Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark"

Transkript

1 Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN April 2002

2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) 2 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002 J.nr. SN Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter har givet bidrag og kommentarer til planen. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Planen har i perioden 18. januar 25. februar 2002 været i høring hos amterne, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet samt følgende private organisationer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Familielandbrug Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Danske Landboforeninger Foreningen Skarvens Venner Foreningen til Dyrenes Beskyttelse Friluftsrådet Kyst, Land og Fjord Landsforeningen Levende Hav Naturrådet Skjern Å Sammenslutningen En række lokale fiskeriforeninger Vildtforvaltningsrådet har behandlet planen på møde den 13. marts Miljøministeren har godkendt planen den 2. april Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade København Ø Reservatsektionen Ålholtvej Oksbøl Tlf:

3 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning Anbefalinger Målsætninger og aktiviteter Forudsætninger 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, 8 forskning og konflikter 2.1 Skarvbestanden i Danmark Skarvens fødevalg Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis Reservater og skarver Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarvbestanden Fiskeri Regulering 13 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3. Forvaltningsplanen Målsætning Planens forventede effekt Forvaltningsmuligheder Forvaltningsområder Forvaltning af skarver i reservater Tekniske afværgemidler Regulering Generelle reguleringsmuligheder Aktiviteter Iværksættelse og information Overvågning og forskning 22 ANVENDT LITTERATUR Bilag 1. Medlemsliste for Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter 2. Kort med angivelse af skarvkolonier i 2001 samt tabel over udviklingen i ynglebestanden (Eskildsen, 2001) 3. Kort over forvaltningsområder 4. Forvaltningsemner og aktivitetsanalyse med direkte relation til beskyttelse og forvaltning 5. Resumé af aktiviteter

4 INDLEDNING 4 I 1992 udgav Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen den første forvaltningsplan for skarver i Danmark (SNS, 1992). Baggrunden for dette initiativ var, at ynglebestanden af mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) var øget kraftigt, efter at arten blev totalfredet her i landet i 1980 samt fredet i alle øvrige EU lande med EF-fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1981, og at der som følge af denne øgning indløb et stigende antal klager fra fiskere, der kunne dokumentere skader på fangster og redskaber forårsaget af skarver. Skarvforvaltningsplanen og supplerende retningslinier fra 1995 fastsatte betingelser for dispensation til regulering af skarv i særlige tilfælde. Der forekommer to geografiske racer af skarv i Danmark. Mellemskarven yngler her i landet samt blandt andet i Sverige og ityskland. Underarten storskarv (Phalacrocorax c. carbo) yngler blandt andet langs Norges kyster, og fugle herfra ankommer på træk mellem august og april. Forvaltningsplanen vedrører primært mellemskarv, men forvaltningstiltag såsom regulering udenfor yngletiden vil naturligvis også påvirke rastende bestande af storskarv. Siden 1992, hvor den danske bestand talte par, er ynglebestanden af skarv fortsat steget, og de problemer, som skarven forvolder ved at efterstræbe fangster i bundgarn, ruser og nedgarn, er tilsvarende forstærket. Det er fortrinsvis kyst- og fjordfiskere, der oplever skarven som skadevolder. Skov- og Naturstyrelsen har på den baggrund besluttet at gennemføre en revision af skarvforvaltningsplanen. I forvaltningen af ynglebestanden af mellemskarv skal der tages hensyn til, at arten er en national ansvarsart. Ved ansvarsart forstås en art, hvor mere end 20 % af bestanden på en trækrute eller i et udbredelsesområde på et givet tidspunkt opholder sig indenfor et nærmere defineret område for eksempel Danmark. I 2000 skønnedes det, at ca. 30 % af den europæiske bestand ynglede i Danmark. Forvaltningsplanen administreres af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Forvaltningsplanen fastlægger strategi og rammer for gennemførelsen af aktiviteter og opfyldelse af målsætninger. Planen skal således give Skov- og Naturstyrelsen det bedst mulige redskab til at forvalte skarvbestanden med henblik på afhjælpning af konflikter i forhold til fiskeriet under hensyntagen til en rimelig beskyttelse af skarven som dansk ynglefugl. Det skal især fremhæves, at planen: beskriver status for ynglebestanden af skarv i Danmark samt konflikter mellem skarv og fiskere; beskriver den forventede effekt af forvaltningsplanen; giver anbefalinger til fremtidige aktiviteter, som involverer andre parter; fastsætter retningslinier for regulering; og beskriver Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling. Planperioden fastsættes til fem år. Planen kan imidlertid revideres efter behov, såfremt udviklingen i skarvbestanden kræver ændrede retningslinier for regulering enten som følge af en væsentlig tilbagegang i ynglebestanden eller som følge af stigende problemer i forhold til fiskeriet. 1. Sammenfatning Den danske ynglebestand af mellemskarv blev i 2001 af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opgjort til par. Antallet var 8 % lavere end i 2000, men på omtrent samme niveau som i 1998 og Tilbagegangen har især kunnet registreres i den sydøstlige del af landet samt i Vestjylland. Flere års tællinger kan påvise at der regionalt er sket en stagnation i antallet af ynglepar siden Indtil vedtagelsen af jagtloven af 1931 måtte skarven jages året rundt. I de følgende år frem til 1977 var skarven fredet i en del af yngletiden fra 1. maj til 31. juli. Efter flere reguleringer af jagttiden

5 blev skarven totalfredet i 1980, og dens beskyttelsesstatus blev dermed bragt i overensstemmelse med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april Medlemslandene kan dog tage passende forholdsregler med henblik på at løse konflikter i forhold til erhvervsinteresser først og fremmest fiskeri. I henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6.3 skal der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, såfremt, såfremt der for eksempel foretages en væsentlig regulering af skarver i de habitatområder, hvor skarven er en del af udpegningsgrundlaget. Ynglebestanden af mellemskarv i Danmark er vokset kraftigt siden arten blev fredet her i landet i 1980 og i alle EU lande i Det kan imidlertid forventes, at væksten i den danske ynglebestand vil stoppe i løbet af de kommende år. I Danmark har forvaltningspraksis siden 1992 i henhold til den første skarvforvaltningsplan med efterfølgende retningslinier fra 1995 blandt andet været: 1) en generel tilladelse for fiskere til at nedlægge skarver indenfor 100 meter (senere udvidet til 500 meter) fra faststående fiskeredskaber, der er aktivt fiskende; 2) at grundejere kan få tilladelse til at nedlægge enkelte fugle for derved at forhindre etablering af nye kolonier eller regulere ynglesucces i eksisterende kolonier; og 3) at styrelsen på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at sprøjte æg eller fjerne reder. En stor del af de danske skarvkolonier findes i områder, der enten har status som vildtreservater oprettet med hjemmel i lov om jagt og vildtforvaltning, eller i naturreservater oprettet på statsejede arealer og på fiskeriterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. I reservaterne tages der særlige hensyn til, at pattedyr og fugle i princippet ikke skal udsættes for indgreb. I visse reservater bliver der imidlertid foretaget regulering af skarv blandt andet for at afhjælpe problemer med skader på fiskeriet. DMU har i en lang årrække for Skov- og Naturstyrelsen gennemført en årlig optælling af ynglende skarvpar (reder) i kolonierne. Dette materiale har givet styrelsen mulighed for dels at følge bestandsudviklingen, dels at få klarhed over, hvor i landet de største konflikter i forhold til fiskeriet kunne forventes. Skov- og Naturstyrelsen påregner i for midler bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv - at gennemføre et forsøg med et såkaldt overdækket bundgarn med dobbelt kalvafsnit. Det forventes at resultatet af forsøget kan give bedre muligheder for at vejlede bundgarnsfiskere i brug af modificerede redskaber, der kan forhindre eller reducere skarvernes muligheder for at fouragere inde i bundgarn. Skarvens skader på fiskeredskaber og fangster er mest udtalte i forbindelse med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser. I bundgarnene jager skarver fiskene rundt i fanggården, og en del af fangsten bliver enten taget af skarver eller skambidt. Fiskernes erfaringer er at en del af eller hele fangsten kan blive ødelagt dels af skambid, dels ved at fiskene dør af udmattelse, stress eller som følge af kollision med nettet. Der kan konstateres en stigende konflikt mellem skarver og fiskeriinteresser. De områder i landet, hvor konflikten synes at være størst, er Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, den vestlige Limfjord, det nordlige Kattegat og i den sydøstlige del af landet (blandt andet i Nysted Fjord og Stege Bugt). De nævnte områder er karakteristiske ved at bestandene af konsumfisk er gået kraftigt tilbage. Der er desuden i visse ferskvandsområder, hvor skarver for eksempel fouragerer på ørred- og laksesmolt, konflikter med sportsfiskerinteresser. Sådanne problemer er for eksempel konstateret i Ringkøbing Fjord og Skjern Å. 5

6 6 En rapport fra Ringkøbing Fjord beskriver imidlertid også et tilfælde, hvor skrubbebestanden steg markant samtidig med, at antallet af skarver steg. Når skrubbebestanden siden 1997 atter er gået tilbage, mener sagkyndige, at det især skyldes en lavere saltholdighed og færre unge sandmuslinger som følge af, at vandudskiftningen gennem Hvide Sande slusen er blevet formindsket. Skarverne i Ringkøbing Fjord skønnedes i 1999 at konsumere under 2 % af den samlede biomasse i fjorden, der ifølge Kanstrup & Sørensen (2000) og Hald-Mortensen (2000) skønnedes at udgøre 90 kg pr. ha. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over fiskernes økonomiske tab ved mistede fangster og ødelagte redskaber forårsaget af skarver. Skarven er næppe alene den medvirkende årsag til at bestande af konsumfisk i blandt andet de vestjyske fjorde er gået tilbage, men skarvens tilstedeværelse både som ynglende og som trækfugl kan være medvirkende til, at fiskebestande har vanskeligt ved at retablere sig i takt med at fjordenes miljøtilstand forbedres. I visse områder af landet har den hidtidige forvaltningspraksis ikke været tilstrækkelig til at afhjælpe problemet i forhold til fiskeriet. Skader på fangster og redskaber forårsages ikke alene af den danske ynglebestand inklusive ikke ynglende ungfugle, men også af et stort antal skarver, der sensommer og efterår trækker til de danske farvande fra yngleområder især i Norge, Sverige og Nordtyskland for at raste og eventuelt overvintre. Indsatsen med henblik på at afhjælpe fiskeriets problemer skal derfor rettes mod både ynglebestanden og trækkende/overvintrende fugle. Tekniske afværgemidler, som ved forsøg har vist sig at kunne begrænse eller forhindre skarver i at forvolde skade på fangster og redskaber, er endnu ikke blevet afprøvet i det praktiske fiskeri. Reguleringen i skarvkolonier i perioden er undersøgt af DMU for Skov- og Naturstyrelsen. DMU s rapport omfatter en oversigt over udviklingen i danske skarvkolonier i perioden med angivelse af, hvor og hvornår der er foretaget regulering. Undersøgelsen viser blandt andet at indgreb i skarvkolonier har resulteret i, at ynglebestanden har stabiliseret sig på et lavere niveau, end den ellers ville have gjort, såfremt indgreb ikke havde fundet sted. Effekten af flere års regulering af ynglebestanden ( ) har desuden ifølge DMU s registreringer afværget dannelsen af nye store kolonier. Det kan imidlertid ikke konkluderes, om reguleringen har resulteret i at fiskeriets problemer som følge af skarvers prædation på eller beskadigelse af fangster samt ødelæggelse af garn er blevet reduceret. 1.1 Anbefalinger På baggrund af forvaltningsplanens gennemgang af problemstillingen vedrørende skader på fiskernes fangster og redskaber forvoldt af skarver anbefales det: 1. at udviklingen i skarvbestanden fortsat følges ved en årlig optælling af reder; 2. at Ringkjøbing Amt i samarbejde med relevante parter herunder DMU, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen iværksætter et samarbejdsprojekt om skarvens betydning for fiskebestandene i de vestjyske fjorde; 3. at Fødevareministeriet overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte en registrering af omfanget af skarvers skader på fangster og redskaber i relation til årstid, landsdel og typer af fiskeri herunder en vurdering af økonomiske tab;

7 7 4. at Fødevareministeriet overvejer om det vil være hensigtsmæssigt at foretage en analyse af effekten af forsøg her i landet og i udlandet med tekniske afværgemidler til afhjælpning af skarvers skader på fangster og redskaber med henblik på at allerede udviklede, effektive redskabstyper afprøves i det praktiske fiskeri; 5. at der gennemføres udveksling af informationer mellem Danmark, Sverige, Norge, Polen og Tyskland om skarvbestandenes udvikling; og 6. at regulering af skarv foregår under videst mulig hensyntagen til andre arter samt til etik og dyreværn. 1.2 Målsætninger og aktiviteter Forvaltningsplanens overordnede målsætning er at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskeriet samtidig med, at der tages hensyn til skarvens beskyttelse og overlevelse som dansk ynglefugl. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til: 1) at ynglebestanden af skarv bevares som en integreret del af den danske fauna; 2) at afhjælpe problemer mellem skarver og kystfiskeriet samt fiskeri i ferskvandsområder; 3) at sikre den fortsatte eksistens af gamle kolonier (Vorsø, Ormø og Brændegård Sø) samt kolonier i andre natur- og vildtreservater (blandt andet: Hirsholmene, Stavns Fjord, Mågeøerne, Svanegrund, Tofte Sø og Vejlerne). BESKRIVELSE HANDLING VERIFIKATION FORUDSÆTNINGER Udviklings-målsætninger 1. Afhjælpe konflikter mellem fiskere og skarver samt sikre at skarven ikke volder uacceptable problemer for 1. Registrere eksisterende konflikter og iværksæte afhjælpende foranstaltninger herunder regulering. 1. Registrering og afhjælpende foranstaltninger gennemført herunder anvendelse af tekniske afværgemidler. 1. Samarbejde mellem berørte fiskere og Skov- og Naturstyrelsen herunder statsskovdistrikterne. fiskeriet. 2. Bevare ynglebestanden 2. Foretage en årlig optælling 2. Optælling gennemført. 2. Økonomiske midler af skarv som en integreret del af den danske af ynglebestan- den. til rådighed for et løbende overvågningsprojekt fauna. med henblik 3. Sikre den fortsatte eksistens af gamle kolonier 3. Optælle ynglebestanden og undgå eller begrænse 3. Optælling gennemført og strategi fastlagt for re- på en årlig optælling af ynglende skarver. og kolonier i andre natur- og vildtreservater. regulering. gulering. 3. Samarbejde mellem grundejere og Skovog Naturstyrelsen. Effekt 1. Samarbejde etableret mellem relevante myndigheder, fiskeriets organisationer og grundejere. 2. Skarvforvaltningsplan. 3. Overvågningsprogram. 1. Etablere forum for samarbejde herunder en fortsættelse af arbejdet i Arbejdsgruppen vedrørende skarv. 2. Udarbejde skarvforvaltningsplan. 3. Udarbejde overvågningsprogram 1. Konflikter mellem skarver og fiskere reduceret. 2. Skarvforvaltningsplan godkendt. 3. Overvågningsprogram godkendt. 1. Aktiv støtte fra fiskeriets organisationer, grønne organisationer samt aktive fiskere.

8 1.3 Forudsætninger Følgende forudsætninger skal være overvejet med henblik på at opfylde planens målsætninger: Samarbejdet mellem Skov- og Naturstyrelsen, andre myndigheder (Fødevareministeriet, relevante amter), forskningsinstitutioner, fiskeriets organisationer, aktive fiskere samt grønne organisationer fortsættes og udbygges. Der afsættes nødvendige mandskabsressourcer hos berørte statsskovdistrikter med henblik på at varetage regulering samt tilsyn og administrative opgaver i forbindelse med planens gennemførelse. Der foretages fortsat årlige optællinger af skarvbestanden ved DMU. Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppen vedrørende skarvprojekter fortsætter sit arbejde med henblik på først og fremmest at sikre en koordinering af diverse parters aktiviteter samt videnskabelig rådgivning. 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, forskning og konflikter Mellemskarven yngler i dele af Europa og Asien, og den har siden begyndelsen af 1970 erne opbygget store ynglebestande i de fleste lande i Nord- og Mellemeuropa (Bregnballe 1996). Ifølge Bregnballe (1996) var den europæiske ynglebestand i 1971 på godt par, hvoraf omkring halvdelen rugede i Holland, mens den danske ynglebestand kun talte knap 300 par. I 1995 var den nordvesteuropæiske ynglebestand steget til næsten par med rugende i Danmark. I 2000 var den europæiske ynglebestand steget yderligere til i alt par (Bregnballe et al. in press). Den markante vækst var ifølge del Hoyo et al. (1992) og Rose & Scott (1994) delvist forårsaget af aftagende bekæmpelse og fredninger. En medvirkende årsag til bestandsfremgangen kan muligvis også have været forbedrede fødesøgningsmuligheder som følge af for skarven gunstige ændringer i fiskebestandenes artssammensætning forårsaget af eutrofiering af fjorde, andre kystfarvande og søer (Hald-Mortensen 1988 og 1994). Mellemskarven har igennem historisk tid ynglet i Danmark om end i stærkt varierende antal, idet den i flere perioder har været udsat for en kraftig efterstræbelse fra menneskets side, idet kyst- og fjordfiskerne siden begyndelsen af 1800-tallet har betragtet fiskespisende dyr som konkurrenter til deres erhverv. I 1876 blev arten totalt fordrevet fra landet, og i de følgende ca. 60 år ynglede den ikke i Danmark. I 1938 indvandrede skarven igen som ynglefugl i Danmark. Den blev imidlertid fortsat efterstræbt, og i de første år flyttede kolonierne noget omkring. I 1944 etablerede skarven den første permanente koloni på Vorsø i Horsens Fjord, hvor den siden har været fast ynglefugl. Som følge af et krav fra fiskerne blev antallet af reder de første år begrænset til omkring 200 ved beskydning i yngletiden. Beskydningen blev på Naturfredningsrådets initiativ indstillet i Samme år etableredes en koloni på Ormø i Holsteinborg Nor og i 1973 en ved Brændegård Sø på Fyn. Disse tre kolonier har siden været skarvbestandens tyngdepunkter, hvorfra ungfugle har spredt sig og etableret kolonier mange steder i landet. Den markante forøgelse af skarvbestanden skete efter at arten blev totalfredet her i landet i 1980 samt fredet i alle EU lande med EF-fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i I Danmark har mellemskarven traditionelt etableret kolonier i træer. En stor del af de nye kolonier er imidlertid anlagt på træløse, ubeboede øer, hvor rederne oftest placeres i tætte kolonier på jorden. Kolonier anlagt på jorden findes blandt andet på Ægholm og Tyreholm ved Møn, på Vresen i Storebælt, på Mågeøerne ved Bogense, på Hov Røn og Svanegrund ud for Hov, på Kollerne i Stavns

9 Fjord, på Olsens Pold i Ringkøbing Fjord, på Rønland Sandø i Nissum Bredning, på Melsig i Vejlerne, på flere andre øer i Limfjorden, Krogen ved Læsø samt på Hirsholmene ved Frederikshavn. 2.1 Skarvbestanden i Danmark 2001 Den danske ynglebestand af mellemskarv blev i 2001 af DMU opgjort til par (Eskildsen 2001). Dette var 8 % lavere end antallet i 2000, men på omtrent samme niveau som i 1998 og Tilbagegangen har især kunnet registreres i den sydøstlige del af landet samt i Vestjylland. Flere års tællinger kan påvise, at der regionalt er sket en stagnation i antallet af ynglepar siden I Kattegat området skønnes der dog fortsat at være muligheder for en vis bestandsfremgang, idet der her skønnes at forekomme uudnyttede føderessourcer, hvilket muligvis afspejler de seneste års kraftige ekspansion af kolonierne på Hirsholmene og ved Rugård Sø på Djursland. Eskildsen (2001) nævner desuden, at der ved mange lokaliteter, blandt andet i Øresund og omkring Hirsholmene, er iagttaget større flokke af ikke yngleaktive skarver. Udviklingen i antallet af optalte reder de seneste 3-4 år bekræfter antagelsen om at der i løbet af de seneste år er opbygget en pulje af ikke ynglende skarver, og hvor forholdene er gode, kan disse fugle hurtigt etablere nye kolonier eller udvide allerede eksisterende. Sådanne gunstige forhold antages at have været til stede i 2000, men ikke i 2001 (Eskildsen 2001), hvilket kan være en forklaring på bestandsnedgangen fra 2000 til I de vestjyske fjorde (Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Nissum Fjord) yngler skarven kun på Olsens Pold i Ringkøbing Fjord. Her er ynglebestanden gået tilbage fra par i 2000 til par i Yngleforsøg på andre lokaliteter bliver stoppet ved sprøjtning af æg. I Nissum Bredning yngler skarven på Rønland Sandø med godt par. Skarvkoloniernes placering i 2001 samt en tabel over udviklingen i ynglebestanden fremgår af bilag Skarvens fødevalg Allerede i blev der foretaget undersøgelser over skarvens fødevalg på Vorsø (Madsen og Spärck 1950). Resultatet af denne undersøgelse viste, at sild vægtmæssigt udgjorde 34 %, ål 22 %, ålekvabbe 22 %, torsk 10 %, skrubbe 4 %, ulk 3 % og makrel 2 % af føden. Undersøgelser på Vorsø i foretaget på samme tid af året som ovennævnte (Hald-Mortensen 1994) viste, at der var sket et markant skift i skarvens fødevalg. Ising, ulk og ålekvabbe udgjorde vægtmæssigt over 80 % af føden, mens andre arter tilsammen udgjorde under 20 % heraf ål med under 2 %. Sild udgjorde med ca. 10 % kun et væsentligt fødeemne i maj, hvilket er sammenfaldende med sæsonen for sildefiskeri i Horsens Fjord. Undersøgelsen viste desuden, at Vorsø-skarvernes fødevalg varierer fra år til år. I 1980 erne var ulk og torsk vigtige byttedyr for skarver fra kolonien i Brændegård Sø, mens torsk og ising dominerede i kolonien på Ormø (Hald-Mortensen 1994). Undersøgelser i , hvor den danske skarvbestand på landsplan var vokset til ca par, viste, at der var sket en ændring i fødevalget hos de i undersøgte kolonier, Vorsø, Svanegrund, Brændegård Sø og Ormø. I disse fire, ældste kolonier var skarvbestanden i samme periode tredoblet fra ca par til ca par. Mens overvejende stationære fisk som ulk og ålekvabbe i 1980-erne tilsammen udgjorde 47 % af fødens vægt i skarvernes yngletid i de fire kolonier, så var disse to fiskearters andel i 1990 erne faldet til 12 %. Derimod var den vægtmæssige betydning af de mere vandrende fiskearter, ising og torsk, steget fra 41 % til 66 %. Også ferskvandsfiskenes betydning var steget fra 1,2 % til 7,1 %. 9

10 10 I de fire kolonier bestod skarvens føde i 1980 erne af 29 fiskearter. I 1990 erne havde den tredobbelte skarvbestand udvidet menuen til 38 arter af fisk. Blandt de nye arter var spidshalet langebarn, der især lever på vanddybder omkring 50 meter (Hald-Mortensen 1995). Ved den sidste fødeundersøgelse havde skarven spredt sig så meget i Danmark at det var muligt at undersøge fødevalget i 23 forskellige kolonier. Flere af de nye koloniers fødevalg afveg en del fra de oprindeligt undersøgte, og der viste sig både i 1993 og 1994 på landsplan et klart mønster i skarvens fødevalg. I de vestjyske brakvandsfjorde åd skarverne især fladfisk navnlig skrubber (Hald-Mortensen 1995 og 2000). Tilsvarende var fladfisk (ising) skarvernes foretrukne føde ved Kattegats vestlige og sydlige kyster. I Lillebælt, Storebælt og den vestlige del af Østersøen dominerede torsk og hvilling i føden. I de mere lukkede farvande som Limfjorden, Isefjord og Smålandshavet spillede sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk vægtmæssigt en relativt større rolle (Hald-Mortensen 1995). 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis Indtil vedtagelsen af jagtloven af 1931 måtte skarven jages året rundt. I de følgende år frem til 1977 var skarven fredet i en del af yngletiden fra 1. maj til 31. juli. I den første del af yngletiden, der begynder medio februar, måtte arten fortsat skydes. I 1977 blev fredningstiden udvidet til perioden 1. marts til 31. juli. I 1978 blev skarven fredet i Danmark som et led i en forsøgsordning, idet den allerede året efter fik jagttid fra 1. oktober til 31. december. I 1980 blev arten atter fredet, og dens beskyttelsesstatus blev dermed bragt i overensstemmelse med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Skarven er fortsat fredet i Danmark, idet arten ikke figurerer på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II over arter, som medlemslandene kan indføre jagttid på indenfor det geografiske område, hvor direktivet gælder. EU-landene kan derimod tage passende skridt til at løse eller afhjælpe problemer forårsaget af skarv for eksempel i relation til fiskeriinteresser og skovbrug. Der blev i 1997 under Bonn Konventionen udarbejdet forslag til en international skarvforvaltningsplan, som blandt andet opfordrer partslandene til at koordinere forvaltning af skarv for derved at sikre, at overdreven regulering i et eller flere lande ikke resulterer i, at skarvens beskyttelsesstatus forringes uacceptabelt (Bonn Convention 1997). I Danmark har forvaltningspraksis siden 1992 i henhold til den første skarvforvaltningsplan med efterfølgende retningslinier fra 1995 været: 1. at fiskere kan nedlægge skarver indenfor 100 meter (senere udvidet til 500 meter) fra faststående fiskeredskaber, der er aktivt fiskende; i skarvens yngletid må beskydning ikke finde sted nærmere end meter fra en koloni; 2. at ejere af dambrug og kunstige fiskesøer (put and take søer) kan nedlægge skarver ved de pågældende anlæg, for dambrug gælder dog, at der skal være etableret spærrenet eller tråde over fiskedammene med henblik på at begrænse mulighederne for, at skarv og fiskehejre kan prædere på opdrættede fisk; 3. at grundejere kan få tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at nedlægge enkelte fugle for derved at forhindre etablering af nye kolonier; 4. at grundejere kan få tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at smøre eller prikke æg i kolonier, hvor fuglene ruger på jorden, med henblik på at regulere ynglesuccesen i eksisterende kolonier; reguleringen kontrolleres af det lokale statsskovdistrikt; og 5. at styrelsen på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at smøre eller prikke æg.

11 Reservater og skarver En væsentlig del af de danske skarvkolonier findes i områder, der har status som vildtreservater, som oprettes med hjemmel i lov om jagt og vildtforvaltning, eller naturreservater, som oprettes på statsejede arealer og på fiskeriterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. En del naturreservater blev i sin tid oprettet som såkaldte naturvidenskabelige reservater med hjemmel i reservatloven fra Det har siden 1972 været almindelig praksis ikke at foretage regulering i skarvkolonier i de tidligere naturvidenskabelige reservater, det vil sige Vorsø, Hirsholmene, Vejlerne samt Tipperne og Klægbanken, idet naturen og fuglelivet her skulle have mulighed for at udvikle sig frit uden indgreb fra menneskets side. Denne praksis er i takt med den stigende bestand af skarv blevet ændret for de områders vedkommende, hvor der indenfor de seneste år er etableret nye skarvkolonier. Det gælder Hirsholmene, hvor det i 2001 blev besluttet at begrænse kolonien på Græsholmen til omkring 600 par. På øen Melsig i Vejlerne får kolonien lov til at udvikle sig uden indgreb. Både i 1994 og 1995 blev der af ukendte personer foretaget ulovlig indsamling af æg, hvilket begge år resulterede i, at skarverne lagde om og fik unger en måned senere end normalt. På Klægbanken i Ringkøbing Fjord bliver skarvernes forsøg på etablering af kolonier forhindret. Reguleringsindsatsen i disse reservater er et led i håndtering af konflikter mellem skarver og fiskere. Uanset reservatbestemmelserne vil erhvervs- og bierhvervsfiskere som oftest få adgang til at regulere skarv ved faststående, fiskende redskaber i reservaterne. I andre reservater oprettet af hensyn til rastende og ynglende vandfugle bliver der gennemført regulering i et vist omfang. På øer ejet af Miljøministeriet er den generelle strategi at nye kolonier ikke skal etableres. [I hvert enkelt tilfælde skal der dog forinden foretages en vurdering af, hvorvidt en ny koloni vil være hensigtsmæssig udfra den samlede målsætning.] Regulering af skarver i reservaterne skal således ses som en del af et integreret forsøg på at afhjælpe konflikter i forhold til kyst- og fjordfiskeriet. 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter DMU har i en lang årrække for Skov- og Naturstyrelsen gennemført en årlig optælling af ynglende skarvpar i kolonierne. Dette materiale har givet styrelsen mulighed for dels at følge bestandsudviklingen, dels at få klarhed over, hvor i landet de største konflikter mellem skarver og fiskere kan forventes. Denne aktivitet tænkes fortsat. DMU har desuden i perioden gennemført en undersøgelse for styrelsen af effekten af diverse reguleringer i skarvkolonier ved: 1) at beskrive forekomsten af legale og illegale indgreb i kolonierne; 2) at sammenstille Skov- og Naturstyrelsens og andres erfaringer samt at vurdere fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder; samt 3) at vurdere reguleringernes effekt på de enkelte kolonier og på den danske skarvbestand som helhed. Undersøgelsen er færdiggjort og afrapporteres i 2002 (Bregnballe & Eskildsen 2002). Skov- og Naturstyrelsen påregner i for midler bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv - at gennemføre et forsøg i det praktiske fiskeri med et såkaldt overdækket bundgarn med dobbelt kalvafsnit. Det er planen at anvende to modificerede bundgarn samt to traditionelle bundgarn i forsøget. Projektet gennemføres i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser og Københavns Universitet. Det forventes, at resultatet af forsøget kan give bedre muligheder for at vejlede bundgarnsfiskere i brug af modificerede redskaber, der kan forhindre eller reducere skarvernes muligheder for at fouragere inde i bundgarn.

12 Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere Som nævnt var hovedårsagen til skarvens forsvinden som dansk ynglefugl sidst i 1800-tallet menneskers efterstræbelse, idet skarvens tilstedeværelse kolliderede med fiskeriinteresser. Fiskernes forsøg på at begrænse skarvbestanden er forståelig, og datidens natursyn rummede ikke hensyntagen til arter, som konkurrerede med erhvervsinteresser. I dag er det generelle natursyn mere nuanceret, og datidens hårdhændede efterstræbelse af fiskespisende vildtarter vil næppe blive gentaget og heller ikke accepteret i nutidens samfund. Der er derimod en udbredt forståelse for at skader forårsaget af vildt, det være sig skarver, sæler, kronvildt eller gæs og svaner, skal afhjælpes, og at diverse foranstaltninger hertil herunder regulering (beskydning) skal kunne anvendes under forudsætning af at de pågældende arters overlevelsesmuligheder ikke forringes. Skarvernes skader på fiskeredskaber og fangster er mest udtalte i forbindelse med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser. I bundgarnene jager skarver fiskene rundt i fanggården, og en del af fangsten bliver enten taget af skarver eller skambidt. Fiskernes erfaringer er, at en del af eller hele den resterende fangst kan blive ødelagt dels ved skambidning, dels ved at fiskene dør af udmattelse, stress eller som følge af kollision med nettet. Ruser kan ifølge fiskernes oplysninger rives i stykker af fuglene, hvorved hele eller en del af fangsten undslipper. Undersøgelser af skarvens fourageringsadfærd i bundgarn har vist, at fangst af fisk sker efter en forudgående jagt under vandet. Det blev på den baggrund vurderet, at afværgeforanstaltninger med henblik på at reducere skadernes omfang med fordel kunne sættes ind i denne fase (Bildsøe 1996). På baggrund af denne antagelse blev der i sommeren 1995 gennemført en række eksperimenter med forskelligt udformede spærrenet inde i fanggården i en forsøgsopstilling i Isefjord (Bildsøe 1996). En efterfølgende analyse af videooptagelser viste, at antallet af fouragerende skarver i opstillingen blev reduceret med mere end 50 %, og at det samlede konsum af fisk blev reduceret tilsvarende. Det er undersøgelsens konklusion, at spærrenet har en væsentlig reducerende effekt på skader forårsaget af skarver, og det antages at lignende effekter kan opnås i bundgarn generelt. Bildsøe (1996) efterlyser imidlertid en forklaring på følgende: 1) kan den observerede effekt af spærrenet opretholdes under forhold, hvor skarven i øvrigt har vanskeligt ved at skaffe føde; 2) reducerer anvendelsen af spærrenet bundgarnets evne til at fange fisk; og 3) påfører spærrenet fiskerne væsentlige arbejdsmæssige gener. Disse spørgsmål kan ifølge Bildsøe (1996) først besvares endeligt efter afprøvning af spærrenet over en hel sæson i et sæt aktivt fiskende bundgarn. Beskydning af skarver ved faststående redskaber har siden skarven blev inddraget i den officielle vildtudbyttestatistik i 1994/95, givet tal for antallet af nedlagte skarver (Bregnballe & Asferg 2000). Nogle fiskere har oplyst, at regelmæssig beskydning af skarver ved bundgarn kan reducere antallet af individer, der opholder sig ved redskaberne, mens andre fiskere ikke har kunnet registrere en effekt. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over økonomiske tab som følge af mistede fangster og ødelagte redskaber eller som følge af prædation på udsat ørred- og laksesmolt forårsaget af skarver. Det bør være muligt i det mindste at opgøre tab som følge af skader på redskaber inklusive tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med reparation af garn og mistede fiskedage. Det er derimod vanskeligere at opgøre økonomiske tab, som skyldes skader på fangster og undslupne fisk. Her må der regnes med kvalificerede skøn på baggrund af gennemsnitsudbytter over en årrække.

13 Opgørelser over skønnede økonomiske tab kan indgå i overvejelserne, når man skal vurdere den økonomiske fordel ved at anvende modificerede redskaber, der som regel vil være dyrere og mere uhåndterbare end traditionelle redskaber. De økonomiske konsekvenser af væsentlige skader over en længere periode forårsaget af skarv, men også af sæler, kombineret med den generelle nedgang i visse fiskerier som følge af andre faktorer herunder forringet vandmiljø som følge af blandt andet eutrofiering og overudnyttelse af fiskeressourcer, kan på længere sigt være medvirkende til at kyst- og fjordfiskeriet ikke vil være rentabelt og medføre, at i øvrigt miljøvenlige konsumfiskerier forsvinder. En sådan udvikling kan resultere i, at mindre havnemiljøer langs vore kyster, som i mange tilfælde repræsenterer kulturhistorisk værdifulde elementer, ligeledes forsvinder. 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarver Regulering og anden efterstræbelse af skarver kan være medvirkende årsag til deres spredning. Forstyrrelse i kolonier kan for eksempel medføre at skarverne etablerer kolonier i nabolaget og dermed påføre fiskere i andre områder gener (Bregnballe & Rasmussen 2000; Bregnballe & Eskildsen 2002). De fordelingsmønstre, som ovennævnte undersøgelse viser, er baseret på genmeldinger af skarver ringmærket i 12 danske kolonier i perioden Dette tyder ifølge Bregnballe & Rasmussen (2000) på, at konflikten mellem skarver og fiskeri for eksempel i de vestjyske fjorde formentlig vil kunne reduceres ved vedvarende regulering eller fjernelse af kolonier i det vestlige og nordlige Jylland. Andre indgreb i eller påvirkninger af skarvbestanden, for eksempel ved fældning af redetræer, gentagne forstyrrelser i kolonierne, drukning i fiskeredskaber samt ændringer i fiskebestande som følge af overfiskning og/eller forurening, kan være medvirkende til at ændre forholdene for skarvbestanden. I forvaltningen bør det derfor tilstræbes at der til stadighed på nationalt plan bibeholdes en balance mellem artens beskyttelse og indgreb til fordel for fjord- og kystfiskeriet Fiskeri Antallet af skarver, der søger føde i bundgarn, kan ifølge Bregnballe (1999) variere meget mellem de enkelte bundgarn blandt andet afhængig af garnenes størrelse og antallet af fisk i fanggården. Bildsøe & Jensen (1997) registrerede en variation fra i gennemsnit 8 til 267 fødesøgende skarver pr. bundgarn pr. dag, og ved enkelte bundgarn registreredes besøg af op til 700 fugle pr. dag. Genmeldinger af skarver ringmærket i 14 danske kolonier i perioden (Bregnballe 1999) viser, at af de fugle, som er genmeldt i deres første leveår og som ældre, blev henholdsvis 42 % og 23 % rapporteret druknet i fiskeredskaber. Andelen af skarver rapporteret druknet i fiskeredskaber var højere i Danmark, Sverige og langs Tysklands østersøkyst end i det øvrige Europa. Bregnballe (1999) nævner, at det vurderede antal druknede skarver steg markant fra juni til august, hvorefter antallet gradvist aftog. Undersøgelsen tyder således på, at et væsentligt antal skarver hvert år omkommer ved drukning i fiskeredskaber Regulering Indgreb i skarvkolonierne i perioden er undersøgt af DMU for Skov- og Naturstyrelsen (Bregnballe & Eskildsen 2002). Rapportens oversigt over udviklingen i danske skarvkolonier med angivelse af, hvor og hvornår der er foretaget regulering, fremgår af bilag 3. 13

14 Effekten af flere års regulering af ynglebestanden ( ) har ifølge DMU s registreringer afværget dannelsen af nye store kolonier (Bregnballe & Eskildsen 2002). Undersøgelsen viser at indgreb i skarvkolonier har resulteret i, at ynglebestanden har stabiliseret sig på et lavere niveau end den ellers ville have gjort, såfremt indgreb ikke havde fundet sted (Bregnballe & Eskildsen 2002). I omkring 20 skarvkolonier resulterede regulering i, at skarverne havde nedsat ynglesucces i et eller flere år. I alt gik redeindholdet ved regulering tabt i reder i perioden som følge af indgreb, for eksempel ved smøring af æg. Omkring halvdelen af disse tab var forårsaget af illegale indgreb. Bregnballe & Eskildsen (2002) anbefaler blandt andet, at intensiteten i forsøg på bortskræmning fra potentielle redesteder skal være høj og foregå tidligt på sæsonen inden skarverne påbegynder redebygning. Effektive metoder til bortskræmning er anvendelse af skræmmeskud eller, når det drejer sig om yngleforsøg på jorden, at anvende hylere eller andre akustiske skræmmemidler. Forsøg på bortskræmning senere på sæsonen kan have den utilsigtede effekt at skarverne søger bort fra kolonien og etablerer satellitkolonier i nabolaget. Det anbefales desuden at foretage sprøjtning af æg, der er den mest hensigtsmæssige og overfor andre ynglefugle på lokaliteten den mindst forstyrrende reguleringsmetode. Anvendelse af akustiske eller visuelle skræmmemidler bør kun foretages på lokaliteter, hvor der ikke er risiko for at bortskræmme sårbare eller truede arter. I 2001 blev der foretaget regulering af i alt godt skarvreder i 15 kolonier enten af Skov- og Naturstyrelsen ved statsskovdistrikterne eller af private efter dispensation fra styrelsen. Regulering har ifølge DMU s registreringer afværget dannelsen af nye store kolonier. Det kan imidlertid ikke konkluderes, om reguleringen har resulteret i at fiskeriets problemer som følge af skarvens prædation på fangster samt ødelæggelse af garn er blevet reduceret. I 1994/95 blev skarven for første gang inkluderet i den officielle danske vildtudbyttestatistik. Bregnballe & Asferg (2000) har analyseret udbyttet af skarv fra den første sæson til 1998/99. Fra 1994/ /97 steg antallet af nedlagte skarver ved fiskeredskaber med 22 %. I de følgende sæsoner steg udbyttet fortsat, hvilket muligvis var en effekt af, at zonen omkring faststående redskaber, hvor beskydning er tilladt, var blevet udvidet fra 100 til 500 meter. I sæsonen 1997/98 var udbyttet skarver. Den efterfølgende sæson kunne der registreres en nedgang til 3.640, hvilket kan skyldes en nedgang i fiskeriindsats med bundgarn og andre faststående redskaber og dermed en mindre interesse for at skyde skarver (Bregnballe & Asferg 2000). 14 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3. Forvaltningsplanen Forvaltningsplanen beskriver strategier og målsætninger samt de aktiviteter, der skal føre til opfyldelsen af målsætningerne. Planen skal således give Skov- og Naturstyrelsen, der på Miljøministeriets vegne er ansvarlig for forvaltningsplanens gennemførelse, det bedst mulige redskab til at forvalte skarvbestanden med henblik på at afhjælpe konflikter mellem skarver og fiskere. Forvaltningen skal desuden sikre skarvens overlevelse som almindelig dansk ynglefugl. Planen beskriver desuden den forventede effekt af forvaltningstiltag og retningslinier for regulering samt Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling hvad angår skarvforvaltning. Planperioden fastsættes til fem år. Planen kan imidlertid revideres efter behov i planperioden, såfremt udviklingen i skarvbestanden kræver ændrede retningslinier for regulering enten som følge af

15 stigende problemer i forhold til fiskeriet eller som følge af en væsentlig tilbagegang i ynglebestanden. I planen indgår en række forvaltningsmæssige overvejelser som blandt andet afspejler de seneste års fredningspolitiske udvikling og tendenser herunder et generelt ændret natursyn, hvor forvaltning af dyrearter i højere grad omfatter såkaldte almindelige arter og artsgrupper og ikke alene sjældne eller truede arter. Der er i befolkningen en generel forståelse for at anskue problemerne ud fra økologiske helhedsbetragtninger, hvor også menneskets traditionelle benyttelse af naturressourcer indgår. I forvaltningen af ynglebestanden af mellemskarv skal der desuden tages hensyn til, at mellemskarven er en national ansvarsart. Ved ansvarsart forstås en art, hvor mere end 20 % af bestanden på en trækrute eller i et udbredelsesområde på et givet tidspunkt opholder sig indenfor et nærmere defineret område for eksempel Danmark. I 2000 skønnedes det, at ca. 30 % af den europæiske bestand ynglede i Danmark. Med i overvejelserne indgår desuden, at natur- og artsforvaltning i stigende grad bliver internationaliseret. EF s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv påvirker direkte den danske naturforvaltning, som må tilpasse sig fælles europæiske retningslinier. Med tiltrædelsen af flere internationale konventioner blandt andet Ramsar Konventionen (om beskyttelse af vådområder navnlig som levested for vandfugle), Bonn Konventionen (om beskyttelse af trækkende arter) samt Biodiversitetkonventionen (om beskyttelse og fremme af artsmangfoldighed), har Danmark forpligtet sig til at forvalte vore naturressourcer bæredygtigt. Under Bonn Konventionen har vi desuden i henhold til regionale aftaler forpligtet os til at beskytte og forvalte flere arter og artsgrupper. 3.1 Målsætning Forvaltningsplanens overordnede målsætning er at sikre skarvens beskyttelse og overlevelse samtidig med, at skarvernes antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeriet. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til: at afhjælpe problemer mellem skarver og kystfiskerier samt skovbrug og bevaringsværdig vegetation; at afhjælpe problemer som følge af skarvers prædation på naturlig og udsat smolt af laks og ørred; at ynglebestanden af skarv bevares som en almindelig art og en integreret del af den danske fauna; og at sikre den fortsatte eksistens af de gamle kolonier (Vorsø, Ormø og Brændegård Sø) samt kolonier i andre natur- og vildtreservater (blandt andet: Olsens Pold, Hirsholmene, Stavns Fjord, Mågeøerne, Svanegrund, Tofte Sø og Vejlerne). Forvaltningsplanens målsætning skal ligeledes sikre: at der arbejdes for, at der iværksættes og gennemføres en registrering af omfanget af skarvers skader på fangster og redskaber i relation til årstid, landsdel og typer af fiskeri herunder en vurdering af økonomiske tab; 15

16 at der så vidt muligt foretages en analyse af effekten af forsøg her i landet og i udlandet med tekniske afværgemidler til afhjælpning af skarvers skader på redskaber med henblik på, at allerede udviklede, effektive redskabstyper afprøves og om muligt anvendes i det praktiske fiskeri; at der iværksættes en regelmæssig udveksling af informationer mellem Danmark, Sverige, Norge, Polen og Tyskland om skarvbestandenes udvikling med henblik på at sikre den bedst mulige forvaltning af arten; at regulering af skarv sker på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde under kontrol af statsskovdistrikterne; og at der gennemføres en konsekvensanalyse af indgreb efter fem år i forbindelse med planens revision. Der er fra flere sider udtrykt ønske om, at der indføres en generel jagttid på skarv. Så længe arten ikke er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, kan Danmark ikke indføre jagttid på skarv uden at overtræde direktivet. En generel jagttid på skarv indgår således ikke som en målsætning i forvaltningsplanen. Det bør imidlertid overvejes at optage skarven på direktivets bilag II. 3.2 Planens forventede effekt Forvaltningsplanen tager ikke stilling til om ynglebestanden af skarv skal nedbringes til et bestemt niveau. Der lægges derimod vægt på at problemer i forhold til fiskerier og andre erhvervsinteresser løses eller afhjælpes lokalt, der hvor de opstår eller allerede forekommer. I løbet af planperioden kan effekten af iværksatte aktiviteter samt i hvilket omfang målsætningerne er opfyldt blandt andet udledes af resultater af årlige optællinger af ynglepar i skarvkolonierne samt af, om diverse fiskerier kan registrere færre problemer med skarver. Det forventes, at forvaltningsplanens aktiviteter, som på væsentlige punkter er mere imødekommende overfor fiskeriets problemer end den første forvaltningsplan, kan medvirke til, at konflikter mellem skarver og fiskere afhjælpes ved at antallet af skarver i lokalområder bliver reduceret. Det forventes desuden, at planen kan give anledning til iværksættelse af yderligere forsøg med og brug af tekniske afværgemidler, som dels kan bidrage til, at skarvers skade på fangster og redskaber begrænses, dels helt eller delvis forhindre, at skarver drukner i fiskeredskaber. Det må forudses, at ynglebestanden af skarv i Danmark som følge af øgede muligheder for regulering vil blive reduceret. Det er i den forbindelse vigtigt, at resultaterne af konsekvensanalyserne indgår som væsentlige parametre under kommende revisioner af forvaltningsplanen. Planens aktiviteter kan måske samtidig bidrage til en større forståelse for skarvens tilstedeværelse som dansk ynglefugl. 4. Forvaltningsmuligheder Forvaltningsplanen omfatter en række aktiviteter, der kan bringes i anvendelse efter behov. I nogle tilfælde forudsætter iværksættelsen dog en forudgående faglig vurdering. Indsatsområderne omfatter: Forvaltning af skarver i reservater Forvaltning af skarver regionsvis Tekniske afværgemidler Regulering 16

17 17 Generelle reguleringsmuligheder Forvaltningsplanen forholder sig ikke til udbetaling af økonomisk kompensation for skader forårsaget af skarv, idet den nugældende lovgivning ikke giver mulighed herfor. 4.1 Forvaltningsområder Forvaltningen iværksættes indenfor syv forvaltningsområder (bilag 3), idet der i de forskellige dele af landet ikke foreligger samme behov for indsats. Forvaltningsområderne omfatter følgende regioner: I. Vestjylland: Vestlige Limfjord (Nissum Bredning og Struer Bugt), de vestjyske fjorde (Nissum Fjord, Vest Stadil Fjord, Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord), Fiil Sø og Vadehavet. II. Nordjylland: Limfjorden bortset fra de under I nævnte dele, Vejlerne, Ålborg Bugt, Tofte Sø, Randers Fjord, Mariager Fjord, Anholt, Læsø og Hirsholmene. III. Østjylland: fra Grenå til Fredericia, Sydvest Kattegat (inklusive Tunø, Samsø, Svanegrund, Møllegrund, Hov Røn og Endelave), Nordfyn (inklusive Odense Fjord) samt vestlige Storebælt nord for broen. IV. Lillebælt og Sydfyn: Als, Alssund, Ærø, Det sydfynske Øhav med øer, Langeland, Vresen samt vestlige Storebælt syd for broen. V. Sjælland: nord for en linie fra Storebæltsbroen til Køge, Saltholm, Isefjord og Roskilde Fjord, Hesselø, Sejrø og Saltbæk Vig. VI. Sjælland: syd for ovennævnte linie, Smålandsfarvandet med øer, Lolland, Falster, Møn (inklusive Nakskov Fjord med øer, Rødsand og Nysted Fjord, Storstrømmen og Stege Bugt) og Præstø Fjord. VII. Bornholm og Ertholmene. 4.2 Forvaltning af skarver i reservater Det er det overordnede princip, at natur- og vildtreservater skal opretholde og om muligt forbedre forholdene for pattedyr og fugle. Som udgangspunkt bør der derfor ikke indenfor områder med jagtforbud iværksættes regulering af visse artsgrupper. I nogle tilfælde kan der dog gøres undtagelser med henblik på: at afhjælpe konflikter mellem skarver og fiskere; at begrænse skarvkoloniers ekspansion til områder med kolonier af andre fuglearter; og at begrænse eller forhindre, at skarver ødelægger bevaringsværdig vegetation eller forårsager væsentlige erosionsproblemer på kyster. Erhvervs- og bierhvervsfiskere vil som hovedregel få dispensation til beskydning af skarv ved faststående, fiskende redskaber i reservater efter samme retningslinier som er gældende for den generelle dispensation. I følgende reservater eller fredede områder vil der ikke blive foretaget regulering af skarv med henblik på at begrænse bestanden: Lokalitet Vorsø i Horsens Fjord Melsig i Vejlerne Ormø i Holsteinborg Nor Statsskovdistrikt Silkeborg Thy Odsherred I følgende reservater eller fredede områder vil der kun i ganske særlige tilfælde blive foretaget regulering af skarv med henblik på at begrænse bestanden:

18 18 Lokalitet Olsens Pold i Ringkøbing Fjord Tofte Sø i Lille Vildmose Svanegrund nord for Endelave Mågeøerne ved Bogense Brændegård Sø Rommeholm i Nakskov Fjord Statsskovdistrikt Oxbøl Buderupholm Randbøl Fyns Fyns Falster I følgende reservater eller på andre lokaliteter kan regulering ved sprøjtning af æg blive foretaget med henblik på at begrænse bestanden af skarv: Lokalitet Statsskovdistrikt Lokalitet Statsskovdistrikt Klægbanken i Ringk. Fj. Vinterleje Pold i Ringk. Fj. Rønland Sandø i Limfjorden Rotholmene i Limfjorden Troldholmene i Limfjorden Hirsholmene Oxbøl Oxbøl Klosterhedens Feldborg Hanherred Nordjylland Stavns Fjord, Samsø Hald Sø Hov Vig, Nykøbing S Tyreholm ved Stege Dyrefod ved Falster Søholt ved Maribo Silkeborg Fussingø Odsherred Falster Falster Falster 4.3 Tekniske afværgemidler Der er i de senere år gennemført en række forsøg med modificerede bundgarn med henblik på at udvikle redskaber, der kan begrænse eller forhindre, at skarver får adgang til fangster. Forsøg med modificerede bundgarn, som Skov- og Naturstyrelsen har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser, har vist gode resultater, men der mangler en afprøvning i det praktiske fiskeri over en længere periode. Tekniske løsninger bør indarbejdes i fiskerierne som et alternativ til regulering i det omfang, det er muligt og økonomisk forsvarligt. I løbet af planperioden forventes det, at et planlagt nyt forsøg med et overdækket bundgarn med dobbelt kalvafsnit, som styrelsen iværksætter i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser for midler bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv, vil kunne skaffe yderligere informationer om, hvorvidt det er muligt at konstruere et bundgarn, der både økonomisk og praktisk kan afhjælpe fiskeriets problemer med skader forårsaget af skarver. 4.4 Regulering Indsatsen med henblik på at afhjælpe fiskeriets problemer skal fortrinsvis rettes mod ynglebestanden, men også regulering af trækkende/overvintrende fugle indgår som en ekstraordinær indsats i visse områder. Forvaltningsplanens indsatsområder vil omfatte følgende aktiviteter: 1. Grundejere kan få dispensation til regulering for: 1) at undgå at nye kolonier etablerer sig; 2) at begrænse antallet af reder i eksisterende kolonier eller 3) helt at fjerne kolonier. Regulering ved smøring eller prikning af æg skal kontrolleres af det lokale statsskovdistrikt. Der bliver som udgangspunkt ikke fastsat et maksimum for antallet af skarver eller reder, der må reguleres. Antallet vurderes i hvert enkelt tilfælde af statsskovdistriktet i samarbejde med grundejeren. En ny koloni kan defineres som en koloni, hvor mindre end 20 par har ynglet med succes i de forudgående 3 år. 2. Skov- og Naturstyrelsen forhindrer etablering af nye kolonier på egne arealer og på andre statsejede arealer efter aftale med grundejeren. Reguleringen vil som hovedregel blive gennemført

19 ved smøring af æg. I hvert enkelt tilfælde skal der dog forinden foretages en vurdering af, hvorvidt en ny koloni vil være hensigtsmæssig udfra den samlede målsætning. 3. På følgende øer med jordrugende skarvkolonier vil antallet af reder blive reguleret med henblik på at begrænse bestanden af skarv eller helt at fjerne kolonien: Lokalitet Statsskovdistrikt Vinterleje Pold i Ringkøbing Fjord Oxbøl Rønland Sandø i Limfjorden Klosterhedens Rotholmene i Limfjorden Feldborg Troldholmene i Limfjorden Hanherred Hirsholmene ved Frederikshavn * Nordjylland Stavns Fjord, Samsø ** Silkeborg Hov Vig ved Nykøbing Sjælland Odsherred Tyreholm ved Stege Falster Dyrefod ved Falster Falster * Ynglekoloni accepteres kun på Græsholm; ** Ynglekolonier accepteres kun på Kollerne og Yderste Holm 4. I følgende kolonier kan der blive reguleret ved smøring af æg eller ved at fjerne reder med henblik på at forhindre skarv i at etablere kolonier: Lokalitet Statsskovdistrikt Lokalitet Statsskovdistrikt Klægbanken Oxbøl Kidholmene Haderslev Høje Sande Oxbøl Bågø Haderslev Fjandø Ulborg Olde Nor Gråsten Flyndersø Feldborg Drættegrund Fyns Venø Klosterhedens Arreskov Sø Fyns Agger Tange Thy Hvidkilde Fyns Knogen, Læsø Nordjylland Vresen Fyns Andre øer ved Læsø Nordjylland Odense Fjord Fyns Stensnæs Flak Nordjylland Mejlø Fyns Rønholm Buderupholm Skarresø Odsherred Rugård Sø Fussingø Arre Sø Tisvilde Skanderborg Sø Silkeborg Gurre Sø Kronborg Hov Røn Silkeborg Saltholm Jægersborg Bastholm Haderslev Suderø Falster 5. Regulering i øvrige kolonier vist i bilag 3 vurderes løbende i planperioden. 6. Der vil blive mulighed for ekstraordinær regulering ved beskydning af rastende/overvintrende skarver i definerede lokalområder. Med henblik på blandt andet at indhøste erfaringer af, om en sådan regulering kan vise effekten af en eventuel jagttid på skarv, iværksætter Skov- og Naturstyrelsen i en sådan ekstraordinær regulering af skarv i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord efter følgende retningslinier ved dispensation til for eksempel lokale fiskeriforeninger: a. Der kan i perioden 1. september til 31. januar nedlægges op til et nærmere fastsat antal skarver i hvert fjordområde b. Fiskeriforeningerne udpeger i samarbejde med lokale jagtforeninger et antal jægere der kan assistere ved reguleringen. Disse personer skal være fyldt 18 år og være i besiddelse af gyldigt jagttegn samt have dispensation til regulering fra Skov- og Naturstyrelsen c. Beskydningen må kun foretages i de områder i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, 19

20 hvor jagt i øvrigt er tilladt i henhold til reservatbestemmelserne d. Jægerne indrapporterer efter den 31. januar til Ulborg Statsskovdistrikt (Nissum Fjord) og Oxbøl Statsskovdistrikt (Ringkøbing Fjord) antallet af nedlagte skarver med angivelse af tid og sted e. Styrelsen skal have adgang til fiskeristatistikker fra fjordene f. Fiskerne anmodes om at give styrelsen oplysninger om antallet af skarver, der findes druknet i fiskeredskaber g. Aktiviteten og effekten vil blive registreret af styrelsen. Ringkjøbing Amt inddrages som samarbejdspartner Generelle reguleringsmuligheder Ejere af faststående, fiskende redskaber kan regulere (beskyde) skarv i perioden 1. august til 31. marts indenfor en afstand af meter fra redskabet. Regulering i perioden fra 1. april til 31 juli, hvor langt hovedparten af skarverne yngler, forudsætter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne). På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter lovens 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke. Regulering kan kun foretages af personer, der er fyldt 18 år og som er i besiddelse af gyldigt jagttegn. Et faststående redskab omfatter: bundgarn, pæleruse og kasteruse. Ejere af faststående redskaber omfatter: erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og fritidsfiskere. Regulering må foretages fra motordrevet fartøj, som højst må fremføres med en hastighed af 18 km i timen (ca. 9,7 sømil i timen). Ejere af faststående redskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne fiskesøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, såfremt afværgemidler har vist sig utilstrækkelige. 4.6 Aktiviteter Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling Som tidligere nævnt har Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen ansvaret for forvaltningsplanens gennemførelse. Det overordnede princip er at regulering af skarv afgøres af statsskovdistrikterne. Den centrale styrelse afgør i samarbejde med statsskovdistrikterne spørgsmål af mere principiel karakter samt spørgsmål, som skal forelægges Vildtforvaltningsrådet og/eller ministeren. Det samme gælder i de tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt at inddrage DMU, inden en afgørelse træffes. Statsskovdistrikterne inddrager i relevant omfang amter og kommuner i spørgsmål om regulering, ligesom distrikterne kan inddrage deres lokale brugerråd og reservatbrugergrupper. Den centrale styrelse varetager samarbejdsaftaler med DMU eller andre forskningsinstitutioner vedrørende overvågning og forskningsprojekter. Distrikterne udarbejder hvert år inden den 1. februar en rapport i skemaform til den centrale styrelse over det foregående års aktiviteter herunder antallet af udstedte dispensationer og omfanget af regulering på egne arealer med angivelse af tid og lokaliteter, antal smurte æg m.v. samt observerede effekter på skarvbestanden og på eventuelle andre ynglefugle på lokaliteterne.

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008

Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 1 Danmarks ynglebestand af skarver i 2008 Af Thomas Bregnballe og Jörn Eskildsen Skarvkolonien i Stavns Fjord, Samsø foto Thomas Kjær Christensen. I 2008 var der 33.700 skarvreder i Danmark. Det er det

Læs mere

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark

Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Midtvejsevaluering af forvaltningsplan for skarv i Danmark Foto: Florian Möllers Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN 2001-362-0002 oktober 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX

Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 Høringsudkast maj 2016 Naturstyrelsen, XXXX Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø-

Læs mere

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008

Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 249, 2009 Forvaltende indgreb i danske skarvkolonier 1994-2008 Omfang og effekter af oliering af æg, bortskræmning og beskydning

Læs mere

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012

Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Danmarks ynglebestand af skarver i 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. september 2012 Thomas Bregnballe Ole Roland Therkildsen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Skarver og fisk

Skarver og fisk Skarver og fisk SKARVER & FISK Niels Jepsen (nj@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Thomas Bregnballe (tb@dmu.dk) Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Skarv SKARV. De væsentligste problemer. Hvorfor konflikter. Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 SKARV Skarv Thomas Bregnballe, Institut for Bioscience Steffen Ortmann De væsentligste problemer Skarvernes prædation i bundgarn i fjordene og i havet af laksefisk

Læs mere

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde

Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Arbejdsrapport fra DMU nr. 25, 29 Nedbringelse af antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde Forvaltningstiltagene og deres effekter [Tom side] Danmarks

Læs mere

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002

Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Reduktion i antallet af skarver i Ringkøbing og Nissum Fjorde: Oliering af æg og beskydning i 2002 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 179 [Tom side]

Læs mere

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014

Biodiversitet og arter J.nr. NST Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Notat Biodiversitet og arter J.nr. NST-303-00130 Ref. hls/migre Den 26. marts 2014 Forslag om midlertidig ordning til regulering af gråsæl Forvaltningsplanen for spættet sæl og gråsæl i Danmark fra 2005

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark

De store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark 2016-2020 August 2016 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2016, Miljø- og Fødevareministeriet, Styrelsen

Læs mere

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe 17 MiljøBiblioteket Thomas Bregnballe Hovedland 17 MiljøBiblioteket Af Thomas Bregnballe Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2009 Hovedland Af Thomas Bregnballe 2009 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010

FAGRAPPORT. August 2010 ... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 FAGRAPPORT August 2010... Optælling af edderfugle i Limfjorden april 2010 Indhold Optælling af edderfugle i Limfjorden - april 2010... 1 Indledning... 3 Konklusion... 4 Metode... 5 Områderneoversigt...

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Ole Roland Therkildsen, Signe May Andersen, Preben Clausen, Thomas Bregnballe, Karsten Laursen & Jonas Teilmann http://dce.au.dk/ Baggrund Naturstyrelsen skal

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet

Nyhedsbrev 1. Baggrunden for samarbejdsprojektet Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde. Marts 24 Årgang 1, nummer 1 Nyhedsbrev 1 I dette nummer 1 2 4 6 8 1 Baggrunden for samarbejdsprojektet Beskydning af skarver

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt. J.nr. NST-301-00121. Den Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 604 Offentligt J.nr. NST-301-00121 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. CV og CW stillet af Folketingets Miljøog Planlægningsudvalg

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 2013 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER I 213 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 26 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

Nr Marine Habitatområder Kode Udpegningsgrundlag Ændring. Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 4 Hirsholmene, havet vest herfor og 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) Ellinge Å s udløb Ny 9 Strandenge på Læsø og havet syd 1364 Gråsæl (Halichoerus grypus) herfor 10 Holtemmen, Højsande og Nordmarken

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense

Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Plan for reduktion af gener fra måger i Bogense Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 7. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-6063 Sags nr. 480-2016-350 Indhold Indledning... 2 Baggrund... 2 Regler...

Læs mere

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater

DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater AARHUS UNIVERSITET 1.februar 2010 DMU s overvågning af fugle: Baggrund, indhold og resultater Stefan Pihl, Karsten Laursen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Hvordan

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Natura 2000-handleplan 2016-2021 Krenkerup Haveskov Natura 2000-område nr. 176 Habitatområde H 155 IG ENDEL AST K UD Titel: Udgiver: Natura 2000-handleplan. Krenkerup Haveskov nr. 176. Habitatområde H155

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm

Center for Miljø og Natur Team Miljø. Gavnø Gods adm@gavnoe.dk. Afgørelse om forlængelse af adgangsforbud på Lindholm Gavnø Gods adm@gavnoe.dk Center for Miljø og Natur Team Miljø Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved 5588 5588 www.naestved.dk Dato 29-3-2016 Sagsnr. 01.05.15-P19-1-16 Afgørelse om forlængelse af

Læs mere

Bekendtgørelse om vildtskader 1)

Bekendtgørelse om vildtskader 1) Side 1 af 5 BEK nr 1453 af 15/12/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 23-12-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål m.v. Kapitel 2 Generel adgang til regulering Kapitel 3

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1)

Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) Bekendtgørelse om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 1) I medfør af 3, stk. 2 og 3, 4, stk. 2, 20, stk. 4, 49, stk. 3, og 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Skarver Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2003 Naturovervågning Arbejdsrapport fra DMU, nr. 190 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Skarver 2003 Naturovervågning Arbejdsrapport

Læs mere

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015

DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 2015 DANMARKS YNGLEBESTAND AF SKARVER 215 Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 63 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] DANMARKS YNGLEBESTAND

Læs mere

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord

Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak 1.2 Limfjorden 1.3 Mariager Fjord Hovedvandopland Sekretariatsmedlemmer 1.1 Nordlige Kattegat- Skagerrak Agri Nord Dansk Kano og Kajakforbund Dansk Land- og Strandjagt Dansk Naturfredningsforening Dansk Vandløb Familielandbruget Midt Jylland

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å NOTAT Søhøjlandet J.nr. NST-422-01207 Ref. petbj Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N68 Skjern Å Forslag til Natura 2000-plan for N68 Skjern Å har

Læs mere

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full

http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20070886-full Page 1 of 5 Bek. om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v. 886 af 27/06 2007 Status: Gældende Nr. 886 af 27. juni 2007 Miljøministeriet Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører konventionen

Læs mere

Naturovervågning. Skarver Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172

Naturovervågning. Skarver Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172 Naturovervågning Skarver 22 Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172 [Tom side] Naturovervågning Skarver 22 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Arbejdsrapport fra DMU, nr. 172 22 Jörn Eskildsen Datablad

Læs mere

Ynglefuglene på Tipperne 2014

Ynglefuglene på Tipperne 2014 Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:

Læs mere

Afgørelse i sagen om bortskræmning af skarver fra Fugleøen i Sortedamssøen i Københavns Kommune.

Afgørelse i sagen om bortskræmning af skarver fra Fugleøen i Sortedamssøen i Københavns Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. februar 2005 J.nr.: 03-131/101-0002 JAV Afgørelse i sagen

Læs mere

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande

Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Skarven kan reducere fiskernes fangster - og kan under særlige forhold true sårbare fiskebestande Det totale antal af mellemskarver (Phalacrocorax carbo sinensis) er steget drastisk i Europa indenfor de

Læs mere

Skarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr.

Skarver 2001 Danmark. Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet. Naturovervågning. Arbejdsrapport fra DMU nr. Naturovervågning Skarver 21 Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljø- og Energiministeriet Arbejdsrapport fra DMU nr. 154 21 Jörn Eskildsen Natur-Inform Datablad Titel: Undertitel: Forfatter: Skarver

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov.

Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Forslag Titel: Natura 2000-handleplan Nordlige del af Sorø Sønderskov. Udgiver: Sorø Kommune, Teknik, Miljø og Drift, Rådhusvej 8, 4180 Sorø Kommune. År: Udkast 2016 Forsidefoto: Gammelt asketræ, langs

Læs mere

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr. Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 112, Lillebælt Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. januar

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen NYMINDEGABLEJREN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Nymindegablejren, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne Tabel 1: Vandplanernes indsatsbehov og program for kystvande Samlet indsatsbehov* Reduktion i N-udledning til overfladevand

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Velkommen til Informationsmøde

Velkommen til Informationsmøde Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Ørum Aktivcenter Onsdag, den 26. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Hans Gæmelke, formand for Djursland Landboforening Kl. 19.10-19.25

Læs mere

Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet

Nyhedsbrev Indledning. Af Jane I. Grooss, Dette 4. nyhedsbrev afslutter serien af nyhedsbreve fra samarbejdsprojektet Samarbejdsprojekt om skarvregulering og fiskebestandene i de vestjyske fjorde Nyhedsbrev 4 Januar 28 Årgang 4, nummer 4 I dette nummer 1. Indledning Del l Nationalt 2. Ny forvaltningsplan for skarv 3.

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1)

Bekendtgørelse om regulering af ringdue, grågås, bramgås og canadagås i Dragør og Tårnby Kommuner 1) BEK nr 204 af 27/02/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j. nr. NST-3444-16055 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf.

Udkast til. I medfør af 2 a, 28 c, 28 d, stk. 2 og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 176 Offentligt Udkast til Bekendtgørelse om konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015

Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 NOTAT Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe Blåvandshuk J.nr. NST-359-00031 Ref. hls Den 23. marts 2015 Notat fra 5. møde i Vildtforvaltningsrådets Reservatgruppe, den 24. februar 2015 Til stede: Formand

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014

Natura Thomas Kirk Sørensen Kursus maj 2014 Natura 2000 Thomas Kirk Sørensen tks@aqua.dtu.dk Kursus maj 2014 EU Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiv Natura 2000 Kaldes også "internationale naturbeskyttelsesområder". Fuglebeskyttelsesdirektivet

Læs mere

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe

Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.

Læs mere

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne

BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52. Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne BILAG til: Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 52 Vurdering af forstyrrelsestrusler i NATURA 2000-områderne Oversigt 2 Råbjerg Mile og Hulsig Hede... 7 3 Jerup Hede,

Læs mere

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16

Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois og Stefan Skov Oprettet: 12-04-2016 Bilag 1 Sagsnr.: 07/14161 Dokumentnr.: 49331/16 Rævespærre på Nyord 1) Forhistorie: I 1968 blev der etableret en bro mellem Ulvshale

Læs mere

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen

Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter. Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Natura 2000, bilag IV og beskyttede arter Lars Rudfeld, Naturstyrelsen Disposition 1. Kort intro til naturdirektiverne 2. Natura 2000 3. Bilag IV-arter og andre beskyttede arter 4. Andre beskyttede arter

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER

BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Regulering BEKENDTGØRELSE OM VILDTSKADER Ved regulering forstås nedlæggelse eller ombringelse af vildt Ved regulering gælder jagtloven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen Der reguleres for at:

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Natura 2000-indsatsen

Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Natura 2000-indsatsen Flemming Bach Thisted Kommune Natur- & Miljøafdelingen Hvad Hvor Løsninger Hvad Hvor Løsninger Hvad 246 Udmøntning af. EU s Habitatdirektiv og Fuglebeskyttelsesdirektiv

Læs mere

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF): Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 13. april 2013 Havørredbestanden i Vejle Å. 1 Indledning Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017

Miljøstyrelsen. Sammensætning af vandråd 2017 Miljøstyrelsen Sammensætning af vandråd 2017 Hovedvandopland Medlemsorganisationer og -foreninger 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerrak Grøn Guide Hjørring Sportsfiskerforeningen for Hjørring og Omegn Vendsyssel

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1)

Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) Bekendtgørelse om Amager vildtreservat samt fredning af dele af søterritoriet 1) I medfør af 51, stk. 1, 70, 73, stk. 3, 78, stk. 5, og 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø

vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov Sø NOTAT Naturstyrelsen Fyn J.nr. NST-422-01300 Ref. ervin Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N121 Arreskov Sø Forslag til Natura 2000-plan for N121 Arreskov

Læs mere

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014

Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Anskydning af vildt. Status for undersøgelser 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. december 2014 Thomas Eske Holm Lars Haugaard Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1)

Bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand 1) BEK nr 788 af 25/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fiskeridirektoratet, j.nr. 200819339 Senere ændringer til forskriften

Læs mere