Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for skarv i Danmark"

Transkript

1 Forvaltningsplan for skarv i Danmark August 2016

2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning J.nr. NST Denne forvaltningsplan er blevet udarbejdet med fiskerifagligt bidrag fra DTU Aqua ved Niels Jepsen og fuglefagligt bidrag fra DCE Aarhus Universitet ved Thomas Bregnballe. Redaktør: Henrik Lykke Sørensen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Forfattere: Henrik Lykke Sørensen, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning; Thomas Bregnballe, DCE Aarhus Universitet Omslagsfoto: Kim Billedgaard Layout: Tinna Christensen Planen kan læses på: og Miljø- og Fødevareministeriet Højbro Plads København K

3 Forvaltningsplan for skarv i Danmark August 2016

4

5 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning Indledning Skarven i Danmark Erfaringer med forvaltningstiltag og vurdering af effekter Tekniske afværgemidler Ved fiskeredskaber I ynglekolonier Forvaltning af ynglekolonier Forvaltningens formål og de anvendte metoder Forvaltningens omfang Effekter af forvaltningen Regulering ved beskydning Regulering ved bundgarn og ruser Regulering ved dambrug og fiskesøer Regulering i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande Regulering ved vandløb Jagt Regulering på store vandområder i jagtsæsonen Samlet vurdering af hidtidige tiltag Regulering af ynglende skarv Regulering af fødesøgende skarver Forvaltningsplan Forvaltningens rammer EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet EU- forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål Lov om jagt- og vildtforvaltning Målsætning Retningslinjer for forvaltningen Generelle retningslinjer for regulering Regulering af skarver, hvor de søger føde Regulering af skarver på nat- eller dagrastepladser Regulering af skarver, hvor de yngler Jagt Planens forventede effekt...28

6 6 Skarvens biologi Habitatvalg og ynglebiologi Skarvens fødevalg Mellemskarven i Europa Bestandsudvikling Udviklingen i de enkelte landsdele Udviklingen i kolonierne Faktorer af betydning for bestandens udvikling Skarvernes samlede antal og fordeling gennem året Konflikter Konflikter i forhold til bevarelse af andre dyr, planter og naturtyper Fisk i saltvand Fisk i ferskvand Skader på træer og anden vegetation Påvirkning af andre ynglefugle Konflikter i forhold til erhvervsinteresser Effekter af skarvers fouragering i fiskeredskaber Dambrug og fiskesøer Afledte effekter af påvirkede fiskebestande Internationalt samarbejde Den Europæiske Union (EU) Internationale forskningsprojekter Opfølgning på forvaltningsplanen Resursebehov Ansvarsfordeling Iværksættelse og information...43 Summary Bilag...45 Yderligere information:...45 Bilag Bilag Bilag Bilag Naturstyrelsens lokale forvaltningsenheder... 49

7 1 Sammenfatning Skarvbestanden i Danmark steg kraftigt gennem 1980 erne som et resultat af forbedret beskyttelse i Danmark og det øvrige Europa. Fra 1993 til 2006 var antallet af ynglepar i Danmark ret stabilt omkring par. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på par i De seneste to år er bestanden steget igen, og antallet i 2015 var par. Forvaltningsplanen er en revision af Forvaltningsplan for skarv fra Planens overordnede målsætning er under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at modvirke, at skarvens antal og udbredelse lokalt forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri. Den konfliktsituation, der findes mellem mennesker og skarver beror fortsat først og fremmest på konkurrence mellem mennesker og skarv om den samme fiskeressource. De senere år er der imidlertid set flere eksempler på, at skarvens fouragering kan være problematisk for sårbare fiskebestande. I fiskeredskaber er skader forårsaget af skarv mest udtalte i forbindelse med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser. Fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet lægger gennem dansk lovgivning rammerne for forvaltningen af skarv i Danmark. Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter os til at udpege beskyttelsesområder for skarv, der optræder som en regelmæssigt tilbagevendende trækfugleart i antal af international eller national betydning. Direktivet giver ikke mulighed for, at der åbnes for en jagttid på skarven, men giver mulighed for at problemer, forårsaget af skarv eksempelvis i relation til fiskeriinteresser løses eller afhjælpes. Habitatdirektivet forpligter os til at beskytte og udpege særlige områder for en række arter af fisk. Snæbel og laks i ferskvand er særligt relevante i denne sammenhæng. Planen tager udgangspunkt i, at problemer i forhold til fisk, fiskeri og andre interesser løses eller afhjælpes lokalt eller regionalt. Med udgangspunkt i erfaringerne med den hidtidige forvaltningspraksis anviser planen følgende forvaltningsredskaber: 1. Afværgemidler, som eksempelvis overdækning af bundgarn, skal anvendes, hvor det er muligt. 2. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte bestande af snæbel, laks, stalling, ørred og ål ved vandløb og søer; i fredningsbælter for vandrefisk samt på rastepladser ved udvalgte vandløb og søer. 3. Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte fiskeri med bundgarn og ruser. 4. Naturstyrelsen kan give tilladelser til regulering af skarv i udpegede områder på fiskeriterritoriet for at beskytte opvækstområder for fisk. Planen anviser endvidere, at tilladelser (efter vildtskadebekendtgørelsen) som udgangspunkt ikke gives i skarvernes ynglesæson. Ved afvigelser skal risikoen for at regulere ynglende fugle afvejes i forhold til behovet for at beskytte udtrækkende smolt af ørred eller laks. 5. Naturstyrelsen kan i udpegede områder (jf. planens bilag 2 og 3) give tilladelse til regulering af ynglekolonier med henblik på at undgå, at nye kolonier etablerer sig, at begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller at fjerne eksisterende kolonier. Det forventes, at de forvaltningsredskaber, der beskrives i planen, vil medføre, at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig. Der vil især i områder med intensiv regulering være en forventning om, at indgrebene resulterer i, at et lavere antal skarv end ellers vil opholde sig i disse områder. Det forventes, at en implementering af forvaltningsplanen vil medvirke til, at konflikter mellem skarver og fiskere afhjælpes. I forhold til planen fra 2009 er der mere fokus på skarvers fødesøgning i vandløb, og der gives nogle reguleringsmuligheder, der er målrettet denne problemstilling. Sigtet er her at nedbringe skarvernes fødesøgning på vandløbsstrækninger, hvor de kan gøre væsentlig skade på vigtige fiskebestande. Planperioden fastsættes til fem år, men forvaltningsplanen er adaptiv i den forstand at skarvarbejdsgruppen årligt vurderer om der er behov for nye eller ændrede forvaltningstiltag på baggrund af fx ny viden, ændringer i skarvbestanden eller problemer i fiskeriet. Forvaltningsplan for skarv i Danmark 7

8 2 Indledning Foto: Kim Billedgaard. Forvaltningsplanen for skarv er udarbejdet af Naturstyrelsen. Den 1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv. Følgende opgaver vedrørende skarv varetages fremadrettet af Vand- og Naturforvaltning: Fastsættelse af overordnede retningslinjer for forvaltningen herunder revision af forvaltningsplanen Afholdelse af møder og kommunikation med skarvarbejdsgruppen Samarbejde med DCE om overvågning af ynglekolonier Projekter om skarvforvaltning Følgende opgaver varetages af Naturstyrelsen: Forvaltning af ynglekolonier på statens arealer Tilladelser til regulering Rådgivning og dialog lokalt Skarvarbejdsgruppen, der rådgiver Styrelse for Vand- og Naturforvaltning i skarvspørgsmål, har givet bidrag og kommentarer til planen. Gruppens sammensætning er vist nedenfor, oplysninger om repræsentanter fremgår af bilag 1. Medlemmer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening Dyrenes Beskyttelse Observatør Kommunernes Landsforening Sagkyndige mv.: DCE, Aarhus Universitet DTU Aqua NaturErhvervstyrelsen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (koordinator) DCE, Aarhus Universitet har bidraget med data og viden til kapitel 3, 5 og 6. Planperioden fastsættes til 5 år. Planen kan revideres før, hvis udviklingen i skarvbestanden, problemer i forhold til fiskeriet eller ny viden gør det nødvendigt. 8 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

9 3 Skarven i Danmark Foto: Jan Skriver. Skarven har optrådt som ynglefugl i Danmark siden ældre stenalder, men i en periode fra slutningen af 1800-tallet til 1937 var den udryddet som ynglefugl i Danmark. Efter genindvandringen i 1938 og frem til midten af 1970erne svingede yngleantallet men nåede i enkelte år op på par. En øget beskyttelse af arten i Danmark og i træk- og vinterområderne i Europa førte til en hurtig vækst i bestanden, og allerede i 1993 var bestanden forøget til knap par. I årene frem til 1996 var bestanden ret stabil med i gennemsnit par. Herefter gik antallet tilbage og nåede et lavpunkt på par i 2013, hvorefter ynglebestanden atter gik frem og nåede par i Når vi her i landet har haft en stor og vidt udbredt ynglebestand af skarver gennem mere end 20 år skyldes det blandt andet, at skarverne netop i Danmark kan finde egnede ynglepladser nær store lavvandede kystområder, som byder på forholdsvis høje forekomster af fisk. Trods tilbagegangen i ynglebestanden efter 2006 er skarven fortsat talrig og vidt udbredt i landet i yngletiden. Skarven er også fortsat talrig og vidt udbredt i Danmark uden for yngletiden. Det skyldes både, at de danske skarver spreder sig rundt i landet inden efterårstrækket sætter ind, og at Danmark bliver besøgt af et stort antal skarver, som kommer på træk fra landene omkring Østersøen. Der er også norske skarver, som trækker til Danmark, og en del af disse bliver i landet vinteren over sammen med danske skarver og gæstende skarver fra andre lande. Danmark bidrager til, at skarvbestanden trives i Europa, både fordi mange af ynglefuglene fortsat kan yngle uforstyrret her, og fordi de gæstende skarver fortsat har rige muligheder for at finde fredelige rastepladser og gode fødesøgningsområder i træktiden og om vinteren. Overordnet set har arten gode levevilkår, også selvom der gennemføres forvaltende tiltag i flere af de områder i landet, hvor der er konflikter mellem skarver på den ene side og fiskebestande og fiskeri på den anden. Yderligere oplysninger om skarvens biologi, fødevalg m.m. kan findes i kapitel 6. Antal skarvreder Figur 3.1. Udviklingen i den danske ynglebestand af skarv. Data fra DCE, Aarhus Universitet Forvaltningsplan for skarv i Danmark 9

10 4 Erfaringer med forvaltningstiltag og vurdering af effekter I det følgende gennemgås de muligheder 2009-planen gav for regulering. Det beskrives, hvorvidt mulighederne har været benyttet siden forvaltningsplanen trådte i kraft, og der gives en vurdering af effekterne af tiltagene i de tilfælde, hvor viden og erfaringer har været til stede. 4.1 Tekniske afværgemidler Der kan oplistes en række af tekniske afværgemidler, der i forskellige situationer har været anvendt med det formål at afværge skader, forårsaget af skarv. Herunder beskrives de væsentligste erfaringer. Yderligere oplysninger om forskellige metoder kan findes i The INTERCAFE Cormorant Management Toolbox. For at afværge skader kan flere forskellige midler tages i brug, og det vil ofte være nødvendigt at kombinere midlerne. Afværgemidler bør tages i brug hurtigst muligt, efter de første skader er konstateret. Med undtagelse af fysisk eksklusion har alle afværgeforanstaltninger en begrænset effekt og skal ofte flyttes eller udskiftes, hvis effekten skal forlænges Ved fiskeredskaber Undersøgelser af skarvens fourageringsadfærd i bundgarn har vist, at fangst af fisk sker efter en forudgående jagt under vandet. Forskellige afværgeforanstaltninger med henblik på at reducere skadernes omfang i denne fase er forsøgt anvendt både som et led i et forsøg og i praktisk fiskeri. Spærrenet i fanggården og overdækningsnet over bundgarnenes fangstafsnit kan gøre det vanskeligere for skarven at fiske i bundgarnet, men vil som udgangspunkt være dyrere og mere tidskrævende at håndtere end traditionelle redskaber. Effekten af overdækningen aftager efter en periode, når skarven har vænnet sig til overdækningen. Drivende tang i vandet sætter sig i selve bundgarnet, men også i eventuelle spærre- og overdækningsnet. Det reducerer fangsten, nedsætter vandgennemstrømingen gennem redskabet og vanskeliggør håndteringen. Spærre- og overdækningsnet anvendes derfor kun, når vandet er klart. Følgende forvaltningsredskaber er siden udarbejdelsen af den første forvaltningsplan for skarv i 1982 benyttet i forvaltningen af skarv. Redskaberne har alle været anvendt i den sidste planperiode fra Listen over tekniske afværgemidler er ikke udtømmende, men angiver de hyppigst anvendte. Tekniske afværgemidler Eksklusionsteknikker Net eller wirer Lyd Gaskanon Skud Visuelle afværgemidler Fugleskræmsler Menneskelig tilstedeværelse Laserlys Forsøg og praktisk fiskeri viser også, at fangsten af stimefiskene sild, hornfisk og makrel under visse forhold reduceres væsentligt ved anvendelse af overdæknings- og spærrenet. Gaskanoner har også været anvendt, men giver problemer med støjgener, hvis de anvendes i nærheden af beboede områder I ynglekolonier På øer og holme, hvor nye kolonier er forsøgt dannet på jorden, har man i nogle tilfælde anvendt bortskræmning, f.eks. ved brug af hyler (oppustelig skræmmedukke) og gaskanon samt menneskelig færdsel. Erfaringerne med at forhindre nye kolonier er generelt gode, men anvendeligheden kan være begrænset af støjgener og hensynet til andre ynglefugle (se også 4.2). 4.2 Forvaltning af ynglekolonier Forvaltningens formål og de anvendte metoder For at begrænse skarvbestandens størrelse og udbredelse lokalt og regionalt er dannelsen af nye skarvkolonier i en række tilfælde forsøgt undgået, blandt andet på Naturstyrelsens arealer. Regulering Regulering og bortskræmning af fugle, oliering af æg og fjernelse af reder for at undgå dannelsen af nye kolonier eller for at begrænse størrelsen af eksisterende kolonier. Regulering ved vandløb. Regulering i afgrænsede områder på fiskeriterritoriet. Regulering ved faststående fiskeredskaber. Regulering ved dambrug og fiskesøer. 10 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

11 Tabel 4.1. Antal kolonier udsat for forskellige typer af forvaltende tiltag i og Type af forvaltende indgreb Antal kolonier Beskydning af fugle i koloni 5 4 Nedbringelse af ynglesucces Sprøjtning af æg med olie Fjernelse af æg og/eller unger 3 5 Fjernelse af reder inkl. Indhold 4 7 Aflivning af store unger ved beskydning 0 1 Skræmmeforanstaltning Hyler 1 0 Færdsel for at bortskræmme 3 0 Anden forstyrrelse (f.eks. gaskanon) 3 1 Prædation fra måger og krager ved forstyrrelse med forsæt 2 1 Fældning af redetræer 1 0 I alt Fordelen ved at forhindre nye kolonier i at opstå har blandt andet været, at ynglende skarver i et vist omfang er blevet afholdt fra at udnytte føderessourcer, som ligger langt fra de kolonier, der allerede eksisterer. Men manglende muligheder for at danne nye kolonier har formentlig også medført, at flere skarver end ellers yngler i de store eksisterende kolonier og derfor trækker langt for at finde føde. På lokaliteter, hvor skarver har forsøgt at danne nye kolonier i træer, har de forvaltende indgreb blandt andet bestået i at bortskræmme skarverne og i nogle tilfælde nedtage rederne inden, der blev lagt æg (Tabel 4.1). På øer og holme, hvor nye kolonier er forsøgt dannet på jorden, har man i nogle tilfælde anvendt bortskræmning, f.eks. ved brug af hyler (oppustelig skræmmedukke) og gaskanon samt menneskelig færdsel. I de fleste tilfælde har det forvaltende tiltag imidlertid bestået i at sprøjte æggene med madolie, hvorved fostrene døde, og skarverne derefter rugede videre uden, at æggene klækkede. Herved er skarvernes ynglesucces blevet begrænset, og forventningen har været, at det reducerede sandsynligheden for, at skarverne vendte tilbage til lokaliteten i efterfølgende år, og at færre nye skarver kom til. Med skarvforvaltningsplanen fra 2002 blev der mulighed for at foretage indgreb i udvalgte eksisterende kolonier. Dette var for at begrænse antallet af skarver i udvalgte områder, hvor der ynglede skarver. Disse indgreb kom til at bestå i at oliere æggene i hovedparten af rederne i de jordrugende kolonier i de vestjyske fjorde. Oliering af æg blev også gennemført i nogle få eksisterende kolonier i Limfjorden, i det nordlige Kattegat og i det sydøstlige Danmark, men disse tiltag omfattede færre reder. På grund af olieringen af æg er en stor del af skarverne i Vest- og Nordjylland siden 2002 blevet forhindret i at få unger Forvaltningens omfang Der blev som et led i forvaltningen i årene foretaget indgreb i kolonier. Indgrebene omfattede enten hele eller dele af kolonien. I årene blev der foretaget indgreb i mellem 5 og 16 kolonier. For de fleste kolonier var der tale om nyetablerede kolonier eller kolonier, hvorfra skarverne ikke var forsvundet trods tidligere års indgreb. I de fleste kolonier bestod indgrebet i at oliere æggene (Tabel 4.2). I årene blev i gennemsnit reder årligt udsat for tiltag, der resulterede i, at rederne eller deres indhold gik tabt. I perioden var det i gennemsnit halvt så mange reder, der årligt blev påvirket (i gennemsnit 2.912, se også Tabel 4.3 og Figur 4.2). Det samlede antal reder, som blev direkte berørt af forvaltningen, svarede Forvaltningsplan for skarv i Danmark 11

12 Tabel 4.2. Antallet af kolonier, hvor Naturstyrelsen eller lodsejeren efter aftale gennemførte forvaltende tiltag i Der skelnes mellem oliering af æg og andre metoder såsom fjernelse af reder og bortskræmning ved beskydning. I nogle kolonier blev der både anvendt oliering af æg og andre metoder. Oliering af æg Andre typer tiltag År Antal kolonier Antal reder % af alle reder Antal kolonier Antal reder % af alle reder , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 til 8-21 % (i gennemsnit 15 %) af alle de reder, som blev etableret i Danmark i årene For årene svarede andelen til 6-14 % (i gennemsnit 10 %, se også Tabel 4.4). Tiltagenes omfang aftog på grund af tilbagegang i de kolonier, som lå i de områder af landet, hvor man i sin tid igangsatte regulering i yngletiden Effekter af forvaltningen I 21 (55 %) af de 38 tilfælde, hvor der i blev gennemført et forvaltende tiltag eller indgreb uden tilladelse i det første år, hvor skarverne forsøgte at danne en koloni på en ny lokalitet, vendte skarverne tilbage året efter. I nogle af disse tilfælde forsvandt skarverne dog efter gentagne tiltag over de første år. Til sammenligning vendte skarverne tilbage i 87 (76 %) af de 114 tilfælde, hvor skarverne ynglede uforstyrret i det første år. I Figur 4.1 er overlevelsen af de nyetablerede kolonier vist for de første fire år efter, at skarverne begyndte at yngle på lokaliteten, idet der er skelnet mellem de kolonier, som blev hhv. ikke blev udsat for tiltag i etableringsåret og/eller i det efterfølgende år. Det fremgår, at de 45 kolonier, som blev udsat for tiltag i de første år, havde en større sandsynlighed for at forsvinde end de 70 kolonier, som så vidt vides blev ladt i fred. Andel (%) af lokaliteterne med yngleforekomst Ingen tiltag Udsat for tiltag År efter etablering Beskydning (der i nogle tilfælde omfattede nedlæggelse af nogle få skarver) var den mest effektive metode til at undgå, at skarver vendte tilbage året efter. I 10 (67 %) ud af 15 tilfælde, hvor beskydning blev benyttet i ét eller flere af etableringsårene, kom skarverne ikke tilbage året efter (heri indgår en lokalitet, hvor beskydning gennemførtes, inden skarverne havde fået lagt æg). I 12 ud af 60 tilfælde (20 %), hvor skarvernes æg blev sprøjtet med olie, eller ynglesuccesen blev reguleret på anden vis (inden for de første fire år), kom skarverne ikke tilbage året efter. Figur 4.1. Andelen af lokaliteter, som havde skarver ynglende i de første år efter, at skarverne havde forsøgt at etablere en koloni angivet i % af alle etableringsforsøg, hvor skarverne blev hhv. ikke blev udsat for forvaltende tiltag eller illegale indgreb i etableringsåret og/eller i det første år efter. Koloniseringsforsøg, hvor der maksimalt blev etableret 10 reder inden for de første tre år, indgår ikke. 12 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

