Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for skarv i Danmark"

Transkript

1 Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010

2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009 Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Planen er som forudsat bragt i overensstemmelse med bekendtgørelse om vildtskader (BEK nr 1453 af 15/12/2009), september 2010 J.nr. SNS Denne forvaltningsplan er blevet udarbejdet med fiskerifagligt bidrag fra DTU Aqua ved Anders Koed og fuglefagligt bidrag fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ved Thomas Bregnballe. Redaktør: Henrik Lykke Sørensen, Skov- og Naturstyrelsen Forfattere: Henrik Lykke Sørensen, Skov- og Naturstyrelsen, Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser, Anders Koed, DTU Aqua Planen kan fås ved henvendelse til: Miljøministeriets Informationscenter Strandgade 29, 1401 København K tlf Planen kan læses på: Side 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Forvaltningsplan Forvaltningens rammer EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Habitatdirektivet Jagt- og vildtforvaltningsloven Målsætning Retningslinjer for forvaltningen Bevaringsværdig bevoksning mv Faststående fiskeredskaber Dambrug og fiskesøer Laks og ørred Snæbel, stalling og ål Vigtige områder for fisk og fiskeri Planens forventede effekt Skarven Habitatvalg og ynglebiologi Skarvens fødevalg Mellemskarven i Europa Bestandsudvikling Udviklingen på landsplan Udviklingen i de enkelte landsdele De enkelte kolonier Faktorer af betydning for bestandens udvikling Skarvernes samlede antal og fordeling gennem året Konfliktområder Skader på fisk i fiskeredskaber Effekter på fiskebestande Fisk i saltvand Fisk i ferskvand Dambrug og fiskesøer Skader på træer og anden vegetation Påvirkning af andre ynglefugle Erfaringer med forvaltningstiltag og vurdering af effekter Tekniske afværgemidler i forbindelse med fiskeredskaber Forvaltning af ynglekolonier Forvaltningens formål og de anvendte metoder Forvaltningens omfang Effekter af forvaltningen Regulering ved beskydning Regulering på store vandområder i jagtsæsonen Regulering ved faste fiskeredskaber Regulering ved dambrug og fiskesøer Bortskræmning ved vandløb Jagt Samlet vurdering af hidtidige tiltag Videnbehov Resursebehov Side 3

4 9. Ansvarsfordeling Iværksættelse og information Sammenfatning Skarvbestanden i Danmark steg kraftigt gennem 1980erne som et resultat af forbedret beskyttelsen i Danmark og det øvrige Europa. Fra 1993 til 2006 var antallet af ynglepar i Danmark ret stabilt omkring par. De seneste par år er ynglebestanden gået tilbage. I 2008 blev der talt reder. Forvaltningsplanen er en revision af Forvaltningsplan for skarv fra Planens overordnede målsætning er under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri. Den konfliktsituation, der findes mellem mennesker og skarver beror først og fremmest på konkurrence om den samme fiskeresurse. De senere års forskning indikerer imidlertid, at skarvens fødesøgning også kan være problematisk i situationer, hvor en fiskebestand er trængt af andre årsager. I fiskeredskaber er skader forårsaget af skarv mest udtalte i forbindelse med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser. Fuglebeskyttelses- og habitatdirektivet lægger gennem dansk lovgivning rammerne for forvaltningen af skarv i Danmark. Fuglebeskyttelsesdirektivet forpligter os til at udpege beskyttelsesområder for skarv, der optræder som en regelmæssigt tilbagevendende trækfugleart i antal af international eller national betydning. Direktivet forhindrer, at der åbnes for en jagttid på skarven, men giver mulighed for at problemer forårsaget af skarv for eksempel i relation til fiskeriinteresser og skovbrug løses eller afhjælpes. Habitatdirektivet forpligter os til at beskytte og udpege særlige områder for en række arter af fisk. Snæbel og laks i ferskvand er særligt relevante i denne sammenhæng. Forvaltningsplanen har ikke til formål at bringe ynglebestanden af skarv i Danmark ned til et bestemt niveau. Planen tager i overensstemmelse med direktiverne udgangspunkt i, at problemer i forhold til fisk, fiskerier og andre interesser løses eller afhjælpes lokalt. Planen giver generelle retningslinjer for forvaltningen i overensstemmelse med hidtidig praksis. Som noget nyt lægger planen op til, at der i særlige situationer kan gives tilladelse til at regulere skarver i forbindelse med bortskræmning i vigtige områder for fisk. Med udgangspunkt i erfaringerne med den hidtidige forvaltningspraksis anviser planen følgende forvaltningsredskaber: Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en afstand af 1 km fra redskabet regulerer skarv hele året. Der gives som hovedregel ikke tilladelser i skarvens ynglesæson. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv hele året i og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ynglekolonier med henblik på at undgå at nye kolonier etablerer sig, at begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller at fjerne eksisterende kolonier. Side 4

5 Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte bestande af stalling, ål samt udtræk af smolt af snæbel, laks og ørred. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv i perioden 1. august til 31. marts i kystområder, der er udpeget som vigtige for fiskeri og fiskebestande. Det forventes, at de indgreb, der iværksættes med planen, vil medføre at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig. Der vil især i områder med intensiv regulering være en forventning om, at forvaltningen resulterer i at et lavere antal skarv end ellers vil opholde sig i disse områder. Effekten af iværksatte indgreb og målsætningernes opfyldelse kan vurderes gennem overvågning af antallet af skarv og af, om fiskere og andre kan registrere færre problemer med skarver. 2. Indledning Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl, og først i 1938 etablerede den sig igen. Fra 1970 og frem blev beskyttelsen af skarven gradvist øget i Danmark og det øvrige Europa. Bestanden steg som et resultat heraf hastigt gennem 1980erne, men siden 1993 har ynglebestanden været ret stabil og har talt omkring par. I de seneste år er ynglebestanden gået tilbage. I 1992 udgav Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen den første forvaltningsplan for skarver i Danmark. Baggrunden var, at den forøgede bestand medførte flere klager fra fiskere, der kunne dokumentere skader på fangster og redskaber forårsaget af skarver. Skarvforvaltningsplanen og supplerende retningslinjer fra 1994 fastsatte betingelser for dispensation til regulering af skarv i særlige tilfælde. I 2002 blev der udarbejdet en ny skarvforvaltningsplan. I forhold til den hidtidige skarvforvaltningsplan fik skarven en bedre beskyttelse i yngletiden, idet den i april-juli ikke længere kunne reguleres ved fiskeredskaber. Til gengæld fik fiskerne udenfor skarvens yngletid mulighed for beskydning af skarver ved faststående fiskeredskaber indenfor en afstand af 1 km mod tidligere 500 m. Herudover blev regulering af skarvens ynglesucces ved oliering af æg intensiveret, specielt i Vestjylland. Skarven giver fiskerne problemer ved at efterstræbe fangster i bundgarn, ruser og nedgarn. Det er fortrinsvis kyst- og fjordfiskere, der oplever skarven som skadevolder. De senere års undersøgelser har imidlertid vist, at skarvens fødesøgning også kan være et problem i forbindelse med bestræbelserne på at genoprette bestande af laks og ørred i vandløb. Miljøministeren har på den baggrund besluttet at gennemføre en revision af skarvforvaltningsplanen, hvilket der også lægges op til i planen fra I forvaltningen af ynglebestanden af underarten mellemskarv Phalacrocorax carbo sinensis skal der tages hensyn til, at en væsentlig andel af bestanden yngler i og opholder sig i Danmark i træktiden. Forvaltningsplanen administreres af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Planen skal præsentere information om artens biologi, udbredelse, udviklingstendenser og Side 5

6 konfliktområder. Planen skal give Skov- og Naturstyrelsen de bedst mulige redskaber til at forvalte skarvbestanden med henblik på afhjælpning af konflikter i forhold til fiskeriet under hensyntagen til beskyttelse af skarven som dansk ynglefugl. Planen: beskriver status for skarven i Danmark beskriver de konflikter skarv giver anledning til beskriver erfaringerne med de hidtidige forvaltningstiltag fastsætter retningslinjer for regulering beskriver planens forventede effekt og Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling. Skarvarbejdsgruppen, der rådgiver Skov- og Naturstyrelsen i skarvspørgsmål, har givet bidrag og kommentarer til planen. Gruppens sammensætning er vist nedenfor, oplysninger om adresser mv. fremgår af bilag 1. Medlemmer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Ornitologisk Forening Dyrenes Beskyttelse Sagkyndige mv.: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet DTU Aqua Fiskeridirektoratet Skov- og Naturstyrelsen (koordinator) DTU Aqua har bidraget med viden om fisk til kapitel 5. Danmarks Miljøundersøgelser, Århus universitet har bidraget med data og viden til kapitel 5, 6 og 7. Planperioden fastsættes til fem år. Planen kan revideres før, hvis udviklingen i skarvbestanden, problemer i forhold til fiskeriet eller ny viden gør det nødvendigt. 3. Forvaltningsplan Forvaltningens rammer EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Fuglebeskyttelsesdirektivet (Rådets direktiv nr. 79/409 af 2. april 1979, om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer) forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege og sikre levesteder for fugle (fuglebeskyttelsesområder). Der skal udpeges og sikres levesteder for en række arter, som er: Truede Side 6

7 Følsomme overfor ændringer af levesteder Sjældne Særligt opmærksomhedskrævende på anden måde Disse arter er opført på direktivets bilag l, jf. direktivets artikel 4, stk. 1. Desuden skal der i henhold til direktivets artikel 4, stk. 2 udpeges og sikres levesteder for arter, som er: Regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter i antal af international eller national betydning Siden 1997 har skarven ikke været listet på EF- fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I, hvilket betyder at medlemslandene ikke længere har pligt til at udpege fuglebeskyttelsesområder for specifikt at beskytte arten i henhold til artikel 4, stk. 1. Skarven forekommer imidlertid i regelmæssigt tilbagevendende og i internationalt betydende antal i en række udpegede fuglebeskyttelsesområder i Danmark. Danmark er jf. artikel 4, stk. 2 i direktivet forpligtet til at udpege og sikre levesteder for arter, som er regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter i antal af international eller national betydning. 1 % kriteriet er valgt som et mål for om en fugleforekomst i et EF-fuglebeskyttelsesområde er af international betydning. 100 % er den samlede trækvejsbestand af arten. Skarv er på udpegningsgrundlaget i følgende EF-fuglebeskyttelsesområder: Lille Vildmose (område nr. 7), Horsens Fjord og Endelave (nr. 36), Brændegårdssøen, Nørresø og Brahetrolleborg (nr. 74), Stavns Fjord (nr. 31), Præstø Fjord, Nyord m.v. (nr. 89), Hyllekrog- Rødsand (område nr. 83), Saltholm (område nr. 110) og Syd- og Vestamager (område nr 111). Skarven har tidligere været på udpegningsgrundlaget i område 96, der omfatter kolonien på Ormø, men efter et fald i antallet på Ormø opfylder området ikke længere 1 % kriteriet. Kort på Figur 1 viser de områder, hvor skarven er på udpegningsgrundlaget i de udpegede EF-fuglebeskyttelsesområder. Side 7

8 Forvaltningsplan for skarv i Danmark Figur 1. Side 8

9 I udpegede områder forpligter Danmark sig til at sikre skarven gunstig bevaringsstatus 1. EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II er en liste over arter, som medlemslandene kan indføre jagttid på indenfor det geografiske område, hvor direktivet gælder. Skarven er ikke på listen i direktivets bilag II. EU-landene kan således ikke åbne for en jagttid på skarven. Landene kan imidlertid tage passende skridt til at løse, eller afhjælpe, problemer forårsaget af skarv for eksempel i relation til fiskeriinteresser og skovbrug Habitatdirektivet Habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) forpligter EU's medlemsstater til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Direktivet forpligter blandt andet medlemslandene til at udpege særlige habitatområder. I områderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de forskellige naturtyper og arter, som det enkelte område er udpeget for. De arter og naturtyper et habitatområde udpeges for at beskytte, udgør områdets udpegningsgrundlag. Arterne er anført på direktivets bilag II. Flere af disse arter er prioriterede, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. De danske arter af fisk, der er nævnt i bilag II er: Flodlampret, bæklampret, havlampret, stavsild, majsild, laks (kun i ferskvand), snæbel, stør, hvidfinnet ferskvandsulk, pigsmerling og dyndsmerling. Arten snæbel er prioriteret og Danmark har et særligt ansvar for at beskytte den Jagt- og vildtforvaltningsloven Forpligtelserne i EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet implementeres i Danmark gennem en række love og bekendtgørelser. Forvaltningen af skarv i Danmark er primært reguleret af Jagt- og Vildtforvaltningsloven med tilhørende bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 886 af 27. juni 2007 om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. fastsætter i overensstemmelse med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet ingen jagttid på skarv. Bekendtgørelse nr af 15. december 2009 om vildtskader giver de muligheder, der er til rådighed for at regulere skarv. 1 En arts bevaringsstatus anses for gunstig, når: data vedr. bestandsudvikling af den pågældende art viser, at arten på lang sigt vil opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder artens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller der er sandsynlighed for, at det inden for en overskuelig fremtid vil blive mindsket der er og sandsynligvis fortsat vil være et tilstrækkeligt stort levested til på lang sigt at bevare dens bestande. (Kilde: Habitatdirektivet, artikel 1) Side 9

10 3.2. Målsætning Forvaltningsplanens overordnede målsætning er under hensyn til artens overlevelse og beskyttelse som en dansk ynglefugl at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeri. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til: 1) at ynglebestanden af skarv bevares som en integreret del af den danske fauna og sikre arten gunstig bevaringsstatus 2) at afhjælpe problemer mellem skarver og sårbare naturlige fiskebestande 3) at afhjælpe problemer mellem skarver og fiskeriinteresser 4) at bevare gamle kolonier (Vorsø, Ormø og Brændegård Sø) Indsatsen i forhold til konflikter som følger af skarvernes fødesøgning mv. bør prioriteres således: 1. Bevarelsen af andre dyr samt planter og naturtyper 2. Erhvervsmæssige interesser (fiskeri, skovbrug mv.) 3. Rekreative interesser (lystfiskeri, fritidsfiskeri mv.) 3.3. Retningslinjer for forvaltningen I det følgende gives generelle retningslinjer for forvaltningen i relation til bevaringsværdig bevoksning, faststående fiskeredskaber, dambrug og fiskesøer samt arterne laks, ørred, snæbel, ål og stalling. Herefter nævnes en række afgrænsede områder, hvor det ud fra den overordnede målsætning ikke vurderes hensigtsmæssigt, at nye skarvkolonier etableres. Nye skarvkolonier giver imidlertid ikke problemer i alle områder. Etablerer skarven nye kolonier uden for de områder, hvor skarvbestanden reguleres intensivt, skal der foretages en konkret og individuel vurdering af behovet for regulering eller bortskræmning. Private grundejere, der ønsker at foretage indgreb mod en skarvkoloni kan søge Skov- og Naturstyrelsen, den lokale enhed om tilladelse til 1) at undgå at nye kolonier etablerer sig; 2) at begrænse antallet af reder i eksisterende kolonier eller 3) helt, at fjerne kolonier. Etablerer skarven nye kolonier på private arealer i områder, hvor en ny koloni er uønsket i forhold til de udpegede indsatsområder eller forvaltningsplanens overordnede målsætning, er Skov- og Naturstyrelsen forpligtet til på baggrund af en konkret vurdering at indlede en dialog med ejeren om mulighederne for en regulering af kolonien. Når regulering ved oliering af æg foretages i store kolonier bør en mindre del af kolonien efterlades urørt for at minimere risikoen for spredning og etablering af nye kolonier. I mindre kolonier kan alle reder olieres. Oliering af æg skal udføres dyreværnsmæssigt forsvarligt og under tilsyn af Skov- og Naturstyrelsen. Side 10

11 Bevaringsværdig bevoksning mv. Der vil kun i særlige tilfælde, eksempelvis hvor skarvernes tilstedeværelse truer beskyttelsen af sjældne arter eller andre beskyttelseshensyn, kunne gives tilladelse til at gøre indgreb i forhold til ynglende eller rastende skarver Faststående fiskeredskaber Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en afstand af 1 km fra redskabet regulerer(beskyder) skarv hele året. Skov- og Naturstyrelsen vil som hovedregel ikke give tilladelser i perioden fra 1. april til 31. juli, hvor langt hovedparten af skarverne yngler. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at reguleringen må finde sted uanset reglerne om jagt fra båd i gældende bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob).. Regulering kan kun foretages af personer, der er fyldt 18 år, og som er i besiddelse af gyldigt jagttegn. Et faststående redskab omfatter i denne sammenhæng: bundgarn, pæleruse og kasteruse. Ejere af faststående redskaber omfatter: erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og fritidsfiskere. Hvor der er givet tilladelse til regulering, kan ejere af faststående fiskeredskaber skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen. I natur- og vildtreservater vil erhvervs- og bierhvervsfiskere som hovedregel efter ansøgning kunne få dispensation til beskydning af skarv ved faststående, fiskende redskaber efter samme retningslinjer, som er gældende uden for reservaterne Dambrug og fiskesøer Skov- og Naturstyrelsen kan i og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne fiskesøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, give tilladelse til at skarv reguleres hele året Laks og ørred Beskyttelsen af naturlige bestande af laks og ørred prioriteres højt. Bevarelse af de oprindelige laksestammer prioriteres i overensstemmelse med Forvaltningsplan for laks, 2004 særligt højt. Lodsejere, foreninger og andre kan søge Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse til at bortskyde et begrænset antal skarver. Bortskydningen skal ske som et led i bortskræmning ved vandløb, hvor skader forårsaget af skarv kan påvises eller sandsynliggøres. Der gives som hovedregel ikke tilladelse til regulering af skarv i perioden 1. maj til 31. juli. Hvis det vurderes nødvendigt for at beskytte udtrækkende ungfisk af laks og ørred (smolt), eller hvis de fouragerende skarver ikke er ynglende fugle, kan tilladelsen evt. forlænges ud over denne periode. Side 11

12 Bortskræmning af skarver, der søger føde i et vandløb, ved hjælp af støj eller lignende er som udgangspunkt ikke forbudt efter de gældende danske regler Snæbel, stalling og ål Beskyttelsen af snæbel, stalling og ål prioriteres højt. Der er i april 2003 udarbejdet en National Forvaltningsplan for snæbel. I den videnskabelige rådgivning fra Det internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om europæisk ål fastslås det, at bestanden er uden for sikre biologiske grænser, og at det nuværende fiskeri ikke er bæredygtigt. Rådet for Den Europæiske Union har på denne baggrund vedtaget en forordning, der pålægger medlemslandene, at udarbejde en ålehandlingsplan og gennemføre de nødvendige reduktioner i fiskeriindsatsen. Det er også fastsat i forordningen, at det enkelte medlemsland skal gennemføre foranstaltninger til reduktion af åledødeligheden forårsaget af faktorer uden for fiskeriet, herunder prædatorer som eksempelvis skarv. Hvor skader på bestande af snæbel, stalling eller ål som følge af skarvens fouragering kan påvises eller sandsynliggøres, kan Skov- og Naturstyrelsen give tilladelser til at nedlægge et antal skarver som et led i bortskræmning af skarv fra et område som nævnt under laks og ørred Vigtige områder for fisk og fiskeri På baggrund af undersøgelser af skarvens påvirkning af fiskebestande, henvendelser fra fiskere og Danmarks Fiskeriundersøgelsers udpegning jf. notat af 21. september 2007 (bilag 3) af vigtige områder for fisk er en række indsatsområder afgrænset. Hensigten med områderne er at fokusere indsatsen der, hvor det er påvist eller sandsynliggjort at skarverne forårsager skader Vadehavet Vadehavet og flere vandløb med udløb i Vadehavet er vigtige i bestræbelserne for at beskytte naturlige laksestammer og snæbel jf. forvaltningsplanerne for de to arter. Vadehavet inkl. Varde Å, Sneum Å, Kongeåen, Ribe Å og Vidå er udpeget som habitatområde for snæbel. Vadehavet inkl. Varde Å og Ribe Å er udpeget som habitatområde for laks. Forvaltningen af skarvbestanden i Vadehavet og de vandløbssystemer, der rummer vigtige gydepladser for laks og snæbel, vil derfor tage særligt hensyn til disse arter. Nye ynglekolonier på statsejede arealer ved Vadehavet forhindres ved oliering af æg eller bortskræmning. Private ejere vil efter ansøgning få tilladelse til at forhindre etablering af kolonier i de samme områder. På Langli tillades en mindre skarvkoloni. Hvis antallet i kolonien overstiger 100 par reguleres kolonien ved oliering. Side 12

13 Nissum og Ringkøbing Fjorde Nissum Fjord inkl. Storåen og Ringkøbing Fjord inkl. Skjern Å er områder, hvor beskyttelsen af naturlige laksestammer prioriteres højt jf. den nationale forvaltningsplan for laks fra Skjern Å er udlagt som habitatområde for laks. Undersøgelser har jf. kap. 6 vist, at skarver påfører de udtrækkende laksesmolt fra Storå og Skjern Å en væsentlig ekstra dødelighed. Skarvernes fødesøgning kan endvidere reducere antallet af skrubber. Der knytter sig store lystfiskerinteresser til Skjern Å og Storå og tilsvarende fritidsfiskerinteresser til fjordene. Ved forvaltning af skarvbestanden i de to fjorde, vil der blive taget et særlig hensyn til de nævnte arter og interesser. Det indebærer, at nye ynglekolonier på statsejede arealer ved Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord forhindres ved oliering af æg eller bortskræmning. Private ejere vil efter ansøgning få tilladelse til at forhindre etablering af kolonier i de samme områder. I de eksisterende kolonier ved Nissum og Ringkøbing fjorde forhindres ynglesucces i alle kolonier med undtagelse af på Havrvig Polder i Ringkøbing Fjord, hvor et begrænset antal skarver ikke reguleres. Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til regulering af skarv i afgrænsede områder af Nissum og Ringkøbing fjorde udenfor ynglesæsonen. Tilladelser i områder, hvor jagt ikke er tilladt, kan kun gives, hvis det er foreneligt med hensynet til andre arter Limfjorden og Mariager Fjord Fiskebestandene i de to fjorde er alvorligt reducerede. Kvælstoftilførsel er formentlig den afgørende faktor for den negative udvikling, man har set i bundfaunabiomasse og fiskebestande. I en situation, hvor bestande af bundlevende fiskearter som kutling, små fladfisk, og ålekvabbe m.fl. er stærkt reducerede samtidig med, at der er en stor skarvbestand, synes der at eksistere en mulighed for, at skarvernes fødesøgning forhindrer, at bestandene har mulighed for at reetablere sig 2. Økosystemmodelleringer har vist, at skarvbestanden i fjorden udgør en større biomasse end fødeudbudet i Limfjorden kan opretholde. Skarverne har derfor måttet fouragere i Nordsøen i perioder med for få fisk i Limfjorden. Mariager Fjord er et vigtigt opvækstområde for gule ål. Der vil ved forvaltningen af skarvbestanden i de to fjorde blive taget særlige hensyn til fiskebestandene. Nye ynglekolonier på statsejede arealer ved Limfjorden forhindres ved oliering eller bortskræmning. Private ejere kan efter ansøgning få tilladelse til at forhindre etablering af kolonier i de samme områder. 2 Udvalget om miljøpåvirkninger og fiskeriressourcer: Delrapport vedr. topprædatorer, DFU-rapport nr Side 13

14 I de eksisterende kolonier ved Limfjorden og Mariager Fjord reguleres skarvernes ynglesucces i statsejede kolonier på jorden. Private grundejere kan søge om tilladelse til tilsvarende regulering. Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til regulering af skarv i afgrænsede områder af Limfjorden og Mariager Fjord udenfor ynglesæsonen. Tilladelser i områder, hvor jagt ikke er tilladt, kan kun gives, hvis det er foreneligt med hensynet til andre arter. Tilladelser kan gives i områder, hvor der foregår udsætning af fiskeyngel og i andre vigtige opvækstområder Hirsholmene Skarvkolonien på Hirsholm reguleres ved oliering af reder. 600 reder friholdes for regulering i overensstemmelse med den hidtidige forvaltning Farvandet omkring Læsø De store lavvandede områder omkring Læsø regnes for et betydende opvækstområde for fladfisk. Læsø er udpeget som forsøgsområde for marin naturgenopretning. Den hidtidige forvaltning, hvor skarverne ved oliering af skarvreder forhindres i at få ynglesucces på Knogen og Nordre Rønner opretholdes. Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til regulering af skarv i afgrænsede områder udenfor ynglesæsonen. Tilladelser i områder, hvor jagt ikke er tilladt, kan kun gives, hvis det er foreneligt med hensynet til andre arter. Tilladelser kan gives i områder, hvor der foregår udsætning af fiskeyngel og i andre vigtige opvækstområder Stavns Fjord Skarv indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 31, Stavns Fjord. Der findes en stor skarvkoloni på Yderste Holm og Kollerne. Ynglekolonier accepteres som hidtil kun på disse øer Lillebælt syd Lillebælt syd for Brandsø er et vigtigt opvækstområde for fisk. Ved forvaltningen af skarvbestanden i dette område vil der blive taget særlige hensyn til fiskebestandene. Nye ynglekolonier på statsejede arealer forhindres ved oliering eller bortskræmning. Private ejere kan efter ansøgning få tilladelse til at forhindre etablering af kolonier i de samme områder. I de eksisterende kolonier reguleres skarvernes ynglesucces i statsejede kolonier på jorden. Private grundejere kan søge om tilladelse til tilsvarende regulering. Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til regulering af skarv i afgrænsede områder udenfor ynglesæsonen. Tilladelser i områder, hvor jagt ikke er tilladt, kan kun gives, hvis det er foreneligt med hensynet til andre arter. Tilladelser kan gives i områder, hvor der foregår udsætning af fiskeyngel og i andre vigtige opvækstområder. Side 14

15 Det er en del af planens målsætning at kolonien i Brændegård Sø bevares Roskilde Fjord, Isefjord og Holbæk Fjord Roskilde Fjord, Isefjord og Holbæk Fjord er ifølge DTU Aquas nøglefiskerdata et vigtigt opvækstområde med stor artsdiversitet. Maj- og stavsild er blandt de sjældne arter, der er fanget i Isefjord. De to arter er i EU s habitatdirektiv udpeget som særligt bevaringsværdige. Nordsjællands kystzone er et vigtigt opvækstområde for fladfisk. Ved forvaltningen af skarvbestanden i Roskilde Fjord, Isefjord og Holbæk Fjord vil der blive taget særlige hensyn til fiskebestandene. Nye ynglekolonier på statsejede arealer forhindres ved oliering eller bortskræmning. Private ejere kan efter ansøgning få tilladelse til at forhindre etablering af kolonier i de samme områder. I de eksisterende kolonier reguleres skarvernes ynglesucces i statsejede kolonier på jorden. Private grundejere kan søge om tilladelse til tilsvarende regulering. Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til regulering af skarv i afgrænsede områder udenfor ynglesæsonen. Tilladelser i områder, hvor jagt ikke er tilladt, kan kun gives, hvis det er foreneligt med hensynet til andre arter. Tilladelser kan gives i områder, hvor der foregår udsætning af fiskeyngel og i andre vigtige opvækstområder. På Bognæs videreføres den hidtidige forvaltning. Skarvernes forsøg på at etablere sig på Egehoved søges forhindret, mens kolonien på Askehoved som udgangspunkt ikke reguleres Guldborgsund nord for Nykøbing Guldborgsund er et vigtigt opvækstområde for gule ål. Ved forvaltningen af skarvbestanden i dette område vil der blive taget særlige hensyn til ål. Nye ynglekolonier på statsejede arealer forhindres ved oliering eller bortskræmning. Private ejere kan efter ansøgning få tilladelse til at forhindre etablering af kolonier i de samme områder. I de eksisterende kolonier ved reguleres skarvernes ynglesucces i statsejede kolonier på jorden. Private grundejere kan søge om tilladelse til tilsvarende regulering. Skov- og Naturstyrelsen kan efter ansøgning give tilladelse til regulering af skarv i afgrænsede områder udenfor ynglesæsonen. Tilladelser i områder, hvor jagt ikke er tilladt, kan kun gives, hvis det er foreneligt med hensynet til andre arter. Tilladelser kan gives i områder, hvor der foregår udsætning af fiskeyngel og i andre vigtige opvækstområder Andre kolonier Skarv indgår i udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 101, Saltholm. Skarvkolonier på Saltholm reguleres i fortsættelse af den hidtidige forvaltning af hensyn til flysikkerheden. Side 15

16 Skarvernes yngleforsøg på Vresen i Storebælt er blevet reguleret af Skov- og Naturstyrelsen siden Storebælt er vigtigt område for fiskeri. Skov- og Naturstyrelsen vil løbende vurdere behovet for at regulere skarvernes ynglesucces på Vresen Planens forventede effekt Forvaltningsplanen har jf. 4.2 Målsætning ikke til formål at ynglebestanden af skarv i Danmark skal nedbringes til et bestemt niveau. Planen tager udgangspunkt i at problemer i forhold til fisk, fiskerier og andre interesser løses eller afhjælpes lokalt. Det forventes, at de indgreb, der iværksættes med planen, vil medføre at antallet af skarver vil fastholdes på et lavere niveau end, hvis skarvbestanden frit kunne udvikle sig. Der vil især i områder med intensiv regulering være en forventning om, at indgrebene resulterer i at et lavere antal skarv end ellers vil opholde sig i disse områder. I løbet af planperioden kan effekten af iværksatte indgreb samt i hvilket omfang målsætningerne er opfyldt blandt andet udledes ved overvågning af antallet af skarv og af, om fiskere og andre kan registrere færre problemer med skarver. Det forventes, at forvaltningsplanen vil medvirke til, at konflikter mellem skarver og fiskere afhjælpes. Planen kan forhåbentlig også bidrage til en større forståelse for skarvens tilstedeværelse som dansk ynglefugl. 4. Skarven Der forekommer to geografiske underarter af skarv i Danmark. Mellemskarven (Phalacrocorax carbo sinensis) yngler her i landet samt blandt andet i Sverige og Tyskland. Underarten storskarv (Phalacrocorax carbo carbo) yngler blandt andet langs Norges kyster, og fugle herfra opholder sig i Danmark mellem august og april. I det følgende gives oplysninger om skarvens biologi, fødevalg, om bestandens udvikling og om skarverne uden for yngletiden Habitatvalg og ynglebiologi Store skarvkolonier findes nær lavvandede kystområder og fjorde. Nogle af kolonierne ligger i eller ved ferkvandssøer, men da oftest med ret kort afstand til kysten. Skarven foretrækker lavvandede og næringsrige vandområder, da der her som regel er tilgængelig føde (fisk) i tilstrækkelige mængder. Skarven har herudover brug for uforstyrrede ynglepladser. Den geografiske fordeling af ynglekoloniernne kan i hovedsagen forklares udfra adgang til uforstyrrede ynglepladser og tilgængeligheden af fisk i de omkringliggende områder. Den største koloni i Danmark var i 2008 kolonien i Stavns Fjord, der husede ca par. I Danmark yngler 40 % af skarverne i kolonier, hvor alle reder er i træer eller buske. 50 % yngler på jorden. Resten yngler i kolonier, hvor der både er reder på jorden og i træer eller buske. De kolonier, der er etableret eller forsøgt etableret i perioden fordeler sig med halvdelen i træer og halvdelen på jorden. Side 16

17 Yngletiden strækker sig fra marts til langt hen i juli. Under gunstige forhold kan skarverne begynde at yngle i februar, og ikke flyvefærdige unger kan træffes til ind i august. Skarven er fleksibel med hensyn til, hvor den etablerer koloni og bygger rede. Skarven bygger rede i træer, buske og på jorden. Reden konstrueres af kviste, tang og andre tilgængelige materialer. Reden anvendes år efter år, men det er ofte nødvendigt at bygge en helt ny rede eller at reparere den gamle på grund af storme eller oversvømmelser i vinterens løb. Æggene er svagt blåfarvede. Der er normalt 3 5 æg i reden. Rugetiden er dage. Begge forældrefugle deltager i udrugning og fodring af ungerne. Ungerne fodres normalt i 7-9 uger. Et skarvpar får i gennemsnit mellem 1 og 3 unger på vingerne. Ynglesuccesen afhænger primært af fødetilgængeligheden i yngleperioden Skarvens fødevalg Skarver lever næsten udelukkende af fisk. Skarvernes fødeindtag svinger henover sæsonen fra 200g til 700g om dagen. Behovet er størst i maj-juni, hvor skarverne har unger. Skarven fanger især fisk under 20 cm og først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Føden varierer derfor meget med årstid og område. Skarven fisker oftest i lavvande områder og sjældent på vanddybder over 20 meter. Skarven kan regelmæssigt flyve over lange afstande for at komme til fiskevandet km er ikke udsædvanligt. Skarven kan fiske alene og i grupper. Fødesøgning i flok ses både i fjorde, søer, åer og på havet. Skarven sluger sit bytte helt. De sværtfordøjelige dele af fiskene, som ben, skæl og øresten gylper skarverne op i en bolle én gang i døgnet. Ørestenene er interessante, da de kan afsløre, hvilke fiskearter skarven har ædt. Undersøgelser af gylp i 23 skarvkolonier i viste, at skarverne i de vestjyske brakvandsfjorde især åd fladfisk navnlig skrubber. Tilsvarende var fladfisk (ising) skarvernes foretrukne føde i den vestlige og sydlige del af Kattegat. I Lillebælt, Storebælt og den vestlige del af Østersøen dominerede torsk og hvilling i føden. I de mere lukkede farvande som Limfjorden, Isefjord og Smålandshavet spillede sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk vægtmæssigt en relativt større rolle. Skarvernes fødevalg i Ringkøbing Fjord blev også undersøgt i Da var fladfiskene, skrubbe og ising fortsat vægtmæssigt de vigtigste fiskearter for skarverne. Ising bidrog mest til at dække fødebehovet i april-juni og skrubbe i juli-september. Forskerne kunne imidlertid se, at skarverne havde vanskeligere ved at dække deres fødebehov i end ti år tidligere, primært fordi skrubber i den foretrukne størrelse ikke længere forekom talrigt. Skarverne måtte derfor i højere grad fouragere på små sandkutlinger samt rejer, og de hentede en større andel af føden i Vesterhavet. Side 17

18 4.3. Mellemskarven i Europa Mellemskarven, der yngler i flere bestande i Europa og Asien, har over de sidste 35 år formået at genopbygge en ynglebestand i Nord- og Mellemeuropa, og underarten yngler nu atter i de fleste lande i Europa. I første halvdel af 1900-tallet var mellemskarven tæt på at blive udryddet i Europa. I begyndelsen af 1960 talte den europæiske bestand kun omkring ynglepar. Endnu i 1971 ynglede der fortsat kun par. I 1970erne begyndte bestanden at vokse i Holland, Danmark og Sverige, og trods periodisk tilbagegang i det tidligere DDR og Polen var det samlede antal øget til par i Med den efterfølgende vækst i alle fem lande nåede bestanden i disse lande par i 1985 og par i Da væksten var højere i Danmark end i de andre lande, kom Danmark til at huse en stigende andel af bestanden. Omkring 40 % af Europas ynglebestand fandtes i Danmark i I første halvdel af 1990erne aftog vækstraten i flere af de vigtigste yngleområder. I takt med væksten i det nordlige Europa udvidede skarven sit udbredelsesområde. Det betød blandt andet, at antallet af kolonier i hele det nord- og mellemeuropæiske område voksede fra ca. 15 i begyndelsen af 1960erne til ca. 180 i Mellem 1982 og 1992 genindvandrede mellemskarven til mindst 11 lande, og siden hen har mellemskarven etableret kolonier i næsten alle lande i Europa. I flere tilfælde er ekspansionen mod syd, vest og øst sket på den måde, at skarver er forblevet i et overvintringsområde og har etableret koloni på en lokalitet benyttet til dagrast eller overnatning. Danske skarver har medvirket til at mellemskarven er genindvandret til flere lande i Europa. I de seneste år er ynglebestandene fortsat med at vokse i Mecklenburg-Vorpommern, Polen og Sverige samt i de fleste nykoloniserede områder deriblandt Finland og de baltiske lande. De lande i Europa, som i dag huser de største ynglebestande udgøres fortsat af Sverige, Danmark, Tyskland og Polen ( par pr. land). Flere lande, deriblandt Finland, Estland, Rusland og Rumænien har imidlertid nu også ynglebestande på par. Desuden findes der en stor ynglebestand i Sortehavsområdet som tilsyneladende nu tæller flere end ynglepar Bestandsudvikling Den danske ynglebestand af skarver var i hastig vækst til begyndelsen af 1990erne, hvorefter væksten ophørte (Figur 2). Ynglebestanden har over årene varieret mellem og par med et gennemsnit på par. I 2008 var ynglebestandens størrelse faldet til par Udviklingen på landsplan Mellemskarven har igennem historisk tid ynglet i Danmark om end i stærkt varierende antal, idet den i flere perioder har været udsat for en kraftig efterstræbelse fra mennesker. Omkring 1876 blev skarven udryddet som dansk ynglefugl. Først i 1938 etablerede den sig igen. Fra midt i 1940erne til midt i 1950erne dannedes flere kolonier i Danmark, bl.a. som følge af indvandring fra Nordtyskland. Koloniernes udvikling var præget af hurtig vækst, efterfulgt af indgreb. Beskydning i kolonierne af voksne skarver og/eller af unger førte til stagnation og udvandring allerede få år efter koloniernes etablering. Den fortsatte bekæmpelse i 1950erne medførte, at antallet af ynglepar faldt fra 902 par i 1955 til 125 par Side 18

19 i Fra var Vorsø i Horsens Fjord den eneste tilbageværende koloni i Danmark, og den nåede ikke op over 250 par i 1960erne, fordi der årligt blev nedskudt op til 300 unger og et ukendt antal gamle fugle. I 1972 etableredes en skarvkoloni på Ormø i Sydsjælland, og året efter slog skarver sig ned i Brændegårdssøen på Sydfyn. Som en følge af etableringen af disse to nye kolonier og en indstilling af beskydningen af skarver i kolonien på Vorsø oplevedes en vækst i ynglebestanden fra knap 300 reder i 1971 til knap reder i I 1980 blev der indført et endeligt forbud mod jagt på skarver i Danmark, og en totalfredning blev indført i de øvrige EU-lande i I 1982 etableredes yderligere tre nye kolonier, og i årene efter dukkede der flere og flere kolonier op over det meste af landet. Antallet af kolonier voksede fra 3 i 1981 til 37 i Næsten alle kolonier voksede hurtigt gennem 1980erne, og i 1994 var yngleantallet nået op på knap reder, dvs. en tidobling i forhold til antallet i 1982 (Figur 2). Efter 1991 aftog væksten hurtigt, og i årene har ynglebestanden fluktueret mellem og reder, med et gennemsnit på par. Bestanden er så i 2008 faldet til reder, dvs. samme niveau som i Antallet af steder, hvor skarverne ynglede i kolonier eller forsøgte at danne koloni, steg i slutningen af 1990erne til 52 i 2000 (Figur 3). Fra 2004 til 2008 har antallet af steder med kolonier eller koloniseringsforsøg fluktueret mellem 58 og Antal skarvreder i Danmark Figur 2. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv i Danmark Den mørke del af søjlerne er reder udsat for forvaltende tiltag fra Skov- og Naturstyrelsen. Data fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. Side 19

20 60 Antal skarvkolonier i Danmark Figur 4. Udviklingen i antallet af ynglepar af skarv inden for syv regioner i Danmark Bornholm indgår i tallene for Smålandsfarvandet. Data fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Figur 3. Antal steder i Danmark hvor skarver har ynglet eller har forsøgt at etablere koloni Den mørke del af søjlerne er kolonier og koloniseringsforsøg udsat for forvaltende tiltag fra Skov- og Naturstyrelsen eller andre indgreb. Data fra Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Udviklingen i de enkelte landsdele Udviklingen i bestanden har varieret imellem landsdelene (Figur 4). I de vestjyske fjorde og Vadehavet har der været tilbagegang i antallet af reder siden I var antallet faldet til ca. 60 % af, hvad der ynglede i De seneste års tilbagegang i denne region forklares med lav ungeproduktion som følge af omfattende oliering af æg. Fremgangen i forklares med indvandring fra andre yngleområder, tilsyneladende som reaktion på høje forekomster af småskrubber i fjorden. I Limfjorden var antallet højest mellem 1998 og 2004, og i 2007 var der en markant tilbagegang. Denne tilbagegang var tilsyneladende især en effekt af, at skarverne i den centrale og østlige del af Limfjorden havde vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt med føde. I det nordlige Kattegat gik antallet af reder frem indtil 2005, hvorefter der har været tilbagegang. Udviklingen i denne region er især bestemt af forholdene i de to store kolonier Toftesø og Hirsholmene. Den forholdsvis nye koloni i regionen (Kielstrup Sø ved Mariager Fjord) gik tilbage i I det sydvestlige Kattegat samt i Lillebælt og det Sydfynske Øhav har der som i det nordlige Kattegat været tilbagegang i antallet af reder efter Udviklingen i Lillebælt og det Sydfynske Øhav har været styret af udviklingen i kolonien ved Brændegård Sø på Sydfyn. Som følge af tilbagegang i denne store koloni halveredes antallet af reder i regionen fra 1992 til Side 20

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø-

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 April 2002 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax

Læs mere

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 25, 29 Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Forvaltningstiltagene og deres effekter [Tom side] Danmarks

Læs mere

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe 17 MiljøBiblioteket Thomas Bregnballe Hovedland 17 MiljøBiblioteket Af Thomas Bregnballe Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2009 Hovedland Af Thomas Bregnballe 2009 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 August 2016 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

Skarver og fisk

Skarver og fisk Skarver og fisk SKARVER & FISK Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Thomas Bregnballe (tb@dmu.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 249, 2009 Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. september 2012 Thomas Bregnballe Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Måger. i Vesthimmerlands Kommune

Måger. i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Måger i Vesthimmerlands Kommune Intro En række dyr og fugle har tilpasset sig livet i vores byer på godt og ondt. Godt, fordi det kan være en stor glæde at opleve dyre-

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion.

Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. DTU Aqua Sektion for Ferskvandsfiskeri J.nr. 12. august 2008 Notat vedr. betydning for fiskeriet af gulål og blankål ved en ændring af det nuværende mindstemål og fremtidig indsatsreduktion. 1. Formål.

Læs mere

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Saltholm vildtreservat og fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 684 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 21. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00042 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012

Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua

Ny Forvaltningsplan for Laks. Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Ny Forvaltningsplan for Laks Anders Koed, Finn Sivebæk, Einar Eg Nielsen & Jan Steinbring Jensen NST og DTU Aqua Baggrund I 2004 udkom National Forvaltningsplan for Laks. En drejebog til genskabelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, 78, stk. 5, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) BEK nr 545 af 20/05/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 12. august 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljøministeriet, Naturstyrelsen, j.nr. NST-351-00053 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn.

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. NaturErhvervstyrelsen Center for Fiskeri Att. fiskeri@naturerhverv.dk Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om særlige fiskeriregler for gedde i visse brakvandsområder ved Sydsjælland og Møn. Danmarks

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 179 [Tom side]

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 151 Offentligt UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1 I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande!

Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Laksen i Danmark Udvikling og strategi for genopbygning af danske laksebestande! Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, (Arbejde) Skjern Å Sammenslutningen og Dansk Laksefond, (Fritid) Laksefangster!

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Høringsnotat vedrørende Udkast til forvaltningsplan for skarv samt bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af skarv)

Høringsnotat vedrørende Udkast til forvaltningsplan for skarv samt bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af skarv) NOTAT Naturbeskyttelse Ref. BPC J.nr.: NST-300-00076 Den 17. juni 2016 Høringsnotat vedrørende Udkast til forvaltningsplan for skarv 2016-20 samt bekendtgørelse om vildtskader (Regulering af skarv) Udkast

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1)

UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 369 Offentligt UDKAST - UDKAST Bekendtgørelse om vildtskader 1) I medfør af 37, 49, stk. 3, og 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning,

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Information om råger og rågekolonier i byer

Information om råger og rågekolonier i byer Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens.

Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. Fiskeriet og fangsten af havørreder i Nørrestrand ved Horsens. - Et samarbejdsprojekt om udviklingen af et bæredygtigt fiskeri. Af Stuart James Curran og Jan Nielsen Vejle Amt 2002 Udgiver Vejle Amt, Forvaltningen

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) BEK nr 443 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-300-00043 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde. Marts 24 Årgang 1, nummer 1 Nyhedsbrev 1 I dette nummer 1 2 4 6 8 1 Baggrunden for samarbejdsprojektet Beskydning af skarver

Læs mere

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo

Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1

Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 Udkast marts 2016 Bekendtgørelse om Hyllekrog Vildtreservat 1 I medfør af 33, 49, stk. 1 og 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1617 af 8. december 2015, fastsættes:

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015

Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 Forslag til Natura 2000-plan 2009-2015 17Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov 18Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø 14Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 222Villestrup Ådal 201Øster

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 213 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 26 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen

Vand- og naturplaner. Status forår Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Vand- og naturplaner Status forår 2010 Terkel Broe Christensen Mogens Lind Jørgensen Udkast til planerne Planerne kan hentes på Miljøministeriets hjemmeside : http://www2.blst.dk/publikationer/vandplanforslag/1_15_

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING

MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Til Havvind Århus Bugt A/S Dokumenttype Rapport Dato Februar 2012 MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING MEJLFLAK HAVMØLLEPARK NATURA 2000 KONSEKVENSVURDERING Revision 01 Dato 2011-01-24

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig NOTAT Naturstyrelsen Vestsjælland J.nr. NST-422-00988 Ref. niple Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N153, Havet og kysten mellem Hundested og Rørvig

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere