Europa 2020 (EU2020) 2/ MDH/KAA

Transkript

1 2/ MDH/KAA Europa 2020 (EU2020) Dette notat er udarbejdet på grund af EU-Kommissionens offentlige konsultation om Europa 2020 og som baggrund og oplæg til et fælles svar på konsultationen fra DLI. Kommissionens offentlige konsultation om Europa Danmark krav, mål og initiativer...3 Rådets henstilling...3 Kommissionens anbefalinger...3 Nationale målsætninger...4 Regeringens initiativer...4 Om Europa Om Uddannelse 2020 (Education and Training ET2020)...7 Side 1 af 9

2 Kommissionens offentlige konsultation om Europa 2020 Den offentlige konsultation vedrører fremtiden for Europa 2020-strategien for vækst og beskæftigelse, som for tiden er under evaluering. Konsultationen er åben indtil den 31. oktober 2014, og alle interesserede parter kan bidrage. Det politiske grundlag for evalueringen af Europa 2020-strategien fremgår af Kommissionens meddelelse Taking stock of the Europe 2020 strategy for smart, sustainable and inclusive growth Uddannelse forventes fortsat at udgøre en central del af Europa 2020-strategien, hvorfor undervisningsministeriet i Danmark har opfordret medlemmerne af EU-specialudvalget vedrørende uddannelse og ungdom til at tage del i konsultationen. Konsultationen er bygget op som et spørgeskema med mulighed for at skrive generelle kommentarer til sidst. Nedenfor følger et udvalg af spørgsmålene 1 : Has there been sufficient involvement of stakeholders in the Europe 2020 strategy? Are you involved in the Europe 2020 strategy? Would you like to be more involved? If yes, how? Do the current targets for 2020 respond to the strategy's objectives of fostering growth and jobs? 2 Do you find it useful that EU-level targets are broken down into national targets? If so, what is, in your view, the best way to set national targets? So far, have the national targets been set appropriately/too ambitiously/not ambitiously enough? What would improve stakeholder involvement in a post-crisis growth strategy for Europe? What could be done to increase awareness, support and better implementation of this strategy in your country? Derudover er der en række spørgsmål som kan sammenfattes som følger: Vigtige elementer i Europa 2020? Har Europa 2020 gjort en forskel? Hvilken betydning har strategien? Er målene nyttige? Behov for en sammenhængende midtvejsstrategi for de kommende år? Hvilke nye udfordringer bør inddrages? Vigtigste områder og redskaber for at skabe vækst? Bedste områder for fælles handlinger EU-medlemsstater? Hvad skaber bedst merværdi? 1 Læs hele spørgeskemaet til konsultationen via linket. 2 Blandt målene er: to reduce school drop-out rates to below 10% and increase the share of young people with a thirdlevel degree or diploma to at least 40% Side 2 af 9

3 Danmark krav, mål og initiativer Medlemslandene spiller naturligvis en væsentlig rolle i forhold til implementeringen af Europa 2020-strategien. På den baggrund har Rådet vedtaget en række henstillinger og Kommissionen en række anbefalinger til Danmark. Rådets henstilling 3 Danmark henstilles af Rådet til at fokusere på at: - Fremme beskæftigelsesegnetheden hos personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. - Forbedre uddannelsesmæssige resultater, især for unge med indvandrerbaggrund. - Øge effektiviteten på erhvervsuddannelserne. - Lette overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet. Herunder skal der i større grad gøres brug erhvervsrelateret uddannelse og flere praktikpladser. Kommissionens anbefalinger 4 Udover Rådets henstillinger har Kommissionen i juni 2014 udarbejdet en række anbefalinger specifikt til Danmark: 1. Skills-mismatch Der er høj grad af såkaldt skills-mismatch i uddannelsessystemet i Danmark, hvilket i hovedtræk betyder, at den uddannedes kompetencer ikke svarer til arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel. Derfor anbefaler Kommissionen, at Danmark fokuserer på, at højne kvaliteten på de videregående uddannelser, så de studerendes kompetencer kan omsættes direkte til beskæftigelse. Dette er især vigtigt, da de jobs, der udbydes efter finanskrisen, ikke nødvendigvis svarer til de udbudte jobs før krisen. 2. Høje frafaldsrater på erhvervsskolerne (VET) Danmark har en stor grad af elever, der dropper ud af erhvervsskolerne (VET) og/eller skifter mellem uddannelser. Frafaldsraten på erhvervsskolerne var i 2013 oppe på næsten 50 % og hovedårsagerne, udover dem, der er relateret til social baggrund, blev angivet som dårlig kvalitet i uddannelsesprogrammerne samt alt for få praktikpladser til rådighed, hvilket er to aspekter, Kommissionen anbefaler Danmark at fokusere på. 3. PISA-undersøgelser En tredje anbefaling til Danmark lyder, at man fokuserer på forbedringer til PISA-undersøgelserne, da Danmark halter bagud i læsning og matematikfærdigheder sammenlignet med EU-gennemsnittet, hvilket vil være en udfordringen der går imod at højne kvaliteten i uddannelserne. 3 Kilde til Rådets henstilling til Danmark: Klik her. 4 Kommissionens anbefalinger til Danmark: klik her Side 3 af 9

4 4. Lange transitionsperioder Danmark et af de lande, der har den længste transitionsperiode fra udskoling til ungdomsuddannelse og fra videregående uddannelse til arbejde, hvilket Kommissionen ser som problematisk og derfor anbefaler Danmark at sætte ind overfor. Nationale målsætninger 5 Danmark bidrager i høj grad til at styrke flere af EU-gennemsnitsmålene gennem nogle nationale mål, som opgøres forskelligt fra EU-målene. Ud fra den overordnede målsætning for Uddannelse 2020 er der derfor fastlagt følgende nationale mål for Danmark: - 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i % af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i % af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse i Regeringens initiativer Regeringen har fremført to overordnede strategiske prioriteter, som er en skærpet og mere fokuseret udgave af Kommissionens fire anbefalinger. 1. Grundlæggende færdigheder i et livslangt perspektiv 2. Kvalitet og effekt i uddannelserne Herunder angiver regeringen igangsatte såvel som planlagte initiativer, der skal bidrage til at opnå de nationale målsætninger for uddannelse For både de planlagte og de igangsatte initiativer er der opsat en række undermål, som ikke anføres yderligere i dette notat. I stedet henvises der til Danmarks nationale rapport 2014 om implementeringen af uddannelse for uddybning og undermål og der fremføres blot et skematisk overblik over igangsatte samt planlagte initiativer nedenfor. Omtalte rapport er opdelt efter emner, der henviser tilbage til Rådets henstillinger samt Kommissionens anbefalinger og initiativerne opdeles i sektorspecifikke uddannelsesområder. Igangsatte initiativer Folkeskolereformen 2014 I juni 2013 blev der indgået et bredt politisk forlig om, at folkeskolen skal have et fagligt løft. Reformen sigter blandt andet mod to af anbefalingerne fra Kommissionen; at forbedre læse- og matematikkundskaber samt at 5 Det nationale reformprogram Danmark 2020: klik her 6 Det nationale reformprogram Danmark 2020: klik her 7 Danmarks Nationale Rapport 2014 er vedlagt som bilag 4.3 Side 4 af 9

5 Erhvervsskolereformen 2014 SU-reformen Reform af Pædagoguddannelsen 2014 Styrket talentindsats 2013 Nyt akkrediteringssystem 2013 Udvikling af de gymnasiale uddannelser Bedre og mere voksen- og efteruddannelse Udvalg for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser Internationaliseringshandlingsplan Handicappolitisk handlingsplan 2013 Et samfund for alle understøtte elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Regeringen har i februar 2014 indgået en bred politisk aftale om erhvervsuddannelserne. Formålet er, at de unge får en uddannelse med høj kvalitet samt mulighed for at videreuddanne sig. Derudover opprioriteres efteruddannelse til underviserne for at sikre kvaliteten, samt det er hensigten at etablere 50 praktikcentre til de unge. Ift. at imødegå anbefalingen om, at forkorte transitionsperioden blev der i april 2013 indgået en bred politisk aftale om SU. Reformen har også i sigte at give alle unge mulighed for at tage en uddannelse uanset social baggrund. Reformen er implementeret i lovgivningen i januar 2014 og skal understøtte målet om social mobilitet samt være med til at bryde den negative sociale arv, så flere kan gennemføre uddannelsen. Et forslag fra regeringen blev sendt til høring i december Forslaget skal muliggøre, at der kan oprettes talentklasser med en særlig faglig udfordring, der giver mulighed for at få en udmærkelse på sit eksamensbevis. Et system, som er igangsat den første juli 2013 og som har til hensigt at øge sammenhængen i uddannelsessystemet. Det skal sikre kvaliteten samt at de videregående uddannelser er hensigtsmæssige set i et uddannelsespolitisk og samfundsøkonomisk perspektiv. Planlagte initiativer Regeringen skal udøve serviceeftersyn på ungdomsuddannelsernes indhold og rammer for at sikre kvaliteten Med Vækstplan DK fra 2013, er der afsat 1 mia. kr. i perioden til et markant løft af arbejdsstyrken. Målet er, at flere ufaglærte bliver faglærte og flere faglærte tager en videregående uddannelse samt at kvaliteten forbedres i de erhvervsrettede voksen og efteruddannelser Regeringen har i oktober 2013 nedsat et udvalg, der skal komme med konkrete initiativer til, hvordan kvaliteten, sammenhængen og relevansen på de videregående uddannelser sikres. Fokus er på en række temaer, fx: høj faglig kvalitet, undervisningstid, arbejdsmarkedsparathed, åbenhed om uddannelsernes resultater, m.fl.. Fokus på at styrke udgående mobilitet af danske studerende samt at styrke vores internationale studiemiljø i Danmark. Regeringen skal sikre, at uddannelsessøgende med fx et handicap får lige muligheder for at uddanne sig som alle andre. Der skal være et øget fokus på inklusion på de videregående uddannelser. Side 5 af 9

6 Om Europa 2020 Initiativet til Europa 2020-strategien blev indledt på baggrund af lav vækst og produktivitetsniveauer i EUlandene sammenlignet med andre udviklede lande, samt i kølvandet på den største økonomiske krise, EU har oplevet. Strategien er en overordnet vækststrategi, som dækker fem hovedområder: Beskæftigelse, Innovation, Uddannelse, Social inklusion og Miljø Generelt skal Europa 2020 skabe vækst, der er intelligent (gennem effektive investeringer i uddannelse, forskning og innovation), bæredygtig og inklusiv (med stærk vægt på jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse). Til at overvåge strategien er der opsat følgende fem overordnede målsætninger, der skal være opnået i gennemsnit for EU-medlemsstaterne i 2020: EU-Målsætning 75 % af de årige skal være i beskæftigelse. 3 % af EU's BNP skal investeres i forskning og udvikling. 20/20/20 målene for klimaet skal være opfyldt. Andelen af unge, der dropper ud af skolen tidligt, skal reduceres til mindre en 10 % og mindst 40 % af de årige skal have gennemført en videregående uddannelse. Gruppen af EU-borgere, der er i fare for fattigdom, skal reduceres med mindst 20 millioner mennesker. Udvikling og forventning i EU EU beskæftigelsesraten var i ,4 %, hvorimod den var 68,5 % i 2010, og inden finanskrisen var den hele 70,3 % i Det forventes af nå et gennemsnit på 74 % i 2020, som er lidt under målsætningen. I 2012 var niveauet på 2,06 %, og da der har været begrænset progression over tid på området, er forventningen, at det bliver svært at opnå EU-målsætningen. Man forventer at opnå et niveau på kun 2,2 %. Dog vil man opnå 2,6 % hvis medlemsstaterne opnår deres respektive nationale målsætninger. Disse mål er forventelige at opnå, da EU allerede har oplevet en reduktion i drivhusenergi på 18 % i 2012, samt er gået fra 7,5 % i år 2000 til 14,4 % i 2012 i deling af vedvarende energi, og ikke mindst, at det primære energiforbrug er faldet med 8 % mellem 2006 og Andelen af unge, der forlader skolen for tidligt er faldet fra 15,7 % i 2005 til 12,7 % i Derudover er andelen af unge, der gennemfører en videregående uddannelse steget fra 27,9 % i 2005 til 35,7 % i Forventningen er, at målsætning i begge tilfælde imødegås. I 2009 var der 114 millioner fattige mennesker, som er steget til 124 millioner i Forventninger er, at der reduceres ned til 100 millioner, hvorfor EU-målsætningen ikke fuldstændigt imødegås. Side 6 af 9

7 Til at sætte gang i væksten og beskæftigelsen har EU udpeget syv flagskibsinitiativer 8 ; følgende to er særligt relevante: - Unge på vej o Redskab til at nå EU-målet om, at 75 % af de årige skal være beskæftiget i 2020 ved at gøre almen uddannelse og erhvervsuddannelse mere relevant for de unge, opmuntre flere til at udnytte muligheden for EU-stipendier til at læse eller videreuddanne sig i et andet land samt tilskynde EU-landene til at lette overgangen fra uddannelse til arbejdsliv - Dagsorden for nye kvalifikationer og job o Redskab til at nå EU-målet om, at 75 % af de årige skal være beskæftiget i 2020, maksimum 10 % af antallet af unge forlader skolen tidligt, minimum 40 % færdiggør en videregående uddannelse og mindst 20 millioner færre i risikozonen for fattigdom. o Kompetenceudvikling er derfor et af det brede initiativs fire hovedområder, og omfatter derudover flexicurity, jobkvalitet og arbejdsvilkår samt jobskabelse. Derudover relevant: - Innovation i EU o Har som mål at Europa skal præstere forskning i verdensklasse, fjerne hindringer for innovation og revolutionere samarbejdet mellem den offentlige og private sektor særligt gennem innovative partnerskaber. - En digital dagsorden for Europa o I Europa 2020-strategien angives det, at et bredbåndsnet er med til at fremme social inklusion og øge konkurrenceevnen i EU, hvorfor bredbåndsnet bliver et centralt omdrejningspunkt. Behovet for at tackle borgeres manglende it-kompetencer er ét af elementerne i initiativet. De nationale myndigheder og EU koordinerer deres indsats under de respektive initiativer for på den måde at være gensidigt forstærkende. Om Uddannelse 2020 (Education and Training ET2020) Uddannelse 2020 er det uddannelsesmæssige fokusområde under Europe 2020, som har fire strategiske mål: 1. Virkeliggørelse af livslang læring og mobilitet. 2. Højere kvalitet og større effektivitet i uddannelsen. 3. Lige muligheder for alle (equity), social samhørighed og et aktivt medborgerskab. 8 Flagskabsinitiativerne er: En digital dagsorden for Europa, Innovation i EU, Unge på vej, Ressourceeffektiv Europa, En industripolitik for en globaliseret verden, En dagsorden for nye kvalifikationer og nye job og En europæisk platform mod fattigdom. Side 7 af 9

8 4. Fremme kreativitet og innovation, herunder iværksætterkultur, på alle uddannelsesniveauer. I processen frem mod 2020 skal der være fokus på en række prioriteter, såsom at medlemsstaterne skal være bedre til gensidig læring, fx gennem peer learning aktiviteter, analyser mm. Desuden skal man have fokus på formidling af resultaterne, så det europæiske samarbejde omkring fx livslang læring bliver mere synligt. Endelig skal det kunne overvåges at de strategiske mål imødegås, hvor der i fællesskab er fremsat følgende benchmarks for EU-gennemsnittet på ET2020: 1. Mindst 95 % af alle børn (fra 4 år til skolepligtig alder) skal deltage i førskoleundervisning. 2. Antallet af 15-årige, som er dårlige til læsning, matematik og naturfag, skal ned under 15 %. 3. Antallet af unge, som dropper ud af skolen, skal ned under 10 %. 4. Mindst 40 % af de årige skal have gennemført en form for videregående uddannelse. 5. Mindst 15 % af alle voksne bør deltage i livslang læring. 6. Mindst 20 % af studerende på de videregående uddannelser og 6 % af de årige med en indledende erhvervskvalifikation bør have tilbragt en del af deres studietid i udlandet % af andelen af studerende (20-34-årige) skal være i beskæftigelse 1-3 år efter endt uddannelse (ungdomsuddannelse eller videregående). Derudover arbejder Rådet og Kommissionen fortsat med benchmarks for mobilitet, beskæftigelsesegnethed og sproglæring. Sekretariatets kommentarer Sekretariatet foreslår, at der i besvarelsen af Kommissionens offentlige konsultation om Europa strategien overordnet set fokuseres på uddannelses betydning for at opnå intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder at skabe vækstpotentiale, konkurrenceevne og jobskabelse i landene. Konkret foreslås det, at der i besvarelsen bliver lagt hovedvægt på følgende: 1. Udvalgte benchmarks betydning for at opnå (uddannelses)mål 2. Foreløbige resultater og fremadrettede behov i strategien 3. Betydningen af at inddrage interessenter og praksisniveau for at sikre resultater 4. Konkret om Danmark, herunder henstillinger og anbefalinger samt om at skabe europæisk merværdi gennem samarbejde mellem lande Side 8 af 9

9 Indholdsmæssigt kan der eksempelvis betones: Nødvendigheden af at inddrage aktører i udviklingen af den uddannelsespraksis og rammerne herfor som skal bidrage til at gennemføre Europa 2020-strategien. Herigennem sikres blandt andet en operationel tilgang til at nå målene, der sikrer en bedre gennemførelse Peer learning frem for peer review tilgang i forhold til at understøtte landenes egne og fælles indsatser inden for strategien Kommentarer til den danske regerings fokus på kvalitet og effekt i uddannelse Fokus på at få alle med i uddannelse, beskæftigelse og samfundsdeltagelse Side 9 af 9