"Din mening om Europa 2020"

Transkript

1 HØRING AF EU'S REGIONER OG KOMMUNER "Din mening om Europa 2020" (Opfølgning på RU's høring af EU's regioner og kommuner i 2009 om en ny strategi for bæredygtig vækst) Den 3. marts 2010 fremlagde Kommissionen Europa 2020 en strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst som Lissabonstrategiens efterfølger (se beskrivelsen i bilag 2). Det Europæiske Råd anmodes nu om at bakke op om strategiens generelle tilgang og EU's overordnede mål samt godkende strategien endeligt. Imidlertid besvarer strategien stadig ikke en række vigtige spørgsmål med betydning for de lokale og regionale myndigheder, såsom behovet for differentierede målsætninger på territorialt niveau, behovet for indikatorer, som går ud over BNP, de lokale og regionale myndigheders reelle rolle i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den nye strategi, sammenhængen mellem Europa 2020, samhørighedspolitikken og EU-budgettet samt behovet for at formidle den nye strategi til alle EU-borgere (se baggrundsnotatet i bilag 1). Det har afgørende betydning, at disse spørgsmål besvares på passende vis inden den endelige godkendelse af Europa 2020 på Det Europæiske Råd i juni. Redegør for Deres holdning over for de europæiske og nationale ledere, som skal deltage i Det Europæiske Råd i juni: Deres deltagelse er vigtig. Alle relevante oplysninger findes på: Bidragene kan indsendes på alle officielle EU-sprog og vil blive offentliggjort på dette website på originalsproget og på engelsk (uden Deres kontaktoplysninger). Send venligst Deres svar i Word-format(doc.), eventuelt ved brug af de blanke felter i denne fil, til consultation@cor.europa.eu senest den 28. april 2010 DA

2 - 2 - Afsenders fornavn og efternavn 1 : Kontaktoplysninger (adresse, tlf., ) På vegne af (navn på institution angives): Land KL (Kommunernes Landsforening) Danmark 1. EUROPA 2020-mål Kommissionen har omsat de 3 prioriteter i Europa 2020-strategien (intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst) til 5 overordnede EU-målsætninger på europæisk niveau: % af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse. 2. 3% af EU's BNP skal investeres i F&U /20/20"-klima-/energimålene skal være opfyldt (herunder en 30%'s reduktion af emissionerne, hvis omstændighederne tillader det). 4. Andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 %, og mindst 40 % af den unge generation skal have en videregående uddannelse. 5. Gruppen af borgere, der er i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker. For at sikre, at hver medlemsstat skræddersyr Europa 2020-strategien på baggrund af de nationale forhold og forskellige udgangspunkter anmoder Kommissionen medlemsstaterne om at omsætte disse mål til nationale målsætninger inden Det Europæiske Råd i juni. 1.1 Er der skabt en passende balance mellem strategiens tre dimensioner: den økonomiske, sociale og miljømæssige? Hvis ikke, bedes De forklare hvorfor. På det overordnede plan virker det som om der er skabt en passende balance, men det endelige balance afhænger af den konkrete udmøntning og implementering. 1.2 Er antallet af mål passende og er de tilstrækkeligt fokuserede? Antallet af målene er passende, men det 5. Mål om fattigdom synes for ufokuseret. 1.3 Hvilke andre mål bør Deres land foreslå som nationale målsætninger, så der tages højde for regionale forhold og forskellige udgangssituationer på lokalt og regionalt niveau? Vi finder, at grundet de store problemer i EU omkring ungdomsarbejdsløshed 1 Ansvarsfraskrivelse og beskyttelse af personoplysninger. Opfølgning af alle interessetilkendegivelser indebærer behandling af personlige oplysninger (navn, kontaktoplysninger osv.) i en fil. Skulle De ønske yderligere oplysninger eller at udøve Deres rettigheder under forordning (EF) 45/2001 (f.eks. adgang til eller berigtigelse af oplysninger), kontakt venligst den registeransvarlige (chefen for netværks- og subsidiaritetsenheden) på analysis@cor.europa.eu. De kan også kontakte Regionsudvalgets databeskyttelsesansvarlige (data.protection@cor.europa.eu). De har til enhver tid ret til at henvende Dem til den europæiske tilsynsførende for databeskyttelse ( Bemærk venligst, at Deres personoplysninger ikke vil blive offentliggjort på internettet.

3 - 3 - ville det være hensigtsmæssigt, at der var et konkret mål omkring dette.

4 EUROPA 2020-indikatorer Kommissionen har fastslået, at der vil være en årlig opfølgning af strategiens resultater "med udgangspunkt i en række indikatorer, der viser de samlede fremskridt hen imod en intelligent, grøn og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed". Ikke desto mindre, blev der ikke specificeret nogen indikatorer i forslaget. De politiske retningslinjer for de økonomiske strategier udformes på basis af de målte resultater. For nærværende er der allerede bred enighed om behovet for at kombinere BNP med indikatorer, der bedre kan måle de økonomiske resultater og borgernes levestandard samt livskvalitet. 2.1 Hvilke indikatorer bør man anvende for at måle fremskridtene i retning af de mål, som er fastsat på EU-niveau? Indikatorerne afhænger af målet. Det kommer an på, hvad det er som skal måles. Et eksempel er målet om fattigdom, hvor der ikke er enighed om, hvilke indikatorer der skal være. Målet omkring forskning og udvikling er et andet godt eksempel på, at det er svært at finde de relevante indikatorer. 2.2 Hvilke udfordringer forbinder De med anvendelsen af disse indikatorer? At finde indikatorer, som giver mening for alle lande at måle på, og så giver et reelt billede. 3. EUROPA 2020: De lokale og regionale myndigheders rolle Kommissionen foreslår at "alle nationale, regionale og lokale myndigheder bør gennemføre partnerskabet i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer og gennemførelsen". Når det drejer sig om at anvende dette princip i praksis - særligt hvad angår de syv "flagskibsinitiativer", der skal medvirke til realiseringen af de endelige Europa mål (se bilaget) foreslår Kommissionen imidlertid, at foranstaltninger og initiativer koordineres på EU- og nationalt niveau, mens man ikke kommer ind på det lokale og regionale niveaus rolle. 3.1 Findes der i Deres land institutionelle mekanismer, som kunne bidrage til en effektiv inddragelse af regioner og kommuner i udarbejdelsen af strategien (udformning af nationale målsætninger og reformprogrammer) samt dennes gennemførelse? Hvordan kan regioner og kommuner sikre, at strategien bliver mere fokuseret og tilpasses lokale og regionale forskelle? I Danmark har Regeringen nedsat et Kontaktudvalg for EU2020-strategien, hvor de lokale og regionale myndigheder høres. Dette har ikke altid fungeret optimalt, men er igennem årene blevet forbedret. Et andet godt eksempel på inddragelse var det svenske EU-formandskab afholdelse af en konference i november 2009, som inddrog de lokale og regionale myndigheder ift. forberedelsen af EU2020-strategien og hvor

5 - 5 - repræsentanter fra staten også deltog. Dette gav en god indsigt de lokale og regionale myndigheders store rolle. 3.2 Hvordan ser De Deres rolle i gennemførelsen af Europa 2020 (generelt og mere specifikt med hensyn til flagskibsinitiativernes udformning)? De lokale myndigheder i Danmark spiller en stor rolle i implementering af langt de fleste af flagsskibsinitiativerne undtager undtagen forskning og udvikling. Derfor er vi af den opfattelse af, at de lokale og regionale myndigheder skal være en aktiv del af EU2020.

6 EUROPA 2020, EU-finansiering og samhørighedspolitik Regionsudvalget fremhæver, at formålet med samhørighedspolitikken er at "formindske forskellene mellem de forskellige områders udviklingsniveauer" (EU-traktaten, artikel 174). Hvis Europa 2020-prioriteten "inklusion" skal udgøre det afgørende bindeled mellem vækst og målsætningerne om (økonomisk, social og territorial) samhørighed, skal denne prioritet omsættes til troværdige mål. Kommissionens Europa 2020-forslag fastslår at "( ) Samhørighedspolitik og strukturfondene - som i sig selv er vigtige - vil være de afgørende mekanismer for at nå de prioriterede mål om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst i medlemsstaterne og regionerne". Det tilføjes at "Drøftelserne bør ikke kun dreje sig om finansiering, men også om, hvordan forskellige finansieringsinstrumenter, som f.eks. strukturfonde, landbrugsfonde og Fonden for Udvikling af Landdistrikter, rammeprogrammet for forskning og programmet for konkurrenceevne og innovation, skal udformes for at nå Europa 2020-målene og optimere virkningen, sikre effektivitet og EU-merværdi". Det erkendes, at "Det er ligeledes vigtigt, at frugterne af den økonomiske vækst spredes til alle dele af EU, også regionerne i den yderste periferi, og dermed styrker den geografiske samhørighed". 4.1 Hvordan, og under hvilke omstændigheder, kan samhørighedspolitikken leve op til den væsentligste traktatmæssige målsætning om at "formindske forskellene", samtidig med at den bidrager til Europa 2020-prioriteterne om en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst? Dette spørgsmål er meget omfattende. 4.2 Hvordan bør EU's finansiering bidrage til territorial samhørighed og intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, både hvad angår (A) den samlede størrelse og (B) fordelingen mellem forskellige finansieringsinstrumenter såsom strukturfondene, landbrugsfonde og Fonden for Udvikling af Landdistrikter, rammeprogrammet for forskning og programmet for konkurrenceevne og innovation? Fortsætte med at koble mål og midler som man gjorde i den sidste fase af Lissabonstrategien.

7 Formidling af EUROPA 2020 I 2009 tilkendegav bidragydere til RU's høring om Lissabonstrategiens fremtid, at Lissabonstrategien ikke blev opfattet som værende relevant for almindelige borgeres tilværelse. Kommissionen er klar over, at regionerne har en vigtig rolle at spille, når det drejer sig om at sikre den nødvendige opbakning til Europa 2020, og når der skal redegøres for det bidrag, som EU og medlemsstaterne forventer af "borgerne, erhvervslivet og deres repræsentative organisationer" i forbindelse med gennemførelsen af de nødvendige reformer. I den henseende vil Kommissionen stille forslag om "nogle fælles kommunikationsværktøjer", der tager højde for "nationale forhold og traditioner". 5.1 Mener De, at Europa 2020-forslaget kan formidles bedre til EU's borgere end Lissabonstrategien? Set i lyset af erfaringerne med Lissabonstrategien, hvilke dele af det europæiske samfund og territorium bør så være målet for en særlig kommunikationsindsats? Ja, det mener KL bestemt og det bør især være målrettet beslutningstagere i de lokale og regionale myndigheder dvs. politikere og ledende embedsmænd. Der mangler i høj grad en formidlingsindsats. 5.2 Hvilke elementer bør inkluderes i de kommunikationsværktøjer, som Kommissionen har foreslået? Og hvordan bør der tages højde for økonomiske, sociale, territoriale og kulturelle forskelle mellem EU's lande og regioner? Ift. Regionsudvalget bør der gøres bedre brug af de nationale delegationer, den nationale koordinator samt kommuneforeningerne. Fx er det problematisk, at KL ikke kan komme på mailinglisten vedr. EU2020-overvågningsplatformen. Det har vi bedt om i flere år og det er stadig ikke sket. Dette for os et problem, da KL fungerer som kommunikationslinje mellem EU og kommunerne i Danmark. Derfor vil dette i høj grad være til gavn for Regionsudvalget, at KL blev inkluderet i formidlingsopgaven. KL mener derfor at kommunikationsindsatsen skal gøres landespecifik da der er store forskelle på medlemslandene. Formidlingsindsatsen i Danmark bør fx ske via regeringen og de enkelte deltagere i Kontaktudvalget for EU2020 og ift. kommunerne via KL.

8 - 8 - Bilag I Europa 2020: Baggrundsnotat Udarbejdet af Regionsudvalgets platform til overvågning af Europa Kommissionens Europa 2020-plan imødekommer en række nøglekrav fra EU's regioner og kommuner Forslaget som Kommissionen har fremsat i sin meddelelse "Europa En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" 2, lever i vidt omfang op til fem nøglekrav som RU har fremført og giver dermed et konstruktivt svar på den initiativudtalelse, som RU vedtog på sin plenarforsamling den december samt på nogle af de "spørgsmål om Lissabonstrategiens fremtid", der fremgik af en høring af EU's regioner og kommuner om en ny strategi for bæredygtig vækst, som RU gennemførte tidligere i Efter afholdelsen af den femte territoriale dialog den 18. januar 2010, blev disse spørgsmål sammenfattet i et fælles brev fra RU's formand og det spanske rådsformandskab til Det Europæiske Råds formand Herman Van Rompuy. Først og fremmest anerkendes det i Kommissionens forslag, at EU's lokale og regionale myndigheder skal ses som faste partnere i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af strategien, hvilket RU har været fortaler for siden Rent faktisk understreges det i "Hvem gør hvad?"-afsnittet i Kommissionens forslag (punkt 5.2) at (vores understregninger) "alle nationale, regionale og lokale myndigheder bør gennemføre partnerskabet i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet, både hvad angår udarbejdelsen af nationale reformprogrammer og gennemførelsen. Ved at indføre en permanent dialog mellem forskellige regeringsniveauer bringes EU's prioriteter tættere på borgerne og styrker derved det ejerskab, der er nødvendigt for at gennemføre Europa strategien". Derudover erkendes det i forslaget også at "(...) Udveksling af god praksis, benchmarking og dannelse af netværk som anbefalet af flere medlemsstater har vist sig at være et andet nyttigt værktøj til at styrke ejerskab og dynamik i forbindelse med behovet for reformer". På trods af denne erklæring fra Kommissionens side er disse netværk imidlertid i højere grad blevet etableret af en bred vifte af aktører, såsom regioner og kommuner eller RU, end af medlemsstaterne. Disse aktørers rolle bør anerkendes mere eksplicit, og der bør fastlægges en mere synlig ramme for deres bidrag KOM(2010) 2020 ( ). Lissabonstrategiens fremtid efter 2010 (CdR 25/2009).

9 - 9 - For det andet anbefales det i Europa 2020, som anmodet om i RU's udtalelse 5, at Regionsudvalget "i højere grad inddrages". For det tredje tillægges de sociale og miljømæssige søjler samme værdi som den økonomiske, hvilket retter op på den manglende hensyntagen til sociale og miljømæssige aspekter, som de fleste regioner og kommuner i EU opfattede som en stor svaghed ved Lissabonstrategien. Kommissionens forslag påpeger ligeledes med rette, at målsætninger med relation til prioriteterne intelligent, bæredygtig og inklusiv i Europa 2020 bør opfattes som "sammenhængende" og gensidigt forstærkende. Forslaget indarbejder også RU's anmodning om at "styrke Europas konkurrenceevne inden for den grønne økonomi" 6. For det fjerde erkendes det i forslaget, at strategien bør tilpasses forskellige udgangspunkter på fleksibel vis. Samtidig med, at den opstiller målsætninger på EU-niveau, der omfatter de tre førnævnte prioriteter, erkender Kommissionen at "hver medlemsstat er forskellig, og EU-27 er mere forskelligartet end for ti år siden" og "traditionelle sektorer og landdistrikter" samt "avancerede serviceøkonomier" befinder sig i forskellige udgangssituationer. Derfor foreslår Kommissionen, at den enkelte medlemsstat omsætter EU-målene til "nationale mål og køreplaner", således at "investeringer i forskning og udvikling og innovation, i uddannelse og i ressourceeffektive teknologier vil være nyttige ( ). De vil styrke den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed". For det femte anerkendes det i Kommissionens forslag ligeledes, at Europa 2020 skal opfylde behovet for solidaritet mellem de rigeste og fattigste områder i EU, og forslaget tager udgangspunkt i, at strategiens resultater vil bidrage til realiseringen af Lissabontraktatens mål om territorial samhørighed og erklærer videre, at "det er ligeledes vigtigt, at frugterne af den økonomiske vækst spredes til alle dele af EU, også regionerne i den yderste periferi, og dermed styrker den geografiske samhørighed". 2. Imidlertid tages der ikke i tilstrækkelig grad højde for andre emner, der er relevante for EU's lokale og regionale myndigheder Andre nøgleemner som RU har taget op, behandles ikke i tilstrækkeligt omfang i Europa 2020-planen, det drejer sig i særlig grad om følgende aspekter: Selvom behovet for en stærkere økonomisk styring anerkendes imødekommer Europa 2020-forslaget ikke RU's anmodning om, at EU-medlemsstaternes nationale regioner gives "stærkere incitamenter til at 5 6 Lissabonstrategiens fremtid efter 2010 (CdR 25/2009). Ibidem.

10 forpligte sig til at levere den nye strategis målsætninger" 7. I stedet stoler man på effektiviteten af de mekanismer, som er baseret på de landespecifikke henstillinger, som Det Europæiske Råd har udstedt, og den efterfølgende politiske advarsel, som Kommissionen kan udstede, hvis en medlemsstat ikke efterlever henstillingerne inden for en toårig periode. Hvad angår de lokale og regionale myndigheders rolle, fremhæver forslaget, hvilket er i modstrid med de ovennævnte positive tilkendegivelser, ikke behovet for, at de på en vedvarende og struktureret måde inddrages i udformningen og gennemførelsen af flagskibsinitiativerne. På trods af, at det anerkendes, at RU "i højere grad bør inddrages", uddyber forslaget ikke, hvordan udvalget skal involveres i tilrettelæggelse, gennemførelse og overvågning af den nye strategi. Forslaget opfordrer til en debat om "hvordan forskellige instrumenter såsom strukturfondene (...) bør udformes med henblik på opfyldelse af Europa 2020-målsætningerne". Den enkle erkendelse af at "samhørighedspolitik og strukturfondene i sig selv er vigtige" bør uddybes. RU har altid understreget faren ved de for tiden voksende tværregionale økonomiske forskelle (når forskellene mellem landene bliver mindre) og de deraf følgende ulige sociale vilkår, der er i modstrid med den europæiske sociale model. Set i lyset af debatten om størrelsen af og rationalet bag EU-budgettet bør forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og Europa 2020 derfor genovervejes, og der bør tages højde for den rolle, som samhørighedspolitikken spiller for inklusion. Forslaget forholder sig ikke til RU's opfordring om at gå videre end til "brugen af BNP som den væsentligste indikator til måling af de økonomiske resultater" 8 og det deraf følgende behov for at supplere med nye indikatorer, som i højere grad afspejler de forskellige faktorer, der har betydning for livskvalitet og (økonomiske, sociale og miljømæssige) bæredygtighedstemaer. Rent faktisk er der på globalt plan en øget opmærksomhed og en intensiv debat om behovet for at kombinere BNP med indikatorer, der bedre kan måle de økonomiske resultater og borgernes livskvalitet 9. I forslaget fastslås det, at "Kommissionen vil årligt følge op på situationen med udgangspunkt i en række indikatorer, der viser de samlede fremskridt hen imod en intelligent, grøn og inklusiv økonomi, der sikrer høj beskæftigelse, produktivitet og social samhørighed", men det afsløres ikke, hvad disse indikatorer vil bestå af Ibidem. Ibidem. Der kan nævnes en bred vifte af undersøgelser omhandlende dette emne (f.eks. OECDinitiativet "Måling af samfundenes fremskridt" eller Stiglitz-Sen-Fitoussi-kommissionen om måling af økonomiske resultater og sociale fremskridt) samt Kommissionens eget videregående arbejde (meddelelse: "BNP og mere", KOM(2009)433 endelig).

11 Europa 2020 erklærer, at de foreslåede målsætninger på EU-niveau "er repræsentative, men ikke udtømmende" og opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte deres egne supplerende indikatorer og målsætninger, hvis de ønsker det. Europa 2020-forslaget undlader imidlertid at støtte kortlægningen af supplerende indikatorer på EU-niveau, hvilket ellers har afgørende betydning, hvis disse indikatorer skal anvendes til styringsformål i hele EU (sammenligninger og benchmarking, kontrol og evaluering samt forvaltning af territoriale politikker). Med hensyn til behovet for en mere effektiv kommunikation med borgere og interessenter, nævner Europa 2020-forslaget "nogle fælles kommunikationsværktøjer", som der imidlertid ikke gives yderligere detaljer om. Effektiv kommunikation forbliver et væsentligt element, hvis Europa 2020 skal give gode resultater i praksis. I sin udtalelse 10 efterlyste RU "en mere effektiv kommunikationsstrategi ( ) for at skabe opmærksomhed om og udbrede kendskabet til den nye strategis hovedbudskaber", mens bidragyderne til RU's høring 11 anmodede om en strategi, der er "mere relevant for de almindelige borgeres tilværelse" Lissabonstrategiens fremtid efter 2010 (CdR 25/2009). Regionsudvalgets høring af EU's regioner og kommuner om en ny strategi for bæredygtig vækst,

12 Bilag II Europa 2020: Kommissionen fremlægger forslag om en ny økonomisk strategi i Europa (Pressemeddelelse IP/10/225, den 3. marts 2010) Kommissionen har i dag fremlagt Europa 2020-strategien, som skal hjælpe os gennem krisen og tilrettelægge EU's økonomi for de næste ti år. Kommissionen har opstillet tre nøgleområder for vækst, som skal implementeres gennem konkret handling på såvel EU-plan som nationalt plan: intelligent vækst (fremme af viden, innovation, uddannelse og det digitale samfund), bæredygtig vækst (vores produktion skal gøres mere ressourceeffektiv, samtidig med at konkurrenceevnen øges) og inklusiv vækst (øget deltagelse på arbejdsmarkedet, erhvervelse af kvalifikationer og fattigdomsbekæmpelse). En sådan kamp for vækst og jobskabelse kræver, at der bliver taget ejerskab på højeste politiske niveau, og at alle aktører i hele Europa inddrages. Der er opstillet fem mål, som viser, hvor EU skal være i 2020, og som kan anvendes til at måle fremskridtene. Kommissionens formand José Manuel Barroso sagde: "Europa 2020 handler om, hvad vi er nødt til at gøre i dag og i morgen for at få EU's økonomi tilbage på rette spor. Krisen har blotlagt en række grundlæggende forhold og uholdbare tendenser, som vi ikke længere kan se bort fra. Europa lider af et vækstunderskud, som bringer vores fremtid i fare. Vi er nødt til målrettet at rette op på vores svagheder og udnytte vores stærke sider. Vi er nødt til at opbygge en ny økonomisk model baseret på viden, kulstoffattig økonomi og høj beskæftigelse. Denne kamp kræver, at alle aktører i hele Europa inddrages." Det er vigtigt, at Europa lærer af den globale økonomiske og finansielle krise. Vores økonomier er bundet tæt sammen. Det er ikke muligt for nogen af medlemsstaterne at klare de globale udfordringer ved at optræde isoleret. Vi er stærkere, når vi står sammen, og en positiv udgang kræver derfor en nøje politisk koordinering på det økonomiske område. Hvis det ikke lykkes os, risikerer vi at ende med et "tabt årti" præget af nedgang, vækstmuligheder, der er ødelagt for altid, og en høj strukturel arbejdsløshed. Europa 2020-strategien indeholder derfor en vision for Europas sociale markedsøkonomi i de kommende ti år og er baseret på tre sammenhængende og gensidigt forstærkende prioriteter: intelligent vækst, der fører til udvikling af en videns- og innovationsbaseret økonomi; bæredygtig vækst, der fremmer en kulstoffattig, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi og inklusiv vækst, der afstedkommer en økonomi med høj beskæftigelse og social og geografisk samhørighed. Indsatsen for at nå disse målsætninger vil blive vurderet på grundlag af fem repræsentative og overordnede EU-mål, som medlemsstaterne anmodes om at omsætte til nationale mål i overensstemmelse med de forskellige udgangspunkter: 75 % af befolkningen mellem år skal være i beskæftigelse 3% af EU's BNP skal investeres i F&U 20/20/20"-klima-/energimålene skal være opfyldt andelen af unge, der forlader skolen tidligt, bør være under 10 %, og mindst 40 % af den unge generation skal have en videregående uddannelse gruppen af borgere, der er i fare for at blive ramt af fattigdom, skal reduceres med 20 millioner mennesker.

13 Ud fra et ønske om at nå disse mål foreslår Kommissionen en dagsorden for Europa 2020 bestående af en række flagskibsinitiativer. Gennemførelsen af disse initiativer er en fælles prioritet og kræver, at der gøres en indsats på alle niveauer: EU-organisationer, medlemsstater og lokale og regionale myndigheder. Innovation i EU omlægning af F&U og innovationspolitikken, så der fokuseres på de store udfordringer, samtidig med at der bygges bro over kløften mellem videnskaben og markedet, så opdagelser fører til produkter. F.eks. kunne fællesskabspatentet spare virksomhederne for 289 mio. EUR om året. Youth on the move øget mobilitet blandt studerende og unge fagfolk bør udnyttes til at højne såvel kvalitet som resultater på EU's højere uddannelsesinstitutioner og til at gøre institutionerne mere attraktive på internationalt plan. Som et konkret tiltag bør ledige stillinger i medlemsstaterne i højere grad kunne søges overalt i Europa, og erhvervskvalifikationer og erfaring bør anerkendes reelt. En digital dagsorden for Europa der bør gøres en indsats for at nå frem til de bæredygtige økonomiske og sociale fordele, der er forbundet med et digitalt indre marked baseret på et ultrahurtigt internet. Alle europæere bør senest i 2013 have adgang til højhastighedsinternet. Ressourceeffektivt Europa støtte til overgangen til en ressourceeffektiv og kulstoffattig økonomi. Europa bør holde fast ved sine 2020-mål for energiproduktion, energieffektivitet og energiforbrug. Herved vil der blive brug for mindre olie- og gasimport i 2020 til en værdi af 60 mia. EUR. En industripolitik for grøn vækst med det formål at hjælpe EU's industrielle grundlag med at bevare konkurrenceevnen i tiden efter krisen gennem fremme af iværksætteri og udvikling af nye kvalifikationer. En sådan politik kunne føre til millioner af nye job. En dagsorden for nye kvalifikationer til nye job fastsættelse af betingelserne for en modernisering af arbejdsmarkederne med det formål at øge beskæftigelsen og sikre bæredygtige sociale modeller i tiden, hvor de store årgange går på pension, og Europæisk platform mod fattigdom sikring af den økonomiske, sociale og geografiske samhørighed ved at hjælpe de fattige og socialt udstødte og gøre det muligt for dem at spille en aktiv rolle i samfundet. Ambitionerne bag Europa 2020 kræver, at lederskab og ansvar placeres på et nyt niveau. Kommissionen opfordrer stats- og regeringscheferne til at tage ejerskab for den nye strategi og at godkende den på forårsmødet i Det Europæiske Råd. Europa-Parlamentets rolle vil også blive styrket. Ledelsesmetoderne vil blive styrket, så det sikres, at de indgåede forpligtelser omsættes til konkret handling ude i virkeligheden. Kommissionen vil føre tilsyn med indsatsen. Rapporterings- og evalueringsarbejdet i forbindelse med såvel Europa 2020 som stabilitets- og vækstpagten vil blive udført samtidig for at forbedre sammenhængen (instrumenterne forbliver dog adskilte). Herved bliver det muligt at forfølge de samme reformmål med de to strategier samtidig med, at der er tale om to separate instrumenter. Hele Europa 2020-forslaget og yderligere informationer findes på: