, sydvestlig vind 4-6 m/s, C og let regn, som nåede de østlige egne af landet først på eftermiddagen. Højvandet i Vadehavet indtraf kl. 18:00. Fredag den 17. og søndag den 19. oktober var der vekslende skydække, let til jævn vind og ingen nedbør. At vejret den 18. oktober ikke var velegnet til en optælling betød, at kun 21 % af det samlede antal Hjejler blev optalt denne dag, mens yderligere 56 % blev optalt om fredagen og søndagen tilsammen. For Viberne udgjorde antallet af optalt den 18. oktober kun 20 % af det samlede tal, medens yderligere 51 % blev optalt fredag og søndag. I weekenden og de omkringliggende dage var vandstanden i de indre danske farvande så høj, at vandet mange steder stod ind over engene. Der var lokalt let nattefrost tidligt i oktober, men ellers optrådte nattefrost først sidst på måneden. I det følgende er sammentalte antal afrundet til tre betydende cifre. Resultater Der blev i alt optalt Hjejler (Tabel 1). De mest betydningsfulde rastepladser lå alle nær kysten, og som ved tidligere tællinger lå langt den overvejende del langs den jyske vestkyst og omkring Limfjorden (Fig. 1). Den lokalitet, der havde flest Hjejler, var Mandø med 19900, efterfulgt af Rosvang i Thy med Ved Skibsted Fig. 2. Fordelingen af Viber ved optællingen i oktober Arealet af prikkerne er proportionalt med antallet af fugle. Distribution of Northern Lapwings recorded in Denmark in October The area of the dots is proportional to the number of birds.

4 114 Hjejler og Viber Tabel 1. Fordeling af Hjejler på landsdele (de tidligere amter) ved optællingerne i oktober 1993, 2003 og 2008, og af Vibe i Regional distribution of Eurasian Golden Plovers during the censuses in October 1993, 2003 and 2008, and of Northern Lapwing in Landsdel County Hjejle Golden Plover Vibe Lapwing Nordjylland Viborg Ringkøbing Århus & Vejle Ribe Sønderjylland Fyn Vest- & Nordsjælland Storstrøm Bornholm Total Entire country Vurderet Estimated Fjord rastede 8000 Hjejler og i Vesløs/Arup og Bygholm vejler hhv og Uden for Vestog Nordjylland var der flest på Vigelsø i Odense Fjord, hvor der kunne tælles 9800 Hjejler den 18. oktober (og 25. oktober, efter tællingen, endda 13000). For 14 % af de optalte Hjejler var habitaten angivet, og af dem blev næsten halvdelen registreret på vintersæd, medens 29 % blev registreret på vadeflader (Tabel 2). Af Viber blev der optalt knap (Tabel 1), hvoraf de fleste opholdt sig i Nordvestjylland, Sønderjylland og Storstrøms-området (Fig. 2). Flest Viber blev registreret i Margrethe Kog (6500), Bygholm Vejle (3000), Rosvang (2500) og Ballum Enge (2000). Af de 27 % af Viberne, for hvilke der var angivet habitat, stod hele 64 % på enge og græsmarker, mens kun 21 % blev registreret på marker med vintersæd eller på stubog pløjemarker. Diskussion Hjejle Vejret i optællingsweekenden gjorde optællingsbetingelserne så ringe, at de fleste opgav at tælle på selve tælledagen den 18. oktober. Optælling af store og kompakte flokke af rastende Hjejler kræver god sigt og roligt vejr. Men mere end tre fjerdedele af fuglene blev optalt i løbet af dagene oktober. På lokaliteter, hvor der er flere optællinger inden for optællingsvinduet på 16 dage, kan man se, at antallet af Hjejler svinger betydeligt. Nærliggende områder, som Hjejlerne ofte flytter imellem, har dog i de fleste tilfælde været optalt samtidig, hvilket mindsker risikoen for dobbeltregistrering. Samlet vurderer vi, at årets optælling stort set har haft en dækning, der svarer til optællingerne i 1993 og 2003, det vil sige med en dækningsgrad på knap 90 %; Tabel 2. Fordelingen (%) af Hjejler og Viber på habitater. Distribution (%) of Eurasian Golden Plovers and Northern Lapwings on habitat. Vade Shallow flats Græs Grass Vintersæd Winter crops Stub Stubble Pløjemark Ploughed field N Hjejle Golden Plover Vibe Lapwing

5 Hjejler og Viber 115 men vi tør ikke udelukke, at dækningen var væsentligt mindre pga. det dårlige vejr og de høje vandstande. Derfor anslås det samlede antal Hjejler ved oktobertællingen i 2008 at have været på mindst Det er 27 % under estimatet fra optællingerne i 2003, men 20 % over estimatet fra 1993, og sammenlignet med estimatet på rastende Hjejler i 1970erne (Meltofte 1993) er der tale om en fordobling. Da det samlede resultat af tællingerne i Nordvesteuropa endnu ikke foreligger, er det for tidligt at vurdere, om det mindre antal Hjejler skyldes det dårlige vejr ved tællingen, eller om der reelt var tale om en anden fordeling af fuglene. Resultatet af denne optælling bekræfter, at Danmark gennem de sidste år har fået større betydning for Hjejlerne under efterårstrækket, hvorunder de voksne fugle gennemfører svingfjersfældningen, og både voksne og unge fugle fælder kropsfjerene (Cramp & Simmons 1983). Dette gælder såvel de absolutte tal som relativt set, idet der til trods for en generel bestandsfremgang (Piersma et al. 2005) har været et fald i antallet af efterårsrastende Hjejler i Nordtyskland og Holland siden begyndelsen af 1990erne (Hötker 2004, Kleefstra & van Roomen 2005, Rasmussen & Gillings 2007). Også i det internationale Vadehav er antallet af rastende Hjejler faldet siden 1987/88, hvor tællingerne startede (Laursen et al. in press.). Årsagen til tilbagegangen i Holland og Tyskland er meget omdiskuteret, men fredningen i Danmark i 1983 og oprettelsen af et netværk af reservater i løbet af 1990erne har gjort det muligt for arten i højere grad at raste i fred her i landet frem for at trække videre og fælde i Tyskland og Holland (Rasmussen 1994, 2007, Jukema et al. 2001, Piersma et al. 2005). Klimaændringer i retning af mildere og mere nedbørsrige efterår (Cappelen & Jørgensen 2009) kan måske også have resulteret i længere opholdstider i Danmark under trækket. Den regionale fordeling af Hjejlerne var lidt anderledes i 2008 end i 2003, idet der øst for Store Bælt (bortset fra Bornholm) blev talt lidt flere Hjejler, medens der både i Sønderjylland og Nordjylland kun blev optalt halvt så mange som i Selv i forhold til 1993 var der tale om færre Hjejler i Sønderjylland og Nordjylland. Det samlede antal i den nordlige del af Vadehavet og i Vestjylland (i de tidligere Ribe og Ringkøbing amter) var imidlertid uændret. Der blev optalt Hjejler på næsten alle de kystnære lokaliteter, som ved tællingerne i 1993 og 2003 havde mere end 1000 rastende Hjejler. Dog manglede enkelte af disse lokaliteter (med i alt godt Hjejler i 2003): Endelave (4100 i 2003), Bågø (1400), Husby Strand (2500), Enghaven, Fønsskov (4000) samt Overgaards marker ved Mariager Fjord (1100). På øerne omkring Store Bælt kan der også have været større flokke, der ikke blev dækket. Det er heller ikke muligt at lokalisere alle flokke af Hjejler i indlandet, hvor de optræder mere uregelmæssigt, og det er derfor givet, at der er overset en del mindre flokke. Ved tællingen i 2008 blev der til gengæld optalt mere end 1000 rastende Hjejler på en række lokaliteter, som ikke blev optalt i 2003: kystlokaliteterne Hovvig, Odsherred (4000) og Asnæs Forskov, Vestsjælland (1100), samt indlandslokaliteterne Hastrup (1200) og Tebbestrub Kær øst for Randers (1000), Årup ved Hammershøj (2200), Farre ved Hammel (1750), Tørring (2700) og nær Trehøje vest for Herning (1600). Det er sandsynligt, at data fra disse indlandslokaliteter er resultatet af en systematisk eftersøgning i områder, der ikke blev forsøgt dækket i Derimod er forekomsterne af større flokke af Hjejler i 2008 ved udløbet af Lindenborg Å (2170) og Nørre Kongerslev Kær (1800) nye, dvs. det er formentlig lokaliteter, der også blev dækket i 2003, men hvor der ikke blev registreret Hjejler. Da der kun er angivet habitat for 14 % af de optalte Hjejler, er det vanskeligt at drage sikre konklusioner om artens habitatvalg. Der var en forholdsvis stor andel, der rastede på vadeflader, især i betragtning af at vandstanden i de indre farvande mange steder var høj. Da optællingen blev foretaget omkring fuldmåne, og da det er kendt, at Hjejler overvejende dagraster i sådanne perioder (Meltofte 1993), er de fundne fordelinger udtryk for de habitater, der udnyttes til at raste om dagen, hvilket ikke nødvendigvis er de samme som Hjejlernes habitater under fouragering om natten. Godt halvdelen af Hjejlerne opholdt sig i intensivt dyrket agerland. Lindström et al. (2010) fandt, at mærkede Hjejler, der raster i intensivt dyrket agerland i Skåne, opholder sig i denne habitat i op til et par måneder fra ankomsten indtil hovedparten trækker videre i slutningen af oktober med frostens komme. Tilsvarende undersøgelser er ikke foretaget i Danmark, men forholdene i Skåne er sikkert ganske sammenlignelige. Ændringer i landbrugsdriften i form af mere udbredte arealer med vinterafgrøder siden 1990 kan dermed have betydet forbedrede fourageringsbetingelser (Kube et al. 1994). I et internationalt perspektiv er koncentrationen af rastende Hjejler i Danmark i oktober meget stor

6 116 Hjejler og Viber Tabel 3. Antal Hjejler ved optællingen i 2008 i danske EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor Hjejler er en del af udpegningsgrundlaget (Skov- og Naturstyrelsen 2009). Tal der overstiger udpegningskriteriet på 7500 er fremhævet med fed skrift. Numbers of Eurasian Golden Plovers at the October 2008 census in Danish SPAs where the species is part of the basis for the designation of the EU protection area. Numbers exceeding the criterion of 7500 birds are given in bold. Nr. Lokalitet Site Antal Number 1 Ulvedybet, Nibe Bredning Ålborg Bugt nordlige del Østlige Vejler Randers Fjord, Mariager Fjord, Ålborg Bugt sydl. del Vestlige Vejler, Arup Holm, Hovsør Røn Hjarbæk Fjord, Simested Fjord Måger Odde, Karby Odde Dråby Vig Glomstrup Vig, Agerø, Munkholm Odde m.v Horsens Fjord, Endelave Ribe Holme, Enge ved Kongeåens udløb Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken, Saltvandssøen (Delany et al. 2009). Særligt i Vest- og Nordjylland er der en bemærkelsesværdig stor koncentration af internationalt betydningsfulde raste- og fældelokaliteter. De kæmpeflokke på mellem og Hjejler, der jævnligt forekommer i Tøndermarsken og Margrethe Kog, er formentlig de største koncentrationer inden for artens samlede udbredelsesområde (Rasmussen 1999). Med udgangspunkt i nationale estimater kan antallet af ynglepar i de områder, hvorfra de danske trækgæster stammer, dvs. ynglebestandene i Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande, Nordrusland og Nordvestsibirien, beregnes til par svarende til en efterårsbestand på mellem og individer (Thorup 2006). En betydelig del af disse fugle trækker formentlig via den sydlige del af Østersøen syd om Danmark (Kube et al. 1994), men da trækruten gennem Danmark er langt vigtigere, må det antages, at det samlede antal Hjejler, der trækker gennem Danmark om efteråret, er mindst det dobbelte af det antal, der blev optalt ved de koordinerede tællinger i 2003 og Det understreger Danmarks betydning som nøgleområde for arten. Hjejler er en del af udpegningsgrundlaget for 13 danske EF-fuglebeskyttelsesområder (Tabel 3). For at en lokalitet kan betegnes som værende af international betydning for arten, skal der regelmæssigt optælles 7500 Hjejler (Delany et al. 2009), og det var tilfældet for fire EF-fuglebeskyttelsesområder. I andre EF-fuglebeskyttelsesområder, hvor Hjejlen ikke er en del af udpegningsgrundlaget, oversteg forekomsten af Hjejler også 7500 (Tabel 4). Her bør især forekomsten på Vigelsø i Odense Fjord og Ballum Enge i Vadehavet fremhæves. På Vigelsø rastede der 9800 Hjejler, mens der i alt var inden for det udpegede beskyttelsesområde i fjorden. I Ballum Enge rastede mere end 7500 Hjejler ved optællingerne i både 2003 og Af DOFbasen fremgår også, at der i disse to områder regelmæssigt raster mere end 7500 Hjejler, hvorfor Hjejlen bør være en del af udpegningsgrundlaget for disse lokaliteter. Med det internationalt set store antal Hjejler, der raster i landet, er der sandsynligvis endnu flere danske EF-fuglebeskyttelsesområder, der kvalificerer til en udpegning pga. forekomster af denne art. Dette gælder også for områder, der har betydning som forårsrastepladser. Som et eksempel kan nævnes, at Rømø i de seneste forår har huset antal af international betydning for Hjejler, men at arten ikke indgår i udpegningsgrundlaget. Tabel 4. Danske EF-fuglebeskyttelsesområder hvor Hjejle ikke er en del af udpegningsgrundlaget, men som opfyldte udpegningskriteriet på mindst 7500 Hjejler ved tællingen i oktober Danish SPAs for which Eurasian Golden Plover is not part of the basis for the designation of the EU protection area which nevertheless held more than 7500 birds at the October 2008 census. Nr. Lokalitet Site Antal Number 52 Mandø Odense Fjord Ballum Enge 8190

7 Hjejler og Viber 117 Vibe Landsdækkende optællinger af Viber i Danmark er ikke foretaget siden , hvor der under Vadefuglegruppens månedlige tællinger blev registreret op til knap fugle om efteråret. Det reelle antal blev dog anslået til det dobbelte og måske endda mellem og (Meltofte 1993). I 1970erne fandtes de største efterårskoncentrationer af Viber omkring den vestlige del af Limfjorden og i marskområderne ved Vadehavet. Dette var også de vigtigste områder ved tællingen i 2008 (Fig. 2). Men ingen lokaliteter opfylder kriteriet for international betydning, som er på individer (Delany et al. 2009). Til forskel fra de tidligere optællinger lykkedes det i 2008 at få dækket et betydeligt antal indlandslokaliteter. Ved denne tælling blev der derfor registreret forholdsvis flere Viber i indlandet, især på Lolland-Falster, Sjælland og i dele af Jylland. For mange af indlandslokaliteterne skyldes oplysningerne dog ikke målrettede optællinger, men er observationer, der er gjort tilfældigt i dagene omkring den koordinerede optælling. Dækningsgraden ved tællingen i 2008 var betydeligt bedre end i 1970erne, men ikke så god for Vibe som for Hjejle, fordi Viben forekommer i mindre flokke spredt på langt flere indlandslokaliteter. På denne baggrund anslår vi dækningsgraden til 75 % og det samlede antal dermed til at have været omkring Viber; men det kan meget vel have været endnu højere. Kun for 27 % af de optalte Viber er der angivet habitat, så oplysningerne udgør et forholdsvis usikkert grundlag for en vurdering af habitatvalget. Dog giver det mening at sammenligne habitatvalget med Hjejlens, da resultatet er fra den samme optælling, og det i vid udstrækning er de samme tællere, der har angivet habitat for begge arter. Der var forholdsvis langt flere Viber, der rastede på enge og græsmarker, mens kun 20 % blev registreret på marker med vintersæd eller stub- og pløjemarker. Det er en beskeden andel i forhold til, hvad man kunne forvente ud fra det samlede areal af sådanne habitater, der står til rådighed for Viberne under efterårstrækket. Mason & MacDonald (1999) fandt et stort overlap i Hjejlernes og Vibernes habitatvalg med en tendens til, at Hjejlerne i højere grad end Viberne fouragerer på vinterafgrøder, og at Hjejlerne foretrækker helt kort vegetation. De undgår således marker, hvor vegetationshøjden overstiger 9 mm, medens Viber undgår områder med en vegetationshøjde over 110 mm. I varme og nedbørsrige efterår, hvor vinterafgrøderne med en kraftig vækst hurtigt bliver uattraktive, får især kortgræssede enge og græsmarker samt vadeflader derfor en forholdsvis større betydning som fourageringsområder for begge arter. Udstrækningen af disse arealer i forskellige dele af Danmark kan derfor tænkes at have stor betydning for begge arters opholdstid under trækket. Når der blev optalt 2½ gange så mange Viber i Danmark i oktober 2008 som i 1970erne, er der grund til at antage, at der reelt rastede flere Viber i landet i 2008, selv når den bedre dækning her tages i betragtning. Dette sandsynliggør, at antallet af efterårsrastende Viber i Danmark er steget siden fredningen i Det er nærliggende at antage, at dette skyldes, at Viberne i lighed med Hjejlerne ikke trækker så hurtigt igennem landet som tidligere. Danmark passeres af en stor del af den lille million Viber, der kommer fra de andre nordiske lande, samt et ukendt antal fra de baltiske lande og Rusland (Meltofte 1993, Thorup 2006). Ynglebestanden af Viber i Europa vurderes som helhed at have været stabil fra 1970erne til omkring 1990, men herefter er bestanden gået markant tilbage i hele Europa, herunder også i Danmark og de andre skandinaviske lande. Samtidig er antallet af registrerede overvintrende Viber i Vesteuropa dog steget (BirdLife International 2004, Wretenberg et al. 2006), og dette gælder også Danmark, hvor udtræk fra DOFbasen viser et stigende antal overvintrende Viber i de milde vintre siden I det internationale Vadehav har antallet af rastende Viber på årsbasis været stabilt siden 1987/88 (Laursen et al. in press). Årsagen til tilbagegangen i ynglebestandene overalt i Europa er intensiveringen af landbrugsdriften (BirdLife International 2004), men det er næppe heller bæredygtigt, at der nedlægges i størrelsesordenen 1 mio. Viber om året i EU, svarende til % af efterårsbestanden (Petersen 2009). Stigningen i vintertællingerne kan skyldes, at Viberne nu i højere grad raster i kystområder, hvor de er lettere at registrere. I Storbritannien er der således inden for de seneste 20 år konstateret et generelt skift i habitatpræference for de overvintrende Viber og Hjejler, til kysthabitater frem for indlandshabitater (Gillings & Fuller 2009). En del af årsagen til den formodede fremgang i Danmark kan også være generelt forlængede opholdstider pga. mindre forstyrrelser i de kystnære jagtfredede områder, ligesom det gør sig gældende for Hjejlen. Effekten af reservater og jagtfred vil dog forventeligt ikke være så stor for Viberne, som forekommer mere spredt end Hjej-

8 118 Hjejler og Viber Foto: Peter Holmberg. lerne og ikke samler sig i tilsvarende store flokke. Alligevel hører Viben til de arter af vadefugle, der er mest følsomme overfor jagtlige forstyrrelser (Meltofte 1981), idet Viber ligesom Hjejler fælder under opholdet her i landet om efteråret (Meltofte 1993). Længere opholdstider under efterårstrækket og øget overvintring i milde vintre er en parallel til den voldsomme fremgang i antallet af efterårsrastende og overvintrende Storspover, der kunne konstateres, efter at denne blev jagtfredet (Meltofte et al. 2009). Fremtiden For at fastholde Danmark som et nøgleområde for Hjejler og Viber under efterårstrækket og i fældningstiden skal begge arter fortsat sikres fred på rastepladserne og fourageringsområderne. Samtidig bør kystlokaliteternes værdi som åbne landskaber med en stor andel af vedvarende græsarealer sikres og forbedres som vigtige raste- og fourageringsområder. Til dette formål vil en implementering af EUs forvaltningsplaner for Hjejle (Béchet 2009) og Vibe (Petersen 2009) kunne give en positiv effekt for disse arter. Bl.a. fordi en stor del af Hjejlernes og Vibernes fouragering foregår om natten, kendes der meget lidt til udstrækningen og sammensætningen af deres fourageringsområder i Danmark (se Gillings et al vedr. De Britiske Øer). Derfor er der behov for at få en mere detaljeret viden om arternes natfouragering, habitatvalg og aktionsradius i forhold til dagrastepladserne. Det vil kunne vise, hvilke betingelser, der skal opfyldes for, at de danske rastepladser kan vedblive at være attraktive for disse arter. Summary Eurasian Golden Plovers and Northern Lapwings in Denmark in October 2008 An internationally coordinated count of Eurasian Golden Plover Pluvialis apricaria covering all of Denmark was carried out around 18 October 2008, when also Northern Lapwing Vanellus vanellus was censused nationally. On the counting date the weather was windy with rain, so 23-29% of the data was obtained from counts from within a week before or after the target weekend. A total of Eurasian Golden Plovers were counted, and it was estimated that at least were present in Denmark around the counting date (Table 1). This is 27% less than estimated in October 2003 but 20% more than in October Information about habitat use for 14% of the Eurasian Golden Plovers showed a preference for winter crops (Table 2). The count documents that the concentration of Eurasian Golden Plovers in Denmark during autumn migration is huge, and that the international importance of Danish staging areas has increased during the last years. The list of Special Protection Areas designated for Eurasian Golden Plovers should be revised to reflect the large number of sites regularly holding internationally important concentrations (Tables 3 & 4). In total, Northern Lapwing were counted, and at least were estimated to have been present (Table 1). The Northern Lapwings occurred less concentrated than the Eurasian Golden Plovers, and grassland was preferred as roosting habitat by 64% of the birds (Table 2). Compared with countrywide counts in the 1970s about 2½ times as many Northern Lapwings were recorded. It is assumed, that the num-

9 Hjejler og Viber 119 ber of autumn staging Northern Lapwings in Denmark increased during the last 30 years following protection of the species from hunting in 1979 and with the establishment of a network of reserves, which appears to have had a similar effect on numbers of Eurasian Golden Plover and Eurasian Curlew Numenius arquata (Meltofte et al. 2009). It is recommended that further knowledge about both species concerning night feeding, habitat use and activity range is obtained to qualify the management of protected sites and secure their future value as such. Referencer Béchet, A. 2009: European Union management plan Golden Plover Pluvialis apricaria. European Commission. BirdLife International 2004: Birds in the European Union: A status assessment. BirdLife International. Cappelen, J. & B.V. Jørgensen 2009: Dansk vejr siden 1874 måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret. Teknisk rapport 09-02, DMI (http://www.dmi.dk/dmi/tr09-02.pdf). Cramp, S. & K.E.L. Simmons 1983: The birds of the Western Palearctic. Vol. 3. Oxford University Press, Oxford. Delany, S., D. Scott, T. Dodman & D. Stroud (red.) 2009: An atlas of wader populations in Africa and western Eurasia. Wetlands International, Wageningen. Gillings, S. 2005: International Wader Study Group Workshop 10 October 2005 on passage and wintering Golden Plovers. Statements and Conclusions. Wader Study Group Bull. 108: 11. Gillings, S. & R.J. Fuller 2009: How many Eurasian Golden Plovers Pluvialis apricaria and Northern Lapwings Vanellus vanellus winter in Great Britain? Results from a large-scale survey in 2006/07. Wader Study Group Bull. 116: Gillings, S., R.J. Fuller & W.J. Sutherland 2005: Diurnal studies do not predict nocturnal habitat choice and site selection of European Golden-Plovers (Pluvialis apricaria) and Northern Lapwings (Vanellus vanellus). Auk 122: Hötker, H. 2004: Goldregenpfeifer Pluvialis apricaria in Deutschland im Oktober Vogelwelt 125: Jukema, J., T. Piersma, J.B. Hulscher, E.J. Bunskoeke, A. Koelhaas & A. Veenstra 2001: Goudplevieren en wilsterflappers. KNNV, Utrecht. Kleefstra, R. & M. van Roomen 2005: Eurasian Golden Plovers in the Netherlands. Trends in numbers and distribution Wader Study Group Bull. 108: 8-9. Kube, J., G. Graumann & B. Grube 1994: Die Herbstzugphänologie des Goldregenpfeifers (Pluvialis apricaria) an der deutchen Ostseeküste und im nordostdeutchen Binnenland. Corax 15, Sonderheft 2: Laursen, K., J. Blew, B. Ens, K. Eskildsen, K. Günther, B. Hälterlein, R. Kleefstra, G. Lüerssen, P. Potel & S. Schrader in press: Migratory Waterbirds in the Wadden Sea , trend, phenology, distribution and climate aspects. Wadden Sea Ecosystem, Trilateral Monitoring and Assessment Group, Common Wadden Sea Secretariat, Wilhelmshaven, Germany. Lindström, Å., J. Dänhardt, M. Green, R.H.G. Klaassen & P. Olsson 2010: Can intensively farmed arable land be favourable for birds during migration? The case of the Eurasian golden plover Pluvialis apricaria. J. Avian Biol. 41: Madsen, J. 1998: Experimental refuges for migratory waterfowl in Danish wetlands. II. Tests of hunting disturbance effects. J. Appl. Ecol. 35: Mason, C.F. & S.M. Macdonald 1999: Habitat use by Lapwings and Golden Plovers in a largely arable landscape. Bird Study 46: Meltofte, H. 1980: Fugle i Vadehavet. Vadefugletællinger i Vadehavet Lokalitetsrapport. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Meltofte, H. 1981: Danske rastepladser for vadefugle. Miljøministeriet, Fredningsstyrelsen. Meltofte, H Vadefugletrækket gennem Danmark. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 87: Meltofte, H., K. Laursen & O. Amstrup 2009: Markant stigning i antallet af rastende og overvintrende Storspover i Danmark efter fredning og klimamildning. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 103: Petersen, B.S. 2009: European Union management plan Lapwing Vanellus vanellus. European Commission. Piersma, T., K.G. Rogers, H. Boyd, E.J. Bunskoeke & J. Jukema 2005: Demography of European Golden Plovers Pluvialis apricaria staging in the Netherlands Ardea 93: Rasmussen, L.M. 1994: Landsdækkende optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark, oktober Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 88: Rasmussen, L.M. 1999: Analyse af udvikling for ynglende og rastende fugle Tøndermarsken. Arbejdsrapport fra DMU nr Rasmussen, L.M. 2007: Koordineret optælling af Hjejler Pluvialis apricaria i Danmark i oktober Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 101: Rasmussen, L.M. & S. Gillings 2007: Results of a coordinated count of Eurasian Golden Plovers Pluvialis apricaria in Northern Europe, October Wader Study Group Bull. 114: Thorup, O. (red.) 2006: Breeding waders in Europe. International Wader Studies 14. Wretenberg, J., Å. Lindström, S. Svensson, T. Thierfelder & T. Pärt 2006: Population trends of farmland birds in Sweden and England similar trends but different patterns of agricultural intensification. J. Appl. Ecol. 43: Antaget 15. maj 2010 Lars Maltha Rasmussen Hans Meltofte & Ole Amstrup Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade DK-1620 København V Danmark Karsten Laursen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Grenåvej 14 DK-8410 Rønde Danmark

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Rastende trækfugle på Tipperne 2012

Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014

Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Rastefugle trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. januar 2015 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience

Læs mere

Rastefugle på Tipperne 2013

Rastefugle på Tipperne 2013 Rastefugle på Tipperne 2013 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. marts 2014 Ole Amstrup, Mogens Bak & Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider:

Læs mere

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi

Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle. Henrik Olsen Sektion for Zoologi Patterns of predation on ground nesting meadow birds Mønstre i prædation på reder af jordrugende engfugle Henrik Olsen Sektion for Zoologi Meadowbirds at Vestamager Breeding numbers 195-1995 8 7 6 5 4

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Restoration management in Lille Vildmose:

Restoration management in Lille Vildmose: Restoration management in Lille Vildmose: Little Wild Bog Finland Norge Sverige Estland Danmark Letland Kaliningrad Litauen Tyskland Polen Geology and landscape Lindenborg å Kongerslev Kongstedlund Smidie

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken

Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i Tøndermarsken Vurdering af konsekvenser for vandfugle ved forskellig regulering af offentlig færdsel i Margrethe Kog i øndermarsken Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 28. januar 216 Karsten Laursen

Læs mere

Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999

Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999 Pomeransfuglens Charadrius morinellus forekomst i Danmark 1981-1999 EGON ØSTERGAARD (With a summary in English: Occurrence of Dotterel Charadrius morinellus in Denmark in 1981-1999) Indledning Pomeransfuglens

Læs mere

Antal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen 2010 og 2011

Antal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen 2010 og 2011 Antal og overnatningspladser for Stormmåger og Hættemåger i Danmark i julen 2010 og 2011 Hans Meltofte (With a summary in English: Numbers of Common Gulls Larus canus and Black-headed Gulls Chroicocephalus

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011.

Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Optælling af Bornholms bestand af Råger 2011. Af Jens Christensen og Mogens T. Kofod. Indledning Sidste gang der blev foretaget en ødækkende bestandsopgørelse af Rågen på Bornholm var Steen E. Jensens

Læs mere

Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007

Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 702, 2009 Rastende vandfugle i Margrethe Kog og på forlandet vest for Tøndermarsken, 1984-2007 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015

Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Optællinger af ynglefugle i Vadehavet 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 6. oktober 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Blisgås Anser albifrons

Blisgås Anser albifrons Blisgås Anser albifrons Blisgåsen er en af de gåse-arter der overvintrer i Naturpark Tystrup-Bavelse. For blot få vintre siden var denne art ret ualmindelig i naturparken om vinteren sås oftest med enkelte

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse

Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Forskningsbaseret forvaltning af hedehøg (Circus pygargus) gennem habitatpleje og beskyttelse Henning Heldbjerg & Iben Hove Sørensen Hedehøgen er en sjælden ynglefugl i Danmark med blot 20-25 ynglepar,

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk

Læs mere

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper

Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper Til DOF Nordsjælland Svar på DOF Nordsjællands kommentarer til notatet: Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser for færdsel på Arresøs beskyttede arter og naturtyper DCE National Center for Miljø og

Læs mere

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse

Atlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006

Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 N O T A T Regionale nøgletal for dansk turisme, 2004-2006 Kort før nytår offentliggjorde VisitDenmark rapporten Tre forretningsområder i dansk turisme Kystferie, Storbyferie og Mødeturisme, der for første

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle?

Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Er naturgenopretning af vådområder ny natur eller blot lappeløsninger på tabt natur for græssende vandfugle? Preben Clausen, Thomas Eske Holm, Thomas Bregnballe, Hans Meltofte, Casper Fælled & Kevin Clausen

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug

Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af. Fra Vibeke Nielsen [vibeke@bikat.dk] Til!De tekniske områder [teknisk@struer.dk] CC BCC Emne Vindmølleplan. "Hindsels" på Thyholm Afsendt 07-02-2015 20:05:24 Modtaget 07-02-2015 20:05:24 indmøllesagen.odt

Læs mere

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form

Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August Application form Danish Language Course for International University Students Copenhagen, 12 July 1 August 2017 Application form Must be completed on the computer in Danish or English All fields are mandatory PERSONLIGE

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar

N O T A T. Fig1: Overnatningernes udvikling, (mio.) hele Danmark. 13. Januar N O T A T Status 2008; fortsat negativ vækst for dansk turisme Danske Regioner og Turisterhvervets Samarbejdsforum har udarbejdet en undersøgelse, der viser hvordan turismeovernatningerne udviklede sig

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Priserne på ejerboliger falder fortsat

Priserne på ejerboliger falder fortsat Pressemeddelelse 23. oktober 2008 Priserne på ejerboliger falder fortsat Den nye opgørelse af ejendomspriser fra Realkreditrådet viser, at priserne på ejerboliger fortsat falder. På landsplan er priserne

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

To the reader: Information regarding this document

To the reader: Information regarding this document To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004

NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 NATUROVERVÅGNINGSRAPPORT NYORD ENGE 2004 for Storstrøms amt, Natur- og Plankontoret. Niels Peter Andreasen r~- 1. Tilsyn og optællinger: Nyord enge er besøgt regelmæssigt fra januar til oktober med hovedvægten

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level.

Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level. Danish Language Course for Foreign University Students Copenhagen, 13 July 2 August 2016 Advanced, medium and beginner s level Application form Must be completed on the computer in Danish or English All

Læs mere

Overvågning af bæver i Danmark 2011

Overvågning af bæver i Danmark 2011 Overvågning af bæver i Danmark 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 3. juli 2012 Jørn Pagh Berthelsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktion:

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.)

Fig. 1 Internationale ankomster, hele verden, 2000-2007 (mio.) Bilag A - Turismen statistisk set Turismen i de europæiske lande har de seneste mange år har leveret særdeles flotte resultater. Udviklingen kan bl.a. aflæses på udviklingen i de udenlandske overnatninger

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 56, 1999 BORINGHOLM, SKANDERBORG AMT Forhistorisk Museum Moesgård og Vejle Museum. Indsendt af Jan Koch. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5885

Læs mere

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts

Havterne Sterna paradisaea. Arctic tern. Fakta Facts Havterne Sterna paradisaea Terna Arctic tern H avternen yngler cirkumpolart i arktiske egne samt nogle steder i temperede egne. Den yngler i kolonier i kystnære egne samt ved søer og elve i fjeldegne og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Motorway effects on local population and labor market

Motorway effects on local population and labor market Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the

Læs mere

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003

YNKB TEMA 6. Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 YNKB TEMA 6 YNKB TEMA 6-2003 Baldersgade 70 st tv DK 2200 N tlf +45 35851037 fax +45 35851837 www.ynkb.dk ISSN 1602-2815 Adventure Playgrounds Copenhagen 2003 The idea for adventure playgrounds originated

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Tal om efterskolen, august 2013

Tal om efterskolen, august 2013 Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

Pilot Study: Risk Limiting Audits Denmark 99.9% Carsten Schürmann DemTech (joined work with Philip Stark, Berkeley, Daniel Gustafsson, ITU)

Pilot Study: Risk Limiting Audits Denmark 99.9% Carsten Schürmann DemTech (joined work with Philip Stark, Berkeley, Daniel Gustafsson, ITU) Pilot Study: Risk Limiting Audits Denmark 99.9% Carsten Schürmann DemTech (joined work with Philip Stark, Berkeley, Daniel Gustafsson, ITU) Facts Country: Denmark Election: EU Parliament Election 2014

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016

Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Anskydning af kortnæbbet gås - opdatering 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. maj 2016 Jesper Madsen og Lars Haugaard Institut for Bioscience Antal sider: 5 Faglig kommentering:

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Projekt Hedehøg 2011

Projekt Hedehøg 2011 Projekt Hedehøg 2011 DOF s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg Lars Maltha Rasmussen & Michael Clausen Anker Juhl, hedehøgevært ved Ottersbøl nær Skærbæk, hjælper til ved ringmærkning af ungerne i den indhegnede

Læs mere

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)

Statistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013) Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.

Læs mere