Skarvarbejdsgruppen. Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen

Transkript

1 Skarvarbejdsgruppen Sydjylland J.nr. SVANA Ref. HLS Den 5. maj 2017 Notat fra møde den 3. april 2017 i Skarvarbejdsgruppen Til stede: Allan Buch, Danmarks Fiskeriforening PO Niels Henrik Simonsen, Danmarks Jægerforbund Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening Finn Frandsen, Dansk Fritidsfiskerforening Kaare Ebert, Danmarks Sportsfiskerforbund Lene Jensen Scheel-Bech, NaturErhvervstyrelsen Camilla Uldal, Miljøstyrelsen Henrik Lykke Sørensen, Miljøstyrelsen (referent) Afbud: Søren Brandt, Kommunernes Landsforening Birgitte Heje Larsen, Foreningen til Dyrenes beskyttelse Bo Håkansson, Danmarks Naturfredningsforening Niels Jepsen, DTU-Aqua Thomas Bregnballe, Århus Universitet (AU), Institut for Bioscience Dagsorden: 1. Velkomst og meddelelser 2. Nyt fra DCE, Aarhus Universitet og DTU Aqua 3. Forvaltningsplan Regulering af skarv i Eventuelt, herunder næste møde 1. Velkomst og meddelelser Henrik Lykke Sørensen bød velkommen til mødet. Takkede Danmarks Sportsfiskerforbund for at lægge faciliteter til dette møde. Henrik meddelte, at Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning og Miljøstyrelsen den 1. februar blev samlet til én styrelse med ansvar for miljøet. Den nye styrelse viderefører navnet Miljøstyrelsen Skovridervej 3 Arnum 6510 Gram Tlf CVR EAN syd@mst.dk

2 Miljøstyrelsen (MST) og varetager det statslige myndighedsansvar for natur, vand, luft, støj, erhverv, affald, kemikalier mm. Lene Jensen Scheel-Bech meddelte, at samme dato fik NaturErhvervsstyrelsen nyt navn og hedder nu Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (LFST). Lene meddelte endvidere, at Miljø- og Fødevareministeren har igangsat et arbejde med at udvikle en national strategi for lystfiskeri og at interessenter fra blandt andet fiskeri og turisme har været samlet til en temadag på Lolland fredag den 24. marts. Temadagen var startskuddet i en proces, hvor Jakob Ellemann-Jensen er formand for den arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til den nye strategi. Målet er bedre lystfiskeri, flere lystfisketurister og nye naturoplevelser for hele familien. Camilla Uldal meddelte, at Miljøstyrelsen er i gang med at undersøge om den adgang lodsejere, ejere af fiskeredskaber og foreninger, der organiserer lyst-, fritids eller erhvervsfiskere har til at søge om tilladelse til regulering af skarv kan udvides til også at omfatte jægerforeninger. Knud Flensted bemærkede, at en sådan ændring burde drøftes i Vildtforvaltningsrådet inden bekendtgørelsen revideres. 2. Nyt fra DCE, Aarhus Universitet og DTU Aqua I Thomas Bregnballes fravær gav Henrik Lykke Sørensen med henvisning til det udsendte bilag om planer for tiltag i foråret 2017 en kort orientering om status for projektet Laks skarv ved Skjern Å. Henrik orienterede også om, at der var fundet en ny skarvkoloni ved Nordborg på Als. Thomas Bregnballe har efter mødet fremsendt følgende: Bortskræmning af skarver ved Skjern Å vinter og forår 2017 Det har vist sig vanskeligt at lokalisere overnatningspladserne inde i landet. Mange af de potentielle overnatningsområder er ufremkommelige. Vi har erfaret, at skarvene kan overnatte langt fra åen. I lokaliseringen af overnatningspladserne er vi afhængige af at kunne se, hvor skarverne flyver hen om aftenen. I januar, februar og begyndelsen af marts kom de fleste af de skarver, der optrådte på åstrækningen på Naturstyrelsens arealer øst herfor, inde fra øst. Vi moder at en del af fuglene kom fra overnatningspladsen ved Kulsøen og et andet sted, som vi aldrig fik lokaliseret. Omkring 22. marts forlod skarverne tilsyneladende Skjern Å, formentlig fordi de rykkede til de andre skarver ude i Ringkøbing Fjord. Vi så det samme billede sidste år. Sidste år begyndte skarverne så at dukke op igen i slutningen af april. Men i år har vi kun registreret ganske får skarver komme trækkende ude fra vest og ind over A11. Specielt efter starten på lystfiskersæsonen i Skjern Å i midten af april, er få se trække over A11, fx blot 2 skarver i løbet 2½ times observation om morgenen. Regulering vest for A11 stoppede 27. marts. Der er ikke blevet reguleret mange individer vest for A11 det var generelt for vådt til at man kan sidde med hund. 2

3 Her i vinter har Thomas Mosgaard konstateret, at skarverne begyndte at overnatte på deres dagrasteplads efter at han havde skudt 1 skarv ud af de ca. 100 fugle der overnattende på en af overnatningspladserne. Omkring halvdelen af fuglene flyttede. Selvom skarverne er blevet skræmt væk fra overnatningspladser, er fuglene alligevel blevet observeret i å-systemerne. Det tyder på, at der har været overnatningspladser, som vi ikke har kendt til. Vi har nu erfaret, at det kan tage op til 3 uger at lokalisere en ny overnatningsplads efter at skarverne er blevet skræmt væk fra en kendt overnatningsplads. Vi konkluderer, at frivillige i højere grad fremover må hjælpe med at lede efter rastepladser: SÅS har lovet, at de vil gå aktivt ind i at hjælpe med at lokalisere dagrasterpladser og overnatningspladser fra og med næste år. Der bliver udpeget en mand i hver forening, der bliver ansvarlig for at organisere de frivillige. Alt i alt mener vi ikke, at tiltagene har være sønderlig vellykkede hen over de forgangne vinterhalvår. Jægerne har bakket op om at komme ud på statens arealer langs åen. I år er der flere end tidligere der har været aktive efter Nytår. Vi fik etableret kontakter til 15 jægere i Hvide Sande. Her vil jægerne hjælpe med bortskræmning ved brug af motorbåde. Her i april har der været enkelte bortskræmningsaktiviteter i mundingen af Skjern Å og på Høje Sande. Knud Flensted foreslog, at Thomas Moesgaard, der er kommunernes projektleder for prædationsprojektet, inviteres til at orientere om aktiviteter og erfaringer på det næste møde i arbejdsgruppen. Knud efterlyste endvidere data om laksebestande og fangster. Niels Jepsen har efter mødet fremsendt følgende: DTU Aqua leder sammen med NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organisation) et projekt, hvor smolt-overlevelse undersøges og sammenlignes vha. akustisk telemetri i UK, Irland, Frankrig, Spanien og DK. Det vil sige, at vi nu får helt sammenlignelige data fra flere andre lakseelve omkring dødeligheden af smolt, der vandrer gennem nedre å, fjorde og estuarier. Dermed kan vi få at se, hvor stor en rolle prædationen spiller andre steder (hvor der ikke er skarv) i forhold til her. Vi er også kommet et skridt nærmere et Nordisk samarbejde omkring skarvregulering, men jeg kan orientere om det til næste møde. Udviklingen i de danske laksebestande og fangster Generelt er den danske bestand af laks øget fra ganske få fisk i 80 erne og efter en intensiv indsats i forhold til vandløbsrestaurering, fjernelse af opstemninger, restriktioner på erhvervs og garnfiskeriet på kysten og i fjordene, sås en kraftig stigning i antallet af fisk. Der er to måder at antallet af voksne laks kan opgøres på, den ene er den meget sikre måde hvorved DTU estimerer opgangen vha. dobbelt elfiskeri, den anden er de indrapporterede 3

4 fangster. Sportsfiskerne SKAL registrere alle fangster af laks og der er ingen grund til at tro at der er store uregistrerede fangster. Dog er de fleste af de indrapporterede fangster, genudsat og kan derfor blive fanget og talt med flere gange over en sæson. Som det fremgår, var der en stor fremgang i fangsterne indtil år 2008, hvor fremgangen stoppede indtil De seneste to år har der været en stigning igen i både antallet af fangster og gydebestand, mest båret af stor fremgang i Storåen (restaurering) og Varde Å (fjernelse af spærringer). DTU- estimater af opgangstørrelsen efter fiskeriet: Skjern Varde Storå Ribe Sneum Å Fangster indrapporteret af sportsfiskere i åerne: 4

5 3. Forvaltningsplan Henrik Lykke Sørensen bad arbejdsgruppen om bemærkninger, oplevelser med videre i forhold til det første halve år med den nye forvaltningsplan. Kaare Ebert oplyste, at der var stor frustration blandt Skjernåens lystfiskere på grund af de mange skarver, der observeres ved åen og en faldende laksebestand. Lystfiskerne kæder udviklingen i Skjern Å sammen med tilstedeværelsen af ynglekolonier i fjorden. Kaare nævnte endvidere, at de foreninger, han repræsenterer, har oplevet, at det har været problematisk at opnå tilladelser til regulering af skarv ved vandløb, der ikke er prioriteret i planen. Det var dog hans indtryk, at problemerne bliver løst. Finn Frandsen oplyste, at fiskebestandene i Mariager Fjord går frem. Han kæder det sammen med regulering af skarvernes ynglesucces på Treskelbakkeholm. Allan Buch oplyste, at der er observeret mange små ål og småtorsk i Lillebælt. Det har tiltrukket mange skarver, og han forudså, at både ål og torsk bliver ædt af skarv inden de bliver interessante for fiskeriet. Han spurgte til mulighederne for at få tilladelse til regulering af skarv i fuglens ynglesæson. Allan så gerne, at problemstillingerne med skarv i de kystnære farvande drøftes i arbejdsgruppen inden alt for længe. Henrik svarede, at det er muligt at søge om tilladelse til regulering i skarvernes ynglesæson, men at rammerne i forvaltningsplanen skal reducere risikoen for at ynglende fugle skydes bort fra deres unger. Knud Flensted gentog foreningens ønske om at tilladelser til regulering af skarv gøres offentligt tilgængelige, fx på nettet. 4. Regulering af skarv i 2016 Henrik Lykke Sørensen omdelte figurer, der viste udviklingen i antallet af tilladelser til regulering af skarv ved beskydning i perioden Antallet af tilladelser en næsten fordoblet fra 2015 til To figurer viste, hvordan tilladelserne har været fordelt på forskellige situationer før og efter vedtagelsen af den nye skarvplan. De nye muligheder for regulering på rastepladser og i fredningsbælter for vandrefisk er blevet udnyttet om end i mindre omfang. Sluttelig viser en figur over antallet af nedlagte skarver inden for de seneste 10 år, at niveauet i jagtsæsonen 2015/16 var 3600 fugle svarende til niveauet før der blev stillet krav om forudgående tilladelse. Figurerne er vedlagt som bilag. 5. Eventuelt, herunder næste møde Henrik Lykke Sørensen orienterede om Erik Andersen fra Limfjordens Fritidsfiskere har sendt et brev til arbejdsgruppen. Erik Andersen advokerer for at reguleringen af ynglende skarver på den privatejede ø Rotholmene bør genoptages, da der nu er næsten 300 reder på øen. 5

6 Erik Andersen gør også opmærksom på en koloni ved Hjarbæk Fjord Golfbane. Thomas Bregnballe har talt med lokal optæller ved Hjarbæk Fjord og alt tyder på at der er tale om en rasteplads, men det undersøges nærmere. Henrik oplyste desuden, at Naturstyrelsens vildtkonsulenter er gjort opmærksomme på forvaltningsplanens forpligtelse til at tage kontakt til private lodsejere, der har fået en ny skarvkoloni i områder, hvor nye kolonier ikke er ønskelige. Næste møde blev foreløbig aftalt til 14. september Mødet afholdes formentlig på Fyn. *** 6