13 Ringkøbing Fjord Summeret antal reder Ingen tiltag Olieret Ikke olieret 0 Udsat for tiltag År efter etablering Figur 4.2. Udviklingen i det samlede antal reder over de første fire år efter etableringsåret, vist for 45 nye kolonier, der blev udsat for tiltag i etableringsåret og/eller i det efterfølgende år samt for 45 tilfældigt udvalgte kolonier, der blev etableret i de samme år, men som ikke blev udsat for tiltag i det første år og/eller i det andet år. På de lokaliteter, hvor skarverne gentog deres forsøg på kolonidannelse trods indgreb i det foregående år, havde indgrebene tilsyneladende ofte en dæmpende effekt på koloniernes vækst. Så indgrebene har givetvis i de fleste tilfælde betydet, at kolonier, der kunne have vokset sig store, ikke udviklede sig til mellemstore eller store kolonier. Antal reder Rønland Sandø Hirsholmene I figur 4.2 er vist en opgørelse over udviklingen i antallet af reder, summeret for 45 kolonier, der blev udsat for tiltag i de første år, og for 45 kolonier der dannedes i omtrent de samme år, men blev ladt i fred i de første år. Det ses, at det samlede antal reder i de 45 kolonier, som blev ladt i fred i de første to år, nåede op omkring reder 2-4 år efter forsøget på kolonidannelse. I de 45 kolonier, som blev udsat for tiltag i det første og/eller det andet år, talte antallet af reder derimod reder 2-4 år efter. Det vurderes af DCE, Aarhus Universitet, at forsøgene på at afværge dannelsen af nye kolonier har stabiliseret ynglebestanden på et lavere niveau end ellers, og har begrænset koloniseringen af områder af landet, som hidtil har været uudnyttede i yngletiden. I årene fra 2002 og frem blev forvaltende tiltag gennemført i nogle få udvalgte større, jordrugende kolonier, der havde eksisteret i en længere årrække. Denne regulering blev igangsat med henblik på at nedbringe antallet af skarver i Figur 4.3. Udviklingen i antal skarvreder i Ringkøbing Fjord, på Rønland Sandø og på Hirsholmene fra 1994 til 2015 med angivelse af antal reder, der blev hhv. ikke blev udsat for oliering af æg. Bemærk at y-akserne ikke har ens skala. nogle af de områder, hvor der var særlige konflikter mellem skarver og fiskeri. I Ringkøbing Fjord har der således været gennemført omfattende oliering af æg i de største kolonier. Antallet af reder i fjorden gik først tilbage efter fire år med oliering af æggene i % af rederne (Figur 4.3). Imod forventning steg antallet af reder pludselig igen efter Forvaltningsplan for skarv i Danmark 13

14 7.500 Figur 4.4. Antal skarvreder Illegale udsat for oliering af æg, Andre Oliering andre typer af forvaltende tiltag og illegale indgreb i årene Antal reder Fremgangen skyldtes, at skarver fra andre yngleområder indvandrede. I 2008 dokumenterede DCE Aarhus Universitet, at der var indvandret unge skarver fra kolonier beliggende i bl.a. det sydvestlige Kattegat, Limfjorden samt Sverige, samt gamle skarver, der tidligere havde ynglet i f.eks. Kattegat. De indvandrende skarver var tilsyneladende blevet tiltrukket af et stort fødeudbud i 2007 og Især i 2008 trak mange småskrubber ind i fjorden. I årene efter aftog yngleantallet, men fra 2010 til 2014 var der ikke yderligere nedgang trods fortsat oliering af æg i hovedparten af rederne. I 2015 sås atter en fremgang i antallet af reder, og også denne fremgang må være et resultat af indvandring fra andre yngleområder. Kolonien på Rønland Sandø ved Limfjordens vestlige munding var ret stabil fra 1994 til 2006 (Figur 4.3 midt), men efter fem års oliering af æggene i % af rederne begyndte antallet af reder i kolonien at gå tilbage. I 2010 syv år efter at olieringen var påbegyndt var yngleantallet nået ned på 28 % af gennemsnittet for årene I de efterfølgende år forblev redeantallet på et lavt niveau, og olieringen blev derfor indstillet i Koloniens størrelse er siden forblevet stabil (Figur 4.3). På Hirsholmene ud for Frederikshavn har forvaltningsstrategien siden 2001 været at lade ca. 600 af de først anlagte reder være i fred og så oliere æggene i de reder, der kom til derudover. Det fremgår af figur 4.3 at antallet af reder fortsatte med at stige i de første år, efter at olieringen var påbegyndt. Men derefter aftog størrelsen af kolonien, og siden 2013 har den været relativt stabil. Samlet vurderer DCE, Aarhus Universitet, at den nedsatte ynglesucces som følge af de forvaltende tiltag i årene har haft en begrænsende effekt på ynglebestandens udvikling og størrelse. Effekterne har været størst i de lokalområder og regioner, hvor indgreb har været omfattende, dvs. i Vestjylland og Limfjorden. 4.3 Regulering ved beskydning Frem til september 2010 havde fiskere og ejere af dambrug m.fl. en generel tilladelse til at regulere skarv ved henholdsvis fiskeredskaber og dambrug m.m. Herefter skulle Naturstyrelsen i alle situationer give tilladelse til regulering af skarv, og ansøgningsproceduren blev digitaliseret i august 2010, Disse ændringer er formentlig de primære årsager til faldet i skarvudbytte fra 2009/10 til 2010/11, og yderligere i 2011/12. Disse år, har været præget af tilvænning for brugerne til det digitale system (VILREG) og tilpasning af systemet. Det er et vilkår i tilladelserne, at ansøger senest 4 uger efter tilladelsens udløb skal indberette antallet af regulerede individer og effekten af reguleringen til Naturstyrelsen. Dette gælder også, hvis der ikke er reguleret noget. Herudover er de jægere, der nedlægger skarver i forbindelse med regulering, forpligtet til at indberette, hvor mange skarver, de nedlægger i hver jagtsæson. Indberetning skal ske til vildtudbyttestatistikken. Hvis man ser bort fra oliering af skarvæg er der i perioden som tilbagemelding på reguleringsansøgningerne indberettet nedlagt/ 14 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

15 Antal skarv nedlagt i Danmark Figur 4.5. Antal skarver nedlagt i Danmark ifølge vildtudbyttestatistikken. Data fra DCE, Aarhus Universitet. Udbyttetallet for 2014/2015 er ikke reguleret for manglende udbytteindberetning, da indberetningsprocenten er 91,2 % / / / / / / / / / /2015 reguleret 6800 skarver. Dette antal er væsentligt lavere end det antal der er indberettet til vildtudbyttestatistikken for samme periode (Figur 4.5) Regulering ved bundgarn og ruser Naturstyrelsen har kunnet give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en afstand af 1 km fra redskabet, regulerer (nedlægger) skarv i perioden 1. august-31. marts. positiv effekt på fangsterne og en forskel på fangstudbyttet indenfor henholdsvis udenfor skarvens ynglesæson. Ansøgerne har på omtrent halvdelen af ansøgningerne meldt tilbage, at den ønskede effekt blev opnået (Figur 4.6) Antallet af ansøgninger har generelt været stigende igennem perioden (Figur 4.7). Som nævnt blev det i september 2010 et krav, at fiskere skal ansøge om tilladelse til at regulere skarv. Den vigtigste årsag til udviklingen er formentlig en tilvænning til de nye regler. Enkelte erhvervsfiskere har indgået aftaler med jægere om en målrettet regulering af skarv ved faststående fiskeredskaber udenfor ynglesæsonen. I nogle områder har fiskere oplevet en Der er i forbindelse med tilbagemeldingerne på ansøgningerne indberettet nedlagt skarver i perioden. Figur 4.7. Antal tilladelser til regulering af skarv ved bundgarn og ruser. Data fra VILREG Ingen effekt Effekten opnået Begrænset effekt Antal tilladelser til regulering af skarv Figur 4.6. Indberetninger af reguleringens effekt Data fra VILREG. 0 Skarv ved fiskeredskaber på ferske vande Skarv ved fiskeredskaber på fiskeriterritoriet Forvaltningsplan for skarv i Danmark 15

16 4.3.2 Regulering ved dambrug og fiskesøer Naturstyrelsen har kunnet give tilladelse til regulering af skarv i og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne fiskesøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha. Reguleringen anvendes som et led i bortskræmning af skarv fra disse områder. Der gives et begrænset antal tilladelser. I september 2010 blev det et krav, at ejere af dambrug og fiskesøer skulle ansøge om tilladelse til at regulere skarv, hvilket formentlig er en del af forklaringen på udviklingen fra 2011 til 2013 (Figur 4.8). Tilbagemeldingerne har været, at der er indberettet nedlagt 413 skarv i perioden, og at det i knap halvdelen af tilfældene har givet den ønskede effekt, mens der i ca. en fjerdedel af tilfældene kun har været en begrænset effekt (Figur 4.9) Regulering i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande Det fremgår af forvaltningsplanen fra 2009, at Naturstyrelsen kan give tilladelser til regulering af skarv i perioden 1. august 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande. Tilladelserne kan eksempelvis gives i områder, hvor der udsættes fiskeyngel eller i fiskeopvækstområder. Der er ikke givet tilladelser med dette formål i perioden Regulering ved vandløb Naturstyrelsen har kunnet give tilladelse regulering af skarv i perioden 1. august 31. marts for at beskytte bestande af stalling, ål samt udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred. Regulering skal Antal tilladelser ved hav- og dambrug samt fiskesøer Tilladelser til regulering af skarv ved vandløb Figur 4.8. Antal tilladelser ved hav- og dambrug samt fiskesøer. Data fra VILREG Figur Tilladelser til regulering af skarv ved vandløb Data fra VILREG. Ingen effekt Begrænset effekt Ingen effekt Begrænset effekt Effekten opnået Effekten opnået Figur 4.9. Indberetninger af reguleringens effekt Data fra VILREG. Figur Indberetninger af reguleringens effekt Data fra VILREG. 16 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

17 ske som et led i bortskræmning af skarv fra vandløb, hvor skader, forårsaget af skarv, kan påvises eller sandsynliggøres. Der er i perioden givet et ganske markant stigende antal tilladelser til regulering af skarver i eller ved vandløb. Regulering ved åudløb af hensyn til udtrækkende smolt af ørred eller laks er medtaget i denne kategori. Udviklingen afspejler, at skarv i stigende omfang søger føde i vandløb. Antal dagrastende Der er reguleret 685 skarver ved vandløb i perioden. Det ses af figur 4.11 at det kun er i en mindre del af tilfældene, at der ikke er opnået en effekt. Ansøgninger om tilladelser til regulering af skarv ved vandløb er samlet i gruppen Skarv i andre situationer. Enkelte andre ansøgninger ligger også i denne gruppe. 4.4 Jagt Fra 1980 har der ikke kunnet drives egentlig jagt på skarven i Danmark Regulering på store vandområder i jagtsæsonen For at afprøve om beskydning af skarver i jagtsæsonen kan nedbringe antallet af skarver i lokalområder, blev et 3-årigt forsøg med regulering af skarver i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord påbegyndt i I forsøgets tre jagtsæsoner fik mere end 200 jægere i hver af de to fjorde en særlig tilladelse til at skyde indtil skarver pr. år i Ringkøbing Fjord og indtil 600 skarver i Nissum Fjord. I de tre jagtsæsoner lykkedes det for et mindre antal jægere at nedlægge skarver pr. sæson i de to fjorde tilsammen. Når der ikke blev nedlagt flere skarver i de tre sæsoner skyldes det bl.a., at det kun var et mindre antal af jægerne, som drev jagt på steder i fjordene, hvor skarverne trak tæt forbi og kom på skudhold. De nedlagte skarver udgør kun en lille andel af de skarver, der optrådte i fjordene i de tre jagtsæsoner. Effekten af beskydningen i forhold til det antal skarver, som dukkede op i fjordene i efterfølgende sæsoner, var beskeden Aug 8 Aug 15 Aug 22 Aug 29 Aug 5 ep 12 Sep 2003 skarver i Nissum Fjord faldt til næsten ¼ efter jagtstart, sammenlignet med ugerne før. 19 Sep Den foreløbige konklusion er, at man ikke kan opnå en nævneværdig effekt på de efterfølgende års bestandsudvikling i en lokal population af skarver ved at give jægere mulighed for at regulere skarv i forbindelse med jagt. Det skyldes især, at mange af de nedlagte skarver vil være fugle, der i efteråret er trukket til området fra fjerntliggende kolonier. Men gennemføres der en intensiv regulering på skarver nær deres dagrastepladser og/eller overnatningspladser kan regulering resultere i, at de forlader området tidligere, end de ellers ville have gjort. Effekten vil dog afhænge af, i hvor stort antal nye skarver trækker til området. 26 Sep 3 Okt 10 Okt 17 Okt 24 Okt Figur Antal skarver optalt på dagrastepladser i Nissum Fjord i august-oktober i Pilen angiver starten på jagtsæsonen. Data fra Aarhus Universitet. Selvom antallet af skarver, der blev nedlagt, var beskedent, havde beskydningerne i Nissum Fjord en skræmmeeffekt det år, hvor de fandt sted. Det ses af figur 4.12, at antallet af dagrastende Foto: Steffen Ortmann. Forvaltningsplan for skarv i Danmark 17

18 4.5 Samlet vurdering af hidtidige tiltag Regulering kan helt generelt have en effekt ved: 1. Gennem påvirkning af fuglenes overlevelse og ved at begrænse deres ynglesucces at reducere antallet af skarv. 2. Gennem forstyrrelser at påvirke fuglene, så de er mindre tilbøjelige til at yngle, opholde sig i et bestemt område eller, så de ophører med en bestemt adfærd, f.eks. at søge føde i bundgarn Regulering af ynglende skarv Den beskydning af skarv, som har fundet sted i Danmark siden begyndelsen af 1990 erne, har haft en lille effekt på det antal skarver, som optræder i de danske farvande, og effekten på antallet af ynglende skarver har formentlig været yderst beskeden. Ved olieringen af æg i reder i årene blev produktionen af unger reduceret på landsplan. Det har betydet, at nogle af koloniernes fødebehov har været mindre, og at færre skarver alt i alt har søgt føde i Danmark end ellers. Det vurderes, at effekten af olieringen har påvirket antallet af ynglende skarver i nogle af landsdelene. Effekten på antallet af ynglende skarver ses ofte først efter nogle år, fordi skarverne ikke begynder at yngle, førend de er 2-5 år gamle, og fordi der i nogle områder tilsyneladende findes en pulje af ikke-ynglende fugle, som er rede til at gøre yngleforsøg, hvis mulighederne opstår eller fødeforholdene er gunstige. For nogle af kolonierne er der observeret en nedgang i deres størrelse efter flere år med oliering (eksempler i Figur 4.3). I tilfælde, hvor der blev gennemført tiltag med henblik på at forhindre skarverne i at få succes med at danne nye kolonier, var beskydning (der i nogle tilfælde omfattede nedlæggelse af nogle få skarver) den mest effektive metode til at undgå, at skarver vendte tilbage året efter. tilfælde bevirket, at nye koloniseringsforsøg er mislykkedes. I andre tilfælde har indgrebene tilsyneladende medført, at nydannede kolonier ikke, eller kun i beskedent omfang, er vokset i de efterfølgende år. DCE, Aarhus Universitet vurderer, at flere af de menneskelige indgreb, der har fundet sted i nye kolonier, har medvirket til at afværge en vækst i antallet af ynglepar i Danmark. Indgreb i nye eller eksisterende kolonier har tilsyneladende i visse tilfælde bevirket, at skarverne senere på sæsonen eller året efter har forsøgt kolonidannelse et nyt sted. Det drejer sig især om tilfælde, hvor man har forsøgt at skræmme ynglefuglene væk fra ynglestedet, hvor rederne er blevet fjernet, eller hvor redernes indhold er blevet ødelagt. Oliering af æg ser derimod ikke umiddelbart ud til at bidrage væsentligt til, at skarverne gør nye forsøg på kolonidannelse. Samlet betragtet har indgrebene tilsyneladende ført til, at den danske ynglebestand af skarver har stabiliseret sig på et niveau, der ligger under det niveau bestanden ellers ville stabilisere sig på, hvis ingen indgreb havde fundet sted. Se afsnit 6.4 for flere oplysninger om udviklingen i den danske ynglebestand Regulering af fødesøgende skarver Nogle konflikters omfang kan reduceres ved at nedbringe det antal skarver, der dukker op, der hvor konflikterne opstår. I mange tilfælde er bortskræmning de steder, hvor skarverne søger føde og gør skade, tilsyneladende den mest effektive metode til at mindske konflikten. Der er nu erfaring for, at bortskræmning i mange tilfælde er en relativt effektiv (om end tidskrævende) metode til at begrænse antallet af skarver der, hvor særlige konflikter opstår såsom ved bundgarn, å-strækninger eller å-mundinger. Mulighederne for at opnå effektiv bortskræmning er derimod begrænsede i større områder, som fx en hel fjord eller et kystområde. Samlet set har den regulering, der har haft til formål at undgå dannelse af nye kolonier, i en række 18 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

19 5 Forvaltningsplan Forvaltningens rammer EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) beskytter som udgangspunkt alle vilde fugle i medlemslandene. I fuglebeskyttelsesdirektivet er gunstig bevaringsstatus ikke et mål for beskyttelsen. Denne terminologi anvendes kun i forbindelse med habitatdirektivet, men vurderinger af fuglearters bestandsstørrelse og bestandsudvikling udgør grundlaget for en vurdering af, hvorvidt den pågældende fuglebestand er sikret eller truet i Danmark jf. fx den danske rødliste. EU Kommissionen har igangsat et udredningsarbejde, der skal definere de såkaldte gunstige referenceværdier (favourable reference values) for fuglearter. Direktivet forpligter desuden medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder). Der skal udpeges og sikres levesteder for en række arter, som er: Truede Følsomme overfor ændringer af levesteder Sjældne Særligt opmærksomhedskrævende på grund af deres levesteders særlige beskaffenhed Disse arter er opført på direktivets bilag l, jf. direktivets artikel 4, stk. 1. Herudover skal der i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2 også udpeges og sikres levesteder for regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, der ikke er listet på bilag I. Dette gælder for arternes yngle-, fjerskifte-, overvintrings- og rasteområder langs trækruten. Grundlaget for udpegning af fuglebeskyttelsesområder af hensyn til trækkende arter er, at området skal være rasteplads for én eller flere arter, og at mindst 1 % af bestanden af den pågældende art regelmæssigt opholder sig i området. Skarv har ikke været listet på bilag I siden Det betyder, at medlemslandene ikke har pligt til at udpege fuglebeskyttelsesområder for specifikt at beskytte arten i henhold til artikel 4, stk. 1. Dog er skarven en regelmæssigt tilbagevendende trækfugl i Danmark, og Danmark er derfor i henhold til artikel 4, stk. 2 forpligtet til at udpege og sikre levesteder for skarv. Flere fuglebeskyttelsesområder er udpeget for arten (se nedenfor). Natura 2000-områder består af fuglebeskyttelsesområder, habitatområder og ramsarområder. Nogle af områderne er både fuglebeskyttelses-, habitat- og ramsarområde på én gang. For Natura 2000-områderne gælder, at tilstanden skal sikres eller forbedres, og for den enkelte art skal levestederne sikres eller forbedres til en god eller høj tilstand er opnået for de arter, som det enkelte fuglebeskyttelsesområde er udpeget for. Et tilstandsvurderingssystem er udviklet for en række ynglefugle, men endnu ikke for skarv eller tilbagevendende trækfugle. På nationalt (fuglene) eller biogeografisk (naturtyper og habitatarter) niveau betyder en god eller gunstig status, at fugle og habitatnaturen er sikret i tilstrækkeligt omfang til, at fx arterne på lang sigt kan opretholde levedygtige bestande i hele deres udbredelsesområde, og naturtyperne kan bevare deres særlige karakteristika. Skarv er på udpegningsgrundlaget i følgende EF-fuglebeskyttelsesområder (Figur 5.1): Lille Vildmose (nr. 7), Stavns Fjord (nr. 31), Horsens Fjord og Endelave (nr. 36), Brændegårdssøen, Nørresø og Brahetrolleborg (nr. 74), Hyllekrog- Rødsand (nr. 83), Præstø Fjord og Nyord m.v. (nr. 89), Saltholm (nr. 110) og Syd- og Vestamager (område nr. 111). Skarven har tidligere været på udpegningsgrundlaget i område 96, der omfatter kolonien på Ormø, men efter et fald i antallet på Ormø opfylder området ikke længere 1 % kriteriet. Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II er en liste over arter, som medlemslandene kan indføre jagttid på. Skarven er ikke listet i direktivets bilag II og er derfor som udgangspunkt fredet. Denne generelle beskyttelse af skarv kan imidlertid, jf. Forvaltningsplan for skarv i Danmark 19

20 Skagen Områder, hvor skarv er på udpegningsgrundlaget Hirtshals Hjørring Frederikshavn Sæby Hanstholm Fjerritslev Brønderslev Thisted Ålborg KATTEGAT Nykøbing M Aars 7 Hobro Lemvig Struer Skive Viborg Randers Grenå Langå Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Ikast Skanderborg Skjern Odder Horsens 36 Vejle Grindsted Varde Fredericia Kolding Middelfart Esbjerg Odense Ribe Haderslev Vojens Århus 31 Nyborg Frederiksværk Hundested Frederikssund Holbæk Kalundborg Roskilde Ringsted Slagelse Korsør Næstved Helsingør Hillerød København Køge Rønne Neksø Aabenraa Faaborg 74 Svendborg Vordingborg 89 Tønder Kruså Sønderborg Nakskov Nykøbing F Rødby 83 Gedser direktivets artikel 9, fraviges af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed, sikkerheden for luftfarten, for at forhindre væsentlige skader på fiskeri samt for at beskytte flora og fauna, såfremt der ikke kan findes nogen anden tilfredsstillende løsning. Der er således mulighed for at anvende regulering som virkemiddel i forhold til at afhjælpe problemer, forårsaget af skarv, såfremt betingelserne i direktivets artikel 9 er opfyldt. Europa Kommissionen har udarbejdet en engelsksproget vejledning om fravigelser efter artikel 9 med fokus på skarv Habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/ EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) forpligter EU s medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Direktivet forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege særlige habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som området er udpeget for. De arter og naturtyper, et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Arterne er anført på direktivets bilag II. Flere af disse arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. De danske arter af fisk, der er nævnt i bilag II er: Flodlampret, bæklampret, havlampret, stavsild, majsild, laks (kun i ferskvand), snæbel, stør, hvidfinnet ferskvandsulk, pigsmerling og dyndsmerling. Arten snæbel er prioriteret, og Danmark har derfor et særligt ansvar for at beskytte den. Figur 5.1. Viser de områder, hvor skarven er på udpegningsgrundlaget i de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. 20 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

21 5.1.3 EU- forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål I henhold til Rådets Forordning (EF) Nr. 1100/2007 af 18. september 2007 om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål har medlemslandene udarbejdet åleforvaltningsplaner bl.a. vedrørende gennemførelse af de nødvendige reduktioner i fiskeriindsatsen efter ål. Det er også fastsat i forordningen, at det enkelte medlemsland skal gennemføre foranstaltninger til reduktion af åledødeligheden, forårsaget af faktorer uden for fiskeriet, herunder foranstaltninger til bekæmpelse af prædatorer som eksempelvis skarv Lov om jagt- og vildtforvaltning Forpligtelserne i Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet implementeres i Danmark gennem en række love og bekendtgørelser. Forvaltningen af skarv i Danmark er primært reguleret af lov om jagt- og vildtforvaltning med tilhørende bekendtgørelser: Gældende bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. fastsætter i overensstemmelse med fuglebeskyttelsesdirektivet ingen jagttid på skarv. Gældende bekendtgørelse om vildtskader giver de muligheder, der er for at ansøge om tilladelse til at regulere skarv. 5.2 Målsætning Forvaltningsplanens overordnede målsætning er under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at modvirke, at skarvens antal og udbredelse lokalt forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til at: 1. Sikre at skarv på lang sigt kan opretholde en levedygtig bestand i Danmark 2. Imødegå at skarver forårsager væsentlige skader på sårbare fiskebestande 3. Imødegå at skarver forårsager væsentlige skader på fiskeri 4. Imødekomme ønsker om regulering af skarver af hensyn til luftfartssikkerheden fra statens luftfartsmyndighed 5. Bevare gamle kolonier (Vorsø, Ormø og Brændegård Sø) Indsatsen i forhold til konflikter som følge af skarvernes fødesøgning mv. prioriteres således: 1. Bevarelsen af andre dyr samt planter og naturtyper 2. Erhvervsmæssige interesser 3. Rekreative interesser Erhvervsmæssige interesser kan i denne sammenhæng omfatte erhvervsmæssige interesser afledt af rekreativt fiskeri. 5.3 Retningslinjer for forvaltningen Tekniske afværgeforanstaltninger skal udnyttes i det omfang, det er praktisk muligt og økonomisk forsvarligt for at forhindre skader i bundgarn, ruser, dambrug mv. Se hertil nærmere afsnit 4. I situationer, hvor det ikke er muligt at afværge skader på anden vis, beskriver forvaltningsplanen en række muligheder for at mindske skader gennem regulering. Disse muligheder udmøntes gennem vildtskadebekendtgørelsen. Mulighederne for regulering er i det følgende opdelt i Regulering af skarver, hvor de søger føde Regulering af rastende skarver Regulering af ynglende skarver Forvaltningsplanen søger at sondre mellem situationer, hvor der er dokumentation for eller, hvor det er sandsynliggjort, at skarver forårsager væsentlige skader og situationer, hvor skarver ikke vurderes at forårsage væsentlige skader. I de førstnævnte situationer søges skader imødegået ved hjælp af afværgeforanstaltninger og/ eller regulering. I de sidstnævnte er det intentionen, at skarverne får mulighed for at yngle og fouragere i fred. I praksis vil sondringen komme til udtryk gennem administrationen af ansøgninger om tilladelse til regulering efter vildtskadebekendtgørelsen, hvor der primært vil gives tilladelse til regulering indenfor områder udpeget som væsentlige for fiskebestande og fiskeri, jf. planens bilag 2 og 3. Tilsvarende vil Naturstyrelsens indsats hovedsageligt prioriteres indenfor de udpegede områder. Forvaltningsplan for skarv i Danmark 21

22 Beskyttelsen af en række naturlige bestande af fisk prioriteres særligt højt. Arterne er udvalgt på baggrund af faglig rådgivning fra DTU og drøftelser med interessenterne i Skarvarbejdsgruppen. Følgende arter er prioriteret i den kommende planperiode: Art Laks (Salmo salar) Ørred (Trutta trutta) Stalling (Thymalus thymalus) Bemærkninger til prioriteringen Truet og fredet i ferskvand, med fangstkvoter i vestjyske åer. National forvaltningsplan for laks. Vilde, selvreproducerende bestande er bevaringsværdige og truede i Europa. Ikke fredet. Arten har været talrig i nogle jyske vandløb, nu truet og midlertidigt fredet i alle vandløb. Snæbel (Coregonus oxyrhynchus) Arten er kritisk truet på rødliste samt fredet. Optaget på EU s bilag IV over beskyttede arter. Arten er særligt prioritet. National forvaltningsplan, Ål (Anguilla anguilla) Som følge af en voldsom bestandsnedgang er ålen rødlistet i Danmark. Kritisk truet i IUCN s rødliste. Områder, hvor beskyttelse af fiskebestande og fiskeri prioriteres er udvalgt på baggrund af faglig rådgivning fra DTU Aqua og drøftelser med interessenterne i Skarvarbejdsgruppen. DTU Aquas faglige bidrag til drøftelserne fremgår af bilag 2 og 3. Områderne er nævnt i den rækkefølge, de forekommer i de faglige bidrag. Følgende områder i ferskvand prioriteres i den kommende planperiode: Område Sydvestjyske vandløb med udløb i Vadehavet Skjern Å-systemet, Storå-systemet nedstrøms Holstebro Søer inkl. gydevandløb (Hald Sø, Glenstrup Sø og Esrum Sø) Større vandløbssystemer (Suså; Odense Å; Gudenå inkl. Mossø, Salten Langsø og Julsø; Vejle Å og Karup Å) Fredningsbælter (åmundinger, sluser m.fl.) Bemærkninger til prioriteringen Vigtige vandløb for snæbel, laks, ørred, stalling og ål. Vigtige vandløb for laks, stalling, ørred og ål. Naturlige sø-ørred bestande. Naturlige selvreproducerende ørredbestande. Vandrende fisk (ungfisk af laks og ørred). Vigtige områder for fisk, som samtidigt er udpeget som fuglebeskyttelsesområder for skarv, er ikke prioriteret. Det drejer sig om Præstø Fjord og den sydlige del af Guldborgsund. 22 Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø-

Læs mere

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 25, 29 Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Forvaltningstiltagene og deres effekter [Tom side] Danmarks

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014 Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 249, 2009 Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Oreby skov Natura 2000-område nr. 181 Habitatområde nr. H180 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Oreby skov Udgiver: Vordingborg Kommune År: 2016

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Forslag til Natura 2000 handleplan

Forslag til Natura 2000 handleplan Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 Lekkende Dyrehave Natura 2000-område nr. 172 Habitatområde nr. H151 Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan for Lekkende Dyrehave Udgiver: Vordingborg Kommune

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov

NVF23 - seminar i Kristiansand, maj Trafikal tilgængelighed. Michael Knørr Skov COWI. Trafikal tilgængelighed Michael Knørr Skov NVF23 - seminar i Kristiansand, maj 2007 Michael Knørr Skov COWI 1 Indhold Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse Eksempler Sjælland + Fyn Midtjylland 2 Hvad er en trafikal tilgængelighedsanalyse?

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 684 1. juli 2015 Dato: 25. juni 2015 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: august 2015 Dato: 30. juli 2015 BRK/ENI/RKP/LBW

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: august 2015 Dato: 30. juli 2015 BRK/ENI/RKP/LBW ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 685 1. august 2015 Dato: 30. juli 2015 BRK/ENI/RKP/LBW Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 457 1. januar 2009 Dato: 18. december 2008 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til?

Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? Q1 Har I på sygehuset skriftlige retningslinjer for hvem posten vedrørende et barns indkaldelse til sygehuset stiles til? 31,25% 5 50,00% 8 18,75% 3 1 / 23 Q2 Hvem stiles posten som udgangspunkt til vedrørende

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Flensborg Fjord, Bredgrund og farvandet rundt om Als Natura 2000-område nr. 197, Habitatområde H173 Fuglebeskyttelsesområde F64 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Flensborg

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Rømø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F65 Titel: Natura 2000-handleplan for Rømø Udgiver: Tønder Kommune År: 2016 Forsidefoto: Græsning på

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Skarver og fisk

Skarver og fisk Skarver og fisk SKARVER & FISK Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Thomas Bregnballe (tb@dmu.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: november 2014 Dato: 22. oktober 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: november 2014 Dato: 22. oktober 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 651 1. november 2014 Dato: 22. oktober 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger

Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 475 1. september 2009 Dato: 27. august 2009 BRK/KA/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger 1. Ledige lejligheder Til brug for næste måneds undersøgelse

Læs mere

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre

Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre Oversigt over de nye byretters adresser og telefonnumre I forbindelse med retskredsreformen får mange byretter nye adresser og telefonnumre. Oplysningerne om byretternes adresser, telefonnumre, mv. pr.

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Nyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet

Nyt fra SVANA Vandplaner. Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner. Evt.: Vandrådsarbejdet Nyt fra SVANA Vandplaner Orientering om det samlede indsatsprogram på landsplan og fordelingen på de enkelte kommuner Evt.: Vandrådsarbejdet 2016-17 Skarrildhus d. 1. nov. 2016 Heine Glüsing Bemærk! For

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. september 2012 Thomas Bregnballe Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Høringsnotat vedrørende Udkast til forvaltningsplan for skarv samt bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af skarv)

Høringsnotat vedrørende Udkast til forvaltningsplan for skarv samt bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af skarv) NOTAT Naturbeskyttelse Ref. BPC J.nr.: NST-300-00076 Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende Udkast til forvaltningsplan for skarv 2016-20 samt bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af skarv) Udkast

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest

Læs mere

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter.

Nedenfor gennemgås fremgangsmåden ved beregningen af målet, herunder målet for det enkelte jobcenter. NOTAT 24. august Bilag A Fastsættelse af mål 1: Antal kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 4 i virksomhedsaktivering Kampagnens mål 1 er, at der på månedsbasis er 9.000 kontant- og smodtagere matchgruppe

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F60 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Vidåen, Tøndermarsken

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw

Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw ORIENTERER Emne: Indberetning af ledige boliger pr. Nr.: 650 1. oktober 2014 Dato: 24. september 2014 BRK/ENI/RKP/lbw Månedlig opgørelse af antal ledige boliger Ledige boliger Til brug for næste måneds

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017

Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

BILAG 1: Selskabets navn er Spar Nord Bank A/S. Selskabet driver tillige virksomhed under navnene SBN Bank A/S (Spar Nord Bank A/S), Sparbank Nord A/S (Spar Nord Bank A/S), Telefonbanken A/S (Spar Nord

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01)

Punkt 2: Antallet af kørte tog. Transportudvalget (Omtryk Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Transportudvalget 2013-14 (Omtryk - 12-03-2014 - Yderligere materiale vedlagt) TRU Alm.del Bilag 201 Offentligt (01) Punkt 2: Antallet af kørte tog 4. kvartal 2013 Strækning Planlagt Realiseret Realiseret

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Fraflytninger i den almene boligsektor

Fraflytninger i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2016:6 Fraflytninger i den almene boligsektor 2011-2015 Antallet af eksterne fraflytninger i den almene boligsektor i 2015 udgør knap 74.000, og er næsten 2 % lavere sammenlignet med 2011.

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere