Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark"

Transkript

1 Forvaltningsplan for skarv (Phalacrocorax carbo) i Danmark Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen J.nr. SN April 2002

2 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) 2 Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 2002 J.nr. SN Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter har givet bidrag og kommentarer til planen. Gruppens sammensætning fremgår af bilag 1. Planen har i perioden 18. januar 25. februar 2002 været i høring hos amterne, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Fødevareministeriet samt følgende private organisationer: Danmarks Fiskeriforening Danmarks Jægerforbund Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund Dansk Familielandbrug Dansk Fritidsfiskerforbund Dansk Land- og Strandjagtforening Dansk Ornitologisk Forening Dansk Skovforening Danske Landboforeninger Foreningen Skarvens Venner Foreningen til Dyrenes Beskyttelse Friluftsrådet Kyst, Land og Fjord Landsforeningen Levende Hav Naturrådet Skjern Å Sammenslutningen En række lokale fiskeriforeninger Vildtforvaltningsrådet har behandlet planen på møde den 13. marts Miljøministeren har godkendt planen den 2. april Skov- og Naturstyrelsen Vildtforvaltningskontoret Haraldsgade København Ø Reservatsektionen Ålholtvej Oksbøl Tlf:

3 3 Indholdsfortegnelse Side INDLEDNING 1. Sammenfatning Anbefalinger Målsætninger og aktiviteter Forudsætninger 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, 8 forskning og konflikter 2.1 Skarvbestanden i Danmark Skarvens fødevalg Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis Reservater og skarver Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarvbestanden Fiskeri Regulering 13 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3. Forvaltningsplanen Målsætning Planens forventede effekt Forvaltningsmuligheder Forvaltningsområder Forvaltning af skarver i reservater Tekniske afværgemidler Regulering Generelle reguleringsmuligheder Aktiviteter Iværksættelse og information Overvågning og forskning 22 ANVENDT LITTERATUR Bilag 1. Medlemsliste for Arbejdsgruppe vedrørende skarvprojekter 2. Kort med angivelse af skarvkolonier i 2001 samt tabel over udviklingen i ynglebestanden (Eskildsen, 2001) 3. Kort over forvaltningsområder 4. Forvaltningsemner og aktivitetsanalyse med direkte relation til beskyttelse og forvaltning 5. Resumé af aktiviteter

4 INDLEDNING 4 I 1992 udgav Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen den første forvaltningsplan for skarver i Danmark (SNS, 1992). Baggrunden for dette initiativ var, at ynglebestanden af mellemskarv (Phalacrocorax carbo sinensis) var øget kraftigt, efter at arten blev totalfredet her i landet i 1980 samt fredet i alle øvrige EU lande med EF-fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i 1981, og at der som følge af denne øgning indløb et stigende antal klager fra fiskere, der kunne dokumentere skader på fangster og redskaber forårsaget af skarver. Skarvforvaltningsplanen og supplerende retningslinier fra 1995 fastsatte betingelser for dispensation til regulering af skarv i særlige tilfælde. Der forekommer to geografiske racer af skarv i Danmark. Mellemskarven yngler her i landet samt blandt andet i Sverige og ityskland. Underarten storskarv (Phalacrocorax c. carbo) yngler blandt andet langs Norges kyster, og fugle herfra ankommer på træk mellem august og april. Forvaltningsplanen vedrører primært mellemskarv, men forvaltningstiltag såsom regulering udenfor yngletiden vil naturligvis også påvirke rastende bestande af storskarv. Siden 1992, hvor den danske bestand talte par, er ynglebestanden af skarv fortsat steget, og de problemer, som skarven forvolder ved at efterstræbe fangster i bundgarn, ruser og nedgarn, er tilsvarende forstærket. Det er fortrinsvis kyst- og fjordfiskere, der oplever skarven som skadevolder. Skov- og Naturstyrelsen har på den baggrund besluttet at gennemføre en revision af skarvforvaltningsplanen. I forvaltningen af ynglebestanden af mellemskarv skal der tages hensyn til, at arten er en national ansvarsart. Ved ansvarsart forstås en art, hvor mere end 20 % af bestanden på en trækrute eller i et udbredelsesområde på et givet tidspunkt opholder sig indenfor et nærmere defineret område for eksempel Danmark. I 2000 skønnedes det, at ca. 30 % af den europæiske bestand ynglede i Danmark. Forvaltningsplanen administreres af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Forvaltningsplanen fastlægger strategi og rammer for gennemførelsen af aktiviteter og opfyldelse af målsætninger. Planen skal således give Skov- og Naturstyrelsen det bedst mulige redskab til at forvalte skarvbestanden med henblik på afhjælpning af konflikter i forhold til fiskeriet under hensyntagen til en rimelig beskyttelse af skarven som dansk ynglefugl. Det skal især fremhæves, at planen: beskriver status for ynglebestanden af skarv i Danmark samt konflikter mellem skarv og fiskere; beskriver den forventede effekt af forvaltningsplanen; giver anbefalinger til fremtidige aktiviteter, som involverer andre parter; fastsætter retningslinier for regulering; og beskriver Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling. Planperioden fastsættes til fem år. Planen kan imidlertid revideres efter behov, såfremt udviklingen i skarvbestanden kræver ændrede retningslinier for regulering enten som følge af en væsentlig tilbagegang i ynglebestanden eller som følge af stigende problemer i forhold til fiskeriet. 1. Sammenfatning Den danske ynglebestand af mellemskarv blev i 2001 af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) opgjort til par. Antallet var 8 % lavere end i 2000, men på omtrent samme niveau som i 1998 og Tilbagegangen har især kunnet registreres i den sydøstlige del af landet samt i Vestjylland. Flere års tællinger kan påvise at der regionalt er sket en stagnation i antallet af ynglepar siden Indtil vedtagelsen af jagtloven af 1931 måtte skarven jages året rundt. I de følgende år frem til 1977 var skarven fredet i en del af yngletiden fra 1. maj til 31. juli. Efter flere reguleringer af jagttiden

5 blev skarven totalfredet i 1980, og dens beskyttelsesstatus blev dermed bragt i overensstemmelse med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet af 2. april Medlemslandene kan dog tage passende forholdsregler med henblik på at løse konflikter i forhold til erhvervsinteresser først og fremmest fiskeri. I henhold til EF-habitatdirektivets artikel 6.3 skal der gennemføres en miljøkonsekvensvurdering, såfremt, såfremt der for eksempel foretages en væsentlig regulering af skarver i de habitatområder, hvor skarven er en del af udpegningsgrundlaget. Ynglebestanden af mellemskarv i Danmark er vokset kraftigt siden arten blev fredet her i landet i 1980 og i alle EU lande i Det kan imidlertid forventes, at væksten i den danske ynglebestand vil stoppe i løbet af de kommende år. I Danmark har forvaltningspraksis siden 1992 i henhold til den første skarvforvaltningsplan med efterfølgende retningslinier fra 1995 blandt andet været: 1) en generel tilladelse for fiskere til at nedlægge skarver indenfor 100 meter (senere udvidet til 500 meter) fra faststående fiskeredskaber, der er aktivt fiskende; 2) at grundejere kan få tilladelse til at nedlægge enkelte fugle for derved at forhindre etablering af nye kolonier eller regulere ynglesucces i eksisterende kolonier; og 3) at styrelsen på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at sprøjte æg eller fjerne reder. En stor del af de danske skarvkolonier findes i områder, der enten har status som vildtreservater oprettet med hjemmel i lov om jagt og vildtforvaltning, eller i naturreservater oprettet på statsejede arealer og på fiskeriterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. I reservaterne tages der særlige hensyn til, at pattedyr og fugle i princippet ikke skal udsættes for indgreb. I visse reservater bliver der imidlertid foretaget regulering af skarv blandt andet for at afhjælpe problemer med skader på fiskeriet. DMU har i en lang årrække for Skov- og Naturstyrelsen gennemført en årlig optælling af ynglende skarvpar (reder) i kolonierne. Dette materiale har givet styrelsen mulighed for dels at følge bestandsudviklingen, dels at få klarhed over, hvor i landet de største konflikter i forhold til fiskeriet kunne forventes. Skov- og Naturstyrelsen påregner i for midler bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv - at gennemføre et forsøg med et såkaldt overdækket bundgarn med dobbelt kalvafsnit. Det forventes at resultatet af forsøget kan give bedre muligheder for at vejlede bundgarnsfiskere i brug af modificerede redskaber, der kan forhindre eller reducere skarvernes muligheder for at fouragere inde i bundgarn. Skarvens skader på fiskeredskaber og fangster er mest udtalte i forbindelse med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser. I bundgarnene jager skarver fiskene rundt i fanggården, og en del af fangsten bliver enten taget af skarver eller skambidt. Fiskernes erfaringer er at en del af eller hele fangsten kan blive ødelagt dels af skambid, dels ved at fiskene dør af udmattelse, stress eller som følge af kollision med nettet. Der kan konstateres en stigende konflikt mellem skarver og fiskeriinteresser. De områder i landet, hvor konflikten synes at være størst, er Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, den vestlige Limfjord, det nordlige Kattegat og i den sydøstlige del af landet (blandt andet i Nysted Fjord og Stege Bugt). De nævnte områder er karakteristiske ved at bestandene af konsumfisk er gået kraftigt tilbage. Der er desuden i visse ferskvandsområder, hvor skarver for eksempel fouragerer på ørred- og laksesmolt, konflikter med sportsfiskerinteresser. Sådanne problemer er for eksempel konstateret i Ringkøbing Fjord og Skjern Å. 5

6 6 En rapport fra Ringkøbing Fjord beskriver imidlertid også et tilfælde, hvor skrubbebestanden steg markant samtidig med, at antallet af skarver steg. Når skrubbebestanden siden 1997 atter er gået tilbage, mener sagkyndige, at det især skyldes en lavere saltholdighed og færre unge sandmuslinger som følge af, at vandudskiftningen gennem Hvide Sande slusen er blevet formindsket. Skarverne i Ringkøbing Fjord skønnedes i 1999 at konsumere under 2 % af den samlede biomasse i fjorden, der ifølge Kanstrup & Sørensen (2000) og Hald-Mortensen (2000) skønnedes at udgøre 90 kg pr. ha. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over fiskernes økonomiske tab ved mistede fangster og ødelagte redskaber forårsaget af skarver. Skarven er næppe alene den medvirkende årsag til at bestande af konsumfisk i blandt andet de vestjyske fjorde er gået tilbage, men skarvens tilstedeværelse både som ynglende og som trækfugl kan være medvirkende til, at fiskebestande har vanskeligt ved at retablere sig i takt med at fjordenes miljøtilstand forbedres. I visse områder af landet har den hidtidige forvaltningspraksis ikke været tilstrækkelig til at afhjælpe problemet i forhold til fiskeriet. Skader på fangster og redskaber forårsages ikke alene af den danske ynglebestand inklusive ikke ynglende ungfugle, men også af et stort antal skarver, der sensommer og efterår trækker til de danske farvande fra yngleområder især i Norge, Sverige og Nordtyskland for at raste og eventuelt overvintre. Indsatsen med henblik på at afhjælpe fiskeriets problemer skal derfor rettes mod både ynglebestanden og trækkende/overvintrende fugle. Tekniske afværgemidler, som ved forsøg har vist sig at kunne begrænse eller forhindre skarver i at forvolde skade på fangster og redskaber, er endnu ikke blevet afprøvet i det praktiske fiskeri. Reguleringen i skarvkolonier i perioden er undersøgt af DMU for Skov- og Naturstyrelsen. DMU s rapport omfatter en oversigt over udviklingen i danske skarvkolonier i perioden med angivelse af, hvor og hvornår der er foretaget regulering. Undersøgelsen viser blandt andet at indgreb i skarvkolonier har resulteret i, at ynglebestanden har stabiliseret sig på et lavere niveau, end den ellers ville have gjort, såfremt indgreb ikke havde fundet sted. Effekten af flere års regulering af ynglebestanden ( ) har desuden ifølge DMU s registreringer afværget dannelsen af nye store kolonier. Det kan imidlertid ikke konkluderes, om reguleringen har resulteret i at fiskeriets problemer som følge af skarvers prædation på eller beskadigelse af fangster samt ødelæggelse af garn er blevet reduceret. 1.1 Anbefalinger På baggrund af forvaltningsplanens gennemgang af problemstillingen vedrørende skader på fiskernes fangster og redskaber forvoldt af skarver anbefales det: 1. at udviklingen i skarvbestanden fortsat følges ved en årlig optælling af reder; 2. at Ringkjøbing Amt i samarbejde med relevante parter herunder DMU, Danmarks Fiskeriundersøgelser og Skov- og Naturstyrelsen iværksætter et samarbejdsprojekt om skarvens betydning for fiskebestandene i de vestjyske fjorde; 3. at Fødevareministeriet overvejer, om det vil være hensigtsmæssigt at iværksætte en registrering af omfanget af skarvers skader på fangster og redskaber i relation til årstid, landsdel og typer af fiskeri herunder en vurdering af økonomiske tab;

7 7 4. at Fødevareministeriet overvejer om det vil være hensigtsmæssigt at foretage en analyse af effekten af forsøg her i landet og i udlandet med tekniske afværgemidler til afhjælpning af skarvers skader på fangster og redskaber med henblik på at allerede udviklede, effektive redskabstyper afprøves i det praktiske fiskeri; 5. at der gennemføres udveksling af informationer mellem Danmark, Sverige, Norge, Polen og Tyskland om skarvbestandenes udvikling; og 6. at regulering af skarv foregår under videst mulig hensyntagen til andre arter samt til etik og dyreværn. 1.2 Målsætninger og aktiviteter Forvaltningsplanens overordnede målsætning er at sikre, at skarvens antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskeriet samtidig med, at der tages hensyn til skarvens beskyttelse og overlevelse som dansk ynglefugl. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til: 1) at ynglebestanden af skarv bevares som en integreret del af den danske fauna; 2) at afhjælpe problemer mellem skarver og kystfiskeriet samt fiskeri i ferskvandsområder; 3) at sikre den fortsatte eksistens af gamle kolonier (Vorsø, Ormø og Brændegård Sø) samt kolonier i andre natur- og vildtreservater (blandt andet: Hirsholmene, Stavns Fjord, Mågeøerne, Svanegrund, Tofte Sø og Vejlerne). BESKRIVELSE HANDLING VERIFIKATION FORUDSÆTNINGER Udviklings-målsætninger 1. Afhjælpe konflikter mellem fiskere og skarver samt sikre at skarven ikke volder uacceptable problemer for 1. Registrere eksisterende konflikter og iværksæte afhjælpende foranstaltninger herunder regulering. 1. Registrering og afhjælpende foranstaltninger gennemført herunder anvendelse af tekniske afværgemidler. 1. Samarbejde mellem berørte fiskere og Skov- og Naturstyrelsen herunder statsskovdistrikterne. fiskeriet. 2. Bevare ynglebestanden 2. Foretage en årlig optælling 2. Optælling gennemført. 2. Økonomiske midler af skarv som en integreret del af den danske af ynglebestan- den. til rådighed for et løbende overvågningsprojekt fauna. med henblik 3. Sikre den fortsatte eksistens af gamle kolonier 3. Optælle ynglebestanden og undgå eller begrænse 3. Optælling gennemført og strategi fastlagt for re- på en årlig optælling af ynglende skarver. og kolonier i andre natur- og vildtreservater. regulering. gulering. 3. Samarbejde mellem grundejere og Skovog Naturstyrelsen. Effekt 1. Samarbejde etableret mellem relevante myndigheder, fiskeriets organisationer og grundejere. 2. Skarvforvaltningsplan. 3. Overvågningsprogram. 1. Etablere forum for samarbejde herunder en fortsættelse af arbejdet i Arbejdsgruppen vedrørende skarv. 2. Udarbejde skarvforvaltningsplan. 3. Udarbejde overvågningsprogram 1. Konflikter mellem skarver og fiskere reduceret. 2. Skarvforvaltningsplan godkendt. 3. Overvågningsprogram godkendt. 1. Aktiv støtte fra fiskeriets organisationer, grønne organisationer samt aktive fiskere.

8 1.3 Forudsætninger Følgende forudsætninger skal være overvejet med henblik på at opfylde planens målsætninger: Samarbejdet mellem Skov- og Naturstyrelsen, andre myndigheder (Fødevareministeriet, relevante amter), forskningsinstitutioner, fiskeriets organisationer, aktive fiskere samt grønne organisationer fortsættes og udbygges. Der afsættes nødvendige mandskabsressourcer hos berørte statsskovdistrikter med henblik på at varetage regulering samt tilsyn og administrative opgaver i forbindelse med planens gennemførelse. Der foretages fortsat årlige optællinger af skarvbestanden ved DMU. Skov- og Naturstyrelsens Arbejdsgruppen vedrørende skarvprojekter fortsætter sit arbejde med henblik på først og fremmest at sikre en koordinering af diverse parters aktiviteter samt videnskabelig rådgivning. 8 BAGGRUND 2. Mellemskarvens (Phalacrocorax carbo sinensis) bestandsudvikling, status, forskning og konflikter Mellemskarven yngler i dele af Europa og Asien, og den har siden begyndelsen af 1970 erne opbygget store ynglebestande i de fleste lande i Nord- og Mellemeuropa (Bregnballe 1996). Ifølge Bregnballe (1996) var den europæiske ynglebestand i 1971 på godt par, hvoraf omkring halvdelen rugede i Holland, mens den danske ynglebestand kun talte knap 300 par. I 1995 var den nordvesteuropæiske ynglebestand steget til næsten par med rugende i Danmark. I 2000 var den europæiske ynglebestand steget yderligere til i alt par (Bregnballe et al. in press). Den markante vækst var ifølge del Hoyo et al. (1992) og Rose & Scott (1994) delvist forårsaget af aftagende bekæmpelse og fredninger. En medvirkende årsag til bestandsfremgangen kan muligvis også have været forbedrede fødesøgningsmuligheder som følge af for skarven gunstige ændringer i fiskebestandenes artssammensætning forårsaget af eutrofiering af fjorde, andre kystfarvande og søer (Hald-Mortensen 1988 og 1994). Mellemskarven har igennem historisk tid ynglet i Danmark om end i stærkt varierende antal, idet den i flere perioder har været udsat for en kraftig efterstræbelse fra menneskets side, idet kyst- og fjordfiskerne siden begyndelsen af 1800-tallet har betragtet fiskespisende dyr som konkurrenter til deres erhverv. I 1876 blev arten totalt fordrevet fra landet, og i de følgende ca. 60 år ynglede den ikke i Danmark. I 1938 indvandrede skarven igen som ynglefugl i Danmark. Den blev imidlertid fortsat efterstræbt, og i de første år flyttede kolonierne noget omkring. I 1944 etablerede skarven den første permanente koloni på Vorsø i Horsens Fjord, hvor den siden har været fast ynglefugl. Som følge af et krav fra fiskerne blev antallet af reder de første år begrænset til omkring 200 ved beskydning i yngletiden. Beskydningen blev på Naturfredningsrådets initiativ indstillet i Samme år etableredes en koloni på Ormø i Holsteinborg Nor og i 1973 en ved Brændegård Sø på Fyn. Disse tre kolonier har siden været skarvbestandens tyngdepunkter, hvorfra ungfugle har spredt sig og etableret kolonier mange steder i landet. Den markante forøgelse af skarvbestanden skete efter at arten blev totalfredet her i landet i 1980 samt fredet i alle EU lande med EF-fuglebeskyttelsesdirektivets ikrafttræden i I Danmark har mellemskarven traditionelt etableret kolonier i træer. En stor del af de nye kolonier er imidlertid anlagt på træløse, ubeboede øer, hvor rederne oftest placeres i tætte kolonier på jorden. Kolonier anlagt på jorden findes blandt andet på Ægholm og Tyreholm ved Møn, på Vresen i Storebælt, på Mågeøerne ved Bogense, på Hov Røn og Svanegrund ud for Hov, på Kollerne i Stavns

9 Fjord, på Olsens Pold i Ringkøbing Fjord, på Rønland Sandø i Nissum Bredning, på Melsig i Vejlerne, på flere andre øer i Limfjorden, Krogen ved Læsø samt på Hirsholmene ved Frederikshavn. 2.1 Skarvbestanden i Danmark 2001 Den danske ynglebestand af mellemskarv blev i 2001 af DMU opgjort til par (Eskildsen 2001). Dette var 8 % lavere end antallet i 2000, men på omtrent samme niveau som i 1998 og Tilbagegangen har især kunnet registreres i den sydøstlige del af landet samt i Vestjylland. Flere års tællinger kan påvise, at der regionalt er sket en stagnation i antallet af ynglepar siden I Kattegat området skønnes der dog fortsat at være muligheder for en vis bestandsfremgang, idet der her skønnes at forekomme uudnyttede føderessourcer, hvilket muligvis afspejler de seneste års kraftige ekspansion af kolonierne på Hirsholmene og ved Rugård Sø på Djursland. Eskildsen (2001) nævner desuden, at der ved mange lokaliteter, blandt andet i Øresund og omkring Hirsholmene, er iagttaget større flokke af ikke yngleaktive skarver. Udviklingen i antallet af optalte reder de seneste 3-4 år bekræfter antagelsen om at der i løbet af de seneste år er opbygget en pulje af ikke ynglende skarver, og hvor forholdene er gode, kan disse fugle hurtigt etablere nye kolonier eller udvide allerede eksisterende. Sådanne gunstige forhold antages at have været til stede i 2000, men ikke i 2001 (Eskildsen 2001), hvilket kan være en forklaring på bestandsnedgangen fra 2000 til I de vestjyske fjorde (Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord og Nissum Fjord) yngler skarven kun på Olsens Pold i Ringkøbing Fjord. Her er ynglebestanden gået tilbage fra par i 2000 til par i Yngleforsøg på andre lokaliteter bliver stoppet ved sprøjtning af æg. I Nissum Bredning yngler skarven på Rønland Sandø med godt par. Skarvkoloniernes placering i 2001 samt en tabel over udviklingen i ynglebestanden fremgår af bilag Skarvens fødevalg Allerede i blev der foretaget undersøgelser over skarvens fødevalg på Vorsø (Madsen og Spärck 1950). Resultatet af denne undersøgelse viste, at sild vægtmæssigt udgjorde 34 %, ål 22 %, ålekvabbe 22 %, torsk 10 %, skrubbe 4 %, ulk 3 % og makrel 2 % af føden. Undersøgelser på Vorsø i foretaget på samme tid af året som ovennævnte (Hald-Mortensen 1994) viste, at der var sket et markant skift i skarvens fødevalg. Ising, ulk og ålekvabbe udgjorde vægtmæssigt over 80 % af føden, mens andre arter tilsammen udgjorde under 20 % heraf ål med under 2 %. Sild udgjorde med ca. 10 % kun et væsentligt fødeemne i maj, hvilket er sammenfaldende med sæsonen for sildefiskeri i Horsens Fjord. Undersøgelsen viste desuden, at Vorsø-skarvernes fødevalg varierer fra år til år. I 1980 erne var ulk og torsk vigtige byttedyr for skarver fra kolonien i Brændegård Sø, mens torsk og ising dominerede i kolonien på Ormø (Hald-Mortensen 1994). Undersøgelser i , hvor den danske skarvbestand på landsplan var vokset til ca par, viste, at der var sket en ændring i fødevalget hos de i undersøgte kolonier, Vorsø, Svanegrund, Brændegård Sø og Ormø. I disse fire, ældste kolonier var skarvbestanden i samme periode tredoblet fra ca par til ca par. Mens overvejende stationære fisk som ulk og ålekvabbe i 1980-erne tilsammen udgjorde 47 % af fødens vægt i skarvernes yngletid i de fire kolonier, så var disse to fiskearters andel i 1990 erne faldet til 12 %. Derimod var den vægtmæssige betydning af de mere vandrende fiskearter, ising og torsk, steget fra 41 % til 66 %. Også ferskvandsfiskenes betydning var steget fra 1,2 % til 7,1 %. 9

10 10 I de fire kolonier bestod skarvens føde i 1980 erne af 29 fiskearter. I 1990 erne havde den tredobbelte skarvbestand udvidet menuen til 38 arter af fisk. Blandt de nye arter var spidshalet langebarn, der især lever på vanddybder omkring 50 meter (Hald-Mortensen 1995). Ved den sidste fødeundersøgelse havde skarven spredt sig så meget i Danmark at det var muligt at undersøge fødevalget i 23 forskellige kolonier. Flere af de nye koloniers fødevalg afveg en del fra de oprindeligt undersøgte, og der viste sig både i 1993 og 1994 på landsplan et klart mønster i skarvens fødevalg. I de vestjyske brakvandsfjorde åd skarverne især fladfisk navnlig skrubber (Hald-Mortensen 1995 og 2000). Tilsvarende var fladfisk (ising) skarvernes foretrukne føde ved Kattegats vestlige og sydlige kyster. I Lillebælt, Storebælt og den vestlige del af Østersøen dominerede torsk og hvilling i føden. I de mere lukkede farvande som Limfjorden, Isefjord og Smålandshavet spillede sort kutling, ålekvabbe, ål, ulk og ferskvandsfisk vægtmæssigt en relativt større rolle (Hald-Mortensen 1995). 2.3 Juridisk status og hidtidig forvaltningspraksis Indtil vedtagelsen af jagtloven af 1931 måtte skarven jages året rundt. I de følgende år frem til 1977 var skarven fredet i en del af yngletiden fra 1. maj til 31. juli. I den første del af yngletiden, der begynder medio februar, måtte arten fortsat skydes. I 1977 blev fredningstiden udvidet til perioden 1. marts til 31. juli. I 1978 blev skarven fredet i Danmark som et led i en forsøgsordning, idet den allerede året efter fik jagttid fra 1. oktober til 31. december. I 1980 blev arten atter fredet, og dens beskyttelsesstatus blev dermed bragt i overensstemmelse med EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Skarven er fortsat fredet i Danmark, idet arten ikke figurerer på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II over arter, som medlemslandene kan indføre jagttid på indenfor det geografiske område, hvor direktivet gælder. EU-landene kan derimod tage passende skridt til at løse eller afhjælpe problemer forårsaget af skarv for eksempel i relation til fiskeriinteresser og skovbrug. Der blev i 1997 under Bonn Konventionen udarbejdet forslag til en international skarvforvaltningsplan, som blandt andet opfordrer partslandene til at koordinere forvaltning af skarv for derved at sikre, at overdreven regulering i et eller flere lande ikke resulterer i, at skarvens beskyttelsesstatus forringes uacceptabelt (Bonn Convention 1997). I Danmark har forvaltningspraksis siden 1992 i henhold til den første skarvforvaltningsplan med efterfølgende retningslinier fra 1995 været: 1. at fiskere kan nedlægge skarver indenfor 100 meter (senere udvidet til 500 meter) fra faststående fiskeredskaber, der er aktivt fiskende; i skarvens yngletid må beskydning ikke finde sted nærmere end meter fra en koloni; 2. at ejere af dambrug og kunstige fiskesøer (put and take søer) kan nedlægge skarver ved de pågældende anlæg, for dambrug gælder dog, at der skal være etableret spærrenet eller tråde over fiskedammene med henblik på at begrænse mulighederne for, at skarv og fiskehejre kan prædere på opdrættede fisk; 3. at grundejere kan få tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at nedlægge enkelte fugle for derved at forhindre etablering af nye kolonier; 4. at grundejere kan få tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen til at smøre eller prikke æg i kolonier, hvor fuglene ruger på jorden, med henblik på at regulere ynglesuccesen i eksisterende kolonier; reguleringen kontrolleres af det lokale statsskovdistrikt; og 5. at styrelsen på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at smøre eller prikke æg.

11 Reservater og skarver En væsentlig del af de danske skarvkolonier findes i områder, der har status som vildtreservater, som oprettes med hjemmel i lov om jagt og vildtforvaltning, eller naturreservater, som oprettes på statsejede arealer og på fiskeriterritoriet med hjemmel i naturbeskyttelsesloven. En del naturreservater blev i sin tid oprettet som såkaldte naturvidenskabelige reservater med hjemmel i reservatloven fra Det har siden 1972 været almindelig praksis ikke at foretage regulering i skarvkolonier i de tidligere naturvidenskabelige reservater, det vil sige Vorsø, Hirsholmene, Vejlerne samt Tipperne og Klægbanken, idet naturen og fuglelivet her skulle have mulighed for at udvikle sig frit uden indgreb fra menneskets side. Denne praksis er i takt med den stigende bestand af skarv blevet ændret for de områders vedkommende, hvor der indenfor de seneste år er etableret nye skarvkolonier. Det gælder Hirsholmene, hvor det i 2001 blev besluttet at begrænse kolonien på Græsholmen til omkring 600 par. På øen Melsig i Vejlerne får kolonien lov til at udvikle sig uden indgreb. Både i 1994 og 1995 blev der af ukendte personer foretaget ulovlig indsamling af æg, hvilket begge år resulterede i, at skarverne lagde om og fik unger en måned senere end normalt. På Klægbanken i Ringkøbing Fjord bliver skarvernes forsøg på etablering af kolonier forhindret. Reguleringsindsatsen i disse reservater er et led i håndtering af konflikter mellem skarver og fiskere. Uanset reservatbestemmelserne vil erhvervs- og bierhvervsfiskere som oftest få adgang til at regulere skarv ved faststående, fiskende redskaber i reservaterne. I andre reservater oprettet af hensyn til rastende og ynglende vandfugle bliver der gennemført regulering i et vist omfang. På øer ejet af Miljøministeriet er den generelle strategi at nye kolonier ikke skal etableres. [I hvert enkelt tilfælde skal der dog forinden foretages en vurdering af, hvorvidt en ny koloni vil være hensigtsmæssig udfra den samlede målsætning.] Regulering af skarver i reservaterne skal således ses som en del af et integreret forsøg på at afhjælpe konflikter i forhold til kyst- og fjordfiskeriet. 2.5 Igangværende overvågnings- og forskningsprojekter DMU har i en lang årrække for Skov- og Naturstyrelsen gennemført en årlig optælling af ynglende skarvpar i kolonierne. Dette materiale har givet styrelsen mulighed for dels at følge bestandsudviklingen, dels at få klarhed over, hvor i landet de største konflikter mellem skarver og fiskere kan forventes. Denne aktivitet tænkes fortsat. DMU har desuden i perioden gennemført en undersøgelse for styrelsen af effekten af diverse reguleringer i skarvkolonier ved: 1) at beskrive forekomsten af legale og illegale indgreb i kolonierne; 2) at sammenstille Skov- og Naturstyrelsens og andres erfaringer samt at vurdere fordele og ulemper ved forskellige fremgangsmåder; samt 3) at vurdere reguleringernes effekt på de enkelte kolonier og på den danske skarvbestand som helhed. Undersøgelsen er færdiggjort og afrapporteres i 2002 (Bregnballe & Eskildsen 2002). Skov- og Naturstyrelsen påregner i for midler bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv - at gennemføre et forsøg i det praktiske fiskeri med et såkaldt overdækket bundgarn med dobbelt kalvafsnit. Det er planen at anvende to modificerede bundgarn samt to traditionelle bundgarn i forsøget. Projektet gennemføres i samarbejde med Danmarks Fiskeriundersøgelser og Københavns Universitet. Det forventes, at resultatet af forsøget kan give bedre muligheder for at vejlede bundgarnsfiskere i brug af modificerede redskaber, der kan forhindre eller reducere skarvernes muligheder for at fouragere inde i bundgarn.

12 Nuværende og potentielle konflikter mellem skarver og fiskere Som nævnt var hovedårsagen til skarvens forsvinden som dansk ynglefugl sidst i 1800-tallet menneskers efterstræbelse, idet skarvens tilstedeværelse kolliderede med fiskeriinteresser. Fiskernes forsøg på at begrænse skarvbestanden er forståelig, og datidens natursyn rummede ikke hensyntagen til arter, som konkurrerede med erhvervsinteresser. I dag er det generelle natursyn mere nuanceret, og datidens hårdhændede efterstræbelse af fiskespisende vildtarter vil næppe blive gentaget og heller ikke accepteret i nutidens samfund. Der er derimod en udbredt forståelse for at skader forårsaget af vildt, det være sig skarver, sæler, kronvildt eller gæs og svaner, skal afhjælpes, og at diverse foranstaltninger hertil herunder regulering (beskydning) skal kunne anvendes under forudsætning af at de pågældende arters overlevelsesmuligheder ikke forringes. Skarvernes skader på fiskeredskaber og fangster er mest udtalte i forbindelse med anvendelse af åbne bundgarn, pæleruser og kasteruser. I bundgarnene jager skarver fiskene rundt i fanggården, og en del af fangsten bliver enten taget af skarver eller skambidt. Fiskernes erfaringer er, at en del af eller hele den resterende fangst kan blive ødelagt dels ved skambidning, dels ved at fiskene dør af udmattelse, stress eller som følge af kollision med nettet. Ruser kan ifølge fiskernes oplysninger rives i stykker af fuglene, hvorved hele eller en del af fangsten undslipper. Undersøgelser af skarvens fourageringsadfærd i bundgarn har vist, at fangst af fisk sker efter en forudgående jagt under vandet. Det blev på den baggrund vurderet, at afværgeforanstaltninger med henblik på at reducere skadernes omfang med fordel kunne sættes ind i denne fase (Bildsøe 1996). På baggrund af denne antagelse blev der i sommeren 1995 gennemført en række eksperimenter med forskelligt udformede spærrenet inde i fanggården i en forsøgsopstilling i Isefjord (Bildsøe 1996). En efterfølgende analyse af videooptagelser viste, at antallet af fouragerende skarver i opstillingen blev reduceret med mere end 50 %, og at det samlede konsum af fisk blev reduceret tilsvarende. Det er undersøgelsens konklusion, at spærrenet har en væsentlig reducerende effekt på skader forårsaget af skarver, og det antages at lignende effekter kan opnås i bundgarn generelt. Bildsøe (1996) efterlyser imidlertid en forklaring på følgende: 1) kan den observerede effekt af spærrenet opretholdes under forhold, hvor skarven i øvrigt har vanskeligt ved at skaffe føde; 2) reducerer anvendelsen af spærrenet bundgarnets evne til at fange fisk; og 3) påfører spærrenet fiskerne væsentlige arbejdsmæssige gener. Disse spørgsmål kan ifølge Bildsøe (1996) først besvares endeligt efter afprøvning af spærrenet over en hel sæson i et sæt aktivt fiskende bundgarn. Beskydning af skarver ved faststående redskaber har siden skarven blev inddraget i den officielle vildtudbyttestatistik i 1994/95, givet tal for antallet af nedlagte skarver (Bregnballe & Asferg 2000). Nogle fiskere har oplyst, at regelmæssig beskydning af skarver ved bundgarn kan reducere antallet af individer, der opholder sig ved redskaberne, mens andre fiskere ikke har kunnet registrere en effekt. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke opgørelser over økonomiske tab som følge af mistede fangster og ødelagte redskaber eller som følge af prædation på udsat ørred- og laksesmolt forårsaget af skarver. Det bør være muligt i det mindste at opgøre tab som følge af skader på redskaber inklusive tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med reparation af garn og mistede fiskedage. Det er derimod vanskeligere at opgøre økonomiske tab, som skyldes skader på fangster og undslupne fisk. Her må der regnes med kvalificerede skøn på baggrund af gennemsnitsudbytter over en årrække.

13 Opgørelser over skønnede økonomiske tab kan indgå i overvejelserne, når man skal vurdere den økonomiske fordel ved at anvende modificerede redskaber, der som regel vil være dyrere og mere uhåndterbare end traditionelle redskaber. De økonomiske konsekvenser af væsentlige skader over en længere periode forårsaget af skarv, men også af sæler, kombineret med den generelle nedgang i visse fiskerier som følge af andre faktorer herunder forringet vandmiljø som følge af blandt andet eutrofiering og overudnyttelse af fiskeressourcer, kan på længere sigt være medvirkende til at kyst- og fjordfiskeriet ikke vil være rentabelt og medføre, at i øvrigt miljøvenlige konsumfiskerier forsvinder. En sådan udvikling kan resultere i, at mindre havnemiljøer langs vore kyster, som i mange tilfælde repræsenterer kulturhistorisk værdifulde elementer, ligeledes forsvinder. 2.7 Menneskelige aktiviteter og deres indvirkning på skarver Regulering og anden efterstræbelse af skarver kan være medvirkende årsag til deres spredning. Forstyrrelse i kolonier kan for eksempel medføre at skarverne etablerer kolonier i nabolaget og dermed påføre fiskere i andre områder gener (Bregnballe & Rasmussen 2000; Bregnballe & Eskildsen 2002). De fordelingsmønstre, som ovennævnte undersøgelse viser, er baseret på genmeldinger af skarver ringmærket i 12 danske kolonier i perioden Dette tyder ifølge Bregnballe & Rasmussen (2000) på, at konflikten mellem skarver og fiskeri for eksempel i de vestjyske fjorde formentlig vil kunne reduceres ved vedvarende regulering eller fjernelse af kolonier i det vestlige og nordlige Jylland. Andre indgreb i eller påvirkninger af skarvbestanden, for eksempel ved fældning af redetræer, gentagne forstyrrelser i kolonierne, drukning i fiskeredskaber samt ændringer i fiskebestande som følge af overfiskning og/eller forurening, kan være medvirkende til at ændre forholdene for skarvbestanden. I forvaltningen bør det derfor tilstræbes at der til stadighed på nationalt plan bibeholdes en balance mellem artens beskyttelse og indgreb til fordel for fjord- og kystfiskeriet Fiskeri Antallet af skarver, der søger føde i bundgarn, kan ifølge Bregnballe (1999) variere meget mellem de enkelte bundgarn blandt andet afhængig af garnenes størrelse og antallet af fisk i fanggården. Bildsøe & Jensen (1997) registrerede en variation fra i gennemsnit 8 til 267 fødesøgende skarver pr. bundgarn pr. dag, og ved enkelte bundgarn registreredes besøg af op til 700 fugle pr. dag. Genmeldinger af skarver ringmærket i 14 danske kolonier i perioden (Bregnballe 1999) viser, at af de fugle, som er genmeldt i deres første leveår og som ældre, blev henholdsvis 42 % og 23 % rapporteret druknet i fiskeredskaber. Andelen af skarver rapporteret druknet i fiskeredskaber var højere i Danmark, Sverige og langs Tysklands østersøkyst end i det øvrige Europa. Bregnballe (1999) nævner, at det vurderede antal druknede skarver steg markant fra juni til august, hvorefter antallet gradvist aftog. Undersøgelsen tyder således på, at et væsentligt antal skarver hvert år omkommer ved drukning i fiskeredskaber Regulering Indgreb i skarvkolonierne i perioden er undersøgt af DMU for Skov- og Naturstyrelsen (Bregnballe & Eskildsen 2002). Rapportens oversigt over udviklingen i danske skarvkolonier med angivelse af, hvor og hvornår der er foretaget regulering, fremgår af bilag 3. 13

14 Effekten af flere års regulering af ynglebestanden ( ) har ifølge DMU s registreringer afværget dannelsen af nye store kolonier (Bregnballe & Eskildsen 2002). Undersøgelsen viser at indgreb i skarvkolonier har resulteret i, at ynglebestanden har stabiliseret sig på et lavere niveau end den ellers ville have gjort, såfremt indgreb ikke havde fundet sted (Bregnballe & Eskildsen 2002). I omkring 20 skarvkolonier resulterede regulering i, at skarverne havde nedsat ynglesucces i et eller flere år. I alt gik redeindholdet ved regulering tabt i reder i perioden som følge af indgreb, for eksempel ved smøring af æg. Omkring halvdelen af disse tab var forårsaget af illegale indgreb. Bregnballe & Eskildsen (2002) anbefaler blandt andet, at intensiteten i forsøg på bortskræmning fra potentielle redesteder skal være høj og foregå tidligt på sæsonen inden skarverne påbegynder redebygning. Effektive metoder til bortskræmning er anvendelse af skræmmeskud eller, når det drejer sig om yngleforsøg på jorden, at anvende hylere eller andre akustiske skræmmemidler. Forsøg på bortskræmning senere på sæsonen kan have den utilsigtede effekt at skarverne søger bort fra kolonien og etablerer satellitkolonier i nabolaget. Det anbefales desuden at foretage sprøjtning af æg, der er den mest hensigtsmæssige og overfor andre ynglefugle på lokaliteten den mindst forstyrrende reguleringsmetode. Anvendelse af akustiske eller visuelle skræmmemidler bør kun foretages på lokaliteter, hvor der ikke er risiko for at bortskræmme sårbare eller truede arter. I 2001 blev der foretaget regulering af i alt godt skarvreder i 15 kolonier enten af Skov- og Naturstyrelsen ved statsskovdistrikterne eller af private efter dispensation fra styrelsen. Regulering har ifølge DMU s registreringer afværget dannelsen af nye store kolonier. Det kan imidlertid ikke konkluderes, om reguleringen har resulteret i at fiskeriets problemer som følge af skarvens prædation på fangster samt ødelæggelse af garn er blevet reduceret. I 1994/95 blev skarven for første gang inkluderet i den officielle danske vildtudbyttestatistik. Bregnballe & Asferg (2000) har analyseret udbyttet af skarv fra den første sæson til 1998/99. Fra 1994/ /97 steg antallet af nedlagte skarver ved fiskeredskaber med 22 %. I de følgende sæsoner steg udbyttet fortsat, hvilket muligvis var en effekt af, at zonen omkring faststående redskaber, hvor beskydning er tilladt, var blevet udvidet fra 100 til 500 meter. I sæsonen 1997/98 var udbyttet skarver. Den efterfølgende sæson kunne der registreres en nedgang til 3.640, hvilket kan skyldes en nedgang i fiskeriindsats med bundgarn og andre faststående redskaber og dermed en mindre interesse for at skyde skarver (Bregnballe & Asferg 2000). 14 MÅLSÆTNING OG AKTIVITETER 3. Forvaltningsplanen Forvaltningsplanen beskriver strategier og målsætninger samt de aktiviteter, der skal føre til opfyldelsen af målsætningerne. Planen skal således give Skov- og Naturstyrelsen, der på Miljøministeriets vegne er ansvarlig for forvaltningsplanens gennemførelse, det bedst mulige redskab til at forvalte skarvbestanden med henblik på at afhjælpe konflikter mellem skarver og fiskere. Forvaltningen skal desuden sikre skarvens overlevelse som almindelig dansk ynglefugl. Planen beskriver desuden den forventede effekt af forvaltningstiltag og retningslinier for regulering samt Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling hvad angår skarvforvaltning. Planperioden fastsættes til fem år. Planen kan imidlertid revideres efter behov i planperioden, såfremt udviklingen i skarvbestanden kræver ændrede retningslinier for regulering enten som følge af

15 stigende problemer i forhold til fiskeriet eller som følge af en væsentlig tilbagegang i ynglebestanden. I planen indgår en række forvaltningsmæssige overvejelser som blandt andet afspejler de seneste års fredningspolitiske udvikling og tendenser herunder et generelt ændret natursyn, hvor forvaltning af dyrearter i højere grad omfatter såkaldte almindelige arter og artsgrupper og ikke alene sjældne eller truede arter. Der er i befolkningen en generel forståelse for at anskue problemerne ud fra økologiske helhedsbetragtninger, hvor også menneskets traditionelle benyttelse af naturressourcer indgår. I forvaltningen af ynglebestanden af mellemskarv skal der desuden tages hensyn til, at mellemskarven er en national ansvarsart. Ved ansvarsart forstås en art, hvor mere end 20 % af bestanden på en trækrute eller i et udbredelsesområde på et givet tidspunkt opholder sig indenfor et nærmere defineret område for eksempel Danmark. I 2000 skønnedes det, at ca. 30 % af den europæiske bestand ynglede i Danmark. Med i overvejelserne indgår desuden, at natur- og artsforvaltning i stigende grad bliver internationaliseret. EF s fuglebeskyttelsesdirektiv og habitatdirektiv påvirker direkte den danske naturforvaltning, som må tilpasse sig fælles europæiske retningslinier. Med tiltrædelsen af flere internationale konventioner blandt andet Ramsar Konventionen (om beskyttelse af vådområder navnlig som levested for vandfugle), Bonn Konventionen (om beskyttelse af trækkende arter) samt Biodiversitetkonventionen (om beskyttelse og fremme af artsmangfoldighed), har Danmark forpligtet sig til at forvalte vore naturressourcer bæredygtigt. Under Bonn Konventionen har vi desuden i henhold til regionale aftaler forpligtet os til at beskytte og forvalte flere arter og artsgrupper. 3.1 Målsætning Forvaltningsplanens overordnede målsætning er at sikre skarvens beskyttelse og overlevelse samtidig med, at skarvernes antal og udbredelse ikke forårsager uacceptable gener for fiskebestande og fiskeriet. Forvaltningsplanens målsætninger skal således bidrage til: at afhjælpe problemer mellem skarver og kystfiskerier samt skovbrug og bevaringsværdig vegetation; at afhjælpe problemer som følge af skarvers prædation på naturlig og udsat smolt af laks og ørred; at ynglebestanden af skarv bevares som en almindelig art og en integreret del af den danske fauna; og at sikre den fortsatte eksistens af de gamle kolonier (Vorsø, Ormø og Brændegård Sø) samt kolonier i andre natur- og vildtreservater (blandt andet: Olsens Pold, Hirsholmene, Stavns Fjord, Mågeøerne, Svanegrund, Tofte Sø og Vejlerne). Forvaltningsplanens målsætning skal ligeledes sikre: at der arbejdes for, at der iværksættes og gennemføres en registrering af omfanget af skarvers skader på fangster og redskaber i relation til årstid, landsdel og typer af fiskeri herunder en vurdering af økonomiske tab; 15

16 at der så vidt muligt foretages en analyse af effekten af forsøg her i landet og i udlandet med tekniske afværgemidler til afhjælpning af skarvers skader på redskaber med henblik på, at allerede udviklede, effektive redskabstyper afprøves og om muligt anvendes i det praktiske fiskeri; at der iværksættes en regelmæssig udveksling af informationer mellem Danmark, Sverige, Norge, Polen og Tyskland om skarvbestandenes udvikling med henblik på at sikre den bedst mulige forvaltning af arten; at regulering af skarv sker på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde under kontrol af statsskovdistrikterne; og at der gennemføres en konsekvensanalyse af indgreb efter fem år i forbindelse med planens revision. Der er fra flere sider udtrykt ønske om, at der indføres en generel jagttid på skarv. Så længe arten ikke er optaget på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag II, kan Danmark ikke indføre jagttid på skarv uden at overtræde direktivet. En generel jagttid på skarv indgår således ikke som en målsætning i forvaltningsplanen. Det bør imidlertid overvejes at optage skarven på direktivets bilag II. 3.2 Planens forventede effekt Forvaltningsplanen tager ikke stilling til om ynglebestanden af skarv skal nedbringes til et bestemt niveau. Der lægges derimod vægt på at problemer i forhold til fiskerier og andre erhvervsinteresser løses eller afhjælpes lokalt, der hvor de opstår eller allerede forekommer. I løbet af planperioden kan effekten af iværksatte aktiviteter samt i hvilket omfang målsætningerne er opfyldt blandt andet udledes af resultater af årlige optællinger af ynglepar i skarvkolonierne samt af, om diverse fiskerier kan registrere færre problemer med skarver. Det forventes, at forvaltningsplanens aktiviteter, som på væsentlige punkter er mere imødekommende overfor fiskeriets problemer end den første forvaltningsplan, kan medvirke til, at konflikter mellem skarver og fiskere afhjælpes ved at antallet af skarver i lokalområder bliver reduceret. Det forventes desuden, at planen kan give anledning til iværksættelse af yderligere forsøg med og brug af tekniske afværgemidler, som dels kan bidrage til, at skarvers skade på fangster og redskaber begrænses, dels helt eller delvis forhindre, at skarver drukner i fiskeredskaber. Det må forudses, at ynglebestanden af skarv i Danmark som følge af øgede muligheder for regulering vil blive reduceret. Det er i den forbindelse vigtigt, at resultaterne af konsekvensanalyserne indgår som væsentlige parametre under kommende revisioner af forvaltningsplanen. Planens aktiviteter kan måske samtidig bidrage til en større forståelse for skarvens tilstedeværelse som dansk ynglefugl. 4. Forvaltningsmuligheder Forvaltningsplanen omfatter en række aktiviteter, der kan bringes i anvendelse efter behov. I nogle tilfælde forudsætter iværksættelsen dog en forudgående faglig vurdering. Indsatsområderne omfatter: Forvaltning af skarver i reservater Forvaltning af skarver regionsvis Tekniske afværgemidler Regulering 16

17 17 Generelle reguleringsmuligheder Forvaltningsplanen forholder sig ikke til udbetaling af økonomisk kompensation for skader forårsaget af skarv, idet den nugældende lovgivning ikke giver mulighed herfor. 4.1 Forvaltningsområder Forvaltningen iværksættes indenfor syv forvaltningsområder (bilag 3), idet der i de forskellige dele af landet ikke foreligger samme behov for indsats. Forvaltningsområderne omfatter følgende regioner: I. Vestjylland: Vestlige Limfjord (Nissum Bredning og Struer Bugt), de vestjyske fjorde (Nissum Fjord, Vest Stadil Fjord, Stadil Fjord og Ringkøbing Fjord), Fiil Sø og Vadehavet. II. Nordjylland: Limfjorden bortset fra de under I nævnte dele, Vejlerne, Ålborg Bugt, Tofte Sø, Randers Fjord, Mariager Fjord, Anholt, Læsø og Hirsholmene. III. Østjylland: fra Grenå til Fredericia, Sydvest Kattegat (inklusive Tunø, Samsø, Svanegrund, Møllegrund, Hov Røn og Endelave), Nordfyn (inklusive Odense Fjord) samt vestlige Storebælt nord for broen. IV. Lillebælt og Sydfyn: Als, Alssund, Ærø, Det sydfynske Øhav med øer, Langeland, Vresen samt vestlige Storebælt syd for broen. V. Sjælland: nord for en linie fra Storebæltsbroen til Køge, Saltholm, Isefjord og Roskilde Fjord, Hesselø, Sejrø og Saltbæk Vig. VI. Sjælland: syd for ovennævnte linie, Smålandsfarvandet med øer, Lolland, Falster, Møn (inklusive Nakskov Fjord med øer, Rødsand og Nysted Fjord, Storstrømmen og Stege Bugt) og Præstø Fjord. VII. Bornholm og Ertholmene. 4.2 Forvaltning af skarver i reservater Det er det overordnede princip, at natur- og vildtreservater skal opretholde og om muligt forbedre forholdene for pattedyr og fugle. Som udgangspunkt bør der derfor ikke indenfor områder med jagtforbud iværksættes regulering af visse artsgrupper. I nogle tilfælde kan der dog gøres undtagelser med henblik på: at afhjælpe konflikter mellem skarver og fiskere; at begrænse skarvkoloniers ekspansion til områder med kolonier af andre fuglearter; og at begrænse eller forhindre, at skarver ødelægger bevaringsværdig vegetation eller forårsager væsentlige erosionsproblemer på kyster. Erhvervs- og bierhvervsfiskere vil som hovedregel få dispensation til beskydning af skarv ved faststående, fiskende redskaber i reservater efter samme retningslinier som er gældende for den generelle dispensation. I følgende reservater eller fredede områder vil der ikke blive foretaget regulering af skarv med henblik på at begrænse bestanden: Lokalitet Vorsø i Horsens Fjord Melsig i Vejlerne Ormø i Holsteinborg Nor Statsskovdistrikt Silkeborg Thy Odsherred I følgende reservater eller fredede områder vil der kun i ganske særlige tilfælde blive foretaget regulering af skarv med henblik på at begrænse bestanden:

18 18 Lokalitet Olsens Pold i Ringkøbing Fjord Tofte Sø i Lille Vildmose Svanegrund nord for Endelave Mågeøerne ved Bogense Brændegård Sø Rommeholm i Nakskov Fjord Statsskovdistrikt Oxbøl Buderupholm Randbøl Fyns Fyns Falster I følgende reservater eller på andre lokaliteter kan regulering ved sprøjtning af æg blive foretaget med henblik på at begrænse bestanden af skarv: Lokalitet Statsskovdistrikt Lokalitet Statsskovdistrikt Klægbanken i Ringk. Fj. Vinterleje Pold i Ringk. Fj. Rønland Sandø i Limfjorden Rotholmene i Limfjorden Troldholmene i Limfjorden Hirsholmene Oxbøl Oxbøl Klosterhedens Feldborg Hanherred Nordjylland Stavns Fjord, Samsø Hald Sø Hov Vig, Nykøbing S Tyreholm ved Stege Dyrefod ved Falster Søholt ved Maribo Silkeborg Fussingø Odsherred Falster Falster Falster 4.3 Tekniske afværgemidler Der er i de senere år gennemført en række forsøg med modificerede bundgarn med henblik på at udvikle redskaber, der kan begrænse eller forhindre, at skarver får adgang til fangster. Forsøg med modificerede bundgarn, som Skov- og Naturstyrelsen har gennemført i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser, har vist gode resultater, men der mangler en afprøvning i det praktiske fiskeri over en længere periode. Tekniske løsninger bør indarbejdes i fiskerierne som et alternativ til regulering i det omfang, det er muligt og økonomisk forsvarligt. I løbet af planperioden forventes det, at et planlagt nyt forsøg med et overdækket bundgarn med dobbelt kalvafsnit, som styrelsen iværksætter i samarbejde med Københavns Universitet og Danmarks Fiskeriundersøgelser for midler bevilget af Direktoratet for FødevareErhverv, vil kunne skaffe yderligere informationer om, hvorvidt det er muligt at konstruere et bundgarn, der både økonomisk og praktisk kan afhjælpe fiskeriets problemer med skader forårsaget af skarver. 4.4 Regulering Indsatsen med henblik på at afhjælpe fiskeriets problemer skal fortrinsvis rettes mod ynglebestanden, men også regulering af trækkende/overvintrende fugle indgår som en ekstraordinær indsats i visse områder. Forvaltningsplanens indsatsområder vil omfatte følgende aktiviteter: 1. Grundejere kan få dispensation til regulering for: 1) at undgå at nye kolonier etablerer sig; 2) at begrænse antallet af reder i eksisterende kolonier eller 3) helt at fjerne kolonier. Regulering ved smøring eller prikning af æg skal kontrolleres af det lokale statsskovdistrikt. Der bliver som udgangspunkt ikke fastsat et maksimum for antallet af skarver eller reder, der må reguleres. Antallet vurderes i hvert enkelt tilfælde af statsskovdistriktet i samarbejde med grundejeren. En ny koloni kan defineres som en koloni, hvor mindre end 20 par har ynglet med succes i de forudgående 3 år. 2. Skov- og Naturstyrelsen forhindrer etablering af nye kolonier på egne arealer og på andre statsejede arealer efter aftale med grundejeren. Reguleringen vil som hovedregel blive gennemført

19 ved smøring af æg. I hvert enkelt tilfælde skal der dog forinden foretages en vurdering af, hvorvidt en ny koloni vil være hensigtsmæssig udfra den samlede målsætning. 3. På følgende øer med jordrugende skarvkolonier vil antallet af reder blive reguleret med henblik på at begrænse bestanden af skarv eller helt at fjerne kolonien: Lokalitet Statsskovdistrikt Vinterleje Pold i Ringkøbing Fjord Oxbøl Rønland Sandø i Limfjorden Klosterhedens Rotholmene i Limfjorden Feldborg Troldholmene i Limfjorden Hanherred Hirsholmene ved Frederikshavn * Nordjylland Stavns Fjord, Samsø ** Silkeborg Hov Vig ved Nykøbing Sjælland Odsherred Tyreholm ved Stege Falster Dyrefod ved Falster Falster * Ynglekoloni accepteres kun på Græsholm; ** Ynglekolonier accepteres kun på Kollerne og Yderste Holm 4. I følgende kolonier kan der blive reguleret ved smøring af æg eller ved at fjerne reder med henblik på at forhindre skarv i at etablere kolonier: Lokalitet Statsskovdistrikt Lokalitet Statsskovdistrikt Klægbanken Oxbøl Kidholmene Haderslev Høje Sande Oxbøl Bågø Haderslev Fjandø Ulborg Olde Nor Gråsten Flyndersø Feldborg Drættegrund Fyns Venø Klosterhedens Arreskov Sø Fyns Agger Tange Thy Hvidkilde Fyns Knogen, Læsø Nordjylland Vresen Fyns Andre øer ved Læsø Nordjylland Odense Fjord Fyns Stensnæs Flak Nordjylland Mejlø Fyns Rønholm Buderupholm Skarresø Odsherred Rugård Sø Fussingø Arre Sø Tisvilde Skanderborg Sø Silkeborg Gurre Sø Kronborg Hov Røn Silkeborg Saltholm Jægersborg Bastholm Haderslev Suderø Falster 5. Regulering i øvrige kolonier vist i bilag 3 vurderes løbende i planperioden. 6. Der vil blive mulighed for ekstraordinær regulering ved beskydning af rastende/overvintrende skarver i definerede lokalområder. Med henblik på blandt andet at indhøste erfaringer af, om en sådan regulering kan vise effekten af en eventuel jagttid på skarv, iværksætter Skov- og Naturstyrelsen i en sådan ekstraordinær regulering af skarv i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord efter følgende retningslinier ved dispensation til for eksempel lokale fiskeriforeninger: a. Der kan i perioden 1. september til 31. januar nedlægges op til et nærmere fastsat antal skarver i hvert fjordområde b. Fiskeriforeningerne udpeger i samarbejde med lokale jagtforeninger et antal jægere der kan assistere ved reguleringen. Disse personer skal være fyldt 18 år og være i besiddelse af gyldigt jagttegn samt have dispensation til regulering fra Skov- og Naturstyrelsen c. Beskydningen må kun foretages i de områder i Nissum Fjord og Ringkøbing Fjord, 19

20 hvor jagt i øvrigt er tilladt i henhold til reservatbestemmelserne d. Jægerne indrapporterer efter den 31. januar til Ulborg Statsskovdistrikt (Nissum Fjord) og Oxbøl Statsskovdistrikt (Ringkøbing Fjord) antallet af nedlagte skarver med angivelse af tid og sted e. Styrelsen skal have adgang til fiskeristatistikker fra fjordene f. Fiskerne anmodes om at give styrelsen oplysninger om antallet af skarver, der findes druknet i fiskeredskaber g. Aktiviteten og effekten vil blive registreret af styrelsen. Ringkjøbing Amt inddrages som samarbejdspartner Generelle reguleringsmuligheder Ejere af faststående, fiskende redskaber kan regulere (beskyde) skarv i perioden 1. august til 31. marts indenfor en afstand af meter fra redskabet. Regulering i perioden fra 1. april til 31 juli, hvor langt hovedparten af skarverne yngler, forudsætter dispensation fra Skov- og Naturstyrelsen (statsskovdistrikterne). På fiskeriterritoriet må regulering kun finde sted i områder, hvor den frie jagtret efter lovens 15 kan udøves. På ferske vande må regulering kun finde sted med ejerens eller brugerens samtykke. Regulering kan kun foretages af personer, der er fyldt 18 år og som er i besiddelse af gyldigt jagttegn. Et faststående redskab omfatter: bundgarn, pæleruse og kasteruse. Ejere af faststående redskaber omfatter: erhvervsfiskere, bierhvervsfiskere og fritidsfiskere. Regulering må foretages fra motordrevet fartøj, som højst må fremføres med en hastighed af 18 km i timen (ca. 9,7 sømil i timen). Ejere af faststående redskaber kan skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen. I og ved havbrug og dambrug samt ved erhvervsmæssigt drevne fiskesøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha, må skarv reguleres hele året, såfremt afværgemidler har vist sig utilstrækkelige. 4.6 Aktiviteter Skov- og Naturstyrelsens interne ansvarsfordeling Som tidligere nævnt har Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen ansvaret for forvaltningsplanens gennemførelse. Det overordnede princip er at regulering af skarv afgøres af statsskovdistrikterne. Den centrale styrelse afgør i samarbejde med statsskovdistrikterne spørgsmål af mere principiel karakter samt spørgsmål, som skal forelægges Vildtforvaltningsrådet og/eller ministeren. Det samme gælder i de tilfælde, hvor det skønnes hensigtsmæssigt at inddrage DMU, inden en afgørelse træffes. Statsskovdistrikterne inddrager i relevant omfang amter og kommuner i spørgsmål om regulering, ligesom distrikterne kan inddrage deres lokale brugerråd og reservatbrugergrupper. Den centrale styrelse varetager samarbejdsaftaler med DMU eller andre forskningsinstitutioner vedrørende overvågning og forskningsprojekter. Distrikterne udarbejder hvert år inden den 1. februar en rapport i skemaform til den centrale styrelse over det foregående års aktiviteter herunder antallet af udstedte dispensationer og omfanget af regulering på egne arealer med angivelse af tid og lokaliteter, antal smurte æg m.v. samt observerede effekter på skarvbestanden og på eventuelle andre ynglefugle på lokaliteterne.

Forvaltningsplan for skarv i Danmark

Forvaltningsplan for skarv i Danmark Forvaltningsplan for skarv i Danmark Skov- og Naturstyrelsen, juni 2009 Ny version september 2010 Forvaltningsplan for den danske ynglebestand af skarv (Phalacrocorax carbo sinensis) og trækgæster 2009

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Skarven. Hovedland. Thomas Bregnballe 17 MiljøBiblioteket Thomas Bregnballe Hovedland 17 MiljøBiblioteket Af Thomas Bregnballe Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet 2009 Hovedland Af Thomas Bregnballe 2009 Danmarks Miljøundersøgelser,

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Marts II 2010 Indeks side 2 Lystfiskere i DK omsætter for 2,8 mia. om året Indeks side 3 Skarvbestanden falder fortsat Indeks side 4 Bræmmeudvidelser forsinkes Flere penge til miljørigtige dambrug

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark

Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Bestemmelser for Civil Luftfart BL 7-15 Bestemmelser om flyvning over særligt støjfølsomme naturområder i Danmark Udgave 1, 24. september 2012 I medfør af luftfartslovens 82, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010

VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 VILDTBESTANDE OG JAGTTIDER I DANMARK: DET BIOLOGISKE GRUNDLAG FOR JAGTTIDSREVISIONEN 2010 Faglig rapport fra DMU nr. 742 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] VILDTBESTANDE

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Sagsnr./ 2011-03048 Dato: 21. oktober 2011 Referat af 4. møde i Dialogforum afholdt den 10. oktober 2011 kl. 10 i NaturErhvervstyrelsen,

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd)

Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Bilag 1 Vedr. forundersøgelser for en havmøllepark i Vesterhavet på op til 200 MW (Vesterhav Syd) Energinet.dk skal foretage forundersøgelser på søterritoriet for at byggemodne et område til en havmøllepark

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget?

Spørgsmål/kommentar. (FLV): Ved NST noget nyt om de igangværende forhandlinger i folketinget om kommende tilskudsordninger til landbruget? Dialogprocessen forud for udarbejdelse af forslag til Natura 2000-planer for 2016-21 Interesseorganisationer og kommuner. Noter fra møde den 12. marts 2014 i Ringkøbing. I mødet deltog 14 repræsentanter

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009. Institution: Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: Fiskeridirektoratet Initialer: LEJ Sagsnr.: 2009-02554 Juli 2009 Referat af møde i 7-udvalget den 24. juni 2009 Deltagere: Jan Steinbring Jensen

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Schou, Birkendorf arkitekter ApS Havnegade 4, 1. sal 4300 Holbæk Att: Jens Tolstrup (sendt som e-mail til jens@sb-arkitekter.dk) Den 3. januar 2014 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Odsherred Kommune

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2.

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Business College Syd Att. Rikke Mikkonen Holm Sendt pr. e-mail: RH@bcsyd.dk Det åbne land J.nr. NST-4132-540-00240 Ref. narhe Den 08. juli 2014 Dispensation til etablering af highrope bane inden for strandbeskyttelseslinjen

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv

Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv Betydningen af prædation på danske ferskvandsfiskebestande - en oversigt med fokus på skarv DTU Aqua-rapport nr. 283-2014 Af Niels Jepsen, Christian Skov, Stig Pedersen og Thomas Bregnballe Betydningen

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne.

Gorrissen Federspiel Kirkegaard har i brev af 5. oktober 2006 fastholdt ansøgningerne. Gorrissen Federspiel Kierkegaard H.C. Andersens Boulevard 12 1553 København V Landsplanområdet J.nr. SNS-7322-00443/-00444/- 00445 Ref. pen Den 8. marts 2007 Ansøgninger om indvindingstilladelse i tidligere

Læs mere

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe

MiljøBiblioteket. Vildt arter. og jagttider. Gads Forlag. Red. Thomas Bregnballe 3 MiljøBiblioteket Vildt arter og jagttider Red. Thomas Bregnballe Gads Forlag Thomas Bregnballe er seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Kalø. Han

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Landzonetilladelse til en ekstra bolig

Landzonetilladelse til en ekstra bolig Lisa Schønnemann Holmenevej 19 3140 Ålsgårde Mailet d.d. Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 30.06.2015

Læs mere

Kongeørnen i Århus amt

Kongeørnen i Århus amt Kongeørnen i Århus amt Jørgen Terp Laursen INDLEDNING. Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Århus amt har i en snes år foretaget årlige indsamlinger af fugleiagttagelser fra amtet. Materialet,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Søvangen Bådklub V/Alex Breinholt Nielsen Tavervej 28 9270 Klarup Kystdirektoratet J.nr. 15/00647-12 Ref. Anna L. S. Østergaard 20-08-2015 Tilladelse til flytning af bådebro ud for matr. nr. 1cq Lindholm

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at

Der er flere metoder, der kan tages i anvendelse for at gøre din bolig mindre attraktiv som mågebolig, f.eks. ved at Bilag 2: Metoder til at forebygge eller minimere gener fra måger Helt grundlæggende bør du naturligvis undlade at fodre måger, fjerne spiseligt affald og i øvrigt holde affaldsbeholdere lukket. Vænnes

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Christian Michael Keller Frederiksberg Alle 26,4. tv 1820 Frederiksberg C Den 8. juli 2015 Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A. 3060 Espergærde. Mailet dd. Dispensation (lovliggørende) fra skovbyggelinjen til carport

Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A. 3060 Espergærde. Mailet dd. Dispensation (lovliggørende) fra skovbyggelinjen til carport Modtag din post digitalt - Tilmeld dig via NemBorger på www.helsingorkommune.dk Kirsten og Henrik Lieberkind Mørdrupvej 41A 3060 Espergærde Mailet dd Center for Teknik og Miljø Natur og Vand Mørdrupvej

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne

Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2000, med resultater fra feltstationerne Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Overvågning af fugle, sæler og planter 1999-2, med resultater fra feltstationerne Faglig rapport fra DMU nr. 35 Danmarks Miljøundersøgelser Miljø-

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr:14-7140-000017/ Den 13. juni 2014 FVM 292 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om udkast til discardplan

Læs mere

Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014

Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 Overvågning af bæver Castor fiber i Vestjylland 2011-2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. februar 2015 Jørn Pagh Berthelsen 1 & Max Nitschke 2 1 Institut for Bioscience 2

Læs mere

VILDTSKADER. og regulering af vildt

VILDTSKADER. og regulering af vildt VILDTSKADER og regulering af vildt Her har et krondyr skrællet barken af en rødgran. Men uden for jagttiden efterår og vinter må hjortevildt kun reguleres i almindelige skove med særlig tilladelse fra

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov

frv.dk Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Revision af afmærkning i farvandet syd for Fyn Mandag den 10. maj 2010 ved Afdelingschef Michael Skov Agenda Lovgrundlag Farvandsinddeling Afmærkningsprincipper Afmærkningsinspektion Afmærkningsrevision

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere